Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Transkript

1 Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni ) Byrådsmødet den 9. september ) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra byrådsmødet den 3. juni side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side Ansøgning fra Forpagter Christensen, Højvang, om Lempelse i Forpagtningskontrakten. Fra Markudvalget forelaa følgende Erklæring: "Efter foretagen Undersøgelse kan Udvalget bekræfte, at det i Andragendet anførte er i Overensstemmelse med de virkelige Forhold. Da imidlertid Forpagtningsvilkaarene, som Forpagteren ansøger om at faa lempede, er et Led i de ved Købet af Højvang efter Indstilling af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse vedtagne Vilkaar, maa Markudvalget henstille, at Sagen henvises til dette Udvalg." Borgmesteren gjorde opmærksom paa, at der var opstaaet en Kompetencestrid om, hvem der egentlig havde med denne Sag at gøre. Højvang var naturligvis købt af Byraadet efter Indstilling fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse og overgik derefter til Udvalget Dette dokument er fra Side 1 af 6

2 for Bygninger og Inventar, der havde samme Formand som Markudvalget, og siden var Højvang bleven administreret fra den Side. Der var tidligere ført Forhandlinger med Forpagteren om Afstaaelse af en Del af Udhusene og Indretning af en Lejlighed, som for Resten blev meget større og dyrere end oprindelig fastslaaet i Kontrakten, og naar han nu søgte om Lempelser i denne, maatte det ogsaa blive Markudvalgets Sag at behandle dette. Da Udvalget imidlertid havde sendt Sagen til Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, maatte Byraadet træffe Afgørelsen. P. Petersen indrømmede, at Borgmesterens Fremstilling var tildels rigtig; men den nuværende Forpagtningskontrakt var et Led i selve Handelen om Højvang og var vel medvirkende Aarsag til, at man gav en temmelig stor Pris for Ejendommen. Man var allerede dengang klar over, at Afgiften var for stor, men da der var Kaution derfor, gik Byraadet med dertil. Nu var den høje Pris betalt, og hvis Forpagtningsafgiften derfor skulde lempes, maatte det være det Udvalg, som ordnede Handelen og lavede Kontrakten, der burde foreslaa Forandringer i den. Hvis man holdt paa, at det bør være Markudvalget, maatte Udvalget i hvert Fald have nogle Direktiver for, hvad Byraadet omtrent kan gaa med til; Markudvalget kunde ikke godt forhandle paa bar Bund, naar det ikke havde været med til at lave Kontrakten. Borgmesteren holdt paa, at Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse ikke havde haft noget med Højvang at gøre siden Købet. At give Udvalget Direktiver i Forvejen, var ikke Skik i Byraadet; Udvalget maatte komme med en Indstilling til Byraadet først. Hvorvidt Højvang var for dyr, skulde Taleren ikke komme ind paa, men hvis man regnede ud, hvad det vilde have kostet at ekspropriere Jorden for at gennemføre Gadeplanen, saa var det blevet meget dyrt, og Kommunen havde da ikke haft nogen Jord at sælge igen. Angaaende Kautionen, saa havde Taleren altid som Kautionist maattet betale, men det Forhold kunde jo drøftes, naar der kom en Indstilling fra Markudvalget. Andr. Bitsch vilde ikke protestere mod, at Sagen gaar til Markudvalget; men Tilfældet var alligevel noget kompliceret, idet Afgiften var fastsat af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, medens Indtægterne tilfalder Udvalget for Bygninger og Inventar. Det var rimeligst, at Sagen gaar til Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, som havde lavet Kontrakten. P. Petersen erkendte, at det ikke var Kotume, at et Udvalg faar Direktiver i Forvejen; men hvis Byraadet ikke kunde gaa med til nogen som 'helst Nedsættelse, vilde det være at Dette dokument er fra Side 2 af 6

