Figur 3 Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2012

Transkript

1 Befolkning og valg Figur 1 Befolkningen 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 Mio. 4, Befolkning og befolkningsfremskrivning Befolkningens størrelse Siden starten af 1970'erne har der boet over 5 millioner indbyggere i Danmark. Befolkningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 1970 og var 1. januar 2012 på 5,6 mio. I begyndelsen af 1980'erne var befolkningstallet dog faldende på grund af meget lave fødselstal. Kvinderne er i overtal Selvom der hvert år bliver født flere drenge end piger, lever der flere kvinder end mænd i Danmark (50,4 pct. er kvinder). Det skyldes, at mænd dør tidligere end kvinder. I alle aldre op til midten af 50 erne, med undtagelse af 36-årige, er der flest mænd, men herefter kommer kvinderne i flertal. I alderen år er der fire gange så mange kvinder som mænd. Flere fødte end døde Befolkningens udvikling afhænger af fire typer hændelser: fødsler, dødsfald, indvandringer og udvandringer. De seneste års befolkningstilvækst er et resultat af dels en positiv naturlig tilvækst (fødte døde) og dels en positiv nettoindvandring (indvandrede udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvandrede end udvandrede. Figur 2 Befolkningens udvikling 80 Tusinde personer Fødte Døde Indvandrede Udvandrede Vi bliver ældre og ældre Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark var 40,5 år 1. januar For mænd var den 39,6 år, og for kvinder var den 41,5 år. Går man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen 3,8 år lavere (36,7 år i alt, 35,5 år for mænd og 38,0 år for kvinder). Statistisk Årbog

2 Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at antallet af ældre over 80 år er vokset med 62 pct. i dette tidsrum, og at de største fødselsårgange fra midten af 1940'erne nu er kommet op i årene. Endvidere skyldes det, at de store årgange fra midten af 1960'erne også bliver ældre og erstattet af mindre årgange. Figur 3 Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2012 Mænd Kvinder Ugift Gift / separeret Fraskilt Enkestand Figur 4 Personer på 100 år + 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Tusinde Mænd Kvinder og frdk111 Tusinde personer Flere er over 100 år Antallet af personer på 100 år og derover har været voksende de seneste år. 1. januar 2012 var der 924 personer (771 kvinder og 153 mænd) på 100 år og derover. I 1980 var der kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) på 100 år eller ældre. Der er altså sket hen mod en seksdobling i løbet af 30 år. Den demografiske forsørgerbyrde Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem det vil sige dem, der er i den erhvervsaktive alder. Forsørgerbyrden vokser de kommende år Hvis den erhvervsaktive alder sættes til år, kan forsørgerbyrden i 2012 beregnes til 0,91. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er der 91 personer, der skal forsørges. Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra 2011, vil forsørgerbyrden vokse til 0,95 i år 2020 og til 1,07 i år I 1970'erne var forsørgerbyrden højere end nu, i gennemsnit på 0,94. I slutningen af 1990'erne var den nede på 0,76. I årene fremover er der altså flere, der skal forsørges, da der bliver flere og flere ældre. 18 Statistisk Årbog 2012

3 Stor forskel i befolkningstilvæksten i kommunerne De danske kommuner vil i de kommende årtier opleve forskellige udvikling i befolkningstilvækst. Kommuner i Østjylland, Østsjælland og Aalborg Kommune vil opleve den største fremgang i indbyggertallet, mens kommuner i Nordsjælland og det øvrige Jylland, delvist vil opleve tilbagegang i befolkningstilvæksten. Befolkningsfremskrivningen er baseret på en beregning af fødsler, dødsfald, flytninger mellem kommuner og en række antagelser om den fremtidige udvikling. Man bør derfor tolke fremskrivningens resultater med forsigtighed. Figur 5 Befolkningsfremskrivning i kommunerne. Udvikling fra 2011 til 2031 Befolkningstilvækst 10 pct ,9 pct. 0-4,9 pct. -4,9-0 pct. Under -5 pct. Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) 2 Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere 1. januar 2012 udgjorde indvandrere og efterkommere 10,4 pct. af den samlede befolkning ( personer) 7,9 pct. er indvandrere, og 2,5 pct. er efterkommere. 54 pct. af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk land. I alt repræsenterer de 198 forskellige lande. Den største gruppe har baggrund i Tyrkiet, nemlig personer eller 10,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Nummer to og tre på listen er Polen og Tyskland, der hver har omkring indvandrere og efterkommere i Danmark. Statistisk Årbog

4 Figur 6 Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland. 1. januar Tusinde personer Efterkommere Indvandrere Tyrkiet Polen Tyskland Irak Libanon Bosnien- Hercegovina Pakistan Somalia Jugoslavien (eks.) Norge Iran Sverige Afghanistan Vietnam Storbritannien 3 Fødsler og adoptioner Hvor mange børn bliver der født? Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de sidste ti år ligget på i gennemsnit om året. Det svarer til 175 om dagen. I 2011 er antallet faldet til Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder, der er i den fødedygtige alder, og hvor mange børn, kvinderne får. Den samlede fertilitet, det vil sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn, kvinderne får, var i Danmark i 2011 på 1,76 børn. For at befolkningen skal reproducere sig selv, kræves med det nuværende dødelighedsniveau en fertilitet på 2,12. Igennem 1950'erne og det meste af 1960'erne lå fertiliteten over dette niveau. Fra sidst i 1960'erne faldt fertiliteten og nåede det laveste niveau i 1983 med 1,38. Derefter har fertiliteten været stigende. Figur 7 Fertilitet i europæiske lande ,4 2,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Island Irland Frankrig Sverige Norge Storbritannien Finland Belgien Nederlandene Danmark Estland Luxembourg Slovenien Litauen Cypern Grækenland Schweiz Tjekkiet Bulgarien Østrig Italien Liecthenstein Slovakiet Tyskland Spanien Polen Malta Rumænien Portugal Ungarn Letland Kilde: Eurostat 20 Statistisk Årbog 2012

5 Mødrene bliver stadig ældre Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de får børn. I 2011 var gennemsnitsalderen for de fødende kvinder 30,7 år. Denne udvikling har været særlig kraftig siden 1970, da de fødende i gennemsnit kun var 26,7 år. Gennemsnitsalderen for kvinder, der føder deres første barn, var 29,1 år i Høj fertilitet i Danmark i forhold til EU-gennemsnit Danmark er blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2010 havde Island den højeste fertilitet (2,20), mens Letland havde den laveste (1,17). Danmark lå på 1,76. 4 Dødsfald og middellevetid Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder I alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd, undtagen i nogle få aldersklasser i barneårene, hvor meget få dør. De har altså en såkaldt overdødelighed i forhold til kvinder. Størst er overdødeligheden i aldersgruppen årige, hvor mændenes dødelighed er mellem to og seks gange så stor som kvindernes. De fleste af os passerer de 75 år Antallet af døde i Danmark har i de senere år ligget på omkring personer om året. I 2011 var antallet på pct. af dødsfaldene finder sted i aldersgruppen over 60 år og 49 pct. i aldersgruppen over 80 år. Et mål for befolkningens sundhed Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, personerne lever i, hvis man tager udgangspunkt i de seneste tal for dødshyppigheder i alle aldersklasser. De seneste middellevetider er beregnet til 77,3 år for mænd og 81,6 år for kvinder. Figur 8 Middellevetid i udvalgte lande Alder Mænd Kvinder Schweiz Island Sverige Norge Danmark Finland Kroatien Bulgarien Letland Litauen Spanien Frankrig Island Sverige Finland Norge Danmark Bulgarien Rumænien Makedonien Kilde: Eurostat Statistisk Årbog

6 Danskerne lever kortere end andre europæere Udviklingen i middellevetiden har i en årrække ikke været så gunstig i Danmark som i mange andre lande. Det er især hos kvinderne, at der har været en tendens til stagnerende middellevetid. Figur 9 Selvmord Antal personer Kvinder Mænd og fod507 Danmark var i 1960'erne blandt de lande i verden, som havde de højeste middellevetider, men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. I de seneste år er der igen god stigning i middellevetiderne. I løbet af de seneste ti år er middellevetiden for mænd øget med 2,8 år og for kvinder med 2,5 år. En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største dødsårsager. 50 pct. af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. Antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere år. Færre selvmord Antallet af selvmord har været nedadgående i mange år, og den seneste opgørelse viser 562 selvmord i 2010, hvilket svarer til 1,0 pct. af alle dødsfald. Selvmord forekommer mere end dobbelt så ofte blandt mænd som blandt kvinder. 5 Husstande, familier og børn Vi gifter os senere Den måde, vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 30 år. Samlivsformerne har ændret sig, men ægteskabet er stadig den dominerende samlivsform, idet 77 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er imidlertid faldende, især for yngre personer. I 1980 var 66 pct. af de 30-årige gift og boede sammen med ægtefællen. I 2012 er andelen faldet til 32 pct. Sideløbende hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse steget for kvinder fra 24,8 år til 32,4 år og for mænd fra 27,5 år til 34,8 år i løbet af perioden I 2009 faldt disse gennemsnitsaldre en smule, og det ser ud til, at der er en opbremsning i den uafbrudte stigning, som har forløbet siden midten af 1960 erne. men lever alligevel i parforhold Når personerne bliver ældre, inden de gifter sig, betyder det ikke, at de venter med at danne par. Det betyder derimod, at det bliver mere almindeligt, at par lever sammen i nogen tid, inden de gifter sig. Det gør sig især gældende for de yngre. Mange lever ikke i parforhold Mere end en tredjedel, 36,2 pct., af alle de personer, der enten er over 25 år, eller som er år og ikke bor hos forældrene, lever som enlige, dvs. ikke i parforhold, og 54 pct. af dem er kvinder. Af de enlige bor 80 pct. af kvinderne og 95 pct. af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som ofte er deres børn. 22 Statistisk Årbog 2012

