Vejledning om opstilling af folketingskandidater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om opstilling af folketingskandidater"

Transkript

1 Vejledning om opstilling af folketingskandidater 2016 Godkendt af landsledelsen den 29. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Opstillingsprocessens hovedtræk s Hvornår gennemføres opstillingerne? s Hvem er ansvarlig for opstillingerne? s Fællesmødet s Opstilling og afstemning s Beskrivelse af anmeldelsesformerne s Klagemuligheder og tidsfrister s Afslutning s Bilag om elektronisk afstemningssystem s. 13 Vejledning om opstilling af Folketingskandidater 1

2 1. Indledning I SF s love er fastsat en række bestemmelser om opstilling af folketingskandidater. Lovene indeholder også en bestemmelse om, at Landsledelsen skal udarbejde en vejledning om de spørgsmål, der skal tages stilling til ifm. opstilling og afstemning om kandidater, og om at Landsledelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser inden for lovenes rammer. Denne vejledning indeholder således tre typer vejledning: Lovbundne regler (bindende), landsledelsesbestemmelser/retningslinier (bindende) og anbefalinger (som kan afviges). De bindende regler skal overholdes. Hvis der er bestemmelser, der ikke overholdes, kan landsledelsen beslutte at opstillingen skal gå om. Udvidet råd og vejledning kan indhentes i partisekretariatet kontakt Jens Andersen Opstillingsprocessen i hovedtræk Opstillingen af folketingskandidater er en længere proces med følgende vigtigste led: a. Partiforeningerne beslutter sig på et medlemsmøde for den foretrukne opstillingsform og anmeldelsesform. b. Storkredsen holder et fællesmøde, der beslutter storkredsens opstillingsform og anmeldelsesform. c. Kandidater indstilles (ved fællesopstilling) eller opstilles (ved enkeltopstilling i de enkelte opstillingskredse). d. Hvis der er valgt fællesopstilling og/eller partiliste, holdes der urafstemning om nummerering af kandidaterne. 3. Hvornår gennemføres opstillingerne? I lovene er bestemt, at opstillinger skal gennemføres i lige år og være afsluttet senest 1. oktober. De nyopstillede kandidaters funktionsperiode begynder 1. oktober 2016 og varer til 30. september Dvs. at ved et evt. folketingsvalg i inden 1.oktober er det de hidtidige kandidater, der skal opstilles, medmindre Landsledelsen beslutter andet. For at få tidsplanen til at gå op, bør fællesmødet indkaldes i marts eller begyndelsen af april og holdes senest i maj. Urafstemninger gennemføres i august-september. Ved ekstraordinære opstillinger (f.eks. hvor en kandidat trækker sig) tages der ikke igen stilling til opstillings- og anmeldelsesformen, men der foretages alene ny opstilling af kandidat(er) og evt. nummerering. 4. Hvem er ansvarlig for opstillingerne? Lovene slår fast, at det er storkredsbestyrelsen, som er ansvarlig for opstillingen. 5. Fællesmødet Fællesmødet i storkredsen er det vigtigste møde i forhold til hele opstillingsproceduren. I lovene er det slået fast, at Fællesmødet afgør hvilken opstillingsform og anmeldelsesform, der skal anvendes, og fastsætter øvrige regler for opstillingen. Der er ikke i partiets love fastsat regler omkring frister for indkaldelse til Fællesmøde. De enkelte storkredsorganisationer kan fastsætte regler herom i sine egne vedtægter. Vejledning om opstilling af Folketingskandidater 2

3 Da det er et krav, at de enkelte partiforeninger - forud for Fællesmødet - skal afholde medlemsmøde eller generalforsamling for at fastlægges deres holdning til Fællesmødet, må en indkaldelsesfrist på 5-6 uger være passende. Beslutninger truffet af et afholdt fællesmøde kan ikke omgøres uden udtrykkeligt godkendelse i Landsledelsen. En tilladelse til omgørelse vil normalt kun blive givet, hvis der er tale om, at der er sket alvorlige procedurefejl på det afholdte fællesmøde. 5.1 Fællesmødets start Ved begyndelsen af Fællesmødet bør konstateres, hvem der møder som repræsentant for de enkelte partiforeninger. Det er i den forbindelse vigtigt, at man ikke blander fællesmøde og storkredsbestyrelse sammen. Det er to selvstændige organer, hvor storkredsbestyrelsen har det særlige ansvar at indkalde til Fællesmødet. Man skal ligeledes være opmærksom på, at partiforeningerne forud for Fællesmødet skal have afholdt et medlemsmøde eller generalforsamling, og her have afgjort, hvilken opstillingsform og anmeldelsesform, den ønsker, samt foretage en prioritering af de øvrige muligheder i tilfælde af, at f.eks. første prioritet udgår under afstemningen om opstillingsform/anmeldelsesform (jf. nedenfor i afsnit 5.4 Opstillingsform og anmeldelsesform ). Det betyder, at den/de repræsentanter, som møder for partiforeningen, skal have et mandat med fra sin egen partiforenings medlemsmøde. Har der ikke været afholdt medlemsmøde i en partiforening, er den pågældende partiforening udelukket fra at deltage i afstemningerne på Fællesmødet. 5.2 Referat Af hensyn til senere tvivlsspørgsmål skal et referat udarbejdes meget hurtigt efter afholdelse af Fællesmødet. Det vil være en god idé, at man på Fællesmødet aftaler en sidste frist for udsendelse af referatet, og hvem der skal modtage det. Her bør minimum alle partiforeninger og tilstedeværende på mødet modtage et eksemplar. For at forebygge senere problemer, er det også en god idé, at referenten undervejs på mødet læser de vedtagne beslutninger op for at sikre, at der er enighed om, hvad der er besluttet. Ligeledes er det vigtigt, at det af referatet fremgår, hvem der repræsenterede den enkelte partiforening. Det er i partiets love bestemt, at et beslutningsreferat skal indsendes til partisekretariatet. Referatet skal indsendes senest 1. juni. 5.3 Stemmer på Fællesmødet På Fællesmødet har repræsentanten, som møder for den enkelte partiforening, et antal stemmer, som svarer til én stemme pr. påbegyndt 40 medlemmer på grundlag af seneste kvartalsoptælling på partisekretariatet. Partiforeningen har mulighed for at dele sine stemmer i overensstemmelse med resultatet ved medlemsmøde/generalforsamling. Storkredsbestyrelsen bør - som forberedelse til mødet - sikre, at man har de nødvendige oplysninger herom, og medbringe disse til mødet (kan fås ved at kontakte partikontoret). 5.4 Opstillingsform og anmeldelsesform Det er vigtigt at skelne mellem opstillingsform og anmeldelsesform. Opstillingsform handler om, hvordan SF internt foretager opstilling. Der er to mulige opstillingsformer: Fællesopstilling vil sige, at opstilling af kandidater foregår samlet i hele storkredsen, og at alle medlemmer i storkredsen ved urafstemning kan stemme om alle kandidatforslag. Enkeltopstilling vil sige, at opstilling af kandidat foregår i hver enkelt opstillingskreds for sig, og at medlemmerne i den enkelte opstillingskreds ved urafstemning vælger opstillingskredsens kandidat. Anmeldelsesform handler om, hvordan SF anmelder sine kandidater over for valgmyndigheden. Der er to mulige anmeldelsesformer: Sideordnet anmeldelse med nominering. Ved sideordnet opstilling skal alle kandidater i storkredsen stilles op i alle opstillingskredse. Ved selve valget er det personlige stemmetal afgørende for hvilken kandidat, der er valgt. Nominering betyder, at partiet selv bestemmer, hvilken kandidat, der skal stå først på stemmesedlen i de enkelte opstillingskredse. De øvrige kandidater opføres alfabetisk (se desuden afsnit 7.1). Vejledning om opstilling af Folketingskandidater 3

4 Kredsopstilling med partiliste. Ved kredsopstilling kan der kun opstilles en kandidat i hver opstillingskreds, og en kandidat kan kun være opstillet i én opstillingskreds. Ved valget er placeringen på partilisten afgørende for hvilken kandidat, der er valgt. Kandidaterne opføres på stemmesedlen med opstillingskredsens kandidat først, herefter følges partilistens rækkefølge (se desuden afsnit 7.2). Det betyder, at der maksimalt kan være fire forskellige kombinationer at vælge imellem for Fællesmødet. Reglerne i partiets love siger, at der kun skal ske afstemninger i forhold til foreslåede muligheder. Dvs. hvis en kombinationsmulighed ikke foreslås, skal den ikke til afstemning. Inden afstemningen skal man tage stilling til, hvad man gør, hvis to forslag i sidste afstemning får lige mange stemmer. Er der tid til det, og er ikke alle partiforeninger mødt op til fællesmødet, kan man vælge at indkalde til et nyt fællesmøde. Ellers må man foretage lodtrækning. Valg af opstillings- og anmeldelsesform foregår som fransk afstemning, dvs. at der i første runde kan stemmes på én af de foreslåede muligheder. Hvis en af mulighederne får absolut flertal, er den vedtaget. Hvis der ikke er en af mulighederne, der får absolut flertal, gennemføres en ny afstemning, hvor den mulighed, det fik færrest stemmer i første runde udgår. I anden runde stemmes på én af de resterende muligheder. Hvis en af mulighederne får absolut flertal, er den vedtaget. Hvis der heller ikke i anden runde er et forslag, der har fået absolut flertal, gennemføres en tredje runde uden det forslag, der fik færrest stemmer i anden runde. Skematisk oversigt over de fire kombinationer af opstillings- og anmeldelsesformer Sideordnet med nominering Kandidaternes personlige stemmetal er afgørende, dvs. vælgerne bestemmer Kredsopstilling med partiliste Kandidaternes placering på partilisten er afgørende, dvs. medlemmerne bestemmer Fællesopstilling i storkreds Urafstemning i hele storkredsen om alle kandidatforslag a) Fællesopstilling + sideordnet Stemmeseddel: Nr. 1 er den kandidat der er nomineret i kredsen Øvrige kandidater: alfabetisk b) Fællesopstilling + partiliste Stemmeseddel: Partilistens (iht. urafstemning mellem alle kandidater) Enkeltopstilling i kreds Urafstemning i hver enkelt opstillingskreds (hvis der er mere end et kandidatforslag) c) Enkeltopstilling + sideordnet Stemmeseddel: Nr. 1 er den enkelte kredses kandidat Øvrige kandidater: alfabetisk d) Enkeltopstilling + partiliste Stemmeseddel: Partilistens (iht. urafstemning mellem de enkelte kredses kandidater) Specifikke regler ved fællesopstilling og sideordnet anmeldelse med nominering Hvis fællesmødet vælger fællesopstilling og sideordnet anmeldelse med nominering, skal fællesmøde tage stilling til hvor mange kandidater, der skal opstilles i storkredsen, og hvordan nominering af kandidater skal foregå. Kandidaterne vælges ved en urafstemning i hele storkredsen. Med hensyn til antal kandidater, der skal opstilles, bør fællesmødet sikre, at der på den ene side er forskellige kandidater at vælge imellem og på den andens side sikre overskuelighed. Som regel vil det være en god idé at opstille et antal kandidater svarende til antallet af opstillingskredse, men det er ikke noget krav. Med hensyn til nominering altså hvilken kandidat, der skal stå øverst på stemmesedlen i de enkelte opstillingskredse er der forskellige måder at gøre det på, og det er vigtigt, at metoden er fastsat præcist på forhånd. Her er et par eksempler på muligheder, som fællesmødet kan vedtage: Model 1: Én spidskandidat nomineres i alle opstillingskredse Vejledning om opstilling af Folketingskandidater 4

