Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)"

Transkript

1 Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april ) Byrådsmødet den 24. maj ) Byrådsmødet den 30. maj ) Byrådsmødet den 9. juli 1918 Uddrag fra byrådsmødet den 18. april side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Andragende fra "Arbejdernes Boligforening" om at. faa overladt et Areal til Opførelse af Smaavillaer paa billige Vilkaar. Møller meddelte, at "Arbejdernes Boligforening" ønskede kv-alen til Opførelse af 15 Dette dokument er fra Side 1 af 7

2 Ejendomme Syd for Artillerikasernen. Prisen der havde hidtil været 2 Kr. pr. kv-alen, og hver kv-alen stod Kommunen i 1 Kr. 72 Øre, saa den almindelige Pris burde nu være 2 Kr. 50 Øre. Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse mente imidlertid, at man maatte give en lignende Godtgørelse som ved Carl Blochsgade, og det havde derfor tilbudt Boligforeningen Grunden for 1 Kr. 40 Øre pr. kv-alen, hvorved Kommunens Tab altsaa vilde blive 4800 Kr. plus den Fortjeneste, Kommunen burde have haft. Foreningen ønskede dog at faa Grunden for 1 Kr. pr. kv-alen, idet den erklærede, at Ejendommene ellers ikke vilde kunne opføres. Spørgsmaalet var nu, hvorledes Kommunen vilde administrere i Fremtiden med Hensyn til Fremskaffelse af Boliger. I sidste Byraadsmøde havde man søgt at lægge Ansvaret for Bolignøden paa den borgerlige Gruppe, men at dette ikke var helt rigtigt fremgik bedst af, at Hr. Simonsen, da Opførelsen af de sidste Ejendomme blev vedtaget, havde udtalt, at man gerne havde villet stille Forslag om flere Huse, men paa Grund af Mangel paa Cement havde maattet undlade at gøre det. Aarsagen laa altsaa et helt andet Sted. Hr. Mikael Johansen havde ment, at Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse maatte tage noget af Ansvaret, og det skulde ogsaa indrømmes, at Udvalget i 1915 muligvis vilde have anbefalet at sælge Byens Grunde noget billigere, hvis det havde kunnet forudse, at Krigen vilde vare i 4 Aar eller derover, men anden Skyld havde Udvalget ikke. Det faktiske var imidlertid, at der for Tiden var Bolignød, men paa den anden Side vilde det næppe være muligt helt at afhjælpe den, fordi der stadig flyttede Folk til Byen, og fordi adskillige af dem, der maatte fraflytte deres Lejligheder, var Folk, som ikke selv vilde eller kunde betale deres Husleje. Byraadet maatte nu selv bestemme, om det vilde sælge de kv-alen til "Arbejdernes Boligforening" billigere end af Udvalget foreslaaet. Taleren skulde ikke modsætte sig det, men Byraadet maatte være klar over, at alle andre Købere saa ogsaa maatte have en forholdsvis lige saa billig Pris. Christensen mente, at Udgiften ved at opføre Barakker og kommunale Beboelsesbygninger maatte animere til at sælge Grund billigt til Folk, som vilde bygge til sig selv. Som oplyst af Hr. Møller ønskede Boligforeningen at faa Grunden til 1 Kr. pr. kv- Alen, medens Udvalget foreslog 1 Kr. 40 Øre. Taleren vilde imidlertid foreslaa, at man tilbød Grunden for 1 Kr. 25 Øre pr. kv-alen, hvorved hver Lejlighed vilde fordyres med 125 Kr., hvilket Ejendommene nok kunde bære, og Tilskudet vilde saa ikke blive større, end man ydede til private, som vilde bygge. Det drejede sig om 30 Lejligheder, som kunde blive Dette dokument er fra Side 2 af 7

3 færdige til Oktober, saa Sagen havde nogen Betydning. Mikael Johansen var glad ved, at Hr. Christensen havde stillet Forslag om 1 Kr. 25 Øre. Taleren vilde gerne gaa med til en Pris af 1 Kr. pr. kv-alen, da der ikke vilde blive skabt noget farligt Præcedens derved, idet man vel maatte op til de gamle Priser, naar Krigen og dermed Bolignøden hørte op, men han skulde, ihvorvel han altsaa helst saa, at Prisen blev 1 Kr., ikke stille Forslag derom, men give Tilslutning til Hr. Christensens Forslag. Brammer kunde, idet han gik ud fra, at Opførelsen af Ejendommene straks blev begyndt, saaledes at de kunde staa færdige til Oktober, anbefale, at Prisen blev 1 Kr. 25 Øre pr. kv Alen. Jakob Jensen skulde ikke komme videre ind paa Striden om, hvem der var Skyld i Bolignøden, men maatte dog bemærke, at det i denne Forbindelse ogsaa maatte tages i Betragtning, hvem der var Skyld i, at Banegaarden ikke blev flyttet. Da Byraadet købte Cement til de kommunale Beboelsesbygninger, skaffede Skoleudvalget flere Hundrede Sække Cement til den ny Skole. Ved at sælge Jorden for 1 Kr. 40 Øre pr. kv-alen, vilde man sælge langt under Indkøbspris, uagtet Salget burde være noget af en Forretning, og endnu større vilde Tabet jo være, hvis Prisen kom længere ned. Hvorvidt dette var helt rigtig, maatte hver især afgøre med sig selv, men det faktiske var dog, at man ved at sælge under Indkøbspris af Kommunens fælles Jord, gav enkelte Mennesker en Fordel, uagtet de var bedre situerede end mange andre af Kommunens Beboere. Taleren vilde tilraade Udvalget, at det ikke diskuterede Sagen mere, men lod Byraadet træffe Bestemmelsen. Taleren vilde ikke staa som den, der tilsyneladende lagde Hindringer i Vejen for, at der kunde blive bygget, men vilde afholde sig fra at stemme. Christensen mente, at det var den borgerlige Gruppe, der havde hævdet, at der ikke kunde købes Cement, den Gang man behandlede Forslaget om Opførelse af 10 Ejendomme, og at man derfor nøjedes med at opføre 6 Ejendomme. Bech bemærkede, at Spørgsmaalet maatte være, om det var mest fordelagtigt for Kommunen at give 1400 Kr. for hver Lejlighed i de kommunale Ejendomme eller nogle faa Hundrede Kroner for hver Lejlighed i private Ejendomme. Mikael Johansen udtalte i Tilslutning til Hr. Bech, at det, da det var fælles Jord og fælles Penge for Kommunens Beboere, gjaldt om at finde den billigste Fremgangsmaade til at afhjælpe Bolignøden, og det vilde sikkert være at sælge Jorden billigt. Møller havde intet sagt om, at det var umuligt at skaffe Cement. Det var vistnok de Herrer Simonsen og Bech, der var kommet med Udtalelser i den Retning. Dette dokument er fra Side 3 af 7

4 Taleren vilde ligesom Hr. Jakob Jensen undlade at stemme i Sagen. Simonsen skulde i Anledning af, at Cementspørgsmaalet var blevet bragt paa Bane, oplyse, at det, da der var Forslag om Opførelse af 10 kommunale Bygninger, trods energiske Henvendelser til alle Sider og sidst til Cementnævnet ikke var lykkedes at faa Cement til mere end 6 Bygninger. Cementnævnet svarede, at Aarhus Havn havde faaet 1000 Sække, hvoraf noget maatte afstaas til Kommunen, og af denne Beholdning fik man saa 300 Sække. Det var altsaa et Magtbud fra Cementnævnet, der tvang Byraadet til at opgive Opførelsen af de 4 Ejendomme. Taleren kunde stemme for, at Prisen blev sat til 1 Kr. 25 Øre pr. kv-alen. Bech var i sin Tid blevet meget forbavset over, at Skoleudvalget havde kunnet faa en hel Del Cement, da Sagen ganske forholdt sig, som Hr. Simonsen havde meddelt. Hvis Skoleudvalget havde faaet Cementen fra private, som paa det daværende Tidspunkt laa inde med Beholdninger, maatte det være sket enten for lave Priser, eller ogsaa maatte der være foregaaet noget ulovligt, hvis det var sket til højere Priser. Dersom Skolen havde faaet Cementen mod senere Ombytning, var der sket noget tvivlsomt. Med Hensyn til det foreliggende Spørgsmaal om Grundsalg bemærkede Taleren, at han ikke var bange for at fravige Indstillingen, fordi han ansaa det for rigtigere at sælge Grunden billigt end at bygge kommunale Huse. At Udvalget indstillede en Pris af 1 Kr. 40 Øre, skyldtes, at det maatte henstille Sagen til Byraadets Afgørelse. Jakob Jensen bemærkede, at Cementnævnets Stilling kunde se noget mærkelig ud. Efter hvad der var blevet refereret til Taleren, havde Cementnævnet ikke kunnet fatte, at Aarhus vilde til at forhandle Cement. Var der kommet Murere med Ønske om Cement, havde de nok faaet det. Det var ganske hen i det blaa at insinuere, at der var sket noget, da Skolen fik Cement. Skoleudvalgets Forhold var i Orden, baade hvad Cementen og Prisen angik. Bech mente, at det saa maatte have været Entreprenørerne, der havde søgt Cementnævnet, og saa var Sagen jo i Orden, men saa vilde det ogsaa være rart at faa at vide, hvorledes det egentlig forholdt sig. Salling kunde godt forstaa, at Udvalget nødig gik med til at afhænde Jorden under Indkøbspris, men da man derved skaffede baade Arbejde og Boliger billigere end ved selv at bygge, kunde han stemme for den billigere Pris. Jakob Jensen bemærkede, at Cementen til de kommunale Huse var blevet oplagret derude, da der ikke var Brug for den, og at den for ikke at ødelægges saa maatte bruges til Skolen. Det vedtoges at tilbyde "Arbejdernes Boligforening" det paagældende Areal til en Pris af 1 Kr. 25 Øre pr. kv-alen. Uddrag fra byrådsmødet den 24. maj side 9 Dette dokument er fra Side 4 af 7

5 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Fra "Arbejdernes Boligforening" forelaa følgende Andragende om Ændring i de af Byraadet vedtagne Salgsvilkaar: "Arbejdernes Boligforening beder herved det ærede Byraad om, saafremt Foreningen ved Taksation eller eventuelt Kurstab skulde komme til at mangle nogle Penge til Købet af Grundene, saa at Foreningen maa afdrage og forrente den resterende Sum hver Termin. Grunden til,, at vi ansøger det ærede Byraad om ovenstaaende, er, at vi ikke kan faa nogen Bygmester til at paatage sig Arbejdet, uden at det er vedføj. et i Købekontrakten. Foreningen vil dog meddele, at vi selvfølgelig vil ansøge Staten om et forhøjet Laan, saafremt vi skulde faa for lidt Penge." Andragendet gik til Erklæring af Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse eventuelt Afgørelse eller Forhandling med And ragerne 29. Det vedtoges at fastsætte Prisen for Villagrunde ved den projekterede Vej mellem Marselisborg Have og Skoven til 3 Kr. pr. Q Alen, for saa vidt Salg finder Sted i Løbet af 3 Maaneder. Uddrag fra byrådsmødet den 30. maj side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Andragende fra Arbejdernes Boligforening vedrørende Betalingsvilkaarene for Køb af Villagrunde. Jakob Jensen udtalte, at som det fremgik af Indstillingen, kunde Udvalget ikke anbefale Byraadet at gaa ind paa Andragendet. Forholdene saa saa fortvivlede ud, at man hellere vilde forære dem Grundene end gaa med dertil. Taleren havde været med til Indstillingen, og den var sund og fornuftig; men som Forholdene laa, vilde han hverken stemme for eller imod Indstillingen. Christensen vilde foreslaa, at Kommunen lod Beløbet staa som 3. Prioritet i Ejendommene Dette dokument er fra Side 5 af 7

6 indtil 90 % af Vurderingssummen, hvis de ikke kunde faa Laan nok af Staten. Det var dog bedre end rent at forære dem Grundene. Man maatte ogsaa tage Hensyn til, at der fremskaffedes Boliger til Afhjælpning af Bolignøden. Bech oplyste, at Udvalget havde gjort sig megen Umage med disse Forhandlinger; men Sagen var, at Boligforeningen ingen Penge havde, men haabede paa, at faa Taksationssummen sat 2000 Kr. over Byggesummen. Hvis man forærede dem Grundene, vilde det beløbe sig til Kr., medens 3. Prioriteten vilde andrage Kr., som man risikerede at brænde inde med. Udvalget havde været enigt om, at det var ganske uøkonomisk og uforsvarligt for Kommunen at gaa med dertil; saa vilde vist det kommunale Byggeri blive fordelagtigere. Det var ogsaa lidt at sejle under falsk Flag; for det var ikke Hjælp til Selvhjælp, men udelukkende Hjælp. Christensen indrømmede, at disse Folk ikke ejede noget, og at Arbejdere som oftest maatte laane de 500 Kr., der skulde til. Men naar man saa paa, at f. Eks. Københavns Kommune satte Penge i 4. og 5. Prioritet for at faa noget bygget, betød dette dog ikke saa meget. Her var Tale om 750 Kr. pr. Lejlighed, hvis hele Jorden gik tabt, og der kunde skaffes 30 Lejligheder, saa Taleren vilde ikke betænke sig paa at stemme derfor, selv om man kom paa tværs af sine Principper. Det var ekstraordinære Forhold i Øjeblikket. Bech troede ikke, at 750 Kr. pr. Lejlighed vilde slaa til. Det vedtoges at indrømme Andragerne den Ændring i Vilkaarene for Købet af de paagældende Grunde, at den Del af Købesummen, som ikke kan dækkes ved eventuelt Statslaan, kan forblive indestaaende paa 3. Prioritet indenfor 90 % af Vurderingssummen og iøvrigt paa sædvanlige Vilkaar med Hensyn til Forrentning og Amortisation. Uddrag fra byrådsmødet den 9. juli side 10 Klik her for at åbne den oprindelige kilde Indstilling fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse angaaende Andragende fra Arbejdernes Boligforening vedrørende Vilkaarene for Overdragelse til Foreningen af Grunde ved Holger Drachmannsvej og H. C. Hauchsvej. Udvalget kunde ikke anbefale Andragendet, men henstillede at svare, at da Bygningerne nu Dette dokument er fra Side 6 af 7

7 ikke kunde fuldføres i Aar, betragtede man Byraadets Tilbud som bortfaldet. Indstillingen vedtoges. Dette dokument er fra Side 7 af 7

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere