1. Forord. undersøge behovet for eventuelle ændringer af Huseftersynsordningen. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde i foråret 2010.

Transkript

1 Årsberetning

2 2

3 1. Forord I 2009 har der atter både internationalt og nationalt været meget opmærksomhed omkring energibesparelser. På europæisk plan er der arbejdet videre med et recast af Bygningsdirektivet, hvor man er blevet enige om et højere niveau for energispareindsatsen. Man diskuterer bl.a. et eventuelt krav om, at alle offentlige bygninger skal energimærkes, og man overvejer at indføre obligatorisk annoncering i forbindelse med ejendomssalg. Man lægger derudover op til, at medlemslandene indfører sanktioner over for de sælgere, der ikke følger reglerne. Ved udgangen af 2009 var dette recast af Bygningsdirektivet endnu ikke endeligt vedtaget. For energimærkningsordningen har 2009 især været præget af arbejdet med at udvikle en ny ordning i samarbejde med de relevante organisationer, interessenter og konsulenter. Derudover har 2009 været præget af videreudvikling og drift af certificeringsordningen. Endelig har der været fokus på arbejdet med at sætte et nyt energimærkningssekretariat i udbud i efteråret 2009, der fra 1. maj 2010 skal varetage driften af alle Energistyrelsens ordninger; Energimærkningsordningen, Teknisk eftersyn af kedler og varmeanlæg samt Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg. For de to sidstnævnte ordninger har 2009 været et forholdsvis stille år, hvor man har videreført arbejdet med at udvikle og optimere ordningerne. Huseftersynsordningen fungerer stort set fortsat uændret også i Dog er forarbejdet omkring en større revision af håndbogen gået i gang. Et helt nyt elektronisk revisionssystem, HE-rev, har været under udvikling og test og er nu klar til for alvor at blive taget i brug i de fremtidige revisionssager. Dette vil give større åbenhed om sagsbehandlingen og mindre tidsforbrug i forbindelse med revisionssager. Der er også fortsat fokus på formidling og kommunikation til forbrugeren for at gøre tilstandsrapporterne så forståelige og anvendelige for køber og sælger som muligt. Et særligt udvalg under Justitsministeriet er i 2007 begyndt arbejdet med at undersøge behovet for eventuelle ændringer af Huseftersynsordningen. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde i foråret

4 FEM-sekretariatet Fællessekretariatet for eftersyns- og mærkningsordningerne administrerer fem eftersyns- og mærkningsordninger for henholdsvis Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Formålet med FEM-sekretariatet er at administrere ordningerne på effektiv vis samt sikre, at krav til bl.a. kvalitetsmæssig forbedring af ordningerne overholdes. FEM-sekretariatet administrerer i alt fem ordninger: 1. Energimærkning af bygninger 2. Huseftersynsordningen 3. Eftersynsordningen for kedler og varmeanlæg 4. Eftersynsordningen for ventilations- og klimaanlæg 5. Indberetningsordningen for statens ejendomme. Erhvervs- og Byggestyrelsen er ansvarlig for Huseftersynsordningen, som har til formål at beskytte forbrugerne i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Energistyrelsen er ansvarlig for de øvrige ordninger, som har til formål at fremme energibesparelser og øge energieffektiviteten i bygninger. FEM-sekretariatet blev etableret 1. januar Det administreres af et konsortium af Teknologisk Institut og Byggecentrum, som i fællesskab varetager driften af ordningerne på vegne af de to styrelser. Konsortiet vandt sekretariatsopgaven i slutningen af december 2005 efter en udbudsrunde. FEM-sekretariatet varetager den praktiske drift af ordningerne for de to styrelser, bistår konsulenter, sagkyndige og eksperter med rådgivning og vejledning om forståelse af gældende lovgivning for de enkelte ordninger samt yder generel information om ordningerne til interessenter som fx boligadvokater, ejendomsmæglere og andre. På vegne af begge styrelser forestår sekretariatet derudover den forberedende juridiske sagsbehandling og udarbejder oplæg til den juridiske indstilling til styrelsens afgørelser i alle de administrative sager vedrørende såvel ansøgninger, beskikkelser, genbeskikkelser samt tekniske revisioner og skrivebordskontroller. Det er målet at sikre en kvalitet i sagsbehandlingen, der dels sikrer den klagendes retsstilling og dels optimerer processerne, så sagsbehandlingstiden følger de forvaltningsretlige regler og principperne om god sagsbehandling. For at varetage opgaverne bedst muligt rummer sekretariatet derfor både teknisk, juridisk og administrativt personale samt personale, der arbejder med kommunikation samt udvikling, tilrettelæggelse og administration af kursusaktiviteter. Sekretariatet har under ledelse af en sekretariatsleder en flad struktur, som sikrer videndeling på tværs af de fem ordninger. Sekretariatet deltager desuden i udviklingen af ordningerne som styrelsernes rådgiver og sidder med i diverse arbejdsgrupper om udvikling af ordningerne, certificering m.v. Samlet årsberetning for ordningerne Årsberetningen er både ordningernes og sekretariatets beretning. Derfor er den bygget op, så man nemt og hurtigt kan finde informationer og statistiske oplysninger for henholdsvis Energimærkningsordningen, Eftersynsordningen for kedler og varmeanlæg, Indberetningsordningen for energieffektivitet i statens ejendomme (EiS) og Huseftersynsordningen (se kap. 2-6). Da ordningerne drives af et fælles sekretariat, er en del arbejdsområder og procedurer tværgående. Dette gælder kapitlerne om information og service samt udviklingen for 2010 (se kap. 7-8). 4