5 Hvis fællesmødet ønsker at storkredsen skal have én spidskandidat, kan fællesmødet beslutte, at den kandidat, der får flest stemmer ved urafstemningen skal nomineres i alle opstillingskredse. De øvrige kandidater vil optræde alfabetisk på stemmesedlen. Uanset dette vil det personlige stemmetal være afgørende for hvilken kandidat, der vælges. Denne model er god, hvis storkredsen kan forvente at få valgt én kandidat og ønsker at føre valgkamp for én kandidat i hele storkredsen. Man kan sige det således, at partiet dermed signalerer, hvem der er spidskandidat, mens den endelige afgørelse om hvem der vælges, ligger hos vælgerne. Model 2: Tre topkandidater nomineres i hver 1/3 af opstillingskredsene Hvis fællesmødet ønsker at storkredsen skal have tre spidskandidater, kan fællesmødet beslutte, at de tre kandidater, der får flest stemmer ved urafstemningen skal nomineres i hver et antal opstillingskredse. Det kan gøres ved at beslutte, at nr. 1 ved urafstemningen først vælger et antal opstillingskredse, herefter vælger nr. 2 et antal opstillingskredse og så nr. 3. Eller det kan gøres ved at nr. 1 først vælger en opstillingskreds, så vælger nr. 2, så nr. 3, hvorefter nr. 1 vælger endnu en opstillingskreds og så fremdeles, indtil der ikke er flere opstillingskredse. De øvrige kandidater nomineres ikke i nogen opstillingskreds. Denne model er god, hvis storkredsen kan forvente at få valgt tre kandidater og ønsker at føre valgkamp for tre topkandidater i hele storkredsen Model 3: Kandidater nomineres i forskelligt antal kredse Hvis Fællesmødet ønsker, en klar prioritering af én spidskandidat, men også ønsker at markere, hvem der er nr. 2 kan det gøres ved at beslutte, at den der bliver nr. 1 ved urafstemningen nomineres i f.eks. halvdelen af opstillingskredsene, nr. 2 nomineres i en fjerdedel af kredsene, mens de næstfølgende hver nomineres i en opstillingskreds, indtil der ikke er flere kredse. Er der f.eks. 12 opstillingskredse nomineres nr. 1 i 6 opstillingskredse, nr. 2 i 3, nr. 3,4 og 5 i en hver, mens de øvrige kandidater ikke nomineres i nogen opstillingskreds. Denne model kan eksempelvis anvendes, hvis storkredsen forventer at kunne få valgt én eller to kandidater. Model 4: Der nomineres forskellige kandidater i hver opstillingskreds Hvis fællesmødet ønsker, at kandidaterne skal nomineres i forskellige opstillingskredse, kan man beslutte, at kandidaterne kan vælge hvilken opstillingskreds, de vil nomineres i, efter deres placering ved urafstemningen. Så vælger nr. 1 først opstillingskreds, herefter 2. to etc. Hvis der opstilles flere kandidater end antallet af opstillingskredse, bliver de ved urafstemningen dårligst placerede kandidater ikke nomineret i nogen opstillingskreds. Denne model giver i udgangspunkt mest ligelig behandling af kandidaterne, men favoriserer de kandidater der kommer først i alfabetet Specifikke regler ved fællesopstilling og kredsopstilling med partiliste Hvis fællesmødet vælger fællesopstilling og kredsopstilling med partiliste, skal der opstilles et antal kandidater svarende til antallet af opstillingskredse i storkredsen. Der skal gennemføres en urafstemning i hele storkredsen, og resultatet heraf angiver dels den rækkefølge, i hvilken kandidaterne kan vælge opstillingskreds, og dels rækkefølgen på partilisten. Fællesmødet kan fastsætte nærmere procedureregler for kandidaternes valg af opstillingskreds Specifikke regler ved enkeltopstilling og sideordnet anmeldelse med nominering Hvis fællesmødet vælger enkeltopstilling og sideordnet anmeldelse med nominering, skal der mindst opstilles et antal kandidater svarende til antallet af opstillingskredse i storkredsen. Fællesmødet skal tage stilling til, om hver opstillingskreds kan opstille mere end én kandidat, og i så fald fastsætte maksimalt antal. Der skal gennemføres urafstemning i de enkelte opstillingskredse*. Den kandidat, der får flest stemmer er valgt og nomineres i den pågældende opstillingskreds. Er der kun en kandidat, er den pågældende valgt uden afstemning. Hvis fællesmødet har besluttet, at de enkelte opstillingskredse kan opstille flere kandidater er nr. to (eller evt. flere) også valgt, men nomineres ikke i nogen opstillingskreds Specifikke regler ved enkeltopstilling og kredsopstilling med partiliste Hvis fællesmødet vælger enkeltopstilling og kredsopstilling med partiliste, skal der opstilles et antal kandidater svarende til antallet af opstillingskredse i storkredsen. Der gennemføres urafstemning i de enkelte opstillingskredse*. Den kandidat, der får flest stemmer er valgt som kandidat i opstillingskredsen. Er der kun en kandidat, er den pågældende valgt uden afstemning. Når alle opstillingskredse har opstillet sin kandidat gennemføres en urafstemning i hele storkredsen mellem disse. Resultatet heraf angiver rækkefølgen på partilisten. Vejledning om opstilling af Folketingskandidater 5

6 *I opstillingskredse, der består af flere kommuner, påhviler det partiforeningen i kredskommunen (jf. folketingsvalglovens opstillingskredsfortegnelse) - i samarbejde med de øvrige partiforeninger at forestå opstillingsarbejdet. Har kredskommunen ingen partiforening, tager storkredsorganisationen initiativet. Storkredsbestyrelsen kan udpege et medlem til i hver opstillingskreds at følge opstillingsprocessen og sikre sig at alle regler overholdes. 5.5 Indkaldelse af kandidater Det er i lovene specifikt nævnt, at ved enkeltopstilling skal indkaldelse af forslag til kandidater ske ved meddelelse til medlemmerne i opstillingskredsen, f.eks. gennem medlemsbladet. En logisk konsekvens heraf er, at det kun er partimedlemmer i den pågældende opstillingskreds, som har ret til at komme med forslag til kandidater, medmindre en kompetent forsamling har vedtaget, at andre også kan komme med forslag til kandidater. Der er ikke bestemmelser i lovene om, hvordan forslag til kandidater skal indhentes ved anvendelse af fællesopstilling. Fællesmødet skal træffe beslutning om, hvordan kandidater skal indhentes og uanset hvilken opstillingsform, der anvendes, skal det gøres tydeligt. 5.6 Hvem kan stille op I følge partiets love skal en kandidat have været medlem af partiet i mindst et år på det tidspunkt, hvor afstemningen afsluttes. Landsledelsen kan - i særlige tilfælde - dispensere fra denne regel. Medlemmer, der er i restance med partiskat, er ikke opstillingsberettigede. I lovene er ikke specifikt nævnt noget om kontingentrestance, hvilket må tillægges, at det er de enkelte partiforeninger, som administrerer kontingentindbetalinger, og som har ansvaret for at slette medlemmer med kontingentrestance. Fællesmødet skal træffe beslutning om hvorvidt kandidater kan indstille sig selv eller fastsætte krav om at kandidater skal indstilles af en partiforening og/eller et antal medlemmer i storkredsen. Fællesmødet kan beslutte, at en partiforening kun kan indstille et vist antal kandidater. 5.7 Antal stemmer, der skal afgives ved urafstemningen Fællesmødet skal tage stilling til, hvor mange stemmer, der skal afgives i urafstemningen. Antallet må afhænge af, hvor mange kandidater, SF kan forvente at få valgt i den pågældende storkreds. Forventede antal SF-mandater i den pågældende storkreds: Stemmer, som skal afgives ved urafstemningen: , alternativ 1-2 (mindst 1, højst 2) 2 1-2, alternativ , alternativ , alternativ , alternativ , alternativ , alternativ , alternativ , alternativ , alternativ Nedsættelse af stemmeudvalg I lovene er det bestemt, at Storkredsbestyrelsen/Fællesmødet vælger et stemmeudvalg. Dvs., at hvis Storkredsbestyrelsen ikke på forhånd har valgt et stemmeudvalg til at forestå urafstemningen i forbindelse med opstilling af folketingskandidater, så skal Fællesmødet vælge et stemmeudvalg, der varetager urafstemningen ved fællesopstilling og afstemning om nummerering af kandidater ved partiliste. Et stemmeudvalg skal bestå af minimum 5 personer, og skal så vidt muligt repræsentere hver sin partiforening. Vejledning om opstilling af Folketingskandidater 6

