RAPPORT. Orienterende bygningsmiljøog jordundersøgelser STENLØSE RÅDHUS

Transkript

1 STENLØSE RÅDHUS Orienterende bygningsmiljøog jordundersøgelser Sendt til: Egedal Kommune Intern Service Center for Ejendomme og Intern Service Att.: Stine Elken RAPPORT Projekt nr Rev. 0

2 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Sammenfatning og konklusion Golder Associates A/S har efter anmodning fra Egedal Kommune foretaget en orienterende bygningsmiljøundersøgelse af to sammenhængende bygninger kaldet Annekset ved det gamle Stenløse Rådhus, beliggende på adressen Rådhustorvet 2 i Stenløse. Der er endvidere udført orienterende geotekniske og miljøtekniske undersøgelser af jorden omkring bygningerne. Geoteknisk rapport fra Geosyd er vedlagt i Bilag 3. Ejendommen planlægges solgt og bygningerne eventuelt senere nedrevet eller ombygget. Golder har i forbindelse med afklaringen af ejendommens miljømæssige historiske forhold søgt aktindsigt hos Region Hovedstaden og Egedal Kommunes miljøsagsarkiver vedrørende mulige forureningsforhold. I Regionens arkiver findes oplysninger om en nedgravet l fyringsoliebeholder på ejendommen. Ejendommen er ikke kortlagt i henhold til lov om forurenet jord. Kommunens Center for Teknik og Miljø meddelte i mail af d. 22. juli 2015, at der i kommunens miljøsagsarkiv ikke findes registreringer om jord- eller grundvandsforurening på ejendommen. Kommunen har oplysninger om en mulig, omtrentlig placering af en l nedgravet fyringsoliebeholder. Nærværende bygnings- og jordundersøgelser er kun orienterende og derfor af begrænset omfang. Undersøgelserne kan ikke betragtes som en komplet kortlægning af forurenende stoffer på ejendommen. Bygninger: Der er fundet zink over grænsen for farligt affald (2.500 mg/kg, som anvendes i bl.a. Københavns Kommune) i vægmaling, gulvmaling, linoleumsgulve, vinduesmaling og maling på en dørkarm. Der er påvist asbest i vægfliseklæber og i isolering på en rørbøjning. Der er i forbindelse med undersøgelsen udtaget i alt 7 materialeprøver til analyse for indhold af metaller. Heraf er 4 prøver udtaget af væg/loft/gulvmaling, 2 af indvendigt malet træværk og 1 af gulvlinoleum. Derudover er 3 prøver analyseret for indhold af asbest, heraf 2 af fliseklæber og 1 af isolering. Der er påvist indhold af bly, zink, cadmium og/eller kviksølv over de respektive renhedskriterier i 3 af de 4 udtagne prøver af væg/loft/gulvmaling. I 2 af prøverne overskrides endvidere grænsen for farligt affald med hensyn til zink. Det vurderes på den baggrund, at al indvendig maling på gulve, vægge, lofter skal afrenses og bortskaffes som farligt affald forud for en nedrivning. I de to udtagne prøver af maling på indvendigt træværk overskrides grænsen for farligt affald med hensyn til zink. Indholdet af bly, cadmium og/eller kviksølv overskrider de respektive renhedskriterier. Prøven af gulvlinoleum indeholder zink over grænsen for farligt affald, samt bly og cadmium over renhedskriterierne. Det vurderes, at gulvlinoleum og al indvendig malet træværk skal udsorteres og bortskaffes som farligt affald. Der er påvist asbest i pulverisolering på en rørbøjning i kælderen, samt i 1 af 2 udtagne prøver af klæber på vægfliser. Det vurderes på den baggrund, at hovedparten af ældre væg- og gulvfliser er sat med asbestholdig klæber og at der forekommer asbestholdig isolering på alle rørbøjninger og beholdere. Alle asbestholdige materialer skal fjernes inden en nedrivning. Der skal træffes særlige foranstaltninger for arbejde med asbest. Projekt nr

3 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Jord: Der blev i forbindelse med den orienterende miljøundersøgelse på ejendommen udført 3 geotekniske boringer til 6 m under terræn. Der blev endvidere udført 2 miljøtekniske boringer til 4 m under terræn ved en nedgravet l fyringsbeholder. Der blev endvidere udtaget repræsentative overfladeprøver 5 forskellige steder fordelt på arealerne omkring Annekset. Der blev konstateret olieforurening og udtaget en prøve til analyse i en af de geotekniske boringer. De 2 miljøboringer blev udført i umiddelbar nærhed af den nedgravede l beholder. Det vurderes, at de 2 boringer begge er placeret i en afstand af ca. 1 m på hver side af beholderen. Der blev ikke konstateret olieforurening i boringerne. I en af de geotekniske boringer blev der konstateret forurening med fyringsolie. Der er efterfølgende fundet oplysninger, der indikerer en mulig placering af en nedgravet l fyringsoliebeholder i umiddelbar nærhed af boringen. Egedal Kommune har på den baggrund igangsat forberedelserne til en afgrænsende boreundersøgelse. Der blev udtaget repræsentative overfladeprøver af de øverste ca. 10 cm jord 5 forskellige steder fordelt på arealerne omkring Annekset. På baggrund af undersøgelsesresultaterne vurderes det, at overfladejorden omkring den undersøgte anneksbygning ikke umiddelbart indeholder kulbrinter, PAH er eller metaller over renhedskriterierne. Det skal dog understreges, at nærværende undersøgelse kun er orienterende, og baseret på et meget begrænset antal prøver. Det kan således ikke udelukkes, at der andre steder på ejendommen kan forekomme forurenet overfladejord. Projekt nr

4 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Indholdsfortegnelse 1.0 INTRODUKTION Formål Undersøgelsernes begrænsninger BYGNINGSUNDERSØGELSE Prøvetagning Resultater GEOTEKNIK OG MILJØ Prøvetagning Resultater Vurdering af undersøgelsernes resultater Jordundersøgelsen: KORT OM BLY Bly i byggeriet Bly i luft og støv Bly i bygningsaffald KORT OM KVIKSØLV Kviksølv i byggeriet Kviksølv i luft og støv Kviksølv i bygningsaffald KORT OM ASBEST Asbest i byggeriet Arbejde med asbest eller ophold i områder med asbest Asbest i bygningsaffald RAPPORTENS ANVENDELSE TABELLER Tabel 1: Bygningsmaterialer - Renhedskriterier og grænser for farligt affald... 8 Tabel 2: PCB og metaller... 9 Tabel 3: Asbest Projekt nr