5 2. Energimærkningsordningen Energimærkningsordningen for bygninger er etableret af Energistyrelsen i januar 2006 og er et led i gennemførelsen af EU s bygningsdirektiv om bygningers energimæssige ydeevne. Energimærkningsordningens formål er at reducere energiforbruget i bygninger i Danmark. Energimærkningsordningen omfatter nye og eksisterende bygninger dog med enkelte undtagelser som fx industri og landbrug. En energikonsulent gennemgår bygningen og vurderer dens energimæssige tilstand samt foreslår eventuelle energibesparende forbedringer. Hidtil har der været to typer beskikkede energikonsulenter tilknyttet ordningen: energikonsulenter for enfamiliehuse, energikonsulenter for flerfamiliehuse og handel/service og offentlige bygninger. Denne beskikkelsesstruktur er i 2008 afløst af en certificeringsordning for energimærkningsfirmaer med en overgangsperiode, hvor de to ordninger fungerer sideløbende. Til og med den 30. april 2011 kan både energikonsulenter med personlig beskikkelse og certificerede energimærkningsfirmaer udføre energimærkninger. Herefter ophører de personlige beskikkelser automatisk, og det vil kun være de certificerede energimærkningsfirmaer, der kan indberette energimærkninger. Fra 1. maj 2008 har det ikke været muligt at søge om beskikkelse eller genbeskikkelse som energikonsulent. Udviklingen i 2009 I 2009 er det første certificerende organ akkrediteret og de første energimærkningsfirmaer certificerede. Derfor er der fra 2009 udarbejdet energimærkninger fra certificerede firmaer, og antallet af såvel certificerende organer som certificerede firmaer er stigende. Baggrunden for at indføre certificeringsordningen var: Udvidelse af kapaciteten Flere og flere bygninger omfattes af ordningen og tidsfristerne for mærkning af bygninger, der ikke tidligere var omfattet af ordningen, nærmer sig. Derfor er der behov for at få tilført flere ressourcer til ordningen på kort tid. Specielt er der behov for at øge kapaciteten til mærkning af flerfamiliehuse, institutioner mv. Certificeringsordningen vil give firmaer, der udfører energimærkninger, mere fleksibilitet til inddragelse af yderligere ressourcer. Fleksibilitet Den nuværende beskikkelsesordning er baseret på en statslig godkendelse af konsulenternes kvalifikationer og erhvervserfaring og en tæt kontrol af den enkeltes virke som konsulent. Med certificeringsordningen er det tanken, at man i højere grad målretter både kvalifikationskrav og kontrol til de forhold, som har reel betydning, når man udarbejder energimærkninger. Derudover forenkler de nye kvalifikationskrav administrationen af ordningen. Sikring af kvalitet Det er vigtigt for ordningen, at de udførte energimærkninger er af høj kvalitet. Specielt når det gælder mærkningen af store bygninger, er det hensigtsmæssigt med et samspil mellem flere personer med forskellig viden. Derfor understøttes konsulenternes kvalifikationer i certificeringsordningen af en effektiv kvalitetssikring, der ikke kun fokuserer på konsulenternes faglige kvalifikationer, men i høj grad også på den kvalitetssikring, der udføres ved udarbejdelsen af mærkningerne. 5

6 INFO om cetificeringsordningen Indførelse af certificeringsordningen har betydet en hel del for ordningens kvalitetssikring, klagesagsstruktur og uddannelse. Det certificerede energimærkningsfirma overtager ansvaret for, at kvaliteten af energimærkningen er i orden. Til gengæld får firmaerne en større fleksibilitet i forhold til, hvem de involverer i at udføre energimærkningen. Der stilles stadig krav til, hvem der kan blive energikonsulenter, men kravene til fx erhvervserfaring er blevet mere fleksible. De tidligere krav til relevant erhvervserfaring kan i den nye ordning afløses af en periode med sidemandsoplæring. En nyuddannet ingeniør kan fx godt udføre energimærkninger efter at have gennemgået en 3 måneders periode med sidemandsoplæring og et kort kursus. For at blive certificeret skal energimærkningsfirmaet bl.a. opbygge et kvalitetsledelsessystem efter givne retningslinjer og få dette system certificeret. Det betyder, at de personlige beskikkelser erstattes af firmacertificering. Det er op til energimærkningsfirmaet at kontrollere, at kvaliteten af energimærkningerne er i orden, og det er op til firmaet at sikre, at der inddrages den nødvendige ekspertise til opgaven. For at blive certificeret skal firmaet derfor indføre et kvalitetssikringssystem efter reglerne i den internationale standard for kvalitetsstyringssystemer, ISO 9001 med supplerende krav fra Energistyrelsen. Certificeringen skal gennemføres af et certificerende organ, som er akkrediteret af DANAK (Dansk Akkreditering) eller et tilsvarende organ. For at sikre en glidende overgang til certificeringsordningen og for at sikre at konsulenter og assistenter er fortrolige med den nye ordning, har der i 2009 været afholdt introduktionskurser som både henvender sig til assistenter og energikonsulenter. For at lette omstillingen fra en beskikkelsesordning til en certificeringsordning forlængede Energistyrelsen i 2008 varigheden af den personlige beskikkelse, så konsulenter, hvis beskikkelser udløb i 2009, fik den forlænget frem til og med 30. april Samtidigt blev der fra 1. maj 2008 lukket for ansøgninger om beskikkelse som energikonsulent (jf. 58, EM bkg. 228 af 7. april 2008). Revision af ordningen Den evaluering af den danske energibesparelsesindsats, som blev gennemført i 2008, omfattede også Energimærkningsordningen for bygninger. Ifølge evalueringen er ordningen ikke effektiv nok, da man ikke kan bevise, at den faktisk resulterer i energibesparelser. Derfor har Energistyrelsen i 2009 lagt planer for at ændre ordningen med henblik på at aktivere energimærkningerne og få realiseret flere energibesparelser. Det er også en målsætning at reducere omkostningerne ved at udarbejde mærkningerne. Forslagene til den nye ordning omfatter bl.a. en mere aktiv markedsføring og informationsindsats i forbindelse med mærkningen af bygninger samt en bedre udnyttelse af synergieffekter mellem mærkningen og andre tiltag til fremme af energibesparelser. Derudover er der en række forslag til reduktion af omkostningerne ved mærkningen, herunder en mere målrettet mærkningsmetode, hvor energimærkningen afpasses i forhold til omfanget af de forventede energibesparelser. Endelig er der foreslået en forlængelse af mærkningernes gyldighedsperiode. Energistyrelsen har på informationsmøderne for energikonsulenter i 2009 været i konstruktiv dialog med konsulenter om, hvordan man kunne optimere Energimærkningsordningen, og konsulenternes forbedringsforslag har været inddraget i processen. Energistyrelsen afholdt i oktober 2009 en workshop, hvor interessenter (organisationerne) var inviteret. Denne workshop fulgte man op på ved at nedsætte arbejdsgrupper, der fik til opgave at konkretisere, hvordan mærkningen skulle omlægges på grundlag af de ideer, som blev drøftet på workshoppen. 6