7 5.9 Etiske regler Fællesmødet kan fastsætte etiske regler om hvordan kandidaterne kan præsentere sig, anbefalinger mv., således at urafstemningen gennemføres i god ro og orden Stemmelighed Der tages stilling på Fællesmødet til procedure ved stemmelighed. Hvis der er stemmelighed mellem kandidater, der har en reel valgmulighed, må det forekomme rimeligt at foretage en ny afstemning blandt de kandidater, der har opnået stemmelighed. Denne afstemning kan enten foretages ved urafstemning eller ved delegeretmøde i storkredsen. Hvis der er stemmelighed mellem kandidater uden reel valgmulighed, kan det være rimeligt at foretage lodtrækning Tidsplan Fællesmødet skal fastlægge en overordnet tidsplan for afstemningsproceduren ud fra lovene og denne vejledning, herunder frist for indstilling af kandidater og skæringsdato for, hvornår et medlem skal være indmeldt (registreret i partisekretariatet) for at have stemmeret. Den detaljerede køreplan kan evt. overlades til Stemmeudvalget at fastlægge ud fra Fællesmødets retningslinier. Hvis det i storkredse, som anvender fællesopstilling med partiliste, kan komme på tale at anvende den såkaldte franske valgmetode med 2 valgrunder (hvor kandidaten vælges med absolut flertal), skal beslutning herom ske på Fællesmødet. Hvis man benytter enkeltopstilling med partiliste og derfor både skal have urafstemninger på opstillingskredsplan og efterfølgende på storkredsplan, skal tidsplanen tage højde for dette Stemmeafgivelse ved urafstemning Urafstemning kan foregå pr. brev, ved fremmøde eller elektronisk. Uanset hvilken form, der anvendes, skal alle stemmeberettigede sikres mulighed for at deltage i afstemningen, og hemmelig stemmeafgivning og pålidelighed skal sikres. Ved afstemning pr. brev skal der anvendes postboks eller en tilsvarende sikret boks. Ved brug af elektronisk afstemning skal afstemningsmetoden godkendes af landssekretæren forud. Hvis fællesmødet beslutter, at der kan afgives stemme ved fremmøde, skal reglerne herfor beskrives. Der kan ikke afgives stemme efter at stemmeoptællingen er påbegyndt 5.13 Hvad skal der ske, hvis en kandidat trækker sig? Hvis en kandidat trækker sig, tages der ikke igen stilling til opstillings- og anmeldelsesformen, men der foretages en ny opstilling af kandidat(er) og evt. nummerering. Det er op til Fællesmødet at træffe beslutning om, hvad der helt præcist skal ske, hvis en kandidat trækker sig. Følgende må forekomme rimeligt: Hvis der benyttes fællesopstilling og sideordnet anmeldelse a) Hvis den kandidat, der trækker sig, ved urafstemningen fik en god placering, bør der gennemføres en ny runde med opstilling af kandidater og ny urafstemning b) Hvis den kandidat, der trækker sig, ved urafstemningen ikke er nomineret i nogen opstillingskreds, udgår vedkommende som kandidat uden erstatning. c) Hvis den kandidat, der trækker sig, fik en mindre god placering ved urafstemningen, men dog er nomineret i en opstillingskreds, bør der afhængig af hvad fællesmødet oprindelig har besluttet omkring nominering foretages ny fordeling af opstillingskredse mellem de kandidater, der har opnået en dårligere placering end den kandidat, der trak sig. Evt. suppleant kan opstilles og nomineres i den opstillingskreds, der så bliver ledig eller der kan vælges en ny kandidat til denne opstillingskreds Hvis der benyttes fællesopstilling og partiliste a) Hvis den kandidat, der trækker sig, er placeret så højt på partilisten, at vedkommende har en reel valgmulighed (f.eks. nr. 2 på partilisten i en storkreds, hvor SF har mulighed for at få 2 mandater), bør der foretages en hel ny runde med opstilling af kandidater og ny urafstemning; b) Hvis den kandidat, der trækker sig, er placeret så lavt på partilisten, at vedkommende ikke har reel valgmulighed, rykker de øvrige kandidater op på listen og der foretages ny fordeling af opstillingskredse mellem de kandidater, der har opnået en dårligere placering end den kandidat, der trak sig. Evt. suppleant kan opstilles og nomineres i den opstillingskreds, der så bliver ledig eller der kan vælges en ny kandidat til denne opstillingskreds Hvis der benyttes enkeltkredsopstilling og sideordnet anmeldelse med nominering Foretager den opstillingskreds, hvor vedkommende var opstillet opstilling af en ny kandidat. Vejledning om opstilling af Folketingskandidater 7

8 Hvis der benyttes enkeltopstilling med partiliste Foretager den opstillingskreds, hvor vedkommende var opstillet opstilling af ny kandidat, og a) hvis den kandidat, der trækker sig, er placeret så højt på partilisten, at vedkommende har en reel valgmulighed (f.eks. nr. 2 på partilisten i en storkreds, hvor SF har mulighed for at få 2 mandater), bør der foretages ny urafstemning mellem de en enkelte opstillingskredses kandidater; b) hvis den kandidat, der trækker sig, er placeret så lavt på partilisten, at vedkommende ikke har reel valgmulighed, rykker de øvrige kandidater op på partilisten den nye kandidat placeres i bunden af partilisten 5.14 Eksempel på dagsorden for fællesmødet 1. Formalia Valg af dirigent og referent. Konstatering af, hvem der repræsenterer de enkelte partiforeninger, herunder antal stemmer og stemmeberettigelse 2. Beslutning om opstillingsform Valg mellem a) Fællesopstilling og sideordnet anmeldelse med nominering b) Fællesopstilling og kredsvis anmeldelse med partiliste c) Enkeltopstilling og sideordnet anmeldelse med nominering d) Enkeltopstilling og kredsvis anmeldelse med partiliste 3. Stillingtagen til hvor mange kandidater, der opstilles (kun hvis der anvendes sideordnet anmeldelse) 4. Stillingtagen til hvordan nominering skal foretages (kun hvis der anvendes fællesopstilling og sideordnet anmeldelse) 5. Beslutning om regler for indstilling af kandidater (kun i tilfælde af anvendelse af fællesopstilling) 6. Overordnet tidsplan for indstilling/opstilling af kandidater og afholdelse af evt. urafstemning 7. Beslutning om, hvor mange stemmer der skal afgives i forbindelse med urafstemning (kun ved fællesopstilling og/eller partiliste) 8. Beslutning om, hvad der skal ske, hvis en kandidat trækker sig 9. Procedure i tilfælde af stemmelighed blandt de øverste kandidater (kun ved fællesopstilling og/eller partiliste) 10. Beslutning om, hvorvidt der kan afgives stemme i forbindelse med stemmeoptællingen (kun ved fællesopstilling og/eller partiliste) 11. Nedsættelse af stemmeudvalg (kun ved fællesopstilling og/eller partiliste - kan være nedsat af storkredsbestyrelsen) 12. Beslutning om evt. etiske regler omkring urafstemningen (kun ved fællesopstilling og/eller partiliste) 6. Opstilling og afstemning Proceduren i forbindelse med opstilling og afstemning adskiller sig lidt; alt efter hvilken opstillingsform/anmeldelsesform, som Fællesmødet beslutter. 6.1 Stemmeudvalget Stemmeudvalget skal bestå af mindst 5 personer, der så vidt muligt skal repræsentere hver sin partiforening. Vejledning om opstilling af Folketingskandidater 8

9 Det er vigtigt, at stemmeudvalget er indstillet på at holde lav profil omkring profilering af personlige favoritter. En opstillet kandidat kan under ingen omstændigheder være medlem af stemmeudvalget (i tilfælde af faste stående stemmeudvalg skal personer, der evt. selv kandiderer, afstå fra at deltage i stemmeudvalgets arbejde i forbindelse med den pågældende valghandling). Stemmeudvalgets opgave er på grundlag af fællesmødets beslutninger at afgøre: a) Stemmesedlens udformning, herunder kandidaternes placering på stemmesedlen. b) Den konkrete periode, i hvilket afstemningen skal foregå. c) Tidspunkt og sted for stemmeoptælling, der skal være åben for medlemmerne. Der skal udarbejdes beslutningsreferat over stemmeudvalgets beslutninger. 6.2 Indstilling af kandidater Det er vigtigt, at fristen for at indstille kandidater annonceres i god tid, således at der er tid nok til at anmelde kandidater, og at der er præcise oplysninger om hvortil opstilling skal sendes. Ved enkeltopstilling er det et lovkrav, at alle medlemmer orienteres, f.eks. via brev eller gennem medlemsbladet. 6.3 Retningslinier for kandidatpræsentation Det kan være en god ide, at fællesmødet/stemmeudvalget fastlægger retningslinier for, hvorledes kandidaterne præsenteres. Skal der afholdes præsentationsmøde? Skal der være retningslinier for præsentation af kandidaterne? Kan foto indleveres? Accepteres anbefalingslister? Bringes kandidatpræsentationer som indleveret, eller opstilles de ensartet? Skal der anvendes skema? Skal der være regler for, hvor meget præsentationerne må fylde? etc. 6.4 Afstemningsperioden Der bør her afsættes en periode på ca. 14 dage til selve urafstemningen. Omvendt kan en for lang periode også betyde, at medlemmerne glemmer urafstemningen, og derfor ikke får afsendt stemmesedlen. 6.5 Postboks Ved afstemning pr. brev skal der anvendes postboks eller en tilsvarende sikret boks. Hvis der anvendes postboks er det vigtigt, at det nedsatte stemmeudvalg meget hurtigt får reserveret en postboks, da det kan tage nogen tid hos postvæsenet at få en sådan. Poste restante er ikke en postboks, og derfor klart ulovlig. En aftale med et posthus om et Postboksnummer og opsamling af alle afstemningsbreve til afhentning på et nærmere aftalt tidspunkt må derimod opfattes om en praktisk gennemførelse om kravet om anvendelse af postboks. 6.6 Udformning af stemmeseddel og svarkuvert Ved afstemning pr. brev bør stemmesedlen trykkes på farvet papir, f.eks. mørkerød, da det ikke så let kan kopieres uden misfarvning, og da den så let kan skelnes fra andre dokumenter. Der skal anvendes dobbeltkuverter til returnering af stemmesedlen: a) Der bør vedlægges en lille kuvert (A6-størrelse), som stemmesedlen kan indlægges i (anonym kuvert). På forsiden kan evt. påføres følgende tekst med labels: Stemmesedlen lægges i denne kuvert, hvorefter kuverten lægges i svarkuverten. b) Der bør vedlægges en svarkuvert (f.eks. A5-størrelse), hvorpå man påsætter afsenderadresse (medlemmets) af hensyn til registreringen, således at man dels kan kontrollere, om folk har stemmeret i området, dels kan kontrollere, at man ikke afgiver sin stemme to gange. Svarkuverten bør være påsat en adresselabels med det postboksnummer, hvor stemmesedlen skal indleveres. Påfør kun organisationsnavn, postboksnummer og postnummer/by. 6.7 Hvem kan stemme? I udgangspunktet er alle medlemmer af SF i den pågældende kreds/storkreds stemmeberettigede. Et medlem, der er medlem af en anden partiforening end den, i hvis område medlemmet bor eller alene er medlem ved central registrering iht. lovenes 4 stk. 1, har ved urafstemninger stemmeret i den opstillingskreds/storkreds, hvor vedkommende medlem bor. Det er medlemmets eget ansvar i god tid over for stemmeudvalget at gøre opmærksom på sin stemmeret, jf. lovenes 23. Sognebåndsløsere og centralt registrerede medlemmer vil sædvanligvis være omfattet at adresselabels fra partikontoret. Vejledning om opstilling af Folketingskandidater 9

