Danskernes udespisevaner i 2012

Transkript

1 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed faldt det samlede besøgstal med 3,3 pct. i forhold til 211. Ser man bort fra en mindre stigning i 21, har antallet af besøg på restauranter m.v. over en længere årrække været nedadgående, og besøgstallet i lå derfor hele 9,4 pct. under -niveauet. De senere års nedgang i besøgstallet har imidlertid ikke ramt alle typer af restauranter. Faktisk har kategorien Restauranter, der blandt andet dækker den typiske a la carte restaurant, formået at øge besøgstallet med 1,8 pct. sammenlignet med. Også cafeerne har klaret sig bedre end gennemsnittet med et beskedent fald i besøgstallet på 5,5 pct. Det er således især fastfoodrestauranterne, der har mistet gæster gennem de senere år. Grillbarerne har 21,9 pct. færre besøg, mens pizzeriaerne har mistet 13,2 pct. af deres gæster. Burgerbarerne har klaret sig en smule bedre end de øvrige fastfoodkategorier med et fald i besøgstallet på 7,4 pct. i perioden -. Der er imidlertid stor forskel på udviklingen fra virksomhed til virksomhed i denne kategori, og blandt flere af de største har der været besøgsfremgang. Det er dog samlet set diskotekerne, som har oplevet den største tilbagegang. I aflagde danskerne godt 2 mio. diskoteksbesøg, mens besøgstallet i var faldet til 15,5 mio. Dermed er næsten hver fjerde diskoteksgæst forsvundet siden. Danskernes foretrukne restaurantkategori er fortsat cafeerne, hvor der årligt foretages 53 mio. besøg. Som følge af de seneste års stigninger er kategorien Restauranter dog ved at nærme sig cafeernes besøgstal.

2 Figur 1. Udvikling i besøgstal fordelt på typer Restaurant Café Værtshus Grillbar Burgerbar Pizzeria Diskotek Kilde: HORESTA & TNS Gallup Index Danmark, undersøgelse baseret på en stikprøve blandt personer (). Tabel 1. Restauranterhvervets omsætning - (mio. kr.) Ændring - Ændring 211- Restauranter ,4 6,8 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv , 1,3 Event catering ,7 4, Anden restaurationsvirksomhed ,2 6,2 Cafeér, værtshuse, diskoteker mv , 5,6 Omsætning i alt ,6 5,2 Kilde: Danmarks Statistik, Firmaernes køb og salg

3 Højere omsætning Trods faldende besøgstal har restauranternes omsætning udviklet sig positivt. I omsatte restauranterhvervet for 33,5 mia. kr. hvilket var en stigning på 5,2 pct. i forhold til 211. Sammenlignet med -niveauet har der været en omsætningsvækst på hele 13,6 pct. Også selvom der korrigeres for inflation ligger restauranternes omsætning i på et højere niveau end i. Ligesom besøgstallene varierer omsætningsudviklingen betydeligt mellem de forskellige restaurantkategorier. Kategorien Restauranter, der er den eneste kategori med flere besøg end i, har haft en omsætningsvækst på hele 17,4 pct. Kategorien Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv. har derimod en lavere omsætning end i. Korrigeres der for inflation 1, ligger omsætningen for fastfoodkategorien i reelt hele 13,1 pct. under -niveau. Dermed er der et tæt sammenfald mellem besøgstallene og omsætningen i fastfood kategorien. Størst vækst har der været i kategorien Anden restaurationsvirksomhed, hvor omsætningen i lå 29,2 pct. højere end i. Denne kategori omfatter primært omsætning fra kantineoperatører. Udviklingen viser, at dette marked, herunder særligt virksomheders kantineordninger, ikke har været lige så påvirket af den økonomiske krise som det traditionelle restaurantmarked. omsætning også inkludere den restaurantomsætning, der genereres på hotellerne. Det er typisk op mod halvdelen 2 af omsætningen på landets kroer, hoteller og kursusog konferencecentre, som er restaurantomsætning, og i udgjorde andelen af restaurantomsætning på hotellerne derfor knap 6 mia. kr. Den reelle samlede restaurantomsætning udgør således godt 39 mia. kr. Omsætningen pr. besøg er øget Kombinationen af øget omsætning og færre besøg medfører, at det gennemsnitlige forbrug pr. restaurantbesøg er steget. Efter fald i 29 og 21 er omsætningen pr. restaurantbesøg steget både i 211 og. I brugte danskerne i gennemsnit 124, kr. ekskl. moms pr. restaurantbesøg. Det er 22,21 kr. (21,8 pct.) mere end i. Stigningen i forbruget pr. besøg kan forklares af to faktorer. Først og fremmest er antallet af restaurantbesøg i den lave prisklasse, såsom besøg på pizzeriaer og grillbarer, reduceret væsentligt gennem de senere år. Når forbrugerne flytter sig fra de billigste til de lidt dyrere restauranter, stiger omsætningen pr. besøg automatisk. Samtidig er omsætningen for kategorien Restauranter, hvor gæsterne typisk har et relativt højt forbrug, steget væsentligt mere end besøgstallet for denne kategori. Udover den omsætning, som skabes direkte i restauranterhvervet, bør en opgørelse af den samlede restaurant- 1 Danmarks Statistik, Forbrugerprisindeks - 2 HORESTA, Normtalsanalysen 211/