7 På grundlag af arbejdet i arbejdsgrupperne vil Energistyrelsen i begyndelsen af 2010 udsende et sammendrag af de foreslåede ændringer til høring blandt de organisationer, der deltog i workshoppen. Dette danner grundlag for en ny bekendtgørelse om Energimærkningsordningen. Flere energibesparelser i byggeriet Energimærkningen er en udmøntning af EU s bygningsdirektiv, som fastlægger minimumskrav til energimærkningen i Danmark. EU-Kommissionen fremlagde ultimo 2008 forslag til justering af bygningsdirektivet, et såkaldt recast. Ændringerne er blevet vedtaget i december 2009, men træder først i kraft i løbet af En af de væsentligste ændringer i direktivet er, at medlemslandene forpligtes til at indføre sanktioner over for borgere, der ikke overholder de krav, der er beskrevet i direktivet. Dette vil eksempelvis have konsekvenser for husejere, der ikke overholder kravet til energimærkning ved salg eller udlejning. Sanktionerne skal være indført i medlemslandene inden for en periode på 2½ år efter direktivet er trådt i kraft. Derudover er det i Danmark besluttet at indføre pligt til at annoncere med energimærket ved salg af ejendomme, når energimærkningen foreligger og salget sker via en ejendomsmægler. Der er fremsat et lovforslag om dette. Offentlige tilgængelige energimærkninger Planerne om at gøre en del af oplysningerne i energimærkningerne offentligt tilgængelige via OIS blev realiseret i Personfølsomme oplysninger om det faktiske energiforbrug i enfamiliehuse er udeladt fra de energimærkningsrapporter, der kan udskrives fra hjemmesiden. Alle øvrige oplysninger er med, herunder også bygningens placering på A G skalaen, energispareforslagene og bygningsbeskrivelsen. Alle nye energimærkninger bliver offentliggjort på hjemmesiden i takt med, at de bliver indberettet til Energistyrelsen. I forbindelse med, at fristen for regelmæssig energimærkning af alle offentlige bygninger blev udsat til den 1. juli 2009, fik statsforvaltningen, regionerne og kommunerne indskærpet deres pligt til at få overblik over deres bygningsmasse og få lagt en plan for energimærkningen af denne. Dermed blev der fra centralt hold lagt pres på de offentlige myndigheder for at få gennemført energimærkninger. Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3 Håndbogen har i 2009 været igennem en mindre redaktionel revision. Styrelsen ønsker at inddrage konsulenterne i processen omkring udvikling af håndbogen. Der er derfor i efteråret 2009 blevet nedsat en arbejdsgruppe med det formål. Som følge af regeringens strategi for at reducere energiforbruget i bygninger er der taget skridt til at implementere målsætningen om, at energirammen for nye bygninger reduceres med 25 % i 2010 og ydermere med 25 % i 2015 og For at skabe lovhjemmel til dette, er der fremsat et ændringsforslag til byggeloven, og der vil blive udsendt et nyt bygningsreglement i løbet af året. Det nyetablerede Videncenter for energibesparelser i bygninger har derudover offentliggjort pakker og produktblade til håndværkere og rådgivere, samt etableret en uddannelse for håndværkerne, som skal ruste dem til at gå i bedre dialog med boligejerne om udførelse af energibesparelser i bygninger. Beskikkelser og certificeringer Antallet af certificerende organer og certificerede energimærkningsfirmaer har som forventet været støt stigende gennem I foråret 2009 blev de første firmaer akkrediterede til at kunne certificere energimærkningsfirmaer. I 2009 blev i alt 4 firmaer akkrediterede som certificeringsorganer og 19 energimærkningsfirmaer blev certificerede til at udføre energimærkninger. Disse firmaer har i alt indberettet energimærkninger i På figur 1 neden for kan man se fordelingen af mærkninger indberettet af henholdsvis personligt beskikkede konsulenter og certificerede energimærkningsfirmaer: Fra 1. marts 2010 er Elsparefonden desuden omdannet til Energisparecentret. Det nye Energisparecentret skal ikke kun fokusere på elsparetiltag, men generelt på energibesparelser. 7

8 Figur 1 Fordeling af indberettede energimærkninger på beskikkede energikonsulenter og certificerede energimærkningsfirmaer 2009 Figur 2 Fordeling af indberettede energimærker 2009 Antal Antal 6000 Certificerede firmaer Personligt beskikkede Antal 11 = 5% 1 = 10% 10 = 20% = 15% = 2% 0 Januar Marts Maj Februar April Juni Juli August September November Oktober December 8 = 11% 3 = 14% Fra certificeringsordningen officielt trådte i kraft i april 2009 er andelen af mærkninger, der er indberettet af certificerede energimærkningsfirmaer steget støt. I december 2009 var andelen over en tredjedel. Ved årsskiftet var der i alt energikonsulenter tilknyttet ordningen fordelt på 570 energikonsulenter til enfamiliehuse, 444 energikonsulenter til flerfamiliehuse, handel/service og offentlige bygninger, 11 interne energikonsulenter. Af dem var 121 dobbeltkonsulenter det vil sige både energikonsulent til enfamilie- og til flerfamiliehuse. Derudover var der energikonsulenter fra 19 certificerede energimærkningsfirmaer. Med certificeringsordningens indførelse udløber de personlige beskikkelser den 30. april Fra 30 april 2008 kunne man ikke længere søge om personlig beskikkelse. 7 = 11% 1 Gulve og terrændæk 2 Ydervægge 3 Loft og tag 4 Vinduer, døre, ovenlys mv. 5 Toiletter 6 Armaturer 6 = 5% 5 = 1% 4 = 6% 7 Varmt vand 8 Varmeanlæg (inkl. kedel) 9 Ventilation (naturlig og mekanisk) 10 Fordelingssystem og Automatik 11 Belysning Figur 2 viser hvilke bygningsdele, der er flest A-besparelsesforslag til i det samlede antal indberettede energimærkninger i Bygningsdele med færre end besparelsesforslag er dog ikke taget med. Tallene viser at lige knap halvdelen af alle besparelsesforsalg knytter sig til bygningsdelene: Vinduer, døre, ovenlys m.m, Ydervægge samt Loft og tag. Indberetning af energimærkninger Siden ordningens start i 2006 (tal fra september 2006) er der i alt indberettet energimærkninger. I 2008 blev der indberettet mærkninger og i 2009 blev der indberettet energimærkninger fordelt på energimærkninger for enfamiliehuse og for flerfamiliehuse. På figur 3 nedenfor kan man se fordelingen af energimærkninger på de forskellige bygningsanvendelser (BBR-anvendelseskoder). Figuren viser kun de anvendelser, hvor der er indberettet flere end 100 energimærkninger i Figur 3 Energimærkning fordelt på BBR-koder Antal

