PROJEKT BØRNEPASNING ÅBNINGSTIDSUNDERSØGELSE 2013

Transkript

1 PROJEKT BØRNEPASNING ÅBNINGSTIDSUNDERSØGELSE 2013

2 Projekt Børnepasning er et uformelt interessefællesskab mellem en række organisationer og virksomheder. Projekt børnepasnings formål er at: påvirke kommunerne til at stille børnepasningstilbud til rådighed for de forældre, der på grund af deres arbejdstider har behov for pasning af deres børn uden for tidsrummet kl samt på lørdage og søndage bistå forældre og virksomheder med at gøre kommunerne opmærksomme på behovet for andre åbningstider gennem erfaringsudveksling at påvirke medarbejdere og ledelse i virksomhederne i Danmark til at tage rimelige hensyn til børnefamiliernes vilkår, således at sammenhængen mellem arbejds- og familieliv til stadighed udvikles i en positiv retning påvirke den offentlige mening gennem debat i medierne Projekt Børnepasnings opgave er at: påvirke centrale myndigheder såsom Folketing, kommuner m.v. ved opsøgende arbejde videreformidle det eksisterende lovgrundlag på børneområdet deltage i virksomheders og faglige organisationers konferencer for at udvide kendskabet til løsningsmuligheder for at skabe bedre vilkår for børnefamilierne - specielt på børnepasningsområdet bistå med oprettelse af tværfaglige grupper blandt projektets medlemskreds i de kommuner, hvor der måtte være behov for det medvirke til at forskningen på området øges og udvikles afholde konferencer for en bred målgruppe af interesserede herunder kommunale embedsmænd, politikere samt medarbejdere i de kommunale dagtilbud gennemføre undersøgelser af åbningstiderne i de kommunale pasningstilbud i hele landet Projekt Børnepasning består af: BUPL - forbundet for pædagoger og klubfolk, Børneringen, Daginstitutionernes Lands-Organisation DLO, Dansk Arbejdsgiverforening DA, Dansk Erhverv, Dansk Jernbaneforbund, Deutscher Schul- und Sprachverein, DSB, FOA - Fag og Arbejde, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, HK Handel, HK Post & Kommunikation, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, Landsorganisationen i Danmark LO, Post Danmark Henvendelse til Projekt Børnepasning bedes rettet til: Projektleder Lone Stensig Jakobsgaard mail: [email protected] eller på telefon

3 Projekt Børnepasning - formål, opgave og medlemmer... Forord... Undersøgelsesmetode... Indsamling af data... Registrering af data... Ansvar... Udtræk af data... Hovedresultater fra årets undersøgelse... Lukkedage... Kvalitative spørgsmål om lukkedage... Konklusion på lukkedagsstatus... Generelle åbningstider... Tidlige åbningstider... Lukketider mellem kl. 17 og Sene lukketider... Udvidede åbningstider både morgen og aften... Døgnåbne institutioner samt åbningstider lørdag og søndag... Konklusion på åbningstidernes status... Afslutning... Bilag over deltagende kommuner findes bagerst i rapporten. 3