4 Figur 2. Besøg, omsætning og omsætning pr. besøg (=Indeks 1) Omsætning i alt Antal besøg Omsætning pr. besøg Kilde: HORESTA & TNS Gallup Index Danmark, undersøgelse baseret på en stikprøve blandt personer (). Danmarks Statistik, Firmaernes køb & salg. De yngste går mest ud En gennemsnitsdansker aflagde 53 restaurantbesøg i. De flittigste gæster er aldersgruppen 2-29 år, der går på restaurant, café, burgerbar, værtshus mv. næsten 1 gange om året. Det svarer til, at personer i denne aldersgruppe i gennemsnit går ud og spiser eller på værtshus, diskotek o. lign. knap 2 gange pr. uge. De årige er omtrent lige så hyppige gæster med omkring 8 årlige besøg. Besøgsfrekvensen falder ikke overraskende gradvist med alderen. Personer i aldersgruppen 4-49 år går således kun halvt så meget på restaurant, café m.v. som de 2-29-årige. Personer over 65 år aflægger kun 17 besøg pr. år og er dermed de mest sjældne gæster på de danske restauranter, cafeer, værtshuse m.v. Fra - er antallet af besøg faldet i de fleste aldersgrupper, men faldet har været mest markant blandt de yngste gæster. Personer i aldersgruppen år aflagde i 25,9 pct. færre besøg sammenlignet med, og faldet i besøgsfrekvensen blandt de 2-29-årige har været næsten lige så stort.

5 Figur 3: Udvikling i restaurantbesøg fordelt på aldersgrupper Antal besøg pr. person pr. år I alt år 2-29 år 3-39 år 4-49 år 5-64 år 65 år og derover Kilde: HORESTA & TNS Gallup Index Danmark, undersøgelse baseret på en stikprøve blandt personer (). Figur 4: Udvikling i restaurantbesøg fordelt på aldersgrupper og typer - 14 Antal besøg pr. person pr. år Fastfood Cafe/værtshus/diskotek Restaurant år år 2-29 år 2-29 år 3-39 år 3-39 år 4-49 år 4-49 år 5-64 år 5-64 år 65 år og derover 65 år og derover Kilde: HORESTA & TNS Gallup Index Danmark, undersøgelse baseret på en stikprøve blandt personer ().