9 Af de energimærkninger, der er indberettet i 2009, fordeler energimærkerne (karaktererne) sig som vist i figur 4: Figur 4 Energimærke fordelt på karakterer Antal A1 = 0,3% A2 = 6% G = 14,1% B = 12% F = 15,3% C = 15,9% E = 18% D = 22,8% Den geografiske fordeling af energimærkninger i figur 5 (grupperet efter postnummerserier) viser en relativt jævn fordeling med undtagelse af, at der i de seneste år er indberettet væsentligt færre energimærkninger i det indre København og nogle af brokvartererne, hvor boligmassen fortrinsvis består af etageboliger med lejligheder. En stor del af disse vil allerede være energimærket på den gamle ELOordning på grund af bygningernes størrelse, og skal derfor først energimærkes igen, når ELO-rapporten udløber. Mindre bygninger, der ikke har skullet energimærkes regelmæssigt i henhold til tidligere gældende krav, og som består af andelsboligforeninger eller udlejningsbygninger, må forventes at blive energimærket efter den 1. juli 2009 i det omfang, der er andelsboliger eller lejelejligheder i bygningerne, som skal henholdsvis overdrages eller udlejes. Energimærket udtrykker bygningens energimæssige stand, hvor A1 er det bedst opnåelige energimærke, dernæst A2, B, C, D osv. G er det dårligste. Indplaceringen af bygningen på skalaen fra A1 til G findes efter en beregning af bygningens energibehov ved almindeligt brug divideret med det opvarmede areal. Bygninger opført efter det gældende Bygningsreglement vil opnå en placering på skalaens trin B. Bygninger opført efter de tidligere bygningsreglementer vil opnå placeringer på lavere trin, med mindre de har fået foretaget omfattende forbedringer. Som det fremgår af figur 4 oven for, har 70 % (i runde tal) af de bygninger, der er blevet energimærket i 2009, fået karakteren D, E, F eller G. Det svarer til mærkninger. I 2009 har der været tre leverandører til beregningsprogrammer til indberetning af energimærkninger, nemlig Ek-Pro.net og Energy08 og BuildDesk. BuildDesk er imidlertid udfaset fra august 2009, hvor de to andre indberetningsprogrammer EK-Pro.net og Energy08 omvendt blev godkendt i overensstemmelse med Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Indberetningsmodulet til energimærkninger er udviklet af Energistyrelsen. Fra slutningen af 2009 har der været sat gang i forundersøgelser af eventuelle behov for en ny og forbedret brugergrænseflade. Arbejdet med at udvikle brugergrænsefladen til indberetningsmodulet fortsætter i Figur 5 Geografisk fordeling af udførte energimærker efter postnumre Antal City Nordsj./ Fyn Kbh. omegn Bornholm Sydsj./ Lolland/Falster Sydjylland Vestjylland Østjylland Nordjylland 9

10 Kvalitetssikring Kvalitetssikringen består af en bred vifte af værktøjer for at sikre kvalitet i rapporterne og information til konsulenterne herom, så de løbende kan forbedre deres arbejde med energimærkningerne. FEMsekretariatet samler løbende op på de erfaringer, der høstes fra kvalitetssikringen for at sikre, at alle identificerede behov for præcisering af retningslinjer (håndbogen), uddybning af retningslinjer (spørgsmål/svar), eller information, der skal videregives til konsulenterne i form af nyhedsmails, bliver videregivet til konsulenterne og Energistyrelsen. Som led i den politiske udvikling er Energistyrelsen i langt højere grad end før fokuseret på kvalitetssikring af energimærkningerne. I udbuddet til det nye energimærkningssekretariat, som blev offentliggjort i efteråret 2009, er der derfor stor fokus på kvalitetssikring, og udførelsen af den tekniske revision lægges derfor formelt ind under sekretariatet. Arbejdet med kvalitetssikring i 2009 viser i alt tydelighed, at dialogen med konsulenterne er vigtig, og at konsulenterne efterspørger mere information om resultaterne af kvalitetssikringen og om eventuelle særlige problemområder for at opnå en bedre kvalitet i mærkningerne. Konsulenterne har også selv ytret ønske om større synlighed omkring kvalitetssikringen og om, at man flytter fokus fra kontrol til kommunikation og information. Som det fremgår af halvårsrapporten fra 2009 om kvalitetssikring af energimærkninger indberettet i 2008, kan kvaliteten af energimærkningerne forbedres på en række punkter, så forbrugerne får et produkt, der i højere grad motiverer dem til energibesparelser: 1. Bygningsregistreringen kan forbedres på konkrete felter 2. Teksterne kan præciseres mere og anvendes mere korrekt 3. Energibesparelsesforslag skal i højere grad tages med 4. Grunddata kan registreres mere omhyggeligt 5. Egenkontrol kan skærpes 6. Anvendelse af ekstern viden kan optimeres 7. Dialog mellem FEM-sekretariatet og konsulenterne kan forbedre kommunikationen. INFO om kvalitetssikring Den automatiserede screening består i filtre ved indberetning af energimærkningsrapporterne og filtre i beregningsprogrammerne. Begge dele skal sikre, at det er de korrekte data, der indberettes, og at man fx ikke kan få lov at indtaste ikke-valide dataværdier i bestemte felttyper, eller indberette en rapport, hvor obligatoriske oplysninger mangler. Den elektroniske screening består i kørsler på bestemte data i de indberettede energimærkninger for at finde de rapporter, der adskiller sig fra normen, og gennem yderligere analyser af disse finde de mulige fejlkilder fx uklare retningslinjer eller andre forhold, der kan rettes op på og indgås dialog om med konsulentkorpset. Skrivebordskontroller består i en manuel gennemgang af energimærkningsrapporter, der er udtrukket som tilfældige stikprøver. FEM-sekretariatets medarbejdere udfører skrivebordskontrollerne og kontakter efter behov konsulenterne om resultatet af kontrollerne. FEM-sekretariatets vurderinger følger retningslinjerne i den aktuelle håndbog. Teknisk revision består i, at teknisk revisor går mærkningen efter ude i marken, dvs. ved selv at gennemgå bygningen og sammenholde sit resultat med konsulentens. Der udtrækkes årligt 0,5 % af de indberettede energimærkningsrapporter til teknisk revision som stikprøver på konsulenter. Når teknisk revisor har lavet sin revisionsrapport, indsendes denne til FEMsekretariatet, som sagsbehandler rapporten og sammenholder med tidligere revisioner eller sanktionssager mod konsulenten. Den samlede indstilling sendes af FEM-sekretariatet til Energistyrelsen, der træffer den endelige afgørelse i sagen. 10

