SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Transkript

1 SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Næ 056 Grønvej Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 19. oktober 2012 Til den 19. oktober Energimærkningsnummer

2 ENERGIKONSULENTENS BEDSTE ANBEFALINGER I denne rapport gennemgås både bygningens energimærkning, status for bygningen og en række forslag til forbedringer. Mine bedste anbefalinger til at nedsætte energiforbruget til opvarmning er vist her. Med venlig hilsen Jakob Madsen JDM Rådgivende Ingeniør ApS Almindingen 43, 2870 Dyssegård jdm@jdm-ing.dk tlf Mulighederne for Grønvej 1, 4700 Næstved Tag og loft LOFT Tagkonstruktion i kontorbygning er udført med gitterspær. Etageadskillelse mod loftet vurderes at være med 200 mm isolering. Loft efterisoleres med ca. 200 mm isolering til samlet ca. 400 mm isolering kr kr. 0,55 ton CO₂ Varmeanlæg VARMEPUMPER I kontorbygningen er en løst placeret varme/køleunit som oplyses at støje og derfor kun sjældent benyttes. Bygningen opvarmes med el. Det er monteret elradiatorer i alle opvarmede rum. Der er ingen varmepumpe i velfærdsbygningen. Bygningen opvarmes med el. Det er monteret elradiatorer i alle opvarmede rum. I kontorbygningen monteres en luft/luft varmepumpe som foretager opvarmning. Varmepumpe placeres i gangen og det forventes at den varme luft i høj grad vil fordele sig til kontorer. Døre bør derfor generelt holdes åbne til fordelingsgangen. Elradiatorer i kontorer og særligt i WC-rum bør bevares da der i kolde perioder, eller hvis døre er lukkede, kan være et behov for supplerende opvarmning kr kr. 9,31 ton CO₂ Energimærkningsnummer

3 I velfærdsbygningen monteres f.eks. 3 stk. luft/luft varmepumpe som varetager den primære opvarmning af bygningen. Varmepumper placeres i omklædningsrum, spisestue og i fordelingsgang. Mindre lokaler må i nogen grad få varmen via åbne døre til fordelingsgangen og ellers supplere med eksisterende el-radiatorer. Ventilation VENTILATION I velfærdsbygning er ventilation af bade- og omklædningsrum delvist mekanisk og naturlig. Pga skimmelsvamp oplyses det, at det er planer om etablering af et udsugningsanlæg i omklædningsrummet. Der er udsugning fra spisestue via en Exhausto vægventilator. I mellemgang m.m. er der udsugning via en kanalventilator som primært er i drift om sommeren. Ellers er der alene naturlig ventilation. Eksisterende tag- væg- og kanalventilatorer tages ned og erstattes af et balanceret ventilationsanlæg hvor indblæsningsluften forvarmes i en modstrømsveksler. Der foretages indblæsning i f.eks. mellemgang og udsugning i spisestue, badogmklædning, WC-rum og mødelokale. Den forvarmede luft kan optage mere fugt og vil derfor være egnet hvor der er skimmelsvamp kr kr. 4,44 ton CO₂ Energimærkningsnummer

4 ENERGIMÆRKET FORMÅLET MED ENERGIMÆRKNINGEN Energimærkning af bygninger har to formål: 1. Mærkningen synliggør bygningens energiforbrug og er derfor en form for varedeklaration, når en bygning eller lejlighed sælges eller udlejes. 2. Mærkningen giver et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, hvor meget energi og CO2 man sparer, og hvor stor der kan opnås på el- og varmeregninger. Mærkningen udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v. Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet ikke om måden den bruges på, eller om vinteren var kold eller mild. BYGNINGENS ENERGIMÆRKE Bygningens energimærke ligger på en skala fra A1 til G. A1 repræsenterer lavenergibygninger med et meget lille forbrug, A2 repræsenterer bygninger der opfylder bygningsreglementets krav til nybyggeri. B til G repræsenterer bygninger med stadig højere energiforbrug. På energimærkningsskalaen vises bygningens nuværende energimærke og energimærket for en ny bygning. Beregnet varmeforbrug per år: kwh elektricitet kr. 22,69 ton CO₂ udledning Energimærkningsnummer

5 BYGNINGEN Her ses beskrivelsen af bygningen og energirne, som energikonsulenten har fundet. For de bygningsdele, hvor der er fundet energir, er der en beskrivelse af hvordan bygningen er i dag, og så selve sforslaget. For hvert sforslag er anført den årlige i kroner og i CO2-udledningen, som forslaget vil medføre. Hvis investeringen er rentabel, er investeringen også anført. Rentabilitet betyder, at energin kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i n, skal udskiftes igen. Hvis dette ikke er tilfældet, anses investeringen ikke at være rentabel, og investeringen er ikke anført. Man skal være opmærksom på, at der er en række sforslag, der i følge bygningsreglementet BR10, skal gennemføres i forbindelse med renovering eller udskiftninger af bygningsdele eller bygningskomponenter. Tag og loft LOFT Tagkonstruktion i kontorbygning er udført med gitterspær. Etageadskillelse mod loftet vurderes at være med 200 mm isolering. Loft efterisoleres med ca. 200 mm isolering til samlet ca. 400 mm isolering kr kr. 0,55 ton CO₂ FLADT TAG I velfærdsbygningen er tage flade og udført som en lukket konstruktion. Tage antages isoleret med 200 mm svarende til krav på opførelsestidspunktet. Ydervægge LETTE YDERVÆGGE Ydervægge i kontorbygningen er en let træskeletopbygning som vurderes isoleret med 150 mm. Ydervægge er udvendig med en nyere pladebeklædning. Vægge i velfærdsbygningen er lette og vurderes at kunne indeholde højst 100 mm isolering. Energimærkningsnummer

6 Vinduer, døre ovenlys mv. VINDUER I velfærdsbygning er vinduer generelt nye og med lavenergiruder. Omkring hoveddør er der termoruder. Døre er isolerede døre som vurderes at være tætte. Vinduer i kontorbygning er med en blanding af de oprindelige med termoruder og enkelte nyere med lavenergiruder. Eksisterende vinduer med termoruder udskiftes til nye med lavenergiruder. Ved udskiftning af vinduer, opnås udover varmen, normalt også en bedre tæthed samt et bedre komfortniveau på grund af et mindre kuldenedfald fra vinduer kr kr. 0,90 ton CO₂ OVENLYS I velfærdsbygning er der flere ovenlyskupler med 2 lag plast. Ovenlys i midtergang er 2 lags ugennemsigtig transparent plastplader. Transparente plast plader i ovenlys i mellemgang udskiftes med lavenergiruder som påføres en solfilterfilm. Herved reduceres varmetabet om vinteren markant ligesom overophedning om sommeren reduceres kr kr. 1,27 ton CO₂ YDERDØRE Yderdør i kontorbygning vurderes at være isoleret, men er meget skæv og utæt. Loftslem er utæt. Yderdøre i velfærdsbygning er isolerede og vurderes at være tætte. Dør i kontorbygning udskiftes til en ny tætlukkende og isoleret dør. Der monteres bløde tætningslister så loftslem lukker tæt kr. 400 kr. 0,10 ton CO₂ Gulve TERRÆNDÆK Opbygningen af terrændæk i kontorbygning er ukendt og ikke inspicerbar. Gulve antages isoleret med 150 mm. Energimærkningsnummer