5 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG BILAG bilag A Plantegning bilag B Analyserapporter bilag C Geoteknisk rapport Projekt nr

6 1.0 INTRODUKTION STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Golder Associates A/S har efter anmodning fra Egedal Kommune foretaget en orienterende bygningsmiljøundersøgelse af to sammenhængende bygninger kaldet Annekset ved det gamle Stenløse Rådhus, beliggende på adressen Rådhustorvet 2 i Stenløse. Endvidere er der udført orienterende geotekniske og miljøtekniske undersøgelser af jorden omkring bygningerne. Ejendommen planlægges solgt og bygningerne eventuelt senere nedrevet eller ombygget. Prøvetagning og rapportering er udført af Jan Nilsson fra Golder Associates A/S. Rapporten har været underlagt Golders kvalitetsgranskning. Geotekniske undersøgelser og rapport er udført af Geosyd. Rapport er vedlagt i Bilag C. 1.1 Formål Formålet med den orienterende bygningsmiljøundersøgelse er, at belyse risikoen for at der i bygningernes materialer og konstruktioner forekommer miljøfarlige stoffer, som økonomisk skønnes, at ville veje tungt ved en eventuel nedrivning eller renovering. Formålet med de geotekniske undersøgelser er at belyse de byggetekniske forhold ved evt. nybyggeri på ejendommen, mens de miljøtekniske jordundersøgelser skal afstedkomme en indledende vurdering af risikoen for evt. jordforurening på arealerne. 1.2 Undersøgelsernes begrænsninger Bygningsmiljø: Nærværende bygningsmiljøundersøgelse er efter aftale med Egedal Kommune begrænset til at omfatte et mindre antal repræsentative stikprøver af bygningsmaterialer. Prøverne er efter ønske fra Egedal Kommune udelukkende analyseret for indhold af metaller (bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel, zink og kviksølv) og asbest. Der er altså ikke tale om en komplet kortlægning af alle bygningsarealer. Der er taget prøver af dominerende materialer som vurderes økonomisk at have betydning for en gennemgribende renovering eller nedrivning. Undersøgelsen er begrænset til synlige og umiddelbart tilgængelige overflader. Eventuelle forekomster af miljøproblematiske stoffer i lukkede konstruktioner, er som udgangspunkt ikke medtaget i undersøgelsen. Rapporten indeholder ikke mængdeopgørelser. Jordundersøgelser: Der blev i forbindelse med en geoteknisk boring konstateret olieforurening ved en formodet nedgravet beholder. Forberedelser til en afgrænsende undersøgelse er igangsat. Undersøgelsen af overfladejorden omkring anneksbygningen er begrænset til 5 stikprøver analyseret for indhold af kulbrinter, PAH er og metaller. Undersøgelsen er således kun orienterende, og det kan ikke udelukkes, at der andre steder på ejendommen kan forekomme forurenet overfladejord. Såfremt overfladejorden skal flyttes eller hvis arealet ønskes udlagt til følsom anvendelse (som f.eks. børnehave el.lign.) skal jorden undersøges nærmere. Der blev kun udført miljøboringer ved den nedgravede l beholder, da det i forbindelse med planlægningen af undersøgelsen var den eneste installation med risiko for olieforurening, som der var kendskab til. Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme jordforurening i forbindelse andre p.t. ukendte installationer på ejendommen. Projekt nr

7 Projekt nr STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG

8 2.0 HISTORISK REDEGØRELSE STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Golder har i forbindelse med afklaringen af ejendommens miljømæssige historiske forhold søgt aktindsigt hos Region Hovedstaden og Egedal Kommunes miljøsagsarkiver vedrørende mulige forureningsforhold på adressen Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse, Matr. Nr. 2a Stenløse By. Region Hovedstaden meddelte i mail af 17. juli 2015, at ejendommen ikke er kortlagt i henhold til lov om forurenet jord. Af de historiske oplysninger om ejendommen fremgår det, at der i forbindelse med opførelsen af Stenløse Rådhus i 1973 er søgt om- og givet tilladelse til at etablere en nedgravet l fyringsoliebeholder på ejendommen. Der findes ingen færdigmelding eller sløjfningsattest vedrørende beholderen. Kommunens Center for Teknik og Miljø meddelte i mail af d. 22. juli 2015, at der i kommunens miljøsagsarkiv ikke findes registreringer om jord- eller grundvandsforurening på ejendommen. Projekt nr

9 3.0 BYGNINGSUNDERSØGELSE STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG 3.1 Prøvetagning Der er i forbindelse med undersøgelsen udtaget i alt 7 materialeprøver til analyse for indhold af metaller. Heraf er 4 prøver udtaget af væg/loft/gulvmaling, 2 af indvendigt malet træværk og 1 af gulvlinoleum. Derudover er 3 prøver analyseret for indhold af asbest, heraf 2 af fliseklæber og 1 af rørisolering. De udtagne prøver blev analyseret for indhold af metaller hos Højvang Laboratorier. Asbestanalyser er udført hos Dansk Miljøanalyse. Analyserapporter er vedlagt i Bilag B. 3.2 Resultater Prøvetagningssteder med beskrivelser af prøver og analyseresultater fremgår af Tabel 2 (metaller) og Tabel 3 (asbest). Målte værdier over renhedskriterierne er markeret med fed skrift. Renhedskriterier, som anvendes i blandt andet Københavns Kommune, fremgår af Tabel 1. Metaller: Der er påvist indhold af bly, zink, cadmium og/eller kviksølv over de respektive renhedskriterier i 3 af de 4 udtagne prøver af væg/loft/gulvmaling. I 2 af prøverne overskrides endvidere grænsen for farligt affald med hensyn til zink. I de to udtagne prøver af maling på indvendigt træværk er ligeledes påvist indhold af bly, zink, cadmium og/eller kviksølv over de respektive renhedskriterier. I begge prøver overskrides endvidere grænsen for farligt affald med hensyn til zink. Prøven af gulvlinoleum indeholder bly og cadmium over renhedskriterierne zink over grænsen for farligt affald. Asbest: Der er påvist asbest i pulverisolering på en rørbøjning i kælderen, samt i 1 af 2 udtagne prøver af klæber på vægfliser. Tabel 1: Bygningsmaterialer - Renhedskriterier og grænser for farligt affald Rent affald Forurenet affald Farligt affald PCB < 0,1 mg/kg 0,1 50 mg/kg > 50 mg/kg Klorparaffiner (Kortkædede) < 1 % ( mg/kg) - > 1 % ( mg/kg) Asbest Ikke påvist - Påvist Cadmium < 0,5 mg/kg 0, mg/kg > mg/kg Chrom < 500 mg/kg mg/kg > mg/kg Kobber < 500 mg/kg mg/kg > mg/kg Nikkel < 30 mg/kg mg/kg > mg/kg Zink < 500 mg/kg mg/kg > mg/kg Kviksølv, uorganisk < 1 mg/kg mg/kg > mg/kg Bly < 40 mg/kg mg/kg > mg/kg Projekt nr

10 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Tabel 2: PCB og metaller Beskrivelse af analyseresultater jf. rapport nr fra Højvang Laboratorier. Værdier over renhedskriterierne er markeret med fed skrift, værdier over grænsen for farligt affald er endvidere understreget. Prøver og registreringer Prøve: Sten B01 Beskrivelse Nordfløj, stueplan. Hvidmalet savsmuldstapet på pudset ydermur i kontor Analyseresultat Pb: 2,3 mg/kg Cd: 0,073 mg/kg Cr: 48 mg/kg Cu: 15 mg/kg Ni: 19 mg/kg Zn: mg/kg Hg: 4,8 mg/kg Prøve: Sten B02 Sydfløj, stueplan. Grå linoleum på gulv i kontor. Samme type er anvendt i hovedparten af stueetagen. Pb: 200 mg/kg Cd: 0,83 mg/kg Cr: 2,2 mg/kg Cu: 11 mg/kg Ni: 1,9 mg/kg Zn: mg/kg Hg: <0,020 mg/kg Prøve: Sten B03 Sydfløj, kælder. Grågrøn gulvmaling. Samme type er anvendt i hovedparten af kælderen. Pb: mg/kg Cd: 3,2 mg/kg Cr: 38 mg/kg Cu: 22 mg/kg Ni: 7,6 mg/kg Zn: mg/kg Hg: 0,26 mg/kg Projekt nr

11 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Prøver og registreringer Prøve: Sten B04 Beskrivelse Nordfløj, stueplan. Hvid loftmaling i tekøkken. Analyseresultat Pb: 190 mg/kg Cd: 0,16 mg/kg Cr: 62 mg/kg Cu: 3,9 mg/kg Ni: 21 mg/kg Zn: 740 mg/kg Hg: 0,060 mg/kg Prøve: Sten B05 Nordfløj, 1. sal. Hvidmalet savsmuldstapet på pudset ydermur i kontor. Pb: <1,0 mg/kg Cd: 0,030 mg/kg Cr: 79 mg/kg Cu: 7,9 mg/kg Ni: 28 mg/kg Zn: 11 mg/kg Hg: 0,091 mg/kg Prøve: Sten B06 Nordfløj, 1. sal. Hvid og beige maling på vindueskarm og ramme i kontor. Pb: mg/kg Cd: 18 mg/kg Cr: 6,3 mg/kg Cu: 6,3 mg/kg Ni: 3,6 mg/kg Zn: mg/kg Hg: 5,1 mg/kg Prøve: Sten B07 Nordfløj, stueplan. Hvid og lysebrun maling på dørkarm fra gang til kontor. Anvendt på hovedparten af indvendigt malet træværk. Pb: mg/kg Cd: 13 mg/kg Cr: 6,9 mg/kg Cu: 8,6 mg/kg Ni: 5,8 mg/kg Zn: mg/kg Hg: 0,96 mg/kg Projekt nr

12 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Tabel 3: Asbest Beskrivelse af analyseresultater jf. rapport nr fra Dansk Miljøanalyse. Prøver og registreringer Prøve: Sten A01 Registreringer og beskrivelse Nordfløj, stueplan. Klæber bag gråblå vægfliser på WC. Analyseresultater Asbest påvist Prøve: Sten A02 Sydfløj, kælder. Brun pulverisolering på rørbøjninger under loft. Asbest påvist Prøve: Sten A03 Nordfløj, 1. sal. Klæber bag blå vægfliser i køkken. Asbest ikke påvist Registrering: Reg A01 Prøve ikke udtaget Gammel, isoleret vandbeholder og rørinstallationer på loftet. Vurderes sandsynligvis at indeholde asbest. Projekt nr

13 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Prøver og registreringer Registreringer og beskrivelse Analyseresultater Registrering: Reg A02 Prøve ikke udtaget Gulvfliser på WC. Vurderes sandsynligvis at indeholde asbest. Det samme er gældende for flere andre WC-gulve i bygningerne. Tabel 4: Øvrige registreringer Registreringer Beskrivelse Vurderinger Registrering: Reg P01 Skorsten fra tidligere fyrrum. Fyrrummet er nu nedlagt og gamle installationer fjernet. Skorstenselement er kan indeholde blandt andet PAH er. Elementerne udsorteres og bortskaffes separat. 4.0 GEOTEKNIK OG MILJØ Der blev i forbindelse med den orienterende miljøundersøgelse på ejendommen udført 3 geotekniske boringer (B1-B3) til 6 m under terræn. Der blev endvidere udført 2 miljøtekniske boringer (Sten J01-02) til 4 m under terræn ved en nedgravet l fyringsbeholder. Den ene af de geotekniske boringer (B3) og den ene af miljøboringerne (Sten J01) blev slået sammen. Der blev endvidere udtaget repræsentative overfladeprøver 5 forskellige steder fordelt på arealerne omkring Annekset. Resultaterne af den geotekniske boreundersøgelse fremgår af geoteknisk rapport vedlagt i Bilag 3. Der blev i forbindelse med en af de geotekniske boringer (B2) konstateret olieforurening ved en formodet nedgravet beholder. Forberedelser til en afgrænsende undersøgelse er igangsat. De miljøtekniske resultater af boreundersøgelserne og overfladeprøvetagningerne er beskrevet herunder. 4.1 Prøvetagning Miljøboringer De 2 miljøboringer blev udført i umiddelbar nærhed af den nedgravede l beholder. Beholderen blev i første omgang lokaliseret på plantegninger. Placeringen blev i felten bekræftet ved besigtigelse af en inspektions/servicebrønd til beholderen. Det vurderes, at de 2 boringer begge er placeret i en afstand af ca. 1 m på hver side af beholderen. Projekt nr

14 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Boringerne blev ført til 4 m under terræn og der blev udtaget jordprøver til PID-måling for hver 0,5 m. Beholdergraven forventes at være ca. 2,5 m dyb, og en eventuel olieforurening vurderes at ville være kraftigst i samme dybde. Der blev ikke konstateret olielugt eller misfarvning i boringerne. Der blev udtaget en prøve til kemisk analyse fra hver boring i henholdsvis 2,5 m og 3,0 m under terræn. De udtagne prøver blev analyseret for indhold af kulbrinter og BTEX er hos Højvang Laboratorier. Analyserapporter er vedlagt i bilag A. Overfladeprøver Der blev udtaget repræsentative overfladeprøver af de øverste ca. 10 cm jord 5 forskellige steder fordelt på arealerne omkring Annekset. Prøverne blev analyseret for standard jordpakken, dvs. kulbrinter, PAH og metaller. Prøvetagningsstederne fremgår af beskrivelser og fotos i Tabel 5. Geoteknisk boring B2 I den geotekniske boring B2 blev der konstateret olielugt og misfarvning i dybdeintervallet 2,8-4,5 m under terræn. Forureningen skønnedes kraftigst i dybden ca. 3,0 m, hvorfra prøven B2-3,0 m blev udtaget til kemisk analyse for indhold af kulbrinter og BTEX. Der er efterfølgende fundet oplysninger, der indikerer en mulig placering af en nedgravet l fyringsoliebeholder i umiddelbar nærhed af boringen. Egedal Kommune har på den baggrund igangsat forberedelserne til en afgrænsende boreundersøgelse på stedet. 4.2 Resultater Beskrivelse af prøvetagningssteder og analyseresultater fremgår af Tabel 5. Miljøboringer Der er ikke påvist kulbrinter eller BTEX er i de 2 jordprøver udtaget i dybderne henholdsvis 2,5 m og 3,0 m fra de 2 miljøboringer omkring den nedgravede l beholder. Der blev ikke påvist PID-udslag i prøverne for hver 0,5 m i de to boringer. Overfladeprøver Der blev ikke påvist forurenende stoffer (kulbrinter, BTEX er eller metaller) i de 5 overfladeprøver. Geoteknisk boring B2 Der er påvist et indhold af totalkulbrinter svarende til diesel-/fyringsolie på 290 mg/kg i prøven udtaget i dybden 3,0 m. På baggrund af lugt og misfarvning i boringen skønnes olieforureningen at strække sig til ca. 4,5 m under terræn. Projekt nr

15 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Tabel 5: Jordundersøgelser Prøver og registreringer Prøve: Jord 01 Prøve: Jord 02 Prøve: Jord 03 Beskrivelse Græsplæne nord for nordfløj. Prøve af overfladejord (0-10 cm). Rabat ved P- plads nord for nordfløj. Prøve af overfladejord (0-10 cm). Bed ved P-plads vest for sydfløj. Prøve af overfladejord (0-10 cm). Analyseresultat Totalkulbrinter: 75 mg/kg Benz(a)pyren: 0,023 mg/kg Dibenz(a,h)anthrazen: <0,0050 mg/kg PAH (sum): 0,13 mg/kg Pb: 19 mg/kg Cd: 0,33 mg/kg Cr: 12 mg/kg Cu: 27 mg/kg Ni: 10 mg/kg Zn: 91 mg/kg Totalkulbrinter: 28 mg/kg Benz(a)pyren: 0,0059 mg/kg Dibenz(a,h)anthrazen: <0,0050 mg/kg PAH (sum): 0,024 mg/kg Pb: 9,8 mg/kg Cd: 0,23 mg/kg Cr: 13 mg/kg Cu: 15 mg/kg Ni: 10 mg/kg Zn: 51 mg/kg Totalkulbrinter: Ikke påvist Benz(a)pyren: 0,032 mg/kg Dibenz(a,h)anthrazen: 0,0051 mg/kg PAH (sum): 0,20 mg/kg Pb: 24 mg/kg Cd: 0,27 mg/kg Cr: 7,7 mg/kg Cu: 16 mg/kg Ni: 7,7 mg/kg Zn: 94 mg/kg Projekt nr

16 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Prøver og registreringer Prøve: Jord 04 Prøve: Jord 05 Beskrivelse Græsplæne øst for sydfløj. Prøve af overfladejord (0-10 cm). Græsplæne sydøst for sydfløj. Prøve af overfladejord (0-10 cm). Analyseresultat Totalkulbrinter: Ikke påvist Benz(a)pyren: 0,050 mg/kg Dibenz(a,h)anthrazen: 0,0010 mg/kg PAH (sum): 0,28 mg/kg Pb: 29 mg/kg Cd: 0,39 mg/kg Cr: 14 mg/kg Cu: 30 mg/kg Ni: 12 mg/kg Zn: 110 mg/kg Totalkulbrinter: Ikke påvist Benz(a)pyren: 0,041 mg/kg Dibenz(a,h)anthrazen: 0,0059 mg/kg PAH (sum): 0,28 mg/kg Prøve: Sten J01 Prøve: Sten J02 Prøve: B2-3,0 m Prøve fra miljøboring J01 i dybden 2,5 m under terræn. Prøve fra miljøboring J02 i dybden 3,0 m under terræn. Prøve fra geoteknisk boring B2 i dybden 3,0 m under terræn. Pb: 6,3 mg/kg Cd: 0,15 mg/kg Cr: 5,9 mg/kg Cu: 7,4 mg/kg Ni: 4,7 mg/kg Zn: 26 mg/kg Totalkulbrinter: Ikke påvist BTEX: Ikke påvist Totalkulbrinter: Ikke påvist BTEX: Ikke påvist Totalkulbrinter: 290 mg/kg BTEX: Ikke påvist 4.3 Vurdering af undersøgelsernes resultater Bygningsmiljøundersøgelsen: På baggrund af undersøgelsens resultater vurderes det, at der generelt må forventes at være indhold af zink over grænsen for farligt affald, samt bly, cadmium og/eller kviksølv over de respektive renhedskriterier i al indvendig maling og gulvlinoleum. Det vurderes på den baggrund, at al indvendig maling på gulve, vægge, lofter skal afrenses og bortskaffes som farligt affald forud for en nedrivning. Det vurderes ligeledes, at gulvlinoleum skal udsorteres og bortskaffes som farligt affald. Projekt nr

17 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Såfremt kommunen vælger at klassificere malet træværk på baggrund af spidsværdier og ikke gennemsnitsværdier vurderes det, at også alt indvendig malet træværk skal udsorteres og bortskaffes som farligt affald. Det vurderes, som udgangspunkt, at ældre væg- og gulvfliser er sat med asbestholdig klæber. Alternativt udtages prøver til dokumentation for alle flisetyper. Ligeledes vurderes det, at der forekommer asbestholdig isolering på rørbøjninger og beholdere. Alle asbestholdige materialer skal fjernes inden en nedrivning. Der skal træffes særlige foranstaltninger for arbejde med asbest og miljøskadelige stoffer Jordundersøgelsen: Overfladeprøver På baggrund af undersøgelsesresultaterne vurderes det, at overfladejorden omkring den undersøgte anneksbygning ikke umiddelbart indeholder kulbrinter, PAH er eller metaller over renhedskriterierne. Det skal dog understreges, at nærværende undersøgelse kun er orienterende, og baseret på et meget begrænset antal prøver. Det kan således ikke udelukkes, at der andre steder på ejendommen kan forekomme forurenet overfladejord. Såfremt overfladejorden skal flyttes eller hvis arealet ønskes udlagt til følsom anvendelse (som f.eks. børnehave el.lign.) skal jorden undersøges nærmere. Miljøboringer Det vurderes, at der ikke forekommer olieforurening omkring den nedgravede l beholder. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme olieforurening f.eks. i forbindelse med beholderens rørføringer eller ved påfyldningsstudsen. Geoteknisk boring B2 Det vurderes, at den påviste fyringsolieforurening i boringen B2 skyldes en utæthed i en nærliggende nedgravet beholder eller i rørføringerne til samme. Egedal Kommune har igangsat forberedelserne til en boreundersøgelse, som forventes at kunne afgrænse omfanget af den konstaterede forurening. Projekt nr

18 5.0 KORT OM BLY STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Bly er et blødt, let bearbejdeligt, gråligt tungmetal. Bly er på grund af sine fordelagtige tekniske egenskaber blevet hyppigt anvendt i forbindelse med byggeri. Bly har en lang række uønskede egenskaber i forbindelse med mennesker og miljø. Hos mennesker kan bly blandt andet medføre skader på nervesystemet og på indlæringsevnen hos børn. Bly optages hovedsageligt i kroppen gennem mave-tarmkanalen og åndedrættet, men kan også i et vist omfang optages gennem huden. 5.1 Bly i byggeriet Bly har blandt andet været anvendt som tagbelægning, inddækning og i faldstammesamlinger. I maling har bly været anvendt som pigment og stabilisator, bl.a. i mønje, der giver en god beskyttelse mod rust. I blyholdige malinger kan bly udgøre mere end halvtreds vægtprocent. I Danmark blev det med få undtagelser forbudt at anvende blyholdige materialer i byggeriet i november Bly i luft og støv Bearbejdning af bly og blyholdige farvepigmenter i maling kan medføre risiko for at der frigives bly til omgivelserne i form af støv. Ved høje temperaturer, som f.eks. kan opstå ved skæring med vinkelsliber eller fjernelse af maling ved hjælp af en varmepistol, er der fare for at blyet eller blyforbindelser fordamper og derved optages i kroppen via indåndingsluften, også selv om man bærer maske med partikelfilter. Der bør anvendes filtre mod aerosoler (A2), beskyttende heldragt og handsker. Grænseværdien for bly i arbejdsmiljøet er 0,05 mg bly/m 3 luft. Hvis man inden et arbejde opstartes finder, at der er risiko for at personalet bliver udsat for bly, skal den enkelte medarbejder have udtaget en blodprøve, der undersøges for indhold af bly. Bestemmelserne er nærmere beskrevet i Arbejdstilsynets Vejledning C.O.8, fra marts Bly i bygningsaffald På grund af de mange anvendelser bly har haft i byggeriet, er der mulighed for at finde det mange steder. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres en grundig kortlægning af hvor der optræder bly i et byggeri inden arbejdet påbegyndes. De steder hvor bly optræder som metal, er det relativt let at identificere og udsortere. Det er vanskeligere når bly har været anvendt i maling og som rustbeskyttelse. Der er ikke nogen landsdækkende retningslinjer for bly i bygningsaffald. I Københavns Kommune gælder, at grænsen for farligt affald er 2500 mg bly/kg. Er den gennemsnitlige koncentration under 40 mg bly/kg, svarende til kvalitetskriterierne for ren jord, betragtes materialerne normalt som rene, er koncentrationen mellem 40 og 2500 mg bly/kg, kan specialdepoter modtage bygningsaffaldet. Ved koncentrationer over 2500 mg/kg, skal materialet betragtes som farligt affald og behandles i overensstemmelse med reglerne herfor. Det er i alle tilfælde op til kommunen at afgøre hvorledes sortering og bortskaffelse af affald med indhold af bly skal foregå. Projekt nr

19 6.0 KORT OM KVIKSØLV STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Kviksølv er et sølvskinnende tungmetal, der er flydende ved stuetemperatur. Kviksølv er på grund af sine enestående tekniske egenskaber blevet anvendt i en lang række apparater og har i forbindelse med byggeri primært fundet anvendelse i maling. Kviksølv har en lang række uønskede egenskaber i forbindelse med mennesker og miljø. Hos mennesker kan kviksølv blandt andet medføre skader på nervesystemet og på indlæringsevnen hos børn. Kviksølv optages hovedsageligt i kroppen gennem mave-tarmkanalen og åndedrættet, men kan også i et vist omfang optages gennem huden. 6.1 Kviksølv i byggeriet Metallisk kviksølv har bl.a. været anvendt i termo-, baro- og manometre, elektriske kontakter, og maling. I maling har kviksølv hovedsageligt været anvendt som konserveringsmiddel i plastikmaling og i et vist omfang været anvendt som pigment i form af cinnober. I Danmark blev det i 1980 med få undtagelser forbudt at anvende kviksølvholdige materialer i byggeriet i koncentrationer på mere end 1 mg kviksølv pr. kg. Ved anvendelse som konserveringsmiddel i plastikmaling har det vist sig, at kviksølvforbindelserne trænger ind i den underliggende beton og kan forurene de yderste 5 10 mm. 6.2 Kviksølv i luft og støv Bearbejdning af kviksølvholdige materialer kan medføre risiko for at der frigives kviksølv til omgivelserne i form af støv og dampe. Ved høje temperaturer, som f.eks. kan opstå ved skæring med vinkelsliber eller fjernelse af maling ved hjælp af en varmepistol, er der fare for at kviksølvet eller kviksølvforbindelser fordamper og derved optages i kroppen via indåndingsluften, også selv om man bærer maske med partikelfilter. Der bør anvendes filtre mod af typen A2/P3 Hg, beskyttende heldragt og handsker. Grænseværdien for organisk bundet kviksølv i arbejdsmiljøet er 0,025 mg kviksølv/m 3 luft. Arbejdstilsynet har ikke nogen vejledning for arbejde med kviksølvholdige materialer. Det anbefales, at efterleve Arbejdstilsynets Vejledning C.0.8, fra marts 2002 om arbejde med bly med den modifikation, at der skal anvendes masker af typen A2/P3 Hg. 6.3 Kviksølv i bygningsaffald På grund af den vidstrakte anvendelse kviksølv har haft i byggeriet, er der mulighed for at finde det mange steder. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres en grundig kortlægning af hvor der optræder kviksølv i et byggeri inden arbejdet påbegyndes. De steder hvor kviksølv optræder som metal i intakte anvendelser, er det relativt let at identificere og udsortere. Det er vanskeligere når kviksølv har været anvendt i maling og når det findes som spild. Ud over i overflader malet med plastikmaling før 1980, er der særlig risiko for at finde kviksølv fra brugen af bygningerne i læge- og tandlægeklinikker, fysik/kemi-lokaler, fjernvarmeværker, kornsiloer og kloralkalianlæg og i kloakledninger der leder spildevand væk fra disse anvendelser. Der er ikke nogen landsdækkende retningslinjer for kviksølv i bygningsaffald. I Københavns Kommune gælder, at grænsen for farligt affald er 500 mg kviksølv/kg for organisk bundet kviksølv (maling). Er koncentrationen under 1 mg kviksølv/kg, svarende til kvalitetskriterierne for ren jord, betragtes materialerne normalt som rene, er koncentrationen mellem 1 og 500 mg kviksølv/kg, kan kontrolleret losseplads normalt Projekt nr

20 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG modtage bygningsaffaldet. Ved koncentrationer over 500 mg/kg, skal materialet betragtes som farligt affald og behandles i overensstemmelse med reglerne herfor. Det er i alle tilfælde op til kommunen at anvise hvorledes sortering og bortskaffelse af affald med indhold af kviksølv skal foregå. 7.0 KORT OM ASBEST Asbest er benævnelsen for en række naturligt forekommende mineraler. Asbest er særegen ved at det kan spaltes op i meget tynde fibre, der i tværsnit kan være så små som 1 milliontedel millimeter. Der findes forskellige typer af asbest, men de er alle sundhedsskadelige. Asbestfibre er bøjelige, men samtidigt meget stærke. Desuden er de varme-, kemi-, og vejrbestandige. Grundet disse egenskaber har asbest været meget anvendt til isolering, men også som forstærkning i mange forskellige materialer. Når asbestfibre kommer ind i kroppen, vil organismen forsøge at udstøde eller nedbryde dem. Men netop fordi asbest er så bestandig kan organismen ikke nedbryde asbestfibrene og det er derfor sundhedsskadeligt. Asbestfibre (respirable) er så små at de kan trænge ud i lungernes mindste dele. Her kan de forårsage kræft og støvlunger (asbestose). Asbest kan desuden forårsage andre kræftsygdomme, såsom kræft i mave- og tarmsystemet og i struben. 7.1 Asbest i byggeriet Asbest er anvendt fra ca til 1988 i mange forskellige byggematerialer. De mest almindelige er rørisolering, brandisoleringer, tag- og facadebeklædninger, loftbeklædninger, støbegulve samt flise- og gulvklæber. Forbud mod at bruge asbestholdige materialer er sket af flere omgange. I 1972 kom det første forbud på visse indvendige anvendelser. I 1980 kom et forbud mod indvendige anvendelser, dog med visse undtagelser. Først i 1989 blev al anvendelse af asbest forbudt, herunder udvendige anvendelser. På grund af de mange anvendelser asbest har haft i byggeriet, er der mulighed for at finde det mange steder. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres en grundig kortlægning af hvor der findes asbestforekomster i et byggeri inden arbejdet opstartes. 7.2 Arbejde med asbest eller ophold i områder med asbest Nedtagning og især mekanisk bearbejdning af asbestholdige materialer vil frigive respirable fibre til omgivelserne i form af asbeststøv. Grænsen for asbest i arbejdsmiljøet er fibre per m 3 luft. Asbestundersøgelsen er foretaget for at opfylde den gældende lovgivning jfr. AT-bekendtgørelse nr. 993 af 1. december 1986, AT-cirkulære nr. 4/1987 Registrering af asbest og AT-bekendtgørelse nr af 21. december 2004 om asbest og ændring af bekendtgørelse af 28.april Bygherre har følgende hovedpligter: Ødelagt eller beskadiget asbest skal registreres, indkapsles, forsegles eller fjernes i fornødent omfang. Indkapslet og forseglet asbest skal endvidere afmærkes. Projekt nr

21 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Reparatører og håndværkere m.fl. skal have udleveret en plan, der beskriver hvor der er konstateret asbest og mulig asbest, så arbejdet kan tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. Bygningens brugere/beboere skal orienteres om asbestregistreringens indhold, så der ved den daglige drift ikke sker en utilsigtet spredning af asbest fra de asbestholdige materialer. Hvis det inden arbejdets opstart vurderes, at der er risiko for at personalet bliver udsat for asbestfibre, kræves nogle særlige foranstaltninger og krav til personlige værnemidler. Bestemmelserne er nærmere beskrevet i AT-vejledning C.2.2. Indendørs arbejde med asbest skal anmeldes til Arbejdstilsynet inden opstart. 7.3 Asbest i bygningsaffald Al asbestholdigt affald skal forsegles og transporteres i lukkede containere til godkendt modtageplads. Asbestholdigt affald skal afleveres til en af kommunen anvist modtageplads. Projekt nr

22 8.0 RAPPORTENS ANVENDELSE STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Målet med den orienterende undersøgelse er, at belyse risikoen for hvorvidt det kan forventes, at der i de undersøgte bygninger og udenomsarealer forekommer miljøproblematiske stoffer i forhold til den eventuelle forestående nedrivning. Rapporten er ikke en komplet kortlægning af hverken bygninger eller udenomsarealer. Rapporten kan ikke anvendes som arbejdsbeskrivelse. Projekt nr

23 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Rapport signaturside GOLDER ASSOCIATES A/S Jan Nilsson Projektleder Charlotte Gudum Kvalitetsansvarlig Registered in Denmark at Maglebjergvej 6, 1. sal, DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark. CVR Golder, Golder Associates and the GA globe design are trademarks of Golder Associates Corporation. z:\projekt\2015\ stenløse rådhus\4 rapportering\rapport_stenløse rådhus_rev b.docx Projekt nr

24 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG BILAG A Plantegning Projekt nr

25 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG Stenløse Rådhus Annekset Geoteknisk boring Miljøboring Overfladeprøve Jord 02 B1 Formodet placering af l fyringsolietank B2 Jord 01 Jord 03 Annekset B3 Jord 04 Sten J01 Sten J02 Jord 05 Projekt nr

26 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG BILAG B Analyserapporter Projekt nr

27 Analyserapport Golder Associates A/S Identifikation Sagsnavn: Stenløse Rådhus Maglebjergvej 6, 1. Sagsnr.: Kgs. Lyngby Sagsbeh.: Jan Nilsson Att.: Jan Nilsson Udt.dato: Prøvetager: Jan Nilsson Prøver modtaget den: Rapport dato: Analyse påbegyndt den: Rapport nr.: Opbevaring før analyse På køl Antal prøver: 7 Bilag: 0 stk. Lab. nr Prøvetype Materiale Materiale Materiale Materiale Materiale Enhed Metode Emballage s s s s s Prøvetager Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Prøve ID Sten B01 Sten B02 Sten B03 Sten B04 Sten B05 Parameter Bly 2, <1,0 mg/kg DS259-ICP 1,0 +/- 14 % Cadmium 0,073 0,83 3,2 0,16 0,030 mg/kg DS259-ICP 0,020 +/- 14 % Chrom, total 48 2, mg/kg DS259-ICP 1,0 +/- 14 % Kobber ,9 7,9 mg/kg DS259-ICP 1,0 +/- 14 % Nikkel 19 1,9 7, mg/kg DS259-ICP 0,50 +/- 14 % Zink mg/kg DS259-ICP 1,5 +/- 14 % Kviksølv 4,8 <0,020 0,26 0,060 0,091 mg/kg DS259-FIMS 0,020 +/- 14 % Lab. nr Prøvetype Materiale Materiale Enhed Metode Emballage s s Prøvetager Rekvirent Rekvirent Prøve ID Sten B06 Sten B07 Usikkerhed Detektionsgrænse Detektionsgrænse Usikkerhed Parameter Bly mg/kg DS259-ICP 1,0 +/- 14 % Cadmium mg/kg DS259-ICP 0,020 +/- 14 % Chrom, total 6,3 6,9 mg/kg DS259-ICP 1,0 +/- 14 % Kobber 6,3 8,6 mg/kg DS259-ICP 1,0 +/- 14 % Nikkel 3,6 5,8 mg/kg DS259-ICP 0,50 +/- 14 % Zink mg/kg DS259-ICP 1,5 +/- 14 % Kviksølv 5,1 0,96 mg/kg DS259-FIMS 0,020 +/- 14 % Betegnelser: Ekspanderet usikkerhed, dækningsfaktor 2. Resultater på detektionsgrænseniveau er behæftet med en relativ større måleusikkerhed end generelt gældende. #: Symboliserer at alle komponenter der indgår i den pågældende sum, har en konc. mindre end den enkelte komponents detektionsgrænse. Emballage betegnelse: m (membranglas), r (rilsanpose), d (duogasbag), p (plastpose) og s (stanniol). * Ikke akkrediteret. Afvigelser/kommentar ved denne rapport: Ingen. Prøvningsresultaterne gælder kun for de prøvede emner/delmængder. Uden laboratoriets skriftlige tilladelse må rapporten kun gengives i sin helhed. Godkendt af Udarbejdet af Sjannie Madsen Laboratorieleder Helle Rasmussen Laborant Højvang Laboratorier A/S - Industri Vest Dianalund Tlf Fax Side 1 af 1

28 Skelstedet 5, Trørød DK Vedbæk (+45) ANALYSERAPPORT Golder Associates A/S Rekvirent Maglebjergvej Kongens Lyngby Att.: Jan Nilsson Sagsnavn/ref. Sags nr Vor Journal nr Antal prøver og typer Type Antal Type Antal Asbest materialeprøve 3 (DMA108) Dato for modtagelse Rapport version Version 1.0 Resultater - Asbest i materialeprøver Lab nr. Prøve navn Analyseret materiale(r) Asbest (ja/nej) Kommentar til prøvemateriale 1 Sten A01, Fliseklæber Flise med klæber Ja Klæber med anthofyllit 1-5% 2 Sten A02, Pulver Brunt pulver Ja Kiselgur med amosit 20-25% 3 Sten A03, Fliseklæber Flise med klæber Nej Klæber Metode DMA108 (Udført akkrediteret, Akk. nr. 549) Bemærkning Ved konstatering af asbest i en prøve skal arbejde med materialet betragtes som asbestarbejde uafhængig af asbest type og indhold og afskaffelse af materiale skal følge reglerne for asbestaffald. Ved inhomogene prøver (f.eks prøver af gulve der består af flere belægningslag) skal prøvetageren være opmærksom på om tilstrækkeligt prøvemateriale af hvert homogene lag/materiale er medtaget i prøven. Dette er f.eks. relevant ved gulvbelægnings-prøver hvor der er anvendt tynde bitumen-spartellag der erfaringsmæssigt kan indeholde asbest i små mængder. Akkrediteringen omfatter kun den kvalitative del af analysen. Bemærkning til grænseværdier: Hvis ikke andet er nævnt er de oplyste grænseværdier de værdier der anvendes i Københavns kommune. Andre kommuner kan anvende andre grænseværdier Venlig hilsen Kristoffer Kampmann Ansvar: Ved indleverede prøver til analyse er DMA kun ansvarlig for selve laboratorieanalysen af den enkelte prøve. Således har DMA ikke ansvar for prøveudtagningen, dvs. om prøven er repræsentativ for det specifikke materiale den er udtaget af eller om prøveantallet er tilstrækkeligt til at kunne drage konklusioner om materialetyperne i det område hvor prøven/prøverne er udtaget. DMA er heller ikke ansvarlig for de praktiske handlinger på byggepladsen som modtageren af analyseresultatet udfører som konsekvens af resultatet. Side 1 af 1

29 Analyserapport Rekvirent Golder Associates A/S Identifikation Sagsnavn: - Maglebjergvej 6, 1. Sagsnr.: Kgs. Lyngby Sagsbeh.: Jan Nilsson Att.: Jan Nilsson Udt.dato: Prøvetager: Jan Nillson Prøver modtaget den: Rapport dato: Analyse påbegyndt den: Rapport nr.: Opbevaring før analyse På køl Antal prøver: 8 Bilag: 0 stk. Lab. nr Prøvetype Jord Jord Jord Jord Jord Enhed Metode Emballage m/r m/r m/r m/r m/r Prøvetager Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Rekvirent Prøve ID Jord 01 Jord 02 Jord 03 Jord 04 Jord 05 Usikkerhed Detektionsgrænse Parameter Tørstof, TS % (w/w) DS204 mod 0,002 +/- 10 % Kulbrinter >C5-C10 <2,5 <2,5 <2,5 <2,5 <2,5 mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID 2,5 +/- 10 % Kulbrinter >C10-C15 <5,0 <5,0 <5,0 <5,0 <5,0 mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID 5,0 +/- 10 % Kulbrinter >C15-C20 9,8 <5,0 <5,0 <5,0 <5,0 mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID 5,0 +/- 10 % Kulbrinter >C20-C <20 <20 <20 mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID 20 +/- 10 % Totalkulbrinter >C5-C # # # mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID Benz(a)pyren 0,023 0,0059 0,032 0,050 0,041 mg/kg TS Reflab4(2),GC-MSD 0,0050 +/- 15 % Dibenz(a,h)anthracen <0,0050 <0,0050 0,0051 0,010 0,0059 mg/kg TS Reflab4(2),GC-MSD 0,0050 +/- 15 % Sum PAH (7 stk) 0,13 0,024 0,20 0,28 0,28 mg/kg TS Reflab4(2),GC-MSD +/- 15 % Bly 19 9, ,3 mg/kg TS DS259-ICP 1,0 +/- 14 % Cadmium 0,33 0,23 0,27 0,39 0,15 mg/kg TS DS259-ICP 0,020 +/- 14 % Chrom, total ,7 14 5,9 mg/kg TS DS259-ICP 1,0 +/- 14 % Kobber ,4 mg/kg TS DS259-ICP 1,0 +/- 14 % Nikkel ,7 12 4,7 mg/kg TS DS259-ICP 0,50 +/- 14 % Zink mg/kg TS DS259-ICP 1,5 +/- 14 % Betegnelser: Ekspanderet usikkerhed, dækningsfaktor 2. Resultater på detektionsgrænseniveau er behæftet med en relativ større måleusikkerhed end generelt gældende. #: Symboliserer at alle komponenter der indgår i den pågældende sum, har en konc. mindre end den enkelte komponents detektionsgrænse. Emballage betegnelse: m (membranglas), r (rilsanpose), d (duogasbag), p (plastpose). Afvigelser/kommentar ved denne rapport: Ingen (Efterflg. udtalelser i dette felt vedr. kulbrintetyper, hører ikke under laboratoriets akkreditering.) Ved metoden, totalkulbrinter - GC-FID, er der i prøverne konstateret flg. kulbrinter. Jord 01: Uidentificerede kulbrinter i intervallerne >C15-C20 og >C20-C35. Jord 02: Uidentificerede kulbrinter i intervallerne >C15-C20 og >C20-C35. Jord 03 : Ikke påvist totalkulbrinter. Jord 04: Ikke påvist totalkulbrinter. Jord 05: Ikke påvist totalkulbrinter. Prøvningsresultaterne gælder kun for de prøvede emner/delmængder. Uden laboratoriets skriftlige tilladelse må rapporten kun gengives i sin helhed. Godkendt af Udarbejdet af Sjannie Madsen Laboratorieleder Anja Daar Laborant Højvang Laboratorier A/S - Industri Vest Dianalund Tlf Fax Side 1 af 2

30 Rekvirent Golder Associates A/S Identifikation Sagsnavn: - Maglebjergvej 6, 1. Sagsnr.: Kgs. Lyngby Sagsbeh.: Jan Nilsson Att.: Jan Nilsson Udt.dato: Prøvetager: Jan Nillson Prøver modtaget den: Rapport dato: Analyse påbegyndt den: Rapport nr.: Opbevaring før analyse På køl Antal prøver: 8 Bilag: 0 stk. Lab. nr Prøvetype Jord Jord Jord Enhed Metode Emballage m/r m/r m/r Prøvetager Rekvirent Rekvirent Rekvirent Prøve ID Sten J01 Sten J02 B2 Dybde 2,5 m. 2,0 m. 3,0 m. Parameter Analyserapport Tørstof, TS % (w/w) DS204 mod 0,002 +/- 10 % Detektionsgrænse Usikkerhed Kulbrinter >C5-C10 <2,5 <2,5 11 mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID 2,5 +/- 10 % Kulbrinter >C10-C15 <5,0 <5,0 130 mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID 5,0 +/- 10 % Kulbrinter >C15-C20 <5,0 <5,0 120 mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID 5,0 +/- 10 % Kulbrinter >C20-C35 <20 <20 32 mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID 20 +/- 10 % Totalkulbrinter >C5-C35 # # 290 mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID Benzen <0,10 <0,10 <0,10 mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID 0,10 +/- 15 % Toluen <0,10 <0,10 <0,10 mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID 0,10 +/- 15 % Ethylbenzen <0,10 <0,10 <0,10 mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID 0,10 +/- 15 % m/p-xylen <0,10 <0,10 <0,10 mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID 0,10 +/- 15 % o-xylen <0,10 <0,10 <0,10 mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID 0,10 +/- 15 % Sum BTEX # # # mg/kg TS Reflab1:2010 GC-FID +/- 15 % Betegnelser: Ekspanderet usikkerhed, dækningsfaktor 2. Resultater på detektionsgrænseniveau er behæftet med en relativ større måleusikkerhed end generelt gældende. #: Symboliserer at alle komponenter der indgår i den pågældende sum, har en konc. mindre end den enkelte komponents detektionsgrænse. Emballage betegnelse: m (membranglas), r (rilsanpose), d (duogasbag), p (plastpose). Afvigelser/kommentar ved denne rapport: BTEX udført ved GC-FID: Enkeltkomponenterne kvalificeres udelukkende gennem retentionstiderne og ved analyse på én kolonne. (Efterflg. udtalelser i dette felt vedr. kulbrintetyper, hører ikke under laboratoriets akkreditering.) Ved metoden, totalkulbrinter - GC-FID, er der i prøverne konstateret flg. kulbrinter. Sten J01: Ikke påvist totalkulbrinter. Sten J02: Ikke påvist totalkulbrinter. B2: Kulbrinter i intervallerne >C5- C10, >C10-C15, >C15-C20 og >C20-C35 svarende til diesel-/fyringsolie. Prøvningsresultaterne gælder kun for de prøvede emner/delmængder. Uden laboratoriets skriftlige tilladelse må rapporten kun gengives i sin helhed. Godkendt af Udarbejdet af Sjannie Madsen Laboratorieleder Anja Daar Laborant Højvang Laboratorier A/S - Industri Vest Dianalund Tlf Fax Side 2 af 2

31 STENLØSE RÅDHUS - ORIENTERENDE BYGNINGSMILJØ- OG BILAG C Geoteknisk rapport Projekt nr

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41 Golder Associates A/S Maglebjergvej 6, 1. DK 2800 Kgs. Lyngby Denmark T: