Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Transkript

1 SIDE 1 AF 11 Adresse: Stejlbjergvej 25 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: Energikonsulent: Henrik Ludvigsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,05 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Montering af termostatventiler 0,34 MWh 200 kr kr. 5,3 år 2 Optimering af belysning 160 kwh el 400 kr. 600 kr. 1,7 år 3 Efterisolering af varmefordelingsrør i kælder 4 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 5 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 4,78 MWh 1,07 MWh 1,26 MWh kr kr. 3,8 år 600 kr kr. 4,4 år 800 kr kr. 36,9 år 6 Montering af 6 kvm solceller i taget 548 kwh el kr kr. 19,7 år

2 SIDE 2 AF 11 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og

3 SIDE 3 AF 11 renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 7 Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. 0,30 MWh 8 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 2,91 MWh 200 kr kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Nærværende energimærke dækker ejendommen: Stejlbjergvej 25, 6000 Kolding som indeholder 3 lejligheder. Bygningen er i følge BBR opført i Bygningens energimæssige stand er generelt set rimelig god - alderen taget i betragtning, da der siden opførelsen er udført flere efterisoleringer. Der kan dog skadig udføres energiøkonomiske rentable forbedringer. Ved forslag til forbedringer af konstruktioner anbefales det generelt at foretage en destruktiv undersøgelse for at fastlægge isoleringstykkelse og planlægge arbejdets udførelse. Der er anvendt BBR-meddelelse af Lejligheden på 2. sal er besigtiget som den eneste af lejlighederne i ejendommen. Til gennemgangen har der ikke været udleveret dækkende tegninger eller beskrivelser af husets konstruktion og isoleringsgrad. Der er derfor foretaget en vejledende opmåling på stedet til brug for energimærkningen.skråvægge og skunkrum var utilgængelige ved besigtigelsen. Da der ikke foreligger oplysninger om isoleringen i disse bygningsdele, er denne skønnet I energimærket indgår det beregnede varmeforbrug til rumopvarmning, til opvarmning af varmt brugsvand og det beregnede elforbrug til drift af pumper og motorer på varme- og brugsvandsanlæg til eventuelle ventilationsanlæg og varmeflader samt til den faste loftsbelysning, idet der korrigeres for det varmetilskud, der stammer fra personer, solindfald og elektriske apparater. Bygningen anvendes til beboelse. Hvor ikke andet er angivet, er der for belysning, ventilation, varme mv. antaget en drifttid på 168 timer om ugen.

4 SIDE 4 AF 11 Ved beregning af energimærker er alle rum som indgår i beregningen forudsat opvarmet til 20 grader. Der kan være store forskelle mellem denne forudsætning og den faktiske brugeradfærd med hensyn til opvarmning og udluftning af bygningen samt forbrug af det varme vand. Energimærkningen er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Der er lidt forskel mellem det beregnede og det oplyste forbrug, der er lavere end det beregnede. Dette kan skyldes at bygningen ikke anvendes i samme omfang som antaget i beregningen eller at ikke tilgængelige konstruktioner er bedre isoleret end antaget. Da beregningerne for besparelsesforslagene er baseret på det beregnede energiforbrug, er den angivne besparelse tilsvarende større end den faktiske besparelse formodentlig vil være. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 7: Hanebåndsloft (spidsloft) er isoleret med gennemsnitlig ca. 150 mm mineraluld. Skråvægge og skunke i tagetagen skønnes isoleret med 200 mm mineraluld, da sælger oplyser at tagetagen er renoveret for ca. 10 år siden. Det flade tag (built-up tag) på karnap skønnes isoleret med 100 mm mineraluld. Efterisolering af hanebåndsloft med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder er ikke indregnet. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet er heller ikke indregnet. Ydervægge Ydervægge er udført som ca. 38 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med ca. 130 mm hulrum. Igennem eksisterende hul i hulmuren kunne det konstateres at hulrummet er efterisoleret med mineraluldsgranulat. Let ydervæg ved karnap i stueetagen skønnes med ca. 100 mm stolpeskelet og med ca. 75 mm isolering. Vinduer, døre og ovenlys Forslag 8: Vinduer er primært monteret med 2 lags termoruder. Terrassedøre samt enkelte vinduer er monteret med 2 lags energiruder. Efterhånden som termoruder punkterer, bør de udskiftes til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant.

5 SIDE 5 AF 11 Gulve og terrændæk Forslag 5: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen skønnes efterisoleret med ca. 50 mm mineraluld på underside af etageadskillelsen med afsluttende gipsplade. Gulve er udført i træ. Yderligere efterisolering af lukket etageadskillelse mod uopvarmet kælder ved indblæsning af mineraluldsgranulat. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde, da yderligere isolering skal udføres under etageadskillelse. Forinden påbegyndelse af isoleringsarbejdet bør det undersøges om konstruktionen er velegnet til indblæsning. Kælder Der er fuld kælder under bygningen som er uopvarmet. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Køling Der er ingen køling i bygningen. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand Forslag 4: Varmt brugsvand produceres i 200 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er isoleret med gennemsnitlig ca. 10 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.

6 SIDE 6 AF 11 Fordelingssystem Forslag 3: Opvarmningen af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør skønnes udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør i kælder er isoleret med gennemsnitlig ca. 10 mm isolering. Efterisolering af varmefordelingsrør i kælder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Forslag 1: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur, dog mangler termostatiske ventiler på 2 stk radiatorer i tagetagen. Der er i beregningen forudsat at være termostatiske reguleringsventiler på de øvrige radiatorer i ejendommen. På radiatorer uden termostatiske reguleringsventiler monteres termostatiske fremløbsventiler til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solceller Forslag 6: Montering af solceller på sydvendte tagflade. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 6 kvm. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Varmepumper Varmepumpe vurderes ikke at være rentabelt at installere. Solvarme Solvarmeanlæg vurderes ikke at være rentabelt at installere. El Belysning Forslag 2: Belysningsanlæggene i fælleskælder og trappeopgang består af glødepærer. Der er installeret trappeautomat i trappeopgang. Drifttiden/tændingstiden i nærværende energimærket er beregnet til 7 timer/uge. Det anbefales at udskifte glødepærer til 9W sparepærer, Dette kan gøres løbende som en del at viceværtens almindelige vedligeholdelsrutine.

7 SIDE 7 AF 11 Vand Toiletter Toilet i tagetagen er vandbesparende 2-skyls toilet. Hvor der er monteret 1-skyls toilet anbefales dette udskiftet til vandbesparende 2-skyls toilet. Armaturer Armaturer er af forskellig alder og kvalitet. Ved udskiftning bør der vælges vandsparearmaturer.

8 SIDE 8 AF 11 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1918 År for væsentlig renovering: 1985 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 250 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 250 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 556,30 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 2.687,50 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Stuelejlighed kr.

9 SIDE 9 AF 11 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 1. sals lejlighed kr. 2. sals lejlighed kr.

10 SIDE 10 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011.

11 SIDE 11 AF 11 Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Firma: Botjek Vejle Adresse: Andkærvej 19D 7100 Vejle Telefon: hdl@botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.