7 Figur 10 Voksne personers familietype Tusinde personer Ægteskab Enlige Andre partyper Figur 11 Vielser og skilsmisser Pr indbyggere Vielser Skilsmisser Vielser og skilsmisser Færre vielser Danskernes ægteskabelige forhold er forandret væsentligt gennem de sidste 100 år. Antallet af skilsmisser var især højt i sidste del af 1900-tallet, og i samme periode blev færre viet. Lavpunktet for vielser blev nået i 1982 med vielser, hvorefter niveauet steg og havde efter 1999 stabiliseret sig på ca vielser årligt. Fra 2009 faldt antallet af vielser markant og i 2011 blev par viet. og flere skilsmisser Skilsmisseantallet steg gennem 1900-tallet og nåede i 1990 erne et årligt gennemsnit på , og i det følgende årti kom det op på knapt i årligt gennemsnit. Der kan være mange årsager til, at der er blevet flere skilsmisser. I tidens løb har der fx været en række politiske tiltag, der har gjort det nemmere at blive separeret og skilt. Ved de lovændringer, hvor separationsperioden er blevet sat ned, blev der alene af denne grund midlertidigt flere skilsmisser. Samtidig er den enkelte dansker blevet langt mere økonomisk uafhængig, og det har derfor ikke som tidligere været nødvendigt at gifte sig eller forblive i ægteskab for at få en nogenlunde god levestandard. Den økonomiske uafhængighed blev også hjulpet godt på vej af, at kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet i 1970'erne. Flest skilsmisser efter 3-8 års ægteskab Halvdelen af alle skilsmisser sker inden for de første elleve år af ægteskabet. Hyppigst sker skilsmissen efter 3-8 års ægteskab. Mens 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var blevet opløst ved skilsmisse inden 25 års ægteskab, var det tilfældet for 38 pct. af ægteskaberne fra Statistisk Årbog

8 Figur 12 Skilsmisser efter ægteskabets varighed Varighed (år) 7 Flytninger Hver syvende person flyttede i 2011 I 2011 blev der registreret lidt mere end indenlandske flytninger. Hver syvende person flyttede i løbet af året. 34 pct. af de registrerede flytninger i 2011 gik over kommunegrænser. Vandringer til og fra udlandet Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som Sverige og Tyskland. Indvandring opfattes normalt som indvandring af udenlandske statsborgere, men danskere kan også indvandre. I 2011 var 30 pct. af alle indvandrede danske statsborgere, som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere eller længere tid, eller som er født af danske forældre i udlandet. Figur 13 Ind- og udvandringer af danske og udenlandske statsborgere Tusinde personer Indvandringer Tusinde personer Udvandringer Danske statsborgere Danske statsborgere 20 Udenlandske statsborgere 10 Udenlandske statsborgere van222, van21a, van22a, van1aar og van2aar 24 Statistisk Årbog 2012

9 Danskerne udvandrer og genindvandrer Ser man på udvandringen fra Danmark i 2011, er 46 pct. danske statsborgere. Der er især tale om personer, der for en periode rejser til udlandet for at studere eller arbejde. De fleste optræder således på et senere tidspunkt som indvandrere. Flere indvandrer fra fjerne lande De udenlandske statsborgere, der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I 1980'erne og 1990'erne kom en stor del af indvandrerne fortsat fra disse lande, men som noget nyt sås en stigende indvandring fra asiatiske lande som fx Iran, Irak og Afghanistan samt afrikanske lande som Somalia og Etiopien. Der var i stor udstrækning tale om flygtninge og deres familier, som havde fået opholdstilladelse i Danmark. I det seneste tiår har den største indvandring været af statsborgere fra Polen. 8 Navne Jens og Anne er de mest udbredte fornavne I Danmark er de mest udbredte fornavne for mænd Jens og Peter. Det hed hhv og personer 1. januar 2012, hvilket svarer til 18 pr mænd. Anne og Kirsten lå med og personer nummer et og to på listen for kvinder, svarende til 17 og 16 pr kvinder. Flest danskere hedder Jensen, Nielsen og Hansen til efternavn og danskere hedder hhv. Jensen og Nielsen til efternavn. Lidt mindre udbredt er Hansen, som danskere har som efternavn. Tilsammen dækker disse navne en syvendedel af befolkningen. Derefter følger en række gammelkendte navne som Pedersen, Andersen, Christensen, Larsen og Sørensen. Disse dækker tilsammen 12 pct. af befolkningen. William og Isabella er de mest populære fornavne til nyfødte I 2010 var William det mest populære navn til nyfødte drenge og blev givet til 25 ud af drenge. Også Noah og Lucas var populære med hhv. 22 og 19 ud af drenge. Hos pigerne fik 22 ud af nyfødte navnet Isabella. Ida og Anna var nummer to og tre med hhv. 21 og 19 pr nyfødte piger. Navne til nyfødte skifter hurtigt i popularitet. Meget få forældre kaldte deres børn William fra 1985 til 1995, men derefter accelererede brugen af navnet frem til i dag. Brugen af Isabella har haft samme forløb. Isabella og William topper for første gang listen. 9 Valg Der offentliggøres statistik over en række forskellige valg: folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd (tidligere amtsråd), valg til Europa- Parlamentet og menighedsrådsvalg. Derudover foretages opgørelser over folkeafstemninger. Valg til Folketinget afholdes senest fire år efter det foregående folketingsvalg. Den politiske situation kan give anledning til meget kortere mellemrum. Der vælges i alt 175 medlemmer i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Siden 1970 har der været udskrevet 16 valg til Folketinget. I 1970'erne var der fem folketingsvalg, et hvert andet år. I 1980'erne var der fire valg og i 1990'erne tre Statistisk Årbog

10 valg. I 00 erne var der tre valg i 2001, 2005 og Det seneste folketingsvalg var i Opstillede og valgte partier Ved seneste folketingsvalg var der opstillet ni partier i Danmark, hvoraf de otte opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun ni kom ind i Folketinget. Stemmeprocenten Stemmeprocenten ved de første fire folketingsvalg i 1970'erne var over 87 pct. Senere valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 1990 på 82,8 pct. Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 87,7. Stemmeprocenten ved de danske folketingsvalg ligger højere end ved de fleste europæiske landes valg til nationale parlamenter. Figur 14 Mandatfordelingen ved de to seneste folketingsvalg Antal mandater Radikale Venstre Socialdemokratiet Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Liberal Alliance Dansk Folkeparti Venstre Enhedslisten Tabel 51 Valg til Europa-Parlamentet Valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert femte år. Det seneste valg var i Danmark vælger 13 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved europaparlamentsvalg er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg, der foregik samtidig med afstemning om ændring af tronfølgeloven, var stemmeprocenten 59,5. Ni partier opstillede, og seks af dem blev repræsenteret. Af de valgte 13 kandidater var 6 kvinder. Folkeafstemninger Der er siden 1920 afholdt 15 folkeafstemninger samt to vejledende folkeafstemninger. Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (1920, 1939 og 1953), og fem har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978). Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til EF senere EU (1972, 1992, 1993, 1998 og 2000). Én afstemning i 1963 vedrørte erhvervelse af landbrug og naturfredning. En folkeafstemning i 2009 vedrørte tronfølgeloven. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne har svinget en del. Den højeste stemmeprocent (90,1) var i 1972 ved afstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF. 26 Statistisk Årbog 2012

11 Tabel 7 Folketal i landsdele 1. januar Hovedstaden 1 Øerne (uden Hovedstaden) Jylland I alt Årlig tilvækst i pct. Befolkningstæthed pr. km , ,30 21, ,74 23, ,86 33, ,97 36, ,37 41, ,10 45, ,03 50, ,03 55, ,16 62, ,26 70, ,26 79, , ,96 82, ,83 89, ,14 99, ,71 106, ,77 114, ,21 118, ,11 119, ,31 123, ,26 125, ,30 125, ,36 126, ,53 127, ,65 127, ,42 128, ,47 129, ,36 130,1 Anm.: Folketallene efter omfatter det for Danmark ved Versaillestraktaten af 28. juni 1919 fastsatte område, mens tallene for de tidligere år gælder det for Danmark ved fredstraktaten af 30. oktober 1864 fastsatte område. 1 København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Frederiksberg og Gentofte Kommuner er først medregnet til Hovedstaden fra henholdsvis 1860 og Ekskl. Sønderjylland. Nye tal forventes offentliggjort februar Tabel 8 Folketal i byer og landdistrikter 1. januar indbyggere Hele landet Hovedstadsområdet Byer i øvrigt med: Over indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere Landdistrikter Ikke-placerbar bopæl I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. Nye tal forventes offentliggjort april Statistisk Årbog

12 Tabel 9 Folketal, fødte, døde, ind- og udvandrede Beregnet folketal 1. juli Levendefødte Døde Tilflyttede fra udlandet Fraflyttede til udlandet Levendefødte Døde Døde u. 1 år i pct. af levendefødte tusinde pr. tusinde indbyggere pct. 1851/60 gns ,4 20,6 13,0 1861/70 gns ,7 19,9 13,1 1871/80 gns ,4 19,4 13,3 1881/90 gns ,9 18,5 13,4 1891/00 gns ,2 17,4 13,4 1901/10 gns ,6 14,2 11,4 1911/20 gns ,9 13,0 9,4 1921/30 gns ,8 11,2 8,2 1931/40 gns ,9 10,7 6,6 1941/50 gns ,0 9,7 4,3 1951/60 gns ,1 9,1 2,5 1961/70 gns ,6 9,8 1,8 1971/80 gns ,3 10,3 1,0 1981/90 gns ,9 11,3 0, ,5 11,6 0, ,1 11,8 0, ,0 12,1 0, ,4 11,7 0, ,3 12,1 0, ,9 11,6 0, ,8 11,3 0, ,5 11,0 0, ,4 11,1 0, ,6 10,9 0,5 1991/2000 gns ,9 11,5 0, ,2 10,9 0, ,9 10,9 0, ,0 10,7 0, ,0 10,3 0, ,9 10,1 0, ,0 10,2 0, ,8 10,2 0, ,8 9,9 0, ,4 9,9 0, ,5 9,8 0, ,6 9,4 0,4 1 For de enkelte år, se Statistisk Årbog 1922, der kan downloades online på 2 Folketal 1. juli. Nye tal forventes offentliggjort februar og hisb3 28 Statistisk Årbog 2012