11 Det konkluderes bl.a. i halvårsrapporten, at dialog mellem konsulenter og sekretariat kan forbedre kvaliteten. For konsulenterne skal der fokuseres på de vigtige oplysninger i energimærkningerne. Herunder er det især vigtigt, at konsulenterne fokuserer mere på at beskrive de enkelte besparelsesforslag. I forhold til de nye regler i Håndbog for energikonsulenter 2008 version 2 (som gælder for indberetninger fra 1. januar 2009) skal konsulenten lægge mere vægt på det motiverende i besparelsesforslagene. Derved kræves der mere af teksten i rapporten, og det er ikke længere nok, at konsulenten kun beskriver besparelsesforslag, som er rentable. Konsulenten skal også forsøge at motivere læseren af rapporten (husejeren/køberen) til at gennemføre de foreslåede besparelser ved at sælge varen i teksten til slutbrugeren, således at vedkommende bliver inspireret til at gennemføre besparelsesforslagene. Enten af hensyn til muligheden for energibesparelser, økonomiske besparelser eller komfortfordele. Målene for kvaliteten er nært forbundet med den til enhver tid gældende håndbog. Derfor er arbejdet med kvalitetssikring løbende under udvikling, og man justerer fortsat både kriterier og sanktioner i takt med, at ordningen udvikler sig. Værktøjerne til kvalitetssikringen er primært automatiserede og elektroniske screeninger, skrivebordskontroller og teknisk revision (se infoboks side 10). Uddannelse Sekretariatet varetager planlægning og afholdelse af Energistyrelsens kurser for energikonsulenter. Efter indførelse af certificeringsordningen for energimærkningen er det ikke længere muligt at opnå en personlig beskikkelse som energikonsulent. Derimod skal nye energikonsulenter i stedet være ansat i eller tilknyttet et firma, der er certificeret til at udarbejde energimærkninger. Dette har også haft betydning for kursusaktiviteterne relateret til ordningen. Der afholdes ikke længere optagelseskurser af 5 dages varighed med afsluttende prøver. I stedet afholdes Introduktionskursus for nye energikonsulenter og Opfriskningskursus for energikonsulenter, der har en personlig beskikkelse indtil april Derudover er der en række betingelser (uddannelse og erfaring) som energikonsulenten skal opfylde for at kunne udføre energimærkninger. Det er op til det certificerede firma selv at holde styr på, at krav om kursusdeltagelse er opfyldt. Introduktionskursus for nye energikonsulenter Kurset er af 6 timers varighed og har til formål at give nye energikonsulenter og deres assistenter introduktion til energimærkningsordningens organisering, love og regler samt håndbogen inkl. bilag, som er konsulenternes værktøj. Energikonsulenterne bliver ikke længere undervist i de fagtekniske områder, som indgår i energimærkningen. Introduktionskurset er et fælleskursus for energikonsulenter til enfamiliehuse og energikonsulenter til flerfamiliehuse mv. og giver adgang til at udføre begge typer energimærkninger, hvis de øvrige betingelser om grunduddannelse og sidemandsoplæring (føl-ordning) er opfyldt. I 2009 har i alt 112 kursister deltaget på kurset. Der er afholdt fire ud af fire planlagte. Generelt har der været rigtig stor tilfredshed med de nye Introduktionskurser, hvilket fremgår af kursisternes evaluering (Figur 6)- (1 er dårligst og 5 er bedst). Teknisk revision kan udover at lede til information til konsulenterne om rettelser af håndbog m.v., som beskrevet ovenfor føre til en sanktion overfor den personligt beskikkede energikonsulent. 11

12 Klagesager Forbrugeren skal kunne klage over den vare han får, når han har bestilt en lovpligtig energimærkning af en bygning. Er en forbruger utilfreds med sin energimærkning, bør vedkommende i første omgang forsøge at afklare uoverensstemmelserne med den konsulent, der har udarbejdet mærkningen. Løses dette ikke tilfredsstillende, kan der klages til Energistyrelsen via FEM-sekretariatet for klage over energimærkninger, der er indberettet af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsens afgørelse kan herefter indbringes for Energiklagenævnet. Figur 6 Energikonsulenter, certificeringsordningen Mit personlige udbytte af kurset var stort Det faglige niveau i kurset var som ønsket Undervisningens tilrettelæggelse var god Undervisningsformen var god Undervisningsmaterialet var godt Samlet vurdering 3,87 4,06 4,12 4,21 4,14 Klager over energimærkninger udarbejdet af et certificeret energimærkningsfirma stiles til det firma, som har udarbejdet energimærkningen. Energimærkningsfirmaet svarer skriftligt på klagen til forbrugeren. Er forbrugeren ikke tilfreds med forklaringen, kan han klage til FEM-sekretariatet, som behandler klagen og indstiller til en udtalelse fra Energistyrelsen. Energistyrelsen træffer den endelige afgørelse, men i modsætning til tidligere er der ingen efterfølgende klageret til Energiklagenævnet. Kursusstedet var tilfredsstillende 4,30 Opfriskningskursus for energikonsulenter Alle de personligt beskikkede energikonsulenter fik i april 2009 forlænget gyldigheden af deres personlige beskikkelse til 30. april 2011 som led i en ændring af energimærkningsbekendtgørelsen. Da der med certificeringsordningen ikke beskikkes personligt mere, kommer der heller ingen personlige sanktioner, hvis kvaliteten i mærkningen ikke er i orden. Til gengæld vil en klagesag indgå i de dokumenter, der danner baggrund for den kontrol og opfølgning, der foregår mellem det certificerende organ og det certificerede energimærkningsfirma. Udtalelsen fra Energistyrelsen vil være rettet til det certificerende organ og vil belyse kvaliteten i mærkningen. Denne udtalelse vil være en del af det materiale, der skal indgå i det certificerende organs vurdering af, om de vil forlænge certificeringen af det pågældende energimærkningsfirma. Hvis firmaet ikke lever op til den kvalitetshåndbog, som er en del af grundlaget for kvalitetssikringen i ordningen, skal dette bringes i orden. I modsat fald vil firmaet ikke blive gencertificeret. Frem til denne dato kan de indberette energimærkninger som personligt beskikkede energikonsulenter. Hvis de arbejder i eller for et firma, der er certificeret til at lave energimærkning, giver den personlige beskikkelse adgang til dette, uden at de skal deltage på Introduktionskursus. I stedet skal de deltage på et Opfriskningskursus senest 3 år efter de har fået deres personlige beskikkelse under den tidligere ordning ( ). Disse kurser blev ikke udbudt i 2009, da behovet på daværende tidspunkt ikke var tilstrækkeligt stort. Kun få energimærkningsfirmaer var blevet certificeret i 2009, og kun få medarbejdere havde derfor vist interesse for at deltage på kurset. Opfriskningskursus udbydes første gang i foråret I 2009 blev der indgivet 36 klager af husejere over energimærkninger mod 43 i Energistyrelsen har truffet afgørelser i 23 sager i Der er givet medhold i 4 sager, delvis medhold i 8 sager, ikke medhold i 8 sager, afvist 3 sager og 1 sag er henlagt. 12