3 skuffe Manden, hvis Udvalget gav sig til at forhandle med ham derom. Derfor burde man egentlig vide lidt om Byraadets Stilling til dette Punkt. Borgmesteren svarede, at Byraadet ikke kunde behandle Sagen nu, for der fandtes ikke Spor af Oplysninger udover Mandens Paastand om et Tab paa Kr. Der var heller ikke oplyst noget om Lejemaalet i Sammenligning med Kommunens andre Lejemaal. Disse Ting maatte Udvalget spekulere over. Holst Knudsen syntes, at Konsul Petersen havde nogen Ret i dette, at hvis Forpagteren skal have Afslag i Lejen,, bliver det paa en Maade en Ændring ved Købekontrakten, og saa var det ogsaa rimeligt, at Markudvalget ønsker en Udtalelse derom fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. Taleren vilde derfor henstille, at der ogsaa kommer en Erklæring fra dette Udvalg, før Sagen kommer til Byraadet. J. Perregaard mente ogsaa, der burde flere Oplysninger til, og man kunde næppe paa Forhaand fritage (Kautionisterne for deres Forpligtelser. Men det, som det mest drejede sig om for Forpagteren, var vist at faa Jorden for en. rimelig Pris om 2 Aar og ikke blive jaget væk til den Tid. Borgmesteren spurgte, om Udvalget for Bygninger og Inventar ønskede at tage sig af Sagen. J. Perregaard svarede, at dette Udvalg trængte;ikke til mere. Arbejde. Men det var et lidt kedeligt Forhold, at et Udvalg har Marken og og et andet Bygningerne. M. C. Falk syntes, at naar der var 2 Udvalg, som skulde forhandle med Manden, vilde det være naturligt at henvise Sagen til begge disse, saa der blev et Samarbejde mellem dem. Sagen henvistes til Markudvalget. Uddrag fra byrådsmødet den 9. september side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side Indstilling fra Markudvalget om Ændring af Forpagtningskontrakten angaaende "Højvang". Følgende Indstilling forelaa: "Da Forpagter Christensen har nedlagt et betydeligt Arbejde og ofret store Beløb paa at oparbejde Driften af "Højvang"s Jorder, der ved hans Tiltrædelse var i udpint og forsømt Stand, og da han efter Udvalgets Skøn er en dygtig og samvittighedsfuld Mand, som Kommunen vil være vel tjent med at beholde som Forpagter af "Højvang", indstiller man til Byraadets Vedtagelse, at Forpagtningskontrakten ændres saaledes, at Forpagterens Afgift fra 15. Marts 1927 at regne nedsættes til 90 Kr. pr. T. L. og svares af fulde 100 T. L., uanset Dette dokument er fra Side 3 af 6

4 at der allerede er frataget forskellige Arealer til Gadeanlæg og til Børneoptagelseshjemmets Have. I Afgiften er indbefattet Vederlag for Brug af Bygningerne. Hvis Kommunen i Forpagtningstiden, der fastsættes til 8 Aar fra 15. Marts 1927, skulde faa Brug for noget af det forpagtede, bliver den Forpagteren herfor tilkommende Erstatning og Nedsættelse af Afgiften at fastsætte af 2 uvildige Mænd udvalgte af Parterne. løvrigt forbliver den løbende Forpagtningskontrakts Bestemmelser gældende." P. Petersen anbefalede paa Markudvalgets Vegne at vise Forpagter Christensen denne Imødekommenhed. Baade han og Udvalget var klar over, at han ikke har nogen juridisk Ret; men naar man kendte den Forfatning, Gaarden og Marken var i, da Christensen overtog Forpagtningen, maatte man indrømme, at han havde udrettet meget derude. Ejendommen var forbedret med et større Beløb end den Sum, der var Tale om her, og dertil kom, at Kornpriserne var falden til det halve, siden han forpagtede Gaarden. Det var ikke nogen daarlig Forretning for Kommunen at have Christensen som Forpagter paa Højvang, hvorfor Taleren vilde anbefale at tiltræde Indstillingen. Borgmesteren var ikke rigtig tilfreds med Kontrakten. Forpagtningsafgiften var for lav; den burde i hvert Fald være Kr. pr. T. L. Alle var klar over, at den Afgift, der blev sat ved Købet af Gaarden, ikke kunde holdes; men Springet nedad var blevet for stort. Men det værste var, at Kommunen i Løbet af nogle Aar kunde komme til al afkorte saa meget i Afgiften, at man slet ikke fik noget for Jorden deroppe. Der maatte indsættes en klar Bestemmelse om, at hvis Kommunen skal bruge noget af Jorden til andet Øjemed, kan det ske mod en Afkortning, der svarer til Lejen pr. T. L., og tog man Jorden med Afgrøde paa, maatte der betales Erstatning efter Taksation. Man kunde selvfølgelig sige, at den foreliggende Kontrakt var analog med Bestemmelserne i den oprindelige, men der var den Forskel, at dengang var der ikke Udsigt til, at Kommunen skulde bruge noget af Jorden i det Tidsrum, Forpagtningen strakte sig over, medens Forholdet blev et andet, naar Lejemaalet nu forlængedes 8-9 Aar. Taleren vilde henstille til Udvalget at tage Sagen tilbage og søge at faa Kontrakten ændret i den Retning. J. Perregaard havde været til Stede ved Forhandlingen, hvor der netop var Tale om det, Borgmesteren fremførte, og Forpagter Christensen var indforstaaet med, at Kontrakten skulde ændres i den Retning. P. Petersen hævdede, at det af Borgmesteren fremførte netop stod i Kontrakten. Selvfølgelig kunde Afkortningen specificeres nærmere, men det var vanskeligt at sætte en bestemt Dette dokument er fra Side 4 af 6