10 Fællesmødet skal som nævnt i afsnit 5.11 fastsætte en skæringsdato for, hvornår et medlem skal være indmeldt (registreret i partisekretariatet) for at have stemmeret. Denne dato bør fastsættes til et tidspunkt umiddelbart før stemmeudvalget skal rekvirere adresselabels (jfr. 6.7 herunder). I henhold til lovenes 3 stk. 2 er medlemskab gyldigt, når det er registreret i partisekretariatet, godkendt af partiforeningen, og første kontingent er indbetalt. Medmindre fællesmødet fastsætter andet, administreres denne bestemmelse i praksis ved, at partiforeningerne (kassereren) over for stemmeudvalget oplyser, hvis der blandt de af partisekretariatet registrerede medlemmer er nye medlemmer, som ikke er godkendt af partiforeningen, eller som ikke har betalt det første kontingent. Hvis partiforeningen ikke afgiver oplysning herom, betragtes alle registrerede medlemmer som værende godkendt og havende betalt første kontingent. Medlemmer, som i perioden fra skæringsdatoen til opgørelse af urafstemningens resultat er fraflyttet storkredsen eller udmeldt af partiet mister deres stemmeret. Dvs. at kuverter med stemmesedler fra disse (tidligere) medlemmer skal frasorteres inden optællingen. Medmindre fællesmødet fastsætter andet, administreres denne bestemmelse i praksis ved, at partiforeningerne (kassereren) over for stemmeudvalget oplyser, hvis der blandt de af partisekretariatet på skæringsdatoen registrerede medlemmer er fraflyttede eller udmeldte medlemmer, som skal frasorteres. Hvis partiforeningen ikke afgiver oplysning herom, skal der ikke frasorteres medlemmer. 6.8 Adresselabels Til brug ved selve urafstemningen skal stemmeudvalget rekvirere medlemsoplysninger fra partikontoret evt. i form af adresselabels (bed om 2 sæt, så der er til både udsendelses- og svarkuverter). Det er vigtigt, at disse bliver bestilt til levering så tidsmæssigt tæt på udsendelse af stemmesedlerne som muligt. Kuverterne bør forsynes med påskriften: Eftersendes ikke, men tilbagesendes med oplysning om ny adresse; således at der er overblik på de til- og fraflytninger, der kan ske i urafstemningsperioden. Afsenderadressen ved udsendelse af urafstemningsmaterialet bør være Stemmeudvalget/et medlem af Stemmeudvalget, som tager sig af fornyet fremsendelse af urafstemningsmaterialet, hvis de respektive medlemmer fortsat er bosiddende i urafstemningsområdet. På samme måde skal Stemmeudvalget tage hånd om de uanbringelige urafstemningsbreve, som kommer retur (ved ny adresse ubekendt ). 6.9 Frankeret svarkuvert Man kan vælge at vedlægge en frankeret svarkuvert. Det kræver, at man bestiller et specielt nummer på posthuset; eksempelvis: , som så også skal angives på adresselabelen og Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen i frimærkefeltet. Sådanne breve er et par dage længere undervejs, hvilket man bør gøre medlemmerne opmærksom på. Vær også opmærksom på, at det kan tage tid at få aftale med postvæsenet på plads. Frankerede svarkuverter øger erfaringsmæssigt stemmedeltagelsen Tømning af postboks Tømning af postboksen må ikke ske i afstemningsperioden, men skal alene ske samme dag, som optællingen skal finde sted, og med deltagelse af - i hvert fald - 2 af stemmeudvalgets medlemmer (aftales af stemmeudvalget). Ligeledes bør postboksen tømmes et par dage efter deadline for at hente for sent indkomne kuverter. Disse kuverter må ikke åbnes, og stemmeudvalget skal sikre, at de bliver destrueret Optælling af stemmer Inden åbning af returkuverterne tjekkes afsenderadresserne med kontrollisten, således at intet medlem stemmer mere end en gang. Herefter åbnes returkuverterne og stemmeseddel-kuverterne udtages. Stemmeseddel-kuverterne åbnes først, når alle returkuverterne er åbnet (dermed sikres fuld anonymitet). Stemmesedlerne kontrolleres for det korrekte stemmeantal (ved anvendelse af mere end én stemme pr. medlem) og erklæres for ugyldige ved afvigelse fra fastlagt stemmeantal Urafstemningens resultat Stemmeudvalget bekendtgør efter optællingen afstemningsresultatet for de opstillede kandidater, partiforenings- og storkredsbestyrelse. Samtidig skal resultatet omgående meddeles til partisekretariatet. 7. Beskrivelse af anmeldelsesformerne Gennemgang af de to anmeldelsesformer, som SF s love giver mulighed for: Vejledning om opstilling af Folketingskandidater 10

11 7.1 Sideordnet opstilling med nominering Sideordnet opstilling med nominering indebærer, at partiets listestemmer fordeles mellem kandidaterne i kredsen i samme forhold, som de personlige stemmer er afgivet. Har en kandidat i en kreds fået 10 % af alle de personlige SF-stemmer i en bestemt opstillingskreds, skal den pågældende kandidat også have 10 % af SF s listestemmer i den samme opstillingskreds. Har den pågældende kandidat i en anden opstillingskreds fået 5 % af de personlige stemmer afgivet på partiet i opstillingskredsen, skal vedkommende også have 5 % af listestemmerne i denne opstillingskreds. Og så fremdeles i alle opstillingskredse og for alle kandidater. Ved sideordnet opstilling er kandidaterne valgt i rækkefølge efter stemmetallenes størrelse. Sideordnet opstilling med nominering medfører normalt, at den kandidat, der har fået flest personlige stemmer, bliver valgt. Undtagelser kan dog forekomme, ved at nogle kandidater opnår mange personlige stemmer, hvor der også er mange listestemmer, som kandidaterne skal have andel i. Andre kandidater opnår mange personlige stemmer, hvor der kun er få listestemmer at få andel i. Dette kan medføre, at en kandidat med lidt færre personlige stemmer end en anden kandidat alligevel bliver valgt, fordi den første kandidats personlige stemmer er "bedre placeret", f.eks. ved at der er tale om en større opstillingskreds. Hovedreglen er dog klar: Det er de personlige stemmer, der er afgørende, dvs. at SFvælgerne, der stemmer personligt ved valget, bestemmer hvilken kandidat, der vælges. 7.2 Kredsopstilling med partiliste Kredsopstilling med partiliste indebærer, at alle partiets listestemmer i en bestemt opstillingskreds tildeles den kandidat, der af partiet er opstillet i den pågældende opstillingskreds. En kandidat er valgt, hvis vedkommende har fået et stemmetal (personlige stemmer og listestemmer), der er lig med eller større end fordelingstallet. Fordelingstallet fremkommer på følgende måde: Partiets samlede antal stemmer i en storkreds divideret med et tal svarende til det antal mandater, partiet har fået i storkredsen + 1. Har et parti f.eks. opnået stemmer i en storkreds og 3 mandater, bliver fordelingstallet: / (3 + 1) = En kandidat er hermed valgt, hvis vedkommende har et stemmetal på min Har ingen kandidater opnået fordelingstallet, vælges kandidaterne i den rækkefølge, som partilisten angiver. Kredsopstilling med partiliste indebærer med meget stor sandsynlighed, at kandidaterne i partilistens rækkefølge bliver valgt. Hvis dette ikke skal være tilfældet, forudsætter det, at en kandidat længere nede på listen sprænger liste, dvs. opnår fordelingstallet. At dette bliver tilfældet kan ske ved, at en kandidat har fået mange personlige stemmer og/eller er opstillet i en meget stor opstillingskreds. Hovedreglen er dog klar: Det er placeringen på partilisten, der er afgørende, dvs. SF-medlemmerne, der deltager i urafstemningen, bestemmer hvilken kandidat, der vælges. 8. Klagemuligheder og -tidsfrister I forbindelse med partiforeningerne og storkredsorganisationernes vedtagelse af og gennemførelse af opstillingsproceduren ved opstilling af folketingskandidater kan der begås formelle fejl, som i visse tilfælde kan give anledning til klager med det formål at få omgjort dele af eller hele proceduren. Klager over procedurefejl på opstillingskredsplan skal først rettes til den ansvarlige partiforeningsbestyrelse, og som anden instans kan klager rettes til landsledelsen via partisekretariatet. Klager over procedurefejl på storkredsplan skal først rettes til storkredsbestyrelsen, og som anden instans kan klager rettes til landsledelsen via partisekretariatet. Landsledelsen kan bemyndige daglig ledelse til at behandle klager på landsledelsens vegne. 8.1 Klagetidsfrister Der er ikke i SF s love fastsat bestemmelser og tidsfrister for indgivelse af klage over procedurefejl i forbindelse med opstilling af folketingskandidater. Men nogle overordnede betragtninger kan alligevel gøres gældende med alle mulige konkrete forbehold fra sag til sag. Som generelt udgangspunkt kan man sige, at en klage bør indgives til den relevante klageinstans hurtigst muligt efter, at klageren er blevet bekendt med det påklagede forhold især hvis det vil være muligt for den ansvarlige opstillingsinstans at rette en evt. fejl eller at stoppe den videre opstillingsprocedure indtil konsekvenserne af det påklagede forhold er endelig afklaret. Vejledning om opstilling af Folketingskandidater 11