13 Teoretisk prøve for energikonsulenter Der stilles fortsat krav til energikonsulenternes grunduddannelse, og her er kravene forskellige for de to ordninger (enfamilie og flerfamilie). For de aspiranter til energikonsulenter, der ikke opfylder de uddannelsesmæssige krav, er der mulighed for at deltage i Energistyrelsens skriftlige, teoretiske prøve. Først når den er bestået, opfylder energikonsulenten kravet om grunduddannelse. Der udstedes bevis på bestået prøve. Begge prøver afholdt i 2009 har kun været for aspiranter til energikonsulenter i certificerede energimærkningsfirmaer. Der har været udbudt en enkelt prøve for aspiranter til energikonsulenter til enfamiliehuse, men pga. for få tilmeldte blev denne aflyst. I alt har 25 ud af 41 deltagere (flerfamiliekonsulenter) bestået prøven i Informationsmøder Der er i 2009 afholdt et enkelt informationsmøde for energikonsulenter med 46 deltagere som ekstra møde for dem, der ikke fik plads på informationsmøderne i november/december På møderækken i november/december 2008 var der fokus på nyt fra Energistyrelsen på området, erfaringerne med certificeringen, kvalitetskontrollen og den reviderede håndbog. Deltagelse er frivillig. Der har ikke været afholdt yderligere informationsmøder i

14 3. Teknisk eftersyn af kedler og varmeanlæg Som led i indsatsen for at spare på energien er det lovpligtigt for bygningsejere at få en teknisk ekspert til at efterse kedler og varmeanlæg. Eftersynene skal gøre anlægsejerne opmærksomme på mulighederne for at spare på energien. Ordningen rummer et stort potentiale for energibesparelser og driftsoptimeringer i forbindelse med kedler og varmeanlæg - ikke mindst ude hos de private boligejere. Ved at udskifte en gammel kedel med en ny, opnår boligejeren en mere effektiv brændselsøkonomi og dermed et lavere forbrug. Det er hensigten, at ordningen skal fungere i et stadigt bedre samspil med de øvrige ordninger. Eftersynsordningen for tekniske anlæg omfatter: 1. Regelmæssige eftersyn af oliefyrede kedelanlæg og fastbrændselskedelanlæg (ordn 5a) 2. Regelmæssige eftersyn af gasfyrede kedelanlæg (ordn 5b) 3. Engangseftersyn af oliefyrede og fastbrændselsfyrede varmeanlæg (ordn 6a) 4. Engangseftersyn af gasfyrede varmeanlæg (ordn 6b) Kort om ordningerne Oliekedler skal renses mindst en gang om året og gennemgå et lovpligtigt eftersyn hvert femte år af en teknisk ekspert. For gaskedler over 100 kw skal eftersynet ske hvert 4. år, og her er der ikke krav om rensning af kedlen hvert år. Boligejere skal derudover få en teknisk ekspert til at foretage et mere omfattende engangseftersyn af ejendommens samlede varmeanlæg, når kedlerne fylder 15 år. Dette gælder uanset brændselstypen. Man skal have foretaget regelmæssigt eftersyn af sin oliekedel eller fastbrændselsanlæg inden 1. september 2011 og regelmæssigt eftersyn af sit gasfyrede kedelanlæg inden 1. september Det samlede varmeanlæg omfatter ud over kedelanlægget også beholdere, rør, pumper, automatik og radiatorer. Udviklingen i 2009 Da de første regelmæssige eftersyn samt engangseftersyn først skal være foretaget inden henholdsvis 1. september 2010 og 1. januar 2011, er der endnu ikke et lovmæssigt tidspres på boligejerne for at få gennemført de tekniske eftersyn. Det betyder, at der endnu ikke er kommet gang i udførelse af eftersynene. Energistyrelsen nedsatte derfor i sensommeren 2009 særlige arbejdsgrupper, hvor bl.a. brancheforeninger og andre af ordningens interessenter arbejder med at omstrukturere og styrke ordningen. Der er etableret underudvalg bl.a. inden for formidling og IT, og der bliver arbejdet med at styrke sammenhængen mellem eftersyn af kedler og varmeanlæg og Energimærkningsordningen. Tekniske eksperter I 2009 modtog sekretariatet i alt 26 ansøgninger om at blive godkendt som teknisk ekspert fordelt på 22 til regelmæssigt eftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede kedelanlæg, 3 til regelmæssigt eftersyn af gasfyrede kedelanlæg, 1 til engangseftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede varmeanlæg og ingen ansøgninger om at blive ekspert til engangseftersyn af gasfyrede varmeanlæg. Der er i løbet af året i alt godkendt 19 nye tekniske eksperter fordelt over 18 nye godkendelser til regelmæssigt eftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede kedelanlæg og 1 til regelmæssigt eftersyn af gasfyrede kedelanlæg. 14

15 Pr. 31. december 2009 var der i alt godkendte tekniske eksperter i ordningen fordelt på 980 godkendte tekniske eksperter til regelmæssigt eftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede kedelanlæg, 53 til regelmæssigt eftersyn af gasfyrede kedelanlæg, 71 til engangseftersyn af olie- og fastbrændselsfyrede varmeanlæg og 37 til engangseftersyn af gasfyrede varmeanlæg. Indberetning af kedeleftersyn Da fristerne for regelmæssigt eftersyn og engangseftersyn af varmeanlæg først ligger i henholdsvis 2011 og 2010 har mange kedelejere valgt at vente med at få udført eftersynene. Der er i 2009 indberettet 73 eftersynsrapporter for kedler og 1 eftersyn af varmeanlæg. Kvalitetssikring Grundet den begrænsede aktivitet på ordningerne har Energistyrelsen besluttet, at der ikke skulle foretages teknisk revision af eftersynsrapporter i Klager Klager over tekniske eftersynsrapporter kan indbringes for Energistyrelsen, som træffer afgørelse i sagen. Klagen skal indgives på et særligt skema til FEMsekretariatet, der forbehandler klagen på vegne af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget af FEM-sekretariatet eller Energistyrelsen senest 6 måneder efter, at eftersynet har været udført. Uddannelse Der har ikke været gennemført kurser for tekniske eksperter i Alle planlagte kurser blev aflyst på grund af manglende tilmelding. 15

16 4. Indberetningsordningen for energieffektivisering i statens institutioner Formålet med indberetningsordningen for energieffektivisering i statens institutioner (EiS) er at skabe større opmærksomhed omkring energieffektivisering og vandforbrug i de ejendomme, som staten driver, ejer og lejer. For at fremme energieffektive indkøb og energieffektiv drift og vedligeholdelse af statens ejendomme har man indført indberetningsordningen af energiog vandforbruget. På hjemmesiden kan man finde Statusrapport Statens forbrug af varme, el og vand (tal fra 2008). Statusrapporten er et led i rækken af publikationer om statens energi- og vandforbrug. Rapporten er udarbejdet på baggrund af data for energi- og vandforbrug i 2008, som de enkelte statslige institutioner har indberettet. Det indberettede elforbrug er af samme årsager steget fra 2007 til 2008 med 3,6 % mens vandforbruget er steget med 7,7 %. Til gengæld er CO2- udledningen faldet med 2,5 %. Faldet skyldes bl.a. energibesparende foranstaltninger samt at CO2- emissionsfaktoren for el gennem årene er faldet. Dette skyldes stigende el-produktion fra vindmøller og andre vedvarende energikilder. For 2008 har i alt 542 institutioner indberettet deres energi- og vandforbrug fordelt på 698 bygninger. I 2007 var de tilsvarende tal 440 institutioner og 584 bygninger. Den markante stigning i antal institutioner og bygninger skyldes primært, at indberetningen fra de mange Jobcentre er lagt ind under Beskæftigelsesministeriet. Det indberettede varmeforbrug er fra 2007 til 2008 steget med 3 %. Stigningen fra 2007 skyldes primært, at Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Undervisningsministeriet har fået større opvarmede arealer og dermed varmeforbrug, samt at Jobcentrene nu ligger under staten. 16

17 5. Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg Pr. 1. januar 2008 er det blevet lovpligtigt at få udført energieftersyn af større ventilations- og klimaanlæg. Formålet med ordningen er at fremme besparelser, der er økonomisk rentable og at øge energieffektiviteten i anlæggene. Eftersynet foretages af et akkrediteret ventilationsfirma og omfatter en registrering af grundoplysninger om anlægget, inspektion af anlæggets driftstilstand samt et måleprogram. Kort forklaret er det først meget store bygninger, som skal have et lovpligtigt eftersyn, og senere bliver det mindre bygninger, som skal have lavet et eftersyn af ventilations- og klimaanlæg. Ud fra de målinger der foretages, kan man vurdere anlæggets energieffektivitet. På denne baggrund udarbejder montøren en række gode råd og besparelsesforslag, som beskriver, hvor meget man sparer på energien, og hvor meget man sparer på økonomien. Anlæggets ejer/bruger får en rapport med resultaterne. Ventilations- og klimaanlæg skal efterses mindst hvert femte år. I alt omfatter ordningen omkring ventilationsanlæg og klimaanlæg. Elforbruget i disse anlæg anslås til 680 GWh/år, og opvarmningen af ventilationsluften anslås til 1400 GWh/år. Den samlede årlige energiudgift til anlæggene i ordningen er omkring 1,5 mia. kr. Læs mere om hvilke anlæg, der er omfattet af ordningen og hvilke, der er undtaget på Ordningen omfatter følgende typer eftersyn: Anlæg i bygninger med et areal på m 2 og derover skal senest efterses den 31. marts Anlæg i bygninger med et areal på mindst m 2 og under m 2 skal senest efterses den 31. december Anlæg i bygninger med et areal på mindst m 2 og under m 2 skal senest efterses den 31. december Anlæg i bygninger med et areal på mindst m 2 og under m 2 skal senest efterses den 31. december Anlæg i bygninger med et areal under m 2 skal senest efterses den 31. december Udviklingen i 2009 I 2009 har eftersynsordningen af ventilations- og klimaanlæg fået sin spæde start, men det har taget længere tid at få ordningen fuldt implementeret, end man havde forventet. Kombinationen af den generelle økonomiske afmatning og manglende kendskab til ordningen har gjort det svært for alvor at få gang i eftersynene samtidig med, at der endnu er relativt få firmaer, der er akkrediteret til at udføre eftersyn. Formålet med ordningen er at fremme økonomisk rentable besparelser samt øge energieffektiviteten i ventilations- og klimaanlæg. Erfaringer viser, at der også for nyere anlæg kan opnås store besparelser ved at tilpasse driftstider, volumenstrømme og temperaturer til det reelle behov, der er i det pågældende lokale, der ventileres og evt. køles. Derudover kan man opnå besparelser ved ændringer og justeringer af anlæg som fx udskiftning af ventilatorer eller evt. etablering af varmegenvinding. Er- 17

18 faringer viser også, at eftersyn bør gentages med et par års mellemrum, fordi ventilerede lokaler relativt ofte får nye funktioner, og fordi den teknologiske udvikling kan åbne for nye energibesparelser ved anlæggene. For at udnytte den naturlige kobling mellem ordningerne kan ventilationsordningen supplere energimærkningerne med forbedrede informationer. Eksempelvis kan man bruge måleoplysningerne fra ventilationseftersynet og sætte dem direkte ind i energimærkningen og derved opnå en mere præcis vurdering af besparelsespotentialet, end det har været muligt tidligere. Akkrediterede virksomheder Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg er etableret som en akkrediteringsordning. De første akkrediteringer blev afsluttet i efteråret Ved årsskiftet var 9 virksomheder akkrediteret. Indberetning Der er lavet i alt 933 ventilationseftersyn i 2009 Klager Behandlingen af klager er forankret i de akkrediterede firmaer efter de retningslinjer for klageprocessen, som Energistyrelsen har udstukket. I dette akkrediterede system er der ikke mulighed for at klage til Energistyrelsen. Uddannelse Ventilationsmontørerne, der er ansat i de akkrediterede ventilationsfirmaer, skal have deltaget på et introduktionskursus for at kunne udføre det lovpligtige energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg. På kurset får ventilationsmontørerne en generel viden om eftersynsordningen og en grundig gennemgang af det pc-program, de skal benytte til at udføre eftersynene. Da der er tale om en akkrediteringsordning, bliver introduktionskurserne holdt i AMU-regi og ligger derfor uden for FEM-sekretariatets uddannelsesprogram. 18