13 Tabel 10 Folketal fordelt efter køn og alder januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog

14 Tabel 11 Folketal i byer med over indbyggere Kommunekode Folketal 1. januar Kommunekode Folketal 1. januar Hele landet Odder Hovedstadsområdet Hedehusene Øvrige byer 766 Hedensted Aarhus Haslev Odense Struer Aalborg Lystrup Esbjerg Jyllinge Randers Ringkøbing Kolding Grindsted Horsens Humlebæk Vejle Vejen Roskilde Nykøbing M Herning Sæby Helsingør Hundested Hørsholm Fredensborg Silkeborg Skagen Næstved Ribe Fredericia Aars Viborg Hadsten Køge Nivå Holstebro Galten Taastrup Helsinge Slagelse Sorø Hillerød Skjern Sønderborg Tønder Holbæk Vojens Svendborg Ebeltoft Hjørring Bjerringbro Frederikshavn Hinnerup Nørresundby Faaborg Ringsted Lemvig Haderslev Hørning Ølstykke-Stenløse Bramming Skive Brande Birkerød Hammel Smørumnedre Støvring Farum Svenstrup Skanderborg Slangerup Nyborg Løgten Nykøbing F Nordborg Kalundborg Gilleleje Lillerød Skælskør Aabenraa Billund Frederikssund Hirtshals Solrød Strand Rødekro Ikast Assens Middelfart Maribo Korsør Kerteminde Grenaa Munkebo Rønne Ry Varde Ringe Nakskov Hellebæk Thisted Aabybro Værløse Hornslet Frederiksværk Hornbæk-Dronningmølle Brønderslev Nykøbing S Hobro Vamdrup Dragør Nibe Vordingborg Tune Anm.: Kommunekoderne kan bruges til at finde den kommune, byerne ligger i. 1 Er fordelt på flere kommuner. Kommunekoden, hvor flest bor er angivet. Nye tal forventes offentliggjort april Statistisk Årbog 2012

15 Tabel 12 (side 1 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Hele landet ,1 Region Sjælland ,3 Region Hovedstaden ,4 Østsjælland ,7 253 Greve ,7 Københavns by ,7 259 Køge ,4 101 København ,1 265 Roskilde ,3 147 Frederiksberg ,2 269 Solrød ,6 155 Dragør ,2 350 Lejre ,5 185 Tårnby ,5 Vest- og Sydsjælland ,7 Københavns omegn ,3 306 Odsherred ,2 151 Ballerup ,9 316 Holbæk ,2 153 Brøndby ,0 320 Faxe ,7 157 Gentofte ,3 326 Kalundborg ,5 159 Gladsaxe ,6 329 Ringsted ,5 161 Glostrup ,8 330 Slagelse ,1 163 Herlev ,0 336 Stevns ,4 165 Albertslund ,0 340 Sorø ,3 167 Hvidovre ,0 360 Lolland ,3 169 Høje-Taastrup ,3 370 Næstved ,8 173 Lyngby-Taarbæk ,4 376 Guldborgsund ,8 175 Rødovre ,2 390 Vordingborg ,9 183 Ishøj ,8 187 Vallensbæk ,2 Region Syddanmark ,0 Nordsjælland ,4 Fyn ,5 190 Furesø ,3 410 Middelfart ,9 201 Allerød ,2 420 Assens ,1 210 Fredensborg ,9 430 Faaborg-Midtfyn ,5 217 Helsingør ,2 440 Kerteminde ,6 219 Hillerød ,3 450 Nyborg ,8 223 Hørsholm ,4 461 Odense ,8 230 Rudersdal ,3 479 Svendborg ,9 240 Egedal ,4 480 Nordfyns ,8 250 Frederikssund ,5 482 Langeland ,3 260 Halsnæs ,4 492 Ærø ,7 270 Gribskov ,3 Sydjylland ,6 Bornholm ,4 510 Haderslev ,9 400 Bornholm ,2 530 Billund ,5 411 Christiansø Sønderborg ,2 550 Tønder ,5 561 Esbjerg ,8 563 Fanø ,5 573 Varde ,5 575 Vejen ,6 580 Aabenraa ,4 607 Fredericia ,7 621 Kolding ,3 630 Vejle ,0 Anm.: Nogle byer er delt på to kommuner. Folketallet er tildelt den kommune, der har flest indbyggere. 1 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder henregnes tillige hovedstadsområdet. 2 Ved befolkningstæthed forstås folketal pr. km 2. Nye tal forventes offentliggjort april og bef44 Statistisk Årbog

16 Tabel 12 (side 2 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Region Midtjylland ,4 Region Nordjylland ,7 Østjylland ,7 Nordjylland ,7 615 Horsens ,8 773 Morsø ,6 706 Syddjurs ,6 787 Thisted ,0 707 Norddjurs ,5 810 Brønderslev ,5 710 Favrskov ,2 813 Frederikshavn ,0 727 Odder ,3 820 Vesthimmerlands ,8 730 Randers ,1 825 Læsø ,0 740 Silkeborg ,0 840 Rebild ,5 741 Samsø ,3 846 Mariagerfjord ,1 746 Skanderborg ,2 849 Jammerbugt ,7 751 Aarhus ,4 851 Aalborg ,9 766 Hedensted ,5 860 Hjørring ,5 Vestjylland ,6 657 Herning ,3 661 Holstebro ,1 665 Lemvig ,5 671 Struer ,8 756 Ikast-Brande ,4 760 Ringkøbing-Skjern ,4 779 Skive ,7 791 Viborg ,6 Tabel 13 Ændringer i regionernes folketal Folketal Levendefødte Døde Nettotilflytning fra indland Nettotilflytning fra udland Tilvækst 1 Folketal I alt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Inkl. korrektioner som omfatter forsvundne og genfundne personer og desuden en afstemningspost. Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2012

17 Tabel 14 Udenlandske statsborgere fordelt efter statsborgerskab Mænd Kvinder I alt 1. januar 0-14 år år 65 år + I alt 0-14 år år 65 år + I alt 0-14 år år 65 år + I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Kosovo Makedonien Norge Rusland Schweiz Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Kina Libanon Myanmar Nepal Pakistan Syrien Sri Lanka Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien Statsløse og uoplyst Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog

18 Tabel 15 Indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland Indvandrere Efterkommere I alt 1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Makedonien Norge Rusland Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Egypten Ghana Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Jordan Kina Libanon Pakistan Sri Lanka Syrien Thailand Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Anm.: De fleste udenlandske statsborgere er medregnet i det samlede antal indvandrere og efterkommere. Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2012

19 Tabel 16 Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Danmark Antal Levendefødte Døde Indvandring Udvandring Naturalisationer Nettotilvækst Korrektioner Antal I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Kosovo Makedonien Norge Rusland Schweiz Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Marokko Somalia Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Kina Libanon Myanmar Nepal Pakistan Sri Lanka Syrien Thailand Vietnam Oceanien Heraf: Australien Statsløse og uoplyst Nye tal forventes offentliggjort februar van1aar, van2aar og dkstat Statistisk Årbog

20 Tabel 17 Personer der har skiftet til dansk statsborgerskab Mænd Kvinder I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Litauen Polen Rumænien Storbritannien Sverige Tyskland Øvrige Europa Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien (eks.) Kosovo Norge Rusland Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Burundi Etiopien Marokko Rwanda Somalia Sudan Sydafrika Nordamerika Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Jordan Kina Libanon Pakistan Sri Lanka Thailand Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2012

21 Tabel 18 Befolkningsfremskrivning for Danmark, bevægelserne Levendefødte Døde Indvandring Udvandring Befolkningstilvækst Procentvis befolkningstilvækst 0,34 0,31 0,33 0,33 0,27 0,21 0,17 0,16 0,18 Anm.: Fremskrivningen er baseret på en række forudsætninger, der kan læses i Statistiske Efterretninger nr. 2011:5. Nye tal forventes offentliggjort maj Tabel 19 Befolkningsfremskrivning på femårs aldersklasser I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Anm.: Fremskrivningen er baseret på en række forudsætninger, der kan læses i Statistiske Efterretninger nr. 2011:5. Nye tal forventes offentliggjort maj Tabel 20 Befolkningsfremskrivning fordelt efter herkomst og landegruppe I alt Vestlige lande: Indvandrere Efterkommere Ikke-vestlige lande: Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse Anm.: Fremskrivningen er baseret på en række forudsætninger, der kan læses i Statistiske Efterretninger nr. 2011:5. Nye tal forventes offentliggjort maj Statistisk Årbog

22 Tabel 21 Ind- og udvandring fordelt efter statsborgerskab og land Danske statsborgere Udenlandske statsborgere I alt Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede I alt Færøerne Grønland Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU-lande Heraf: Belgien Bulgarien Finland Frankrig Grækenland Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Slovakiet Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig Øvrige Europa Heraf: Island Norge Rusland Schweiz Tyrkiet Ukraine Afrika Nordamerika Heraf: Canada USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Iran Japan Kina Nepal Pakistan Singapore Syrien Thailand Oceanien Heraf: Australien Statsløse og uoplyst Anm.: Inkl. vandringer til og fra Færøerne og Grønland. Grønland er her af praktiske grunde indplaceret for sig selv og ikke under Nordamerika. Nye tal forventes offentliggjort februar og van2aar 38 Statistisk Årbog 2012