12 Når et fællesmøde f.eks. har vedtaget et sæt retningslinier for opstilling af folketingskandidater, så bør partiforeninger og medlemmer, som måtte mene, at vedtagelsen skrider imod SF s love eller nærværende vejledning, kunne indgive klage kort tid efter vedtagelsen og inden resten af opstillingsproceduren er afviklet. En klage, når hele resten af opstillingsproceduren er gennemført, vil ikke være umulig, men dens betydning vil være svækket væsentligt, hvis det kan anføres, at klagen kunne være indgivet langt tidligere i det samlede opstillingsforløb. På samme måde bør konstaterede uregelmæssigheder omkring afviklingen af en urafstemning indklages umiddelbart, således at det f.eks. er muligt at stoppe urafstemningen og evt. omgøre urafstemningen før stemmeoptællingen finder sted, hvis klagen findes velbegrundet. Dette udelukker dog på ingen måde klager over forhold, som man ikke har haft mulighed for at konstatere før efter et helt eller delvis afsluttet opstillingsforløb. 9. Afslutning Denne vejledning behandler ikke spørgsmål om, hvordan der føres valgkamp for kandidater i de enkelte storkredse. Det er op til storkredsens kompetente organer at træffe beslutning herom. Det er dog en god idé at man i de enkelte storkredse tænker kandidatopstilling og valgkamp sammen. Kandidaterne skal anmelde sig over for valgmyndighederne senest kl. 12, 11 dage før et folketingsvalg. Hertil anvendes en særlig blanket. Der vil tilgå de opstillede kandidater information herom. Storkredsorganisationen har ansvar for at tjekke op på, at alle kandidater anmelder sig rettidigt. Vejledning om opstilling af Folketingskandidater 12

Vejledning om opstilling af folketingskandidater

Vejledning om opstilling af folketingskandidater Vejledning om opstilling af folketingskandidater 2018 Godkendt af landsledelsen den 15. april 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 2 2. Opstillingsprocessens hovedtræk s. 2 3. Hvornår gennemføres

Læs mere

Enhedslisten-København skal facilitere samarbejde på tværs af Enhedslistens afdelinger i København.

Enhedslisten-København skal facilitere samarbejde på tværs af Enhedslistens afdelinger i København. Rettelser foretaget: Ændret = blåt Nuværende vedtægter Forslag til nye vedtægter Bemærkninger 1 Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Ingen ændringer Foreningens navn er Enhedslisten - De Rød-Grønne - København.

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord

Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord De to kredsforeninger Socialdemokratiet Kolding Syd og Socialdemokratiet Kolding Nord har identiske vedtægter: Tekst med

Læs mere

Forretningsgang for valg til bestyrelsen i MP Pension. I henhold til vedtægtens 9 og 10 fastsættes følgende om valg til bestyrelsen:

Forretningsgang for valg til bestyrelsen i MP Pension. I henhold til vedtægtens 9 og 10 fastsættes følgende om valg til bestyrelsen: Forretningsgang for valg til bestyrelsen i MP Pension I henhold til vedtægtens 9 og 10 fastsættes følgende om valg til bestyrelsen: 1. Valgstyrer Bestyrelsen udpeger en valgstyrer blandt de generalforsamlingsvalgte

Læs mere

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Vedtægter for Aabenraa Kredsorganisation, der samtidig virker som fællesledelse i Aabenraa Kommune. Kredsorganisationen/fællesledelsen består af

Læs mere

Folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 Opstilling af kandidater

Folketingsvalget torsdag den 18. juni 2015 Opstilling af kandidater -- AKT 235882 -- BILAG 1 -- [ Dag 1- brev 9 - partierne ] -- Til de opstillingsberettigede partier 1 bilag Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Telefon 72 28 24 00 Fax 72 28 24 01 valg@oim.dk valg.oim.dk

Læs mere

Vedtægter for SF Midtjylland, samt Øst- og Vestjyllands storkredse

Vedtægter for SF Midtjylland, samt Øst- og Vestjyllands storkredse Vedtægter for SF Midtjylland, samt Øst- og Vestjyllands storkredse Gældende pr. 29. april 2017. 1. Navn. Stk. 1. Organisationens navn er SF Region Midtjylland/SF Vestjyllands Storkreds og SF Østjyllands

Læs mere

VALGREGLER FOR AALBORG UNIVERSITET

VALGREGLER FOR AALBORG UNIVERSITET AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 4-05 Pkt.: 9 Bilag: B Valgregler af juni 2005 J.nr. 2005-021/01-0001 VALGREGLER FOR AALBORG UNIVERSITET Valg til bestyrelsen Kap. 1. Lovgrundlag og organisatoriske

Læs mere

til folketingsvalget den [xx 201X] i Storkreds [i opstillingskredsene ]

til folketingsvalget den [xx 201X] i Storkreds [i opstillingskredsene ] Skema P 1. Eksempel på anmeldelse fra et parti med: - almindelig (ikke-prioriteret) sideordnet opstilling, - hvor alle kandidater er anført i alfabetisk rækkefølge, - hvor alle kandidater opstiller i alle

Læs mere

OPSTILLINGSREGLER I FORBINDELSE MED KOMMUNALVALG 2017 VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE DELEGERETMØDE D. 2. APRIL 2016

OPSTILLINGSREGLER I FORBINDELSE MED KOMMUNALVALG 2017 VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE DELEGERETMØDE D. 2. APRIL 2016 OPSTILLINGSREGLER I FORBINDELSE MED KOMMUNALVALG 2017 VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE DELEGERETMØDE D. 2. APRIL 2016 1. Kandidatudvalget Til at forestå udmøntningen af nærværende opstillingsregler nedsætter SIK

Læs mere

1.2 Ifølge Selskabets vedtægter skal der vælges fælles forbrugerrepræsentant/ forbrugerrepræsentanter fra vand- og spildevandsforsyningsområderne.

1.2 Ifølge Selskabets vedtægter skal der vælges fælles forbrugerrepræsentant/ forbrugerrepræsentanter fra vand- og spildevandsforsyningsområderne. Valgregulativ for forbrugerrepræsentation i bestyrelsen for Langeland Forsyning A/S 1. Formål og baggrund 1.1 Nærværende valgregulativ fastsætter reglerne for valg af forbrugerrepræsentanter i bestyrelsen

Læs mere

2.2 Valgregulativet er udstedt af Selskabernes bestyrelser.

2.2 Valgregulativet er udstedt af Selskabernes bestyrelser. Valgregulativ for fælles forbrugerrepræsentation i bestyrelserne for Vestforsyning A/S, Multiforsyning A/S, Vestforsyning Varme A/S, Vestforsyning Spildevand A/S, Vestforsyning Vand A/S, Vestforsyning

Læs mere

Forretningsorden for IMCC Generalforsamling 2015

Forretningsorden for IMCC Generalforsamling 2015 Forretningsorden for IMCC Generalforsamling 2015 GF 2015 1. FLERTAL, GRAMMATIK OG NUMMERERING. 1. Jf. bestemmelse for selskabslovens 105 er simpelt flertal ved for/imod afgørelser (binære valg), at der

Læs mere

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen.

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen. RADIKALE VENSTRES VEDTÆGTER 1 LANDSFORBUNDETS FORMÅL Medlemmerne af Radikale Venstre (Danmarks social-liberale parti) udgør landsforbundet, hvis formål er: at samle radikale vælgere i en landsdækkende

Læs mere

1 Kredsens navn er Fredericia Lærerkreds den udgør kreds 112 af Danmarks Lærerforening. Kredsens hjemsted er Fredericia Kommune.

1 Kredsens navn er Fredericia Lærerkreds den udgør kreds 112 af Danmarks Lærerforening. Kredsens hjemsted er Fredericia Kommune. VEDTÆGTER 1 Kredsens navn er Fredericia Lærerkreds den udgør kreds 112 af Danmarks Lærerforening. Kredsens hjemsted er Fredericia Kommune. 2 Kredsens formål er inden for kredsens område at varetage medlemmernes

Læs mere

Bekendtgørelse om VALGREGLER (udkast, version 03.11.08)

Bekendtgørelse om VALGREGLER (udkast, version 03.11.08) ÆLDRERÅDSVALG I NORDDJURS KOMMUNE Bekendtgørelse om VALGREGLER (udkast, version 03.11.08) Kommunalbestyrelsen i Norddjurs kommune har besluttet, at valg til ældrerådet holdes på samme tidspunkt som valg

Læs mere

Vedtægt af 1. februar 2009

Vedtægt af 1. februar 2009 Vedtægt af 1. februar 2009 for valg af menighedsråd i bispedømmet København Kap. I Valg til menighedsråd m. v. Definitioner og valgperiode 1 Ved "menighed" forstås i denne vedtægt en bestemt gruppe katolikker,

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet

Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Organisationens navn er Studenterrådet ved Roskilde Universitet (forkortet SR eller SR-RUC). Organisationen

Læs mere

Klubbens navn er Eurasier Klub Danmark (EKD). Klubben er stiftet den 9. september 2007.