7 KRYBEKÆLDER Gulve i vælfærdsbygning er ca. 200 mm tykke og antages isoleret med 200 mm. Bygningen er opført på punktfundamenter og der er lukket ind under bygningen med plader. Ventilation VENTILATION I velfærdsbygning er ventilation af bade- og omklædningsrum delvist mekanisk og naturlig. Pga skimmelsvamp oplyses det, at det er planer om etablering af et udsugningsanlæg i omklædningsrummet. Der er udsugning fra spisestue via en Exhausto vægventilator. I mellemgang m.m. er der udsugning via en kanalventilator som primært er i drift om sommeren. Ellers er der alene naturlig ventilation. Eksisterende tag- væg- og kanalventilatorer tages ned og erstattes af et balanceret ventilationsanlæg hvor indblæsningsluften forvarmes i en modstrømsveksler. Der foretages indblæsning i f.eks. mellemgang og udsugning i spisestue, badogmklædning, WC-rum og mødelokale. Den forvarmede luft kan optage mere fugt og vil derfor være egnet hvor der er skimmelsvamp kr kr. 4,44 ton CO₂ VENTILATION I kontorbygningen er der på loftet placeret en Exhausto boxventilator type BE-S 146 som betjener de fleste lokaler i kontorbygningen. Ventilatorens specifikke energiforbrug skønnes at være 1 KJ/m³. Jf. tegningsmateriale er den udsugede luftmængde 200 m³/h. I WC-rum er placeret en kanalventilator som betjener forrummet. Kanalventilator skønnes at være på 50 m³/h og med et specifikke energiforbrug på 1 KJ/m³. VED RENOVERING Boxventilator udskiftes til en ny model med lavenergimotor som f.eks. Exhausto BESB med FC-motor. 200 kr. 0,05 ton CO₂ Kanalventilator udskiftes til en ny model med lavenergimotor. Energimærkningsnummer

8 VARMEANLÆG Varmeanlæg VARMEPUMPER I kontorbygningen er en løst placeret varme/køleunit som oplyses at støje og derfor kun sjældent benyttes. Bygningen opvarmes med el. Det er monteret elradiatorer i alle opvarmede rum. Der er ingen varmepumpe i velfærdsbygningen. Bygningen opvarmes med el. Det er monteret elradiatorer i alle opvarmede rum. I kontorbygningen monteres en luft/luft varmepumpe som foretager opvarmning. Varmepumpe placeres i gangen og det forventes at den varme luft i høj grad vil fordele sig til kontorer. Døre bør derfor generelt holdes åbne til fordelingsgangen. Elradiatorer i kontorer og særligt i WC-rum bør bevares da der i kolde perioder, eller hvis døre er lukkede, kan være et behov for supplerende opvarmning kr kr. 9,31 ton CO₂ I velfærdsbygningen monteres f.eks. 3 stk. luft/luft varmepumpe som varetager den primære opvarmning af bygningen. Varmepumper placeres i omklædningsrum, spisestue og i fordelingsgang. Mindre lokaler må i nogen grad få varmen via åbne døre til fordelingsgangen og ellers supplere med eksisterende el-radiatorer. SOLVARME Der er intet solvarmeanlæg på velfærdsbygningen. Varmt brugsvand produceres i en 160 l Metrobeholder som er el-forsynet. Beholder forsyner bade- og omklædningsfaciliteter. Håndvask i WC-rum forsynes med varmt vand via en el-forsynet gennemstrømsvandvarmer. På velfærdsbygningen monteres 6 m² solvarmepaneler på taget som vakumrør (Piperør) med 1 lag dækglas. Solvarmebeholder skal være med en kapacitet på ca. 300 l. Beholder forsynes med elpatron til opvarmning af brugsvand i kolde perioder. Der monteres tilslutningsrør til solfanger, der forsynes med pumpeenhed kr kr. 0,76 ton CO₂ Forinden etablering af solvarmeanlæg skal det undersøges hvor stort varmtvandsforbruget er, og på den baggrund foretage en dimensionering. SOLVARME Der er intet solvarmeanlæg på kontorbygningen. På grund af det meget begrænsede varmtvandsforbrug vurderes det ikke at være rentabelt at etablere et solvarmeanlæg til varmtvandsopvarmning. Energimærkningsnummer