23 Tabel 22 Opholdstilladelser givet i Danmark * I alt I asylsager Flygtningestatus Heraf: Konventionsstatus De facto-status Kvoteflygtninge Andet grundlag Heraf: Humanitær opholdstilladelse Familiesammenføring Ægtefæller og samlevende Mindreårige børn Andre familiemedlemmer EF/EØS-beviser Tilladelser til arbejde Tilladelser til uddannelse Øvrige grunde Andre opholdstilladelser Arbejdstilladelser Tilladelser til uddannelse Øvrige grunde Anm.: Konventionsflygtninge skal opfylde de betingelser, der er opstillet i FN's Flygtningekonvention for, hvornår en person er flygtning. De facto flygtninge opfylder ikke betingelserne i FN's Flygtningekonvention, men kan få asyl efter de danske asylregler af "andre lignende eller i øvrigt tungtvejende" grunde. Kvoteflygtninge inviteres til landet via aftale med UNHCR. Tallene for familiesammenføringer indeholder ikke tilladelser til børn født i Danmark. Kilde: Udlændingeservice Nye tal forventes offentliggjort maj og van7 Tabel 23 Indenlandske flytninger Flytninger mellem kommuner Flytninger inden for kommuner Samtlige indenlandske flytninger Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Nye tal forventes offentliggjort februar og fly66 Statistisk Årbog

24 Tabel 24 Gennemsnitsaldre i befolkningen Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt alder i år Alle 38,1 40,4 39,3 39,6 41,5 40,5 Ugift, 18 år + 33,4 32,6 33,0 34,6 33,3 34,0 Gift / separeret 52,8 50,1 51,4 55,1 52,6 53,9 Enke / enkemand 74,2 75,5 75,3 75,5 76,9 76,6 Fraskilt 53,2 53,7 53,5 55,6 56,0 55,9 Registreret partnerskab 45,9 43,1 44,8 49,5 44,8 47,1 Længstlevende af to partnere 54,9 58,9 55,6 61,3 63,8 62,0 Ophævet partnerskab 41,2 41,0 41,1 47,2 44,7 45,8 Personer med dansk oprindelse 38,6 41,1 39,8 40,2 42,3 41,2 Indvandrere 37,7 39,1 38,4 39,9 40,5 40,2 Efterkommere 11,9 11,9 11,9 15,0 15,0 15,0 Nye tal forventes offentliggjort februar Tabel 25 Fertilitets- og reproduktionstal Antal levendefødte pr. tusinde kvinder Summarisk fertilitetskvotient 11,2 12,3 13,3 12,6 11,9 11,4 10,6 Generel fertilitetskvotient 46,8 48,5 53,8 53,5 52,0 50,5 46,8 Samlet fertilitet Bruttoreproduktion Nettoreproduktion Anm.: Fertilitet omhandler fødsler af levendefødte børn. Nye tal forventes offentliggjort februar og fod3 Tabel 26 Gennemsnitsalder for fødende kvinder Gennemsnitsalder for førstegangsfødende kvinder 23,1 23,7 24,6 26,4 28,1 28,9 29,1... Gennemsnitsalder for alle fødende kvinder 27,0 26,7 26,8 28,5 29,7 30,2 30,6 30,7 Nye tal forventes offentliggjort februar Tabel 27 Aldersbetingede fertilitetskvotienter pr. tusinde kvinder år 16,8 9,1 8,3 7,8 5,8 5,1 4, år 101,7 71,4 61,6 51,7 43,4 43,2 39, år 117,9 134,8 139,1 128,3 125,2 122,9 113, år 54,6 86,9 108,5 116,7 127,1 134,5 127, år 15,7 27,3 38,5 43,0 50,5 58,9 55, år 2,4 3,9 5,3 6,7 8,1 10,0 10, år 0,1 0,1 0,2 0,2 0,3 0,5 0,5 Anm.: Fertilitet omhandler fødsler af levendefødte børn. Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2012

25 Tabel 28 Adoptioner I alt Heraf: I alt Heraf: Drenge Piger Drenge Piger I alt Danmark Født i udlandet Heraf: Etiopien Kina Sydafrika Vietnam Thailand Colombia Sydkorea Indien Nigeria Der er i 2008 fire børn, der ikke har oplysninger om køn. Disse indgår derfor kun i totalen. Nye tal forventes offentliggjort december Tabel 29 Legale aborter efter kvindens alder Antal legale aborter I alt år år år år år år år pr kvinder Aldersbetingede abortkvotienter I alt 23,7 19,0 15,6 15,7 13,4 12,5 12,4 13, år 25,0 22,1 16,3 17,3 14,6 14,3 16,0 15, år 32,5 29,4 28,8 30,2 22,2 19,8 21,3 25, år 32,0 25,0 22,3 25,4 21,0 18,1 17,4 19, år 30,8 22,2 17,4 18,3 18,6 17,8 16,6 17, år 24,3 17,8 13,3 12,2 12,3 12,6 13,1 13, år 11,5 8,9 6,7 5,3 4,7 4,8 5,2 5, år 1,0 1,0 1,0 0,8 0,5 0,5 0,5 0,5 Samlet abortkvotient Kilde: Sundhedsstyrelsen Nye tal forventes offentliggjort december 2012 Statistisk Årbog

26 Tabel 30 Dødelighedstavle Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middel- Over- Alders- Middellevende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 levende klassens levetid 2 døds- døds- døds- dødshyppig- hyppig- hyppig- hyppighed 1 hed 1 hed 1 hed 1 mænd kvinder mænd kvinder 0 år , ,6 50 år , ,8 1 år , ,9 51 år , ,9 2 år , ,9 52 år , ,0 3 år , ,9 53 år , ,1 4 år , ,9 54 år , ,2 5 år , ,9 55 år , ,3 6 år , ,9 56 år , ,5 7 år , ,9 57 år , ,6 8 år , ,9 58 år , ,7 9 år , ,9 59 år , ,9 10 år , ,9 60 år , ,0 11 år , ,0 61 år , ,2 12 år , ,0 62 år , ,3 13 år , ,0 63 år , ,5 14 år , ,0 64 år , ,7 15 år , ,0 65 år , ,8 16 år , ,0 66 år , ,1 17 år , ,0 67 år , ,2 18 år , ,0 68 år , ,4 19 år , ,0 69 år , ,7 20 år , ,0 70 år , ,9 21 år , ,0 71 år , ,1 22 år , ,1 72 år , ,4 23 år , ,1 73 år , ,6 24 år , ,1 74 år , ,9 25 år , ,1 75 år , ,2 26 år , ,1 76 år , ,6 27 år , ,1 77 år , ,9 28 år , ,1 78 år , ,3 29 år , ,1 79 år , ,7 30 år , ,2 80 år , ,1 31 år , ,2 81 år , ,6 32 år , ,2 82 år , ,0 33 år , ,2 83 år , ,5 34 år , ,2 84 år , ,0 35 år , ,2 85 år , ,5 36 år , ,2 86 år , ,0 37 år , ,3 87 år , ,6 38 år , ,3 88 år , ,2 39 år , ,3 89 år , ,8 40 år , ,3 90 år , ,4 41 år , ,4 91 år , ,1 42 år , ,4 92 år , ,8 43 år , ,4 93 år , ,5 44 år , ,5 94 år , ,2 45 år , ,5 95 år , ,0 46 år , ,6 96 år , ,7 47 år , ,6 97 år , ,5 48 år , ,7 98 år , ,4 49 år , ,7 99 år , ,1 1 Tallene angiver (pr ) hyppigheden af dødsfald i løbet af et år, fra en fødselsdag til den næste. 2 Gennemsnittet af de levetider, som opnås af et antal jævnaldrende, der dør jf. dødelighedstavlen. Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2012

27 Tabel 31 Mænds dødsfald Under 1 år 1-4 år 5-14 år år år år år 70 år + I alt I alt Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Ondartet svulst i mundhule og spiserør Ondartet svulst i mavesæk Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm Ondartet svulst i endetarm Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger Ondartet svulst i knogler og hud Ondartet svulst i brystkirtel Ondartet svulst i livmoderhals Ondartet svulst i andre dele af livmoder Ondartet svulst i blærehalskirtel Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv Godartede svulster og svulster af uspec. natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystemet og bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme hos nyfødte Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Motorkøretøjsulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Dødsårsag ikke oplyst Omfatter blandt andet personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. Nye tal forventes offentliggjort marts Statistisk Årbog