Klubbens navn er Eurasier Klub Danmark (EKD). Klubben er stiftet den 9. september 2007. Eurasier Klub Danmark Stiftet den 9. september 2007 Samarbejdende med Dansk Kennel Klub Love for Eurasier Klub Danmark 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Eurasier Klub Danmark (EKD). Klubben er stiftet

Læs mere

Vedtægter Gentofte Konservative Ungdom Vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling 22. januar 2013

Vedtægter Gentofte Konservative Ungdom Vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling 22. januar 2013 Vedtægter Gentofte Konservative Ungdom Vedtaget på foreningens ordinære generalforsamling 22. januar 2013 1. Navn Foreningens navn er: Gentofte Konservative Ungdom. Foreningen er hjemmehørende i Gentofte

Læs mere

Forretningsgang for valg til bestyrelsen i MP Pension

Forretningsgang for valg til bestyrelsen i MP Pension Forretningsgang for valg til bestyrelsen i MP Pension I henhold til vedtægtens 9 og 10 fastsættes følgende om valg til bestyrelsen: 1. Valgstyrer Bestyrelsen udpeger en valgstyrer blandt de generalforsamlingsvalgte

Læs mere

KLUBVEDTÆGTER. Indhold: for medlemmer af. DANSK EL-FORBUND i EL-KLUB UGGERLY. Klubvedtægter. Forretningsorden for generalforsamling

KLUBVEDTÆGTER. Indhold: for medlemmer af. DANSK EL-FORBUND i EL-KLUB UGGERLY. Klubvedtægter. Forretningsorden for generalforsamling KLUBVEDTÆGTER for medlemmer af DANSK EL-FORBUND i EL-KLUB UGGERLY Indhold: Klubvedtægter Forretningsorden for generalforsamling Forretningsorden for bestyrelsen 1 Klubbens formål og virke Klubbens formål

Læs mere

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5 Vedtægter for Skiveegnens Radikale Side 1 af 5 Vedtægter for kommuneforeningen Skiveegnens Radikale 1. Medlemmer af Det Radikale Venstre, der er bosiddende i Skivekommune, er medlem af kommuneforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune

Vedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune Vedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune 1. Formål Venstres mål er et liberalt samfund, der bygger på frihed, frisind og fællesskab: - Retten til at leve et liv

Læs mere

Vedtægter for. Brunt & Gult Foreningen for sidevognens udbredelse

Vedtægter for. Brunt & Gult Foreningen for sidevognens udbredelse Vedtægter for Brunt & Gult Foreningen for sidevognens udbredelse 4. udgave - 12. marts 2011 Indhold 1 Foreningens grundlag.................................... 2 2 Foreningens formål og aktiviteter.............................

Læs mere

RadiX Generalforsamling 2008 april 2008 1

RadiX Generalforsamling 2008 april 2008 1 RadiX SPECIAL FURESØ RadiX Generalforsamling 2008 april 2008 1 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Furesø Radikale Venstre Tirsdag den 8. april 2008, kl. 19.00-22.00 (OBS læg mærke til tidspunktet)

Læs mere

Vejledning om menighedsråds, provstiudvalg og stiftsråds medvirken ved ansættelse i henholdsvis præste- og provstestillinger m.m.

Vejledning om menighedsråds, provstiudvalg og stiftsråds medvirken ved ansættelse i henholdsvis præste- og provstestillinger m.m. Vejledning om menighedsråds, provstiudvalg og stiftsråds medvirken ved ansættelse i henholdsvis præste- og provstestillinger m.m. 1. Indledning Med bekendtgørelse nr. xx af xxxxx 2013 har ministeren for

Læs mere

Valgregulativ V A L G T I L R E P R Æ S E N T A N T S K A B E T O G B E S T Y R E L S E N S Y D E N E R G I A. M. B. A.

Valgregulativ V A L G T I L R E P R Æ S E N T A N T S K A B E T O G B E S T Y R E L S E N S Y D E N E R G I A. M. B. A. 1 af 7 Valgregulativ V A L G T I L R E P R Æ S E N T A N T S K A B E T O G B E S T Y R E L S E N I S Y D E N E R G I A. M. B. A. 2 af 7 VALG TIL REPRÆSENTANTSKABET Hjemmel for valget, valgperiode og valgkredse:

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KORTHAARKLUBBEN

VEDTÆGTER FOR KORTHAARKLUBBEN VEDTÆGTER FOR KORTHAARKLUBBEN Navn og hjemsted. 1. Klubbens navn er Korthaarklubben og er stiftet 22.05.1908. Stk. 2. Klubbens hjemsted er formandens adresse. Stk. 3. Klubben er en specialklub, der er

Læs mere

Vejledning om opstilling til kommunal- og regionsrådsvalg Godkendt af Landsledelsen den 31. marts 2016

Vejledning om opstilling til kommunal- og regionsrådsvalg Godkendt af Landsledelsen den 31. marts 2016 Vejledning om opstilling til kommunal- og regionsrådsvalg 2017 Godkendt af Landsledelsen den 31. marts 2016 1 1. Indledning Kommunal- og regionsrådsvalg afholdes efter faste regler tredje tirsdag i november

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LYNGE-UGGELØSE IDRÆTSFORENING

VEDTÆGTER FOR LYNGE-UGGELØSE IDRÆTSFORENING 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Lynge Uggeløse Idrætsforening, normalt forkortet til LUI. Foreningens hjemsted er Allerød Kommune. 2 Foreningens formål Det er foreningens formål at tilbyde

Læs mere

Vedtægter for Vejle BridgeCenter

Vedtægter for Vejle BridgeCenter Vedtægter for Vejle BridgeCenter 1. Navn og hjemsted Klubbens navn er Vejle BridgeCenter og klubben er hjemmehørende i Vejle kommune. Klubben er stiftet den 2. maj 2016. 2. Formål Klubbens formål er at

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Stk. 1 Partiets formål er at virke for socialisme gennem udvidelse af demokratiet. Partiet arbejder på et marxistisk idegrundlag.

Stk. 1 Partiets formål er at virke for socialisme gennem udvidelse af demokratiet. Partiet arbejder på et marxistisk idegrundlag. SF s love 2014 Navn og formål 1 Partiets navn er SF - Socialistisk Folkeparti. 2 Partiets formål er at virke for socialisme gennem udvidelse af demokratiet. Partiet arbejder på et marxistisk idegrundlag.

Læs mere

Version: 19.februar 2016 UDKAST TIL VEDTÆGTER FOR Stensballegård Golfklub

Version: 19.februar 2016 UDKAST TIL VEDTÆGTER FOR Stensballegård Golfklub Version: 19.februar 2016 UDKAST TIL VEDTÆGTER FOR Stensballegård Golfklub 1 - Navn og hjemsted Klubbens navn er Stensballegård Golfklub. Golfklubben har hjemsted i Horsens Kommune og er medlem af Dansk

Læs mere

Vedtægter for idrætsforeningen Lavia København

Vedtægter for idrætsforeningen Lavia København Vedtægter for idrætsforeningen Lavia København Oversigt: 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Idrætten 4 Medlemskab 5 Indmeldelse 6 Udmeldelse 7 Udelukkelse og eksklusion 8 Lavia Nyt 9 Generalforsamling 10 Ordinær

Læs mere

Forslag til ændring af PDAs vedtægter pr. 01.01.2016

Forslag til ændring af PDAs vedtægter pr. 01.01.2016 Forslag til ændring af PDAs vedtægter pr. 01.01.2016 Medlemmer 3 Dyrlæger, der driver selvstændig klinisk praksis, dyrlæger, der er ejere eller medejere af virksomheder, som driver klinisk praksis, eller

Læs mere

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis Vælgerforeninger Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Ringkøbing-Skjern kommune, i daglig tale Konservative Ringkøbing Fjord. Herefter benævnt

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MARSELISBORG KAJAK CLUB

VEDTÆGTER FOR MARSELISBORG KAJAK CLUB VEDTÆGTER FOR MARSELISBORG KAJAK CLUB Tegning af STANDER 1. NAVN Clubbens navn er MARSELISBORG KAJAK CLUB, hjemsted Århus kommune. Clubben er stiftet 1. november 1928. 2. FORMÅL Stk. 1. Clubbens formål

Læs mere

Vedtægter for Klatreklub Nordsjælland

Vedtægter for Klatreklub Nordsjælland Vedtægter for Klatreklub Nordsjælland 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Klatreklub Nordsjælland, normalt forkortet til KkN. Foreningens hjemsted er Fredensborg kommune. 2 Foreningens formål

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning

Bekendtgørelse af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning Bilag A LBK nr. 608 af 06/06/2007 Bekendtgørelse af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning Herved bekendtgøres lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vedtægter for Radikale Venstres kommuneforening i Ballerup kommune

Vedtægter for Radikale Venstres kommuneforening i Ballerup kommune Vedtægter for Radikale Venstres kommuneforening i Ballerup kommune 1. Medlemmer af Radikale Venstre, der er bosiddende i Ballerup kommune, er medlem af kommuneforeningen. Medlemmer bosat i udlandet kan

Læs mere

Valg til integrationsrådet 2014

Valg til integrationsrådet 2014 Valg til integrationsrådet 2014 - SÅDAN GENNEMFØRES VALGET [UDKAST, tilrettes efter IR-møde 26.11.13] Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab November 2013 1 Integrationsrådsvalget i Helsingør 2014

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet

Forretningsorden for Byrådet Forretningsorden for Byrådet Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende sager

Læs mere

Vedtægter for Dværgschnauzerklubben (DvK)

Vedtægter for Dværgschnauzerklubben (DvK) Vedtægter for Dværgschnauzerklubben (DvK) Indhold Side 1 Klubbens navn og hjemsted 3 2 DvKs organisation 3 3 DvKs formål. 3 4 Avlsarbejde... 3 5 Medlemskab 3 6 Kontingent 4 7 Ind- og udmeldelse. 4 8 Bestyrelsen...