19 6. Huseftersyn Huseftersynsordningen er etableret i 1996 med det formål at yde den bedst mulige forbrugerbeskyttelse og -oplysning i forbindelse med køb og salg af boliger. Huseftersynsordningen vedrører køb og salg af ejendomme, som hovedsageligt anvendes til beboelse. Ordningen har til formål at sikre, at en sælger fritages for sit 10-årige ansvar for skjulte fejl og mangler over for køber ved at fremlægge en gyldig tilstandsrapport samt oplysninger om en ejerskifteforsikring, inden købsaftalen skrives under. Ordningen er etableret på baggrund af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Tilstandsrapporten udarbejdes af en bygningssagkyndig, der er beskikket af Erhvervs- og Byggestyrelsen, og beskriver synlige fejl og mangler ved ejendommen. Udviklingen i 2009 Huseftersynsordningen har fungeret uændret i Justitsministeriet har i 4 år arbejdet i et udvalg, som skal se på hele Huseftersynsordningen, herunder behovet for eventuelle ændringer. Udvalget kigger blandt andet på ejerskifteforsikringen, tilstandsrapportens indhold og muligheden for at forbedre kommunikationsindsatsen overfor forbrugerne. Udvalgets arbejde er blevet forsinket i forhold til den oprindelige plan men forventes afsluttet i foråret I 2009 har der bl.a. været fokus på oplæringen af nye bygningssagkyndige. I Huseftersynsordningen er denne baseret på en mentorordning. I 2009 opfordrede Erhvervs- og Byggestyrelsen til, at flere beskikkede bygningssagkyndige ville melde sig til mentorordningen. Formålet var at sikre, at man mindsker de konkurrencemæssige barrierer, der er ved, at man i en mentorordning i princippet uddanner sine kommende konkurrenter. I 2009 er forarbejdet til en større revision af Håndbog for Bygningssagkyndige gået i gang. Revisionsarbejdet startede med en evaluering af håndbogen blandt de bygningssagkyndige. Der blev etableret fokusgrupper i København og Århus, og der blev lavet telefoninterviews. Konklusionen var, at håndbogen ifølge de bygningssagkyndige skulle gøres mere brugervenlig, evt. som reelt opslagsværk og med en forbedret søgefunktion. Der var forslag om at dele håndbogens sider op i to spalter med teori i venstre spalte og relevante eksempler i højre. Endelig var der forslag til opdatering af ståbien (håndbogens del 5) i forhold til nye typer skader. Ud over forundersøgelsen blandt de bygningssagkyndige har der i 2009 været lavet en kommunikationsanalyse af håndbogen med henblik på forbedringsforslag til de formidlingsmæssige aspekter. Der er også i 2009 arbejdet målrettet med formidling og kommunikation i øvrigt. Erhvervs- og Byggestyrelsen har øget sin kommunikationsindsats overfor de beskikkede bygningssagkyndige ved at sikre fast kadence af nyhedsbreve til branchen. Beskikkede bygningssagkyndige I 2009 er 29 nye sagkyndige blevet beskikket og 76 er blevet genbeskikket. Sekretariatet har modtaget 58 ansøgninger om beskikkelser. Der er ved årets udgang i alt 583 (kilde: KMD) beskikkede bygningssagkyndige, mod 646 i På kan man finde en udførlig vejledning til, hvordan man kan blive beskikket som bygningssagkyndig. 19

20 Indberetning af tilstandsrapporter HE-WEB er det indberetningsprogram, som beskikkede bygningssagkyndige bruger til at udarbejde tilstandsrapporter. KMD står for driften af HE-WEB, og indberetningsprogrammet har kørt stabilt i Klager Klager over tilstandsrapporter behandles af Ankenævnet for Huseftersyn, som kan fastlægge erstatning i forbindelse med klagesager. Siden ordningens start i 1996 er der i alt indberettet tilstandsrapporter. I 2009 er der i alt indberettet rapporter mod tilstandsrapporter i Faldet i antallet af indberetninger skyldes nok primært udviklingen på boligmarkedet. De lave ejendomspriser gør, at mange potentielle sælgere vælger at se tiden an og afventer prisstigninger, inden de sælger boligen. Den geografiske fordeling af tilstandsrapporterne kan ses af figur 7: Figur 7 Geografisk fordeling af udførte tilstandsrapporter. Antal udførte tilstandsrapporter: (pr. 2009) Kvalitetssikring Kvalitetssikringen består af automatiserede og elektroniske screeninger, skrivebordskontroller og teknisk revision. Den automatiserede screening består i at udvikle filtre ved indberetning af tilstandsrapporterne på HE-WEB, så man bedst muligt sikrer sig, at det er de korrekte data, der indberettes, og at man fx ikke kan få lov at indtaste ikke-valide dataværdier i bestemte felttyper, eller indberette en rapport, hvor obligatoriske oplysninger mangler. Den elektroniske screening består i kørsler på bestemte data i tilstandsrapporterne for at finde de rapporter, der adskiller sig fra normen, og eventuelt finde frem til de mulige fejlkilder. Antal tilstandsrapporter City Nordsj./ Fyn Bornholm Kbh. Sydsj./ omegn Lolland/Falster I alt er 583 (kilde: KMD) beskikkede bygningssagkyndige aktive i ordningen, fordelt over hele landet. Af de 583 bygningssagkyndige udarbejder de fleste (27 %) mellem 100 og 200 tilstandsrapporter om året, som det ses af figur 8 nedenfor: Figur 8 Antal bygningssagkyndige Kilde: KMD-statistik fra HE-WEB Sydjylland Vestjylland Østjylland Antal tilstandsrapporter pr. beskikket bygningssagkyndig. Statistikgrundlag: tilstandsrapporter (modtaget i 2009) Nordjylland > Erhvervs- og Byggestyrelsen har ønsket at begrænse de sagkyndiges tidsforbrug i forbindelse med kvalitetssikringssager og lette sagsgangen for alle involverede parter. Derudover har de ønsket større åbenhed og gennemsigtighed i processerne til alles fordel. Teknisk revision foretages bl.a. via det nye HE-rev, som er et elektronisk revisionssystem, der er særligt udviklet til at håndtere de tekniske revisioner med transparens og overskuelighed. I 2009 har dette været testet grundigt igennem og forbedret i en version 2 med mindre tilpasninger. Disse er implementeret i december Med implementeringen af HE-rev er det blevet lettere og mere overskueligt for de sagkyndige at følge med i sagsbehandlingen af deres sager. Endelig kan systemet bruges til at generere viden og samle op på erfaringer i forbindelse med kvalitetssikring. HE-rev kan findes på I 2009 er der ifølge teknisk revisor (Dansk Energi Management) i alt gennemgået 324 tilstandsrapporter som led i teknisk revision. Skrivebordskontroller består i en manuel gennemgang af tilstandsrapporter, der er udtrukket som tilfældige stikprøver, og hvor FEM-sekretariatet vurderer, om rapporterne, ud fra en indledende gennemgang, lever op til de stillede krav. I 2009 er der gennemført skrivebordskontroller. 20