9 VARMT VAND Varmt vand VARMT VAND Der er for bygningerne regent med et standard varmtvandsforbrug på 100 l/m² jf. håndbog for energikonsulenter. VARMTVANDSBEHOLDER Varmtvandsbeholder i kontorbygning er en 30 l Metro som er el-forsynet. Varmt brugsvand produceres i en 160 l Metrobeholder som er el-forsynet. Beholder forsyner bade- og omklædningsfaciliteter. Håndvask i WC-rum forsynes med varmt vand via en el-forsynet gennemstrømsvandvarmer. Energimærkningsnummer

10 EL El BELYSNING Belysning i kontorbygning er generelt med lavenergipærer og ældre lysstofarmaturer med konventionelle forkoblinger. Der er et enkelt nyt armatur med elektroniske forkobling. Lys aktiveres manuelt. VED RENOVERING Ældre lysstofarmaturer udskiftes til moderne lysstofarmaturer med elektroniske forkoblinger og med indbygget bevægelsesføler og dagslysstyring. Herved sikres det at lyset kun brænder når der er personer til stede og når det naturlige dagslysindfald ikke længere er tilstrækkeligt kr. 0,32 ton CO₂ BELYSNING I velfærdsbygning er belysning i bad, omklædningsrum, depot, mødelokale og spisestue med ældre lysstofarmaturer med konventionelle forkoblinger. Lys vurderes generelt kun at være i brug i et par timer pr dag. Lys aktiveres manuelt. Lys i mellemgang er med lavenergipærer. Da lys kun brænder få timer om dagen vurderes det ikke at være rentabelt at udskifte armaturer til moderne typer med et lavere energiforbrug. Hvis det opleves, at lyset ofte efterlades tændt, bør der etableres bevægelsesfølere, så lyset kun er aktivt når der er personer til stede i bygningen. ENERGIKONSULENTENS SUPPLERENDE KOMMENTARER Ejendommen består af 2 bygninger, en kontorbygning og en vælfærdsbygning, forbundet med en åben overdækket forbindelsesgang. Ejendommen tilhører Banedanmark. Ejendommen fremgår af BBR-registret med anvendelseskoden: transport- og garageanlæg, hvillket jf. ovenstående ikke er korrekt. Ejendommen er dog indberettet med den aktuelt gældende anvendelseskode. Brugstiden for ejendommen er sat til i hverdage. Alle beløb angivet i rapporten er inkl. moms. Energimærkningen er foretaget iht. retningslinier i håndbog for energikonsulenter. Følgende er stillet til rådighed for udarbejdelse af energimærket: - tegningsmateriale, kun plantegninger Der er ingen oplysninger om bygningens el- og vandforbrug. Energimærkningsnummer

11 Der er fjernvarme i umiddelbar nærhed af ejendommen, hvilket er et godt alternativ til opvarmning med direkte el. I forslaget er dog regnet med brug af varmepumper, da etablering af et vandbaseret varmeanlæg samt etableringsomkostninger til fjernvarmestik vil medfører en tilbagebetalingstid som overgår bygningernes restlevetid. Desuden er der pladsmæssige hensyn at tage, særligt for kontorbygningen. Energimærkningsnummer

12 RENTABLE BESPARELSESFORSLAG Herunder vises forslag til energir der skønnes at være rentable at gennemføre. At være rentabel betyder her, at n kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i sforslaget, skal udskiftes igen. F.eks. hvis forslaget er udskiftning af en cirkulationspumpe, forventes pumpen at leve i 10 år, og sforslaget anses at være rentabel hvis n kan tilbagebetale investeringen over 10 år. Hvis sforslaget er efterisolering af en hulmur ved indblæsning af granulat, er levetiden 40 år, og sforslaget er rentabelt hvis investeringen kan tilbagebetales over 40 år. For hvert sforslag vises investeringen, n i energi og n i kr. ved nedsættelsen af energiregningen. Hvis sforslaget medfører, at forbruget af en given energiform stiger, så vil stigningen være anført med et minus foran. Det vil f.eks. typisk tilfældet ved udskiftning et oliefyr med en varmepumpe, hvor forbruget af olie erstattes med et elforbrug til varmepumpen. Priser er inkl. moms. Emne Forslag Bygning i energienheder Loft Efterisolering af loft kr. 827 kwh el kr. Vinduer Eksisterende vinduer med termoruder udskiftes til nye med lavenergiruder kr kwh el kr. Ovenlys Udskiftning af transparente plader i ovenlys til lavenergiruder kr kwh el kr. Yderdøre Udskiftning af skæv dør kr. 152 kwh el 400 kr. Ventilation Etablering af balanceret ventilation i velfærdsbygningen kr kwh el kr. Varmeanlæg Varmepumper Installation af en luft/luft varmepumpe til erstatning af elradiatorer kr kwh el kr. Solvarme Etablering af solvarmeanlæg til produktion af varmt brugsvand i velfærdsbygningen kr kwh el kr. Energimærkningsnummer

13 BESPARELSESFORSLAG VED RENOVERING ELLER REPARATIONER Her vises sforslag hvor energin ikke kan tilbagebetale investeringen inden de komponenter, der indgår i sforslaget, skal udskiftes igen. Det vil dog ofte være fordelagtigt at overveje disse sforslag hvis bygningen skal renoveres eller hvis der er bygningskomponenter, der alligevel skal udskiftes. en til forslagene er ikke angivet, da investeringen vil afhænge af den konkrete renovering, som skal ske i forbindelse med sforslaget. Priser er inkl. moms Emne Forslag i energienheder Ventilation Ventilation Ventilatorer udskiftes til nye modeller med et lavt energiforbrug 82 kwh el 200 kr. Belysning Udskiftning af ældre lysstofarmaturer 484 kwh el kr. Energimærkningsnummer

14 BAGGRUNDSINFORMATION ANVENDTE PRISER INKL. AFGIFTER VED BEREGNING AF BESPARELSER Ved beregning af energir anvendes nedenstående energipriser: Varme... El... 2,10 kr. per kwh Vand... 35,00 kr. per m³ FORBEHOLD FOR PRISER PÅ INVESTERING I ENERGIBESPARELSER Energimærkets sforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Energimærkningsnummer

15 BAGGRUNDSINFORMATION BYGNINGSBESKRIVELSE Kontor og vælfærdsbygning Adresse... Grønvej 1 BBR nr Bygningens anvendelse Opførelses år År for væsentlig renovering... Ikke relevant Varmeforsyning... Elvarme Supplerende varme... Ingen Boligareal i følge BBR... 0 m² Erhvervsareal i følge BBR m² Boligareal opvarmet... 0 m² Erhvervsareal opvarmet m² Opvarmet areal i alt m² Heraf tagetage opvarmet... 0 m² Heraf kælderetage opvarmet... 0 m² Uopvarmet kælderetage... 0 m² Energimærke... G HJÆLP TIL GENNEMFØRELSE AF ENERGIBESPARELSER Energikonsulenten kan fortælle dig hvilke forudsætninger der er lagt til grund for de enkelte sforslag. På kan du og din håndværker finde vejledninger til hvordan man energiforbedrer de forskellige dele af din bygning. På finder du, under forbruger, råd og værktøjer til energir i bygninger. Dit energiselskab kan i mange tilfælde være behjælpelig med gennemførelse af energir. FIRMA Energimærkningsrapporten er udarbejdet af: JDM Rådgivende Ingeniør ApS Almindingen 43, 2870 Dyssegård jdm@jdm-ing.dk tlf Ved energikonsulent Jakob Madsen KLAGEMULIGHEDER Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede Energimærkningsnummer

16 energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 25. juni Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Energimærkningsnummer

17 Energimærke for Grønvej Næstved Energistyrelsens Energimærkning Gyldig fra den 19. oktober 2012 til den 19. oktober 2019 Energimærkningsnummer