Læs mere

Hermed følger triumviratets forslag til forretningsorden. Det vil være muligt at komme med

Hermed følger triumviratets forslag til forretningsorden. Det vil være muligt at komme med Dagsorden 17:00 formalia (MN) 17:05 Nyt fra (MN) - Sekretariatet - Elev og studenterbevægelsen - Fagbevægelsen - Regionerne 17:20 Økonomi (TBC) 17:40 forretningsorden for LM (IB) 18:30 bestyrelsens forslag

Læs mere

få indflydelse i din afdeling kom til afdelingsmøde AFDELINGENS NUMMER + NAVN Sted Adresse dag + dato + årstal kl. XX:00

få indflydelse i din afdeling kom til afdelingsmøde AFDELINGENS NUMMER + NAVN Sted Adresse dag + dato + årstal kl. XX:00 få indflydelse i din afdeling kom til afdelingsmøde AFDELINGENS NUMMER + NAVN Sted Adresse dag + dato + årstal kl. XX:00 Kære beboere Det er snart tid til at holde afdelingsmøde. Her i brevet får du nogle

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen 1. Kredsorganisationens navn og tilhørsforhold... 2 2. Formålet... 2 3. Kredsorganisationens opgaver... 2 Stk. 1. Opstilling af folketingskandidat.... 2 Stk. 2. Kommunalbestyrelsesvalg.... 2 Stk. 3. Regionsrådsvalg....

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BRØNDERSLEVKREDSEN

VEDTÆGTER FOR BRØNDERSLEVKREDSEN VEDTÆGTER FOR BRØNDERSLEVKREDSEN 1 Kredsens navn og tilhørsforhold... 2 2 Formålet... 2 3 Kredsens opgaver... 2 Stk. 1. Opstilling af folketingskandidat... 2 Stk. 2. Regionsrådsvalg... 2 Stk. 3. Møder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 3 Forberedelse af afdelingsmødet. 4 Dirigentens rolle og kompetence. 5 Generelt om afstemninger og valg

Indholdsfortegnelse. 3 Forberedelse af afdelingsmødet. 4 Dirigentens rolle og kompetence. 5 Generelt om afstemninger og valg Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 Indhold specifi ceret 3 Forberedelse af afdelingsmødet 4 Dirigentens rolle og kompetence 5 Generelt om afstemninger og valg 6 Dirigenten overtager ledelsen af mødet 7

Læs mere

Vedtægter F.C. Hacilaro (FCH)

Vedtægter F.C. Hacilaro (FCH) Vedtægter F.C. Hacilaro (FCH) 1. Navn Foreningens navn er F.C Hacilaro, forkortet FCH. 2. Hjemsted Foreningen er hjemmehørende i Ishøj kommune 3. Formål Klubbens formål er, at drive en fodboldklub og skabe

Læs mere

FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER

FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER Vedtægter pr. 28. august 2009 Indhold: Kapitel I Foreningen Kapitel II Kredsene Kapitel III Vedtægterne Kapitel IV Overgangsbestemmelser Kapitel V Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Vedtægter for fotorammenviborg.dk

Vedtægter for fotorammenviborg.dk Vedtægter for fotorammenviborg.dk Generelt: 1 Klubbens navn er fotorammenviborg.dk og er stiftet d. 16. januar 2012 2 Klubbens formål er at udvikle medlemmernes evner og interesse for fotografi. Klubben

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD

VEDTÆGTER FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD VEDTÆGTER FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD Navn 1 Organisationens navn er Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Stk. 2 DSF har hjemsted i København. Formål 2 DSF har til formål at fremme de studerende ved

Læs mere

-- AKT BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --

-- AKT BILAG 1 -- [ Aktdokument ] -- -- AKT 96357 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] -- Til: Alternativet (alternativet@alternativet.dk), df@ft.dk (df@ft.dk), Enhedslisten (landskontoret@enhedslisten.dk), 'info@konservative.dk' (info@konservative.dk),

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

Vedtægter for Venstre i Viborg Kommune

Vedtægter for Venstre i Viborg Kommune Vedtægter for Venstre i Viborg Kommune 20-3-2013 Vedtægter for Venstre i Viborg Kommune Dette dokument udgør vedtægterne for Venstre i Viborg Kommune i henhold til Venstres Landsorganisations vedtægter

Læs mere

1 Foreningens navn. Foreningens formål

1 Foreningens navn. Foreningens formål 1 Foreningens navn Foreningens navn er Frederikshavn Ungdoms Fællesråd i det følgende benævnt FUF. Foreningens formål er 2 Foreningens formål at være fællesrepræsentant for ungdomsforeninger i Frederikshavn

Læs mere

Vedtægter for Kerteminde Sejlklub.

Vedtægter for Kerteminde Sejlklub. Vedtægter for Kerteminde Sejlklub. 1. Klubbens navn er KERTEMINDE SEJLKLUB. Dens hjemsted er Kerteminde Kommune 2.. Klubbens formål er at fremme interessen for og kendskabet til sejlsporten og dens forsvarlige

Læs mere

Vedtægter for Old English Sheepdog Klubben i Danmark

Vedtægter for Old English Sheepdog Klubben i Danmark Vedtægter for Old English Sheepdog Klubben i Danmark 1. Navn og hjemsted Klubbens navn er Old English Sheepdog Klubben i Danmark, der forkortes OES-klubben. Klubben er stiftet den 11. september 1965. Klubbens

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer på ÅLF s ordinære generalforsamling den 20. marts 2015

Forslag til vedtægtsændringer på ÅLF s ordinære generalforsamling den 20. marts 2015 Forslag til vedtægtsændringer på ÅLF s ordinære generalforsamling den 20. marts 2015 Aarhus, den 12. marts 2015 J.nr. 5771/903U/MHL/lhm Styrelsen fremsætter forslag til ændring af vedtægterne. Den understregede

Læs mere

Medlemsinformation om arbejdet med at opstille Socialdemokraternes byrådsliste til kommunalvalget i 2013

Medlemsinformation om arbejdet med at opstille Socialdemokraternes byrådsliste til kommunalvalget i 2013 Vedtaget på Repræsentantskabsmøde d. 19. november 2011. Til medlemmerne Et stærkt Socialdemokratisk kandidathold Arbejdet med at opstille Socialdemokraternes byrådsliste er en helt afgørende forudsætning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2016-17 Fremsat den 26. januar 2017 af Susanne Eilersen (DF), Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren

Læs mere

Vedtægter for Orø Bådelaug

Vedtægter for Orø Bådelaug 1 Sejlklubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Orø Bådelaug. Dens hjemsted er Holbæk Kommune. Vedtægter for Orø Bådelaug 2 Sejlklubbens formål Klubbens formål er at varetage medlemmernes interesser overfor

Læs mere

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer Hvor? Før Nu ændret til 4.5, foran stemmesedler Komma slettet 4.9 8. 12.1 13.1 4.9 9. 13.1 14.1 4.9 årsregnskab årsrapport 4.11 6, 7 & 8 7, 8 & 9 4.14 Intet punktum

Læs mere

KLUBVEDTÆGTER for lærlinge-medlemmer af DANSK EL-FORBUND i EL-LÆRLINGE-KLUB STRØM, EL-KØBING. Forslag

KLUBVEDTÆGTER for lærlinge-medlemmer af DANSK EL-FORBUND i EL-LÆRLINGE-KLUB STRØM, EL-KØBING. Forslag KLUBVEDTÆGTER for lærlinge-medlemmer af DANSK EL-FORBUND i EL-LÆRLINGE-KLUB STRØM, EL-KØBING Forslag Anvendes kun hvis der ikke i forvejen findes en klub på virksomheden Indhold: Klubvedtægter Forretningsorden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om valg til Folketinget Lovforslag nr. L 158 Folketinget 2014-15 Fremsat den 10. marts 2015 af Morten Marinus (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Mikkel Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF) og Peter

Læs mere

Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling København

Sygeforsikringen danmark LOKALVEDTÆGTER. Lokalafdeling København Sygeforsikringen "danmark" LOKALVEDTÆGTER Lokalafdeling København Lokalvedtægter for Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling København 1. Sygeforsikringen "danmark"s lokalafdeling København har som virkeområde

Læs mere

Vedtægter for Rørvig Friskole

Vedtægter for Rørvig Friskole Side 1 af 6 Vedtægter for Rørvig Friskole 1 Hjemsted og adresse m.v. 1.1. Rørvig Friskole er en selvejende, uafhængig virkende grundskole, oprettet den 1. august 1968. 2 Formål Rørvig Friskole har hjemsted

Læs mere

Vedtaget på ordinær generalforsamling den 21.10.99

Vedtaget på ordinær generalforsamling den 21.10.99 1 Vedtaget på ordinær generalforsamling den 21.10.99 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er : PROSA/SAS. Foreningen af EDB-folk i SAS, Danmark. Foreningens hjemsted er København. 2. FORMÅL 1. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Københavns Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Københavns Konservative Vælgerforening Vedtægter for Københavns Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Københavns kommune, i daglig tale Københavns Konservative Vælgerforening. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

VEDTÆGTER. for Ungdommens Røde Kors

VEDTÆGTER. for Ungdommens Røde Kors VEDTÆGTER for Ungdommens Røde Kors 1 1. Organisationens navn er Ungdommens Røde Kors. 2. Organisationen har hjemsted i Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune. 3. Ungdommens Røde Kors er landsforeningen

Læs mere

Vedtægter for Skanderborg Junior Sejlklub

Vedtægter for Skanderborg Junior Sejlklub Vedtægter for Skanderborg Junior Sejlklub 1 Navn og hjemsted Foreningen Skanderborg Junior Sejlklub er stiftet den 17. marts 1981 og har hjemsted i Skanderborg Kommune. 2 Formål Foreningens formål er at

Læs mere

Foreningen.., der har hjemsted i kommune, er stiftet den dag/måned/år.