5 Sum, for det kom ogsaa an paa, hvor man tog Jorden. Hvis man mente, at 8 Aar var for lang Tid, kunde der forhandles om et kortere Aaremaal; men hvis Byraadet overhovedet ikke kunde tænke sig en Nedsættelse af Afgiften, kunde man lige saa godt spare sig en videre Forhandling. En Leje af Kr. pr. T. L. kunde man næppe faa nogetsteds mere. For Tiden fik Kommunen ca. 100 Kr. pr. T. L. af sine Jorder, men man maatte være forberedt paa at skulle gaa betydeligt ned, ellers blev hele Jorden sagt op, for ingen kunde med de nuværende Landbrugspriser betale en saadan Leje. Hvis Byraadet derfor mente, at Afgiften skal forhøjes med Kr. pr. T. L., kunde man lige saa godt lade Sagen falde; men hvis det ikke drejede sig om andet end mere bestemte Regler for Afkortningen, naar Kommunen tog noget af Jorden, kunde man maaske forhandle sig til Rette derom. Borgmesteren havde ikke noget mod Længden af Lejemaalet, naar det blot blev ordnet saaledes, at Kommunen kan faa Jord uden at skulle betale uforholdsmæssigt derfor. Det maatte ikke være saaledes, at man var prisgivet Forpagteren eller Taksationsmændene. J. Perregaard bemærkede, at under Forhandlingerne var der Enighed om, at Forpagteren ikke skal have nogen Erstatning udover den normale Afkortning, hvis man tog Jorden fra en Ende af, men derimod, hvis man tog et Areal inde i Marken. Taleren kunde godt tænke sig, at man engang vilde tage noget af Jorden til Kolonihaver, hvis Kommunen lagde Beslag paa mange af disse andre Steder. H. P. Christensen mente, at der maatte kunne sættes en Bestemmelse ind i Kontrakten om, at hvis Jorden opsiges f. Eks. med ½ eller 1 Aars Varsel, kan han kun faa Erstatning, hvis der er Afgrøde paa Jorden; ellers maa han afstaa Jorden for samme Pris, som han selv betaler. Afgiftens Størrelse kunde der forhandles om, men naar Kommunen kunde leje Jord ud til Græsning for Kr. pr. T. L., skulde en Gaard som Højvang med paastaaende Bygninger betale lidt mere end efter Forslaget. Kommunen havde haft store Udgifter ved Omforandring af Bygningerne o. s. v., og naar Lejen af disse var indbefattet i Summen, blev det temmelig lidt; man burde i hvert Fald op til mindst 100 Kr. pr. T. L. Samtidig maatte der skaffes Garanti for, at Kommunen ikke kom til at betale en uforholdsmæssig stor Erstatning, hvis man tog en Del af Jorden til Gadeanlæg o. lign. Taleren vilde anbefale Udvalget at tage Sagen tilbage og se at komme lidt nærmere i Overensstemmelse med disse Tanker. Andr. Bitsch betonede, at det ikke var behageligt for et Udvalg at komme med Forslag om Nedsættelse af en Forpagtningsafgift til det halve; men Byraadet var jo indforstaaet med, at Prisen i alt Fald skal sættes ned. Den foreslaaede Pris var fremkommen efter en lang Forhandling med Forpagteren, og Taleren tvivlede om, at han gik med til at betale væsentlig udover dette; men selvfølgelig kunde man Dette dokument er fra Side 5 af 6

6 forhandle derom, naar Byraadet ønskede det. Det rent tekniske Spørgsmaal om Afstaaelse af Jorden kunde maaske nok nærmere fastsættes, men Udvalget mente i hvert Fald, at en Erstatning beregnet af uvildige Mænd var fordelagtigere for Kommunen end det, som hidtil havde staaet i Kontrakten. P. Pedersen tvivlede om, at det nyttede at forhandle yderligere om Afgiften. Hvis man ikke kom til Rette med Forpagteren, saaledes at Forpagtningen ophørte efter de 4 Aar, var det vist umuligt at faa en saa stor Afgift af nogen anden. Sagen gik tilbage til Udvalget. Uddrag fra byrådsmødet den 30. september side 14 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Til første side Indstilling fra Markudvalget angaaende Ændring af Forpagtningskortrakten om "Højvang'". (Side 181). s Borgmesteren mente, at Kontrakten nu var i Overensstemmelse med det, der havde været Tale om i Byraadet. Men Taleren havde lovet Forsørgelsesudvalget at henstille, at dette Udvalg faar overladt 2 T. L., som det vil anvende til Gartneri og derved skaffe Børnehjemmet de nødvendige Haveprodukter. P. Petersen mente, at det nok kunde ordnes, da Kontrakten jo ikke udelukkede det. Indstillingen vedtoges saaledes, at Udvalget drager Omsorg for, at 2 T. L. af Jorden udgaar af Forpagtningen og overdrages til Forsørgelsesudvalget. Dette dokument er fra Side 6 af 6