6 De 3-39-årige og de 4-49-årige har kun i mindre grad reduceret antallet af restaurantbesøg, og ser man på aldersgrupperne over 5 år, så har de faktisk flere besøg end i. Sammenlignet med aflagde de 5-64-årige i gennemsnit 6 flere besøg på restauranter, cafeer, værtshuse m.v., mens personer i aldersgruppen 65 år og derover i i gennemsnit aflagde 2 restaurantbesøg flere end i. Inddeles besøgene efter aldersgrupper og restauranttyper ses en gennemgående tendens hos de fleste aldersgrupper til, at faldet i besøgene på Restauranter har været væsentligt mindre end for Cafeer, værtshuse og diskoteker og Fastfood. Blandt de årige og de 2-29-årige er besøg på fastfoodrestauranter faldet med mere end 3 pct., mens besøg på Restauranter kun er gået tilbage med henholdsvis 6,4 og 1,4 pct. Økonomisk usikkerhed påvirker forbruget Der er ikke overraskende en tendens til, at antallet af restaurantbesøg øges gradvist med indkomsten. Sammenhængen gælder imidlertid ikke for den laveste indkomstgruppe, hvor der faktisk aflægges flere årlige restaurantbesøg end i indkomstgruppen over 8. kr. Forklaringen er formentlig, at mange unge, som typisk er i lavindkomstgruppen, aflægger mange besøg i løbet af et år. Ser man på udviklingstendensen fra - har der i samtlige indkomstgrupper på nær blandt gruppen med en indkomst indtil kr. været et fald i besøgsfrekvensen. Faldet har været størst blandt husstande med en indkomst på kr., som aflægger 14,2 pct. færre besøg end i. I indkomstgruppen over 8. kr. har faldet dog været næsten lige så stort, nemlig 13,6 pct. Faldet i den højeste indkomstgruppe kunne antyde, at antallet af restaurantbesøg ikke kun hænger sammen med den enkelte persons eller families rådighedsbeløb, men i høj grad afhænger af den generelle forbrugertillid og usikkerheden om fremtiden. Flest besøg i København Med 82 årlige besøg er københavnerne de flittigste gæster på restauranter, cafeer, burgerbarer m.v., mens personer i Københavns omegn med 59 årlige besøg går næstmest ud. Færrest besøg har sønderjyderne med kun 44 årlige restaurantbesøg. En del af forklaringen på de store forskelle mellem landsdelene kan meget vel være alderssammensætningen. København har således med en gennemsnitsalder på 36,4 år landets klart laveste gennemsnitsalder. Der var i restauranter, hvortil gæsterne havde fri adgang. Dette tal omfatter traditionelle restauranter, cafeer, værtshuse, fastfood samt restauranter beliggende på kroer og hoteller, men ikke kantine- og cateringvirksomheder, idet det ikke er muligt at komme ind fra gaden og spise dér. Af samme årsag indgår kantine- og cateringvirksomheder heller ikke i besøgstallene.

7 Figur 5: Restaurantbesøg fordelt efter husstandsindkomst Antal besøg pr. person pr. år I alt Indtil Over 8. Vil ikke svare Kilde: HORESTA & TNS Gallup Index Danmark, undersøgelse baseret på en stikprøve blandt personer (). Figur 6: Antal restaurantbesøg fordelt på landsdele i Antal besøg pr. person pr. år Kilde: HORESTA & TNS Gallup Index Danmark, undersøgelse baseret på en stikprøve blandt personer ().

8 HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg C Tel Fax horesta@horesta.dk Tabel 2: Udvikling i restaurantbesøg, antal restauranter og forbrug Antal restauranter i alt Samlet restaurantomsætning i mio. kr. Gns. oms. i tusinde kr. pr. restaurant Alle restaurantbesøg i tusinde Gns. oms. pr. besøg ekskl. moms Landsdel/år I alt , København ,1 Sjælland i øvrigt ,8 Fyn ,9 Sydjylland ,5 Østjylland ,6 Vestjylland ,1 Nordjylland , Kilde: HORESTA & TNS Gallup Index Danmark, undersøgelse baseret på en stikprøve blandt personer (). Danmarks Statistik, Firmaernes køb & salg. Note: Tabellen medtager alene besøg og omsætning fra restauranter, hvortil gæsterne har fri adgang. Tendens udgives af: HORESTA (Hotel, Restaurant & Turisme). Redaktion: Benedikte Rosenbrinck, Jonas Kjær og Henrik Messmer (ansv.). Kontakt redaktionen på: Tlf Mail: tendens@horesta.dk Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Af danskernes samlede 253 mio. besøg blev ca. 75 mio., svarende til 3 pct., foretaget af personer i København. De københavnske restauranter står imidlertid for hele 4 pct. af den samlede restaurantomsætning. Det skyldes, at gennemsnitsforbruget på 167,1 kr. er højere end i de øvrige landsdele. Medvirkende til det høje forbrug er dog, at byen har en høj andel af udenlandske turister, hvis besøg ikke medregnes, ligesom en del besøg på de københavnske restauranter foretages af personer, der bor i andre landsdele. Dermed tæller deres omsætning med hos de københavnske restauranter, mens deres besøg eksempelvis hører med under Sjælland i øvrigt, og er med til at forklare det relativt lave gennemsnitsforbrug i denne landsdel.