Foreningen.., der har hjemsted i kommune, er stiftet den dag/måned/år. Vedtægter for... 1: Navn og hjemsted Foreningen.., der har hjemsted i kommune, er stiftet den dag/måned/år. Foreningen er tilsluttet (Eventuel hovedforening), lokalunion samt Dansk BordTennis Union under

Læs mere

Vedtægter for Svendborg Svømmeklub, SSK. Vedtaget på generalforsamlingen d. 2. marts 2010

Vedtægter for Svendborg Svømmeklub, SSK. Vedtaget på generalforsamlingen d. 2. marts 2010 Vedtægter for Svendborg Svømmeklub, SSK. Vedtaget på generalforsamlingen d. 2. marts 2010 1. Foreningens navn er Svendborg Svømme Klub i daglig tale SSK. Klubbens hjemsted er Svendborg kommune. 2. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Venstre i Odsherred

Vedtægter for Venstre i Odsherred Vedtægter for Venstre i Odsherred 1. Én eller flere vælgerforeninger I kommuner med flere vælgerforeninger dannes der en kommuneforening. 2. Opgaver og ansvar - Kommunalpolitisk handlingsprogram - Beslutning

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

[1] Vedtægter. for. Venstre Aabenraa. Kommune. Marts Vedtægter for Venstre Aabenraa Kommune

[1] Vedtægter. for. Venstre Aabenraa. Kommune. Marts Vedtægter for Venstre Aabenraa Kommune [1] Vedtægter for Venstre Aabenraa Kommune Marts 2013 [2] 1. En eller flere vælgerforeninger I kommuner med flere vælgerforeninger dannes der en kommuneforening. Foreningens navn : Venstre Aabenraa Kommune

Læs mere

Vedtægter for Danske Advokater

Vedtægter for Danske Advokater Vedtægter for Danske Advokater 1 - Navn og hjemsted Foreningens navn er Danske Advokater. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. 2 - Formål Danske Advokaters formål er at varetage advokatbranchens

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg

Udkast til Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg Dokumentnr.: 387231 Udkast til Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg I medfør af 17 f og 17 g, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 6. juni 2007, fastsættes:

Læs mere

Lo Specchio. Roskilde Amatørscene. Vedtægter

Lo Specchio. Roskilde Amatørscene. Vedtægter Lo Specchio Roskilde Amatørscene Vedtægter 1: NAVN OG FORMÅL Foreningens navn er Lo Specchio - Roskilde Amatørscene. Foreningen har til huse i teatret, Eriksvej 40 i Roskilde. Foreningens formål er at

Læs mere

VEDTÆGTER FOR AALBORG LÆRERFORENING

VEDTÆGTER FOR AALBORG LÆRERFORENING VEDTÆGTER FOR AALBORG LÆRERFORENING 1 Kredsens navn er Aalborg Lærerforening. Den udgør kreds 153 af Danmarks Lærerforening og har hjemsted i Aalborg kommune. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

VEDTÆGTER. KFUKs SOCIALE ARBEJDE. Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal. 1153 København K. 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr.

VEDTÆGTER. KFUKs SOCIALE ARBEJDE. Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal. 1153 København K. 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr. VEDTÆGTER KFUKs SOCIALE ARBEJDE Niels Hemmingsens Gade 10, 2.sal 1153 København K 35 26 30 33 post@kfuksa.dk CVR nr. 27 09 36 12 2015 1 1 Foreningens navn er KFUKs Sociale Arbejde. Foreningens hjemsted

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelse og udvalg i U-landsforeningen Svalerne

Forretningsorden for bestyrelse og udvalg i U-landsforeningen Svalerne Forretningsorden for bestyrelse og udvalg i U-landsforeningen Svalerne Bestyrelsen Valg og konstituering af bestyrelse Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling og består af en formand, næstformand

Læs mere

Tillidsrepræsentanter og suppleanter valgt jfr. 11 bliver automatisk medlemmer af klubben.

Tillidsrepræsentanter og suppleanter valgt jfr. 11 bliver automatisk medlemmer af klubben. Vedtægter 1. Navn og tilhørsforhold Stk.1. Klubbens navn er AC TAP klubben ved Aarhus Universitet. Klubben har hjemsted ved Aarhus Universitet. 2. Medlemskab af organisation og formål Klubben er en arbejdspladsklub

Læs mere

LOVE FOR ODONTOLOGISK FORENING, ÅRHUS

LOVE FOR ODONTOLOGISK FORENING, ÅRHUS LOVE FOR ODONTOLOGISK FORENING, ÅRHUS 1. NAVN Foreningens navn er ODONTOLOGISK FORENING ÅRHUS (OF). Dens hjemsted er Århus Tandlægeskole og den dertil knyttede SKOLE FOR KLINIKASSISTENTER og TANDPLEJERE

Læs mere

Vedtægter for Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen

Vedtægter for Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen Vedtægter for Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er: Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen (ASK) Foreningens hjemsted er Storkøbenhavn. 2.

Læs mere

FA09. Afdelingsmøde. Huskeliste til afdelingsbestyrelsen

FA09. Afdelingsmøde. Huskeliste til afdelingsbestyrelsen FA09 Afdelingsmøde Huskeliste til afdelingsbestyrelsen INDLEDNING Boligafdelingens øverst bestemmende organ er afdelingsmødet. Afdelingsmødet skal drøfte og godkende afdelingens budget for det kommende

Læs mere

Ændringsforslag til vedtægterne

Ændringsforslag til vedtægterne Ændringsforslag til vedtægterne Europæisk Ungdom Danmark Landsmøde 22. februar 2014 Ændringsforslag 1-58 Indsendt af: Anne Sofie Tranberg & Tom Weinreich Note: Alle paragrafhenvisninger sker med de numre,

Læs mere

Vedtægter for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København

Vedtægter for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København Vedtægter for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København Kapitel 1: Generelt 1 Stk. 1 Foreningens navn er pr. 1/3 2003 Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København, i daglig tale. Stk. 2

Læs mere

Velkommen til Fjordparken

Velkommen til Fjordparken Velkommen til Fjordparken 2 Bestyrelsen for Lejer- og Grundejerforeningen Fjordparken Øst har i dette hefte samlet lidt oplysninger for Grundejerforeningens område. Bestyrelsen har følgende sammensætning:

Læs mere

Valgregulativ for Sønderborg Vandforsyning A/S og Sønderborg Spildevandsforsyning A/S

Valgregulativ for Sønderborg Vandforsyning A/S og Sønderborg Spildevandsforsyning A/S Valgregulativ for Sønderborg Vandforsyning A/S og Sønderborg Spildevandsforsyning A/S 1. Formål og baggrund 1.1 Nærværende valgregulativ ( Valgregulativet ) er udarbejdet i medfør af vedtægterne for Sønderborg

Læs mere

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for Nye Borgerlige Vedtægter for Nye Borgerlige Navn og hjemsted 1. Partiets navn er Nye Borgerlige. Partiet har hjemsted i Hørsholm Kommune. Formål 2. Nye Borgerliges formål er at organisere alle vælgere, som støtter partiets

Læs mere

Uddannelsesforbundets vedtægter

Uddannelsesforbundets vedtægter Uddannelsesforbundets vedtægter November 2014 Vedtaget på: Danske produktionshøjskolers Lærerforenings (DPLs) ekstraordinære generalforsamling den 13. september 2007 Dansk Teknisk Lærerforbunds (DTLs)

Læs mere

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse:

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: BILAG A Regler for generalforsamlingens indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: Indkaldelse... 1 Deltagere... 2 Åbning af generalforsamlingen... 3 Protokol... 4 Dirigent... 5 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

SKAGEN SPORTSDYKKERKLUB SKAWDYK

SKAGEN SPORTSDYKKERKLUB SKAWDYK SKAGEN SPORTSDYKKERKLUB SKAWDYK Vedtægter vedtaget på generalforsamlingen d. 13.- 2.- 2009 1. NAVN OG HJEMSTED. Dykkerklubben, Skagen Sportsdykkerklub Skawdyk, der har hjemsted i Skagen, Frederikshavn

Læs mere

ADVOKATFIRMAET BROCKSTEDT-RASMUSSEN Godthåbsvej 4 DK 8600 Silkeborg Tel. +45 87 20 64 44 Fax +45 87 20 64 40 E-mail: br@brmail.dk

ADVOKATFIRMAET BROCKSTEDT-RASMUSSEN Godthåbsvej 4 DK 8600 Silkeborg Tel. +45 87 20 64 44 Fax +45 87 20 64 40 E-mail: br@brmail.dk ADVOKATFIRMAET BROCKSTEDT-RASMUSSEN Godthåbsvej 4 DK 8600 Silkeborg Tel. +45 87 20 64 44 Fax +45 87 20 64 40 E-mail: br@brmail.dk J.nr. 22-101935-HL/JK VEDTÆGTER FOR FORENINGEN FOR ERHVERV SILKEBORG (foreningen)

Læs mere

Vedtægter for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København

Vedtægter for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København Vedtægter for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København Kapitel 1: Generelt 1 Stk. 1 Foreningens navn er pr. 1/3 2003 Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København, i daglig tale. Stk. 2

Læs mere

Centervej 1, Gatten, 9640 Farsø * +45 5163 1978 * golfklub@himmerlandgolf.dk * www.himmerlandgolfklub.dk VEDTÆGTER

Centervej 1, Gatten, 9640 Farsø * +45 5163 1978 * golfklub@himmerlandgolf.dk * www.himmerlandgolfklub.dk VEDTÆGTER Centervej 1, Gatten, 9640 Farsø * +45 5163 1978 * golfklub@himmerlandgolf.dk * www.himmerlandgolfklub.dk VEDTÆGTER f o r H i m m e r l a n d G o l f K l u b 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Himmerland

Læs mere