4 Projekt Børnepasning gennemfører hvert år denne undersøgelse af daginstitutionernes åbningstider og lukkedage i landets kommuner. Formålet er at skaffe valide data, der samlet i en rapport danner baggrund for at kunne debattere den aktuelle status, der tegner sig på børnepasningsområdet. Projekt Børnepasning har som en del af sit formål at fremme familiernes muligheder for sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, uanset hvornår forældrens arbejdstid er placeret. For at reelt at kunne leve op til det formål, er det væsentlig i åbningstidsundersøgelsen, at kunne kortlægge åbningstider i Danmarks daginstitutioner. Undersøgelsen indeholder derfor både generelle åbningstider, udvidede åbningstider samt åbningstider i weekend og i døgnåbne dagtilbud. Dertil kommer at Projekt Børnepasning følger udviklingen af lukkedage; et område, der har haft og fortsat har stor politisk bevågenhed. Flere kommuner fastholder stadig lukkedage, trods Økonomiaftalen for 2009 mellem Regeringen og KL, hvor kommunerne fik et øremærket beløb på 300 mio kr. til afskaffelse af lukkedage på almindelige hverdage. Og med sammenlægning af institutioner til områdeinstitutioner ser vi nu kommuner, der hævder, at lukkedagene er afskaffet, idet de enkelte institutioner i en områdeledet institution nu opfattes juridisk som én afdeling. Desuagtet har den fysiske enhed, der tidligere var én institution lukket og børnene skal passes et andet sted; en anden afdeling, der geografisk kan ligge meget langt væk. Af Økonomiaftalen for 2014 (juni 2013) fremgår det, at Regeringen er klar over, at ikke alle kommuner har afskaffet lukkedage, og via KL vil man følge op, med henblik på at sikre, at alle kommuner lever op til aftalen. Lukkelovens liberalisering blev gennemført 1. Oktober 2012, og egentlige ændringer af åbningstiderne som følge af denne liberalisering burde nu kunne ses i tallene. Men der findes fortsat uændret et meget lille antal institutioner i Danmark, hvor man kan få passet sine børn efter kl. 18, om natten eller på lørdage og søndage. Og langt de fleste dagligvarebutikker holder åbent til både 21 og 22 samt både lørdag og søndag. Det virker derfor tankevækkende, at beslutningstagere, der fastholder en retorik om at have et godt og velfungerende familieliv, et velfungerende arbejdsmarked, hvor mænd og kvinder har lige muligheder og hvor arbejdsstyrken er både fleksibel og mobil, ikke træffer gennemgribende beslutninger om at indrette pasningsmuligheder, der reelt svarer til det samfund vi har. Lone Stensig Jakobsgaard Projekt Børnepasning 4

5 Undersøgelsen er gennemført som en empirisk undersøgelse, hvor vi på baggrund af kommunernes egne besvarelser, lader data fra de deltagende kommuner indgå i en kvantitativ opgørelse af åbningstider, lukketider, weekend- og døgnåbne institutioner samt lukkedage, blandt vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Undersøgelsen er ledsaget en to kvalitativt uddybende spørgsmål, der anvendes til at fokusere på to enkeltstående emner omkring lukkedage. 5

6 Data er indsamlet ved at Projekt Børnepasning 28. maj 2013 udsendte breve til samtlige kommuner med unikke brugernavne og adgangskoder. Kommunerne har i perioden 28. maj 1. juli 2013 haft mulighed for selv at indtaste data direkte i databasen. Perioden for indtastning af data har været forlænget 12. august 2013, idet flere kommuner har bedt om mere tid. Kommunerne blev i det indledende brev opfordret til, såfremt de havde store mængder data, at sende dem til os i regneark, hvorefter de er blevet implementeret i databasen. Projekt Børnepasning har gennemført tjek af data via stikprøver ved at sammenholde indtastede data med oplysninger på kommunernes hjemmesider. Projekt Børnepasning har i enkelte tilfælde gennemført kontrolopkald til kommuner, hvor der har været diskrepans mellem indtastede data og oplysninger på kommunens hjemmeside. Oplysninger om dagplejen er ikke omfattet af undersøgelsen. Projekt Børnepasnings database blev etableret i 2006, og databasen indeholder oplysninger om hovedparten af alle daginstitutioner i Danmark. Kommunerne kan således, når undersøgelsen gennemføres enten godkende sidste års oplysninger eller registre ændringer i eksisterende institutioner, ligesom de kan slette lukkede institutioner eller oprette nye. Det er kommunerne selv, der vedligeholder data. Databasen indeholder tre kategorier af institutioner: Vuggestuer, Børnehaver og Integrerede institutioner. Databasen indeholder for hver institution oplysninger om adresse, leders navn og kontaktdata, institutionstype og status (kommunal, selvejende, privat mv.) normerede børnetal, gennemsnitlige børnetal og antal lukkedage. Dertil kommer oplysninger om åbne- og lukketider fordelt på alle ugens dage Databasen registrerer kommunens deltagelse, hvis der blot er rettet eller godkendt oplysninger under generelle oplysninger som mailadresse eller kontaktoplysninger. Under generelle oplysninger kan der ligeledes registres oplysninger om pris for pasning, madordning mv. Indledningsvist får kommunen en mulighed for, hvis der ikke har været ændringer i det seneste år at godkende oplysninger fra sidste år. Det er kommunerne selv, der har indtastet data i databasen, hvorfor eventuelle fejl i indtastede oplysninger ikke kan tilskrives Projekt Børnepasning. 6