28 Tabel 32 Kvinders dødsfald Under 1 år 1-4 år 5-14 år år år år år 70 år + I alt I alt Infektionssygdomme (ekskl. tuberkulose) Tuberkulose Ondartet svulst i mundhule og spiserør Ondartet svulst i mavesæk Ondartet svulst i tarme, undtagen endetarm Ondartet svulst i endetarm Ondartet svulst i strubehoved, luftrør, bronkier og lunger Ondartet svulst i knogler og hud Ondartet svulst i brystkirtel Ondartet svulst i livmoderhals Ondartet svulst i andre dele af livmoder Ondartet svulst i blærehalskirtel Ondartet svulst i andre og uspec. lokalisationer Ondartet svulst i lymfatiske og bloddannende væv Godartede svulster og svulster af uspec. natur Endokrine lidelser og mangelsygdomme Sukkersyge Sygdomme i blod og bloddannende organer Mentale lidelser Hjernehindebetændelse Sygdomme i nervesystem og sanseorganer Gigtfeber og følgetilstande heraf Blodtryksforhøjelse Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Sygdomme i arterier, arterioler og kapillærer Andre sygdomme i kredsløbets organer Akutte luftvejsinfektioner inkl. influenza Lungebetændelse Bronkitis, udvidede lunger og astma Andre sygdomme i åndedrætsorganer Sygdomme i mundhule, spiserør og mavesæk Sygdomme i lever og galdeveje Andre sygdomme i fordøjelsesorganer Nyrebetændelse Infektiøse nyresygdomme og sten i urinorganer Andre sygdomme i urin- og kønsorganer samt brystkirtel Svangerskabs- og fødselskomplikationer hos moderen Sygdomme i hud, knogler, bevægelsessystemet og bindevæv Medfødte misdannelser i hjerte og kredsløbsorganer Andre medfødte misdannelser Sygdomme hos nyfødte Senilitet uden oplysning om sindssygdom Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande Motorkøretøjsulykker Andre ulykker Selvmord Andre ydre årsager Dødsårsag ikke oplyst Omfatter blandt andet personer med bopæl i Danmark, men døde i udlandet. Nye tal forventes offentliggjort marts Statistisk Årbog 2012

29 Tabel 33 Døde Mænd Kvinder I alt I alt år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år Nye tal forventes offentliggjort februar Tabel 34 Ikke-naturlige dødsfald Dødsårsag Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Motorkøretøjsulykker, i alt Heraf: Person i personbil Fodgænger Motorcyklist Cyklist Person i åben/lukket varevogn Andre ulykker, i alt Heraf: Faldulykker Forgiftning med lægemidler og biologiske stoffer Ild Kvælning Drukning Selvmord, i alt Heraf: Hængning, strangulation og kvælning Forgiftning med kemikalier og toksiske stoffer Skud fra skydevåben Spring fra højde Drukning Spring foran/læggen sig foran genstand i bevægelse Andre ydre årsager, i alt Heraf: Voldshandling Forgiftning med kemikalier og toksiske stoffer Drukning Ild Fald Uvist om ulykke eller forsætlig handling. Nye tal forventes offentliggjort marts Statistisk Årbog

30 46 Statistisk Årbog 2012

31 Tabel 35 Middellevetid mænd 0 år 56,2 70,9 71,5 72,6 75,1 77,3 59,2 76,5 77,5 77,9 79,7 81,6 5 år 60,0 67,1 67,3 68,2 70,6 72,6 61,6 72,4 73,2 73,4 75,1 76,9 10 år 55,6 62,3 62,4 63,3 65,6 67,7 57,2 67,5 68,2 68,5 70,2 71,9 20 år 46,7 52,7 52,6 53,5 55,8 57,8 48,4 57,7 58,4 58,6 60,3 62,0 30 år 38,4 43,2 43,2 44,0 46,2 48,1 40,2 48,0 48,6 48,8 50,4 52,2 40 år 30,2 33,8 33,9 34,7 36,7 38,5 32,0 38,4 39,1 39,2 40,7 42,3 50 år 22,4 24,9 25,0 25,7 27,7 29,3 24,0 29,4 29,9 30,0 31,4 32,8 60 år 15,3 17,1 17,2 17,7 19,4 20,9 16,4 20,9 21,6 21,5 22,6 24,0 70 år 9,4 10,8 10,9 11,1 12,2 13,5 9,9 13,3 14,1 14,2 14,8 15,9 80 år 5,1 6,2 6,3 6,4 6,8 7,6 5,3 7,4 7,9 8,1 8,6 9,1 90 år 3,0 3,2 3,4 3,3 3,5 3,7 2,8 3,6 3,9 3,9 4,2 4,4 kvinder Anm.: Tabellen viser det antal år, som en person i en given alder kan forvente at leve, hvis dødelighedserfaringerne fra den pågældende periode forbliver konstante. Nye tal forventes offentliggjort februar og hisb9 Tabel 36 Sessionsresultat samt værnepligtiges BMI og højde antal personer Sessionsresultat I alt Bedømt egnet Bedømt begrænset egnet Bedømt uegnet I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Bedømt egnet 56,2 53,7 53,7 51,7 51,0 52,0 51,4 54,1 50,8 54,4 53,2 Bedømt begrænset egnet 8,6 9,0 8,8 9,6 9,4 8,4 7,9 8,2 8,5 8,3 7,8 Bedømt uegnet 35,2 37,4 37,5 38,7 39,6 39,6 40,7 37,7 40,6 37,3 38,9 pct. antal personer Værnepligtige I alt BMI under BMI mellem 25 og 29, BMI på I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 BMI under 25 73,6 72,4 72,2 73,1 72,3 71,1 69,4 70,0 BMI mellem 25 og 29,9 19,6 20,3 20,6 19,4 20,2 21,2 22,4 21,9 BMI på ,8 7,3 7,2 7,5 7,5 7,7 8,2 8,1 Gennemsnitshøjde 180,1 180,2 180,1 180,3 180,4 180,3 180,1 179,9 180,2 180,3 180,2 pct. cm. Anm.: BMI er en forkortelse af det engelske udtryk Body mass index. Det beregnes som kropsvægten divideret med højden 2. Ved BMI mindre end 18,5 betegnes man som undervægtig, ved BMI mellem 18,5-24,9 betegnes man som normalvægtig, ved BMI mellem 25-29,9 betegnes man som overvægtig og ved BMI på 30 eller derover betegnes man som svær overvægtig. Kilde: Forsvarets Rekruttering 46 Statistisk Årbog 2012

32 Tabel 37 Husstande januar Enlig mand med/uden børn Enlig kvinde med/uden børn Ægtepar med/uden børn Par i øvrigt med/uden børn Ikke-hjemmeboende børn u. 18 år I alt Andre husstande i alt Husstande i alt husstande med 1 familie I alt person personer personer personer personer personer Nye tal forventes offentliggjort februar Tabel 38 Familier januar Enlige Ægtepar Andre par I alt Enlige Ægtepar Andre par I alt Ikkehjemmeboende børn under 18 år Familier i alt familier uden børn under 25 år familier med børn under 25 år I alt person personer personer personer personer personer Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog

33 Tabel 39 Børn Børn, der bor hos: Enlig far Enlig mor Ægtepar Registreret partnerskab Samlevende par Samboende par Ikkehjemmeboende børn under 18 år I alt Alle børn år år år år år år år Nye tal forventes offentliggjort februar Tabel 40 Børn og unge, hvis forældre er døde Børn der både har far og mor Børn der har far, men hvor mor er død Børn der har mor, men hvor far er død Børn hvor begge forældre er døde En eller begge forældre uoplyst I alt Alle børn Alder på barn: 0 år år år år år år år år år år år år år år år år år år Nye tal forventes offentliggjort april Statistisk Årbog 2012

34 Tabel 41 Vielser fordelt efter ægtefællernes alder Under 20 år år år Brudgommens alder år år år 70 år + Uoplyst I alt Brudens gns. vielsesalder Brudens alder I alt ,8 Under 20 år , år , år , år , år , år ,8 70 år ,8 Uoplyst Brudgommens gns. vielsesalder 19,4 27,1 34,3 44,5 54,4 63,9 75,6 38,6 Nye tal forventes offentliggjort marts Tabel 42 Vielser og skilsmisser Vielser i alt Heraf: Kirkelige Borgerlige Registrerede partnerskaber, mænd Registrerede partnerskaber, kvinder Skilsmisser i alt Heraf: Varighed af ægteskab: 0-7 år Varighed af ægteskab: 20 år antal gennemsnitsalder Førstegangsviede, mænd 27,6 27,4 26,0 27,5 32,6 34,6 34,8 Førstegangsviede, kvinder 25,2 24,5 22,9 24,8 30,1 32,1 32,4 Alle viede, mænd 29,2 29,1 28,3 30,8 36,0 38,2 38,6 Alle viede, kvinder 25,8 25,3 24,7 27,9 33,3 35,4 35,8 Nye tal forventes offentliggjort marts ireg1, ski107 og vie1 Statistisk Årbog

35 Tabel 43 Skilsmisser fordelt efter ægteskabets varighed I alt Under 1 år år år år år år år år år år år år Uoplyst Nye tal forventes offentliggjort i marts Tabel 44 Skilsmisser fordelt efter ægtefællernes alder år år år år år år 70 år + Uoplyst I alt Kvindens alder mandens alder I alt år år år år år år år Uoplyst Nye tal forventes offentliggjort marts Statistisk Årbog 2012

36 Tabel 45 De hyppigst anvendte navne til børn født i 2010 Antal Pr. tusinde fødte drenge Placering i 2009 Antal Pr. tusinde fødte piger Placering i 2009 drenge 1 William (3) 1 Isabella (7) 2 Noah (5) 2 Ida (2) 3 Lucas (2) 3 Anna (6) 4 Victor (6) 4 Emma (3) 5 Mikkel (1) 5 Mathilde (9) 6 Magnus (7) 6 Caroline (5) 7 Frederik (9) 7 Maja (12) 8 Mathias (10) 8 Freja (1) 9 Oliver (8) 9 Sofie (8) 10 Emil (4) 10 Laura (11) 11 Oscar (11) 11 Lærke (4) 12 Sebastian (15) 12 Sara (10) 13 Gustav (12) 13 Josefine (18) 14 Alexander (13) 14 Sofia (14) 15 Malthe (14) 15 Alberte (23) 16 Mads (18) 16 Clara (13) 17 Christian (16) 17 Liva (21) 18 Elias (19) 18 Victoria (16) 19 Marcus (20) 19 Julie (15) 20 Tobias (17) 20 Emilie (20) piger Anm.: Navnene kan ofte staves forskelligt. I tabellen er hver af stavemådernes antal navngivninger summeret, og den oftest brugte stavemåde er anvendt. Nye tal forventes offentliggjort juli Tabel 46 De hyppigst anvendte navne i Danmark januar Antal i 2012 Pr. tusinde Antal i 2011 Pr. tusinde Antal i 2012 Pr. tusinde Antal i 2011 Pr. tusinde drenge 1 Jens Anne Peter Kirsten Lars Hanne Michael Mette Henrik Anna Søren Helle Thomas Susanne Niels Lene Jan Maria Jørgen Karen Hans Inge Christian Marianne Martin Lone Anders Bente Morten Camilla Jesper Pia Ole Inger Per Jette Erik Charlotte Mads Louise piger Nye tal forventes offentliggjort januar Statistisk Årbog

37 Tabel 47 De hyppigst anvendte efternavne i Danmark januar Antal i 2012 Pr. tusinde Antal i 2011 Pr. tusinde Antal i 2012 Pr. tusinde Antal i 2011 Pr. tusinde 1 Jensen Frederiksen Nielsen Laursen Hansen Henriksen Pedersen Lund Andersen Schmidt Christensen Holm Larsen Eriksen Sørensen Kristiansen Rasmussen Simonsen Jørgensen Clausen Petersen Svendsen Madsen Andreasen Kristensen Iversen Olsen Østergaard Thomsen Jeppesen Christiansen Lauridsen Poulsen Nissen Johansen Vestergaard Møller Mogensen Knudsen Jespersen Mortensen Kjær Jakobsen Jepsen Jacobsen Nørgaard Olesen Frandsen Mikkelsen Søndergaard Nye tal forventes offentliggjort januar Statistisk Årbog 2012

38 Tabel 48 Folketingsvalgene, oversigt 8. februar november september 2011 Danmark Færøerne Grønland Danmark Færøerne Grønland Danmark Færøerne Grønland Vælgere Afgivne stemmer Ugyldige stemmer Gyldige stemmer Heraf personlige Stemmeprocent 84,5 73,1 59,6 86,6 67,2 64,4 87,7 59,8 57,5 Ugyldighedsprocent 0,8 0,4 1,8 0,7 0,6 1,9 1,0 1,4 4,5 Personlig stemmeprocent 50,3 94,0 96,7 50,8 93,3 97,8 50,1 93,4 96,3 Kandidater Heraf kvinder Valgte Heraf kvinder Anm.: Færøerne og Grønland er hver en opstillingskreds. Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er blanke og andre ugyldige stemmer i pct. af afgivne stemmer. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Statistisk Årbog

39 Tabel 49 Valgte ved folketingsvalget. 15. september 2011 A B C F I K O V Ø Uden for partierne I alt Hele landet Heraf kvinder Hovedstaden Heraf kvinder Københavns Storkreds Heraf kvinder Københavns omegns Storkreds Heraf kvinder Nordsjællands Storkreds Heraf kvinder Bornholms Storkreds Heraf kvinder Sjælland-Syddanmark Heraf kvinder Sjællands Storkreds Heraf kvinder Fyns Storkreds Heraf kvinder Sydjyllands Storkreds Heraf kvinder Midtjylland-Nordjylland Heraf kvinder Østjyllands Storkreds Heraf kvinder Vestjyllands Storkreds Heraf kvinder Nordjyllands Storkreds Heraf kvinder Anm.: A: Socialdemokratiet. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. F: Socialistisk Folkeparti. I: Liberal Alliance. K: Kristendemokraterne. O: Dansk Folkeparti. V: Venstre. Ø: Enhedslisten Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 54 Statistisk Årbog 2012

40 Tabel 50 (side 1 af 2) Folketingsvalget. 15. september 2011 Stemme pct. Stemmefordeling i pct. A B C F I K O V Ø Uden for partierne Hele landet 87,7 24,8 9,5 4,9 9,2 5,0 0,8 12,3 26,7 6,7 0,1 Hovedstaden 87,9 21,4 13,3 6,2 9,8 5,9 0,4 10,4 22,1 10,5 0,1 Københavns Storkreds 86,4 18,9 16,7 5,5 12,4 5,8 0,3 8,4 15,2 16,6 0,1 Østerbro 89,0 17,9 19,4 6,3 11,4 7,1 0,3 6,1 16,7 14,8 0,1 Sundbyvester 84,9 19,5 16,5 4,6 12,4 6,6 0,2 8,9 15,2 16,0 0,1 Indre By 84,6 13,8 21,0 6,7 11,6 8,2 0,2 4,2 15,7 18,5 0,1 Sundbyøster 85,0 20,3 15,3 3,7 13,2 5,4 0,3 9,7 15,7 16,3 0,2 Nørrebro 86,2 16,2 20,0 3,1 15,2 4,5 0,2 4,7 8,4 27,6 0,1 Utterslev 81,4 21,5 14,2 4,0 14,0 4,6 0,4 9,6 11,2 20,3 0,1 Brønshøj 86,0 22,7 13,5 4,7 13,5 4,5 0,4 11,1 14,6 14,9 0,1 Valby 85,3 23,1 14,0 4,4 13,0 4,9 0,3 10,3 15,1 14,7 0,1 Vesterbro 86,7 17,4 19,3 3,7 14,0 5,6 0,3 6,1 10,8 22,8 0,1 Falkoner 90,9 15,6 20,4 9,9 10,4 7,2 0,2 6,1 17,7 12,4 0,0 Slots 87,7 17,7 17,2 9,4 10,7 6,8 0,3 7,9 18,1 11,9 0,1 Tårnby 88,4 22,6 8,4 5,6 8,9 4,8 0,3 17,4 24,8 7,1 0,1 Københavns Omegns Storkreds 88,1 25,7 10,7 6,9 8,8 5,3 0,3 12,8 22,1 7,3 0,1 Gentofte 91,3 11,9 15,1 15,0 4,8 10,2 0,3 6,9 30,8 5,1 0,0 Lyngby 90,4 18,0 15,9 9,6 8,0 7,6 0,3 8,3 26,4 5,9 0,0 Gladsaxe 88,2 26,0 12,7 5,4 9,7 4,7 0,4 11,6 20,3 9,2 0,1 Rødovre 87,2 31,4 8,8 4,8 9,8 3,8 0,6 14,3 18,5 8,1 0,1 Hvidovre 86,9 28,7 8,5 4,2 10,4 3,9 0,3 16,5 18,9 8,6 0,1 Brøndby 85,8 30,1 7,8 5,1 9,7 3,7 0,3 16,1 20,4 6,8 0,1 Taastrup 86,9 28,8 9,1 5,4 10,1 3,7 0,3 14,1 20,1 8,4 0,1 Ballerup 88,2 31,8 8,2 4,6 8,4 4,2 0,4 15,1 20,5 6,8 0,1 Nordsjællands Storkreds 90,1 18,8 11,7 6,9 7,3 7,2 0,4 10,5 31,9 5,2 0,0 Helsingør 87,4 23,6 11,0 6,3 8,6 6,1 0,2 11,8 25,9 6,4 0,0 Fredensborg 90,9 14,6 12,1 10,3 5,9 9,0 0,3 9,0 35,0 3,8 0,0 Hillerød 89,8 19,1 10,6 5,1 7,5 5,8 0,9 11,3 33,9 5,8 0,0 Frederikssund 87,5 23,7 8,0 3,8 9,0 5,0 0,4 14,1 29,9 6,0 0,0 Egedal 92,1 19,7 13,1 6,8 7,1 7,3 0,2 10,1 30,5 5,2 0,0 Rudersdal 92,5 12,8 15,0 9,5 5,9 10,0 0,3 6,9 35,2 4,3 0,0 Bornholms Storkreds 85,3 35,8 5,5 2,1 7,3 1,9 2,5 10,9 26,7 7,3 0,0 Rønne 85,5 39,3 5,6 2,3 7,3 1,8 2,1 10,2 24,7 6,7 0,0 Aakirkeby 85,0 32,5 5,5 1,9 7,4 1,9 2,9 11,5 28,7 7,8 0,0 Sjælland-Syddanmark 87,5 25,6 7,4 4,5 9,2 4,5 0,6 14,7 28,2 5,2 0,0 Sjællands Storkreds 87,7 25,1 7,5 4,7 9,8 4,5 0,4 16,1 26,3 5,6 0,1 Lolland 84,2 31,2 4,2 3,2 18,3 2,7 0,3 15,3 19,5 5,3 0,1 Guldborgsund 86,4 31,7 5,6 3,9 10,3 3,1 0,5 16,0 23,3 5,6 0,0 Vordingborg 87,7 27,2 6,8 4,3 10,7 4,0 0,4 15,8 23,8 7,0 0,0 Næstved 87,5 28,8 6,7 5,3 8,9 4,3 0,5 15,3 24,8 5,2 0,0 Faxe 88,3 22,5 7,2 5,2 8,6 4,4 0,3 17,9 28,5 5,2 0,0 Køge 89,9 21,6 8,7 5,2 9,2 5,5 0,3 15,8 28,2 5,4 0,0 Greve 90,3 19,6 7,7 5,8 6,4 5,8 0,3 16,6 34,0 3,8 0,0 Roskilde 90,1 21,4 11,8 5,6 10,4 5,9 0,4 12,1 25,6 6,8 0,0 Holbæk 87,4 25,9 8,4 4,9 9,2 4,3 0,4 14,5 26,3 6,1 0,0 Kalundborg 86,3 25,0 6,4 3,3 9,7 3,3 0,4 19,4 26,5 5,9 0,0 Ringsted 88,1 24,3 8,2 4,6 8,9 4,9 0,5 16,1 26,7 5,8 0,1 Slagelse 85,7 25,7 6,1 4,1 9,7 4,6 0,3 18,3 25,6 5,4 0,2 Fyns Storkreds 87,8 28,4 8,4 5,1 10,5 4,2 0,4 12,3 24,3 6,3 0,1 Odense Øst 83,9 32,6 9,9 4,7 12,8 4,2 0,4 10,3 16,3 8,7 0,0 Odense Vest 87,9 30,1 8,5 6,1 10,6 4,1 0,3 12,2 21,4 6,7 0,0 Odense Syd 89,1 24,8 11,0 6,8 10,1 5,1 0,5 10,4 25,2 6,1 0,1 Assens 88,4 28,9 7,1 4,8 9,3 4,2 0,5 13,4 26,5 5,2 0,0 Anm. 1: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Anm. 2: A: Socialdemokratiet. B: Radikale Venstre. C: Konservative Folkeparti. F: Socialistisk Folkeparti. I: Liberal Alliance. K: Kristendemokraterne. O: Dansk Folkeparti. V: Venstre. Ø: Enhedslisten. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Statistisk Årbog

41 Tabel 50 (side 2 af 2) Folketingsvalget. 15. september 2011 Stemme pct. Stemmefordeling i pct. A B C F I K O V Ø Uden for partierne Fyns Storkreds (fortsat) Middelfart 88,8 26,8 7,1 4,6 9,4 4,5 0,4 14,1 29,1 4,2 0,0 Nyborg 88,8 31,1 6,7 4,2 10,4 3,9 0,3 13,6 24,6 5,1 0,1 Svendborg 87,9 27,1 8,5 4,6 11,3 3,7 0,5 12,4 23,4 8,4 0,1 Faaborg 88,0 26,6 8,0 4,8 9,3 3,6 0,5 13,0 28,8 5,4 0,0 Sydjyllands Storkreds 87,1 24,1 6,6 4,0 7,7 4,9 1,0 14,8 33,1 3,8 0,0 Sønderborg 86,6 27,4 5,9 5,1 7,1 4,4 0,5 15,4 31,1 3,1 0,0 Aabenraa 85,8 24,9 5,7 3,4 6,0 4,2 1,0 15,6 36,0 3,1 0,0 Tønder 85,4 24,3 5,4 3,6 6,9 4,7 1,8 13,8 36,5 2,9 0,0 Esbjerg By 84,8 29,8 6,1 2,8 10,0 3,8 0,7 13,3 26,8 6,5 0,0 Esbjerg Omegn 88,7 23,1 6,6 3,3 7,5 4,9 0,7 12,9 37,1 3,9 0,0 Varde 87,7 18,8 6,1 3,0 5,9 4,5 1,7 14,2 42,9 2,8 0,0 Vejen 87,6 21,9 5,6 3,6 6,0 5,1 1,2 15,3 38,9 2,5 0,1 Vejle Nord 90,1 20,2 9,0 4,5 7,3 5,3 1,1 17,7 31,2 3,5 0,0 Vejle Syd 86,4 24,0 8,2 4,2 8,4 5,8 1,1 15,9 27,7 4,7 0,0 Fredericia 87,1 30,4 6,2 3,9 7,9 4,4 0,9 15,2 26,7 4,5 0,0 Kolding Nord 88,0 20,5 8,2 5,1 9,4 6,3 0,7 12,9 32,6 4,3 0,0 Kolding Syd 87,4 21,5 7,4 5,5 10,0 5,4 1,2 15,3 29,6 4,0 0,0 Haderslev 87,0 24,2 6,2 3,7 8,4 5,1 1,3 13,8 33,4 3,9 0,0 Midtjylland-Nordjylland 87,9 27,0 8,4 4,3 8,7 4,6 1,3 11,4 29,3 4,9 0,0 Østjyllands Storkreds 88,5 27,2 10,4 3,7 9,0 4,9 0,6 10,4 27,3 6,3 0,0 Aarhus Syd 90,5 26,1 13,1 4,6 9,5 5,2 0,5 7,8 25,8 7,4 0,0 Aarhus Vest 87,2 30,3 11,5 3,6 10,0 4,1 0,6 9,9 21,9 8,0 0,1 Aarhus Nord 88,5 27,3 14,8 3,6 11,9 5,2 0,9 7,4 19,0 9,9 0,1 Aarhus Øst 89,7 21,7 16,7 4,5 10,6 6,3 0,6 6,0 23,9 9,7 0,0 Djurs 86,5 29,0 7,5 3,2 7,8 3,9 0,5 13,1 30,0 4,9 0,0 Randers Nord 86,4 36,6 5,4 2,7 7,5 3,3 0,6 12,1 27,6 4,2 0,0 Randers Syd 86,3 32,0 6,9 3,1 7,2 4,1 0,8 11,8 29,6 4,4 0,0 Favrskov 90,0 26,6 8,6 4,3 7,2 4,3 0,5 11,7 32,8 3,8 0,0 Skanderborg 90,4 25,8 9,8 4,1 9,1 4,7 0,4 10,0 30,9 5,2 0,0 Horsens 88,0 26,2 8,2 3,4 8,7 6,3 0,5 13,2 28,6 4,8 0,0 Hedensted 89,6 21,1 6,2 3,3 6,2 5,4 1,6 15,7 37,4 2,9 0,0 Vestjyllands Storkreds 88,4 23,0 7,3 3,8 8,1 4,9 2,9 12,2 34,3 3,5 0,0 Struer 88,4 24,4 6,2 3,3 10,4 4,6 6,2 12,4 29,7 2,9 0,0 Skive 87,4 29,1 7,3 2,6 8,7 4,2 0,8 12,4 31,1 3,7 0,0 Viborg Vest 87,1 25,5 8,1 3,4 9,7 4,4 0,8 11,3 32,4 4,1 0,1 Viborg Øst 88,7 22,3 8,1 3,5 7,6 4,8 1,3 11,7 37,2 3,3 0,1 Silkeborg Nord 89,9 23,4 8,1 4,2 8,1 5,5 1,7 12,0 32,7 4,3 0,1 Silkeborg Syd 89,0 25,4 9,7 4,7 9,4 5,8 0,7 10,1 28,2 5,8 0,0 Ikast 87,9 21,6 6,0 4,7 6,0 4,6 1,7 16,1 36,4 2,7 0,1 Herning Syd 87,0 21,9 7,3 4,7 7,0 4,9 1,9 12,1 37,0 3,1 0,0 Herning Nord 90,5 18,0 7,0 4,3 5,8 5,0 3,5 12,2 41,8 2,4 0,0 Holstebro 88,7 24,2 6,8 3,8 8,8 5,3 6,8 11,1 29,7 3,5 0,1 Ringkøbing 88,5 17,5 5,7 3,3 7,1 4,3 5,1 13,3 41,3 2,3 0,0 Nordjyllands Storkreds 86,6 30,3 6,9 5,4 8,7 4,0 0,8 12,1 27,4 4,4 0,0 Frederikshavn 85,6 33,7 4,7 4,5 7,7 3,4 0,7 14,1 27,7 3,5 0,0 Hjørring 86,4 28,0 6,2 7,1 9,1 3,7 0,9 11,9 29,2 3,9 0,0 Brønderslev 87,4 31,5 5,9 5,4 8,1 3,8 0,9 12,5 28,3 3,4 0,0 Thisted 87,1 30,9 5,7 4,6 6,3 3,4 1,3 13,6 30,6 3,7 0,0 Himmerland 86,7 25,0 6,6 5,7 9,6 4,4 0,8 12,7 32,1 3,1 0,0 Mariagerfjord 85,6 30,5 6,4 4,9 7,3 4,4 0,9 13,0 29,1 3,6 0,0 Aalborg Øst 86,4 32,9 8,7 4,6 11,1 4,3 0,7 10,4 20,5 6,7 0,1 Aalborg Vest 88,0 28,0 9,1 6,2 9,4 4,8 0,6 9,6 26,5 5,8 0,0 Aalborg Nord 85,6 31,8 8,1 5,1 9,0 4,5 0,6 11,2 23,5 5,9 0,1 56 Statistisk Årbog 2012

42 Tabel 51 Folketingsvalg, stemme- og kandidatfordeling 13. november september 2011 Stemmefordeling Kandi- Valgte Stemmefordeling Kandidater dater Absolut Pct. Absolut Pct. Valgte Danmark , , Socialdemokratiet , , Radikale Venstre , , Konservative Folkeparti , , Socialistisk Folkeparti , , Liberal Alliance , , Kristendemokraterne , , Dansk Folkeparti , , Venstre , , Enhedslisten , , Uden for partierne 549 0, , Færøerne , , Folkeflokken , , Sambandspartiet , , Socialdemokratiet , , Selvstyrepartiet 799 3, , Republikanske Parti , , Centerpartiet , ,2 5 - Uden for partierne ,3 1 - Grønland , , Atàssut , ,5 4 - Demokraatit , ,6 4 - Inuit Ataqatigiit , ,7 4 1 Siumut , ,1 4 1 Uden for partierne Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet fv07kand, fv11tot og fv11kand Statistisk Årbog

43 Tabel 52 Regionsvalg, oversigt. 17. november 2009 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Vælgere Afgivne stemmer Ugyldige stemmer Heraf: Blanke stemmer Andre ugyldige stemmer Gyldige stemmer Heraf: Personlige stemmer Opstillede kandidater Heraf: Mænd Kvinder Valgte kandidater Heraf: Mænd Kvinder Stemmeprocent 62,2 66,8 67,6 67,8 65,6 65,7 Ugyldighedsprocent 4,6 5,6 6,5 4,4 4,2 5,1 Personlig stemmeprocent 42,0 54,1 59,9 62,3 70,0 55,4 Kvindeprocent, opstillede kandidater 29,9 28,8 23,9 28,3 33,1 28,4 Kvindeprocent, valgte kandidater 48,8 31,7 26,8 29,3 39,0 35,1 pct. Anm.: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er ugyldige stemmer i pct. af afgivne. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. Nye tal forventes offentliggjort november Statistisk Årbog 2012

44 Tabel 53 Regionsvalg. 17. november 2009 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet Stemmeprocent 62,2 66,8 67,6 67,8 65,6 65,7 Valgte i alt pct. (hver kolonne = 100 pct.) A Socialdemokratiet 29,3 29,3 29,3 36,6 41,5 33,2 B Radikale Venstre 7,3 2,4 2,4 2,4 2,4 3,4 C Konservative Folkeparti 14,6 7,3 9,8 7,3 9,8 9,8 F Socialistisk Folkeparti 19,5 19,5 14,6 14,6 9,8 15,6 I Liberal Alliance O Dansk Folkeparti 9,8 12,2 9,8 7,3 7,3 9,3 V Venstre 14,6 29,3 31,7 26,8 29,3 26,3 Ø Enhedslisten 4, ,0 Andre - - 2,4 4,9-1,5 valgte kvinder i pct. A Socialdemokratiet 58,3 41,7 41,7 33,3 35,3 41,2 B Radikale Venstre 66, ,0 42,9 C Konservative Folkeparti 50,0 33, ,0 30,0 F Socialistisk Folkeparti 75,0 37,5 33,3 50,0 50,0 50,0 I Liberal Alliance O Dansk Folkeparti - 20,0 25,0 33,3 33,3 21,1 V Venstre 16,7 25,0 23,1 27,3 33,3 25,9 Ø Enhedslisten 50, ,0 Andre Nye tal forventes offentliggjort november Tabel 54 Regionsvalg, stemme- og kandidatfordeling 15. november november 2009 Stemmefordeling Opstillede Valgte Stemmefordeling Opstillede Valgte kandi- kandi- kandi- kandi- Absolut Pct. dater dater Absolut Pct. dater dater I alt , , A Socialdemokratiet , , B Radikale Venstre , , C Konservative Folkeparti , , F Socialistisk Folkeparti , , I Liberal Alliance , O Dansk Folkeparti , , V Venstre , , Ø Enhedslisten , , Andre , , Nye tal forventes offentliggjort november Statistisk Årbog

45 Tabel 55 Kommunale valg, oversigt. 17. november 2009 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Vælgere Afgivne stemmer Ugyldige stemmer Heraf: Blanke stemmer Andre ugyldige stemmer Gyldige stemmer Heraf: Personlige stemmer Opstillede kandidater Heraf: Mænd Kvinder Valgte kandidater Heraf: Mænd Kvinder Stemmeprocent 62,4 66,9 67,7 68,0 65,7 65,8 Ugyldighedsprocent 1,2 1,2 1,3 1,2 1,1 1,2 Personlig stemmeprocent 66,5 75,1 79,7 78,9 82,1 75,3 Kvindeprocent, opstillede kandidater 35,3 31,4 28,1 30,3 26,8 31,1 Kvindeprocent, valgte kandidater 38,6 30,5 28,5 31,2 26,0 31,8 pct. Anm.: Stemmeprocenten er afgivne stemmer i pct. af vælgertallet. Ugyldighedsprocenten er ugyldige stemmer i pct. af afgivne. Personlig stemmeprocent er personlige stemmer i pct. af gyldige. Nye tal forventes offentliggjort november Tabel 56 Kommunale valg, stemme- og kandidatfordeling 15. november november 2009 Stemmefordeling Opstillede Valgte Stemmefordeling Opstillede Valgte kandi- kandi- kandi- kandi- Absolut Pct. dater dater Absolut Pct. dater dater I alt , , A Socialdemokratiet , , B Radikale Venstre , , C Konservative Folkeparti , , F Socialistisk Folkeparti , , I Liberal Alliance , O Dansk Folkeparti , , S Slesvigsk Parti , , V Venstre , , Ø Enhedslisten , , Andre , , Nye tal forventes offentliggjort november Statistisk Årbog 2012

46 Tabel 57 Valg til Europa-Parlamentet, oversigt 13. juni juni 2009 Øerne Jylland I alt Hovedstaden Sjælland- Syddanmark Midtjylland- Nordjylland I alt Vælgere Afgivne stemmer Brevstemmer Ugyldige stemmer Heraf: Blanke stemmer Andre ugyldige stemmer Gyldige stemmer Heraf: Personlige stemmer Opstillede kandidater Heraf: Mænd Kvinder Valgte kandidater Heraf: Mænd Kvinder Stemmeprocent 49,4 46,1 47,9 61,1 59,1 58,7 59,5 Brevstemmeprocent 5,1 3,8 4,5 6,4 4,1 3,9 4,7 Ugyldighedsprocent 1,4 1,4 1,4 2,7 3,3 3,1 3,0 Personlige stemmepct. 82,2 82,6 82,4 75,2 77,3 78,1 76,9 Kvindeprocent, kandidater , ,2 Kvindeprocent, valgte , ,2 pct. Anm.: Danmark er ved EU-valget én valgkreds, hvor de opstillingsberettigede partier opstiller landslister. 1 Brevstemmer i betragtning. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Nye tal forventes offentliggjort juni 2014 Tabel 58 Valg til Europa-Parlamentet, stemme- og kandidatfordeling 13. juni juni 2009 Stemmefordeling Opstillede kandi- Valgte kandi- Stemmefordeling Opstillede kandi- Valgte kandi- Absolut Pct. dater dater Absolut Pct. dater dater I alt , , A Socialdemokratiet , , B Radikale Venstre , , C Konservative Folkeparti , , F Socialistisk Folkeparti , , I Liberal Alliance ,6 3 - J JuniBevægelsen , ,4 7 - K Kristendemokraterne , N Folkebevægelsen mod EU , , O Dansk Folkeparti , , V Venstre , , Anm.: Mandatfordelingen foretages på grundlag af landslisternes samlede stemmetal. Valgforbund ved 2009-valget: ABF, CIV og JN; - ved 2004-valget: AF, BK, CV og JN. Nye tal forventes offentliggjort juni 2014 Statistisk Årbog

47 Tabel 59 Folkeafstemninger Vælgere Afgivne stemmer Stemme- I alt Heraf: pct. ugyldige stemmer Pct. af gyldige Jastemmer Nejstemmer Pct. af vælgerne Jastemmer Nejstemmer Grundlovsændring 6/ ,6 96,9 3,1 47,5 1,5 23/ ,9 91,9 8,1 44,5 3,9 28/ ,1 78,8 21,2 45,8 12,3 Valgretsalder 28/5 1953: 25 til 23 el. 21 år ,1 54,6 1 45,4 1 29,9 1 24,9 1 30/5 1961: 23 til 21 år ,3 55,0 45,0 20,3 16,6 24/6 1969: 21 til 18 år ,6 21,4 78,6 13,5 49,8 21/9 1971: 21 til 20 år ,2 56,5 43,5 47,4 36,5 19/9 1978: 20 til 18 år ,2 53,8 46,2 33,8 29,1 Andre spørgsmål 25/6 1963: Erhvervelse af landbrug Statshusmandslov Kommunal forkøbsret Naturfredning / : Tiltrædelse af EF ,1 63,3 36,7 56,7 32,9 2/6 1992: Tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union ,1 49,3 50,7 40,5 41,7 18/5 1993: Tiltrædelse af Edinburghafgørelsen og Maastrichttraktaten ,5 56,7 43,3 48,6 37,0 28/5 1998: Tiltrædelse af Amsterdamtraktaten ,2 55,1 44,9 41,2 33,6 28/9 2000: Deltagelse i den fælles valuta ,6 46,8 53,2 40,5 46,1 Vejledende folkeafstemninger / : Salg af De Vestindiske Øer ,4 64,2 35,8 23,6 13,2 27/2 1986: Danm. tiltrædelse af EF-pakken ,4 56,2 43,8 41,9 32,7 Specifikation af afstemningen 7/6 2009: Ændring af tronfølgeloven Hele riget ,3 85,4 14,6 45,2 7,8 Grønland ,8 92,6 7,4 19,8 1,6 Færøerne ,8 88,2 11,8 10,3 1,4 Danmark ,1 85,3 14,7 45,7 7,9 heraf: Hovedstaden ,4 84,5 15,5 44,3 8,1 Sjælland-Syddanmark ,7 85,0 15,0 46,1 8,1 Midtjylland-Nordjylland ,4 86,3 13,7 46,5 7,4 1 Kolonnerne 6 og 7 skal for denne linje læses som hhv.»for 23 år«og»for 21 år«. 73,0 38,4 38,6 39,6 42,6 61,6 61,4 60,4 57,4 27,7 27,9 28,6 30,8 44,5 44,3 43,7 41,5 Tabel 60 Menighedsrådsvalg. 11. november 2008 Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland- Falsters Stift Fyens Stift Haderslev Stift Ribe Stift Århus Stift Viborg Stift Aalborg Stift Hele landet Antal provstier i alt Antal provstier med afstemning Antal sogne med afstemning Stemmeberettigede Afgivne stemmer Stemmeprocent 8,6 10,4 12,7 19,0 13,5 18,2 19,2 15,7 21,1 16,3 15,7 Højeste stemmeprocent 27,6 33,3 77,3 33,2 72,6 45,0 45,7 52,5 50,9 57,6 77,3 Laveste stemmeprocent 4,8 4,4 5,9 12,9 8,5 10,2 6,5 4,0 10,6 8,4 4,0 Kilde: Kirkeministeriet Nye tal forventes offentliggjort i Statistisk Årbog 2012