7 Ovenstående illustration er et skærmprint af databasevindue for indtastning af institutionsoplysninger. Databasen blev lukket for indtastning 12. august 2013, efter at kommunerne havde indtastet data og Projekt Børnepasning havde gennemført stikprøvekontrol af indtastede data. Data er blevet udelukkende udtrukket for kommuner, der har indtastet oplysninger i institutionernes åbningstider og fordelt over oplysninger om: åbningstider før kl. 6 lukketider efter kl. 17 lukketider efter kl. 18 åbningstider lørdag og søndag samt døgnåbne dagsintitutioner lukkedage vægtet ugentligt gennemsnit af åbningstimer i de deltagende kommuner Når der laves kørsler i databasen udelukkes automatisk de institutioner, hvor der ikke er indtastede fyldestgørende oplysninger, hvorfor der godt kan være indtastet data for flere institutioner, men hvis data er ufuldstændige, indgår institutionen ikke i opgørelsen. Sammenligninger mellem resultater fra 2012 og 2013 er kun gennemført på kommunernes gennemsnitlige åbningstimer, og kun mellem kommuner, der har deltaget i såvel år 2012 og

8 8 Deltagende kommuner i åbningstidsundersøgelsen 2013 (markeret med grønt)

9 59 eller 60,2% af landets kommuner har deltaget i undersøgelsen, og vi har data fra i alt institutioner i Danmark. I bilagene findes oversigt over de kommuner, der deltager i årets undersøgelse. De deltagende kommuner har gennemsnitligt åbent 51,26 timer pr. uge. Af de institutioner, der deltager i årets undersøgelse, og som ikke er døgnåbne daginstitutioner, er den tidligste åbningstid 5.15 og seneste lukketid kl. 20. Kun 11 institutioner i de deltagende kommuner har pasningstilbud, der har åbent efter kl. 18. Udover disse åbningstider har Danmark 5 døgnåbne daginstitutioner, hvoraf den ene er en privat institution, der er åbnet med det formål at lave en døgnåben daginstitution. Eftersom ikke alle danske kommuner deltager i Projekt Børnepasnings undersøgelse af åbningstiderne for 2013 kan der i ikke-deltagende kommuner findes institutioner med åbningstider, der ligger både før og efter de, der er fremkommet i denne undersøgelse. Dog har antallet af døgnåbne daginstitutioner siden midten af 1990 erne været rimeligt konstant. Ialt 47 kommuner har deltaget i undersøgelsen i både 2012 og i

10 Vi henviser derfor for god ordens skyld til definitionen på en lukkedag som den fremgår af vejledning om lukkedage (Vejledning nr. 9 af d. 9. januar 2010 om ændring af vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009 (Lukkedage i daginstitutioner efter dagtilbudsloven). Af vejledningen fremgår bl.a.: Lukkedage defineres som almindelige hverdage, hvor et dagtilbud holder helt eller delvist lukket. Almindelige hverdage er alle dage undtagen lørdage, søndage og helligdage samt den 5. juni (Grundlovsdag) og den 24. december (Juleaftensdag). Der er også tale om lukkedage, hvis der fx afholdes pædagogiske dage for hele personalet, eller der foregår andre aktiviteter, som betyder, at et barn ikke kan passes i den institution eller enhed/afdeling, som barnet er optaget i, og barnet derfor henvises til alternativ pasning, pasning i venskabsinstitution eller lignende. 10

11 Problematikken med lukkedage har været et emne, der har haft politisk bevågenhed de senere år. Afskaffelse af lukkedage har siden 2009 indgået kommunernes økonomiske aftale med regeringen, og der er øremærket midler særskilt til dette område. Der fremkommer i årets resultat tre toneangivende tendenser: 1. Flere kommuner angiver i årets undersøgelse at deres institutioner har 0 lukkedage. Ved tjek på kommunernes hjemmeside er der tilsyneladende alligevel lukkedage på de enkelte institutioner. Det typiske svar omkring lukkedage er, at disse institutioner er omfattet af områdeledelse, hvis kommunen har indtastet, at der ikke er lukkedage på institutionsniveau eller at antallet ikke stemmer overens med det, der står nævnt på kommunens hjemmeside. Det vil sige, at selv om de i databasen er oprettet som enkeltstående institutioner, så tæller de kun som én, idet de er slået sammen til en juridisk enhed. Kommunen kan altså dermed hævde at de ikke har lukkedage, idet institutionerne, der indgår i en områdeledet institution, er defineret som afdelinger, og ikke enkeltstående institutioner, som man efter lovgivningen opgør antallet af lukkedage på. Hvorvidt dette bliver et problem for forældre afhænger i virkeligheden rigtig meget af geografi og afstande, og om man har bil eller om man kun har offentlige transport eller cykel til rådighed. 2. Andre kommuner angiver at de har få centralt faste lukkedage, hvilket primært er dagene op til påske, dagen efter kr. himmelfart og mellem jul og nytår. Dertil kommer at de har lukket i sommerferiens uger og i øvrigt vurderer efter kriterier for lavt fremmøde, hvilket bliver gennemført som spørgeskemaer i de enkelte institutioner. Om dette bliver et problem er svært at opgøre og er ikke kvalitativt vurderet i denne undersøgelse, idet det vil fordre interview med en række familier. Men fakta er, at når institutionen holder lukket på almindelige hverdage så er familierne henvist til at finde andre løsninger. 3. Andre kommuner har centralt fastsat samtlige lukkedage og lukkeuger i sommerferien. Dette kan løbe op i flere en 20 lukkedage pr. år. Der nævnes at der etableres nødpasning, men i forhold til definitionen på lukkedage, der netop måles på institutionsniveau, så er det et problem for den enkelte familie, der er henvist til at finde en anden løsning. Lukkedagene har været et højaktuelt emne gennem nu flere år. Regeringen og KL er enige om, at de skal afskaffes, og når der stadig er kommuner, der fastholder sommerferielukning, kan det være problematisk ift. samfundets behov for fleksibilitet, at institutionernes åbningstider er bestemmende for, hvornår børnefamilier skal afvikle sommerferie. 11

12 Åbningstidsundersøgelsen er i 2013 ledsaget af to kvalitative spørgsmål, som et supplement til de kvantitative data. 19 kommuner har svaret på de to uddybende spørgsmål omkring overvejelser og ændringer af forholdene omkring lukkedage. 1)Har kommunen ifm. lukkelovens ophævelse ændret på åbningstider? Samtlige 19 kommuner har ikke ændret åbningstiden som følge af Lukkelovens ophævelse. Hvis nej påtænker man det så? 1 kommune (Vejen) har i mail uddybet deres svar: Der er etableret forsøg med udvidet åbningstid i 4 områder, foreløbigt frem til 31. december. Forsøget er finansieret via kvalitetsmidlerne. 1 kommune overvejer ændre åbningstider i nogle puljeinstitutioner 1 kommune har gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt forældre med børn i dagtilbud, hvilket ikke gav anledning til ændringer. 7 har svaret nej til denne overvejelse 1 kommune svarer at det ikke har været bragt op som et forslag 2)Har kommunen ændret på antallet af lukkedage? 3 kommuner af de 19 angiver at de har reduceret antallet af lukkedage, herunder Københavns Kommune, der har reduceret sommerferielukning i to uger dvs. 10 dage, og derudover er de gået fra 9 til 7 dage. I Fredensborg Kommune har 6 selvejende institutioner samt én af de kommunale afskaffet 3 lukkedage Hvis nej påtænker man det så? Der er ikke nogen af de øvrige 16 kommuner, der har svaret nej, der påtænker at ændre på antallet af lukkedage. 12

13 Børn har brug for en hverdag, der for dem og deres forældre er genkendelig og foregår i vante omgivelser, uden for mange skift og uro omkring, hvor man skal være. Det er derfor ikke særlig opløftende læsning, når flere kommuner ikke reelt udrydder lukke-dage, selvom de hævder at der ikke længere findes lukkedage. Det, der forplumrer billedet er, at man indfører områdeledelse, hvor flere institutioner bliver sammenlagt til én juridisk enhed. Dermed skifter det, der førhen var én institution nu status, og bliver til en afdeling. En afdeling i en meget stor institution, hvor der kan være eller flere enheder, men også en geografisk spredning mellem de forskellige afdelinger på op til km. Nu kan kommunen så gennemføre lukkedage i de enkelte afdelinger, og denne gang er det ikke institutionen, men en afdeling, der holder lukket. Resultatet for børn og forældre er imidlertid det samme. Den institution, hvor barnet har sin dagligdag er lukket, og hvis man skal gøre brug af tilbuddet om pasning, kan man risikere at skulle køre km. inden man når frem til den afdeling, der holder åbent på den pågældende dag. Med offentlige transportmidler eller blot en cykel til rådighed kan det i sig selv være en umulig problemstilling at få løst, i forhold til også at kunne passe et arbejde. Det er relevant endnu engang, at efterlyse en reel diskussion af, hvorledes man sikrer et godt børneliv. Det burde ikke være nødvendigt i et velfærdssamfund at kaste børnene rundt mellem afdelinger, til stor gene for såvel børn som forældre. Og det er på tide, at man stopper med at skubbe ansvaret for det rundt mellem kommunerne og staten, når man bliver spurgt om, hvem der skal løse problemet. At stille børnepasning til rådighed på de tidspunkter, hvor det øvrige samfund arbejder er allerede en del af den forpligtelse som kommunerne er underlagt, når de skal tilrettelægge pasningen. Det nytter ikke noget, at man fortsætter med at sige, at man undersøger området og at man spørger forældrene. Man kunne starte med at stille sig selv spørgsmålet: Hvordan kan vi tilrettelægge pasningen i vores kommune, så den modsvarer de meget forskellige arbejdstidspunkter som vores 24-timers samfund har - eksempelvis ansatte i almindelige kontorjob, detailvarebranchen, serviceerhverv, sygehuse, politi, transport og post for bare at nævne nogle få. Kommunerne har fået penge til at afskaffe de lukkedage, og i Økonomiaftalen for 2014 står det anført, at KL vil følge op, således at man sikrer at alle kommuner efterlever aftalen. Hvorledes man vil sikre at reelt sker, eller om man blot vil se endnu flere områdeinstitutioner, hvor lukkedagene er pakket ind, vil være et interessant område at følge. 13

14 Den gennemsnitlige generelle åbningstid, beregnet som et gennemsnit af de deltagende kommuners institutioners åbningstimer, er i ,56 timer pr. uge. I 29 kommuner findes der institutioner, hvor man kan man få passet børn i tidsrummet 6-17, og i 31 kommuner kan man få passet børn i institutioner der har åbent i tidsrummet I en sammenligning mellem antallet af åbningstimer i kommuner, der har deltaget i både 2012 og i 2013 viser en minimal ændring på gennemsnitlig 20 min. i forhold til 2012, hvilket typisk ses ved at der blevet ændret lidt på de mest tekniske åbningstider som f.eks kl eller lukketiden I 21 af de 2048 institutioner der indgår i årets undersøgelse kan man få passet børn før kl. 6. Disse 21 institutioner er fordelt på 13 af de 59 kommuner, der deltager i årets undersøgelse. Pasningstilbud, der har åbent før kl. 06 (markeret med blåt) 14

15 I 30 kommuner findes der ialt 260 institutioner, der lukker mellem kl Der er i denne undersøgelse udelukkende lavet dataudtræk på hvornår disse institutioner lukker, for at undersøge lukketider, og man kan derfor ikke entydigt sige noget om den generelle åbningstid i disse institutioner. Sammenholder man det med instituioner, der har åbent før 6 og efter 17, viser det imildertid, at der ikke kan være mange. Pasningstilbud med lukketid mellem kl. 17 og 18 15

16 Sene lukketider defineret som pasningsmulighed efter kl. 18 er ikke et udbredt fænomen. Blot 11 institutioner af de 2048 har åbningstider, der ligger efter kl. 18. De 11 institutioner er fordelt på 7 kommuner. Den seneste lukketid er kl. 20 og det er 4 institutioner af de 11, der lukker kl. 20. De øvrige lukker kl , 19, og 18.15, så det er ikke stærkt udvidede lukketider, der kendetegner landets daginstitutioner. Pasningstilbud, der lukker efter kl. 18. (markeret med blåt) 16

17 Udvidede åbningstider, hvilket defineres som åbningstider der ligger før kl. 6 og efter kl. 17 i samme institution findes ikke mange steder i Danmark. Blot 3 kommuner har ialt 7 enkeltstående institutioner som har dette tilbud. Pasningstidlbud, der har åbent før kl. 6 og efter kl 18 (markeret med blåt) I Danmark kan man i blot 5 kommuner, med hver én døgnåben daginstitution, få passet sine børn om natten. Projekt Børnepasning har et rigtig godt kendskab til disse institutioner, der i virkeligheden repræsenterer eksempler på, hvorledes man samlet kan løfte det fleksibilitetsbehov, der eksisterer. I forbindelse med årets undersøgelse været i kontakt med én af dem for at få en status. Det sørgelige billede er, at to institutioner indenfor de seneste år været lukningstruet, og det skyldes ikke faldende behov, men besparelser. Pasning lørdag og søndag findes kun i Københavns kommune i 5 institutioner. Kommuner (markeret med blåt )med døgnåbne pasnings-tilbud og weekendåbent (weekendåbent findes kun i København) 17

18 Åbningstidernes udvikling er et generelt billede af stilstand. Og der for så vidt ikke noget i vejen med stilstand, hvis det betyder, at behovet for børnepasning er dækket. Men hvis man skal holde det op mod samfundets øgede krav om fleksibilitet bliver det mere problematisk at forstå, hvorfor vi ikke ser mere udviling. Desværre er tendensen at de generelle åbningstider ligger i tidsrummet , hvor vi for 5-10 år siden så flere kommuner med en generel åbningstid, der hed Nu er det imidlertid ikke sådan at en kommune, der har en åbningstid, der er kategoriseret som kl. 6 har åbent i alle institutioner kl. 6. Og det kan være lidt af en jungle for forældre at finde frem til det pasningstilbud, der i stort omfang kan dække familiens behov. For det er bestemt ikke sikkert at familiens behov kan dækkes helt. Der ses i undersøgelsen eksempler på at kommunen beder om dokumentation på at forældrene op til fire dagen om ugen, hvor de arbejder til kl. 17, hvis de skal gøre sig håb om at få et pasningstilbud, der lukker kl Det betyder jo så, at de ansatte, hvor man en eller to dage om ugen får fri kl. 17, ikke kan gøre brug af det tilbud. Børnepasning bør være fleksibel, ikke ledsaget af en masse regler, der i virkeligheden begrænser muligheden for at kunne anvende tilbuddet, bredt. Weekend og børnepasning, når man arbejder sent og om natten er nærmest ikke eksisterende i Danmark, hvilket synes mærkeligt, når der i Vejlendningen om Dagtilbud står at kommunerne skal tilrettelægge pasningstilbudenes åbningstid efter, hvornår der er behov. Hovedparten af af daginstitutionerne i Danmark holder åbent mellem 48 og 53 timer pr. uge. Den typiske åbningstid er omkring kl. 6/6.30 og typisk er lukketiden kl. 17/17.30 En minimal ændring på gennemsnitlig blot 20 min. i forhold til 2012 er ikke holdbart, og slet ikke noget, der for alvor ændrer på børnefamiliernes vilkår. Og da slet ikke for dem, der arbejder på tidspunkter, hvor der ikke er nogen pasningstilbud til rådighed. I forhold til tidlige åbningstider er det meget få institutioner, svarende til mindre end hver tredje kommune er institutioner, der åbner før kl. 6. Samtidig med at kun 11 institutioner har åbningstider, der ligger efter 18 synes ikke umiddelbart at være dækkende for et samfund, der: har ophævet lukkeloven har regelsæt omkring 2 timers transport, hver vej ift. anvist arbejde skal fungere 24 timer i døgnet 7 dage om ugen har et faldende børnetal Et par kommuner har anført at de laver forsøg med udvidede åbningstider. For år tilbage medvirkede Projekt Børnepasning i en kvalitativ undersøgelse, der viste at forældre ikke ændrer eller ophører med en dårligere ordning, blot fordi kommunen indfører et forsøg. For hvad nu hvis forsøget ikke fortsætter, - så står de jo med et nyt problem og skal så igen selv finde en løsning, der kan fungere. 18

19 Stilstand i åbningstidernes generelle udvikling, lukkedage skjult i områdeledelse, manglende fleksibilitet ved pasning på skæve og skiftende tidspunkter, og krav om dokumentation ved sene arbejdstider. Børnepasningens Danmarkskort er ikke just kendetegnet ved de gode eksempler på, hvorledes man ud fra institutionernes struktur og åbningtider stræber efter at afspejle det øvrige samfund. Der er langt til eksempelvis Sverige som Danmark i andre sammenhænge ynder, at sammenligne sig med. I Sverige findes der døgnåbne daginstitutioner i alle storbyer og ca. i hver anden kommune. Skal det tages som udtryk for at vi i Danmark ikke har behovet? Kommunerne vil typiske svare på det, at de ofte undersøger behovet, og at svaret fra forældrene har lydt, at behovet ikke er tilstede. Men hvornår definerer man noget som et behov, og hvornår sætter man sig for at være visionær og skaber institutioner, hvor det er muligt at få passet børn, når man arbejder - punktum? Holdt op mod det fleksible samfund, der er kendetegnet funktionærer med fleksible arbejdstider, et samfund der har gennemført liberalisering af butikkernes åbningstider, stiller krav til arbejdsløse om at tage anvist arbejde med lange transporttider, har en vedlfærdsstruktur, der kræver folk på job 365 dage om året, så står det i skærende kontrast til, at på lige netop børnepasningsområdet sker der ikke rigtig noget for alvor. Projekt Børnepasnings bud ser fleksibilitet som et kodeord for at en hverdag kan hænge sammen både i arbejdslivet og i familielivet, og når samfundet ændrer sig, må institutionernes åbningstider følge med. 19

20 Åbningstidsundersøgelsen 2013 indholder oplysninger fra følgende kommuner: Københavns Kommune Ballerup Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Herlev Kommune Albertslund Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Egedal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Rudersdal Kommune, Dagtilbud Ishøj Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Furesø Kommune Allerød Kommune Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hørsholm Kommune Greve Kommune Lejre Kommune Solrød Kommune Odsherred Kommune Holbæk Kommune Slagelse Kommune Sorø Kommune Faxe Kommune Lolland Kommune Næstved Kommune Stevns Kommune Assens Kommune Nordfyns Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Ærø Kommune Nyborg Kommune Langeland Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Vejen Kommune Herning Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Struer Kommune Mariagerfjord Kommune Silkeborg Kommune Morsø Kommune Viborg Kommune Læsø Kommune Rebild Kommune Aalborg Kommune Vesthimmerlands Kommune Kommuner med pasningstilbud, der holder åbnet i tidsrummet kl. 6-17: Københavns Kommune Brøndby Kommune Dragør Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Glostrup Kommune Albertslund Kommune Høje-Taastrup Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Lejre Kommune Odsherred Kommune Holbæk Kommune Slagelse Kommune Sorø Kommune Faxe Kommune Næstved Kommune Nordfyns Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Nyborg Kommune Langeland Kommune Esbjerg Kommune Lemvig Kommune Mariagerfjord Kommune Morsø Kommune Aalborg Kommune

21 Kommuner med pasningstilbud, der holder åbnet i tidsrummet kl : Ballerup Kommune Herlev Kommune Hvidovre Kommune Egedal Kommune Rudersdal Kommune, Dagtilbud Ishøj Kommune Tårnby Kommune Vallensbæk Kommune Furesø Kommune Allerød Kommune (åbner tidligst 6.45) Frederikssund Kommune Hørsholm Kommune Greve Kommune Solrød Kommune Lolland Kommune Stevns Kommune Assens Kommune Kerteminde Kommune (lukker 16.30) Ærø Kommune Billund Kommune Fanø Kommune Vejen Kommune Herning Kommune Ikast-Brande Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Struer Kommune ( ) Silkeborg Kommune Viborg Kommune (lukker med kriterier, dokumenteret 4 arbejdsdage til kl. 17) Læsø Kommune (lukker 17.30) Rebild Kommune Vesthimmerlands Kommune Kommuner med enkelte pasningstilbud, der åbner før kl. 6: Københavns Kommune Brøndby Kommune Egedal Kommune Odsherred Kommune Slagelse Kommune Næstved Kommune Nyborg Kommune Langeland Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommyne Ringkøbing-Skjern Kommune Silkeborg Kommune Viborg Kommune

22 Kommuner med enkelte pasningstilbud, der lukker mellem kl. 17 og 18 Københavns Kommune Ballerup Kommune Brøndby Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Egedal Kommune Rudersdal Kommune Ishøj Kommune Furesø Kommune Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hørsholm Kommune Greve Kommune Lejre Kommune Solrød Kommune Holbæk Kommune Slagelse Kommune Sorø Kommune Faxe Kommune Næstved Kommune Esbjerg Kommune Vejen Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Morsø Kommune Læsø Kommune Aalborg Kommune Vesthimmerlands Kommune Kommuner med enkelte pasningstilbud, der lukker efter kl. 18 Københavns Kommune Høje-Taastrup Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lejre Kommune Slagelse Kommune Næstved Kommune Esbjerg Kommune Kommuner med enkelte pasningstilbud, der har åbent før kl. 6 og efter kl. 17 Københavns Kommune Slagelse Kommune Næstved Kommune

23 Kommuner med enkelte pasningstilbud, der har døgnåbent Købehavns Kommune (Vartov) Ringsted Kommune (Tinsoldaten) Slagelse Kommune (Børnegården) Esbjerg Kommune (Troldehulen) Aalborg Kommune (Børnehuset Sdr. Skovvej) Kommuner med enkelte pasningstilbud, der har åbent både lørdag og søndag Københavns Kommune