Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner Landsrapport 2014

Transkript

1 Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner Landsrapport 2014 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

2 Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner Landsrapport 2014 Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem Danske Regioner og de fem regioner Udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé Aarhus N Karen Nørskov Jensen, konsulent Anders Erik Duus Nørbæk, konsulent Pernille Søgaard Tolstrup, praktikant CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Uddrag er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling December 2014

3

4 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Formål Baggrund for de Sociale Indikatorprogrammer (SIP)... 1 Målgruppe 2 Mål for indsatsen 3 Evalueringsspørgsmålet Rapportens anonymitetsgrænse og datagrundlag Læsevejledning SAMMENFATNING AF RESULTATER De unges situation ved anbringelsen på de syv resultatindikatorer De unges udvikling på de syv resultatindikatorer Tendenser i forhold til påvirkninger af de unges udvikling under anbringelsen De unges tilbagefald til kriminalitet INSTITUTIONSPROFILER Bakkegården Egely Grenen og Koglen Organisering Grenen Koglen Stevnsfortet Sølager Sønderbro Kompasset DE UNGES KARAKTERISTIKA OG INDSATSEN PÅ INSTITUTIONERNE De unges karakteristika og baggrund De unges køn, alder og etnicitet 29 Familieforhold 30 Fysiske eller psykiske lidelser 31 Anbringelsesfakta Indsatsen på institutionerne Modtagelsen 33 Psykiatrisk screening 36 Kognitivt behandlingsprogram 37 Øvrige indsatser KOMMUNIKATION, BRUGERINDDRAGELSE OG INDIVIDUELLE PLANER Kommunikation Brugerinddragelse Individuelle planer DE 7 RESULTATINDIKATORER I SIP-SIKRET Social adfærd og sociale ressourcer De unges sociale adfærd og sociale ressourcer ved indskrivning 45 De unges udvikling inden for social adfærd og sociale ressourcer 46

5 Hvad påvirker de unges udvikling inden for social adfærd og sociale ressourcer? 52 Sammenfatning for social adfærd og sociale ressourcer Familiemæssige relationer De unges familiemæssige relationer ved indskrivning 62 De unges udvikling inden for familiemæssige relationer 63 Sammenfatning for familiemæssige relationer Fysisk og psykisk trivsel Den unges fysiske og psykiske trivsel ved indskrivning 66 Den unges udvikling inden for fysisk og psykisk trivsel 68 Hvad påvirker de unges udvikling inden for fysisk og psykisk trivsel? 72 Sammenfatning for fysisk og psykisk trivsel Faglige kvalifikationer De unges faglige kvalifikationer ved indskrivning 80 De unges udvikling i faglige kvalifikationer 81 Sammenfatning for faglige kvalifikationer Praktiske færdigheder De unges praktiske færdigheder ved indskrivning 84 De unges udvikling inden for praktiske færdigheder 85 Hvad påvirker de unges udvikling inden for praktiske færdigheder? 87 Sammenfatning for praktiske færdigheder Misbrugsproblemer De unges misbrugsproblemer ved indskrivning 95 De unges misbrugsproblemer ved udskrivning 97 Sammenfatning for misbrug Kriminel adfærd Sammenfatning for Kriminel adfærd RECIDIVUNDERSØGELSE 102 Sammenfatning af de unges tilbagefald til kriminalitet METODE OG DESIGN Dataindsamlingsdesignet Indikatorer Auditkoncept Audit på denne rapport Metode- og designovervejelser REFERENCER BILAG 1: SDQ BILAG 2: UNDEROPDELTE RESULTATER 123 De unges sociale adfærd og sociale ressourcer ved indskrivningen 128 De unges udvikling i social adfærd og sociale ressourcer 131 De unges fysiske og psykiske trivsel ved indskrivningen 134 De unges udvikling inden for faglige kvalifikationer 140 De unges praktiske færdigheder ved indskrivningen 144 Kriminel adfærd 150

6

7 1. Indledning 1.1. Formål Det Sociale Indikatorprogram for de sikrede institutioner (SIP-sikret) er for fjerde gang præsenteret i en landsrapport. Rapporten beskriver, hvad der sker i løbet af unges ophold på en sikret institution. Anbringelsesforløbet på en sikret institution belyses både ud fra den unges kontaktpersons, socialrådgivers og lærers/faglærers vurdering samt ud fra den unges eget perspektiv. Fokus er både på, hvilke unge der bliver anbragt på institutionerne, og hvordan de unge udvikler sig under opholdet. Gennem statistiske analyser af data undersøges det, hvad der har indflydelse på, hvordan de unge udvikler sig under opholdet på institutionen. Denne rapport omhandler de unge, der har været anbragt på en sikret institution i perioden 1. august 2012 til 31. juli Sigtet med rapporten er at bidrage til at skabe mere fælles viden om arbejdet med de unge på de sikrede institutioner i Danmark. Det er forhåbningen, at de sikrede institutioner og andre aktører, der er i kontakt med de unge, kan bruge denne viden til at skabe forhold, der i fremtiden kan optimere de unges muligheder for at komme ud af institutionerne til et liv uden kriminalitet. For at gøre det muligt at rapporten kan fungere som et redskab til kvalitetsforbedringer på institutionerne, er det forsøgt at gøre rapporten handlingsorienteret, så institutionerne og andre aktører kan skabe sig et hurtigt overblik over resultaterne og de sammenhænge, som er fundet i data. Der er derfor lagt vægt på de grafiske fremstillinger og på beskrivelser af sammenhænge i data, når der er fundet sådanne Baggrund for de Sociale Indikatorprogrammer (SIP) SIP-sikret er en del af de Sociale Indikatorprogrammer (SIP), som tog sin begyndelse i 2004, da regionerne (amterne) traf beslutning om et fælles initiativ med henblik på at udvikle og gennemføre et dokumentationsprojekt på det sociale område i Danmark. Målgruppen for det første program var åbne døgninstitutioner for udadreagerende unge (SIP-åben). Siden er flere projekter kommet til, se De Sociale Indikatorprogrammer er udviklet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, i Region Midtjylland. Det er ligeledes CFK, der på vegne af de fem regioner og Københavns Kommune, driver SIP og står for afrapporteringen. Udgangspunktet for SIP er en ambition om at inddrage praksis, forvaltning og forskning i at skabe et bredt grundlag for dokumentation og evaluering af det sociale arbejde, som kan imødekomme væsentlige dele af disse aktørers forskellige informations- og dokumentationsbehov. Dette indebærer, at SIP søger at tilvejebringe dokumentation, som 1. skaber viden om den virkningsfulde indsats, der kan medvirke et mere effektivt ressourceforbrug 2. er relevant for de sociale institutioner og bosteders kerneydelser, og som kan omsættes i praksis og dermed styrke kvaliteten af det daglige sociale og socialpædagogiske arbejde Side 1

8 3. kan udpege tendenser i sammenhænge mellem sociale indsatser og deres resultater. Der udarbejdes en landsrapport hvert andet år, der har fokus på tværgående resultater, og såkaldte institutionsrapporter hvert andet år, der afrapporterer resultater på institutionsniveau. Målgruppe Der er otte sikrede døgninstitutioner for kriminelle unge i Danmark. Institutionerne drives af de fem regioner og Københavns Kommune. Denne rapport indeholder data fra syv af de otte institutioner. Den Sikrede Institution Kompasset, beliggende i Region Nordjylland indgår, efter ønske fra Region Nordjylland, ikke i denne afrapportering. Kompasset er en relativ ny institution, der åbnede i 2012, og Region Nordjylland har vurderet, at registreringspraksis i forbindelse med udfyldelse af ind- og udskrivningsskemaer i SIP endnu ikke er implementeret optimalt, hvilket betyder, at resultaterne er vurderet at være misvisende. Kompasset har udarbejdet en handleplan med en række initiativer, der indarbejder de foreløbige erfaringer, og integrerer en optimal praksis for det daglige arbejde med SIP. I rapporten indgår data fra unge, der er blevet indskrevet eller udskrevet fra én af de syv institutioner, der indgår i rapporten, i perioden 1. august 2012 til 31. juli Unge, der har været anbragt på en sikret institution i mindre end én måned, er ikke omfattet af analysen. Formålet med anbringelsen på en sikret institution kan være meget forskellig. I henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsen (BKG nr. 419 af 29. april ) er der grundlag for anbringelse, når: 1. dette er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og faren herfor ikke på forsvarlig måde har kunnet afværges ved andre mere lempeligere forholdsregler 2. det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling 3. det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, jf. nr. 2, fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling 4. opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens opholdet er led i afsoning, jf. 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf mv., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 er opfyldt 6. opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. straffelovens 74 a 7. der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf Alle unge, som anbringes på en sikret institution, med undtagelse af uledsagede unge uden lovligt ophold i Danmark (ad ), er inkluderet i SIP-sikret. Afhængigt af hvilket af de syv anbringelseskriterier den unge anbringes i henhold til, varierer formålet med anbringelsen. Betingelserne for indsatsen er derfor ikke ensartet på tværs af de anbragte unge og institutionerne modtager ikke en homogen gruppe af unge med ensartede problemstillinger (Nissen, 2007: 11). Side 2

9 Mål for indsatsen I praksis befinder indsatsen på en sikret institution sig i et spændingsfelt mellem på den ene side at varetage en strafferetlig funktion gennem fastholdelse af den unge og på den anden side at hjælpe den unge gennem en socialpædagogisk indsats eller ved at udrede betingelserne for, at en sådan kan gennemføres. Frihedsberøvelsen kan fra institutionernes synspunkt både have negative virkninger for den enkelte unge og positive virkninger i forhold til at skabe grundlaget for hjælp. Hvordan institutionerne imødekommer dette spændingsfelt vurderes af den enkelte institution men både fastholdelsen og hjælpen anses som værende grundstenene i indsatsens formål. Målformuleringen for SIP-sikret er som følge heraf opbygget af fem forskellige målsætninger med anbringelsen. De fem på hinanden følgende målsætninger skal forstås således, at mål 1 er et minimumsmål, hvorefter målsætninger bliver mere og mere ambitiøse. Mål 5 anses således som det optimale mål. Der er ikke på forhånd opsat en antagelse om, hvornår og for hvem, de forskellige mål kan opnås. Målformuleringen lægger således op til, at forskellige mål kan opnås for forskellige unge. Målformuleringen er som følger. Målet med indsatsen anbringelse på en sikret institution er at forebygge (afværge), at den situation, en ung befinder sig i, får risikable sociale, kulturelle, materielle og personlige konsekvenser for den unge selv eller den unges omverden, ved i indsatsen at fastholde og yde hjælp til den unge. Målet med indsatsen er mere præcist at: 1. sikre at den unge ikke skades, skader sig selv eller skader andre herunder begår ny kriminalitet 2. give den unge mulighed for at praktisere et hverdagsliv, der understøtter den unges sociale, materielle, kulturelle og personlige udvikling 3. få et kendskab til den unges behov og situation og - såfremt det skønnes nødvendigt - opstille mål for, hvordan man på institutionen kan bidrage til at påbegynde en proces i retning af en forbedring af den unges sociale, kulturelle, materielle og personlige situation 4. påbegynde en forbedring af den unges sociale, kulturelle, materielle og personlige situation 5. skabe en forbedring af den unges sociale, kulturelle, materielle og personlige situation, således at den unge har bedre handlemuligheder ved anbringelsens afslutning set i forhold til den situation, den unge befandt sig i ved anbringelsen. For pkt. 3-5 gælder ligeledes følgende: At skabe et grundlag for udslusning og/eller en eventuel efterfølgende og mere langvarig indsats ved at hjælpe, forberede og motivere den unge til at forbedre sin sociale, materielle, kulturelle og personlige situation og såfremt det er aktuelt at indgå i en efterfølgende indsats. (Nissen, 2007: 18-19). Målformuleringen tager således højde for, at en anbringelse på en sikret institution ikke kan forventes at være en garanti for, at den enkelte unge ikke begår ny kriminalitet efter anbringelsen. Da de unge er anbragt under særlige rammer og ofte i kortere perioder, kan man fx ikke hindre, at den unge vender tilbage til et problematisk eller kriminalitetsfremmende miljø. Det betyder på den ene side, at man højest kan tale om, at der er en sandsynlighed for, at indsatsen udgør et virksomt element i en proces. På den Side 3

10 anden side betyder det også, at såfremt der sker en forbedring af den unges situation på sigt fx i form af aftagende risikabel adfærd, så kan man også højst tale om, at der er en sandsynlighed for, at indsatsen har bidraget til det og kun under forudsætning af, at der i indsatsen successivt er påbegyndt eller skabt en egentlig forbedring af den unges situation (Ibid.). Evalueringsspørgsmålet Med afsæt i ovenstående blev evalueringsspørgsmålet formuleret som følgende: Under hvilke betingelser og på hvilke områder kan indsatsen overfor en ung anbragt på en sikret institution via fastholdelse og hjælp bidrage til at understøtte, påbegynde eller skabe en successiv forbedring af den unges sociale, materielle, kulturelle og personlige situation (jf. målformuleringen), således at den unge opnår bedre handlemuligheder set i forhold til den situation, den unge befandt sig i ved anbringelsen? (Nissen, 2007: 24). Det undersøges, 1. hvorvidt den unge begår kriminalitet 2. hvorvidt den unge opnår muligheder for at praktisere et hverdagsliv, der understøtter en positiv udvikling hos den unge inden for følgende resultatmål: a. Social adfærd og sociale ressourcer b. Familiemæssige relationer c. Fysisk og psykisk trivsel d. Faglige kvalifikationer e. Praktiske færdigheder f. Misbrugsproblemer g. Kriminel adfærd Rapporten beskriver de udvalgte indikatorer på landsplan, for derefter at undersøge sammenhænge i datamaterialet. Det vil sige sammenhænge mellem de unges udvikling i løbet af anbringelsen, de unges baggrund, de faglige indsatser og forholdene på institutionerne. Hermed indskriver de Sociale Indikatorprogrammer (SIP) sig i den teoretiske tilgang kaldet virkningsevaluering, hvor fokus ligger på forklaringer af opnåede resultater og synliggørelse af konteksten. På den måde er det formålet med SIP-sikret at skabe mere viden om, hvad der ser ud til at påvirke institutionernes arbejde og muligheder for at hjælpe og udvikle de unge i løbet af de ofte meget korte ophold Rapportens anonymitetsgrænse og datagrundlag Nogle af de oplysninger, der indsamles via SIP-sikret omkring den enkelte unge er af meget personlig karakter for de unge. Derfor er det vigtigt, at de unge kan stole på, at de ikke kan genkendes i rapporten som enkeltpersoner. SIP-sikret-rapporten fokuserer på aggregerede oplysninger, der kan skabe fælles viden på de sikrede institutioner. For at sikre, at det ikke er muligt at genkende enkeltpersoner, er der sat et anonymitetskrav på mindst fem besvarelser. Det betyder, at der ikke fremgår oplysninger, hvis der er under fem observationer på en institution. Side 4

11 Tabellen nedenfor viser, hvor mange besvarelser hver enkelt institution har indberettet til CFK for de forskellige typer af skemaer. Ved indskrivningen på en sikret institution udfyldes fire skemaer i forbindelse med SIP. Den unges kontaktperson, socialrådgiver og lærer/faglærer udfylder hver et skema. Derudover er der også et skema til den unge. Tilsvarende gælder ved udskrivning. Det er selvfølgeligt frivilligt for den unge at deltage. For de unge, der er indskrevet mindre end én måned, udfyldes et kort anbringelsesskema, og disse unge indgår ikke i rapporten. Tabel 1. Oversigt over antal indberettede ind- og udskrivningsskemaer Kontaktperson Lærere Socialrådgivere De unge selv Indsk. Udsk. Indsk. Udsk. Indsk. Udsk. Indsk. Udsk. Grenen SS Grenen Alm Bakkegården Sølager Sønderbro Koglen Egely SS Egely alm Stevnsfortet Total Der er generelt stor forskel på antallet af ind- og udskrivningsskemaer, uanset om det gælder kontaktpersonens, lærerens, socialrådgiverens eller den unges egen besvarelse. En af årsagerne til forskellen mellem antallet af udfyldte indskrivnings- og udskrivningsskemaer er, at oversigten også indeholder unge, som stadig er indskrevet på institutionen, og dermed er der naturligvis ikke udfyldt udskrivningsskemaer endnu. De syv medvirkende sikrede institutioners kapacitet er forskellig. I tabel 2 fremgår det hvor mange unge, der har været indskrevet på de enkelte institutioner i perioden fra 1. august 2012 til 31. juli Oplysningerne stammer fra institutionernes egne registreringer. Antallet af indskrivninger er i tabel 2 sammenholdt med antallet af indberettede anbringelsesforløb for hver af de sikrede institutioner. Da unge, der har været anbragt på en sikret institution i mindre end én måned, ikke er omfattet af SIP, er disse unge fratrukket antallet af indskrivning. Oplysningerne om antallet af unge med korte anbringelsesforløb er baseret på baggrund af institutionernes udfyldelse og indberetning af kort anbringelsesskemaer. Side 5

12 Tabel 2. Indberettede skemaer i forhold til antal indskrivninger Andel indberettede indskrivningsskemaer Antal indskrivninger Kontaktperson Lærere Socialrådgivere De unge selv Grenen % 63% 63% 62% Bakkegården % 69% 78% 53% Sølager % 18% 22% 17% Sønderbro % 43% 52% 27% Koglen 52 94% 83% 81% 87% Egely % 55% 60% 43% Stevnsfortet % 85% 73% 82% Total % 55% 57% 45% Opgørelsesmetoden afviger fra tidligere SIP-rapporter, hvor unge med korte anbringelsesforløb også indgår i opgørelsen. Tabel 2 er derfor ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser. Ændringen er foretaget efter ønske fra deltagerne på auditmødet, hvor det blev påpeget, at denne opgørelsesmetode giver et mere retvisende billede af svarprocenten. Det fremgår, at der er stor forskel på andelen af indberettede indskrivningsskemaer på tværs af de syv institutioner. En forklaring er, at flere institutioner i 2014 har oplevet store it-tekniske udfordringer med Bosted. Det har bevirket, at skemaer i en række tilfælde ikke har været mulige at indberette i den givne periode. For Sølager gælder særligt, at institutionen ikke anvender Bosted som fagsystem. Institutionen har i stedet indberettet via excelskemaer. Dette har dels medført nogle tekniske vanskeligheder, idet skemaerne ikke indeholder samme spørgsmål som it-løsningen, og dels gjort det vanskeligt at sikre, at alle skemaer bliver udfyldt. Institutionen er per 1. september 2014 gået over til at indberette skemaerne elektronisk via EKJ Læsevejledning I rapporten er informationen fra de ind- og udskrivningsskemaer, som de sikrede institutioner har indberettet, præsenteret i en række figurer og tabeller. I figurerne er svarfordelingen på de enkelte spørgsmål vist i liggende søjler. Antallet af besvarelser på de enkelte spørgsmål fremgår i parentes efter spørgsmålsformuleringen yderst til højre i figurerne. Yderst til venstre i figuren er andelen af positive svar præsenteret. Dette for at gøre det muligt at lave en overskuelig sammenligning med tidligere resultater. Hvor det er muligt, er der således sammenlignet med resultaterne fra SIP-sikretlandsrapporten i henholdsvis 2010 og 2012 i form af andelen af positive svar. Andel af positive svar betegner i hovedregel den eller de mest positive svarkategorier på et spørgsmål. I oversigten nedenfor fremgår det, hvilke svar der betegnes som positive. Side 6

13 Svarskala Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Hver dag 1-2 gange om ugen En gang om måneden Har prøvet - Aldrig brugt Langt over middel Lidt over middel Middel Lidt under middel Langt under middel Positive svar Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Normalområdet Forbedring Positiv stilstand Aldrig brugt Langt over middel Lidt over middel I enkelte tilfælde er spørgsmålet vendt således, at et positiv svar betegner Nej, i mindre grad eller Nej, slet ikke. Det er tilfældet ved eksempelvis spørgsmål om de unges erfaring med mobning og pjækkeri. Procentsatser under 5 procent er ikke vist i figurerne af læsemæssige hensyn. Illustrationen nedenfor er et eksempel på hvordan figurerne i rapporten skal læses. Føler du, at personalet forstår dig? (197) 32% 43% 18% Har personalet villet hjælpe og tale med dig, når du har haft behov for det? (195) 59% 35% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Svarkategorier (xxx) angiver antallet, der har besvaret det pågældende spørgsmål Svarfordelingen angivet i procent på det pågældende spørgsmål Andel positive svar i 2014 og 2012 og 2010 når muligt Side 7

14 2. Sammenfatning af resultater SIP-sikret Landsrapporten 2014 omfatter de unge, som har været indskrevet på en sikret institution i perioden fra 1. august 2012 til 31. juli Anbringelsesforløbet på en sikret institution er i SIP-sikret belyst med udgangspunkt i både den unges kontaktpersons, socialrådgivers og lærers/faglærers vurdering samt ud fra den unges eget perspektiv. Rapporten har fokus på, hvilke unge der bliver anbragt på institutionerne, og hvordan de unge udvikler sig i løbet af opholdet. Derudover er det for tre udvalgte resultatindikatorer undersøgt, hvad der har indflydelse på, hvordan de unge udvikler sig under opholdet på institutionen. SIP-sikret har til formål at evaluere de sikrede institutioners indsatser ud fra målformuleringen for institutionernes virke, se afsnit 1. Det er ikke forventningen, at et ophold på en sikret institution nødvendigvis medfører, at den unges risikable adfærd aftager inden for alle problemområder, som undersøgelsen afdækker. Forhåbningen er, at opholdet på en sikret institution kan sætte en positiv udvikling i gang og hvis muligt opnå forbedringer inden for disse områder. Med det in mente vil dette afsnit sammenfatte rapportens resultater. Sammenfatningen er udarbejdet på baggrund af beskrivelser og dybdegående statistiske analyser af data, samt resultaterne fra et auditmøde, hvor de statistiske data er blevet drøftet og fortolket af et auditpanel. Auditpanelet bestod af udvalgte fagpersoner fra sikrede institutioner, som hver især har en stor indsigt i og erfaring med fagpraksis på den institution, som de repræsenterede på mødet. Auditmødet er en vigtig del af den landsdækkende rapportering. De statistiske analyser kan ikke stå alene, men skal læses og forstås ind i den særlige kontekst, de er produceret i, altså de særlige rammer og vilkår som en sikret institution fungerer under og med. Auditpanelet vurderer, at landsresultaterne i SIP i høj grad kan anvendes som afsæt for faglige drøftelser og udvikling. Dette gælder både faglige drøftelser og udvikling på tværs af institutionerne bl.a. i auditsammenhæng, men også internt på institutionerne, hvor man i rapporten har mulighed for at sammenligne sig med de andre institutioner og undersøge, om der er områder, hvor man kan lære af hinanden De unges situation ved anbringelsen på de syv resultatindikatorer De unge anbragt på sikrede institutioner er karakteriseret ved at komme med mange og meget forskelligartede problemstillinger i bagagen (Hansen og Zobbe, 2006: 159). Den unges situation ved indskrivningen beskrives af både ansatte på de sikrede institutioner og af den unge selv. Beskrivelsen af den unges situation ved anbringelsen vil imidlertid aldrig være et fuldt dækkende billede af, hvad der kendetegner den unge. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at ansatte og de unge selv kan have forskellige oplevelser af, hvad der er kendetegnende for den unges situation. 1 Denne rapport indeholder kun data fra syv af de i alt otte sikrede institutioner, idet den Sikrede Institution Kompasset ikke indgår, se afsnit 1.2. Side 8

15 De unges karakteristika I fremstillingen, af hvad der kendetegner de unge i undersøgelsesgruppen, er fokus begrænset til en række individuelle baggrundsfaktorer, familierelationer samt det retlige grundlag for anbringelse. De anbragte unge i undersøgelsen er overvejende drenge i aldersgruppen år. Knap seks ud af ti unge har anden etnisk baggrund end dansk, og hver femte ung er diagnosticeret for en psykisk lidelse. Derudover er det karakteristisk for en del af de unge, at de har et relativt sårbart eller problematisk familienetværk. Hovedparten af de unge i undersøgelsesgruppen er anbragt på en sikret institution som følge af varetægtssurrogat for et kriminelt forhold. Opholdslængden er for flertallet af de anbragte unge mindre end tre måneder. Derudover kan det fremhæves, at mere end hver fjerde ung før anbringelse var på en døgninstitution eller opholdsted. Social adfærd og sociale ressourcer De unges prosociale adfærd og adfærdsproblemer er for hver tredje ung uden for normalområdet ved indskrivningen på en sikret institution, mens hver fjerde ung er uden for normalområdet i forhold til kammeratskabsproblemer. Dette med udgangspunkt i kontaktpersonernes vurdering. De unge er - ifølge kontaktpersonerne - oftere uden for normalområdet ved indskrivningen på en sikret institution sammenlignet med fordelingen i Dette gælder både med hensyn til de unges prosociale adfærd, adfærds- og kammeratskabsproblemer. Med udgangspunkt i de unges egne vurderinger er fordelingen af unge inden for normalområdet, i grænseområdet og uden for normalområdet i forhold til Social adfærd og sociale ressourcer nogenlunde svarende til fordelingen i %, 83 % og 66 % er inden for normalområdet i forhold til henholdsvis prosocial adfærd, kammeratskabs- og adfærdsproblemer. Auditpanelet finder det ikke overraskende, at en stor andel af de unge er uden for normalområdet. Det er forventeligt i forhold til den gruppe af unge, som er på de sikrede institutioner. Auditpanelet påpeger, at det at blive anbragt i sig selv sætter de unge under et stort pres, og at dette kan påvirke, hvor de unge befinder sig i forhold til normalområdet ved indskrivningen. Panelet anførte derfor, at det er vigtig at være forsigtig i forhold til tolkningen af normalområdet. Familiemæssige relationer Flertallet af de unge vurderer, at de har et godt forhold til deres forældre og søskende. De unge vurderer generelt relationen til eventuel stedmor og -far mindre godt. De unges forhold til familiemedlemmer ved indskrivningstidspunktet er stort set uændret i forhold til Flertallet af de unge vurderer, at deres mor, far og søskende i høj eller i nogen grad har støttet dem i forhold til anbringelsen. De unges vurdering af den støtte de har modtaget hjemmefra, er stort set svarende til resultatet i Fysisk og psykisk trivsel Hovedparten af de unge, der bliver anbragt på en sikret institution, er ved indskrivningen i normalområdet i forhold til emotionelle problemer. I forhold til hy- Side 9

16 peraktivitet er de unge i højere grad uden for normalområdet, men flertallet af de unge er også på dette problemområde i normalområdet. Fordelingen af unge inden for normalområdet, i grænseområdet og uden for normalområdet i forhold til emotionelle problemer er stort set uændret sammenlignet med sammensætningen i I forhold til hyperaktivitet er færre unge ved indskrivningen i normalområdet og flere unge uden for normalområdet sammenlignet med fordelingen i Flere unge, at de har et godt helbred, og færre vurderer, at de ofte er syge sammenlignet med Faglige kvalifikationer Mere end hver anden ung på de sikrede institutioner er lidt eller langt under middel i både dansk, matematik og engelsk, når de bliver anbragt på en sikret institution. De unges faglige niveau svarer til niveauet i Praktiske færdigheder Kontaktpersonerne er generelt positive i forhold til de unges praktiske færdigheder ved indskrivningen. Misbrugsproblemer Næsten hver anden ung har ifølge kontaktpersonerne i høj eller i nogen grad behov for misbrugsbehandling. Seks ud af ti unge tror, at anbringelsen i høj grad eller i nogen grad kan hjælpe til et liv uden misbrug. Ifølge auditpanelet er misbrugsproblemer blandt de unge i høj grad en problemstilling, som gør sig gældende på de sikrede institutioner. Auditpanelet finder det tankevækkende, men ikke overraskende, at næsten hver anden ung i høj eller nogen grad bliver vurderet til at have behov for misbrugsbehandling. Kriminalitet Knap hver anden ung tror i høj grad, at opholdet på den sikrede institution kan hjælpe dem til et liv uden kriminalitet. Hver femte ung mener slet ikke, det er tilfældet. Resultatet svarer overordnet til de unges svar i Dog er der lidt flere unge som slet ikke mener, at opholdet kan hjælpe dem til et liv uden kriminalitet i forhold til De unges udvikling på de syv resultatindikatorer De unges udvikling i løbet af anbringelsen på en sikret institution bliver i SIP-sikret belyst med udgangspunkt i såvel ansattes som de unges egen vurdering. En række spørgsmål til de unge og de ansatte går igen ved både ind- og udskrivning på institutionen. Ved at sammenholde besvarelserne er det muligt at vurdere den enkelte unges udvikling under forløbet på institutionen, og dermed få et indblik i hvorvidt anbringelsesindsatsen har bidraget positivt eller negativt til en udvikling inden for et givet område. Side 10

17 Udvikling i social adfærd og sociale ressourcer under anbringelsen Overordnet er der flere unge, der under anbringelsen forværrer deres sociale adfærd og sociale ressourcer, end der er unge, der forbedrer disse. Dette gælder både med hensyn til deres prosociale adfærd og adfærdsproblemer. For knap fire ud af ti unge er der en målbar forbedring i prosocial adfærd fra indskrivning på en sikret institution til udskrivning. Det er en lille fremgang sammenlignet med resultatet i Tre ud af ti unge forbedrer deres adfærdsproblemer under anbringelsen. Det er en lille fremgang sammenlignet med resultatet i Samtidig er der - ifølge kontaktpersonerne - færre unge, der forværrer deres adfærdsproblemer under anbringelsen sammenlignet med tidligere. Baseret på de unges egne vurderinger, er resultatet svarende til resultatet i Hver tredje ung forbedrer deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, baseret på kontaktpersonernes vurdering ved ind- og udskrivningen, mens andelen er lidt mindre baseret på de unges besvarelser. Sammenlignet med resultatet i 2012 er der lidt flere unge, der forværrer deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, når fokus er på de unges egne besvarelser, mens der er lidt færre med udgangspunkt i kontaktpersonernes vurdering. Flertallet af de unge, der forværrer deres prosociale adfærd, adfærds- eller kammeratskabsproblemer under anbringelsen, var i normalområdet ved indskrivningen på institutionen. Omvendt var flertallet af de unge, der ifølge kontaktpersonerne forbedrer deres prosociale adfærd og adfærdsproblemer under anbringelsen, uden for normalområdet ved indskrivning. Det gælder imidlertid ikke de unges udvikling i kammeratskabsproblemer. Udvikling i familiemæssige relationer under anbringelsen Hver femte ung oplever en forbedring i forholdet til både deres mor og far i løbet af anbringelsen. Der er imidlertid også unge, der oplever, at forholdet til og støtten fra familiemedlemmer bliver forværret under anbringelsen. Andelen af unge, der oplever en positiv udvikling i forholdet til og støtten fra familien mellem ind- og udskrivningen, er større, end det var tilfældet i Udvikling i fysisk og psykisk trivsel under anbringelsen Tre ud af ti unge forbedrer deres emotionelle problemer under anbringelsen, ifølge kontaktpersonerne, mens de emotionelle problemer for fire ud af ti unge bliver forværret under anbringelsen. Med udgangspunkt i de unges egne vurderinger er billedet omvendt. Knap fire ud af ti unge forbedrer deres emotionelle problemer under anbringelse, mens tre ud af ti forværrer deres emotionelle problemer. Resultatet svarer stort set til resultatet i De unge, der forbedrer deres emotionelle problemer under anbringelsen, er oftere uden for normalområdet sammenlignet med de unge, der forværrer deres emotionelle problemer. Mere end hver tredje ung forbedrer deres hyperaktivitet under anbringelsen - ifølge kontaktpersonerne - mens den for fire ud af ti unge forværres. Sammenlignet med kontaktpersonernes vurdering af de unge i 2012 er dette en lille forbedring. Igen er billedet omvendt, når de unges udvikling er baseret på de unges egne vurderinger. Side 11

18 Andelen af unge, der forbedrer deres hyperaktivitet under anbringelsen, er lige stor blandt de unge, der ved indskrivningen var i normalområdet og de, der var uden for normalområdet. I forhold til 2012 er der flere unge, der oplever en forbedring og lidt færre der oplever en forværring med hensyn til at sove godt om natten. I forhold til vurdering af eget helbred er der omvendt en lille negativ udvikling sammenlignet med resultatet i De unges udvikling i faglige kvalifikationer under anbringelsen Niveauet i dansk og matematik bliver for knap hver fjerde ung forbedret i løbet af anbringelsen på en sikret institution. Mere end hver anden ung flytter sig ikke fagligt fra ind- og udskrivning i hverken dansk, matematik eller engelsk. I forhold til 2012 er der færre unge, der har negativ faglig udvikling under anbringelsen i dansk og matematik, men derimod flere unge der ikke flytter sig fagligt under anbringelsen. Mere end hver anden ung vurderer selv, at de i høj grad eller i nogen grad er blevet bedre i dansk og matematik, mens hver tredje ung vurderer, at de blevet bedre i engelsk. Dette svarer overordnet til resultatet i Hovedparten af de unge har lyst til at finde et job eller få en uddannelse efter anbringelsen. Det er en lidt mindre andel af de unge, der er positive omkring deres ønsker for fremtidige job eller uddannelse, sammenlignet med resultatet i Tre ud af ti unge er tilmeldt eller har påbegyndt en uddannelse efter anbringelse. Det er lidt færre sammenlignet med Andelen af unge, der har fået tilsagn om eller er påbegyndt et job eller en læreplads, er også lidt mindre, end det var tilfældet i De unges udvikling i praktiske færdigheder under anbringelsen Der er overordnet mellem 20 % og 25 % af de unge, der i løbet af anbringelsen udvikler sig positivt i forhold til forskellige praktiske færdigheder. Samtidig er der mellem 13 % og 21 %, som oplever en forværring i forhold til de forskellige praktiske gøremål under anbringelsen. Auditpanelet diskuterede resultatet der viser, at der ifølge kontaktpersonerne er flere unge, der forværrer deres sociale adfærd og sociale ressourcer samt psykiske og fysiske trivsel under anbringelsen, end der er unge, der forbedrer disse. Auditpanelet påpegede, at dette tilsyneladende negative resultat kan have positive implikationer. Ifølge panelet kan forværringen være et udtryk for, at de unge oplever at blive konfronteret med deres situation og de problemer, som er forbundet hermed, hvilket kan være overvældende for de unge, og kan komme til udtryk i en forværring. En forværring skal derfor ikke nødvendigvis tolkes som et negativt resultat, da det kan være et tegn på, at der er sat en proces i gang hos den unge, som på sigt kan føre til en positiv udvikling. Panelet påpeger dog også, at forværringen for nogle unge kan skyldes, at de har et misbrug af euforiserende stoffer som bliver stoppet, når de ankommer til institutionen, hvilket kan give abstinenser og derfor aktuelt forværre den unges situation. Endelig fremhævede panelet, at det grundet det vilkår, at opholdslængden for de fleste unge er forholdsvis kort, kan være vanskeligt at nå at sætte gang i en positiv udvikling, ligesom det vilkår, at en del af de unge er indespærret mod deres vilje, også vil have betydning for muligheden for at understøtte en positiv udvikling hos de unge. Side 12

19 I forhold til de unges udvikling i faglige kvalifikationer under anbringelsen er auditpanelet generelt tilfredse med resultatet. Dette skyldes især den forholdsvis korte opholdslængde størstedelen af de unge har. Panelet påpeger, at det er begrænset, hvor langt man kan nå med de unge på den relativt korte tid, de unge er på institutionen, og at en stor del af indsatsen i forhold til skolegang består i dels at motivere de unge til at gå i skole, dels at give de unge en struktureret hverdag, der gør det muligt at møde i skolen. Auditpanelet har generelt indtryk af, at de fleste unge bliver glade for at gå i skole under opholdet på institutionen, og at flere af de unge, som kommer i gang med skolearbejdet reelt bliver mere parate til at tage de næste skridt hen imod 9. klasses afgangseksamen, som er helt afgørende for de unges fremtid. Auditpanelet understreger, at det derfor er vigtigt, at der følges op på dette motivationsarbejde i forhold til skolegang, når de unge udskrives af den sikrede institution eller overføres til en anden institution Tendenser i forhold til påvirkninger af de unges udvikling under anbringelsen I rapporten er der udvalgt tre af i alt syv resultatindikatorer, hvor der er foretaget en analyse af, hvad der påvirker de unges udvikling. I det nedenstående er resultatet af analysen sammenfattet. Der er kun fremhævet sammenhænge, der er statistisk signifikante. Hvad påvirker de unges udvikling i social adfærd og sociale ressourcer? De unges udvikling i social adfærd og sociale ressourcer fra indskrivningen på en sikret institution til udskrivningen spiller bl.a. sammen med hvilken indsats, de unge har modtaget under anbringelsen. I analysen er udvalgte indikatorer for indsatsen på institutionen undersøgt i forhold til de unges udvikling i social adfærd og sociale ressourcer. Institutionernes indsats rettet mod eventuelle psykiske og psykiatriske problemstillinger har signifikant sammenhæng med de unges udvikling i prosocial adfærd, adfærds- og kammeratskabsproblemer. Andelen af unge, der oplever en forbedring, er størst blandt de unge, der har modtaget en indsats rettet mod psykiske og psykiatriske problemstillinger. Forskellen mellem de to grupper af unge skal dog ses i betragtning af, at udgangspunktet for de unge ved indskrivningen er forskelligt. Der er signifikant forskel mellem de unge, der har modtaget en indsats i forhold til netværksrelationer, og de unge der ikke har, i forhold til deres udvikling i kammeratskabsproblemer. Dette gælder, når udviklingen i kammeratskabsproblemer er baseret på kontaktpersonernes vurdering og ikke de unges vurdering. Andelen af unge, der forværrer deres kammeratskabsproblemer, er større blandt de unge, der har modtaget en indsats rettet mod deres netværksrelationer, sammenlignet med de unge, der ikke har modtaget en indsats. Andelen, der ikke oplever en hverken positiv eller negativ udvikling, er større blandt de, der ikke har modtaget en indsats. Den unges baggrund og situation ved indskrivning har betydning for den unges udvikling under anbringelsen. Betydningen af den unges baggrund for udviklingen under anbringelsen er undersøgt på udvalgte indikatorer i SIP-sikret. De unge, der før anbringelsen var på en døgninstitution eller en anden sikret institution, vurderer oftere, at de har forbedret deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen sammenlignet med unge, der før anbringelsen boede hos Side 13

20 familie eller plejefamilie. Omvendt oplever flere af de unge, der før anbringelsen boede hos familie eller plejefamilie, at de forværrer deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, sammenlignet med de unge, der tidligere var på en døgninstitution eller anden sikret institution. Unge, der er anbragt akut, oplever i mindre grad, at deres kammeratskabsproblemer forværres under anbringelsen, sammenlignet med de unge, hvis anbringelse på institutionen var planlagt. Der er en signifikant forskel på de unges udvikling i prosocial adfærd og adfærdsproblemer, ifølge den unge selv, og hvorvidt nogen i den unges nærmeste familie har begået kriminalitet. Unge, der har familiemedlemmer i den nærmeste familie, der har begået kriminalitet, oplever oftere en forbedring i adfærdsproblemer og prosociale adfærd i løbet af opholdet på en sikret institution, end unge der ikke har denne problematik i den nærmeste familie. Endelig er der fundet en sammenhæng mellem de unges reaktion ved anbringelsen og deres udvikling i indikatorerne, der beskriver deres sociale adfærd og ressourcer. Der er overordnet en tendens til at unge, der viser tydelige tegn på modstand mod anbringelsen, er indforstået med anbringelsen eller har reageret følelsesmæssigt på anbringelsen i højere grad oplever forbedring og i mindre grad oplever forværring under anbringelsen sammenlignet med de unge, der kun i mindre grad viser tegn på modstand mod anbringelsen, er indforstået med anbringelsen eller kun i mindre grad reagerer følelsesmæssig på anbringelsen. Hvad påvirker de unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel? De unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel fra indskrivningen på en sikret institution til udskrivningen hænger også sammen med hvilken indsats, de unge har modtaget under anbringelsen. I analysen er udvalgte indikatorer for indsatsen på institutionen undersøgt i forhold til de unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel. De unge, der har modtaget en indsats rettet mod eventuelle psykiske eller psykiatriske problemstillinger, oplever oftere en forbedring i deres emotionelle problemer under anbringelsen, sammenlignet med de unge, der ikke modtager en sådan indsats. Tilsvarende tendens er gældende i forhold til udviklingen i de unges vurdering af eget helbred. De unge, der ikke har modtaget en indsats rettet mod den unges netværksrelationer, forbedrer i højere grad og forværrer i mindre grad deres emotionelle problemer under anbringelsen. Der er forskel på udviklingen i fysisk og psykisk trivsel under anbringelsen afhængig af de unges baggrund, her i form af hvorvidt der er problemer i den nærmeste familie. Unge der kommer fra familier med fysisk handicap eller langvarig sygdom forværrer oftere deres emotionelle problemer under anbringelsen, ifølge kontaktpersonerne, sammenlignet med unge, der kommer fra familier uden disse problemer. Omvendt forbedrer unge, der kommer fra en familie med psykiske problemer, oftere deres emotionelle problemer under anbringelsen sammenlignet med unge, der kommer fra familier uden psykiske problemer. Side 14

21 Der er forskel på unge, der kommer fra familier med problemer med alkohol, og unge der kommer fra familier uden disse problemer i forhold til deres vurdering af eget helbred ved ind- og udskrivning. De unge, der kommer fra familier med problemer med alkohol, oplever i højere grad en positiv udvikling under anbringelsen. Der er forskel på de unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel under anbringelsen afhængig af de unges reaktion ved anbringelsen. De unge, der reagerer voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen, forbedrer ifølge kontaktpersonerne, oftere deres emotionelle problemer, end de unge, der kun i mindre grad eller slet ikke reagerer voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen. Hvad påvirker de unges udvikling i praktiske færdigheder? De unges udvikling i praktiske færdigheder fra indskrivningen på en sikret institution til udskrivningen spiller bl.a. sammen med hvilken indsats, de unge har modtaget under anbringelsen, og i hvilket omfang de unge er blevet inddraget. Unge, der har modtaget en indsats i forhold til almindelig daglig læring, har oftere en positiv udvikling i forhold til, om de selv vasker og ordner deres tøj under opholdet på en sikret institution. De unge, som ikke har modtaget en indsats, er dog oftere i høj grad i stand til at udføre dette praktiske gøremål ved både indog udskrivningen, og de har således ikke oplevet en målbar udvikling. De unge, der ifølge kontaktpersonerne i højere grad er blevet inddraget i forhold til den individuelle plan og aktiviteter i hverdagen, udvikler sig oftere positivt i forhold til flere af indikatorerne under praktiske færdigheder. Den unges baggrund og situation ved indskrivning har betydning for den unges udvikling i praktiske færdigheder under anbringelsen. Der er signifikant forskel på de unges udvikling i forhold til etnicitet og misbrug. Unge, som er etniske danske, udvikler sig oftere positivt i forhold til de praktiske færdigheder; vaske og ordne tøj samt interessen for personlig hygiejne. Unge, med en anden etnisk baggrund end dansk har derimod oftere positiv stilstand inden for disse indikatorer for praktiske færdigheder. Unge, der har haft et misbrug eller stort forbrug af rusmidler inden anbringelsen, udvikler sig oftere positiv i forhold til normal døgnrytme, tøjvask og rengøring end de unge som ikke har et misbrug. Unge, der kommer fra familier med psykiske problemer, bliver oftere bedre til selv at stå op om morgenen, hvor unge der kommer fra familier uden psykiske problemer oftere har en negativ stilstand. De unge, der oplever alkoholproblemer i familien, har oftere en positiv udvikling i forhold til deltagelse i madlavning under opholdet på en sikret institution. De unge, som kommer fra familier uden alkoholproblemer, oplever derimod oftere en negativ stilstand. Baggrund Auditpanelet diskuterede forskellen på de unges udvikling afhængig af anbringelseshistorik. Panelet fortolker resultaterne med udgangspunkt i de forskellige vilkår og erfaringer, der gælder for de unge fra hhv. tidligere ophold på døgninstitution eller anden sikret institution og hos familie eller plejefamilie. For det første vurderer panelet, at det Side 15

22 oftere er tilfældet, at de unge, som kommer fra en anden institution kender hinanden eller nogle i hinandens netværk fra tidligere anbringelser, end dette er tilfældet for unge, der kommer direkte fra familier eller plejefamilier. Dette kan underbygge, at de tidligere anbragte unge svarer mere positivt på spørgsmålet. Desuden kan de institutionsvante unge have lettere ved at forholde sig til en ny anbringelse og indgå i netværk med andre unge på institutionerne, da de i forvejen kender spillerreglerne. De unge, der kommer fra en familie eller plejefamilie, kan derimod have sværere ved at indgå i de fællesskaber, der er på institutionen, og derved i højere grad opleve, at de forværrer deres kammeratskabsproblemer. Det påpeges endvidere, at ovenstående resultat kan være et udtryk for, at de unge, der kommer fra familier eller plejefamilier, med anbringelsen er trukket væk fra deres netværk i det nærmiljø, de kommer fra, og dermed også fra nogle relationer, som har haft negativ påvirkning i forhold til den unges adfærd. Ydermere kan det ses som positivt, at de unge udefra øjensynligt ikke bliver påvirket af de institutionsvante til at indgå i deres fællesskaber. Reaktion Auditpanelet diskuterede dernæst sammenhængen mellem de unges reaktion på anbringelsen og deres udvikling. Auditpanelet drøftede, at de reaktioner der kommer fra de unge kan have mange forskellige udtryk og årsager, og at der ikke er et entydigt billede i forhold til, hvordan de unge reagerer og hvem der reagerer. Panelet er dog enige om, at der ses en tendens til, at de unge der er langt i deres kriminelle løbebane har en bestemt måde, hvorpå det forventes, at de reagerer, og at der blandt disse hersker en tankegang om, at man ikke klynker, når man ankommer til en institution. Det blev i den forbindelse drøftet, om der således ses en klar forskel på, om de unge er førstegangsanbragte eller er institutionsvante. Dette var panelet enige om, at der ikke er et entydigt billede af. Nogle institutionsvante kan således også reagere meget voldsomt, da de eksempelvis er angste for at blive spærret inde igen. Indsats Auditpanelet udtrykker tilfredshed og glæde over, at den indsats, der gives på institutionerne, ser ud til at have en effekt. En medvirkende faktor til det positive resultat kan dog være, at indsatsen sættes ind i forhold til de unge, der er mest modtagelige over for en given indsats. Der drøftes endvidere, at indsatsen i høj grad handler om kontakten med den unge, og at det er en løbende indsats som foregår hele tiden. Auditpanelet drøftede derudover en række indsatser, hvor det ikke er muligt at påvise en signifikant effekt. Det er undersøgt, om unge der deltager i forbehandlingsprogrammet PAV (Projekt Andre Valg) i højere tror, at opholdet kan hjælpe til et liv uden misbrug efter anbringelsen. Det er ikke tilfældet. Auditpanelet fremhævede i den forbindelse, at PAV er et forbehandlingsprogram, der gennem dialog med de unge blandt andet har til mål, at de unge støttes i at afklare og styrke deres motivation for behandling. PAV kan dermed ikke i sig selv betragtes som decideret misbrugsbehandling. I den forbindelse blev det endvidere påpeget, at de unge ofte har korte ophold på institutionerne, og at dette sætter begrænsninger i, hvor langt man kan nå med de unge i forhold til en eventuel misbrugsproblematik. Det er derfor afgørende, at der bliver fulgt op på de unges motivation efter anbringelsen. Side 16

23 Auditpanelet påpegede, at unges forbrug af alkohol og euforiserende stoffer generelt er faldende, men at dette ikke gør sig gældende for målgruppen på de sikrede institutioner. Panelet hæfter sig ved, at andelen af unge, der deltager i PAV er steget markant sammenlignet med Dette vurderer panelet kan være udtryk for, at man på institutionerne har bredere fat i den gruppe af unge, der har misbrug, og at det nu lykkes at motivere nogle af de unge, som det er sværest at motivere. Da der på denne måde ændres på, hvilke unge, der deltager i programmet, kan dette samtidig ses som en årsag til, at de unge er blevet mere negative overfor virkningerne af programmet. Auditpanelet drøftede, at en årsag til, at de unge er blevet mere negative overfor virkningen af programmet også kan skyldes, at narrativer spredes. De påpeger, at der formentlig er mange fortællinger blandt de unge, om at programmet ikke har en virkning, da brobygningen til et behandlingstilbud efter anbringelsen, ifølge auditpanelets vurdering, ofte slår fejl. Endelig konstaterer panelet, at når der med indførelsen af en indsats som PAV, rettes ekstra fokus på en problematik, bliver denne mere synlig. At de unge, der deltager i PAV i mindre grad forventer, at anbringelsen kan hjælpe til et liv uden misbrug, kan derfor være udtryk for, at unge med en misbrugsproblematik, som ikke er åbenlyst synlig, nu tages hånd om i højere grad. I 2012 viste undersøgelsen en signifikant sammenhæng mellem kognitiv behandling og de unges udvikling. Denne sammenhæng fremtræder ikke signifikant i denne afrapportering. Auditpanelet er imidlertid enige om, at de kan se en effekt af den kognitive behandling i de unges adfærd. Der igangsættes en proces, som bl.a. kan komme til udtryk i, at de unge bliver bedre til at stoppe op og reflektere, og at de kommer mere i kontakt med deres følelser. En forklaring på, at der ikke ses en signifikant effekt mellem kognitiv behandling og de unges udvikling kan tillægges at forløbene er relativt korte, og at nogle har brug for længere tids behandling før, der kan ses tydelig effekt. På nogle institutioner anvendes det kognitive behandlingsprogram ART (Aggression Replacement Training). Et ART-forløb strækker sig over 10 uger. Herefter igangsættes næste forløb. Panelet påpeger, at den tidsmæssige faktor forhindrer en del unge i at deltage, pga. de korte anbringelsesforløb og at anbringelsesperioden ikke altid passer med ARTforløbet. På andre institutioner anvendes behandlingsprogrammer med kortere forløb. Her oplever man en relativt høj gennemførelsesprocent De unges tilbagefald til kriminalitet En anbringelse på en sikret institution har til formål at forebygge eller afværge, at den situation, en ung befinder sig i, får risikable sociale, kulturelle, materielle og personlige konsekvenser for den unge selv eller den unges omverden. Det er et mål efter anbringelsen, at den unges risikable adfærd aftager og optimalt set, at den unge får et liv uden kriminalitet (Nissen, 2007: 82). I rapporten er det undersøgt, i hvilket omfang tidligere anbragte unge begår ny kriminalitet efter anbringelsen på en sikret institution. Recidivundersøgelsen omfatter 531 unge, der har været anbragt på en sikret institution i perioden 1. august 2010 til 31. juli I analysen er det undersøgt i hvilket omfang de unge modtager en eller flere afgørelser for nye lovovertrædelser af straffeloven og særlovene, herunder færdselsloven, efter Side 17

24 udskrivningen på institutionen. Strafferetlige afgørelser der fører til frifindelse og afgørelser, hvor påtalen opgives, indgår ikke i opgørelsen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de unge er anbragt under særlige rammer og ofte i en kort periode, hvorfor en anbringelse på en sikret institution ikke kan forventes at være en garanti for, at den enkelte unge ikke begår ny kriminalitet efter anbringelsen. Forskelle i datakilde og opgørelsesmetode bevirker, at recidivundersøgelsen ikke er sammenlignelig med recidivundersøgelsen gennemført i Recidivundersøgelsen viser at: 77 % af de unge, der har været anbragt på en sikret institution i undersøgelsesperioden har modtaget en eller flere strafferetlige afgørelser for kriminelle forhold efter anbringelsen. På landsplan er det kun godt 23 %, der ikke er dømt for ny kriminalitet i opfølgningsperioden. Resultatet stemmer overens med tidligere studier af recidiv blandt anbragte unge. Disse undersøgelser peger ligeledes på en recidivprocent, der på landsplan befinder sig omkring 80 % (Clausen og Kyvsgaard, 2009; CFK, 2010; CFK, 2014). Hver femte ung er dømt for borgervendt kriminalitet efter anbringelsen. Henholdsvis 37 % og 58 % af de unge er dømt for øvrige straffelovsovertrædelser og øvrige lovovertrædelser generelt. Flertallet af de unge der har et tilbagefald til kriminalitet, bliver dømt mindre end et halvt år efter udskrivningen på den sikrede institution. Hver femte ung recidiverer allerede inden for 2 måneder efter udskrivningen. Kun 17 % af de unge der recidiverer, bliver dømt over et år efter udskrivningen fra en sikret institution. På grund af datagrundlagets størrelse og den forholdsvis beskedne gruppe af unge, der ikke recidiverer, skal de nedenfor fremhævede tendenser tolkes med forsigtighed. Unge der ikke har et tilbagefald til kriminalitet efter udskrivningen fra en sikret institution, har oftere oplevet en positiv udvikling under anbringelsen, end de unge, der recidiverer. Forskellen er ikke statistisk signifikant. Knap hver anden ung, der recidiverer i undersøgelsen, er unge, der også før anbringelsen har modtaget én eller flere domme for kriminelle forhold, mens det tilsvarende kun er 30 % blandt de unge, der ikke har modtaget en ny afgørelse i opfølgningsperioden. Forskellen er ikke statistisk signifikant. Andelen af unge, der har deltaget i et kognitivt behandlingsforløb under anbringelsen, er større blandt de unge, der ikke recidiverer sammenlignet med de unge, der gør. Forskellen er ikke statistisk signifikant. Andelen af unge, der har deltaget i forbehandlingsprogrammet for misbrug (PAV), er større blandt de unge, der er dømt for ny kriminalitet efter anbringelsen. Forskellen kan eventuelt indikere, at unge der oplever et tilbagefald til kriminalitet i højere grad har misbrugsproblemer. Andelen af unge der ved udskrivningen i høj grad tror, at opholdet på den sikrede institution kan bidrage til, at de får et liv uden kriminalitet, er større blandt de unge, der i opfølgningsperioden ikke er dømt for ny kriminalitet, sammenlignet med de unge, der er. Forskellen er imidlertid ikke statistisk signifikant. Side 18

25 Auditpanelet var umiddelbart overrasket over den store andel af unge, der recidiverer efter anbringelsen. Der var bred enighed om, at tallet er for højt. Panelet hæftede sig dog ved, at størstedelen af den kriminalitet der bliver begået, er i kategorien øvrige typer, hvilket omfatter mindre alvorlige forseelser eksempelvis brud på færdselsloven. Andelen af unge, der bliver dømt for borgervendt kriminalitet efter anbringelsen, er relativ lille (21 %). Panelet påpeger, at det ville være relevant at vide mere præcist, hvilken form for kriminalitet, de unge begår efter endt anbringelse for at nuancere resultatet. Auditpanelet påpeger endvidere, at det kunne være relevant at sammenholde den kriminalitet, som er årsag til anbringelsen med den kriminalitet, den unge begår efter anbringelsen, for at undersøge om den kriminalitet, den unge dømmes for efter anbringelsen er af mindre alvorlig karakter. Endelig blev det understreget, at resultaterne skal tolkes på baggrund af de særlige vilkår for det pædagogiske arbejde på de sikrede institutioner. Hvor langt kan en kortvarig anbringelse på en sikret institution nå i forhold til at ændre den kriminelle løbebane hos unge med så komplekse og tunge problemstillinger, som en stor del af de anbragte unge ankommer med? Ifølge auditpanelet arbejder man på institutionerne med at motivere til at tage et skridt i en retning, som kan føre dem væk fra kriminalitet, misbrug mv. De store resultater i forhold til at hjælpe de unge skal opnås via indsatsen efter anbringelsen på den sikrede institution. Side 19

26 3. Institutionsprofiler 3.1. Bakkegården Bakkegården er en landsdækkende institution under Region Sjælland, som både har sikrede afdelinger og åbne tilbud samt særlige skærmede tilbud. Bakkegården er landsdækkende kompetencecenter for mentalt retarderede unge med kriminel adfærd. Kompetencefunktionen er støttet af SATS-midler. Bakkegården varetager VISO-opgaver for denne målgruppe. Faciliteter De 20 pladser på de sikrede afdelinger modtager fortrinsvis unge, der anbringes i varetægtssurrogat, som led i en ungdomssanktion eller i forbindelse med afsoning af en dom. De unge er primært i alderen år. Tidsperspektivet for de unges ophold på Bakkegården er på forhånd ukendt og kan være af kortere eller længere varighed. Der er fem åbne pladser på afdeling Skelbækgård, der modtager sent udviklede og mentalt retarderede unge med kriminel adfærd i alderen 15 til 23 år. Bakkegården har et antal skærmede enheder, hvor der bor 1-2 unge, der i en periode har helt særlige behov for at være afskærmet i et individuelt projekt. Målgruppen for projekterne er unge mentalt retarderede med kriminel adfærd ofte kombineret med selvskadende og/eller udadreagerende adfærd. Herudover har institutionen en intern skole samt fem beskæftigelsestilbud. Institutionen prioriterer beskæftigelse og undervisning for de unge højt. Bakkegården arbejder tæt sammen med de unges pårørende foruden kommuner, regioner, politi, forsvarere, Kriminalforsorgen og andre institutioner. Værdier og arbejdsgrundlag Bakkegårdens indsats bygger på værdier som anerkendelse, ligeværd, omsorg, tryghed, social integration og medbestemmelse. De unge betragtes som mennesker i udvikling. Der gives klare signaler om, at det er medarbejderne, der sætter normer og grænser. Bakkegården bekender sig ikke til en socialfaglig metode, men arbejder bl.a. med relationsbaseret pædagogik og selvpsykologi, der bygger på udvikling gennem relationer og i samspil med andre. Med udgangspunkt i observationer og faglig refleksion udarbejdes den pædagogiske plan. Medarbejdere På Bakkegården er der ca. 150 fastansatte medarbejdere: Pædagoger, håndværkere, husfaglige, psykologer, SOSU-assistenter, pædagogmedhjælpere, sociologer, administrative medarbejdere, socialrådgivere m.m. Side 20

27 3.2. Egely Center for Børn og Unge, Egely er en sikret døgninstitution under Region Syddanmark beliggende i Nr. Aaby ved Middelfart. Egely har særligt sikrede og sikrede afdelinger for unge hovedsageligt mellem år. Der er 19 pladser fordelt på tre sikrede afdelinger og en særlig sikret afdeling. Døgntakst er kr Faciliteter Ungdomsinstitutionen er opført i 2004 og ligger i landlige omgivelser vest for Nr. Aaby. Byggeriet er moderne og tidssvarende og er opført med særlig hensyntagen til, at det skal kunne fungere som anbringelsessted for unge. Uden for afdelingerne og inden for den fem meter høje ringmur er der græsarealer, og der er adgang til udendørsområdet under observation. Der er ligeledes en hal, et musiklokale og en basketball- og fodboldbane. Ved indgangen til institutionen er der indslusningsareal, og der er overvågnings- og sikringssystemer. Værelserne er hensigtsmæssigt indrettet med fast inventar, seng, bord, stol, hylde og ophængt tv med et afgrænset antal kanaler. Alle har eget bad og toilet. Fællesarealer og gangarealer er placeret rundt om en lille lukket gård. Fællesarealerne er lyse og køkkenet rummeligt. Den særligt sikrede afdeling ligger som en selvstændig bygning på samme matrikel som Ungdomsinstitutionen Egelys administrationsbygninger og de almindeligt sikrede afdelinger. Institutionen blev færdiggjort i 2005 og blev taget i brug som sidste del af projektet. Bygningen er projekteret og opført med særlig fokus på, at den skal kunne fungere som anbringelsessted for unge, der har udvist så ekstrem udadreagerende adfærd, at de ikke har kunnet rummes på de almindeligt sikrede institutioner. Afdelingen har plads til fem unge, som alle bor på eget værelse med bad og toilet. Der er køkken, spise-/ opholdsrum, tv-stue, værksteder, skolestue med pc uden internetadgang, bordtennisrum, motionslokale, tøjvaskerum mv. Værdier og arbejdsgrundlag Egely har udarbejdet et overordnet arbejdsgrundlag som gælder for alle afdelinger. Grundlaget beskriver lovgivning, menneskesyn (værdier), målgruppe, teori og praktisk tilgang. Principperne udtrykkes ved en kognitiv, anerkendende tilgang. Derfor tilbyder institutionen en struktureret hverdag med undervisning, værksteder og botræning, der er tilpasset de unges ressourcer og vanskeligheder. Afhængig af den unges behov tilbyder Egely desuden: Screening for psykiatriske problemstillinger Træning i vredeshåndtering og sociale færdigheder (ART) Motiverende misbrugssamtaler (PAV) Familierådslagning Psykologisk undersøgelse og samtale Side 21

28 Medarbejdere Hovedparten af medarbejdergruppen er pædagogisk personale, og ud over ledelsen er der ansat lærere, socialrådgivere, psykologer samt praktisk og administrative medarbejdere. Egelys sikrede og særligt sikrede afdelinger har en medarbejderstab på ca. 150 ansatte, inklusive vikarer Grenen og Koglen Organisering Grenen og Koglen er organiseret sammen med behandlingsinstitutionen MultifunC Midtjylland, i Region Midtjyllands Specialområde - Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge. Mission Hvad er kerneydelsen? Vores kerneopgave er at udøve og skabe optimale betingelser for Behandling Omsorg Opdragelse Læring Udvikling Uddannelse Trivsel for hver enkelt ung på Grenen, Koglen og MultifunC Vision Hvad vil Grenen, Koglen og MultifunC være kendte for og stræbe efter? Vi vil forstå og hjælpe den unge til et liv i trivsel og fællesskab, uden kriminalitet Grenen Grenen er en døgninstitution med sikrede, særligt sikrede og åbne døgnafdelinger for unge mellem 12 og 17 år. Grenen er beliggende på Djursland. I alt er der 28 pladser på Grenens afdelinger. Heraf er de ti pladser på sikrede og fem pladser på særligt sikrede afdelinger. Taksten for ophold på en almindeligt sikret afdeling er fastsat til kr pr. døgn, mens taksten på en særligt sikret afdeling er kr pr. døgn. Disse takster er eksklusiv skolegang. Faciliteter Institutionen består samlet set af fem afdelinger - en særligt sikret afdeling og to sikrede afdelinger i Dalstrup og to åbne afdelinger i Glesborg. Desuden er der interne skoler og værksteder. Kendetegnende for de fysiske rammer ved den særligt sikrede afdeling i Dalstrup er store, lyse rum samt særdeles gode udfoldelsesmuligheder i form af styrketrænings- og motionsrum med kredsløbsmaskiner, gymnastiksal, biograf, skoleundervisningslokaler, grovværksteder, kreativt værksted, musikundervisningslokale samt fem store gårdmiljøer med boldbaner, klatrevæg, volleybane, grillmiljø mv. Afdelingen er beliggende på landet. Side 22

29 Værdier og arbejdsgrundlag Den socialfaglige metode er forankret i kognitivt adfærdsterapeutiske metoder og består af omsorg for de unge, samt en tydelig, gennemstruktureret og aktivitetsbaseret hverdag med kontaktstærke og grænsefaste voksne. Grenen ser deres opgave med de unge som omsorg, opdragelse, uddannelse og udvikling af sociale, praktiske og boglige færdigheder og bestræber sig på at fremme en funktionel, selvunderstøttende og realistisk erkendelse af sig selv, andre og verden. Grenens vision er at forstå og hjælpe den unge til et liv i trivsel og fællesskab, uden kriminalitet. Indholdet i strukturen er undervisning, arbejde og fritidsaktiviteter. Den metodiske ramme består i at skabe hele, sammenhængende og stabile behandlingsforløb. Grundantagelsen er, at udvikling og læring finder sted via de unges egen aktive deltagelse og stræben mod diverse mål og under forskellige former for social udveksling og samvær og de voksnes aktive deltagelse og samvær med de unge. Alle unge på Grenens sikrede og særligt sikrede afdelinger, blive tilbudt misbrugsforbehandling af vores PAV konsulent. PAV, der betyder Projekt Andre Valg, er satspuljefinanseret. Motivationsfremmende forbehandling til misbrugsbehandling er højt prioriterede indsatsområder på både Koglen og Grenen, som lykkes godt i kombination med diverse indsatser, der sikrer at hash og andre rusmidler enten ikke er tilgængelige eller meget sjældent og kun kortvarigt er tilgængelige for anbragte unge under anbringelsesforløb på Koglen og Grenen. Endelig undervises udvalgte unge i det evidensbaserede kognitive behandlingsprogram A.R.T., hvor de unge trænes i sociale færdigheder, moralsk ræsonnement og aggressionskontrol. A.R.T. er et omfattende program på 90 undervisningstimer. Igennem A.R.T. udvikles de unges sociale kompetencer og derved reduceres aggressiv adfærd og kvaliteten og udbyttet af undervisningsrelationen stiger. På Grenen er oprettet kompetencecenter for viden om børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Centeret varetages i samarbejde med Egely i Region Syddanmark. Medarbejdere På en afdeling er der gennemgående ansat 12 medarbejdere. Derudover indeholder medarbejdergruppen faglærere, skolelærere, socialrådgivere, HK ere i administrationen samt medarbejdere i køkken og rengøring. Grenen har alt i alt inklusiv de åbne afdelinger en medarbejderstab på 110 ansatte Koglen Den sikrede døgninstitution Koglen er beliggende i landlige omgivelser i Stakroge i Vestjylland. Koglen er en døgninstitution med to sikrede og en åben afdeling for unge i alderen mellem 12 og 17 år. Der er ti pladser fordelt på de to sikrede afdelinger. Taksten for opholdet udgør kr. pr. døgn. Side 23

30 Faciliteter Afdelingerne ligger i to etplansbygninger opført til formålet og taget i brug i henholdsvis 1999 og Ungeværelserne er møblerede og har alle eget bad og toilet. I bygningen findes endvidere køkken, spise-, opholds-, billardafdeling samt træningsrum, værksted og vaskerum. I direkte tilknytning til afdelingerne er et gårdareal, en køkkenhave, indhegnede boldbaner og en stor udendørs træningspavillion. Der er indrettet et særskilt undervisningslokale til den interne skole, som bruges af begge afdelinger. Derudover har Koglen opført en sportshal på grunden. Medarbejdere Hovedparten af medarbejdergruppen er pædagogiske medarbejdere, og herudover er der ansat faglærere og lærere, socialrådgivere, samt ledelse og administrative medarbejdere. De to sikrede afdelinger har en medarbejderstab på ca. 35 fastansatte Stevnsfortet Den sikrede institution Stevnsfortet ligger i Region Sjælland på Stevns ca. 2 km fra landsbyen Rødvig. Stevnsfortet er en sikret døgninstitution med 15 døgnpladser. Der er tre ens afdelinger, og de unge kommer ind på den afdeling, hvor der er plads. Taksten for opholdene er fastsat til kr. pr. døgn. Faciliteter Stevnsfortet er beliggende 2 km fra landsbyen Rødvig og er omgivet af åbent landskab og tæt på strand og skov. Stevnsfortet er en tidligere Søværnskaserne, som er bygget i Institutionen er inddelt i tre afdelinger med hver fem unge, som har eget værelse med bad og toilet. På hver afdeling er der tv-stue, opholdsrum og køkken. Stevnsfortet råder endvidere over mekanikerværksted, kreativt værksted, it-værksted samt gymnastiksal. Udendørsfaciliteterne rummer fælles boldbane, basketball-baner og en safaribane. Værdier og arbejdsgrundlag Socialpædagogikken er det bærende element i indsatsen. Derudover kan der iværksættes undersøgelser og/eller behandling, som suppleres af speciallæger og psykologer. Socialpædagogik består af omsorg og udviklingsstøtte i kombination med undervisning. Rammerne for indsatsen er strukturen i sammenhæng med den insisterende og relationsorienterede tilgang, som de voksne medarbejdere præsenterer den unge for. Baggrunden for denne interventionsform er ideen om, at enhver positiv mellemmenneskelig relation på sigt vil bidrage til, at den unge får mulighed for at opnå grundlag for at tilegne sig sociale og personlige kompetencer. Det gælder i undervisnings-, beskæftigelses- og døgnsammenhænge. Det antages, at tilegnelse af forudsætninger for indlæring af udviklingsrelevante sociale kompetencer er betinget af, at forløbet overvejende er individorienteret, hvilket fx betyder, at indsatsen ikke kun er gruppeorienteret. Medarbejdere Hovedparten af medarbejdergruppen er pædagogiske medarbejdere, og herudover er der ansat en del faglærere/lærere, en socialrådgiver, en psykolog samt praktiske og administrative medarbejdere. Side 24

31 3.5. Sølager Den sikrede institution Sølager hører under Region Hovedstaden og er beliggende i nærheden af Hundested og Skibby. Sølager er en socialpædagogisk døgninstitution med fire sikrede afdelinger med i alt 21 pladser. Ud af disse pladser har Sølager en særlig forpligtigelse til at modtage op til fem unge, der ikke kan eller ikke skønnes at kunne rummes på almindelige sikrede afdelinger jf. bestemmelserne vedrørende særlig sikrede afdelinger i magtanvendelsesbekendtgørelsen. Taksten for de sikrede pladser er som grundtakst kr , taksten for en pædagogisk observations plads er kr , mens skoletaksten udgør kr Faciliteter Sølager er en geografisk spredt institution. To af afdelingerne ligger i Sølager ved Hundested i bygninger opført omkring Hver ung har eget værelse, alle med eget bad og toilet. Der er fælles opholdsstue og forskelligt udrustede aktivitetsrum. Afdelingerne er omgivet af hegn, og inden for disse har hver afdeling sine udendørsaktiviteter i form af bl.a. boldspil, grill mv. De to øvrige sikrede afdelinger er beliggende i Skibby. Selve afdelingerne består af eneværelser med tilhørende bad/toilet samt opholdsrum, køkken og aktivitetsrum. I hver bygning, men adskilt fra afdelingerne, forefindes lokaler til undervisning og værksted. På udendørsarealerne er der fælles sportshal og mulighed for gokartkørsel. Værdier og arbejdsgrundlag Der arbejdes med udgangspunkt i relationspædagogik og pædagogik, der baserer sig på socialt regulerende elementer via vejledning, støtte og styring til den unge kombineret med viden fra psykologien og psykiatrien. Det er hensigten at skabe struktur for den unge via faste rammer og aftaler, således at den unge opnår tryghed og ro til at reflektere over sit eget liv. Ledergruppens værdigrundlag bygger på de fire værdier: ansvarlighed, loyalitet, tillid og troværdighed. Medarbejdere Hovedparten af medarbejdergruppen er pædagogiske medarbejdere, og herudover er der ansat faglærere/lærere, socialrådgivere, psykologer samt praktisk og administrative medarbejdere. Samlet er der ca. 100 ansatte på Sølager. Side 25

32 3.6. Sønderbro Sønderbro er en sikret institution beliggende på Amager i København. Institutionens 18 pladser er fordelt på tre afdelinger (Syd, Øst og Vest). Herudover råder institutionen over en intern skole samt diverse værkstedsfaciliteter. Ungepladserne er udstyret med eget bad og toilet. Alle afdelinger har egne indvendige og udvendige fællesarealer, mens træningsfaciliteter som boldbane og fitness er fælles for afdelingerne. Alle afdelinger har selvstændige køkkenfaciliteter, men modtager mad fra Centralkøkkenet på hverdage. Besøgslokalet ligger uden for afdelingerne og er fælles for hele institutionen. Hverdagen Hverdagen er opbygget omkring en struktur fra morgen til aften, som fordeler sig på dagsbeskæftigelse frem til ca. kl. 15 efterfulgt af aktiviteter på afdelingerne. Der er en klar opdeling mellem hverdage og weekender, hvor sidstnævnte indeholder større rum til restitution. Dagbeskæftigelsen består primært af skoleundervisning med vægt på idræt, men det vil også være muligt med praktisk arbejde. Det vægtes, at de unge oplever insisterende voksne der hjælper dem med en genstart af deres skolegang med henblik på at forebygge tilbagefald til kriminalitet og misbrug. Fritid og weekend bruges på at spille spil, dyrke sport og modtage besøg. Ved krav om besøgs- og brevkontrol vil der kun være en times overvåget besøg af forældre. Såfremt det ikke er tilfældet, vil der ikke være begrænsninger i forhold til at modtage besøg af familie, venner og kæreste inden for de fastsatte rammer på institutionen. Teoretisk tilgang Det er medarbejdernes opgave at afdække behov og styrker i forhold til de unges kognitive kapacitet og sociale handlekompetencer. Dette gøres ved daglig dokumentation af, hvad der har kendetegnet dagen for den enkelte unge. Den anbringende kommune fastlægger i samarbejde med den unge, de målsætninger som sættes i centrum for Sønderbros indsatser omkring den enkelte unge. Der er grundlæggende også fokus på paratgørelse af de unge til det videre forløb efter endt anbringelse på Sønderbro. En tydelig forventningsafstemning ved starten af anbringelsen mellem unge og ansatte, insisterende og kapable voksne, sport og idræt som en arena for udvikling af sociale kompetencer og evnen til logisk tænkning, systematiske samtaleforløb med henblik på læring omkring egen situation, anvendelse af observationslæring i praktikforløb og lignende er nogle af de gældende elementer i den pædagogiske praksis på Sønderbro. De unge inddrages dagligt i planlægning af aktiviteterne. Vi arbejder med fokus på at målrette vores udviklingssamtaler, formisbrugsbehandling, ART-undervisning og inklusion i Idrætsprojektet. Opholdet på Sønderbro anvendes som en mulighed for at styrke de unges forudsætninger og forpligtelse på en positiv udvikling uden kriminalitet og misbrug. De bærende elementer i praksisfeltet er forankret i en struktur, tydelighed og ven- Side 26

33 lighed i kommunikationen, seriøsitet omkring de unges situation og relationer opbygget på gensidighed i forpligtelserne. Medarbejdergruppe Rekrutteringsstrategien på Sønderbro er kompetencebaseret med fokus på opgaven. Personalet på afdelingerne består af flere forskellige faggrupper, hvoraf pædagoger er i overvægt. Der er dagligt holdledere på arbejde, som har ledelsen af vagtholdene i løbet af dagen i samarbejde med skolelederen, som har ansvaret for lærerne og dagsbeskæftigelsen. Staben bestående af socialrådgiver, psykolog og ACkoordinatorer er under ledelse af en administrativ leder Kompasset Den Sikrede Institution Kompasset er en landsdækkende institution under Region Nordjylland og er geografisk beliggende ved Brønderslev i Vendsyssel. Kompasset er en døgninstitution med to sikrede afdelinger for unge i alderen mellem 12 og 17 år. Afdelingerne er ens, og de unge kommer ind på den afdeling, hvor der er plads. Institutionen er normeret til otte pladser i alt. Faciliteter Institutionen er bygget til formålet og taget i brug i september De to afdelinger er beliggende i hver sit bohus, hvor de unge har eget værelse med bad og toilet. I hvert bohus er der tv-stue, opholdsrum, besøgsrum, køkken samt personalefaciliteter. Foruden bohusene har Kompasset yderligere tre bygninger inden for det sikrede område. En bygning som rummer den interne skole samt et værkssted til musik/kreative aktiviteter, en bygning som indeholder et metalværksted og et træværksted, samt en sportsbygning. Værdier og arbejdsgrundlag Den socialpædagogiske indsats tager udgangspunkt i kerneværdierne professionalisme, ordentlighed og lydhørhed. Professionalisme betyder, at alt personale på alle måder er engagerede i at gøre en positiv forskel for den unge, forstå den enkelte, og bringe sin viden i spil på den baggrund. Personalet søger derfor kontinuerligt den gode kontakt til de unge og er fysisk til stede og deltagende i aktiviteter sammen med dem. Af samme grund er personalefaciliteter adskilt fra ungeområderne, således at personaleområdet kun anvendes, når det er nødvendigt. Det er i den direkte kontakt med de unge, at det er muligt at gøre en positiv forskel, og understøtte motivation og individuel udvikling mod nye handlemønstre, i henhold til institutionens værdier. Ordentlighed betyder netop, at vi er dedikerede til den mellemmenneskelige opmærksomhed, som fordres, tager det ansvar på os, som ligger i at gøre en positiv forskel for nogle af de mest marginaliserede unge i samfundet. Vi må vise i praksis, at har en reel og engageret interesse i dem. Lydhørhed betyder i sammenhæng hermed, at vi til hver en tid forsøger at forstå, hvad den unge forstår, således at vi i vores socialpædagogiske praksis tager udgangspunkt i forlængelse af den unges egen forståelse af sig selv og sine handlinger. Side 27

34 Det mest fundamentale formål med indsatsen er at igangsætte en positiv personlig og social udvikling, med henblik på at den unge på længere sigt får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse. Det er essentielt, at den unges egen motivation stimuleres og understøttes, da motivation er en forudsætning for mestring af egen tilværelse. Medarbejdere Hovedparten af medarbejdergruppen er uddannede pædagoger, herudover er der ansat folkeskolelærere, håndværksuddannede værkstedsmedarbejdere, socialrådgiver og psykolog samt praktisk og administrativt personale. Kompasset har en medarbejderstab på ca. 30 fastansatte. Kompasset indgår ikke i denne rapport, jf. afsnit 1.2. Side 28

35 4. De unges karakteristika og indsatsen på institutionerne 4.1. De unges karakteristika og baggrund I det følgende beskrives de unge, som har været indskrevet på en sikret institution i perioden fra 1. august 2012 til 31. juli Sammensætningen af de unge på de sikrede institutioner i forhold til køn, alder, etnicitet, samt familiebaggrund og psykiske eller fysiske lidelser, bliver i det følgende præsenteret for at give et billede af, hvad der kendetegner de unge på sikrede institutioner. Der er sammenlignet med SIP-sikret landsrapporten fra 2012, hvor det er muligt. Bemærk at procentsatser i afsnittet er beregnet ud fra antallet af besvarelser på det pågældende spørgsmål og ikke ud fra det samlede antal unge, der indgår i undersøgelsen. De unges køn, alder og etnicitet Tabel 3 viser den kønsmæssige fordeling af de unge, der indgår i denne rapport. 93 % af de unge på de sikrede institutioner er drenge og 7 % er piger. Fordelingen af drenge og piger på de sikrede institutioner i denne rapport er stort set lig fordelingen i Tabel 3. Køn Procent Antal Dreng 93% 634 Pige 7% 49 Besvarelser i alt 100% 683 Den gennemsnitlige alder ved indskrivningen på en sikret institution er 16,3 år. Tilsvarende var gældende i Nedenstående tabel viser de unges alder ved indskrivningen. Tabel 4. Alder Procent Antal 13 0% % % % % % % 6 Besvarelser i alt 100% 487 Gennemsnitsalder 16,3 Tabel 5 viser de unges etnicitet, der er opgjort i to kategorier, om den unge er etnisk dansk eller har en anden etnisk baggrund end dansk. 41 % af de unge på de sikrede institutioner er etniske danske, og 59 % af de unge har en anden etnisk baggrund end dansk. Side 29

36 Tabel 5. Etnicitet Procent Antal Etnisk dansk 41% 130 Anden etnisk baggrund end dansk 59% 190 Besvarelser i alt 100% 320 Familieforhold En stor del af de unge på de sikrede institutioner har et relativt sårbart eller problematisk familienetværk. I det følgende beskrives de unges familieforhold, herunder hvilke problemer de unge oplever i familien samt hvilken beskæftigelse den unge ved indskrivningstidspunktet angiver, at henholdsvis moderen og faderen har. Tabel 6 viser de unges oplevelser af problemer i familien. Det har været muligt for de unge at angive flere problemer. Tabel 6. Problemer blandt familiemedlemmer Procent Antal Familiemedlem har et handicap eller er langvarigt syg (386) 25% 96 Familiemedlem har psykiske problemer (382) 19% 71 Familiemedlem har problemer med alkohol (385) 18% 71 Familiemedlem har problemer med stoffer (381) 12% 46 Familiemedlem har begået kriminalitet (387) 37% 144 Mere end hver tredje ung har et familiemedlem, der tidligere har begået kriminalitet. Hver fjerde ung har et familiemedlem med et handicap eller som er langvarigt syg, mens knap hver femte ung har et familiemedlem, der har psykiske problemer eller problemer med alkohol. Andelen af unge der oplever problemer i familien er overordnet det samme som i Tabellerne herunder viser, hvilken beskæftigelse den unge ved indskrivningstidspunktet angiver, at henholdsvis moderen og faderen har. Det har været muligt for den unge at angive flere beskæftigelsesformer, og derfor summerer de forskellige beskæftigelseskategorier ikke til 100 %. Side 30

37 Tabel 7. Mors beskæftigelse Procent Antal I arbejde (fuldtid eller deltid) (352) 43% 150 Arbejdsløs (modtager dagpenge eller kontanthjælp) (346) 28% 98 Under uddannelse (341) 8% 28 Hjemmegående (345) 23% 79 På pension (førtidspension eller folkepension) (344) 18% 63 Andet 5% % af de unge angiver, at deres mor er i fuldtids- eller deltidsarbejde, og 8 % angiver, at deres mor er under uddannelse. 69 % af de unge angiver, at deres mor enten er arbejdsløs, hjemmegående eller på førtidspension eller folkepension. Tabel 8. Fars beskæftigelse Procent Antal I arbejde (fuldtid eller deltid) (310) 53% 164 Arbejdsløs (modtager dagpenge eller kontanthjælp) (301) 17% 52 Under uddannelse (297) 1% 4 Hjemmegående (298) 10% 29 På pension (førtidspension eller folkepension) (298) 21% 63 Andet (301) 6% 17 Af tabel 8 fremgår det, at 53 % af de unge har en far som er i fuldtids- eller deltidsarbejde. 48 % af de unge angiver, at deres far enten er arbejdsløs, hjemmegående eller på førtidspension eller folkepension. Fysiske eller psykiske lidelser Ved indskrivningen registrerer socialrådgiveren, hvorvidt der er kendskab til eventuelle sygdomme, fysiske handicaps eller psykiske lidelser hos den unge, samt om den unge modtager medicin på indskrivningstidspunktet. Tabel 9. Fysiske sygdomme, handicaps og psykiske lidelser Procent Antal Alvorlig fysisk sygdom (515) 2% 9 Fysisk handicap (516) 1% 3 Diagnose på psykisk lidelse (473) 20% 96 Ifølge socialrådgivernes oplysninger har 20 % af de unge en diagnose på en psykisk lidelse, hvor det i 2012 var 17 %. Andelen af unge der har en alvorlig fysisk sygdom og andelen af unge med et fysisk handicap er stort set lig andelen i % af de unge modtog medicin for psykiske sygdomme ved indskrivningen, hvor der i SIP-sikret-landsrapporten fra 2012 var 12 %. Side 31

38 Tabel 10. Medicin for psykiske problemer ved ankomsten til institutionen Procent Antal Modtog medicin for psykiske problemer 14% 59 Modtog ikke medicin for psykiske problemer 86% 353 Besvarelser i alt 100% 412 Auditpanelet finder det bemærkelsesværdigt, at det kun er en femtedel af de unge, som har en diagnose på en psykisk lidelse. Panelet vurderer, at andelen af unge på de sikrede institutioner med en psykisk lidelse reelt set er markant større, og de vurderer at der er et skyggetal. Mange af de anbragte unge har forskellige psykiske problemer, men bliver enten ikke diagnosticeret eller diagnosticeret sent. Panelet påpeger, at der generelt er en større tilbageholdenhed i forhold til at diagnosticere børn, og at en del således først vil få en diagnose senere i livet. Anbringelsesfakta Årsagen til at en ung bliver anbragt på en sikret institution kan være meget forskellig - jf. afsnit 1.2 er der syv forskellige anbringelseskriterier. Tabel 11 viser en oversigt over anbringelsesgrundlaget for de unge, der har været anbragt på en sikret institution fra 1. august 2012 til 31. juli Det fremgår, at flertallet af de unge er anbragt i varetægtssurrogat. Hele 71 % af de unge er anbragt i varetægtssurrogat, mens 10 % af de unge er under pædagogisk observation. Der er ligeledes 10 % af de unge, der er anbragt i forbindelse med tilbageførsel under ungdomssanktionen. Tabel 11. Anbringelsesgrundlag Procent Antal At afværge (488) 6% 28 Pædagogisk observation (487) 10% 49 Længerevarende behandlingsforløb (487) 1% 3 Varetægtssurrogat (520) 71% 368 Som led i afsoning (487) 1% 7 Fase 1 i ungdomssanktion (487) 5% 22 Tilbageførsel under ungdomssanktion (487) 10% 49 Fremgangsmåden i forhold til opgørelsen af anbringelsesgrundlaget varierer en anelse fra rapporten fra Dette skyldes, at den unge i enkelte tilfælde har haft flere anbringelsesgrundlag, hvilket resulterer i, at de forskellige anbringelsesgrundlag i år ikke summerer til 100 %. Der er derfor ikke sammenlignet med resultatet fra Følgende tabel viser opholdslængden for de unge, som indgår i denne rapport. Side 32

39 Tabel 12. Opholdslængde Procent Antal 1-3 måneder 65% måneder 30% måneder - 1 år 4% 15 Over 1 år 1% 3 Besvarelser i alt 100% 350 Opgørelsen af opholdslængde er forbundet med en vis usikkerhed og tabellen skal derfor tolkes med forsigtighed. Tidligere anbringelser og skift mellem anbringelser og hjem kan have betydning for de unges udvikling (Nissen, 2007: 24). Tabel 13 viser en oversigt over den unges bopæl inden anbringelsen. Tabel 13. Bopæl inden anbringelsen Procent Antal Forældre/forælder 49% 248 Plejefamilie 1% 5 Døgninstitution 26% 129 Sikret institution 6% 29 Særligt sikret institution 0% 1 Anden familie 1% 3 Børnepsykiatrisk afdeling 1% 4 Andet 17% 86 Besvarelser i alt 100% % af de unge boede hos den ene eller begge forældre umiddelbart inden anbringelsen. 26 % boede på en døgninstitution, og 6 % boede på en sikret institution. 17 % havde en anden form for beboelse - eksempelvis egen lejlighed Indsatsen på institutionerne Afsnittet beskriver kort indsatsen på de sikrede institutioner i forhold til procesindikatorerne Modtagelse og Behandlingsindsatser. Modtagelsen I 2012 fremhævede auditpanelet, at de sikrede institutioner bør sætte større fokus på at forklare de unge, at anbringelsen ud over frihedsberøvelse også har til formål at støtte de unge i deres udvikling. Hvor medarbejderne på de sikrede institutioner i høj grad opfatter anbringelsen som et pædagogisk udviklingsforløb, som har til formål at hjælpe og støtte den unge, er det mere uklart og mere varierende, hvordan de unge opfatter formålet med anbringelsen. De fængselslignende elementer i en anbringelse på en sikret institution, kan ifølge panelet gøre det mindre synligt for de unge, at et hovedformål med anbringelsen er at hjælpe og støtte op om de unge. I SIP-sikret programteori Side 33

40 er det også fremhævet, at anbringelsen er en stor omvæltning i den unges liv, og at det for mange af de unge, især førstegangsanbragte kan have en chokeffekt at blive anbragt på en sikret institution (Nissen, 2007: 28). Det understreges derfor, at det er vigtigt, at den unge kommer godt fra start, og får en god modtagelse på institutionen. Hansen og Zobbe betoner i den forbindelse vigtigheden af, at den unge bliver godt informeret omkring anbringelsen ved ankomsten, således at den unges situation normaliseres så meget som muligt, og at den unge får en forståelse for, hvad der kommer til at ske under anbringelsen (Ibid.). En god modtagelse kan derved være afgørende for, om den unge får dæmpet sin nervøsitet og utryghed omkring anbringelsen, og at den unge efterfølgende kan få et nogenlunde normaliseret hverdagsliv på institutionen. Figur 1 viser de unges vurdering af modtagelsen og informationen givet ved ankomsten, samt om den unge har talt med de voksne fra personalet, om en række forhold i forbindelse med ankomsten. Figur 1. Den unges vurdering af modtagelsen og ankomsten til en sikret institution Blev der taget godt imod dig af de v oksne, da du ankom til institutionen? (366) 68% 27% Fik du information om institutionens regler, da du ankom til institutionen? (366) 65% 25% 7% Har du talt med de voksne om, hvordan du har det lige nu? (352) 35% 41% 14% 9% Har du talt med de voksne om grunden til anbringelsen? (359) 35% 43% 14% 8% Har du talt med de v oksne om, hv or lang tid anbringelsen forventes at vare? (334) 35% 39% 17% 9% Har du talt med de v oksne om, hv ad der skal ske under anbringelsen? (340) 36% 42% 13% 9% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Det fremgår, at størstedelen af de unge på de sikrede institutioner har en positiv oplevelse af modtagelsen på og ankomsten til institutionen, eftersom mellem 73 % og 95 % af de unge svarer i høj grad eller i nogen grad på de ovenstående spørgsmål. Kontaktpersonen får også en række spørgsmål omkring de unges ankomst til institutionen og deres reaktion herpå. Figuren herunder viser kontaktpersonens besvarelser. Side 34

41 Figur 2. Kontaktpersonens vurdering af den unges reaktion på anbringelsen Har den unge været god til at omstille sig til sin nye situation? (475) 30% 51% 16% Er den unge indforstået med anbringelsen? (471) 24% 49% 21% Er den unge motiveret til at få noget godt ud af sin tid på institutionen? (455) 23% 51% 23% Har den unge reageret voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen? (474) 8% 19% 35% 38% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Den positive oplevelse af modtagelsen blandt de unge afspejles også i kontaktpersonernes vurdering af de unges reaktion på anbringelsen. Det fremgår af ovenstående figur, at kontaktpersonen i langt de fleste tilfælde vurderer, at den unges reaktion på anbringelsen er positiv. For omkring to ud af tre unge vurderer kontaktpersonen, at den unge i høj eller i nogen grad har en positiv reaktion på anbringelsen, og langt de fleste unge har ikke eller kun i mindre grad haft en voldsom følelsesmæssig reaktion på anbringelsen. Auditpanelet drøftede både positive og negative aspekter af resultaterne vedrørende de unges vurdering af modtagelsen og ankomsten til institutionen. Det blev fremhævet som positivt, at størstedelen af de unge, har en positiv oplevelse af modtagelsen på og ankomsten til institutionen, anskuet ud fra de negative omstændigheder der er forbundet med at blive anbragt på en sikret institution, herunder at en del unge oplever at blive anbragt mod deres vilje. Samtidig vurderede panelet, at det ikke er tilfredsstillende, at andelen af unge, der angiver helt positive svar ( Ja, i høj grad ) ikke er større, samt at resultatet ikke har rykket sig mere til den positive side i forhold til resultatet i Der er enighed om, at det er altafgørende for de unges trivsel og mulighed for udvikling under forløbet, at de oplever at blive taget godt imod. Dette prioriteres højt på de enkelte institutioner. Det blev drøftet, hvordan der fremadrettet kan arbejdes videre med modtagelsen af de unge. Panelet fremhævede, at spørgsmålet om, hvad der skal ske med den unge på institutionen vil være et relevant fokuspunkt, herunder at der på institutionerne rettes en særlig opmærksomhed på at omsætte den viden personalet har, om hvad der skal ske med de unge på institutionerne, på en måde hvorpå, de unge forstår det. Da de unge kan være oprørte og i krise, når de kommer til institutionen, og dette kan påvirke deres oplevelse af ankomsten og modtagelsen, er det desuden vigtigt, at der efterfølgende bliver fulgt op på, hvordan de unge har forstået formålet med anbringelsen og hvad der skal ske. Endelig kommenterer panelet på det resultat, at en gruppe af unge slet ikke har en positiv oplevelse af ankomsten til og modtagelsen på institutionen. Dette kan i tråd med ovenstående være et udtryk for, at nogle unge ikke har profiteret af de indledende samtaler, eller et udtryk for en modstand mod anbringelsen fra de unges side. Side 35

42 Psykiatrisk screening Alle sikrede institutioner skal ifølge lovgivningen (bekendtgørelse nr.1093) tilbyde screeninger for psykiatriske problemer af alle unge på de sikrede institutioner, undtagelse herfor er de unge, der ikke giver tilsagn hertil eller allerede har gennemgået psykiatrisk udredning og lignede. Formålet med screeningen er at vurdere, om der er brug for yderligere udredning for psykiatriske diagnoser. I oversigten indgår der ikke besvarelser fra Sølager 2. For knap hver femte ung er der foretaget en psykologisk undersøgelse. Andelen af unge der har fået foretaget en psykologisk undersøgelse er lidt større end i 2012, hvor der var 16 %, der havde fået foretaget en undersøgelse. Tabel 14. Foretaget psykologisk undersøgelse 3 Procent Antal Foretaget psykologisk undersøgelse 19% 75 Ej foretaget psykologisk undersøgelse 81% 321 Besvarelser i alt 100% 396 Tabellen herunder viser, om der er iværksat andre tiltag, hvis Ikke der er foretaget en psykologisk undersøgelse. Beregning er foretaget for de 321 unge, hvor der ikke er foretaget en psykologisk undersøgelse. Tabel 15. Øvrige tiltag, hvis der ikke er foretaget en psykologisk undersøgelse Procent Antal Der er allerede planlagt en anden undersøgelse (retspsykiatri el.lign.) (321) Der er grundlag for en vurdering af, at den unge fremstår psykisk upåfaldende (321) Den unge vurderes at have behov for en akut psykiatrisk udredning (321) Den unge er tilbudt deltagelse i et kognitivt behandlingsprogram (233) 7% 24 2% 5 2% 8 47% % af de unge der ikke har fået foretaget en psykologisk undersøgelse, er blevet tilbudt et kognitivt behandlingsprogram. For 7 % af de unge, som ikke har fået foretaget en psykologisk undersøgelse, er der allerede planlagt en anden undersøgelse. 2 Sølager har ikke Bosted som fagsystem, men indberetter via excelskemaer, hvor spørgsmålene ikke indgår. Bosted er et socialfagligt it-system, der understøtter institutionernes daglige arbejde med dokumentation. 3 Der er foretaget en psykologisk undersøgelse indenfor en 1-årig periode, hvis den unge er under 16 år eller indenfor en 2-årig periode hvis den unge er mellem 16 og 17 år. Side 36

43 Kognitivt behandlingsprogram De sikrede institutioner har alle implementeret kognitive behandlingsprogrammer som et tilbud til de unge under anbringelsen. Disse behandlingsprogrammer er meget forskelligartede på de enkelte institutioner. I nedenstående tabeller indgår der ikke besvarelser fra Sølager. 4 Nedenstående tabeller viser henholdsvis hvor mange unge, der er blevet tilbudt deltagelse i et kognitivt behandlingsprogram, hvor mange af disse unge, der har deltaget i et program, og hvor mange af de unge, der har deltaget, som har gennemført programmet. Tabel 16. Tilbudt deltagelse i et kognitivt behandlingsprogram Procent Antal Tilbudt deltagelse i et kognitivt behandlingsprogram 46% 140 Ej tilbudt deltagelse i et kognitivt behandlingsprogram 54% 163 Besvarelser i alt 100% 303 Tabel 17. Deltaget i et kognitivt behandlingsprogram Procent Antal Deltaget i et kognitivt behandlingsprogram 73% 99 Ej deltaget i et kognitivt behandlingsprogram 27% 37 Besvarelser i alt 100% 136 Tabel 18. Gennemført et kognitivt behandlingsprogram Procent Antal Gennemført et kognitivt behandlingsprogram 83% 60 Ej gennemført et kognitivt behandlingsprogram 17% 12 Besvarelser i alt 100% 72 Det fremgår af ovenstående tabeller, at 46 % af de unge er blevet tilbudt deltagelse i et kognitivt behandlingsprogram. Ud af disse er der 73 %, der har deltaget i et program, og af de unge, som har deltaget i et program, er der 83 % der har gennemført programmet. Årsagen til at programmet ikke er gennemført for 12 unge er i de fleste tilfælde, at de unge er blevet udskrevet for institutionen inden fuldførelsen. 4 Sølager anvender ikke Bosted som fagsystem, men indberetter unge via excelskemaer, hvor spørgsmålene ikke indgår. Side 37

44 Øvrige indsatser Der bliver under anbringelsen gennemført en række indsatser på flere områder af de unges liv. Det er dog ikke alle unge, der vurderes at have behov for en eller flere indsatser. Nedenstående tabel viser hvilke indsatser, der har været gennemført og hvor stor en andel af unge, som har modtaget den pågældende indsats. Tabel 19. Øvrige gennemførte indsatser Procent Antal Indsatser ifht. sociale udvikling og adfærd (363) 94% 341 Indsatser ifht. eventuelle psykiske eller psykiatriske problemer (363) 39% 140 Indsatser ifht. fysiske sundhed (362) 74% 268 Indsatser ifht. almindelige daglige læring (362) 90% 327 Indsatser ifht. den unges netværksrelationer (364) 46% 167 Indsatser ifht. den unges misbrug (362) 56% 202 Indsatser ifht. den unges kriminelle adfærd (350) 72% 251 Det fremgår af ovenstående tabel, at der er en forholdsvis stor spredning i, hvor stor en andel unge der har modtaget en af de anviste indsatser. Det ses eksempelvis, at der for 94 % af de unge er gennemført indsatser i forhold til den unges sociale udvikling og adfærd, mens der for 39 % af de unge er gennemført indsatser i forhold til eventuelle psykiske og psykiatriske problemer. Dette skal naturligvis ses i sammenhæng med, at det ikke er alle unge, der vurderes at have behov for den pågældende indsats. Side 38

45 5. Kommunikation, Brugerinddragelse og Individuelle planer SIP-sikret er en del af Dansk kvalitetsmodel på det sociale område og spiller derfor også sammen med arbejdet med Standardprogrammet. Standardprogrammet omfatter p.t. ni standarder, herunder seks ydelsesspecifikke standarder, der retter sig mod den socialfaglige indsats på tilbuddene. 5 Besvarelserne i SIP-sikret kan især bidrage til at belyse arbejdet med standarderne, der omhandler henholdsvis kommunikation, brugerinddragelse og individuelle planer. Se mere på I de tre følgende afsnit fremgår institutionernes besvarelser inden for de spørgsmål i SIPsikret, som kan indgå i standardarbejdets kvalitetsovervågning Kommunikation Ved udskrivningen skal de unge svare på to spørgsmål, der vedrører kommunikationen med personalet. De unge skal svare på, hvorvidt de oplever, at personalet på institutionen forstår dem, og hvorvidt de føler, at medarbejderne har villet hjælpe dem og tale med dem, hvis de har haft behov for det. De unges besvarelser på de to spørgsmål fremgår i figur 3. Figur 3. Kommunikation med personalet. Besvaret af de unge ved udskrivning Føler du, at personalet forstår dig? (197) 32% 43% 18% Har personalet villet hjælpe og tale med dig, når du har haft behov for det? (195) 59% 35% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Hver tredje ung oplever i høj grad, at personalet forstår dem. I alt svarer 75 % positivt på spørgsmålet, mens det tilsvarende var 78 % og 81 % ved henholdsvis landsrapporten fra 2012 og Der er altså en svag negativ udvikling på dette spørgsmål. Modsat gør det sig gældende for de unges oplevelse af, at personalet vil hjælpe og tale med dem, når de har behov. 94 % af de unge svarer bekræftende, mens det tilsvarende var 93 % og 90 % i henholdsvis 2012 og Brugerinddragelse De sikrede institutioner skal ifølge Standardprogrammet arbejde med at sikre borgeren mest mulig indflydelse på eget liv. Fem spørgsmål i SIP vedrører denne standard. Nedenstående figur viser de unges oplevelse af at blive inddraget i hverdagen på institutionen. Knap hver femte ung oplever, at de i høj grad har haft medbestemmelse i forhold til hverdagen på institutionen. Hver tredje ung oplever imidlertid kun i mindre 5 Standarderne er blevet revideret i indhold (forår 2014), ligesom der udvikles nye standarder, der skal håndtere krav, der stilles i forbindelse med socialtilsynets kvalitetsmodel. Under revideringen har standarden for brugerinddragelse ændret navn til Indflydelse på eget liv. Intentionerne i standarden er de samme som før. Side 39

46 grad eller slet ikke, at de har været med til at bestemme deres hverdag på institutionen. Dette svarer til resultatet i Figur 4. Indflydelse på hverdagen. Besvaret af de unge ved udskrivning Har du selv været med til at bestemme din hverdag på institutionen? (186) 18% 48% 23% 11% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Den unges kontaktperson svarer på fire spørgsmål vedrørende den unges indflydelse på hverdagen på institutionerne. Ifølge kontaktpersonerne har de unge stor indflydelse på, hvordan fritiden bruges, og hvilke aktiviteter de unge skal indgå i. Kontaktpersonerne vurderer i mindre grad, at de unge har indflydelse på indholdet i de individuelle planer samt hverdagens program. Sammenlignet med resultatet i landsrapporten 2012 vurderer kontaktpersonerne dog oftere, at de unge i høj grad eller i nogen grad har indflydelse på indholdet i de individuelle planer og hverdagens program. Figur 5. Indflydelse på hverdagen. Besvaret af kontaktperson ved udskrivning Hvordan fritiden bruges (346) 60% 38% Hv erdagens program (fx hv ornår noget skal gøres) (347) 16% 56% 27% Hvilke aktiviteter den unge skulle indgå i (346) 34% 58% Indholdet af egen individuelle pædagogiske plan (344) 20% 51% 21% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke 5.3. Individuelle planer Individuelle planer er et vigtigt redskab til at sikre en målrettet og sammenhængende indsats for de unge. I SIP indgår tre spørgsmål, der kan bidrage til at belyse, i hvilket omfang institutionerne lever op til standarden om Individuelle planer. I 97 % af forløbene angiver kontaktpersonerne, at der er afholdt samtaler med den unge om formålet med og indholdet af opholdet på institutionen samt lavet en plan for den unges hverdag. I 90 % af tilfældene indeholder den unges individuelle plan mål for den unges sociale udvikling og adfærd. Dette er en fremgang på 7 procentpoint sammenlignet med resultatet i Side 40

47 Figur 6. Individuelle planer. Besvaret af kontaktperson ved ind- og udskrivning Indeholder planen mål for den unges sociale udvikling og adfærd? (363) 90% 10% Er der lavet en plan for den unges hverdag på institutionen? (449) 97% Samtaler med den unge om formålet med og indholdet af opholdet? (451) 97% Ja Nej Side 41

48 6. De 7 resultatindikatorer i SIP-sikret I SIP-sikret indgår syv resultatindikatorer. Resultatindikatorerne er udvalgt på baggrund af SIP-sikrets programteori, og dækker forskellige aspekter af målformuleringen, se afsnit 1.2. Indikatorerne er følgende: 1. Social adfærd og sociale ressourcer 2. Familiemæssige relationer 3. Fysisk og psykisk trivsel 4. Faglige kvalifikationer 5. Praktiske færdigheder 6. Misbrugsproblemer 7. Kriminel adfærd Det er ikke forventningen, at alle unge anbragt på sikrede institutioner skal udvikle sig positivt på samtlige syv indikatorer. Målene skal i stedet snarere betragtes som de livsområder hos de unge, som i denne sammenhæng er interessante at følge over tid med henblik på en vurdering af, hvorvidt anbringelsesindsatsen har bidraget positivt eller negativt til en udvikling på disse områder. Inddelingen af de unge i normalområde, grænseområde og uden for normalområdet Inden for resultatindikatorerne Social adfærd og sociale ressourcer, samt Fysisk og psykisk trivsel anvendes screeningsredskabet SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire). SDQ er et psykometrisk værktøj til screening af adfærd, følelser og relationer. SDQspørgsmålene besvares af både kontaktpersonerne og de unge selv. Inden for hvert SDQ-område er der beregnet en totalscore for den unge. På baggrund af denne totalscore er de unge inddelt i tre grupper, der indikerer, om den unge ligger henholdsvis inden for normalområdet, i grænseområdet eller uden for normalområdet. SDQ er imidlertid et relativt groft screeningsredskab, og inddelingen i de tre grupper skal derfor tolkes med forsigtighed. Inddelingen af de unge i disse tre grupper er nærmere beskrevet i bilag 1. Forbedring, positiv stilstand, negativ stilstand eller forværring De unges udvikling under forløbet på en sikret institution er opdelt i fire grupper. De unge er grupperet alt efter, om de har haft en negativ udvikling (forværring), en positiv udvikling (forbedring), eller slet ikke har udviklet sig målbart under anbringelsen. De unge, der ikke har udviklet sig, er delt i to grupper; positiv stilstand og negativ stilstand. Positiv stilstand betegner de unge, der ikke har flyttet sig målbart fra indskrivning til udskrivning, og der har et initialt niveau, der kun i begrænset omfang kan forbedres, mens negativ stilstand betegner de unge, der ikke har udviklet sig målbart fra ind- og udskrivning, til trods for at de ved indskrivning har et lavere niveau, som objektivt kan forbedres. 6 6 Kategorien negativ stilstand dækker således også over besvarelser, hvor der både ved ind- og udskrivningen for den enkelte unge eksempelvis er svaret i nogen grad. Side 42

49 I de følgende analyser er det vigtigt at være opmærksom på, at datagrundlaget varierer alt efter om det er de unge eller kontaktpersonerne, der svarer. Det er ikke nødvendigvis de samme unge, der selv har besvaret spørgsmålene i SIP-sikret, som kontaktpersonen har vurderet. Analysen af de unges udvikling under opholdet på en sikret institution forudsætter at både ind- og udskrivningsskema er besvaret. Af hensyn til at bruge så meget som muligt af det datamateriale, som institutionerne har indberettet, analyseres de unges udvikling såfremt, der er besvaret ind- og udskrivningsskema af enten den unges kontaktperson eller den unge selv. Der afrapporteres dermed ikke kun for de forløb, hvor både den unge selv og kontaktpersonen har besvaret ind- og udskrivningsskema. Det betyder dog, at sammenligninger af figurerne, der illustrerer kontaktpersonens og de unges egne besvarelser, skal foretages med et forbehold. Efterfølgende analyser beskriver sammenhængen mellem kontaktperson og unges besvarelser i ord. I de følgende afsnit vil de syv resultatindikatorer blive præsenteret. For hver resultatindikator beskrives først de unges situation ved indskrivning, og derefter den unges udvikling under opholdet på institutionen. Derudover er der udvalgt tre resultatindikatorer, hvor der er der foretaget en analyse af, hvad der påvirker de unges udvikling. Det drejer sig om resultatindikatorerne Social adfærd og sociale ressourcer, Fysisk og psykisk trivsel samt Praktiske færdigheder. Side 43

50 6.1. Social adfærd og sociale ressourcer Formålet med et ophold på en sikret institution er bl.a. at påbegynde og om muligt skabe en forbedring af de unges sociale situation for at forbedre den unges handlemuligheder, jf. målformuleringen (se indledningsafsnittet). I det følgende undersøges det, hvorvidt den unge opnår en positiv udvikling i sin sociale adfærd og sine sociale ressourcer under opholdet på en sikret institution. Hvordan måles den unges sociale adfærd og sociale ressourcer? I SIP-sikret anvendes tre indikatorer på den unges sociale adfærd og sociale ressourcer: Den unges prosociale adfærd (SDQ) Den unges adfærdsproblemer (SDQ) Den unges kammeratskabsproblemer (SDQ) Prosocial adfærd handler om, hvorvidt den unge agerer hensynsfuldt over for andre personer. I SDQ anvendes følgende spørgsmål til at vurdere den unges prosociale adfærd: Er hensynsfuld og betænksom over for andre Er god til at dele med andre unge Prøver at hjælpe, hvis nogen slår sig, er kede af det eller skidt tilpas Er god mod mindre børn og unge Tilbyder ofte af sig selv at hjælpe andre Adfærdsproblemer handler om, hvorvidt den unge har en problematisk adfærd forstået som problemer med at styre sit temperament, aggressiv adfærd eller småkriminel adfærd. Den unges adfærdsproblemer vurderes ud fra følgende spørgsmål: Har ofte raserianfald eller bliver let hidsig Gør for det meste, hvad der bliver sagt Kommer ofte i slagsmål og mobber andre børn Lyver eller stjæler ofte Stjæler fra hjemmet, i skolen eller andre steder Kammeratskabsproblemer handler om, hvorvidt den unge kommer godt ud af det med andre unge om den unge har gode kammeratskabsrelationer. Af SIP-sikrets programteori fremgår det, at man kan formode, at kammeratskabsrelationer præget af intimitet, loyalitet og støtte kan fungere som en beskyttende faktor (Nissen, 2007: 31). Den unges kammeratskabsproblemer vurderes ud fra følgende spørgsmål: Er lidt af en enspænder, leger mest alene Har mindst én god ven Er generelt vellidt af andre unge 7 Bliver mobbet eller drillet af andre unge Kommer bedre ud af det med voksne end med andre unge 7 Den oprindelige formulering i SDQ er: Er generelt vellidt af andre børn. Af hensyn til målgruppen på de sikrede institutioner, er børn i skemaerne i SIP erstattet af unge eller med børn og unge. Side 44

51 De unges sociale adfærd og sociale ressourcer ved indskrivning Både de unge selv og deres kontaktperson har svaret på spørgsmål vedrørende den unges sociale adfærd og ressourcer. De følgende figurer viser, hvordan kontaktpersonerne har vurderet de unge på institutionen, og hvordan de unge, der selv har udfyldt skemaerne, vurderer deres situation ved indskrivningen. Det er dermed ikke nødvendigvis de samme unge, der selv har besvaret spørgsmålene, som kontaktpersonen har vurderet. De to opgørelser er dermed ikke fuldstændig sammenlignelige. De unges prosociale adfærd er for hver tredje ung uden for normalområdet ved indskrivningen på en sikret institution, ifølge kontaktpersonens vurdering. I 2012 var 29 % af de unge uden for normalområdet, mens det i 2010 var 37 %. Baseret på de unges besvarelser er hele 86 % af de unge inden for normalområdet i forhold til prosocial adfærd, mens henholdsvis 9 % og 5 % ligger i grænseområdet og uden for normalområdet. Figur 7. De unges prosociale adfærd (SDQ) ved indskrivning vurderet af de unge og af kontaktpersonerne Ung (370) 86% 9% Kontaktperson (458) 45% 21% 34% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Også i forhold til de unges adfærdsproblemer er hver tredje ung på baggrund af kontaktpersonernes vurdering uden for normalområdet. Flertallet af de unge har dog adfærdsproblemer, der kategoriseres som inden for normalområdet, idet 58 % af de unge ifølge kontaktpersonernes vurdering er inden for normalområdet. Til sammenligning var det i 2012 henholdsvis 67 % og 23 % af de unge, hvis adfærdsproblemer ved indskrivning var inden for og uden for normalområdet. Baseret på de unges egen besvarelse, falder hver femte ung uden for normalområdet, mens 66 % befinder sig inden for normalområdet. Tilsvarende fordeling som i Figur 8. De unges adfærdsproblemer (SDQ) ved indskrivning vurderet af de unge og af kontaktpersonerne Ung (362) 66% 13% 21% Kontaktperson (460) 58% 10% 32% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Side 45

52 Hver fjerde ung er uden for normalområdet ved indskrivningen på institutionen i forhold til kammeratskabsproblemer, ifølge kontaktpersonens vurdering. 63 % af de unge kategoriseres som værende inden for normalområdet. Til sammenligning var det i % af de unge, der var inden for og 22 % af de unge der var uden for normalområdet. Baseres inddelingen i stedet på de unges vurdering ved indskrivningen, falder kun 2 % uden for normalområdet, mens 83 % af de unge befinder sig inden for normalområdet. Fordelingen af unge hvis kammeratskabsproblemer er henholdsvis inden for, i grænseområdet eller uden for normalområdet, svarer til fordelingen i Figur 9. De unges kammeratskabsproblemer (SDQ) ved indskrivning vurderet af de unge og af kontaktpersonerne Ung (365) 83% 15% Kontaktperson (460) 63% 12% 25% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Alt efter om den unges sociale adfærd og sociale ressourcer vurderes på baggrund af kontaktpersonens vurdering af den unge eller den unges egen vurdering varierer andelen af unge, der falder inden for, i grænseområdet og uden for normalområdet tydeligt. Dette uanset om den unges sociale adfærd og sociale ressourcer er målt som prosocial adfærd, adfærds- eller kammeratskabsproblemer. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er de samme unge, der selv har besvaret spørgsmålene, som kontaktpersonerne har vurderet. Det kan ikke udelukkedes, at det netop er de unge, som kontaktpersonerne vurderer har særlige udfordringer, der ikke selv ønsker at besvare skemaerne. Isoleres de unge, hvor der findes besvarelser fra både den unge selv og kontaktpersonen, er der fortsat forskel på fordelingen i normalområde, grænseområde og uden for normalområdet. Kontaktpersonerne og de unge er enige i 50 %, 61 % og 60 % af tilfældene ved henholdsvis prosocial adfærd, adfærds- og kammeratskabsproblemer. Auditpanelet finder det ikke overraskende, at der er forskel på de unge og kontaktpersonernes svar, da de hver især har forskellige referencerammer. Det blev drøftet, at uoverensstemmelsen mellem svarene med fordel kan anvendes som udgangspunkt for i dialog med den unge at opnå en bedre forståelse, af hvordan den unge ser sig selv i forhold til, hvordan kontaktpersonen ser den unge. De unges udvikling inden for social adfærd og sociale ressourcer De unge og de unges kontaktpersoner har både ved ind- og udskrivning besvaret spørgsmål, der omhandler de unges sociale adfærd og ressourcer. Ved at sammenholde besvarelserne ved ind- og udskrivning er det muligt at vurdere den enkelte unges udvikling under forløbet på institutionen, og dermed få et input til, hvorvidt anbringelsesindsatsen har bidraget positivt eller negativt til en udvikling inden for området. Side 46

53 Afsnittet beskriver de unges udvikling på de tre SDQ-områder inden for social adfærd og sociale ressourcer. I det følgende er de unges udvikling i prosociale adfærd først beskrevet. For knap fire ud af ti unge er der en målbar forbedring i prosocial adfærd fra indskrivning på en sikret institution til udskrivning. Dette uanset om kontaktpersonernes eller de unges besvarelser ligger til grund for beregningen. Sammenlignet med resultatet fra 2012 er dette en lille fremgang. Der er imidlertid også en stor andel af de unge, der fra indskrivning til udskrivning oplever en forværring målt på SDQ-området prosocial adfærd. Figur 10. Udvikling i de unges prosociale adfærd (SDQ) vurderet af de unge og af kontaktpersonerne Ung (150) 39% 13% 11% 37% Kontaktperson (283) 41% 6% 13% 40% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Er fokus kun på de unge, hvor det er muligt at beregne udviklingen i prosocial adfærd på baggrund af både den unges og kontaktpersonens vurderinger, følger det, at de unge og kontaktpersonen ofte ikke er enige i, hvorvidt der er sket en positiv udvikling under anbringelsen. Når den unges vurdering af egen udvikling i prosocial adfærd sammenlignes med kontaktpersonens vurdering, er der kun et sammenfald i vurderingen i 30 % af tilfældene. Den unges udvikling under et anbringelsesforløb vil bl.a. afhænge af den unges situation ved indskrivningen på institutionen. Det er derfor interessant at se på sammenhængen mellem de unges udvikling og deres score ved indskrivning i forhold til prosocial adfærd. Nedenstående figurer viser, hvordan de unges udvikling og situation ved indskrivning hænger sammen. Kontaktpersonernes vurdering af unges udvikling er sammenholdt med kontaktpersonernes vurdering af de unges situation ved indskrivning. Tilsvarende er udviklingen i de unges besvarelser fra ind- og udskrivning sammenholdt med de unges vurdering af egen situation ved indskrivning. Der er signifikant forskel på, hvordan de unge inden for normalområdet, i grænseområdet og uden for normalområdet udvikler deres prosociale adfærd under anbringelsen, både når det er den unge selv og kontaktpersonen, der vurderer. Knap hver anden ung der har en positiv udvikling i prosocial adfærd i løbet af anbringelsen, er uden for normalområdet ved indskrivningen, mens kun hver tredje ung, der forbedrer sig målbart, er inden for normalområdet ved indskrivningen. Dette når udgangspunktet er i kontaktpersonens vurdering. Side 47

54 De unge, der oplever en forværring, baseret på kontaktpersonernes vurdering af den unge, er omvendt oftere unge, hvis prosociale adfærd ved indskrivning er i normalområdet, end det er unge i grænseområdet eller uden for normalområdet. Figur 11. De unges udvikling inden for prosocial adfærd (SDQ) fordelt på de unges situation ved indskrivning inden for prosocial adfærd (SDQ). Besvaret af kontaktpersonerne Forbedring (116) 31% 24% 45% Positiv stilstand (17) 100% Negativ stilstand (38) 29% 26% 45% Forværring (112) 57% 19% 24% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Er fokus i stedet på sammenhængen mellem situation ved indskrivning og udvikling i prosocial adfærd, beregnet på baggrund af de unges besvarelser, er billedet et andet. De unge, der oplever en forbedring, er i 76 % af tilfældene i normalområdet. Samtidig er de unge, der oplever en forværring fra indskrivning til udskrivning målt i forhold til prosocial adfærd i 93 % af tilfældene i normalområdet ved indskrivningen. Dette skal dog også ses i lyset af, at andelen af unge, der falder uden for normalområdet er betydelig mindre, når de unges egne besvarelser ligger til grund for fordelingen, sammenlignet med når det er kontaktpersonernes. Resultatet stemmer overens med resultatet fra Figur 12. De unges udvikling inden for prosocial adfærd (SDQ) fordelt på de unges situation ved indskrivning inden for prosocial adfærd (SDQ). Besvaret af de unge Forbedring (59) 76% 12% 12% Positiv stilstand (19) 100% Negativ stilstand (17) 94% Forværring (55) 93% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet I det følgende er de unges udvikling i social adfærd og sociale ressourcer beskrevet med udgangspunkt i de unges adfærdsproblemer. Tre ud af ti unge forbedrer deres adfærdsproblemer under anbringelsen. Det er en lille fremgang sammenlignet med resultatet i Der er imidlertid flere unge, der under anbringelsen forværrer deres adfærdsproblemer, end der er unge, der forbedrer disse problemer. I 2012 forværrede hver anden ung deres adfærdsproblemer i løbet af an- Side 48

55 bringelse, ifølge kontaktpersonens vurdering. Andelen der oplever en forværring i adfærdsproblemer er i år reduceret. Ifølge kontaktpersonens vurdering forværrer 45 % af de unge deres adfærdsproblemer, mens 27 % ikke flytter sig under anbringelsen. Hver tredje ung forværrer deres adfærdsproblemer under anbringelsen, når de unges vurderinger danner baggrund for beregningen. Baseret på de unges besvarelser ved ind- og udskrivning oplever fire ud af ti unge en positiv udvikling i adfærdsproblemer under anbringelsen. Resultatet svarer stort set til fordelingen i Figur 13. Udvikling i de unges adfærdsproblemer (SDQ) vurderet af de unge og af kontaktpersonerne Ung (144) 42% 13% 12% 33% Kontaktperson (284) 30% 16% 10% 45% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Betragtes kun de unge, hvor det er muligt at beregne udviklingen i adfærdsproblemer på baggrund af både den unge og kontaktpersonens vurderinger, er der overensstemmelse mellem vurderingen af udviklingen i 41 % af tilfældene. De unge, som kontaktpersonen vurderer har opnået en forbedring i adfærdsproblemer under anbringelsen, har i 57 % af tilfældene også selv oplevet en forbedring. Unge hvis adfærdsproblemer forværres under anbringelsen ifølge kontaktpersonernes vurdering ved ind- og udskrivning, er kun i 40 % af tilfældene også forværret, når beregningen foretages med udgangspunkt i de unges egne besvarelser. Mere end hver tredje af disse unge har derimod oplevet en forbedring. Ligesom i år var der også i 2012 forskel på de unges egne vurderinger og kontaktpersonernes vurderinger af udviklingen. I nedenstående figurer er de unges udvikling i adfærdsproblemer og situation ved indskrivning sammenholdt for henholdsvis kontaktpersonernes og de unges besvarelser. Kontaktpersonernes vurdering af de unges udvikling er sammenholdt med deres vurdering af de unges situation ved indskrivningen. Tilsvarende gælder for de unges vurdering. Flertallet af de unge der opnår en forbedring i adfærdsproblemer under anbringelsen, var uden for normalområdet ved indskrivning, ligesom det var tilfældet i forhold til de unges prosociale adfærd. Med udgangspunkt i kontaktpersonernes vurdering er 63 % af de unge, der opnår forbedring, uden for normalområdet ved indskrivning, mens det tilsvarende er 46 % med udgangspunkt i de unges egen besvarelse. Omvendt er flertallet af de unge, der forværrer deres adfærdsproblemer under anbringelsen i normalområdet ved indskrivningen. Dette uanset om beregningen foretages på baggrund af kontaktpersonernes eller de unges vurdering. Side 49

56 Figur 14. De unges udvikling inden for adfærdsproblemer (SDQ) fordelt på de unges situation ved indskrivning inden for adfærdsproblemer (SDQ). Besvaret af kontaktpersonerne Forbedring (84) 26% 11% 63% Positiv stilstand (46) 100% Negativ stilstand (27) 33% 15% 52% Forværring (127) 72% 11% 17% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Figur 15. De unges udvikling inden for adfærdsproblemer (SDQ) fordelt på de unges situation ved indskrivning inden for adfærdsproblemer (SDQ). Besvaret af de unge Forbedring (61) 38% 16% 46% Positiv stilstand (19) 100% Negativ stilstand (17) 59% 18% 24% Forværring (47) 87% 9% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet I det følgende er udviklingen i de unges sociale adfærd og ressourcer beskrevet med udgangspunkt i de unges kammeratskabsproblemer. Andelen af unge, der henholdsvis forbedrer, forværrer eller ikke rykker sig i forhold til kammeratskabsproblemer under anbringelsen, adskiller sig ikke meget fra SDQområderne prosocial adfærd og adfærdsproblemer. 37 % og 36 % af de unge henholdsvis forbedrer og forværrer deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, baseret på kontaktpersonens vurdering, mens 32 % opnår forbedring og 39 % forværring, baseret på de unges besvarelser. Sammenlignet med resultatet i 2012 er der en lille tilbagegang. I 2012 oplevede henholdsvis 40 % og 30 % af de unge under anbringelsen en forbedring og forværring af deres kammeratskabsproblemer, ifølge de unges besvarelser. Omvendt er der i forhold til kontaktpersonernes vurdering en lille fremgang, idet der i 2012 var 42 % af de unge, der forværrede deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, ifølge kontaktpersonerne. Side 50

57 Figur 16. De unges udvikling inden for kammeratskabsproblemer (SDQ) vurderet af de unge og af kontaktpersonerne Ung (146) 32% 14% 14% 39% Kontaktperson (278) 37% 12% 15% 36% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Når der kun er fokus på de unge, hvor det er muligt at beregne udviklingen i kammeratskabsproblemer på baggrund af både den unge og kontaktpersonens vurderinger, er der overensstemmelse mellem vurderingen af udviklingen i 32 % af tilfældene. I figur 17 og figur 18 er de unges udvikling i kammeratskabsproblemer og situation ved indskrivning sammenholdt for henholdsvis kontaktpersonernes og de unges besvarelser. Kontaktpersonernes vurdering af de unges udvikling er sammenholdt med deres vurdering af de unges situation ved indskrivningen og tilsvarende i forhold til den unges vurdering. Hver anden ung, der ifølge kontaktpersonen, forbedrer deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, er ved indskrivningen i normalområdet. Mere end hver tredje ung, der opnår forbedring under anbringelsen, er uden for normalområdet. De unge, kontaktpersonerne vurderer forværrer deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, er i 77 % af tilfældene i normalområdet ved indskrivning. Figur 17. De unges udvikling inden for kammeratskabsproblemer (SDQ) fordelt på de unges situation ved indskrivning inden for kammeratskabsproblemer (SDQ). Besvaret af kontaktpersonerne Forbedring (103) 50% 14% 36% Positiv stilstand (34) 100% Negativ stilstand (42) 43% 24% 33% Forværring (99) 77% 7% 16% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Med udgangspunkt i de unges egne vurderinger af kammeratskabsproblemer er 72 % af de unge, der oplever en positiv udvikling under anbringelsen i normalområdet ved indskrivningen, mens 26 % er i grænseområdet. Flertallet af de unge, der oplever en negativ udvikling, er i normalområdet ved indskrivning. Som tidligere nævnt er det her vigtigt at være opmærksom på, at andelen af unge inden for, i grænseområdet og uden for normalområdet varierer afhængig af, om kontaktpersonens eller den unges egen vurdering er i fokus. Resultatet svarer til resultatet i Side 51

58 Figur 18. De unges udvikling inden for kammeratskabsproblemer (SDQ) fordelt på de unges situation ved indskrivning inden for kammeratskabsproblemer (SDQ). Besvaret af de unge Forbedring (47) 72% 26% Positiv stilstand (21) 100% Negativ stilstand (21) 76% 19% Forværring (57) 93% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Hvad påvirker de unges udvikling inden for social adfærd og sociale ressourcer? I programteorien bag SIP-sikret er der opstillet en række antagelser om hvilke faktorer, der kan have indflydelse på den unges udvikling under anbringelsen. Strukturelle forhold, indsatsen på institutionen, og den unges baggrund kan bl.a. spille en rolle. Sammenhængen mellem en række af disse faktorer og hver af de tre SDQ-områder, der ligger til grund for beskrivelsen af de unges sociale adfærd og ressourcer, er i det følgende beskrevet. I afsnittet er der kun præsenteret sammenhænge, der er statistisk signifikante. Institution De sikrede institutioner er forskellige, hvad angår pædagogik, medarbejdere og fysiske rammer. Derfor er det relevant at undersøge, om der er signifikante forskelle mellem institutionerne, når det kommer til den unges udvikling i forhold til social adfærd og sociale ressourcer. Modsat resultatet i 2012 er der ikke fundet signifikant forskel på institutionerne i forhold til de unges udvikling i hverken prosocial adfærd, adfærdsproblemer eller kammeratskabsproblemer. Dette uanset om udviklingen er baseret på kontaktpersonens eller de unges egen vurdering. Indsatser De unge modtager under anbringelsen på en sikret institution forskellige målrettede indsatser. Indsatsen bliver fastlagt af medarbejdere på institutionen ud fra en individuel vurdering af hver ung og pågældendes udfordringer og ressourcer. I analysen af, hvad der påvirker den unges udvikling i social adfærd og sociale ressourcer under anbringelsen, har fokus været begrænset til følgende indikatorer: Er der gennemført indsatser i forhold til den unges sociale adfærd og udvikling? Er der gennemført indsatser i forbindelse med den unges eventuelle psykiske og psykiatriske problemstillinger? Har den unge deltaget i et kognitivt behandlingsprogram på institutionen? Er der gennemført indsatser i forhold til den unges netværksrelationer? Side 52

59 Af disse variable har institutionernes indsats rettet mod de unges eventuelle psykiske og psykiatriske problemstillinger en signifikant sammenhæng med de unges udvikling i prosocial adfærd, både med udgangspunkt i kontaktpersonernes og de unges egne vurderinger. Derudover er der også signifikant forskel på de unges udvikling i forhold til adfærdsproblemer og kammeratskabsproblemer, beregnet på baggrund af henholdsvis kontaktperson og den unges egen besvarelse, afhængig af om den unge har modtaget en indsats rettet mod psykiske og psykiatriske problemstillinger eller ej. Nedenstående figur viser til eksempel udviklingen i de unges kammeratskabsproblemer vurderet af de unge selv, fordelt på om der er gennemført en indsats i forbindelse med psykiske eller psykiatriske problemstillinger eller ej. Knap hver anden ung, der har modtaget en indsats rettet mod psykiske eller psykiatriske problemstillinger, udvikler sig positivt i forhold til kammeratskabsproblemer. Til sammenligning er det knap hver femte ung, der ikke modtager en indsats rettet mod psykiske eller psykiatriske problemstillinger, der oplever forbedringer i kammeratskabsproblemer. Samtidig er der dog også en større andel af disse unge, der er i gruppen med positiv stilstand, sammenlignet med de unge, der modtager en indsats. Forskellen mellem de to grupper af unge skal således ses i betragtning af, at de unge der tilbydes en indsats rettet mod psykiske eller psykiatriske problemstillinger, netop er unge med andre udfordringer, end de der ikke modtager en sådan indsats. Med andre ord er de unge, der ikke modtager en indsats i forhold til psykisk og psykiatrisk problemstilling, bedre stillet inden for kammeratskabsproblemer ved indskrivning og er samtidig i stand til at vedligeholde niveauet. Figur 19. Udvikling i kammeratskabsproblemer (SDQ), ifølge de unge, fordelt på om der er gennemført indsatser i forbindelse med eventuelle psykiske eller psykiatriske problemstillinger Ikke gennemført indsats (64) 19% 25% 20% 36% Gennemført indsats (61) 48% 10% 39% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Modsat resultatet i 2012 kan der ikke iagttages en signifikant forskel i de unges udvikling i hverken prosocial, adfærds- eller kammeratskabsproblemer afhængig af, om de unge har deltaget i et kognitivt behandlingsprogram eller ej. Auditpanelet er enige om, at de kan se en effekt af den kognitive behandling i de unges adfærd. Der igangsættes en proces, som bl.a. kan komme til udtryk i, at de unge bliver bedre til at stoppe op og reflektere, og at de kommer mere i kontakt med deres følelser. En forklaring på, at der ikke ses en signifikant effekt mellem kognitiv behandling og de unges udvikling kan tillægges at forløbene er relativt korte, og at nogle har brug for længere tids behandling før, der kan ses tydelig effekt. På nogle institutioner anvendes det kognitive behandlingsprogram ART (Aggression Replacement Training). Et ART-forløb strækker sig over 10 uger. Herefter igangsættes næste forløb. Panelet påpeger, at den tidsmæssige faktor forhindrer en del unge i at Side 53

60 deltage, pga. de korte anbringelsesforløb og at anbringelsesperioden ikke altid passer med ART-forløbet. På andre institutioner anvendes behandlingsprogrammer med kortere forløb. Her oplever man en relativt høj gennemførelsesprocent. Der er derimod en signifikant forskel mellem de unge, der har modtaget en indsats i forhold til netværksrelationer, og de unge der ikke har, i forhold til deres udvikling i kammeratskabsproblemer. Dette gælder, når udviklingen i kammeratskabsproblemer er baseret på kontaktpersonernes vurdering men ikke de unges vurdering. Andelen af unge der forværrer deres kammeratskabsproblemer, er større blandt de unge, der har modtaget en indsats rettet mod deres netværksrelationer sammenlignet med de unge, der ikke har modtaget en indsats. Andelen der oplever enten positiv eller negativ udvikling, er omvendt større blandt de, der ikke har modtaget en indsats. Figur 20. Udvikling i kammeratskabsproblemer (SDQ), ifølge kontaktpersonerne, fordelt på om der er gennemført indsats i forhold til den unges netværksrelation Ikke gennemført indsats (146) 38% 16% 18% 28% Gennemført indsats (132) 36% 12% 44% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Institutionens samarbejde med henvisningskommunen om den unge I SIP-sikrets programteori er det beskrevet, at hvis en institution har adgang til en handleplan af god kvalitet, kan det bidrage til, at institutionen hurtigere får et bedre kendskab til den unge, og at der derfor også hurtigere kan påbegyndes en positiv forbedringsproces tilpasset den unges situation og behov (Nissen, 2007: 27). Udover handleplanen er samarbejde med sagsbehandler om anbringelsen også af væsentlig betydning. I forhold til de unges udvikling i Social adfærd og sociale ressourcer er der ikke fundet signifikante forskelle i de unges udvikling afhængig af institutionens samarbejde med henvisningskommunen målt på socialrådgiverens vurdering af samarbejde med sagsbehandler og handleplanens kvalitet. De unges baggrund Den unges baggrund og situation ved indskrivning kan have betydning for den unges udvikling under anbringelsen. I SIP-sikret er der valgt tre indikatorer på den unges baggrund: Den unges anbringelseshistorik Den unges familiebaggrund Den unges eventuelle fysiske eller psykiske lidelser Side 54

61 Den unges eventuelle fysiske og psykiske lidelser har ligeledes ikke en målbar betydning for deres udvikling i social adfærd og ressourcer, når fokus er på forskellene mellem de unge, der har en diagnose for en psykisk lidelse, og de, der ikke har. Der er derimod en signifikant forskel på de unges udvikling afhængig af den unges anbringelseshistorik, når fokus er på, om den unge før anbringelsen boede hos familie eller plejefamilie, eller om den unge kom fra en døgninstitution eller en anden sikret institution. De unge, der før anbringelsen var på en døgninstitution eller en anden sikret institution, vurderer oftere, at de har forbedret deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen sammenlignet med unge, der før anbringelsen boede hos familie eller plejefamilie. Omvendt oplever flere af de unge, der før anbringelsen boede hos familie eller plejefamilie, at de forværrer deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, sammenlignet med de unge, der tidligere var på en døgninstitution eller anden sikret institution. Forskellen mellem disse unge kan bl.a. skyldes, at fordelingen af unge inden for, i grænseområdet og uden for normalområdet er forskellig for de to grupper af unge. Figur 21. Udvikling i kammeratskabsproblemer (SDQ), ifølge de unge, fordelt på bopæl inden anbringelsen Familie eller plejefamilie (55) Døgninstitution eller anden sikret institution (54) 27% 22% 39% 44% 24% 33% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Der kan derudover iagttages en forskel mellem de unge, der er anbragt akut og de unge, hvis anbringelse på den sikrede institution var planlagt. Det er tilfældet når de unges vurdering af egen udvikling i kammeratskabsproblemer er i fokus. Unge der er anbragt akut oplever i mindre grad, at deres kammeratskabsproblemer forværres under anbringelsen, sammenlignet med de unge, hvis anbringelse på institutionen var planlagt. Figur 22. Udvikling i kammeratskabsproblemer (SDQ) ifølge de unge, fordelt på anbringelsestype Planlagt anbringelse (70) 33% 20% 44% Akut anbringelse (68) 32% 25% 10% 32% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Den unges familiemæssige baggrund har ligeledes en målbar betydning for de unges udvikling i social adfærd og sociale ressourcer, når fokus er på om den unge har problemer i nærmeste familie. Det kan være problemer i forhold til fysisk handicap eller Side 55

62 længerevarende sygdom, psykiske problemer, problemer med stoffer, alkohol eller kriminalitet. Der er en signifikant forskel på de unges udvikling i prosocial adfærd og adfærdsproblemer, ifølge den unge selv, afhængig af om nogen i den unges nærmeste familie har begået kriminalitet. Mere end hver anden ung, hvor der i den nærmeste familie er begået kriminalitet, oplever at deres adfærdsproblemer forbedres mens de er på den sikrede institution, hvorimod mere end hver fjerde oplever en forværring. Til sammenligning er det tre ud af ti unge, der ikke kommer fra en familie, hvor der tidligere er begået kriminalitet, der oplever en forbedring, mens knap fire ud af ti oplever en forværring af deres adfærdsproblemer under anbringelsen. Billedet er tilsvarende i forhold til de unges oplevelse af deres udvikling i prosocial adfærd under anbringelsen. Figur 23. Udvikling i adfærdsproblemer (SDQ) ifølge de unge, fordelt på problemer i familien Har ikke begået kriminalitet (82) 30% 15% 16% 39% Har begået kriminalitet (54) 57% 11% 26% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Modtagelsen på institutionen Den unges modtagelse på den sikrede institution er af stor betydning. I socialfaglig litteratur betones vigtigheden af en positiv modtagelse på institutionen, dels så anbringelsen gøres mest mulig tålelig for den anbragte, dels for at den anbragte på sigt kan se en mening og sammenhæng i det, der sker (Nissen, 2007: 49). Når en ung bliver anbragt på en sikret institution bliver han eller hun mødt med en række krav om omstilling, og de unge bliver ofte påvirket følelsesmæssigt af anbringelsen (Ibid.). I SIP-sikret indgår der en række spørgsmål om den unges reaktion på anbringelsen. Sammenhængen mellem de unges udvikling i social adfærd og sociale ressourcer og reaktion på anbringelsen er undersøgt for følgende indikatorer: Har den unge vist tydelige tegn på modstand mod anbringelsen? Har den unge været god til at omstille sig til sin nye situation? Har den unge reageret voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen? Er den unge indforstået med anbringelsen? Der er statistisk signifikant sammenhæng mellem de unges kontaktpersons vurdering af de unges udvikling inden for adfærds- og kammeratskabsproblemer i forhold til, hvorvidt den unge viste tydelig tegn på modstand mod anbringelsen. Kontaktpersonernes vurdering af de unges udvikling i forhold til adfærdsproblemer har også sammenhæng med de unges indforståethed med anbringelsen. Side 56

63 Derudover er der signifikant sammenhæng i forhold til kontaktpersonernes vurdering af de unges udvikling i prosocialadfærd under anbringelsen i forhold til, om den unge har reageret følelsesmæssigt på anbringelsen. Generelt er der en tendens til at unge, der viser tydelige tegn på modstand mod anbringelsen, er indforstået med anbringelsen eller har reageret følelsesmæssigt på anbringelsen i højere grad oplever forbedring og i mindre grad oplever forværring under anbringelsen, sammenlignet med de unge hvor det i mindre grad er tilfældet. Figur 24 og figur 25 viser eksempelvis de unges udvikling i adfærdsproblemer og prosocial adfærd fordelt på henholdsvis i hvilket omfang de unge, ifølge kontaktpersonen er indforstået med anbringelsen og har reageret voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen. Når kontaktpersonerne vurderer, at de unge slet ikke har været indforstået med anbringelsen, vurderer kontaktpersonerne samtidig ofte, at de unge har forværret adfærdsproblemer under anbringelsen. Figur 24. Er den unge indforstået med anbringelsen ifølge kontaktpersonen, fordelt på udvikling i adfærdsproblemer Ja, i høj grad (66) 26% 30% 39% Ja, i nogen grad (137) 32% 15% 43% Nej, kun i mindre grad (64) 30% 13% 50% Nej, slet ikke (14) 29% 14% 57% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Samme billede tegner sig for de unges udvikling i prosocialadfærd i forhold til kontaktpersonernes vurdering af, om de unge har reageret voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen. Unge, der ifølge kontaktpersonerne kun i mindre grad eller slet ikke reagerer voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen, oplever oftere en forværring i deres prosociale adfærd under anbringelsen, end de unge der i højere grad har en følelsesmæssig reaktion på anbringelsen. Side 57

64 Figur 25. Har den unge reageret voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen ifølge kontaktpersonen, fordelt på udvikling i prosocial adfærd Ja, i høj grad (20) 45% 25% 30% Ja, i nogen grad (55) 56% 15% 27% Nej, kun i mindre grad (110) 41% 13% 43% Nej, slet ikke (97) 32% 12% 11% 44% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Sammenfatning for social adfærd og sociale ressourcer Området Social adfærd og sociale ressourcer bliver i belyst med udgangspunkt i tre problemområder i SDQ (Strenghts and Difficulties Questionnaire). Følgende problemområder er anvendt som indikator for de unges sociale adfærd og ressourcer: De unges prosociale adfærd (SDQ) De unges adfærdsproblemer (SDQ) De unges kammeratskabsproblemer (SDQ) Brugen af SDQ-screeningsredskabet gør det muligt at inddele de unge i tre grupper, der indikerer, om de unge ligger henholdsvis inden for normalområdet, i grænseområdet eller uden for normalområdet. De unges situation ved indskrivning i forhold til Social adfærd og sociale ressourcer De unges prosociale adfærd og adfærdsproblemer er for hver tredje ung uden for normalområdet ved indskrivningen på sikret institution, mens hver fjerde ung er uden for normalområdet ved indskrivningen på institutionen i forhold til kammeratskabsproblemer. Dette med udgangspunkt i kontaktpersonernes vurdering. De unge er - ifølge kontaktpersonerne - oftere uden for normalområdet ved indskrivningen på en sikret institution end det var tilfældet i Dette gælder både med hensyn til de unges prosociale adfærd, adfærdsproblemer og kammeratskabsproblemer. Med udgangspunkt i de unges egne vurderinger er fordelingen af unge inden for normalområdet, i grænseområdet og uden for normalområdet nogenlunde svarende til fordelingen i %, 83 % og 66 % er inden for normalområdet i forhold til henholdsvis prosocial adfærd, adfærds- og kammeratskabsproblemer. Auditpanelet finder det ikke overraskende, at en stor andel af de unge er uden for normalområdet. Det er forventeligt i forhold til den gruppe af unge, som er på de sikrede institutioner. Auditpanelet påpeger, at det at blive anbragt i sig selv sætter de unge under et stort pres, og at dette kan påvirke, hvor de unge befinder sig i forhold til normalområdet ved indskrivningen. Panelet anførte derfor, at det er vigtig at være forsigtig i forhold til tolkningen af normalområdet. Side 58

65 De unges udvikling i Social adfærd og sociale ressourcer Overordnet er der flere unge, der under anbringelsen ifølge kontaktpersonerne forværrer deres sociale adfærd og sociale ressourcer, end der er unge, der forbedrer disse. Dette gælder både med hensyn til deres prosociale adfærd og adfærdsproblemer. For knap fire ud af ti unge er der en målbar forbedring i prosocial adfærd fra indskrivning på en sikret institution til udskrivning ifølge både kontaktpersonernes og de unges egen vurdering. Det er en lille fremgang sammenlignet med resultatet fra Tre ud af ti unge forbedrer deres adfærdsproblemer under anbringelsen. Det er en lille fremgang sammenlignet med resultatet i Andelen af unge der ifølge kontaktpersonerne forværrer deres adfærdsproblemer er også reduceret sammenlignet med tidligere. I 2012 forværrede hver anden ung, ifølge kontaktpersonerne, deres adfærdsproblemer i løbet af anbringelsen. Baseret på de unges egen vurdering, er resultatet svarende til Hver tredje ung forbedrer deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, baseret på kontaktpersonens vurdering, mens andelen der forbedrer deres kammeratskabsproblemer, baseret på de unges besvarelser, er lidt mindre. Sammenlignet med resultatet i 2012 er der lidt flere unge, der ifølge de unges vurdering, forværrer deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, mens det er lidt færre i år sammenlignet med 2012, med udgangspunkt i kontaktpersonernes vurdering. Der er signifikant forskel på, hvordan de unge inden for normalområdet, i grænseområdet og uden for normalområdet udvikler deres prosociale adfærd under anbringelsen, både når det er den unge selv og kontaktpersonen, der vurderer. Flertallet af de unge, der ifølge kontaktpersonerne opnår en forbedring i prosocial adfærd og adfærdsproblemer under anbringelsen, var uden for normalområdet ved indskrivning. Det gælder imidlertid ikke de unges udvikling i kammeratskabsproblemer. Hver anden ung, der ifølge kontaktpersonen forbedrer deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, var ved indskrivningen i normalområdet. Flertallet af de unge, der forværrer deres prosociale adfærd, adfærds- eller kammeratskabsproblemer under anbringelsen, var i normalområdet ved indskrivningen på institutionen. Dette uanset om beregnet foretages på baggrund af kontaktpersonernes eller de unges vurdering. Hvad påvirker de unges udvikling i Social adfærd og sociale ressourcer? De unges udvikling i Social adfærd og sociale ressourcer fra indskrivningen på en sikret institution til udskrivningen spiller bl.a. sammen med hvilken indsats, de unge har modtaget under anbringelsen. I analysen er udvalgte indikatorer for indsatsen på institutionen undersøgt i forhold til de unges udvikling i social adfærd og sociale ressourcer. Institutionernes indsats rettet mod eventuelle psykiske og psykiatriske problemstillinger har signifikant sammenhæng med de unges udvikling i prosocial adfærd, både med udgangspunkt i kontaktpersons og den unges egen vurdering. Der er signifikant forskel på de unges udvikling i forhold til adfærdsproblemer og kammeratskabsproblemer, beregnet på baggrund af henholdsvis kontaktpersonernes og de unges egen besvarelse, afhængig af om de unge har modtaget en indsats rettet mod psykiske og psykiatriske problemstillinger eller ej. Andelen af unge, der oplever en forbedring, er størst blandt de unge, der har modtaget en indsats rettet mod psykiske og psykiatriske problemstillinger. Forskellen mellem de to grupper af unge skal dog ses i betragtning af, at udgangspunktet Side 59

66 for de unge ved indskrivningen er forskelligt. En større andel af de unge, der ikke har modtaget en indsats rettet mod psykiske eller psykiatriske problemer, er således i gruppen med positiv stilstand. Der er signifikant forskel mellem de unge, der har modtaget en indsats i forhold til den unges netværksrelationer, og de unge der ikke har i forhold til deres udvikling i kammeratskabsproblemer. Dette gælder når udviklingen i kammeratskabsproblemer er baseret på kontaktpersonernes vurdering og ikke de unges vurdering. Andelen af unge, der forværrer deres kammeratskabsproblemer, er større blandt de unge, der har modtaget en indsats rettet mod deres netværksrelationer, sammenlignet med de unge, der ikke har modtaget en indsats. Andelen, der ikke oplever en hverken positiv eller negativ udvikling, er omvendt større blandt de, der ikke har modtaget en indsats. Auditpanelet udtrykker tilfredshed og glæde over, at den indsats, der gives på institutionerne, ser ud til at have en effekt. En medvirkende faktor til det positive resultat kan dog være, at indsatsen sættes ind i forhold til de unge, der er mest modtagelige over for en given indsats. Det drøftes endvidere, at indsatsen i høj grad handler om kontakten med den unge, og at det er en løbende indsats som foregår hele tiden. Endelig bemærkede panelet, at dobbelt så mange unge modtager en indsats for psykiske eller psykiatriske problemstillinger i forhold til, hvor mange der har en diagnose, hvilket vidner om de skyggetal, der kan være i forbindelse med de unges psykiske diagnoser. Den unges baggrund og situation ved indskrivning har betydning for den unges udvikling under anbringelsen. Betydningen af den unges baggrund for udviklingen under anbringelsen er undersøgt på udvalgte indikatorer i SIP-sikret. Der er forskel på de unges udvikling afhængig af den unges anbringelseshistorik, når fokus er på, om den unge før anbringelsen boede hos familie eller plejefamilie, eller om den unge kom fra en døgninstitution eller en anden sikret institution. De unge, der før anbringelsen var på en døgninstitution eller en anden sikret institution, vurderer oftere, at de har forbedret deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen sammenlignet med unge, der før anbringelsen boede hos familie eller plejefamilie. Omvendt oplever flere af de unge, der før anbringelsen boede hos familie eller plejefamilie, at de forværrer deres kammeratskabsproblemer under anbringelsen, sammenlignet med de unge der tidligere var på en døgninstitution eller anden sikret institution. Unge der er anbragt akut oplever i mindre grad, at deres kammeratskabsproblemer forværres under anbringelsen, sammenlignet med de unge hvis anbringelse på institutionen var planlagt. Der er en signifikant forskel på de unges udvikling i prosocial adfærd og adfærdsproblemer, ifølge den unge selv, og hvorvidt nogen i den unges nærmeste familie har begået kriminalitet. Unge, der kommer fra familier med denne type af problemer, oplever oftere at deres adfærdsproblemer og prosociale adfærd forbedres under anbringelsen. Side 60

67 Auditpanelet diskuterede forskellen på de unges udvikling afhængig af anbringelseshistorik. Auditpanelet fortolker resultaterne med udgangspunkt i de forskellige vilkår og erfaringer, der gælder for de unge fra hhv. tidligere ophold på døgninstitution eller anden sikret institution og hos familie eller plejefamilie. For det første vurderer panelet, at det oftere er tilfældet, at de unge, som kommer fra en anden institution kender hinanden eller nogle i hinandens netværk fra tidligere anbringelser, end dette er tilfældet for unge, der kommer direkte fra familier eller plejefamilier. Dette kan underbygge, at de tidligere anbragte unge svarer mere positivt på spørgsmålet vedrørende kammeratskabsproblemer. Desuden kan de institutionsvante unge have lettere ved at forholde sig til en ny anbringelse og indgå i netværk med andre unge på institutionerne, da de i forvejen kender spillerreglerne. De unge, der kommer fra en familie eller plejefamilie, kan derimod have sværere ved at indgå i de fællesskaber, der er på institutionen, og derved i højere grad opleve, at de forværrer deres kammeratskabsproblemer. Det påpeges endvidere, at ovenstående resultat kan være et udtryk for, at de unge, der kommer fra familier eller plejefamilier, med anbringelsen er trukket væk fra deres netværk i det nærmiljø, de kommer fra, og dermed også fra nogle relationer, som har haft negativ påvirkning i forhold til den unges adfærd. Ydermere kan det ses som positivt, at de unge udefra øjensynligt ikke bliver påvirket af de institutionsvante til at indgå i deres fællesskaber. Endelig er der fundet en sammenhæng mellem de unges reaktion ved anbringelsen og deres udvikling i indikatorerne, der beskriver deres sociale adfærd og ressourcer. Der er overordnet en tendens til at unge, der viser tydelige tegn på modstand mod anbringelsen, er indforstået med anbringelsen eller har reageret følelsesmæssigt på anbringelsen i højere grad oplever forbedring og i mindre grad oplever forværring under anbringelsen sammenlignet med de unge, der kun i mindre grad viser tegn på modstand mod anbringelsen, er indforstået med anbringelsen eller kun i mindre grad reagerer følelsesmæssig på anbringelsen. Auditpanelet drøftede, at de reaktioner der kommer fra de unge kan have mange forskellige udtryk og årsager, og at der ikke er et entydigt billede i forhold til, hvordan de unge reagerer og hvem der reagerer. Panelet er dog enige om, at der ses en tendens til, at de unge der er langt i deres kriminelle løbebane har en bestemt måde, hvorpå det forventes, at de reagerer, og at der blandt disse hersker en tankegang om, at man ikke klynker, når man ankommer til en institution. Det blev i den forbindelse drøftet, om der således ses en klar forskel på, om de unge er førstegangsanbragte eller er institutionsvante. Dette var panelet enige om, at der ikke er et entydigt billede af. Nogle institutionsvante kan således også reagere meget voldsomt, da de eksempelvis er angste for at blive spærret inde igen Familiemæssige relationer En del af de unge på sikrede institutioner har et sårbart, mangelfuldt eller problematisk familienetværk, der kun i begrænset omfang har ressourcer til at støtte den unge (Nissen, 2007: 28). Flere anbragte unge kommer fra familier med forskellige typer problemer i den nærmeste familie. Knap hver femte ung har et familiemedlem i den nærmeste familie, der har psykiske problemer eller problemer med alkohol, hver fjerde ung har et familiemedlem, der er langvarigt syg eller har et handicap, mens knap fire ud af ti unge har et familiemedlem i den nærmeste familie, der har begået kriminalitet, jf. afsnit 4. Som fremhævet i programteorien for SIP-sikret er det imidlertid ikke givet, hvordan fami- Side 61

68 lieforhold indvirker på indsatsen og dens resultater, samt hvordan det går den unge på sigt. Det formodes dog, at positive resultater og den unges situation på sigt kan være afhængig af, om den unge har et familienetværk, der kan udgøre en positiv støtte for den unge under og efter anbringelsen (Ibid.) Samtidig kan indsatsen på den sikrede institution også ændre den unges relation til familien (Egelund og Hestbæk, 2003: 235). Hansen og Zobbe påpeger fx, at de sikrede institutioner ofte ligger uhensigtsmæssigt i forhold til at opretholde en tæt kontakt til familien, men påpeger at dette både kan være positivt og negativt afhængig af, hvordan denne kontakt er, dvs. om familien udgør en ressource eller belastning (Nissen, 2007:30). Det er derfor relevant at undersøge den unges forhold til familienetværket, samt den støtte eller mangel på samme, som den unge oplever fra dette netværk. Indikatorerne inden for området familiemæssige relationer omhandler de unges forhold til deres familie, samt oplevelsen af støtte eller mangel herpå fra familien. Begge dele vurderes af de unge selv ved både indskrivnings- og udskrivningstidspunktet. De unges familiemæssige relationer ved indskrivning De unge på de sikrede institutioner angiver ved indskrivningstidspunktet, hvor godt et forhold de har til deres familie. Figur 26 viser de unges svar. Figur 26. Godt forhold til familie. Besvaret af de unge ved indskrivningen Mor (368) 73% 15% 6% 6% Far (339) 54% 15% 14% 17% Stedmor (118) 21% 19% 18% 42% Stedfar (138) 30% 29% 10% 31% Søskende (361) 79% 14% Andre familiemedlemmer (285) 57% 24% 8% 11% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke De unges forhold til familiemedlemmer ved indskrivningstidspunktet afviger ikke meget fra de unge, der indgik i SIP-sikret-landsrapporten fra Især forholdet til mor, far, søskende og andre familiemedlemmer er stort set uændret i forhold til Overordnet vurderer de unge, at de har et godt forhold til deres forældre. 88 % og 69 % af de unge svarer, at forholdet til henholdsvis deres mor og far i høj grad eller i nogen grad er godt. Tre ud af ti unge synes imidlertid, at forholdet til deres far er mindre godt eller slet ikke godt. De unge vurderer generelt, at relationen til eventuelle stedmor og far er mindre godt. Ved indskrivningen angiver de unge, om de føler, at deres familie har støttet dem i forhold til anbringelsen. Figuren herunder viser de unges besvarelser. Side 62

69 Figur 27. Støtte fra familie. Besvaret af de unge ved indskrivning Mor (346) 77% 13% 8% Far (300) 59% 10% 26% Stedmor (100) 18% 8% 8% 66% Stedfar (118) 33% 14% 8% 46% Søskende (298) 69% 12% 6% 13% Andre familiemedlemmer (199) 44% 16% 10% 31% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Flertallet af de unge vurderer, at deres mor, far og søskende i høj eller i nogen grad har støttet dem i forhold til anbringelsen. Igen oplever tre ud af ti unge, at deres far kun i mindre grad eller slet ikke har støttet dem. De unges vurdering af den støtte de har modtaget hjemmefra, er stort set lig resultatet i Det ses dog, at en større andel unge mener, at deres stedfar har støttet dem mindre i år, da 46 % angiver, at deres stedfar slet ikke har støttet dem. I 2012 var det 33 % af de unge, der svarede dette. De unges udvikling inden for familiemæssige relationer De unge har svaret på spørgsmål vedrørende deres forhold til og støtten fra familiemedlemmer ved både ind- og udskrivning. På baggrund af disse besvarelser er der for hver enkelt ung beregnet udvikling i forholdet til og støtten fra familiemedlemmer under opholdet på en sikret institution. Nedenstående figurer viser de unges udvikling i forholdet til og støtten fra familiemedlemmer 8. 8Positiv stilstand refererer her til de unge, som ved både ind- og udskrivningen har svaret, at de i høj grad har et godt forhold til deres familiemedlemmer og derfor ikke har oplevet en målbar udvikling. Negativ stilstand henviser til de unge, som ved både ind- og udskrivningen, har svaret enten i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke, hvad angår forholdet til deres familie. Side 63

70 Figur 28. Udvikling i de unges forhold til deres familie. Besvaret af de unge Mor (151) 22% 65% 9% Far (131) 19% 40% 26% 15% Stedmor (42) 36% 12% 45% 7% Stedfar (51) 20% 24% 41% 16% Søskende (144) 13% 64% 9% 15% Andre familiemedlemmer (103) 14% 45% 17% 25% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Hver femte ung oplever en forbedring i forholdet til både deres mor og far i løbet af anbringelsen. Flere unge har oplevet en positiv udvikling i forholdet til familien mellem ind- og udskrivningen, end det var tilfældet i Eksempelvis har 22 % oplevet en forbedring i forholdet til deres mor, hvor det i 2012 kun var 10 % af de unge. Endvidere har 36 % af de unge i denne afrapportering oplevet en forbedring i forholdet til deres stedmor. I 2012 var det 12 %, der oplevede en forbedring. Figur 29 viser de unges udvikling i forhold til støtten, de modtager fra deres familie under anbringelsen på en sikret institution. Figur 29. Udvikling i de unges vurdering af personerne i deres familie har støttet dem. Besvaret af de unge Mor (143) 17% 69% 7% 7% Far (113) 16% 50% 22% 12% Stedmor (29) 28% 14% 52% 7% Stedfar (39) 18% 26% 41% 15% Søskende (111) 23% 53% 13% 12% Andre familiemedlemmer (76) 28% 37% 21% 14% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Også i forhold til støtten fra familien, er andelen af unge, der oplever en positiv udvikling, større sammenlignet med resultatet i % har oplevet en forbedring i forhold til støtten, de modtager fra deres mor mellem ind- og udskrivningen. I 2012-rapporten var det 9 %, der oplevede en forbedring. En sådan udvikling gør sig også gældende i Side 64

71 forhold til støtten fra den unges stedmor. I 2012, var der 9 % der oplevede en forbedring i denne støtte, hvor det i denne afrapportering er 28 %, der oplever en forbedring i støtten fra en stedmor. Der er også en gruppe af unge, der oplever, at forholdet til og støtten fra familiemedlemmer bliver forværret under anbringelsen. Eksempelvis vurderer 15 % af de unge forholdet til deres far dårligere ved udskrivningen sammenlignet med indskrivningen, og 12 % af de unge vurderer støtten fra deres far dårligere ved indskrivning sammenlignet med udskrivning. Samtidig oplever hver fjerde ung en forværring i forholdet til andre familiemedlemmer. Der er ikke foretaget analyser af, hvilke faktorer, der påvirker de unges forhold til familiemedlemmer, da der er mange eksterne faktorer, der kan påvirke de unges forældre og deres forhold til de unge. I analyserne inden for de andre resultatområder, er de unges forhold til deres familie og støtten fra familien taget med, for at se om de unges familiemæssige relationer har betydning for, hvordan de udvikler sig inden for andre områder, fx social adfærd, faglige kvalifikationer, fysisk og psykisk trivsel. Sammenfatning for familiemæssige relationer indikatorerne inden for området familiemæssige relationer omhandler de unges forhold til deres familie, samt oplevelsen af støtte eller mangel herpå fra familien. Begge dele vurderes af de unge selv ved både indskrivnings- og udskrivningstidspunktet. Situation ved indskrivning Overordnet vurderer flertallet af de unge, at de har et godt forhold til deres forældre og søskende. De unge vurderer generelt relationen til eventuel stedmor og -far er mindre godt. De unges forhold til familiemedlemmer ved indskrivningstidspunktet er stort set uændret i forhold til Flertallet af de unge vurderer, at deres mor, far og søskende i høj eller i nogen grad har støttet dem i forhold til anbringelsen. De unges vurdering af den støtte de har modtaget hjemmefra, er set det samme som i rapporten fra Udvikling i familiemæssige relationer under anbringelsen Hver femte ung oplever en forbedring i forholdet til både deres mor og far i løbet af anbringelsen. Der er også en gruppe af unge, der oplever, at forholdet til og støtten fra familiemedlemmer bliver forværret under anbringelsen. Andelen af unge, der oplever en positiv udvikling i forhold til og støtten fra familien mellem ind- og udskrivningen, er større, end det var tilfældet i Side 65

72 6.3. Fysisk og psykisk trivsel De unge på sikrede institutioner er ifølge programteorien i højere grad udsat for fysiske og psykiske sygdomme eller lidelser end ikke-anbragte unge. En del af de unge på sikrede institutioner er kendetegnet ved, at de i udgangspunktet har psykiske problemer, og det kan ikke udelukkes, at anbringelsen på en sikret institution kan forstærke den psykiske sårbarhed, som en del af disse unge tilsyneladende har (Hansen og Zobbe, 2006). Hansen og Zobbe fremhæver, at nogle unge får psykiske problemer efter anbringelsen. Det betyder, at de sikrede institutioner, skal være opmærksomme på en eventuel forværring i den unges psykiske tilstand, men også at man efter indsatsen er opmærksom på de unges eventuelle psykiske problemer. Eftersom flertallet af de unge er anbragt i kortvarige varetægtssurrogater, er det formentligt urealistisk, at mere alvorlige psykiske problemer hos den gruppe unge kan lindres eller helbredes under anbringelsen, men man kan måske nå at blive opmærksom på dem. Hvordan måles de unges fysiske og psykiske trivsel? Psykisk trivsel omhandler den unges psykiske problembillede og den følelsesmæssige tilstand. I SIP-sikret er de unges fysiske og psykiske trivsel vurderet med udgangspunkt i to SDQ-områder, suppleret med tre spørgsmål udarbejdet på baggrund af programteori. Den unges emotionelle problemer (SDQ) Den unges hyperaktivitet (SDQ) Den unges egen vurdering af helbred Den unges vurdering af om han/hun ofte føler sig syg Den unges vurdering af om han/hun sover godt om natten Området emotionelle problemer omhandler som ovenfor nævnt den unges følelsesmæssige tilstand. I SDQ vurderes det ud fra følgende udsagn: Klager ofte over hovedpine, ondt i maven eller kvalme Bekymrer sig om mange ting, virker ofte bekymret Er ofte ked af det, trist eller har let til gråd Er utryg og klæbende i nye situationer, bliver nemt usikker på sig selv Er bange for mange ting, er nem at skræmme Området hyperaktivitet handler om den unges evne til at koncentrere sig. I SDQ vurderes denne evne ud fra følgende udsagn: Er rastløs, overaktiv, har svært ved at holde sig i ro i længere tid Sidder konstant uroligt på stolen, har svært ved at holde arme og ben i ro Er nem at distrahere, mister let koncentrationen Tænker sig om, før han/hun handler Gør tingene færdige, er god til at koncentrere sig Den unges fysiske og psykiske trivsel ved indskrivning Både de unge selv og deres kontaktperson har svaret på spørgsmål vedrørende den unges fysiske og psykiske trivsel. De følgende figurer viser, hvordan kontaktpersonerne har vurderet de unge på institutionen, og hvordan de unge, der selv har udfyldt skemaerne, vurderer deres situation ved indskrivningen. Det er dermed ikke nødvendigvis de samme unge, der selv har be- Side 66

73 svaret spørgsmålene, som kontaktpersonerne har vurderet, og de to opgørelser er dermed ikke fuldstændigt sammenlignelige. Flertallet af de unge der bliver anbragt på en sikret institution er ved indskrivning i normalområdet i forhold til deres emotionelle problemer. 86 % af de unge er i normalområdet i forhold til emotionelle problemer, baseret på kontaktpersonens vurdering. Baseret på de unges vurderinger falder 92 % af de unge inden for normalområdet. Sammensætningen af unge inden for normalområdet, i grænseområdet og uden for normalområdet ved indskrivning i forhold til emotionelle problemer svarer stort set til sammensætningen i 2012 og Dette både i forhold til grupperingen baseret på kontaktpersonernes og de unges vurdering. Figur 30. De unges emotionelle problemer (SDQ) ved indskrivning vurderet af de unge og af kontaktpersonerne Ung (373) 92% Kontaktperson (463) 86% 10% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Sammenlignes kontaktpersonens og den unges besvarelse, når begge er udfyldt, fremgår det, at kontaktpersonen og den unge ofte er enige i deres vurdering af den unges emotionelle problemer ved indskrivningen. Når fokus er på de unge, hvor både kontaktperson og ung har udfyldt skemaerne, er de to parter enige for otte ud af ti unge. Hvis den unge selv har vurderet, at han/hun ligger i normalområdet, er kontaktpersonen i knap ni ud af ti tilfælde enige, mens kontaktpersonen kun er enig i fire ud af ti tilfælde, når den unge selv mener, at han/hun er uden for normalområdet. Ifølge kontaktpersonernes vurdering er seks ud af ti unge ved indskrivning inden for normalområdet i forhold til hyperaktivitet, mens hver fjerde ung ved indskrivning på den sikrede institution, karakteriseres som uden for normalområdet. Billedet er stort set det samme, når kategoriseringen af de unges hyperaktivitet, er baseret på de unges egne vurderinger. Andelen af unge der, baseret på kontaktpersonernes vurdering ved indskrivning, er inden for normalområdet i forhold til hyperaktivitet er lidt mindre, end det var tilfældet i I 2012 var 71 % af de unge, ifølge kontaktpersonerne, inden for normalområdet i forhold til hyperaktivitet, mens 18 % var uden for normalområdet. Side 67

74 Figur 31. De unges hyperaktivitet (SDQ) ved indskrivning vurderet af de unge og af kontaktpersonerne Ung (370) 67% 10% 23% Kontaktperson (455) 64% 11% 25% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Sammenlignes kontaktpersonens og den unges besvarelse, når begge er udfyldt, er der enighed i seks ud af ti tilfælde. De unge bliver både ved indskrivning og ved udskrivning bedt om at vurdere deres fysiske og psykiske trivsel ud fra tre spørgsmål. Nedenstående figur viser de unges besvarelser ved indskrivning på institutionen. Seks ud af ti unge vurderer ved indskrivning, at de generelt har et godt helbred. Kun 5 % af de unge svarer, at de kun i mindre grad eller slet ikke har et godt helbred. I 2012 vurderede 57 % af de unge, at deres helbred var meget godt ved indskrivning, mens det i 2010 var 67 %. 65 % af de unge vurderer ved indskrivning, at de i høj grad eller i nogen grad sover godt om natten. I 2012 var det tilsvarende 68 %. 8 % af de unge svarer ved indskrivningen bekræftende på, at de ofte føler sig syge. Til sammenligning var andelen af unge, der ved indskrivning ofre følte sig syge i 2012, 11%. Figur 32. De unges vurdering af eget helbred ved indskrivning Jeg har generelt et godt helbred (363) 63% 32% Sover du godt om natten? (345) 30% 35% 19% 17% Jeg føler mig tit syg (339) 25% 67% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Den unges udvikling inden for fysisk og psykisk trivsel De unge og de unges kontaktpersoner har både ved ind- og udskrivning besvaret spørgsmål, der omhandler de unges fysiske og psykiske trivsel. Ud fra disse besvarelser er det muligt at beregne de unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel under anbringelsen. Nedenstående figur viser de unges udvikling inden for SDQ-området emotionelle problemer vurderet af henholdsvis den unge selv og den unges kontaktperson. Side 68

75 Bemærk igen, at det ikke nødvendigvis er de samme unge, der selv har besvaret SIPskemaerne, som kontaktpersonerne har vurderet. Dermed er søjlerne i figuren ikke fuldstændigt sammenlignelige, men viser et billede af, hvordan kontaktpersonerne har vurderet de unge og hvordan de unge, der selv har besvaret skemaerne, vurderer udviklingen. Fra indskrivning på en sikret institution til udskrivning forbedrer tre ud af ti unge deres emotionelle problemer. Fire ud af ti unge forværrer imidlertid deres emotionelle problemer under anbringelsen. Det er tilfældet, når de unges udvikling er baseret på kontaktpersonernes vurdering. Baseret på de unges egen vurdering er fordelingen omvendt. Knap fire ud af ti unge forbedrer deres emotionelle problemer under anbringelsen, mens tre ud af ti unge forværrer deres emotionelle problemer. Resultatet svarer stort set til resultatet i Figur 33. De unges udvikling inden for emotionelle problemer (SDQ) vurderet af de unge og af kontaktpersonerne Ung (148) 39% 24% 7% 30% Kontaktperson (286) 31% 23% 6% 40% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring De unges udvikling under et anbringelsesforløb kan bl.a. afhænge af, hvordan den unges situation var ved indskrivningen på institutionen. Det er derfor interessant at se på sammenhængen mellem de unges udvikling og deres score ved indskrivning i forhold til emotionelle problemer. Der er signifikant forskel på, hvordan de unge inden for normalområdet, i grænseområdet og uden for normalområdet udvikler sig under opholdet på en sikret institution i forhold til emotionelle problemer, både når det er den unge selv og kontaktpersonen, der vurderer. Nedenstående figur viser sammenhængen mellem de unges udvikling og situation ved indskrivning i forhold til emotionelle problemer. Kontaktpersonens vurdering af den unges udvikling er sammenholdt med kontaktpersonens vurdering af den unges situation ved indskrivning og tilsvarende for den unges besvarelser. Figuren viser, at de unge der forbedrer deres emotionelle problemer under anbringelsen, oftere er uden for normalområdet sammenlignet med de unge, der forværrer deres emotionelle problemer. Det er tilfældet ved både kontaktpersonens og den unges vurdering. 18 % af de unge, der ifølge kontaktpersonen forbedrer deres emotionelle problemer under anbringelsen, er uden for normalområdet ved indskrivningen, mens det tilsvarende er 5 % blandt de unge, hvor kontaktpersonen oplever en forværring. Flertallet af de unge, der ikke flytter sig under anbringelsen i forhold til emotionelle problemer, var i normalområdet eller grænseområdet ved indskrivningen. Blandt gruppen af unge, hvis udvikling betegnes som negativ stilstand, var 31% uden for normalområdet ved indskrivning. Med andre ord er de unge, hvis emotionelle problemer ved indskriv- Side 69

76 ning potentielt kan forbedres, men ikke bliver det under anbringelsen, i tre ud af ti tilfælde uden for normalområdet ved indskrivningen. Figur 34. De unges udvikling inden for emotionelle problemer (SDQ), ifølge kontaktpersonerne, fordelt på de unges situation ved indskrivning inden for emotionelle problemer (SDQ) Forbedring (90) 73% 9% 18% Positiv stilstand (67) 100% Negativ stilstand (16) 56% 13% 31% Forværring (113) 92% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Figur 35. De unges udvikling inden for emotionelle problemer (SDQ), ifølge de unge, fordelt på de unges situation ved indskrivning inden for emotionelle problemer (SDQ) Forbedring (57) 84% 12% Positiv stilstand (35) 100% Negativ stilstand (11) 82% 18% Forværring (45) 98% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Mere end hver tredje ung opnår en forbedring i deres hyperaktivitet under anbringelsen ifølge kontaktpersonerne. For 44 % af de unge forværres hyperaktiviteten under anbringelsen. Sammenlignet med kontaktpersonernes vurdering af de unge i 2012 er dette en lille forbedring. Her vurderede kontaktpersonerne, at hver anden ung forværrede deres hyperaktivitet under anbringelsen. Udvikling i de unges hyperaktivitet under anbringelsen, baseret på de unges egen vurdering, er lig resultatet i % af de unge vurderer, at problemer med hyperaktivitet er forbedret under anbringelsen, mens 32 % har oplevet, at det er blevet forværret. Side 70

77 Figur 36. De unges udvikling inden for hyperaktivitet (SDQ), vurderet af de unge og af kontaktpersonerne Ung (147) 44% 12% 13% 32% Kontaktperson (277) 36% 10% 10% 44% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Også i forhold til de unges hyperaktivitet er det interessant at undersøge, hvordan de unges situation ved indskrivningen i forhold til hyperaktivitet, spiller sammen med deres udvikling i løbet af anbringelsen på en sikret institution. Fire ud af ti unge, der forbedrer deres hyperaktivitet under anbringelsen, var ved indskrivning i normalområdet, og tilsvarende var ca. fire ud af ti unge uden for normalområdet. Dette gælder både ved kontaktpersonens vurdering og den unges egen vurdering. Andelen af unge, der forbedrer deres hyperaktivitet og som ved indskrivningen var uden for normalområdet, er større når der sammenlignes med resultatet i I 2012 vurderede kontaktpersonerne, at knap hver tredje ung, der forbedrede deres hyperaktivitet, befandt sig uden for normalområdet ved indskrivningen. Figur 37. De unges udvikling inden for hyperaktivitet (SDQ), ifølge kontaktpersonerne, fordelt på de unges situation ved indskrivning inden for hyperaktivitet (SDQ) Forbedring (99) 44% 12% 43% Positiv stilstand (28) 100% Negativ stilstand (27) 56% 15% 30% Forværring (27) 79% 7% 15% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Figur 38. De unges udvikling inden for hyperaktivitet (SDQ), ifølge de unge, fordelt på de unges situation ved indskrivning inden for hyperaktivitet (SDQ) Forbedring (64) 39% 19% 42% Positiv stilstand (17) 100% Negativ stilstand (19) 58% 21% 21% Forværring (47) 79% 11% 11% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Side 71

78 Figur 39 viser udviklingen i, hvordan de unge selv vurderer deres helbred ved ind- og udskrivningen. Positiv stilstand betegner her de unge, der ikke har flyttet sig målbart fra indskrivning til udskrivning og har et initialt niveau, der ikke kan forbedres. Figur 39. De unges udvikling i vurdering af eget helbred Føler mig tit syg (130) 20% 56% 8% 15% Sover godt om natten (137) 34% 17% 28% 21% Jeg har generelt et godt helbred (145) 18% 49% 14% 19% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring I forhold til 2012 er der flere unge, der oplever en forbedring og lidt færre der oplever en forværring med hensyn til at sove godt om natten. Omvendt er der en lille negativ udvikling sammenlignet med resultatet i 2012 i forhold til andelen af unge, der oplever en forbedring og en forværring i deres vurdering af eget helbred. I 2012 vurderede 21 % af de unge deres helbred bedre ved udskrivningen sammenlignet med indskrivning, mens kun 15 % oplevede, at det blev forværret. I dettes års landsrapport er det hver femte ung, der vurderer deres helbred dårligere ved udskrivningen sammenlignet med vurderingen ved indskrivning. Hvad påvirker de unges udvikling inden for fysisk og psykisk trivsel? Dette afsnit tager udgangspunkt i analyser af, hvad der påvirker de unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel. De fem indikatorer der beskriver de unges fysiske og psykiske trivsel, er som nævnt den unges emotionelle problemer (SDQ), den unges hyperaktivitet (SDQ) og den unges egen vurdering af henholdsvis helbred, om de ofte føler sig syge, og hvorvidt de sover godt om natten. I programteorien for SIP-sikret er opstillet en række indikatorer, som kan have indflydelse på den unges udvikling under anbringelsen. I analysen af hvad der påvirker de unges udvikling inden for fysisk og psykisk trivsel er en række af disse indikatorer udvalgt. I afsnittet præsenteres kun de sammenhænge, der er statistisk signifikante. Institution De sikrede institutioner er forskellige, hvad angår pædagogik, medarbejdere og fysiske rammer. Det er derfor undersøgt, om der er signifikante forskelle mellem institutionerne, når det kommer til den unges udvikling i forhold til fysisk og psykisk trivsel. Modsat resultatet i 2012 er der ikke fundet signifikant forskel på institutionerne i forhold til de unges udvikling i hverken emotionelle problemer eller hyperaktivitet. Dette uanset om udviklingen er baseret på kontaktpersonernes eller de unges egen vurdering. Indsatser De unge modtager under anbringelsen på en sikret institution forskellige målrettede indsatser. Indsatsen bliver fastlagt af medarbejdere på institutionen ud fra en individuel vurdering af hver ung og pågældendes udfordringer og ressourcer. I analysen af, hvad Side 72

79 der påvirker den unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel under anbringelsen, har fokus været begrænset til følgende indikatorer: Er der gennemført indsatser i forhold til den unges sociale adfærd og udvikling? Er der gennemført indsatser i forbindelse med den unges eventuelle psykiske og psykiatriske problemstillinger? Har den unge deltaget i et kognitivt behandlingsprogram på institutionen? Er der gennemført indsatser i forhold til den unges netværksrelationer? Er der gennemført indsatser i forhold til forbehandlingsprogram for misbrug? Der er forskel på de unges udvikling i emotionelle problemer, vurderet af de unge selv, mellem unge, der modtager en indsats for deres psykiske eller psykiatriske problemer og de unge, der ikke modtager denne type indsats. 46 % af de unge, der har modtaget en indsats rettet mod eventuelle psykiske eller psykiatriske problemstillinger forbedrer deres emotionelle problemer under anbringelsen, når udviklingen beregnes på baggrund af de unges egne vurderinger ved ind- og udskrivningen. Blandt de unge, der ikke har modtaget en indsats rettet mod psykiske eller psykiatriske problemer, er det tilsvarende kun 31 %. Omvendt oplever hele 38 % af denne gruppe af unge en forværring af deres emotionelle problemer, mens det til sammenligning kun er 22 % af de unge, der har modtaget en indsats. Figur 40. Udvikling i emotionelle problemer (SDQ), ifølge den unge selv, fordelt på hvorvidt der er gennemført indsatser i forhold til den unges eventuelle psykiske eller psykiatriske problemer Gennemført indsats (59) 46% 17% 15% 22% Ej gennemført indsats (68) 31% 29% 38% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Der er ikke signifikant forskel på udviklingen i emotionelle problemer i de to grupper, når vurderingen bygger på kontaktpersonernes besvarelser. Det var imidlertid tilfældet i 2012, og her var billedet af sammenhængen mellem udvikling i emotionelle problemer og indsats i forhold til psykiske eller psykiatriske problemer omvendt. Baseret på kontaktpersonens vurdering af de unges emotionelle problemer ved ind- og udskrivning i 2012, var der en tendens til, at unge der har modtaget en indsats rettet mod psykiske eller psykiatriske problemer oftere forværrer deres emotionelle problemer i forhold til unge, der ikke har modtaget indsatser inden for dette område. De unges vurdering af eget helbred ved ind- og udskrivningen på institutionen understøtter imidlertid billedet af, at de unge, der har modtaget en indsats målrettet eventuelle psykiske eller psykiatriske problemer, oftere oplever en positiv udvikling i deres fysiske og psykiske trivsel under anbringelsen. 27 % af de unge, der har modtaget en indsats målrettet psykiske eller psykiatriske problemer, vurderer deres helbred bedre ved udskrivningen sammenlignet med indskrivning, mens det tilsvarende er 9 % blandt de unge, der ikke har modtaget en sådan indsats. Omvendt er der 28 % af disse unge, der vurderer deres helbred dårligere ved udskrivningen sammenlignet med indskrivning, mens det til sammenligning kun er 10 % af de unge, der har modtaget en indsats. Side 73

80 Figur 41. Udvikling i den unges vurdering af eget helbred fordelt på hvorvidt der er gennemført indsatser i forhold til den unges eventuelle psykiske eller psykiatriske problemer Gennemført indsats (60) 27% 47% 17% 10% Ej gennemført indsats (65) 9% 48% 15% 28% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Der ser modsat ud, når fokus er på de unge, der henholdsvis har og ikke har modtaget en indsats rettet mod den unges netværksrelationer. De unges udvikling i emotionelle problemer under anbringelsen er forskellig afhængig af, om de unge har modtaget en indsats rettet mod netværksrelationer eller ej. Unge der ikke har modtaget en sådan indsats forbedrer i højere grad og forværrer i mindre grad deres emotionelle problemer. Figur 42. Udvikling i emotionelle problemer (SDQ) ifølge kontaktpersonen, fordelt på hvorvidt der er gennemført indsatser i forhold til den unges netværksrelationer Gennemført indsats (132) 26% 19% 7% 48% Ej gennemført indsats (154) 36% 27% 32% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring For de resterende indikatorer inden for fysiske og psykiske problemer, er der ikke fundet sammenhænge til de indsatser, der er givet de unge inden for områderne psykiske problemer eller misbrug. Institutionens samarbejde med henvisningskommunen om den unge Der er ikke fundet signifikant forskel i de unges udvikling afhængig af institutionens samarbejde med henvisningskommunen, målt på socialrådgiverens vurdering af samarbejde med sagsbehandler og handleplanens kvalitet. Den unges baggrund Den unges baggrund og situation ved indskrivning kan have betydning for den unges udvikling under anbringelsen. I det følgende er fokus afgrænset til tre indikatorer på den unges baggrund: Den unges anbringelseshistorik Den unges familiebaggrund Den unges eventuelle fysiske eller psykiske lidelser Ingen af de valgte indikatorer i forhold til den unges anbringelseshistorik har målbar betydning for den unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel under anbringelsen. Den unges eventuelle fysiske og psykiske lidelser har ligeledes ikke en målbar betydning for deres udvikling i fysisk og psykisk trivsel, når fokus er på forskellene mellem de unge, der har en diagnose for en psykisk lidelse, og de der ikke har. Side 74

81 Der er derimod forskel på de unges udvikling afhængig af deres familiebaggrund, og hvorvidt der er problemer i den nærmeste familie. Problemerne, som den unge selv angiver i indskrivningsskemaet, er delt i fem overordnede kategorier; fysisk handicap/langvarig sygdom, psykiske problemer, alkoholproblemer, problemer med stoffer og kriminalitet. I flere tilfælde er der sammenhænge mellem problemer i familien og den unges udvikling inden for indikatorerne for fysisk og psykisk trivsel. Inden for SDQ-området emotionelle problemer er der sammenhænge til problemer i den unges familie, når udviklingen er baseret på kontaktpersonens vurdering. De unge, der henholdsvis oplever psykiske problemer i familien eller som har et familiemedlem, der har et fysisk handicap eller som er langvarigt syg, adskiller sig signifikant fra de unge, der ikke har disse problemer i familien, i forhold til kontaktpersonernes vurdering af deres udvikling i emotionelle problemer under anbringelsen. Sammenhængen er dog ikke entydig. De unge, der kommer fra familier med fysisk handicap eller langvarig sygdom, forværrer oftere deres emotionelle problemer under anbringelsen ifølge kontaktpersonerne, sammenlignet med de unge, der kommer fra familier uden disse problemer. Tilsvarende var gældende i Figur 43. Udvikling i emotionelle problemer (SDQ) ifølge kontaktpersonerne, fordelt på problemer med handicap eller langvarig sygdom i familien Fysisk handicap eller langvarig sygdom (48) 25% 17% 13% 46% Intet fysisk handicap eller langvarig sygdom (164) 33% 25% 39% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Billedet er omvendt, når fokus er på forskellen mellem unge, der kommer fra en baggrund med psykiske problemer i familien, og de unge, der kommer fra familier uden disse problemer. De unge, der kommer fra en familie med psykiske problemer, forbedrer oftere deres emotionelle problemer under anbringelsen, sammenlignet med de unge, der kommer fra familier uden psykiske problemer. I 2012 var sammenhængen modsat. Her oplevede 23 % af de unge, der kom fra familier med psykiske problemer, en forbedring i emotionelle problemer, mens unge der kom fra familier uden disse problemer, oplevede en forbedring i 33 % af tilfældene. Figur 44. Udvikling i emotionelle problemer (SDQ) ifølge kontaktpersonerne, fordelt på psykiske problemer i familien Psykiske problemer i familien (36) 36% 11% 14% 39% Ingen psykiske problemer i familien (175) 30% 25% 41% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Side 75

82 Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem kontaktpersonens vurdering af udviklingen i hyperaktivitet og problemer i den unges familie. Der er endvidere ikke fundet nogen sammenhæng mellem de unges egen vurdering af emotionelle problemer eller hyperaktivitet og problemer i familien. I forhold til den unges vurdering af eget helbred ved ind- og udskrivning, er der en forskel mellem unge, der kommer fra familier med problemer med alkohol, og unge, der kommer fra familier uden disse problemer. Parallelt med resultatet i 2012 profiterer de unge, der kommer fra familier med alkohol af at være på en sikret institution i forhold til deres generelle helbred. 38 % af de unge, der kommer fra familier med problemer med alkohol, vurderer deres generelle helbred bedre ved udskrivningen sammenlignet med indskrivningen. Til sammenligning er det kun 14 % blandt de unge, der kommer fra familier uden disse problemer. Sammenhængen er modsat resultatet i imidlertid ikke signifikant i forhold til unge, der kommer fra familie med øvrige problemer. Figur 45. Udvikling i den unges vurdering af eget helbred fordelt på problemer med alkohol i familien Problemer med alkohol (29) 38% 34% 7% 21% Ingen problemer med alkohol (109) 14% 54% 17% 15% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring I 2012 pegede analysen på en sammenhæng mellem forholdet til og støtte fra familien og de unges fysiske og psykiske trivsel under anbringelsen. Tilsvarende statistiske analyser er foretaget i år, men ingen signifikante sammenhænge er fundet. Den unges reaktion på anbringelse I 2012 pegede analysen på, at unge der ikke er indforstået med anbringelsen ved indskrivningen og/eller unge, der reagerer voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen, oftere forbedrer deres emotionelle problemer under anbringelsen, ifølge kontaktpersonerne, sammenlignet med de unge, der ikke gør. Auditpanelet påpegede i den forbindelse, at der kan være grund til at rette opmærksomhed mod de unge, der ikke reagerer tydeligt på anbringelsen. Analysen peger også i år på en sammenhæng mellem de unges reaktion ved anbringelsen og deres udvikling i emotionelle problemer fra ind- til udskrivning. Unge, der reagerer voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen, forbedrer ifølge kontaktpersonerne oftere deres emotionelle problemer, end de unge, der kun i mindre grad eller slet ikke reagerer voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen. Omvendt vurderer kontaktpersonerne oftere, at denne gruppe af unge forværrer deres emotionelle problemer under anbringelsen. Der er ikke signifikante sammenhænge mellem de unges indforståethed med anbringelsen og udviklingen i emotionelle problemer. Side 76

83 Figur 46. Udvikling i emotionelle problemer (SDQ) ifølge kontaktpersonerne, fordelt på hvorvidt den unge reagerede voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen Ja, i høj grad (285) 47% 11% 11% 32% Ja, i nogen grad(19) 40% 16% 7% 36% Nej, kun i mindre grad (114) 35% 18% 8% 39% Nej, slet ikke (97) 20% 36% 43% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Tidligere skolegang Tidligere analyser pegede på en sammenhæng mellem de unges fysiske og psykiske trivsel og tidligere skolegang, hvor unge, der i høj grad havde konflikter med andre elever tidligere, oftere oplever en positiv udvikling i forhold til deres søvn under anbringelsen. Denne sammenhæng er midlertidig ikke signifikante i denne afrapportering. Sammenfatning for fysisk og psykisk trivsel Resultatindikatoren Fysisk og psykisk trivsel bliver i SIP-sikret vurderet med udgangspunkt i SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire) suppleret med spørgsmål udarbejdet på baggrund af programteori. Den unges emotionelle problemer (SDQ) Den unges hyperaktivitet (SDQ) Den unges egen vurdering af helbred Den unges vurdering af om han/hun ofte føler sig syg Den unges vurdering af om han/hun sover godt om natten I forhold til de to SDQ-områder bliver de unge inddelt i tre grupper, der indikerer om de unge ligger henholdsvis inden for normalområdet, i grænseområdet eller uden for normalområdet. I det følgende sammenfattes først de unges situation ved indskrivningen på ovennævnte indikatorer sammenlignet med tidligere. Derefter sammenfattes deres udvikling inden for de fem indikatorer under anbringelsen, og sidst de signifikante tendenser i forhold til hvilken gruppe af unge, der skiller sig ud i forhold til udvikling i fysisk og psykisk trivsel. De unges situation ved indskrivning i forhold til fysisk og psykisk trivsel Hovedparten af de unge, der bliver anbragt på en sikret institution, er ved indskrivningen i normalområdet i forhold til emotionelle problemer. Dette både baseret på de unges egne vurderinger og på baggrund af deres kontaktpersoners vurdering. Fordelingen af unge inden for normalområdet, i grænseområdet og uden for normalområdet i forhold til emotionelle problemer er stort set uændret sammenlignet med sammensætningen i 2012 og Færre unge er ved indskrivningen i normalområdet og flere unge uden for normalområdet i forhold til hyperaktivitet (SDQ) sammenlignet med fordelingen i Side 77

84 2012. Dette gælder både med udgangspunkt i kontaktpersonens og de unges egen vurdering. Sammenlignet med 2012 vurderer flere unge, at de har et godt helbred, og færre vurderer, at de ofte er syge. De unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel under anbringelsen Tre ud af ti unge forbedrer deres emotionelle problemer under anbringelsen, ifølge kontaktpersonernes vurdering, mens de emotionelle problemer for fire ud af ti unge bliver forværret under anbringelsen. Billedet er omvendt, når der tages udgangspunkt i de unges egne vurderinger. Knap fire ud af ti unge forbedrer deres emotionelle problemer under anbringelse, mens tre ud af ti forværrer deres emotionelle problemer. Resultatet svarer stort set til resultatet i De unge, der forbedrer deres emotionelle problemer under anbringelsen, er oftere uden for normalområdet sammenlignet med de unge, der forværrer deres emotionelle problemer. Det er tilfældet ved både kontaktpersonens og den unges vurdering. Mere end hver tredje ung forbedrer deres hyperaktivitet under anbringelsen - ifølge kontaktpersonerne - mens den for fire ud af ti unge forværres. Sammenlignet med kontaktpersonernes vurdering af de unge i 2012 er dette en lille forbedring. Igen er billedet omvendt, når de unges udvikling er baseret på de unges egne vurderinger. Andelen af unge, der forbedrer deres hyperaktivitet under anbringelsen, er lige stor blandt de unge, der ved indskrivningen var i normalområdet og de, der var uden for normalområdet. I forhold til 2012 er der flere unge, der oplever en forbedring og lidt færre, der oplever en forværring med hensyn til at sove godt om natten. I forhold til andelen af unge, der oplever en forbedring og en forværring i deres vurdering af eget helbred er der omvendt en lille negativ udvikling sammenlignet med resultatet i Hvad påvirker de unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel? De unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel fra indskrivningen på en sikret institution til udskrivningen spiller bl.a. sammen med hvilken indsats, de unge har modtaget under anbringelsen. I analysen er udvalgte indikatorer for indsatsen på institutionen undersøgt i forhold til de unges udvikling i fysisk og psykisk trivsel. De unge, der har modtaget en indsats rettet mod eventuelle psykiske eller psykiatriske problemstillinger, oplever oftere en forbedring i deres emotionelle problemer under anbringelsen, sammenlignet med de unge, der ikke modtager en sådan indsats. Tilsvarende tendens er gældende i forhold til udviklingen i de unges vurdering af eget helbred. De unge, der ikke har modtaget en indsats rettet mod den unges netværksrelationer, forbedrer i højere grad og forværrer i mindre grad deres emotionelle problemer under anbringelsen. Der er forskel på de unges udvikling afhængig af deres familiebaggrund, og hvorvidt der er problemer i den nærmeste familie. Unge der kommer fra familier med fysisk handicap eller langvarig sygdom, forværrer oftere - ifølge kontaktpersonen - deres emotionelle problemer under an- Side 78

85 bringelsen, sammenlignet med unge, der kommer fra familier uden disse problemer. Tilsvarende var gældende i Unge, der kommer fra en familie med psykiske problemer, forbedrer oftere deres emotionelle problemer under anbringelsen, sammenlignet med unge, der ikke kommer fra familier med psykiske problemer. I 2012 var sammenhængen modsat. Der er forskel mellem unge, der kommer fra familier med problemer med alkohol, og unge, der kommer fra familier uden disse problemer i forhold til den unges vurdering af eget helbred ved ind- og udskrivning. Endelig er der fundet en sammenhæng mellem de unges reaktion ved anbringelsen og deres udvikling i indikatorerne, der beskriver deres fysiske og psykiske trivsel. De unge, der reagerer voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen, forbedrer ifølge kontaktpersonen, oftere deres emotionelle problemer, end de unge, der kun i mindre grad eller slet ikke reagerer voldsomt følelsesmæssigt på anbringelsen Faglige kvalifikationer Anbragte unge klarer sig ofte dårligere uddannelsesmæssigt og på arbejdsmarkedet end andre unge (Nissen, 2007). I 2012 viste SIP-sikret-landsrapporten, at de anbragte unges faglige niveau i fagene dansk, matematik og engelsk for mere end hver anden ung var lidt under eller langt under middel. Blandt forklaringerne på dette mønster fremhæves blandt andet, at de unge har dårlige erfaringer med skolen forud for anbringelsen, herunder dårlige erfaringer med pjækkeri og mobning 9 (Møller & Søbjerg, 2009: 22). Denne forklaring blev understøttet af resultaterne fra 2012 der viste, at mere end hver anden ung i høj grad eller i nogen grad pjækkede fra skolen, og hver anden ung kun i mindre grad eller slet ikke var glad for at gå i skole. I SIP-sikret besvarer den unges lærer og faglærer samt den unge selv en række spørgsmål vedrørende den unges skolefærdigheder og skoleforløb. Det er dermed muligt at tegne et billede af den unges faglige kvalifikationer ved ind- og udskrivningen på den sikrede institution. Landsrapporten i 2012 pegede på, at flertallet af de anbragte unge ikke flyttede sig fagligt under anbringelsen. Lærerne vurderede tværtimod for en del unge, at det faglige niveau faldt i løbet at anbringelsen. Hvordan måles de unges faglige kvalifikationer? Følgende indikatorer er udvalgt til at give et billede af de unges faglige kvalifikationer: De unges egne indtryk af opnået forbedring inden for en række fag Lærerens vurdering af de unges faglige niveau ved ind- og udskrivning inden for en række fag Den unges deltagelse og interesse i værkstedsfag Den unges intension om job, skolegang eller uddannelse efter udskrivning 9 Egelund og Hestbæk 2003, s. 133 Side 79

86 De unges faglige kvalifikationer ved indskrivning Ved indskrivningen skal de unge svare på spørgsmål vedrørende deres tidligere erfaringer med skole. I nedenstående figur ses de unges erfaringer med skolegang inden de blev anbragt på institutionen. Det fremgår eksempelvis, at hver fjerde ung slet ikke var glad for at gå i skole, og hver anden ung i høj eller nogen grad pjækkede fra skolen. Andelen af unge der ofte har oplevet konflikter med lærere eller andre elever før indskrivningen på den sikrede institution er henholdsvis 21 % og 12 %. Figur 47. De unges forhold til skolen ved indskrivning. Besvaret af de unge selv Var du glad for at gå i skole? (368) 20% 37% 18% 25% Pjækkede du fra skolen? (367) 25% 31% 26% 19% Blev du mobbet? (368) 6% 7% 82% Havde du ofte konflikter med andre elever? (366) 12% 20% 26% 42% Havde du ofte konflikter med lærerne? (365) 21% 27% 25% 26% Lavede du lektier? (365) 15% 33% 24% 28% Tog du del i undervisningen? (369) 23% 44% 21% 12% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ved indskrivningen vurderer lærerne de unges faglige niveau inden for fagene dansk, matematik og engelsk i forhold til, hvad der er et forventeligt niveau for den unges alderstrin. Ifølge lærernes vurdering ved indskrivningen er mere end hver anden ung lidt eller langt under middel i både dansk, matematik og engelsk. De unges faglige niveau i dansk, matematik og engelsk ved indskrivningen svarer til niveauet i Der er lidt flere unge, der er lidt eller langt under middel i matematik, mens lidt færre er under middel i forhold til engelsk. Figur 48. Lærernes vurdering af de unges faglige niveau ved indskrivning Dansk (320) 9% 31% 30% 27% Matematik (297) 24% 33% 37% 11 6 Engelsk (194) 6% 9% 30% 24% 31% Langt over Lidt over Middel Lidt under Langt under middel middel middel middel Side 80

87 De unges udvikling i faglige kvalifikationer Lærerne vurderer de unges faglige niveau ved både ind- og udskrivning. Det er derfor muligt at undersøge, om den unge i løbet af anbringelsen har flyttet sig fagligt. Lærerne vurderer for knap hver fjerde ung niveauet i dansk og matematik højere ved udskrivningen end ved indskrivningen. Mere end hver anden ung flytter sig ikke fagligt fra ind- og udskrivning i hverken dansk, matematik eller engelsk. I forhold til 2012 er der færre unge, der har negativ faglig udvikling under anbringelsen, med undtagelse af engelsk, og flere unge - der ifølge lærerne - ikke flytter sig fagligt under anbringelsen. Figur 49. De unges faglige udvikling vurderet af lærerne ved ind- og udskrivning Dansk (200) 23% 56% 22% Matematik (182) 24% 55% 21% Engelsk (105) 16% 53% 29% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring De unge vurderer ved udskrivningen på institutionen, om de har forbedret sig i de enkelte fag under anbringelsen. Mere end hver anden ung vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad er blevet bedre i dansk og matematik, mens hver tredje ung vurderer, at de blevet bedre i engelsk. Resultatet svarer nogenlunde til resultatet i Figur 50. De unges faglige udvikling vurderet af de unge selv ved udskrivning Dansk (179) 18% 34% 16% 32% Matematik (180) 24% 27% 19% 29% Engelsk (167) 10% 23% 16% 51% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Figur 51 viser faglærernes vurdering af de unges deltagelse i værkstedsfag. Overordnet vurderer faglærerne for en mindre andel af de unge, at de i høj grad har deltaget i værkstedsarbejdet. Side 81

88 Figur 51. De unges deltagelse i værkstedet vurderet af lærerne ved udskrivning Madlavning (110) 18% 34% 21% 27% IT-værksted (213) 16% 41% 21% 22% Musikrum (206) 18% 25% 18% 38% Kreativt værksted (fx sy eller male) (217) 17% 35% 21% 28% Autoværksted (213) 15% 25% 24% 36% Metalværksted (herunder smykkeværksted) (292) 14% 44% 24% 18% Træværksted (288) 20% 33% 32% 14% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ifølge faglærerne er fire ud af ti unge blevet særligt interesserede i et af værkstederne under anbringelsen. Figur 52. Er de unge blevet særligt interesserede i et af de værksteder, der findes på institutionen? Besvaret af de unges lærere ved udskrivning Unge særligt interesseret i et af værkstedstilbudene (307) 16% 24% 35% 25% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Hovedparten af de unge har lyst til at finde et job eller få en uddannelse efter anbringelsen. 64 % og 65 % af de unge svarer, at de i høj grad har lyst til henholdsvis at finde et job eller få en uddannelse, mens 20 % svarer i nogen grad. Sammenlignet med 2012 er det dog en lidt mindre andel af de unge, der er positive omkring deres ønsker for fremtidig job eller uddannelse. I 2012 havde 72 % af de unge i høj grad lyst til at finde et job eller påbegynde en uddannelse. Figur 53. De unges motivation i forhold til at finde job eller få en uddannelse efter anbringelsen. Besvaret af de unge ved udskrivning Har du fået lyst til at starte/fortsætte på en uddannelse, efter udskrivningen? (184) 65% 20% 9% Har du lyst til at finde et job, når du forlader institutionen? (183) 64% 20% 12% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Side 82

89 29 % af de unge er tilmeldt eller har påbegyndt en uddannelse efter anbringelsen. Det er en lille tilbagegang sammenlignet med 2012, hvor 33 % af de unge havde tilmeldt eller påbegyndt en uddannelse. Andelen af unge, der har fået tilsagn om, eller er påbegyndt et job eller en læreplads, er også lidt mindre end det var tilfældet i Figur 54. Læreplads eller uddannelse efter anbringelsen. Besvaret af de unges lærere ved udskrivning Har den unge fået tilsagn om/påbegyndt et job/læreplads? (266) Er den unge tilmeldt/påbegyndt en uddannelse efter anbringelsen? (285) 96% 29% 71% Ja Nej Sammenfatning for faglige kvalifikationer Resultatindikatoren Faglige kvalifikationer bliver i SIP-sikret vurderet på baggrund af de unges læreres og faglæreres besvarelse samt ud fra de unges egne besvarelser af en række spørgsmål om bl.a. fagligt niveau, deltagelse i værkstedstilbud, og tidligere skoleerfaring. Der måles konkret på følgende indikatorer: De unges eget indtryk af opnået forbedring inden for en række fag Lærernes vurdering af de unges faglige niveau ved ind- og udskrivning inden for en række fag De unges deltagelse i og interesse for værkstedsfag De unges intention om job, skolegang eller uddannelse efter anbringelsen I det følgende sammenfattes først de unges situation ved indskrivningen på ovennævnte indikatorer sammenlignet med tidligere, og derefter sammenfattes de overordnede tendenser i de unges udvikling i faglige kvalifikationer. De unges situation ved indskrivning i forhold til faglige kvalifikationer Mere end hver anden ung er ifølge lærerne lidt eller langt under middel i både dansk, matematik og engelsk. De unges faglige niveau svarer til niveauet i De unges udvikling i faglige kvalifikationer De unges lærere vurderer for knap hver fjerde ung niveauet i dansk og matematik højere ved udskrivningen end ved indskrivningen. Mere end hver anden ung flytter sig ikke fagligt fra ind- og udskrivning i hverken dansk, matematik eller engelsk. I forhold til 2012 er der færre unge, der har negativ faglig udvikling i dansk og matematik under anbringelsen, men flere unge der - ifølge lærerne - ikke flytter sig fagligt under anbringelsen. Mere end hver anden ung vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad er blevet bedre i dansk og matematik, mens hver tredje ung vurderer, at de er blevet bedre i engelsk. Dette svarer overordnet til resultatet i Side 83

90 Hovedparten af de unge har lyst til at finde et job eller få en uddannelse efter anbringelsen. Sammenlignet med 2012 er det en lidt mindre andel af de unge, der er positive omkring deres ønsker for fremtidig job eller uddannelse. Tre ud af ti unge er tilmeldt eller har påbegyndt en uddannelse efter anbringelse. Det er lidt færre sammenlignet med Andelen af unge, der har fået tilsagn om, eller er påbegyndt et job eller en læreplads er også lidt mindre, end det var tilfældet i I forhold til de unges udvikling i faglige kvalifikationer under anbringelsen er auditpanelet generelt tilfredse med resultatet. Dette skyldes især den forholdsvis korte opholdslængde størstedelen af de unge har. Panelet påpeger, at det er begrænset, hvor langt man kan nå med de unge på den relativt korte tid, de unge er på institutionen, og at en stor del af indsatsen i forhold til skolegang består i dels at motivere de unge til at gå i skole, dels at give de unge en struktureret hverdag, der gør det muligt at møde i skolen. Auditpanelet har generelt indtryk af, at de fleste unge bliver glade for at gå i skole under opholdet på institutionen, og at flere af de unge, som kommer i gang med skolearbejdet reelt bliver mere parate til at tage de næste skridt hen imod 9. klasses afgangseksamen, som er helt afgørende for de unges fremtid. Auditpanelet understreger, at det derfor er vigtigt, at der følges op på dette motivationsarbejde i forhold til skolegang, når de unge udskrives af den sikrede institution eller overføres til en anden institution Praktiske færdigheder Kompetencer til at klare hverdagen kan være til stor gavn for de unge, da mange af de unge på de sikrede institutioner har andre problemstilliner at forholde sig til. Evner til at tilrettelægge hverdagen og håndtere dagligdagens udfordringer kan derfor være en stor hjælp for den unge. Hvordan måles de unges praktiske færdigheder? I SIP-sikret er de unges praktiske færdigheder vurderet ud fra følgende indikatorer: Interesse for egen personlig hygiejne Interesse for egen sundhed Opretholde normal døgnrytme Selv stå op om morgenen Sørge for personlig hygiejne Overholde mødetidspunkter Selv vaske og ordne tøj Deltage i madlavning Følge dagens program Gøre rent og rydde op på sit værelse De unges praktiske færdigheder ved indskrivning De unge bliver ved indskrivning bedt om at besvare to spørgsmål omhandlende praktiske færdigheder. Figur 55 viser de unges svar. Side 84

91 Figur 55. De unges interesse i hygiejne og sundhed ved indskrivning Interesserer du dig for din personlige hygiejne? (346) 82% 16% Interesserer du dig for din egen sundhed? (344) 39% 44% 10%6% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Der er i denne afrapportering en større andel unge som i høj grad interesserer sig for sin personlige hygiejne sammenlignet med de unge i 2012-rapporten, da der var 77 %, der svarede i høj grad i 2012 mod 82 % i år. Denne tendens gør sig ligeledes glædende for interessen for egen sundhed, eftersom der er 39 %, der i høj grad interesserer sig for dette i denne rapport, hvor det var 33 % i Ved indskrivning bliver kontaktpersonen bedt om at vurdere den unges praktiske færdigheder på en række punkter. Figur 56 viser kontaktpersonernes besvarelser. Figur 56. De unges praktiske færdigheder ved indskrivning vurderet af kontaktpersonerne Normal døgnrytme (474) 30% 51% 15% Står selv op om morgenen (473) 20% 45% 27% 8% Sørger for sin personlige hygiejne (472) 55% 36% 8% Overholder mødetidspunkter (471) 29% 55% 14% Vasker og ordner tøj (464) 45% 48% 6% Deltager i madlavning (462) 18% 35% 26% 21% Følger dagens program (471) 38% 51% 9% Gør rent og rydder op på sit værelse (471) 35% 51% 12% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Overordnet vurderer kontaktpersonerne de unges færdigheder dårligere end i Eksempelvis er der 38 % af de unge, der ifølge kontaktpersonernes vurdering i høj grad følger dagens program, hvor det i 2012 var 53 %. De unges udvikling inden for praktiske færdigheder De unge har svaret på spørgsmål vedrørende deres interesse for personlig hygiejne og egen sundhed ved både ind- og udskrivning. På baggrund af disse besvarelser er ud- Side 85

92 viklingen for hver enkelte ung beregnet i forhold til interessen for personlig hygiejne og egen sundhed under opholdet på en sikret institution. 10 Figur 57 viser de unges udvikling i interessen for personlig hygiejne og egen sundhed under opholdet på en sikret institution. Figur 57. Udvikling i de unges egen vurdering af hygiejne og sundhed Interesserer du dig for din personlige hygiejne? (136) 10% 76% 7% 8% Interesserer du dig for din egen sundhed? (136) 24% 41% 25% 10% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring 10 % af de unge har oplevet en forbedring i interessen for personlig hygiejne, hvor der i 2012-rapporten var 16 %, der oplevede en forbedring. En tilsvarende tendens gør sig gældende for interessen for egen sundhed, da 24 % har oplevet en forbedring i år, mod 38 % i Dette skal dog ses i sammenhæng med, at flere unge i denne afrapportering har positiv stilstand, og der er således ikke ændret betydeligt på, hvor stor en andel af de unge, der har oplevet negativ stilstand eller forværring i forhold til På baggrund af kontaktpersonernes besvarelser ved ind- og udskrivning i forhold til de unges praktiske færdigheder, er udviklingen under opholdet på en sikret institution for hver enkelt ung beregnet. Nedenstående figur viser denne udvikling. 10 De unge, der ikke har oplevet en udvikling, er delt i to grupper. Positiv stilstand refererer til de unge, som ved både ind- og udskrivningen har svaret, at de i høj grad interesserer sig for personlig hygiejne og egen sundhed, og derfor ikke har oplevet en målbar udvikling. Negativ stilstand henviser til de unge, som ved både indog udskrivningen, har svaret enten i nogen grad, mindre grad eller slet ikke, hvad angår interessen for personlig hygiejne og egen sundhed. Side 86

93 Figur 58. Udvikling i de unges udførelse af praktiske gøremål, vurderet af kontaktpersonerne Normal døgnrytme (295) 25% 20% 34% 21% Står selv op (294) 25% 15% 43% 17% Sørger for sin personlige hygiejne (295) 22% 46% 17% 15% Overholder mødetidspunkter (292) 20% 20% 41% 18% Vasker og ordner tøj (289) 25% 34% 27% 13% Deltager i madlavning (286) 32% 13% 39% 16% Følger dagens program (293) 20% 28% 33% 19% Gør rent og rydder op på sit værelse (293) 25% 26% 31% 17% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring De unges udvikling inden for praktiske gøremål svarer i høj grad til billedet af de unges udvikling i Der er dog en lidt større andel unge, der har en negativ stilstand i forhold til at overholde mødetidspunkter og i forhold til at vaske og ordne tøj. Hvad påvirker de unges udvikling inden for praktiske færdigheder? I programteorien for SIP-sikret er der opstillet en række indikatorer, som kan have indflydelse på den unges udvikling inden for praktiske færdigheder. I dette afsnit beskrives de signifikante sammenhænge, der er fundet. Institution I analysen af udviklingen i de unges praktiske færdigheder er der fundet en signifikant sammenhæng mellem institutionerne og en enkelt af de indikatorer, der ligger under praktiske færdigheder. Denne indikator er, om den unge selv står op morgenen. Figur 59 figur viser sammenhængen. Side 87

94 Figur 59. De unges udvikling i forhold til at stå op om morgenen fordelt på institution vurderet af kontaktpersonerne Stevnsfortet (67) 18% 61% 18% Egely (45) 20% 29% 33% 18% Koglen (37) 24% 49% 27% Sønderbro (20) 20% 55% 25% Sølager (13) 23% 23% 23% 31% Bakkegården (56) 29% 39% 27% Grenen (56) 38% 9% 41% 13% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Indsatser Ved udskrivning bliver kontaktpersonerne spurgt, om der er gennemført indsatser i forhold til den unges almindelige daglige læring. Der er signifikant forskel på de unges udvikling i forhold til at vaske og ordne tøj, alt efter om der er gennemført en indsats i forhold til den unges almindelige daglige læring. Figur 60 illustrerer denne forskel. Figur 60. De unges udvikling i forhold til at vaske og ordne tøj fordelt på gennemført indsats i forhold til daglig læring. Besvaret af kontaktpersonerne Gennemført indsats ifht. daglig læring (263) 26% 32% 29% 13% Ej gennemført indsats ifht. daglig læring (25) 16% 60% 8% 16% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Det ses af ovenstående figur, at der hos de unge, hvor der er gennemført en indsats i forhold til den unges almindelig daglige læring, er en større andel, som har oplevet en forbedring i forhold til at ordne og vaske tøj. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der hos de unge, hvor der ikke er gennemført en indsats er en større andel, som har en positiv stilstand. Dette hænger formodentlig sammen med, at en større andel af de unge, der ikke vurderes af kontaktpersonerne til at have behov for en indsats i forhold til almindelig daglig læring, antageligvis i forvejen vil være i stand til i høj grad at klare et dagligt gøremål som at vaske og ordne tøj. De har derved ikke et forbedringspotentiale, da de i forvejen har et positivt udgangspunkt, og således i høj grad besidder denne praktiske færdighed. Side 88

95 Inddragelse af den unge Der er meget fokus på, hvorvidt den unge bliver inddraget i forhold til forskellige elementer i deres hverdag på institutionen. I afsnittet om brugerinddragelse viser figur 5, hvordan kontaktpersonen mener, at den unge er blevet inddraget i forhold til udarbejdelsen af den individuelle plan, fritid, aktiviteter og hverdagen på institutionen. Der er flere af indikatorerne inden for de unges praktiske færdigheder, der hænger sammen med, i hvor høj grad den unge er blevet inddraget. Specielt inddragelse af de unge i forhold til fastlæggelse af den individuelle plan og medindflydelse i forhold til hvilke aktiviteter, der skal deltages i under anbringelsen, hænger sammen med udviklingen af en række af indikatorerne for praktiske færdigheder. Der er fundet signifikante sammenhænge mellem de unges inddragelse i forhold til den individuelle plan og følgende indikatorer: Kontaktpersonens vurdering af udviklingen i, om den unge selv står op Kontaktpersonens vurdering af udviklingen i, om den unge selv sørger for personlig hygiejne Kontaktpersonens vurdering af udviklingen i, om den unge vasker og ordner tøj Figur 61 viser til eksempel de unges udvikling i forhold selv at stå op om morgenen i forhold til de unges indflydelse på den individuelle plan. Figur 61. De unges udvikling i forhold til selv at stå op om morgenen fordelt på indflydelse på den individuelle plan Ja, i høj grad (58) 28% 16% 36% 21% Ja, i nogen grad (147) 26% 19% 40% 15% Nej, kun i mindre grad (59) 27% 8% 42% 22% Nej, slet ikke (17) 94% 6% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Der er overordnet en tendens til, at de unge, der i højere grad er blevet inddraget i fastlæggelsen af deres individuelle plan, oftere selv søger for de tre praktiske gøremål ved udskrivningen i forhold til indskrivning, end de unge, der slet ikke er blevet inddraget. Der er endvidere fundet signifikante sammenhænge mellem tre af indikatorerne for praktiske færdigheder, og om den unge har haft medindflydelse på, hvilke aktiviteter han/hun i hverdagen under opholdet skulle deltage i. De signifikante sammenhænge der er fundet er med følgende indikatorer: Kontaktpersonens vurdering af udviklingen i, om den unge har en normal døgnrytme Kontaktpersonens vurdering af udviklingen i, om den unge vasker og ordner tøj Kontaktpersonens vurdering af udviklingen i om den unge gør rent og rydder op på sit værelse Side 89

96 Det generelle billede for disse indikatorer er, at de unge, der i højere grad har haft medindflydelse på, hvilke aktiviteter han/hun skulle deltage i, oftere opnår en forbedring eller positiv stilstand, end de unge der kun i mindre grad har haft medindflydelse. Endvidere ses der en tendens til, at de unge der kun i mindre grad har haft medindflydelse, oftere oplever en negativ stilstand eller en forværring. Der er dog ingen unge, som slet ikke har haft indflydelse i denne analyse. Til eksempel viser figur 62 de unges udvikling i forhold til at gøre rent og rydde op fordelt på den unges medindflydelse på aktiviteterne i hverdagen. Figur 62. De unges udvikling i forhold til at gøre rent og rydde op på deres værelse fordelt på medindflydelse på aktiviteterne i hverdagen Ja, i høj grad (93) 33% 33% 22% 13% Ja, i nogen grad (164) 22% 24% 33% 20% Nej, kun i mindre grad (21) 14% 14% 45% 27% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring De ovenstående beskrevne tendenser er i høj grad tilsvarende tendenserne fra SIPsikret-landsrapporten fra 2012 i forhold til, hvordan inddragelsen af de unge påvirker udviklingen inden for praktiske færdigheder. I 2012 viste resultaterne også en sammenhæng mellem udviklingen i praktiske færdigheder og inddragelse af den unge i fastlæggelsen af deres individuelle plan, og i forhold til hvilke aktiviteter den unge skulle indgå i under anbringelsen. Der er ligeledes i 2012 en større andel af de unge, som i højere grad inddrages, der oplever en forbedring i forhold til praktiske færdigheder. I 2012 blev der dog fundet sammenhænge mellem flere af spørgsmålene inden for inddragelse af den unge og indikatorerne for udvikling i praktiske færdigheder end i denne afrapportering. Resultaterne peger således på, at den unges inddragelse og medindflydelse har betydning for, om den unge i højere grad opnår en udvikling i forhold til en række indikatorer for praktiske færdigheder. Etnicitet De unges etnicitet er i denne rapport opgjort i, om den unge er etnisk dansk eller har anden etnisk baggrund end dansk. I analyserne af udviklingen af de unges praktiske færdigheder er der fundet signifikante sammenhænge mellem nogle af indikatorerne for praktiske færdigheder og den unges etnicitet. Disse indikatorer er: Udviklingen i den unges interesse for egen sundhed ifølge dem selv Kontaktpersonens vurdering af udviklingen i den unges personlige hygiejne Kontaktpersonens vurdering af udviklingen i, om den unge vasker og ordner tøj Til eksempel viser figur 63 de unges udvikling i interesse for egen sundhed fra ind- til udskrivning for henholdsvis etnisk danske unge og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Side 90

97 Figur 63. De unges udvikling i interesse for egen sundhed fordelt på etnicitet Etnisk dansk (61) 31% 28% 30% 11% Anden etnisk baggrund end dansk (60) 17% 57% 22% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Den gennemgående tendens er, at en større andel etniske danske unge opnår en forbedring i udviklingen inden for de ovenfor nævnte indikatorer for praktiske færdigheder i forhold til unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at der er en større andel unge med anden etnisk baggrund end dansk som har en positiv stilstand i forhold til udviklingen inden for de nævne indikatorer. De har derved ikke mulighed for at opleve en forbedring, da de i forvejen har det bedst mulige udgangspunkt. Misbrug Ved indskrivningen angiver de unge, hvor ofte de har anvendt en række rusmidler, inden de blev anbragt på institutionen. I analysen er det undersøgt om de unges forbrug/misbrug har en indvirkning på, hvordan de udvikler sig inden for praktiske færdigheder under opholdet på institutionen. Et misbrug eller stort forbrug i denne sammenhæng beskrives som unge, der hver dag eller flere gange om ugen drikker alkohol eller tager stoffer 11. Der er fundet signifikante sammenhænge mellem tre af indikatorerne for praktiske færdigheder, og hvorvidt den unge har et misbrug eller stort forbrug af rusmidler inden anbringelsen. De tre indikatorer er: Kontaktpersonens vurdering af udviklingen i, om den unge har en normal døgnrytme Kontaktpersonens vurdering af udviklingen i, om den unge vasker og ordner tøj Kontaktpersonens vurdering af udviklingen i, om den unge gør rent og rydder op på sit værelse. Som eksempel viser figur 64 de unges udvikling i døgnrytme for henholdsvis unge med og uden misbrug. 11 Se figur 69 i afsnittet omhandlende misbrugsproblemer for en opgørelse over de unges forbrug af rusmidler ved indskrivning. Side 91

98 Figur 64. De unges udvikling i forhold til normal døgnrytme for henholdsvis unge med og uden et misbrug Intet misbrug/stort forbrug (69) 10% 29% 30% 30% Misbrug/stort forbrug (132) 33% 23% 31% 13% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Det generelle billede for de tre indikatorer er, at de unge, som har et misbrug eller stort forbrug af rusmidler inden anbringelsen, oftere opnår en forbedring, end de unge som ikke har et misbrug eller stort forbrug. Det er dog en lidt større andel af de unge som ikke har et misbrug eller stort forbrug af alkohol eller euforiserende stoffer inden anbringelsen, som oplever en positiv stilstand i forhold til udviklingen inden for de tre indikatorer for praktiske færdigheder. Der er således noget der tyder på, at de i udgangspunktet i højere grad har været i stand til at klare de praktiske gøremål, og derved ikke har haft mulighed for at opleve en forbedring. Der er dog også en tendens til, at de unge, som ikke har haft et misbrug eller stort forbrug af rusmidler oplever en forværring i udviklingen inden for indikatorerne. Specielt i forhold til en normal døgnrytme samt i forhold til at gøre rent og rydde op. Problemer i nærmeste familie I SIP-sikret-landsrapporten fra 2012 blev der fundet signifikante sammenhænge mellem flere af indikatorerne for praktiske færdigheder, og om den unge har forskellige problemer i familien. Der kan være tale om familiemedlemmer med fysisk handicap/sygdom, psykiske problemer, problemer med alkohol eller euforisende stoffer samt kriminalitet 12. I denne afrapportering er der kun to signifikante sammenhænge. Disse to sammenhænge er mellem: Psykiske problemer i familien og kontaktpersonens vurdering af udviklingen i, om den unge selv står op om morgenen Alkoholproblemer i familien og kontaktpersonens vurdering af udviklingen i, om den unge deltager i madlavningen Figur 65. Udvikling i forhold til deltagelse i madlavning for unge med og uden problemer med alkohol i nærmeste familie Familiemedlem har IKKE problemer med alkohol (171) 33% 12% 40% 15% Familiemedlem har probelmer med alkohol (43) 40% 23% 19% 19% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring 12 For en opgørelse over de unges oplevelse af problemer i familien se tabel 6, afsnit 4.1. Side 92

99 Figur 66. Udvikling i de unges evne til selv at stå op om morgenen for unge med og uden psykiske problemer i nærmeste familie Familiemedlem har IKKE psykiske problemer (178) 24% 19% 41% 16% Familiemedlem har psykiske problemer (37) 46% 14% 24% 16% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Tendensen for de to indikatorer er i høj grad den samme, til trods for at der er tale om to forskellige familie problematikker, henholdsvis psykiske problemer og problemer med alkohol, og to forskellige indikatorer. Der fremgår, at de unge, der kommer fra familier med en af de to problematikker oftere opnår en forbedring, end de unge der kommer fra en familie uden en sådan problematik. Det ses dog også, at der er en større andel af de unge, der kommer fra familier uden psykiske problemer eller problemer med alkohol, som oplever en negativ stilstand. Sammenfatning for praktiske færdigheder Resultater i forhold til de unges praktiske færdigheder er indhentet ved spørgsmål til de unge og de unges kontaktperson i forhold til følgende indikatorer: Interesse for personlig hygiejne Interesse for egen sundhed Opretholde normal døgnrytme Selv stå op om morgen Sørge for personlig hygiejne Overholde mødetidspunkter Vaske og ordne tøj Deltage i madlavning Følge dagens program Gøre rent og rydde op på sit værelse Først angives generelle tendenser i forhold til, i hvor høj grad de unge gennemfører de praktiske gøremål i deres dagligdag på institutionen, samt hvordan dette udvikler sig under anbringelsen. Dernæst beskrives signifikante sammenhænge. De unges situation ved indskrivning i forhold til praktiske færdigheder Kontaktpersonerne er generelt positive i forhold til de unges praktiske færdigheder ved indskrivningen. Dog med undtagelse af deltagelse i madlavning, hvor næsten halvdelen af de unge kun i mindre grad eller slet ikke udfører dette gøremål. De unges udvikling i forhold til praktiske færdigheder Der er overordnet mellem 20 % og 25 % af de unge, der i løbet af anbringelsen udvikler sig positivt i forhold til forskellige praktiske færdigheder. Samtidig er der mellem 13 % og 21 %, som oplever en forværring i forhold til de forskellige praktiske gøremål under anbringelsen. Side 93

100 Hvad påvirker de unges udvikling i praktiske færdigheder under anbringelsen? De unges udvikling i praktiske færdigheder fra indskrivningen på en sikret institution til udskrivningen spiller bl.a. sammen med hvilken indsats, de unge har modtaget under anbringelsen, og i hvilket omfang de unge er blevet inddraget. Unge der har modtaget en indsats i forhold til almindelig daglig læring har oftere en positiv udvikling i forhold til, om de selv vasker og ordner deres tøj under opholdet på en sikret institution. De unge, som ikke har modtaget en indsats, er dog oftere i høj grad i stand til at udføre dette praktiske gøremål ved både indog udskrivningen, og de har således ikke oplevet en målbar udvikling. De unge, der ifølge kontaktpersonens oplysninger i højere grad er blevet inddraget i forhold til den individuelle plan og aktiviteter i hverdagen, forbedrer sig oftere i forhold til flere af indikatorerne under praktiske færdigheder. Den unges baggrund og situation ved indskrivning har betydning for den unges udvikling under anbringelsen. Der er forskel på de unges udvikling i forhold til etnicitet, misbrug og problemer i familien Unge som er etniske danske forbedrer oftere de praktiske færdigheder; personlig hygiejne, vaske og ordne tøj samt interessen for personlig hygiejne. Unge med en anden etnisk baggrund end dansk har derimod oftere positiv stilstand inden for disse indikatorer for praktiske færdigheder. Unge, der har haft et misbrug eller stort forbrug af rusmidler inden anbringelsen udvikler sig oftere positivt i forhold til normal døgnrytme, tøjvask og rengøring end de unge som ikke har et misbrug. Unge, der kommer fra familier med psykiske problemer, bliver oftere bedre til selv at stå op om morgenen, hvor de unge der kommer fra familier uden psykiske problemer oftere har negativ stilstand. De unge, der oplever alkoholproblemer i familien, har oftere en positiv udvikling i forhold til deltagelse i madlavning under opholdet på en sikret institution. De unge, som kommer fra familier uden alkoholproblemer, har derimod oftere negativ stilstand. Side 94

101 6.6. Misbrugsproblemer Når en ung bliver anbragt på en sikret institution er misbrugsproblemer ofte en af de problemstillinger, som institutionerne skal forholde sig til (Nissen, 2007: 37). Tidligere SIPrapporter peger på, at forbrug af alkohol og euforiserende stoffer spiller en stor rolle for mange af de unge, som bliver anbragt på en sikret institution. En målrettet indsats mod den unges eventuelle forbrug og misbrug af alkohol og euforiserende stoffer er afgørende for at styrke den unges mulighed for et liv uden kriminalitet. En del af dette arbejde sker bl.a. i forbindelse med Projekt Andre Valg. I 2011 blev Projekt Andre Valg (PAV) iværksat, som følge af et samarbejde mellem Socialstyrelsen og de sikrede institutioner. PAV er et forbehandlingsprogram af misbrug, som tilbydes de unge på institutionerne, som vurderes at have behov for det. Formålet med projektet er bl.a. at styrke de unges motivation for behandling og derigennem et liv uden misbrug og kriminalitet. I SIP-sikret indgår en række spørgsmål til de unge vedrørende eventuelle misbrugsproblemer. Spørgsmålene til de unge omhandler: Forbrug af euforiserende stoffer ved indskrivning Forbrug af euforiserende stoffer ved udskrivning Kan opholdet give et liv uden misbrug? Derudover indgår spørgsmål til den unges socialrådgiver vedrørende eventuel tidligere misbrugsbehandling. De unges misbrugsproblemer ved indskrivning Nedenstående figurer viser de unges situation ved indskrivningen, hvad angår misbrugsproblemer. Ved indskrivningen bliver socialrådgiveren spurgt, om den unge har været i behandling for misbrug inden anbringelsen. Figuren herunder viser socialrådgivernes besvarelser. Figur 67. Andel unge der tidligere har været i behandling for misbrugsproblemer. Besvaret af socialrådgivere ved indskrivning Har den unge v æret i behandling for stofmisbrug før anbringelsen? (439) 18% 82% Har den unge v æret i behandling for alkoholmisbrug før anbringelsen? (463) 98% Ja Nej Der er en lidt større andel unge, som har været i behandling for stofmisbrug før anbringelsen, end der var i Andelen af unge, som har været i behandling for alkoholmisbrug før anbringelsen ligger på stort set samme niveau som i Kontaktpersonen bliver ved indskrivning bedt om at vurdere, om den unge har behov for misbrugsbehandling. Figur 68 viser kontaktpersonernes svar. Side 95

102 Figur 68. Andel unge med behov for misbrugsbehandling vurderet af kontaktpersonerne ved indskrivning Vurderer du, at den unge har behov for misbrugsbehandling? (427) 22% 26% 19% 33% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Ifølge kontaktpersonerne har næsten hver anden ung i høj grad eller i nogen grad behov for misbrugsbehandling. Kun for hver tredje ung vurderer kontaktpersonen, at der slet ikke er et behov for behandling. Vurderingen af de unges behov for misbrugsbehandling ved indskrivningen har stort set ikke ændret sig i forhold til Ved indskrivningen angiver de unge, hvor ofte de har anvendt en række rusmidler inden de blev anbragt på institutionen. Nedenstående figur viser de unges besvarelser. Figur 69. Forbrug af rusmidler. Besvaret af de unge ved indskrivning 13 Alkohol (372) 13% 28% 27% 28% Hash (372) 17% 28% 16% 33% Designerdrugs (371) 68% 20% Amfetamin og kokain (352) 54% 28% Medicin (371) 77% 17% Lightergas/opløsningsmidler (371) 77% 20% Hårdere stoffer (365) 90% Andet (300) 83% 14% Aldrig Har prøvet Én gang om 1-2 gange Hver dag brugt måneden om ugen De unges forbrugsmønster af rusmidler er i høj grad tilsvarende forbrugsmønsteret der tegnede sig i rapporten fra Der er dog færre unge, der i denne afrapportering angiver, at de inden anbringelsen drak alkohol 1-2 gange om ugen (28 %), hvor der i 2012-rapporten var 37 %, der angav dette. Endvidere er der 13 % af de unge som aldrig har drukket alkohol inden anbringelsen, hvor det i 2012 var 8 %, der aldrig havet drukket. Niveauet af hashforbrug er meget lig niveauet angivet i Der er dog en lidt større andel unge, der ryger hash 1-2 gange om ugen. 13 Ordlyden af én af svarmulighederne på spørgsmålet om forbrug af rusmidler var en smule anderledes i Svarmuligheden Aldrig brugt blev på daværende tidspunkt betegnet Bruger aldrig. Side 96

103 De unges misbrugsproblemer ved udskrivning Ved udskrivning angiver de unge, hvor ofte de har anvendt en række rusmidler under anbringelsen. Figur 70 viser de unges besvarelser. Figur 70. Forbrug af rusmidler under anbringelsen. Besvaret af de unge selv ved udskrivning Alkohol (203) 89% Hash (201) 64% 24% 6% Designerdrugs (201) 97% Amfetamin og kokain (191) 95% Medicin (203) 93% Lightergas/opløsningsmidler (201) 97% Hårdere stoffer (203) 98% Andet (192) 95% Aldrig Har prøvet 1 gang om må- 1-2 gange Hver dag brugt neden om ugen De unges forbrugsmønster under anbringelsen er i denne rapport meget lig forbrugsmønsteret i SIP-sikret-landsrapporten fra Andelen af unge, der har prøvet at ryge hash under anbringelsen, er dog større sammenlignet med Knap hver fjerde ung svarer, at de har røget hash under anbringelsen, hvor det i 2012 var 15 %. Det er vigtigt at være kritisk overfor de unges besvarelse af spørgsmålene om forbrug af rusmidler under anbringelsen, da risikoen for bias kan formodes at være særlig høj på netop dette område. Auditpanelet fortæller, at de oplever, at nogle unge på den ene side overdriver forbruget under anbringelsen for at provokere de ansatte, mens andre på den anden side underdriver, da de er nervøse for, at oplysningerne videregives til deres familier. De unge bliver ved udskrivningen spurgt om de tror, at opholdet kan hjælpe dem med at få et liv uden misbrug. Figur 71 viser de unges svar. Figur 71. Forventning til at opholdet kan hjælpe til et liv uden misbrug. Besvaret af de unge ved udskrivning Tror du, at opholdet kan hjælpe dig til at få et liv uden misbrug? (160) 41% 22% 8% 29% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Side 97

104 Seks ud af ti unge tror, at anbringelsen i høj grad eller i nogen grad kan hjælpe til et liv uden misbrug. Tre ud af ti unge svarer, at de slet ikke mener det er tilfældet. Resultatet svarer til resultatet i Auditpanelet finder det overraskende, at seks ud af ti unge tror, at anbringelsen i høj eller nogen grad kan hjælpe til et liv uden misbrug, i betragtning af at det er hver anden ung, der vurderes at have behov for misbrugsbehandling. Panelet understreger, at det som grundlag for at tolke dette resultat er vigtigt at se på, hvor stor en del af de unge, som har afgivet dette svar, der er unge, der henholdsvis har et misbrug eller er uden misbrug. Det vil derfor være relevant at undersøge om de unge, der slet ikke mener, at opholdet kan hjælpe til et liv uden misbrug, er blandt de unge, der ikke selv vurderer, at de har en misbrugsproblematik, og derfor ikke har behov for hjælp. Figur 72 viser socialrådgiverens besvarelse på, om de unge under anbringelsen har deltaget i forbehandlingsprogrammet af misbrug (PAV). Figur 72. Deltagelse i forbehandlingsprogrammet af misbrug (PAV). Besvaret af socialrådgivere ved udskrivning Deltaget i forbehandlingsprogrammet af misbrug (328) 51% 49% Ja Nej Hver anden ung har deltaget i forbehandlingsprogrammet. Sammenlignet med 2012 er det en markant større andel af de unge, der har deltaget. I 2012 havde 28 % af de unge deltaget i forbehandlingsprogrammet. Nedenstående figur viser, om der er forskel på, i hvilken grad de unge mener, at opholdet kan hjælpe dem til at få et liv uden misbrug i forhold til, om de har deltaget i forbehandlingsprogrammet af misbrug (PAV). Figur 73. Forventning til at opholdet kan hjælpe til et liv uden misbrug fordelt på deltagelse i forbehandlingsprogrammet af misbrug (PAV) Deltaget i forbehandlingsprogram for misbrug (71) 39% 28% 10% 23% IKKE deltaget i forbehandlingsprogram for misbrug (38) 47% 11% 11% 32% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Der er ikke signifikant forskel på hvordan de unge, der har deltaget i forbehandlingsprogrammet og dem, der ikke har deltaget, svarer på spørgsmålet omkring et liv uden misbrug efter anbringelsen. Det var heller ikke tilfældet i % af de unge, der har deltaget i forbehandlingsprogrammet af misbrug, vurderer at opholdet på den sikrede institution i høj eller i nogen grad kan bidrage til et liv uden Side 98

105 misbrug, mens det tilsvarende for de unge, der ikke har deltaget i forbehandlingsprogrammet er 58 %. 32 % af disse unge mener slet ikke, at opholdet kan hjælpe til et liv uden misbrug, mens det for gruppen af unge, der har deltaget i forbehandlingsprogrammet er 23 %. Sammenlignet med resultatet fra 2012, er de unge generelt mere negative overfor virkningen af programmet. Der er eksempelvis 39 % af dem, der har deltaget i programmet, der i år svarer, at opholdet i høj grad vil kunne hjælpe dem til et liv uden misbrug, hvor det i 2012, var 56 % som svarede dette. Samtidig var der i 2012 kun 11 % af de unge der havde deltaget i programmet, der mente at opholdet slet ikke kunne hjælpe. Sammenfatning for misbrug Resultater i forhold til området Misbrugsproblemer indsamles fra den unges egen tilkendegivelse af forbrug ved ind- og udskrivning, samt de unges vurdering af hvorvidt opholdet kan hjælpe til med et liv uden misbrug. Følgende indikatorer beskriver de unges misbrugsproblemer: Forbrug af euforiserende stoffer ved indskrivning Forbrug af euforiserende stoffer ved udskrivning Kan opholdet give et liv uden misbrug? Undersøgelsen peger på at: Næsten hver anden ung har - ifølge kontaktpersonerne - i høj eller i nogen grad behov for misbrugsbehandling Seks ud af ti unge tror, at anbringelsen i høj grad eller i nogen grad kan hjælpe til et liv uden misbrug. Hver anden ung har deltaget i forbehandlingsprogrammet. Andelen af unge, der forventer, at opholdet på den sikrede institution kan hjælpe til et liv uden misbrug er lidt større blandt unge, der har deltaget i forbehandlingsprogrammet, sammenlignet med unge, der ikke har. Ifølge auditpanelet er misbrugsproblemer blandt de unge i høj grad en problemstilling, som gør sig gældende på de sikrede institutioner. Auditpanelet finder det tankevækkende, men ikke overraskende, at næsten hver anden ung i høj eller nogen grad bliver vurderet til at behov for misbrugsbehandling. Auditpanelet fremhævede, at misbrugsbehandling kan foregå på mange niveauer. I forhold til denne drøftelse blev PAV (Projekt andre valg) inddraget. Det blev i den forbindelse påpeget, at PAV er et forbehandlingsprogram, der gennem dialog med de unge blandt andet har til mål, at de unge støttes i at afklare og styrke deres motivation for behandling. PAV kan dermed ikke i sig selv betragtes som decideret misbrugsbehandling. I den forbindelse blev det endvidere påpeget, at de unge ofte har korte ophold på institutionerne, og at dette sætter begrænsninger i, hvor langt man kan nå med de unge i forhold til en eventuel misbrugsproblematik. Det er derfor afgørende, at der bliver fulgt op på de unges motivation efter anbringelsen. Auditpanelet påpegede, at unges forbrug af alkohol og euforiserende stoffer generelt er faldende, men at dette ikke gør sig gældende for målgruppen på de sikrede institutioner. Panelet hæfter sig ved, at andelen af unge, der deltager i PAV er steget markant sammenlignet med Dette vurderer panelet kan være udtryk for, at man på institutionerne har bredere fat i den gruppe af unge, der har misbrug, og at det nu lyk- Side 99

106 kes at motivere nogle af de unge, som det er sværest at motivere. Da der på denne måde ændres på, hvilke unge, der deltager i programmet, kan dette samtidig ses som en årsag til, at de unge er blevet mere negative overfor virkningerne af programmet. Auditpanelet drøftede, at en årsag til, at de unge er blevet mere negative overfor virkningen af programmet kan skyldes, at narrativer spredes. De påpeger, at der formentlig er mange fortællinger blandt de unge, om at programmet ikke har en virkning, da brobygningen til et behandlingstilbud efter anbringelsen, ifølge auditpanelets vurdering, ofte slår fejl. Endelig konstaterer panelet, at når der med indførelsen af en indsats som PAV, rettes ekstra fokus på en problematik, bliver denne mere synlig. At de unge, der deltager i PAV i mindre grad forventer, at anbringelsen kan hjælpe til et liv uden misbrug, kan derfor være udtryk for, at unge med en misbrugsproblematik, som ikke er åbenlyst synlig, nu tages hånd om i højere grad Kriminel adfærd Hovedparten af de unge på sikrede institutioner bliver anbragt som følge af en kriminel handling (Se tabel 11 i afsnit 4). En anbringelse på en sikret institution skal for disse unge gerne medvirke til, at den unges kriminalitet mindskes og optimalt set ophører (Nissen, 2007: 82). De unge er imidlertid anbragt under særlige rammer og ofte i kortere perioder, og man kan derfor ikke forvente, at anbringelsen med sikkerhed medfører, at den enkelte unge ikke begår ny kriminalitet efter anbringelsen. I SIP-sikret er det undersøgt, om de unge selv mener, at opholdet kan hjælpe dem til at få et liv uden kriminalitet. Figur 74 viser de unges svar. Figur 74. Forventning til om ophold kan hjælpe til et liv uden kriminalitet. Besvaret af de unge ved udskrivning Tror du, at opholdet kan hjælpe dig til at få et liv uden kriminalitet? (181) 48% 25% 6% 20% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Knap hver anden ung svarer, at de i høj grad tror, at opholdet på den sikrede institution kan hjælpe dem til et liv uden kriminalitet. Hver femte ung mener slet ikke, det er tilfældet. Resultatet er meget lig de unges besvarelser fra Der er dog en lidt større andel unge, der slet ikke mener at opholdet kan hjælpe sammenlignet med 2012, hvor 16 % svarede dette. I 2010 var det kun 10 % af de unge, der svarede, at det slet ikke var tilfældet. I 2010 var de unge generelt mere positive overfor opholdets virkning. 84 % af de unge vurderede, at opholdet i høj grad eller i nogen grad kunne hjælpe til et liv uden kriminalitet. Ved udskrivning bliver kontaktpersonen spurgt om, der under anbringelsen har været gennemført indsatser i forhold til den unges kriminelle adfærd. Nedenstående figur viser kontaktpersonens besvarelser. Side 100

107 Figur 75. Indsats i forhold til kriminel adfærd. Besvaret af kontaktpersonerne ved udskrivning Har I gennemført indsatser i forhold til den unges kriminelle adfærd?(350) 72% 28% Ja Nej For 72 % af de unge er der gennemført indsatser i forhold til den unges kriminelle adfærd, derved er der 28 %, hvor der ikke har været gennemført indsatser målrettet den unges kriminelle adfærd. Nedenstående figur viser, om der er forskel på, i hvilken grad de unge mener, at opholdet kan hjælpe dem til at få et liv uden kriminalitet i forhold til, om der er gennemført en indsats i forhold til den unges kriminelle adfærd. Figur 76. De unges vurdering af, om opholdet kan hjælpe til et liv uden kriminalitet fordelt på, om der er gennemført indsatser i forhold til den unges kriminalitet Gennemført indsats ifht. den unges kriminalitet (110) 46% 27% 21% IKKE gennemført indsats ifht. den unges kriminalitet (39) 46% 26% 10% 18% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Som det fremgår i figur 76, er der ikke forskel på, hvordan de unge har svaret på spørgsmålet omkring et liv uden kriminalitet, i forhold til om de har gennemført en indsats målrettet den unges kriminelle adfærd eller ej. Sammenfatning for Kriminel adfærd I forhold til kriminalitet bliver alle de unge ved udskrivningen spurgt om de tror, at opholdet på den sikrede institution kan hjælpe dem til et liv uden kriminalitet. Her er tendensen at: Knap hver anden ung angiver, at de i høj grad tror, at opholdet på den sikrede institution kan hjælpe dem til et liv uden kriminalitet. Hver femte ung mener slet ikke, det er tilfældet. Resultatet svarer overordnet til de unges svar i Dog er der lidt flere unge som slet ikke mener, at opholdet kan hjælpe dem til et liv uden kriminalitet i forhold til Side 101

108 7. Recidivundersøgelse Målet med anbringelsen på en sikret institution er at forebygge (afværge), at den situation, en ung befinder sig i, får risikable sociale, kulturelle, materielle og personlige konsekvenser for den unge selv eller den unges omverden. Det er et mål efter anbringelsen, at den unges risikable adfærd aftager. Med andre ord, at den unges kriminalitet mindskes og optimalt set ophører (Nissen, 2007: 82). En anbringelse på en sikret institution kan imidlertid ikke forventes at være en garanti for, at den enkelte unge ikke begår ny kriminalitet efter anbringelsen. Da de unge er anbragt under særlige rammer og ofte i kortere perioder, kan man fx ikke hindre, at den unge vender tilbage til et problematisk eller kriminalitetsfremmende miljø, jf. afsnit 1.2. I det følgende er det undersøgt, i hvilket omfang de unge begår ny kriminalitet efter anbringelsen. Recidivundersøgelsen omfatter 531 unge, der har været anbragt på en sikret institution i perioden 1. august 2010 til 31. juli I analysen er det igen vigtigt at være opmærksom på, at der højest kan være tale om, at der er en sandsynlighed for, at anbringelsen på en sikret institution udgør et virksomt element i en proces. Såfremt der sker en forbedring af den unges situation på sigt fx i form af aftagende risikabel adfærd, kan man samtidig højest tale om, at der er en sandsynlighed for, at indsatsen har bidraget til det og kun under forudsætning af, at der i indsatsen successivt er påbegyndt eller skabt en egentlig forbedring af den unges situation (Nissen, 2007). Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik, der én gang årligt modtager opgørelser fra Det Centrale Kriminalregister under Rigspolitiet vedrørende bl.a. afgørelser og sigtelser. Registerudtrækket er foretaget i sommeren 2014 og omfatter data for afgørelser og sigtelser til og med udgangen af Recidiv defineres generelt som tilbagefald til ny kriminalitet i form af en ny ubetinget dom eller betinget dom med tilsyn - herunder samfundstjeneste. I den følgende analyse undersøger vi i hvilket omfang unge, der har været anbragt på en sikret institution, modtager en afgørelse for en ny lovovertrædelse af straffeloven og særlovene, herunder færdselsloven, efter udskrivningen på institutionen. Strafferetlige afgørelser der fører til frifindelse og afgørelser, hvor påtalen opgives, indgår ikke i opgørelsen. Recidiv er i analysen beregnet med udgangspunkt i den unges seneste anbringelse i perioden 1. august 2010 til 31. juli Unge der har haft flere forløb på samme eller forskellige institutioner i undersøgelsesperioden, indgår således kun én gang og i forhold til deres seneste anbringelsessted. Opfølgningsperioden er opgjort med start fra udskrivningsdatoen og frem til udgangen af Opfølgningsperioden varierer dermed fra ung til ung, afhængigt af om den seneste udskrivningsdato var i starten eller slutningen af undersøgelsesperioden. 14 Recidivundersøgelsen omfatter ikke unge, hvor det ikke har været muligt at afgøre, om en gerning har fundet sted efter udskrivningen på en sikret institution fx i de tilfælde, hvor der ikke er registreret en udskrivningsdato. Der kan derudover være registreret afgørelser, hvor det ikke er muligt at knytte en gerningsdato til. Det gælder eksempelvis ved overtrædelser af færdselsloven, hvor der kan træffes afgørelser uden forudgående sigtelse. Se Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) (Bilag 1, pkt. 5). Side 102

109 I nærværende recidivundersøgelse adskiller både datakilde og opgørelsesmetode sig fra undersøgelsen gennemført i Det skal derfor understreges, at de to undersøgelser ikke er sammenlignelige. Omfanget af tilbagefald til kriminalitet og kriminalitetens art Mere end tre ud af fire unge, der har været anbragt på en sikret institution i undersøgelsesperioden har modtaget en eller flere strafferetlige afgørelser for kriminelle forhold begået efter anbringelsen. På landsplan er det kun godt hver femte ung, der ikke i opfølgningsperioden er dømt for ny kriminalitet. Der er signifikant forskel på andelen af unge, der begår kriminalitet igen fra institution til institution. Bemærk dog, at antallet af unge på de enkelte institutioner varierer. Tabel 20. Andelen af unge, der er dømt efter udskrivelsen på en sikret institution Ingen kriminalitet Dømt efter udskrivning Grenen (81) 16% 84% Bakkegården (92) 24% 76% Sølager (62) 31% 69% Sønderbro (67) 34% 66% Koglen (57) 28% 72% Egely (104) 11% 89% Stevnsfortet (68) 24% 76% Hele landet (531) 23% 77% Landsresultatet stemmer overens med tidligere studier af recidiv blandt anbragte unge. Disse undersøgelser peger ligeledes på en recidivprocent, der på landsplan befinder sig omkring 80 % (Clausen og Kyvsgaard, 2009; CFK, 2010; CFK, 2014). Afgørelserne er i det følgende kategoriseret efter kriminalitetens art. Kategoriseringen bygger på Rigspolitiets distinktion. Borgervendt kriminalitet omfatter bl.a. alle typer af indbrud og tyveri fra borgere, hærværk samt personfarlig kriminalitet. Øvrig straffelov omfatter bl.a. butikstyveri, salg af narkotika, hæleri mv. Øvrige typer omfatter bl.a. brud på færdselsloven, lov om euforiserende stoffer, skatte- og afgiftsloven, øvrige særlove mv. Figur 77 viser en oversigt over andelen af unge, der i opfølgningsperioden er dømte for henholdsvis borgervendt kriminalitet, øvrig straffelov eller øvrige typer af kriminalitet. I figuren indgår en ung flere gange, hvis han eller hun er blevet dømt inden for flere kategorier. Side 103

110 Figur 77. Andel dømte unge opdelt på forskellige typer af kriminalitet Borgervendt kriminalitet (529) 21% Øvrig straffelov (529) 37% Øvrige typer (529) 58% 0% 20% 40% 60% 80% Det fremgår, at hver femte ung efter anbringelsen på en sikret institution er dømt for borgervendt kriminalitet. Henholdsvis 37 % og 58 % af de tidligere anbragte unge er dømt for øvrige straffelovsovertrædelser og øvrige lovovertrædelser generelt. Figur 78 viser variationen i antallet af strafferetlige afgørelser for borgervendt kriminalitet for hver ung. I alt har 110 unge modtaget en strafferetlig afgørelse for borgervendt kriminalitet begået efter anbringelsen. Hovedparten af disse unge har kun modtaget én afgørelse for borgervendt kriminalitet. Figur 78. Antal strafferetlige afgørelser for borgervendt kriminalitet fordelt på unge Antal unge Antal afgørelser Figur 79 viser antallet af afgørelser for overtrædelser af straffeloven i øvrigt for hver ung. I alt har 196 unge modtaget en eller flere afgørelser for en overtrædelse af straffeloven, der ikke er borgervendt. Disse unge har modtaget mellem 1 og 6 afgørelser i opfølgningsperioden. Flertallet af disse unge har kun modtaget én afgørelse i opfølgningsperioden. 30 % af de unge, der er dømt for denne type kriminalitet, er dømt for flere lovovertrædelser i opfølgningsperioden. Side 104

111 Figur 79. Antal strafferetlige afgørelser for øvrig straffelov fordelt på unge Antal unge Antal afgørelser Figur 80 viser antallet af afgørelser for øvrige typer kriminalitet end strafferetlige. 150 unge har efter anbringelsen modtaget én afgørelse for denne type kriminalitet. Hver anden ung, der har modtaget en afgørelse for øvrige typer kriminalitet end strafferetlige, har modtaget mere end én afgørelse. Figur 80. Antal strafferetlige afgørelser for øvrige typer fordelt på unge Antal unge Antal afgørelser Første afgørelse efter udskrivning Flere undersøgelser peger på, at risikoen for at recidivere er størst i de første år i opfølgningsperioden (Justitsministeriet, 2013). I nærværende recidivundersøgelse er opfølgningsperioden minimum 1 ½ år. Afhængigt af hvor tidligt den unge er udskrevet i undersøgelsesperioden 1. august 2010 til 31. juli 2012, vil opfølgningsperioden for enkelte unge være op til 3 ½ år. Side 105

112 Flertallet af de unge der har et tilbagefald til kriminalitet, bliver dømt for en overtrædelse begået mindre end et halvt år efter udskrivningen på den sikrede institution. Hver femte ung recidiverer allerede inden for 2 måneder efter udskrivningen. Kun 17 % af de unge der recidiverer, bliver dømt over et år efter udskrivningen fra en sikret institution. Tabel 21. Første afgørelse efter udskrivning på den sikrede institution Procent Antal 1-2 mdr. 21% mdr. 35% mdr. 27% 60 Over 1 år 17% 37 Besvarelser i alt 100% 219 Hvad karakteriserer de unge, der oplever et tilbagefald til kriminalitet og de unge, der ikke gør? I det følgende er det undersøgt om de unge, der har modtaget en eller flere strafferetlige afgørelser for ny kriminalitet efter anbringelsen, adskiller sig i forhold til de unge, der ikke efterfølgende er dømt for ny kriminalitet. I 2012 pegede recidivundersøgelsen på, at de unge der oplevede en positiv udvikling under anbringelsen i mindre grad lavede ny kriminalitet efter anbringelsen. Denne sammenhæng kan ikke entydig understøttes i nærværende recidivundersøgelse. For problemområderne adfærdsproblemer, emotionelle problemer og prosocial adfærd er andelen af unge, der oplever en forbedring under anbringelsen - ifølge de unge selv - dog større blandt de unge, der ikke oplever et tilbagefald til kriminalitet efter anbringelsen. Forskellen er imidlertid ikke statistisk signifikant. De unges udvikling i prosocial adfærd under anbringelsen er som eksempel vist i figur 81. Figur 81. De unges udvikling i prosocial adfærd under anbringelsen, ifølge de unge, fordelt på unge der er dømt for ny kriminalitet efter anbringelsen og unge, der ikke er Efterfølgende dømt (70) 29% 13% 11% 47% Ingen nye afgørelser (22) 45% 18% 9% 27% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring I forrige landsrapport diskuterede auditpanelet om unge, der ikke oplever en langtidseffekt af anbringelsen, i højere grad er unge med komplekse problemstillinger - eksempelvis unge med en psykiatrisk diagnose. Er fokus alene på forskellen mellem unge diagnosticeret for en psykisk lidelse og unge uden en sådan diagnose, kan denne kobling imidlertid ikke understøttes i data. De unge, der er dømt for ny kriminalitet efter anbringelsen, er ikke i højere grad unge, der har en diagnose for en psykisk lidelse, se figur 82. Side 106

113 Figur 82. Diagnose, fordelt på unge der er dømt for ny kriminalitet efter anbringelsen og unge, der ikke er Efterfølgende dømt (157) 85% 15% Ingen nye afgørelser (53) 85% 15% Ingen diagnose Diagnose Knap hver anden ung, der recidiverer i undersøgelsen, er unge, der også før anbringelsen har modtaget én eller flere domme for kriminelle forhold. Til sammenligning er det tilsvarende kun 30 % blandt de unge, der ikke har modtaget en ny afgørelse i opfølgningsperioden. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Figur 83. Har den unge før denne anbringelse modtaget en eller flere domme for kriminelle forhold, fordelt på unge der er dømt for ny kriminalitet efter anbringelsen og unge, der ikke er Efterfølgende dømt (114) 54% 46% Ingen nye afgørelser (37) 70% 30% Ikke tidligere dømt Tidligere dømt Der er ikke en entydig sammenhæng mellem tilbagefald til kriminalitet efter anbringelsen, og den indsats, den unge har modtaget på den sikrede institution. I analysen er dette undersøgt i forhold til de unges deltagelse i et kognitivt behandlingsprogram og forbehandlingsprogrammet for misbrug (PAV). Andelen af unge, der har deltaget i et kognitivt behandlingsforløb under anbringelsen, er større blandt de unge, der ikke oplever et tilbagefald, sammenlignet med de unge, der gør. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Figur 84. De unges deltagelse i kognitivt behandlingsprogram, fordelt på unge der er dømt for ny kriminalitet efter anbringelsen og unge, der ikke er Efterfølgende dømt (89) 55% 45% Ingen nye afgørelser (32) 44% 56% Ikke deltaget i kognitivt behandlingsforløb Deltaget i kognitivt behandlingsforløb Der er imidlertid signifikant forskel på andelen af unge, der har deltaget i forbehandlingsprogrammet for misbrug (PAV), blandt de unge, der recidiverer, og de unge, der ikke gør. Side 107

114 Andelen af unge, der har deltaget i forbehandlingsprogrammet for misbrug (PAV), er større blandt de unge, der er dømt for ny kriminalitet efter anbringelsen. Knap hver tredje ung, der har modtaget en afgørelse for ny kriminalitet, deltog i forbehandlingsprogrammet for misbrug, mens det tilsvarende kun er 12 % af de unge, der ikke har begået ny kriminalitet i opfølgningsperioden. Forskellen skal ses i lyset af, at udgangspunktet er forskelligt for de unge, der har deltaget i forbehandlingsprogrammet for misbrug, og de unge der ikke har. Unge der har deltaget i forbehandlingsprogrammet, må formodes i højere grad at være unge, der har misbrugsproblemer. Tendensen til at unge der recidiverer oftere har deltaget i forbehandlingsprogrammet for misbrug kan dermed eventuelt indikere, at unge der oplever et tilbagefald til kriminalitet i højere grad har misbrugsproblemer. Figur 85. De unges deltagelse i forbehandlingsprogrammet for misbrug (PAV), fordelt på unge der er dømt for ny kriminalitet efter anbringelsen og unge, der ikke er Efterfølgende dømt (121) 68% 32% Ingen nye afgørelser (42) 88% 12% Ikke deltaget i forbehandlingsprogram Deltaget i forbehandlingsprogram De unges motivation er altafgørende for et liv uden kriminalitet. Forskning fra Socialstyrelsen finder eksempelvis, at tidligere kriminelle unge ofte tillægger det egen fri vilje og motivation, at de har fået et liv uden kriminalitet (NIRAS Konsulenterne, 2012). Ved udskrivningen er de unge spurgt, om de tror, at opholdet på den sikrede institution kan bidrage til, at de får et liv uden kriminalitet. Andelen af unge der i høj grad mener, at det er tilfældet, er større blandt de unge, der i opfølgningsperioden ikke er dømt for ny kriminalitet, sammenlignet med de unge, der er. Forskellen er imidlertid ikke statistisk signifikant. Figur 86. Tror den unge på, at opholdet kan hjælpe ham/hende til at få et liv uden kriminalitet, fordelt på unge der er dømt for ny kriminalitet efter anbringelsen og unge, der ikke er Efterfølgende dømt (82) 40% 29% 16% 15% Ingen nye afgørelser (21) 57% 24% 14% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke I 2012 fremhævede auditpanelet, at det er afgørende for et liv uden kriminalitet efter anbringelsen, at den unge har en uddannelse, et arbejde eller andet at komme ud til. Panelet vurderede, at unge, der kommer ud til ingenting, har en stor risiko for at falde tilbage til kriminalitet. Dette understreger betydningen af brobygning og efterværn. Side 108

115 Der er imidlertid ikke en målbart forskel på de unge der recidiverer, og de unge der ikke gør, i forhold til om de unge var tilmeldt eller havde påbegyndt en ungdomsuddannelse ved udskrivningen, eller om de unge har fået tilsagn om arbejde efter anbringelsen. Dette gælder også når fokus er på de unges motivation til at fortsætte i skole, påbegynde uddannelse eller finde et job efter anbringelsen. Sammenfatning af de unges tilbagefald til kriminalitet I det følgende er resultatet af recidivundersøgelsen sammenfattet. Recidivundersøgelsen omfatter 531 unge, der har været anbragt på en sikret institution i perioden 1. august 2010 til 31. juli I analysen er det undersøgt i hvilket omfang disse unge modtager en eller flere afgørelser for nye lovovertrædelser af straffeloven og særlovene, herunder færdselsloven, efter udskrivningen på en sikret institution. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de unge er anbragt under særlige rammer og ofte i en kort periode, hvorfor en anbringelse på en sikret institution ikke kan forventes at være en garanti for, at den enkelte unge ikke begår ny kriminalitet efter anbringelsen. Forskelle i datakilde og opgørelsesmetode bevirker, at recidivundersøgelsen ikke er sammenlignelig med recidivundersøgelsen gennemført i Recidivundersøgelsen peger på følgende: 77 % af de unge, der har været anbragt på en sikret institution i undersøgelsesperioden har modtaget en eller flere strafferetlige afgørelser for kriminelle forhold begået efter anbringelsen. På landsplan er det kun godt 23 %, der ikke i opfølgningsperioden er dømt for ny kriminalitet. Hver femte ung er dømt for borgervendt kriminalitet efter anbringelsen. Henholdsvis 37 % og 58 % af de unge er dømt for øvrige straffelovsovertrædelser og øvrige lovovertrædelser generelt. Flertallet af de unge der har et tilbagefald til kriminalitet, bliver dømt for en overtrædelse begået mindre end et halvt år efter udskrivningen på den sikrede institution. Hver femte ung recidiverer allerede inden for 2 måneder efter udskrivningen. Kun 17 % af de unge der recidiverer, bliver dømt over et år efter udskrivningen fra en sikret institution. På grund af datagrundlagets størrelse og den forholdsvis beskedne gruppe af unge, der ikke recidiverer, skal de nedenfor fremhævede tendenser tolkes med forsigtighed. Unge der ikke har et tilbagefald til kriminalitet efter udskrivningen fra en sikret institution, har oftere oplevet en positiv udvikling under anbringelsen, end de unge, der recidiverer. Forskellen er ikke statistisk signifikant. Knap hver anden ung, der recidiverer i undersøgelsen, er unge, der også før anbringelsen har modtaget én eller flere domme for kriminelle forhold, mens det tilsvarende kun er 30 % blandt de unge, der ikke har modtaget en ny afgørelse i opfølgningsperioden. Forskellen er ikke statistisk signifikant. Andelen af unge, der har deltaget i et kognitivt behandlingsforløb under anbringelsen, er større blandt de unge, der ikke recidiverer sammenlignet med de unge, der gør. Forskellen er ikke statistisk signifikant. Andelen af unge, der har deltaget i forbehandlingsprogrammet for misbrug (PAV) er større blandt de unge, der er dømt for ny kriminalitet efter anbringelsen. Forskellen kan eventuelt indikere, at unge der oplever et tilbagefald til kriminalitet i højere grad har misbrugsproblemer. Side 109

116 Andelen af unge der ved udskrivningen i høj grad tror, at opholdet på den sikrede institution kan bidrage til, at de får et liv uden kriminalitet, er større blandt de unge, der i opfølgningsperioden ikke er dømt for ny kriminalitet, sammenlignet med de unge, der er. Forskellen er imidlertid ikke statistisk signifikant. Auditpanelet var umiddelbart overrasket over den store andel af unge, der recidiverer efter anbringelsen. Der var bred enighed om, at tallet er for højt. Panelet hæftede sig dog ved, at størstedelen af den kriminalitet der bliver begået, er i kategorien øvrige typer, hvilket omfatter mindre alvorlige forseelser eksempelvis brud på færdselsloven. Andelen af unge, der bliver dømt for borgervendt kriminalitet efter anbringelsen, er relativ lille (21 %). Panelet påpeger, at det ville være relevant at vide mere præcist, hvilken form for kriminalitet, de unge begår efter endt anbringelse for at nuancere resultatet. Auditpanelet påpeger endvidere, det kunne være relevant at sammenholde den kriminalitet, som er årsag til anbringelsen med den kriminalitet, den unge begår efter anbringelsen, for at undersøge om den kriminalitet, den unge dømmes for efter anbringelsen er af mindre alvorlig karakter. Endelig blev det understreget, at resultaterne skal tolkes på baggrund af de særlige vilkår for det pædagogiske arbejde på de sikrede institutioner. Hvor langt kan en kortvarig anbringelse på en sikret institution nå i forhold til at ændre den kriminelle løbebane hos unge med så komplekse og tunge problemstillinger, som en stor del af de anbragte unge ankommer med? Ifølge auditpanelet arbejder man på institutionerne med at motivere til at tage et skridt i en retning, som kan føre dem væk fra kriminalitet, misbrug mv. De store resultater i forhold til at hjælpe de unge skal opnås via indsatsen efter anbringelsen på den sikrede institution. Side 110

117 8. Metode og design 8.1. Dataindsamlingsdesignet Den kvantitative dataindsamling i SIP-sikret foregår via spørgeskemaer, der baserer sig på en række udvalgte indikatorer, som er specifikke for SIP-sikret. Indikatorerne er udvalgt i et tæt samarbejde mellem Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation på Aalborg Universitet og arbejdsgrupper bestående af fagfolk fra praksis. De udvalgte indikatorer er således fagligt relevante. Spørgeskemaerne er udarbejdet på grundlag af en operationalisering af de udvalgte indikatorer for SIP-sikret. Undersøgelsesdesignet fremgår af nedenstående figur. Figur 91. Undersøgelsesdesign for SIP-sikret INSTITUTIONSPROFIL Skema til ledelse og evt. personale INDSKRIVNING Skema til de unge Skema til personale UDSKRIVNING Skema til de unge Skema til medarbejdere Der er tale om: En institutionsprofil for hver af de deltagende sikrede institutioner. Indskrivningsskemaer, som tegner en profil af hver ung, som går igennem et indsatsforløb på en sikret døgninstitution. Disse skemaer fungerer som baseline for hvert forløb, dvs. her etableres målepunktet for de senere resultatmålinger. Udskrivningsskemaer: Her indsamles information om hver ung ved indsatsforløbets afslutning inden for resultatmålene samt informationer om hvilken indsats, pågældende har modtaget siden indskrivning Indikatorer Med fokus på, hvad der virker for hvem under hvilke betingelser, placerer SIP sig i en evalueringstradition, der lægger vægt på teoristyret evaluering, der i sit undersøgelsesdesign indbygger forventninger om variation i den gennemførte indsats og i indsatsens betingelser og rammevilkår. 15 Programteorien for SIP-sikret redegør for en række parametre, der kan bruges som indikatorer på væsentlige elementer af variationen de sikrede institutioner imellem. 15 Se fx Pawson & Tilley 1997 og Kazi 2003 Side 111

118 Evalueringsmodellen i SIP er opbygget med henblik på at understøtte dette fokus, hvor ønsket er at undersøge, hvordan indsatsen virker eller ikke virker på de anbragte unges situation og hvilke betingelser for indsatsen, der ser ud til at have betydning for denne virkning. Den nedenstående figur viser evalueringsmodellen for SIP. Figur 92. Evalueringsmodel. SIP for sikrede institutioner. Den unges baggrund Den unges situation ved indskrivning Den unges situation ved udskrivning Den unges situation efter udskrivning Socialfaglig indsats Betingelser for indsatsen Nedenstående figur viser de indikatorer, som er udvalgt til SIP-sikret på baggrund af programteorien. Af programteorien fremgår de forskningsmæssige begrundelser for indikatorernes relevans. Side 112

119 Figur 93. Indikatorer, resultatmåling. SIP for sikrede institutioner. Indikatorer for den unge baggrund 1. Den unges anbringelseshistorik 2. Den unges familiebaggrund 3. Den unges evt. fysiske eller psykiske lidelser 4. Institutionens samarbejde med henvisningskommunen om den unge Indikatorer for den unges situation under anbringelsen 1. Skolegang og beskæftigelse 2. Praktiske færdigheder 3. Familierelationer 4. Sociale relationer 5. Social adfærd 6. Psykisk og fysisk tilstand 7. Misbrug Indikatorer for indsatsen 1. Modtagelsen 2. Alment kvalificerende indsatser (skole, værksteder og fritidsaktiviteter) 3. Behandlingsindsatser 4. Samspil mellem de unge og personalet 5. Samarbejde med pårørende 6. Udslusning Indikatorer for institutionens rammer 1. Normering og fysiske rammer 2. Skole- og værkstedstilbud 3. Teoretisk og metodisk forankring 4. Personaleforhold Som det fremgår, er der valgt fire indikatorer på den unges baggrund. Udover disse fire registreres de unge også ved en række almindelige baggrundsfaktorer, såsom køn og alder. Der er valgt syv indikatorer til afdækning af den unges situation under anbringelsen. Disse indikatorer kan betegnes som SIP-sikrets resultatindikatorer, idet det er disse mål, som kan anvendes til at identificere den unges udvikling undervejs i anbringelsesforløbet. Resultatindikatorerne skal, i henhold til SIP-sikrets målbeskrivelse, ikke opfattes sådan, at der nødvendigvis er indbygget en forventning om, at alle unge anbragt på sikrede institutioner skal udvikle sig positivt på samtlige syv indikatorer. I stedet skal målene snarere opfattes som de livsområder hos de unge, som i denne sammenhæng er interessante at følge over tid med henblik på en vurdering af, hvorvidt anbringelsesindsatsen har bidraget positivt (eller negativt) til en udvikling på disse områder. Der er endvidere udvalgt seks indikatorer til beskrivelse af indsatsen på de sikrede institutioner. Disse indikatorer, som kaldes procesindikatorer, er naturligvis ikke dækkende for den samlede indsats, der foregår i løbet af en anbringelse, men de udgør en række væsentlige fokusområder for medarbejdernes arbejde. Side 113

120 Endelig er der udvalgt fire indikatorer til beskrivelse af en række nøgleområder i de institutionelle betingelser for indsatsen på de sikrede institutioner. Disse strukturindikatorer udgør sammen med en række forhold i det konkrete anbringelsesforløb de betingelser for indsatsen, som SIP-sikret medtager. Samtlige indikatorer er operationaliseret i en række spørgeskemaer til brug for dataindsamlingen Auditkoncept Auditforløbene i SIP-sikret tager afsæt i et panel bestående af fagfolk, som ud fra en række på forhånd udvalgte temaer og emner giver faglige fortolkninger og vurderinger. Et auditforløb har således til hensigt at skabe formelle rammer omkring en faglig diskussion. Udover at producere viden, vil SIP-sikrets-audits også fungere som rum for kvalitetsudvikling og læring, hvor ansatte fra de sikrede institutioner vil kunne drage nytte af hinandens erfaringer og vurderinger af konkrete anbringelsesforløb. Gennem afviklingen af audits vil den statistiske vidensproduktion fra indikatormålingerne møde den praksisbaserede indsigt og på denne måde skabe nuancerede billeder af sammenhænge mellem indsatser og resultater på det sociale område. Disse processer vil endvidere også være med til at udvikle og kvalitetssikre SIP-sikrets kvantitative søjle. Audit på denne rapport Auditmødet om resultaterne i denne rapport blev afholdt onsdag den 18. november 2014, kl Hver institution blev inviteret til at deltage med 1 2 repræsentanter. Sønderbro havde som den eneste institution ikke mulighed for at deltage i auditmødet. Følgende repræsentanter fra de sikrede institutioner deltog i auditmødet: STEVNSFORTET Søren Olesen, Afdelingsleder BAKKEGÅRDEN Annette Marie Elfort, Afdelingsleder Kim Kelmann Nielsen, Socialrådgiver Jan Adrian Alder, Ledelses- og kvalitetskonsulent KOMPASSET Rita Jensen, Socialrådgiver GRENEN Kenneth Moldenhauer Boelstoft, Pædagog KOGLEN Mogens Raunsgaard, afdelingsleder SØLAGER Allan Vestergaard Nielsen, afdelingsleder Side 114

121 EGELY Per Gantriis, udviklingskonsulent Forud for auditmødet udarbejdede CFK et skema med en beskrivelse af en række resultater. Det er af ressourcemæssige og faglige årsager nødvendigt at prioritere, hvilke resultater, det er mest meningsfuldt at drøfte på auditmødet. De resultater som præsenteres i vurderingsskemaet er udvalgt af CFK med afsæt i resultaterne fra sidste audit. En stor del af de udvalgte resultater, er derfor resultater som auditpanelet i 2012 har fremhævet, at institutionerne fremadrettet bør rette særligt fokus på. Auditmødet er dermed en anledning til at se på, om der i de nye data er sket målbar udvikling i forhold til Desuden indgår resultater, som det af åbenlyse faglige og politiske årsager vurderes ikke kan stå alene Deltagerne fik skemaet tilsendt forud for auditmødet og blev bedt om at forberede sig ved systematisk at gennemgå punkterne og notere de faglige overvejelser, resultaterne måtte give anledning til. På auditmødet blev alle punkter i skemaet gennemgået hver for sig og drøftet efter følgende fremgangsmåde: 1. Først tages en runde, hvor hver deltager kort præsenterer kort sine faglige overvejelser vedrørende det konkrete punkt. Her får deltagerne hurtigt et overblik over de perspektiver, der er præsenteret i gruppen. 2. Dernæst lukkes op for uddybelse af deltagernes overvejelser og en fælles faglige drøftelse. Her udforskes og afklares perspektiver og sammenhænge mv. vedrørende det konkrete spørgsmål. Diskussionen kan også føre til mere generelle konklusioner. 3. Til sidst samles op på den faglige drøftelse. Der er ikke et krav, at deltagerne når til konsensus, men det præciseres, hvilke perspektiver og tilgange, gruppen repræsenterer. Deltagerne fik drøftet, hvordan de som fagpersoner læser og kan bruge de konkrete sammenhænge og tendenser som SIP-resultaterne præsenterer fremadrettet. Resultaterne fra auditmødet er efterfølgende skrevet ind i nærværende rapport, dels i rapportens sammenfatning, dels i sammenfatningerne på de enkelte resultatindikatorer Metode- og designovervejelser Datakvalitet 16 Kvaliteten af de indsamlede data kan siges at afhænge af tre overordnede faktorer, nemlig forhold vedrørende spørgsmålenes formulering og sammensætning, forhold i indsamlingssituationen og forhold vedrørende hvem der efterfølgende har adgang til data. Disse tre problematikker skal skitseres i det følgende. 16 Afsnittet uddrager dele af Hanne Stevens Metode- og designovervejelser, som er at finde i Nissen Side 115

122 Udformningen af spørgeskemaerne er sket i henhold til en stringent operationaliseringsguide udviklet på baggrund af programteorien. Herved er der altså taget højde for, hvad der i praksis anses som værende relevante problemstillinger og temaer til afdækning, ligesom designet tager eksplicit udgangspunkt i målsætninger omkring hvad den enkelte unge gerne skal opnå under anbringelsen. Skemaerne er efterfølgende pilottestet med henblik på at sikre, at alle relevante aspekter og svarkategorier er blevet inkluderet i undersøgelsen. Endvidere er det gennem pilottesten sikret, at spørgsmålene er formuleret på en sådan måde, at de er forståelige; dette er særligt relevant i forhold til ungeskemaerne. Videre må det anses som centralt, at pilottestningen forholder sig til muligheden for, at forskellige medarbejdere kan forstå samme spørgsmål på forskellig vis. Dette kan søges afdækket ved at lade flere pædagoger besvare skemaer for den samme unge (jf. fremgangsmåden for intercoder reliabilitet, Neuman 2000: 165). Dog er der stadig en indbygget risiko for, at besvarelserne er farvet af en bestemt faglig optik. Det skal dog bemærkes, at denne faldgrube udelukkende relaterer sig til de forskningsmæssige fortolkninger af resultaterne. I det omfang oplysningerne bruges i institutionerne, vil det typisk være inden for den samme fortolkningsmæssige ramme, som ligger til grund for besvarelserne. Hvad angår selve indsamlingssituationen, er der ikke grundlag for at forvente at denne skulle være problematisk i forhold til medarbejdernes udfyldninger. I forhold til de unge er der nogle modsatrettede interesser. På den ene side må det anerkendes, at mange af de unge har betydelige læsevanskeligheder og for en dels vedkommende måske også problemer omkring koncentration. Af denne grund er det tvivlsomt, om man vil få ret mange brugbare svar, hvis de skal udfylde skemaerne alene. En oplagt løsning på dette som er blevet taget i brug i pilottestningen af SIP-åben er at lade medarbejderne hjælpe den unge, evt. så besvarelsen gennemføres som en slags interview. Dette løser problemerne omkring læsefærdigheder og koncentration, men betyder samtidigt, at det er nødvendigt at være opmærksom på den mulige bias, der her introduceres. Da der er tale om en gruppe unge, der i høj grad er vant til at italesætte forskellige problemer i deres liv og baggrundsforhold, må man forvente at problemerne med bias i mindre grad gør sig gældende omkring tabuiserede forhold, end det ville være tilfældet i forhold til mere gennemsnitlige unge. Og de største risici for bias må forventes at opstå i forbindelse med vurderingen af institutionen og de tilknyttede pædagoger. I særlig grad synes det problematisk, hvis den unge i evalueringen af forholdet til kontaktpædagogen skal besvare spørgsmål stillet af netop denne person. I forhold til spørgeskemaerne til medarbejderne må man overveje, hvilken betydning det har for undersøgelsen, at det ikke nødvendigvis er samme person, der udfylder den unges ind- og udskrivningsskemaer. Hvor en grundig validering af skemaerne burde sikre at skemaerne forstås ens af alle, er der derimod ikke sikkerhed for, at alle har den samme opfattelse af den enkelte unge. Derved er der risiko for, at den fremgang den unge har oplevet i løbet af anbringelsen enten overvurderes eller undervurderes, pga. at det er forskellige personer, der udfylder skemaet. Man kan henstille til, at det så vidt muligt er samme person, der udfylder begge skemaer, men det er ikke realistisk at forvente at dette er praktisk muligt i alle sammenhænge. Side 116

123 Videre må man særligt i forhold til skemaerne til medarbejderne grundigt overveje, hvilke implikationer det giver for validiteten at lade institutionerne have adgang til oplysninger i uaggregeret form. Det er klart, at der her er et modsætningsforhold mellem det forskningsmæssige ideal om anonymitet også som en sikring af oprigtige svar og institutionernes naturlige ønsker om at bruge de indsamlede oplysninger i det konkrete arbejde med den enkelte unge samt mere generelt til at lave interne forbedringer af praksis på institutionen. Man må overveje om og i hvilket omfang medarbejderne kan være motiveret til at pynte på besvarelserne (fx i angivelsen af, hvilke aktiviteter de har foretaget sammen med den unge eller i vurderinger af, hvor meget tid der er anvendt på forskellige aktiviteter) for at stille sig selv i et bedre lys over for ledelsen. Videre må det også anses som centralt, at medarbejderne kan føle sig trygge ved, at skemaerne ikke bliver brugt imod dem. Ved at se på opgørelser over antallet af anbringelser de seneste år, og disses længde, vil det være muligt at estimere, hvor længe datamaterialet vil være om at modnes for forskellige typer analyser. Det står dog helt klart, at man vil være i stand til at foretage rent deskriptive opgørelser, længe inden man kan foretage analyser af sammenhænge, ligesom det vil være muligt at analysere på anbringelsesforløbene, længe inden man kan sige noget om langtidseffekterne af anbringelser. Analyser og metodiske valg I rapporten er data beskrevet ved simple univariate eller bivariate analyser. Grundet datagrundlagets størrelse er der ikke foretaget multiple analyser. Når forskelle mellem grupper af unge er undersøgt vha. bivariate analyser, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er kontrolleret for tredjevariable. Signifikans I rapporten er forskelle mellem grupper beskrevet ved, om de er statistisk signifikante, og/eller hvor store de er (procentpoint-forskel). Signifikanstesten i rapporten bygger på bivariate analyser vha. Chi 2 -test. Chi 2 -testen er et statistisk værktøj, der bruges til at vurdere, om det er sandsynligt, at forskellene mellem grupper blot er en tilfældighed. Når en Chi 2 -test giver en signifikansværdi på under 0.05 betyder det, at der er under fem procents sandsynlighed for, at samme forskelle var fremkommet, hvis svarene var fordelt tilfældigt. Testen er imidlertid kun statistisk meningsfuld, hvis der ikke forekommer tommer celler i krydstabellerne. I signifikanstesten er det derfor opstillet som en betingelse, at der i krydstabellerne, skal være mere end én forventet observation i hver celle og samtidig maksimalt være 20 procent af cellerne der har mindre end fem forventede observationer. I rapporten opereres med en p-værdi under 0.05 som statistisk signifikant. Bemærk, at forskelle kan være statistisk signifikante uden, at der er store procentforskelle, hvis datagrundlaget er stort. Tilsvarende kan der være store procentforskelle, der ikke er signifikante, hvis datagrundlaget er lille. Side 117

124 9. Referencer Agresti, A. og B. Finlay (1997). Statistical Methods for the Social Sciences 3rd. Ed. Upper Saddle River, NJ: Prentice-Hall. Andreassen, T. (2003). Behandling av ungdom I institusjoner. Hva sier forskningen? Kommuneforlaget. CFK (2014). Udvikling i kriminalitet for børn og unge anbragt på den sikrede institution Sølager i perioden CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. CFK (2010). Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte. Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Clausen, S. og B. Kyvsgaard (2009). Ungdomssanktionen. En effektevaluering. Justitsministeriets Forskningskontor. De Vaus, D. A. (1999). Surveys in Social Research 4th Ed. London: UCL Press. Egelund, T. og A. Hestbæk (2003). Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet en forskningsoversigt. Hans Reitzels Forlag. Hansen, L. og K. Zobbe (2006) Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger. Hillerød: Teori og Metodecenteret. Justitsministeriet (2013). Kriminalforsorgens recidivstatistik Kazi, M. (2003). Realist Evaluation in Practice: Health and Social Work. London: Sage. Krevi (2010). Gode indikatorer for den offentlige indsats. rapporter. Kyvsgaard, B. (1998). Den kriminelle karriere. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Kyvsgaard, B. (2001). Bliver de mindre kriminelle af det? - effekten af tiltag overfor lovovertrædere. I Socialpolitik, Socialpolitisk forening nr. 3, juni: Møller, S. Ø. og L. Mosegaard Søbjerg (2009). Rapport for Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner et pilotstudie. Center for Kvalitetsudvikling. Neuman, W. L. (2000). Social Research Methods. Needham Heights, MA: Allyn og Bacon. Nissen, M. A. (2007). Programteori og indikatorer til evaluering af kvalitet og virkninger af indsatsen på sikrede institutioner: SIP-sikret. Aalborg Universitet. Side 118

125 NIRAS Konsulenterne (2012). Veje ind og ud af Kriminalitet Tidligere kriminelle unges erfaringer. Socialstyrelsen. Obel, C., S. Dalsgaard, H. P. Stax og N. Bilenberg (2003). Spørgeskema om barnets styrker og vanskeligheder (SDQ-Dan). Et instrument til screening for psykopatologi i alderen 4-16 år. Ugeskrift for læger, 165 (5), pp Pawson, R. og N. Tilley (1997). Realistic Evaluation. Sage Side 119

126 10. Bilag 1: SDQ Med henblik på at beskrive de unges psykiske og sociale situation er anvendt et standardiseret instrument ved navn Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) 17. Der er tale om en skala til måling af børn og unges emotionelle problemer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet, kammeratskabsrelationer, prosocial adfærd samt et samlet mål for de unges sociale og psykiske vanskeligheder. Skalaen er udviklet til screening for psykopatologi i alderen 4-16 år. Skalaen, som er udviklet i USA og oversat og valideret til danske forhold 18, kan anvendes både til selvrapportering, til forældres bedømmelser af de unge, samt til læreres vurdering af de unge. I SIP erstatter medarbejdernes vurdering lærernes. Derudover anvendes SDQ i forbindelse med de unges egne besvarelser. Hver af skalaens kategorier afdækkes gennem fem udsagn, hvortil medarbejderne og den unge har svaret enten passer ikke, passer delvist eller passer godt : Emotionelle problemer: Klager ofte over hovedpine, ondt i maven eller kvalme Bekymrer sig om mange ting, virker ofte bekymret Er ofte ked af det, trist eller har let til gråd Er utryg og klæbende i nye situationer, bliver nemt usikker på sig selv Er bange for mange ting, er nem at skræmme Adfærdsproblemer: Har ofte raserianfald eller bliver let hidsig Gør for det meste, hvad der bliver sagt Kommer ofte i slagsmål og mobber andre børn Lyver eller stjæler ofte Stjæler fra hjemmet, i skolen eller andre steder Hyperaktivitet: Er rastløs, overaktiv, har svært ved at holde sig i ro i længere tid Sidder konstant uroligt på stolen, har svært ved at holde arme og ben i ro Er nem at distrahere, mister let koncentrationen Tænker sig om, før han/hun handler Gør tingene færdige, er god til at koncentrere sig Kammeratskabsproblemer: Er lidt af en enspænder, leger mest alene Har mindst én god ven Er generelt vellidt af andre unge 19 Bliver mobbet eller drillet af andre unge Kommer bedre ud af det med voksne end med andre unge Obel et. al Den oprindelige formulering i SDQ er: Er generelt vellidt af andre børn. Af hensyn til målgruppen på de sikrede institutioner, er børn i skemaerne i SIP erstattet af unge eller med børn og unge. Side 120

127 Prosocial adfærd: Er hensynsfuld og betænksom overfor andre Er god til at dele med andre unge Prøver at hjælpe, hvis nogen slår sig, er kede af det eller skidt tilpas Er god mod mindre børn og unge Tilbyder ofte af sig selv at hjælpe andre Inden for hver kategori kan udregnes en score, der indikerer henholdsvis normal adfærd, adfærd uden for normalområdet eller et grænseområdet derimellem 20. Desuden kan udregnes en totalscore for de fire problemkategorier, men den anvendes ikke i denne rapport. Nedenstående tabel viser de normer, der er anvendt i rapporten til at udregne, i hvilken gruppe de unge ligger. Læg mærke til, at normerne er forskellige for kontaktpersonen (T= Teacher) og den unge (S = Self). Forældrenormen (P = Parent) anvendes ikke, da de unges forældre ikke skal besvare spørgsmål i SIP-sikret. Tabel 1. SDQ-normer. 21 Egelund, Hestbæk og Andersen, der anvender SDQ-skalaen i en forløbsundersøgelse af anbragte børn, gør opmærksom på en række begrænsninger i brugen af skalaen, som det er vigtigt at være opmærksom på. De fremhæver, at skalaen er et relativt groft screeningsinstrument, hvilket i klinisk sammenhæng indebærer en risiko for, at andelen af falske positive, dvs. personer, som bedømmes uden for normalområdet, men som ikke er det, eller falske negative, dvs. personer, der bedømmes som normale men i realiteten har væsentlige problemer, bliver høj Scoren tager højde for, at nogle udsagn er formuleret positivt, andre negativt. Egelund et. al Tabellen er taget fra det engelske SDQ-materiale. 22 Egelund et. al. 2004; 201 Side 121

128 Anbefalingen af SDQ s forfattere er som følge af denne problematik, at skalaen kun anvendes i klinisk øjemed, hvis man har flere informanter, og at scoren kun anses som et blandt flere instrumenter til at identificere unge, der potentielt er inde i en uhensigtsmæssig udvikling. I statistisk forskning og analyse af psykisk og social normalitet og afvigelse, er skalaen imidlertid så gennemprøvet, at den er et godt instrument til at indfange børn og unges problemer. Dog skal analyseresultaterne fortsat vurderes med forsigtighed (Ibid.) Som nævnt ovenfor er SDQ udviklet til alderen 4-16 år. På de sikrede institutioner er alderen for de unge typisk år, og de kan derfor vanskeligt betragtes som børn. Nogle spørgsmål, som fx spørgsmålet om den unge ofte bliver ked af det, trist eller har let til gråd eller spørgsmålet om den unge er utryg eller klæbende i nye situationer, kan forekomme mere relevante for børn end for unge. Dette kan være et problem i forhold til de unges selvudfyldelse, da de ikke anser sig selv som børn og derfor vil svare passer ikke til spørgsmål, som de selv fortolker som værende under deres niveau. Som nævnt stilles både medarbejderne på de sikrede institutioner og de unge de samme spørgsmål i SDQ. Medarbejderne vil ofte have større forudsætninger for at besvare spørgsmålet ud fra en bredere forståelse af det skrevne spørgsmål og derved kunne relatere spørgsmålet til de unges aktuelle alder uanset spørgsmålsformulering, hvilket kan føre til forskellige besvarelser af SDQ-skemaet mellem de unge og medarbejderne. Desuden påpegede auditpanelet (2009), at de unge formentlig er mere tilbøjelige til at besvare spørgsmålene efter deres sindstilstand i det øjeblik, de sidder med spørgeskemaet, mens medarbejderne er bedre til at se på den unges situation over et længere perspektiv. Dette kan give en skævvridning i de to besvarelser. Side 122

129 11. Bilag 2: Underopdelte resultater Indsatsen på de sikrede institutioner Figur 1. Er der foretaget en psykologisk undersøgelse? Hele landet (396) 19% 81% Stevnsfortet (66) 17% 83% Egely alm (87) 7% 93% 46 7 Egely SS (13) 8% 92% 25 8 Koglen (40) 23% 78% Sønderbro (45) 20% 80% Bakkegården (71) 23% 77% Grenen Alm (52) 29% 71% Grenen SS (22) 36% 64% Ja Nej Figur 2. Er den unge tilbud deltagelse i et kognitivt behandlingsprogram? Hele landet (303) 46% 54% Stevnsfortet (63) 98% 0 2 Egely alm (18) 83% 17% Koglen (38) 47% 53% Sønderbro (43) 70% 30% Bakkegården (69) 80% 20% Grenen Alm (50) 36% 64% Grenen SS (22) 14% 86% Ja Nej Side 123

130 Figur 3. Har den unge deltaget i et kognitivt behandlingsprogram? Hele landet (136) 73% 27% Egely alm (15) 93% 7% Koglen (16) 100% Sønderbro (28) 89% 11% Bakkegården (55) 58% 42% Grenen Alm (18) 56% 44% Ja Nej Figur 4. Har den unge gennemført i et kognitivt behandlingsprogram? Hele landet (72) 83% 17% Koglen (16) 88% 13% Sønderbro (15) 93% 7% Bakkegården (31) 84% 16% Grenen Alm (8) 75% 25% 0 75 Ja Nej Side 124

131 Figur 5. Gennemført indsatser i forhold til den unges sociale udvikling og adfærd? Hele landet (363) 94% 6% 94 Stevnsfortet (87) 92% 8% 92 Egely alm (56) 91% 9% 91 Egely SS (6) 83% 17% 83 Koglen (43) 95% 95 Sønderbro (25) 96% 96 Sølager (13) 92% 8% 92 Bakkegården (61) 93% 7% 93 Grenen Alm (54) 98% 98 Grenen SS (18) 100% 100 Ja Nej Figur 6. Gennemført indsatser i forhold til den unges eventuelle psykiske problemer? Hele landet (363) 39% 61% 39 Stevnsfortet (87) 26% 74% 26 Egely alm (56) 38% 63% 38 Egely SS (6) 50% 50% 50 Koglen (43) 63% 37% 63 Sønderbro (25) 28% 72% 28 Sølager (13) 8% 92% 8 Bakkegården (61) 28% 72% 28 Grenen Alm (54) 48% 52% 48 Grenen SS (18) 83% 17% 83 Ja Nej Side 125

132 Figur 7. Gennemført indsatser i forhold til den unges fysiske sundhed? Hele landet (362) 74% 26% 74 Stevnsfortet (87) 59% 41% 59 Egely alm (56) 70% 30% 70 Egely SS (6) 67% 33% 67 Koglen (43) 93% 7% 93 Sønderbro (25) 60% 40% 60 Sølager (12) 83% 17% 83 Bakkegården (61) 74% 26% 74 Grenen Alm (54) 87% 13% 87 Grenen SS (18) 94% 6% 94 Ja Nej Figur 8. Gennemført indsatser i forhold til den unges almindelige daglige læring? Hele landet (362) 90% 10% 90 Stevnsfortet (87) 86% 14% 86 Egely alm (56) 89% 11% 89 Egely SS (6) 100% 100 Koglen (43) 98% 98 Sønderbro (25) 88% 12% 88 Sølager (12) 67% 33% 67 Bakkegården (61) 90% 10% 90 Grenen Alm (54) 94% 6% 94 Grenen SS (18) 100% 100 Ja Nej Side 126

133 Figur 9. Gennemført indsatser i forhold til den unges netværksrelationer? Hele landet (364) 46% 54% 46 Stevnsfortet (87) 26% 74% 26 Egely alm (56) 50% 50% 50 Egely SS (6) 50% 50% 50 Koglen (43) 72% 28% 72 Sønderbro (25) 36% 64% 36 Sølager (14) 71% 29% 71 Bakkegården (61) 39% 61% 39 Grenen Alm (54) 50% 50% 50 Grenen SS (18) 67% 33% 67 Ja Nej Figur 10. Gennemført indsatser i forhold til den unges misbrug? Hele landet (362) 56% 44% 56 Stevnsfortet (87) 40% 60% 40 Egely alm (56) 68% 32% 68 Egely SS (6) 50% 50% 50 Koglen (43) 72% 28% 72 Sønderbro (25) 48% 52% 48 Sølager (12) 33% 67% 33 Bakkegården (61) 57% 43% 57 Grenen Alm (54) 61% 39% 61 Grenen SS (18) 61% 39% 61 Ja Nej Side 127

134 Figur 11. Gennemført indsatser i forhold til den unges kriminelle adfærd? Hele landet (350) 72% 28% 72 Stevnsfortet (87) 64% 36% 64 Egely alm (56) 61% 39% 61 Egely SS (6) 83% 17% 83 Koglen (43) 86% 14% 86 Sønderbro (25) 88% 12% 88 Bakkegården (61) 75% 25% 75 Grenen Alm (54) 72% 28% 72 Grenen SS (18) 67% 33% 67 Ja Nej De unges sociale adfærd og sociale ressourcer ved indskrivningen Figur 12. De unges prosociale adfærd ved indskrivning vurderet af de unge selv Hele landet (370) 86% 9% Stevnsfortet (70) 89% 7% Egely alm (59) 80% 7% 14% Egely SS (10) 70% 10% 20% Koglen (44) 84% 9% 7% Sønderbro (37) 84% 14% Sølager (27) 81% 15% Bakkegården (54) 94% 6% Grenen Alm (43) 86% 12% Grenen SS (26) 92% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Side 128

135 Figur 13. De unges prosociale adfærd ved indskrivning vurderet af kontaktperson Hele landet (458) 45% 21% 34% Stevnsfortet (87) 46% 11% 43% Egely alm (70) 40% 21% 39% Egely SS (12) 17% 25% 58% Koglen (47) 28% 32% 40% Sønderbro (56) 54% 23% 23% Sølager (23) 57% 22% 22% Bakkegården (78) 65% 21% 14% Grenen Alm (56) 34% 27% 39% Grenen SS (29) 31% 17% 52% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Figur 14. De unges adfærdsproblemer ved indskrivning vurderet af de unge selv Hele landet (362) 66% 13% 21% Stevnsfortet (68) 72% 15% 13% Egely alm (58) 53% 14% 33% Egely SS (9) 78% 22% Koglen (40) 53% 13% 35% Sønderbro (38) 63% 13% 24% Sølager (27) 63% 33% Bakkegården (55) 76% 15% 9% Grenen Alm (41) 80% 7% 12% Grenen SS (26) 58% 19% 23% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Side 129

136 Figur 15. De unges adfærdsproblemer ved indskrivning vurderet af kontaktperson Hele landet (460) 58% 10% 32% Stevnsfortet (84) 63% 10% 27% Egely alm (73) 42% 11% 47% Egely SS (12) 33% 33% 33% Koglen (48) 44% 6% 50% Sønderbro (58) 64% 31% Sølager (22) 91% 9% Bakkegården (80) 59% 14% 28% Grenen Alm (55) 65% 13% 22% Grenen SS (28) 68% 32% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Figur 16. De unges kammeratskabsproblemer ved indskrivning vurderet af de unge selv Hele landet (365) 83% 15% Stevnsfortet (69) 81% 16% Egely alm (59) 81% 14% Egely SS (10) 80% 20% Koglen (41) 83% 12% Sønderbro (37) 81% 19% Sølager (27) 93% 7% Bakkegården (55) 89% 11% Grenen Alm (41) 80% 20% Grenen SS (26) 77% 15% 8% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Side 130

137 Figur 17. De unges kammeratskabsproblemer ved indskrivning vurderet af kontaktperson Hele landet (460) 63% 12% 25% Stevnsfortet (87) 54% 11% 34% Egely alm (70) 60% 16% 24% Egely SS (12) 50% 33% 17% Koglen (48) 63% 13% 25% Sønderbro (58) 74% 24% Sølager (23) 70% 13% 17% Bakkegården (76) 80% 8% 12% Grenen Alm (56) 55% 13% 32% Grenen SS (30) 43% 30% 27% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet De unges udvikling i social adfærd og sociale ressourcer Figur 18. De unges udvikling i prosocial adfærd vurderet af de unge selv Hele landet (150) 39% 13% 11% 37% Stevnsfortet (16) 44% 13% 6% 38% Egely alm (29) 55% 7% 7% 31% Koglen (27) 44% 7% 19% 30% Sølager (12) 33% 8% 17% 42% Bakkegården (25) 36% 20% 44% Grenen Alm (24) 29% 17% 17% 38% Grenen SS (14) 29% 14% 21% 36% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Side 131

138 Figur 19. De unges udvikling i prosocial adfærd vurderet af kontaktpersonerne Hele landet (283) 41% 6% 13% 40% Stevnsfortet (67) 39% 10% 12% 39% Egely alm (38) 39% 13% 45% Koglen (35) 63% 14% 23% Sønderbro (20) 40% 10% 45% Sølager (13) 62% 38% Bakkegården (54) 31% 13% 11% 44% Grenen Alm (37) 38% 19% 41% Grenen SS (16) 38% 25% 38% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Figur 20. De unges udvikling i adfærdsproblemer vurderet af de unge selv Hele landet (144) 42% 13% 12% 33% Stevnsfortet (18) 22% 17% 6% 56% Egely alm (27) 30% 15% 11% 44% Koglen (22) 55% 14% 14% 18% Sølager (12) 67% 8% 17% 8% Bakkegården (25) 48% 12% 12% 28% Grenen Alm (23) 48% 17% 35% Grenen SS (14) 29% 7% 36% 29% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Side 132

139 Figur 21. De unges udvikling i adfærdsproblemer vurderet af kontaktpersonerne Hele landet (284) 30% 16% 10% 45% Stevnsfortet (64) 27% 17% 9% 47% Egely alm (40) 23% 10% 10% 58% Koglen (37) 57% 11% 27% Sønderbro (20) 15% 20% 15% 50% Sølager (12) 50% 50% Bakkegården (56) 20% 20% 14% 46% Grenen Alm (38) 37% 26% 32% Grenen SS (14) 7% 14% 14% 64% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Figur 22. De unges udvikling i kammeratskabsproblemer vurderet af de unge selv Hele landet (146) 32% 14% 14% 39% Stevnsfortet (17) 24% 24% 24% 29% Egely alm (28) 43% 18% 11% 29% Koglen (23) 30% 22% 43% Sølager (13) 15% 8% 77% Bakkegården (25) 36% 24% 12% 28% Grenen Alm (23) 30% 9% 13% 48% Grenen SS (14) 36% 14% 14% 36% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Side 133

140 Figur 23. De unges udvikling i kammeratskabsproblemer vurderet af kontaktpersonerne Hele landet (278) 37% 12% 15% 36% Stevnsfortet (67) 43% 13% 15% 28% Egely alm (37) 43% 22% 14% 22% Koglen (36) 28% 19% 50% Sønderbro (19) 16% 37% 47% Sølager (13) 23% 15% 8% 54% Bakkegården (49) 41% 10% 12% 37% Grenen Alm (39) 36% 28% 33% Grenen SS (15) 40% 7% 7% 47% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring De unges fysiske og psykiske trivsel ved indskrivningen Figur 24. De unges emotionelle problemer ved indskrivningen vurderet af de unge selv Hele landet (373) 92% Stevnsfortet (71) 94% 6% Egely alm (60) 92% Egely SS (10) 80% 10% 10% Koglen (45) 91% 7% Sønderbro (39) 95% Sølager (27) 100% Bakkegården (53) 96% Grenen Alm (43) 86% 12% Grenen SS (25) 88% 12% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Side 134

141 Figur 25. De unges emotionelle problemer ved indskrivningen vurderet af kontaktpersonerne Hele landet (463) 86% 10% Stevnsfortet (87) 85% 7% 8% Egely alm (71) 83% 14% Egely SS (13) 77% 23% Koglen (48) 83% 6% 10% Sønderbro (55) 89% 7% Sølager (23) 91% Bakkegården (81) 86% 9% Grenen Alm (56) 86% 7% 7% Grenen SS (29) 90% 10% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Figur 26. De unges hyperaktivitet ved indskrivningen vurderet af de unge selv Hele landet (370) 67% 10% 23% Stevnsfortet (68) 74% 10% 16% Egely alm (60) 60% 13% 27% Egely SS (10) 60% 10% 30% Koglen (45) 56% 7% 38% Sønderbro (37) 70% 11% 19% Sølager (27) 67% 15% 19% Bakkegården (55) 75% 20% Grenen Alm (43) 67% 14% 19% Grenen SS (25) 64% 8% 28% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Side 135

142 Figur 27. De unges hyperaktivitet ved indskrivningen vurderet af kontaktpersonerne Hele landet (455) 64% 11% 25% Stevnsfortet (86) 65% 7% 28% Egely alm (70) 49% 14% 37% Egely SS (12) 58% 42% Koglen (45) 60% 11% 29% Sønderbro (59) 64% 12% 24% Sølager (23) 91% Bakkegården (79) 70% 10% 20% Grenen Alm (53) 62% 15% 23% Grenen SS (28) 71% 14% 14% Normalområdet Grænseområdet Udenfor normalområdet Figur 28. Sover du godt om natten? Besvaret af de unge selv ved indskrivning Hele landet (345) 30% 35% 19% 17% Stevnsfortet (71) 31% 38% 13% 18% Egely alm (59) 27% 36% 24% 14% Egely SS (10) 10% 20% 40% 30% Koglen (45) 13% 33% 24% 29% Sønderbro (37) 35% 43% 16% Bakkegården (54) 39% 26% 15% 20% Grenen Alm (43) 33% 42% 16% 9% Grenen SS (26) 38% 27% 23% 12% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Side 136

143 Figur 29. Jeg føler mig tit syg. Besvaret af de unge selv ved indskrivning Hele landet (339) 25% 67% Stevnsfortet (70) 6% 6% 24% 64% Egely alm (57) 9% 19% 72% Egely SS (10) 10% 40% 50% Koglen (44) 9% 30% 59% Sønderbro (36) 31% 64% Bakkegården (54) 24% 74% Grenen Alm (42) 31% 67% Grenen SS (26) 12% 12% 73% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Figur 30. Jeg har generelt et godt helbred. Besvaret af de unge selv ved indskrivning Hele landet (363) 63% 32% Stevnsfortet (67) 60% 37% Egely alm (59) 63% 34% Egely SS (10) 80% 20% Koglen (42) 57% 36% Sønderbro (37) 62% 38% Sølager (26) 58% 27% 8% 8% Bakkegården (53) 68% 30% Grenen Alm (43) 72% 19% 7% Grenen SS (26) 58% 31% 8% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Side 137

144 De unges udvikling inden for fysisk og psykisk trivsel Figur 31. De unges udvikling i emotionelle problemer vurderet af de unge selv Hele landet (148) 39% 24% 7% 30% Stevnsfortet (18) 50% 22% 6% 22% Egely alm (29) 38% 21% 38% Koglen (27) 44% 19% 15% 22% Sølager (12) 25% 25% 50% Bakkegården (24) 25% 29% 8% 38% Grenen Alm (23) 43% 22% 9% 26% Grenen SS (12) 33% 33% 8% 25% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Figur 32. De unges udvikling i emotionelle problemer vurderet af kontaktpersonerne Hele landet (286) 31% 23% 6% 40% Stevnsfortet (67) 15% 21% 7% 57% Egely alm (38) 42% 26% 26% Egely SS (4) 50% 50% Koglen (37) 24% 14% 16% 46% Sønderbro (20) 25% 40% 35% Sølager (13) 31% 46% 23% Bakkegården (55) 36% 22% 40% Grenen Alm (36) 44% 28% 25% Grenen SS (16) 50% 13% 6% 31% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Side 138

145 Figur 33. De unges udvikling i hyperaktivitet vurderet af de unge selv Hele landet (147) 44% 12% 13% 32% Stevnsfortet (18) 17% 17% 17% 50% Egely alm (28) 46% 11% 14% 29% Koglen (26) 58% 8% 8% 27% Sølager (12) 42% 17% 8% 33% Bakkegården (23) 48% 17% 13% 22% Grenen Alm (24) 42% 21% 33% Grenen SS (13) 38% 15% 8% 38% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Figur 34. De unges udvikling i hyperaktivitet vurderet af kontaktpersonerne Hele landet (277) 36% 10% 10% 44% Stevnsfortet (64) 34% 16% 8% 42% Egely alm (37) 38% 11% 46% Koglen (34) 29% 21% 47% Sønderbro (20) 25% 10% 60% Sølager (13) 46% 8% 8% 38% Bakkegården (54) 31% 9% 11% 48% Grenen Alm (36) 50% 14% 11% 25% Grenen SS (15) 27% 7% 67% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Side 139

146 De unges udvikling inden for faglige kvalifikationer Figur 35. De unges udvikling i dansk ifølge lærerne Hele landet (200) 23% 56% 22% Stevnsfortet (36) 11% 75% 14% Egely alm (40) 15% 50% 35% Egely SS (12) 25% 50% 25% Koglen (33) 46% 46% 9% Sønderbro (15) 7% 53% 40% 7 7 Bakkegården (16) 19% 69% 13% Grenen Alm (34) 24% 47% 27% Grenen SS (14) 36% 57% 7% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Figur 36. De unges udvikling i matematik ifølge lærerne Hele landet (182) 24% 55% 21% Stevnsfortet (28) 21% 71% 7% Egely alm (34) 27% 47% 27% Egely SS (11) 27% 27% 46% 8 27 Koglen (32) 31% 63% 6% Sønderbro (14) 21% 50% 29% Bakkegården (13) 8% 69% 23% 30 8 Grenen Alm (34) 18% 53% 29% Grenen SS (16) 38% 44% 19% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Side 140

147 Figur 37. De unges udvikling i engelsk ifølge lærerne Hele landet (105) 16% 53% 29% Stevnsfortet (24) 13% 54% 33% Egely alm (14) 7% 50% 43% 27 7 Koglen (10) 30% 60% 10% Sønderbro (12) 8% 8% 33% 50% Bakkegården (9) 22% 67% 11% Grenen Alm (26) 19% 46% 31% Grenen SS (7) 14% 86% 0 14 Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Figur 38. Er de unge blevet særligt interesseret i et af de værksteder, der findes på institutionen Hele landet (307) 16% 24% 35% 25% Stevnsfortet (73) 10% 18% 33% 40% Egely alm (64) 28% 13% 30% 30% Egely SS (16) 56% 44% 26 0 Koglen (26) 15% 42% 27% 15% Sønderbro (23) 22% 22% 48% 9% Bakkegården (37) 19% 30% 30% 22% Grenen Alm (47) 15% 45% 36% Grenen SS (21) 10% 24% 43% 24% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Side 141

148 Figur 39. Har du lyst til at finde et job, når du forlader institutionen? Hele landet (183) 64% 20% 12% 84 Stevnsfortet (26) 58% 31% 12% 89 Egely alm (38) 66% 21% 8% 87 Koglen (29) 72% 21% 93 Bakkegården (28) 57% 14% 14% 14% 71 Grenen Alm (39) 67% 13% 21% 80 Grenen SS (15) 60% 20% 20% 80 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Figur 40. Har du lyst til at starte eller fortsætte i skole eller på en uddannelse, når du forlader institutionen? Hele landet (184) 65% 20% 9% 85 Stevnsfortet (28) 71% 18% 11% 89 Egely alm (38) 63% 21% 8% 8% 84 Koglen (29) 66% 28% 94 Bakkegården (28) 79% 11% 7% 90 Grenen Alm (38) 61% 16% 8% 16% 76 Grenen SS (15) 53% 27% 13% 7% 80 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Side 142

149 Figur 41. Er du blevet bedre til dansk, mens du har været på institutionen? Hele landet (179) 18% 34% 16% 32% Stevnsfortet (24) 21% 17% 13% 50% Egely alm (36) 17% 33% 14% 36% Koglen (29) 21% 55% 21% Sølager (13) 15% 39% 31% 15% Bakkegården (23) 30% 26% 13% 30% Grenen Alm (36) 17% 33% 8% 42% Grenen SS (14) 7% 29% 36% 29% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Figur 42. Er du blevet bedre til matematik, mens du har været på institutionen? Hele landet (180) 24% 27% 19% 29% Stevnsfortet (24) 21% 21% 8% 50% Egely alm (36) 31% 22% 17% 31% Koglen (29) 35% 31% 28% 7% Sølager (13) 23% 23% 39% 15% Bakkegården (23) 35% 26% 17% 22% Grenen Alm (36) 14% 39% 14% 33% Grenen SS (15) 13% 13% 27% 47% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Side 143

150 Figur 43. Er du blevet bedre til engelsk, mens du har været på institutionen? Hele landet (167) 10% 23% 16% 51% Stevnsfortet (24) 25% 21% 50% Egely alm (32) 13% 16% 16% 56% Koglen (22) 18% 18% 23% 41% Sølager (11) 55% 18% 27% Bakkegården (23) 17% 30% 26% 26% Grenen Alm (36) 8% 19% 6% 67% Grenen SS (15) 27% 13% 60% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke De unges praktiske færdigheder ved indskrivningen Figur 44. Interesserer du dig for din egen sundhed? Hele landet (344) 39% 44% 10% 6% Stevnsfortet (71) 35% 47% 10% 9% Egely alm (59) 48% 42% Egely SS (10) 40% 30% 10% 20% Koglen (45) 38% 38% 20% Sønderbro (38) 34% 55% Bakkegården (55) 46% 46% 6% Grenen Alm (41) 42% 44% 12% Grenen SS (25) 24% 44% 24% 8% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Side 144

151 Figur 45. Interesserer du dig for din personlige hygiejne? Hele landet (346) 82% 16% Stevnsfortet (71) 83% 16% Egely alm (59) 81% 17% Egely SS (10) 90% 10% Koglen (45) 80% 20% Sønderbro (38) 74% 26% Bakkegården (54) 89% 9% Grenen Alm (43) 84% 14% Grenen SS (26) 81% 19% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke De unges udvikling inden for praktiske færdigheder Figur 46. De unges udvikling i forhold til at opretholde normal døgnrytme Hele landet (295) 25% 20% 34% 21% Stevnsfortet (67) 22% 16% 40% 21% Egely alm (41) 27% 10% 46% 17% Koglen (38) 24% 34% 34% 8% Sønderbro (20) 10% 30% 55% Sølager (13) 31% 15% 23% 31% Bakkegården (57) 16% 26% 28% 30% Grenen Alm (39) 51% 23% 18% 8% Grenen SS (16) 25% 19% 31% 25% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Side 145

152 Figur 47. De unges udvikling i forhold til selv at stå op om morgenen Hele landet (294) 25% 15% 43% 17% Stevnsfortet (67) 18% 61% 18% Egely alm (41) 22% 27% 32% 20% Koglen (37) 24% 49% 27% Sønderbro (20) 20% 55% 25% Sølager (13) 23% 23% 23% 31% Bakkegården (56) 29% 39% 27% Grenen Alm (40) 45% 10% 33% 13% Grenen SS (16) 19% 6% 63% 13% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Figur 48. De unges udvikling i forhold til at sørge for personlig hygiejne Hele landet (295) 22% 46% 17% 15% Stevnsfortet (68) 15% 38% 25% 22% Egely alm (41) 20% 46% 15% 20% Koglen (37) 38% 46% 8% 8% Sønderbro (20) 10% 55% 30% Sølager (13) 8% 77% 15% Bakkegården (57) 23% 44% 12% 21% Grenen Alm (40) 25% 55% 10% 10% Grenen SS (15) 33% 27% 33% 7% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Side 146

153 Figur 49. De unges udvikling i forhold til at overholde mødetidspunkter Hele landet (292) 20% 20% 41% 18% Stevnsfortet (66) 18% 21% 42% 18% Egely alm (39) 23% 18% 41% 18% Koglen (38) 29% 32% 29% 11% Sønderbro (20) 15% 45% 40% Sølager (13) 31% 15% 38% 15% Bakkegården (57) 11% 23% 46% 21% Grenen Alm (40) 25% 15% 50% 10% Grenen SS (15) 40% 7% 33% 20% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Figur 50. De unges udvikling i forhold til at vaske og ordne tøj Hele landet (289) 25% 34% 27% 13% Stevnsfortet (66) 14% 27% 41% 18% Egely alm (39) 18% 46% 18% 18% Koglen (37) 46% 41% 14% Sønderbro (20) 10% 30% 45% 15% Sølager (13) 23% 31% 31% 15% Bakkegården (57) 21% 44% 16% 19% Grenen Alm (38) 42% 26% 24% 8% Grenen SS (15) 27% 13% 53% 7% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Side 147

154 Figur 51. De unges udvikling i forhold til at deltage i madlavning Hele landet (286) 32% 13% 39% 16% Stevnsfortet (65) 31% 55% 12% Egely alm (38) 29% 8% 34% 29% Koglen (37) 41% 32% 22% Sønderbro (18) 17% 56% 28% Sølager (13) 31% 31% 38% Bakkegården (56) 36% 38% 21% Grenen Alm (40) 33% 43% 20% Grenen SS (15) 27% 67% 7% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Figur 52. De unges udvikling i forhold til at følge dagens program Hele landet (293) 20% 28% 33% 19% Stevnsfortet (67) 19% 28% 31% 21% Egely alm (39) 15% 13% 49% 23% Koglen (38) 32% 50% 16% Sønderbro (20) 10% 15% 35% 40% Sølager (13) 8% 31% 46% 15% Bakkegården (57) 18% 28% 39% 16% Grenen Alm (40) 28% 38% 23% 13% Grenen SS (15) 33% 47% 20% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Side 148

155 Figur 53. De unges udvikling i forhold til at gøre rent og rydde op på deres værelse Hele landet (293) 25% 26% 31% 17% Stevnsfortet (67) 21% 13% 36% 30% Egely alm (39) 23% 26% 38% 13% Koglen (38) 26% 50% 21% Sønderbro (20) 10% 25% 45% 20% Sølager (13) 23% 23% 38% 15% Bakkegården (57) 26% 28% 16% 30% Grenen Alm (40) 40% 30% 28% Grenen SS (15) 20% 13% 60% 7% Forbedring Positiv stilstand Negativ stilstand Forværring Misbrugsproblemer Figur 54. Tror du, at opholdet kan hjælp dig til at få et liv uden misbrug? Hele landet (160) 41% 22% 8% 29% Stevnsfortet (21) 38% 24% 33% Egely alm (38) 42% 26% 8% 24% Koglen (27) 37% 33% 11% 19% Bakkegården (26) 46% 12% 8% 35% Grenen Alm (31) 36% 16% 10% 39% Grenen SS (12) 50% 8% 8% 33% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Side 149

156 Kriminel adfærd Figur 55. Tror du, at opholdet kan hjælp dig til at få et liv uden kriminalitet? Hele landet (181) 48% 25% 6% 20% Stevnsfortet (22) 46% 36% 14% Egely alm (39) 51% 23% 10% 15% Koglen (28) 39% 32% 7% 21% Sølager (13) 46% 23% 8% 23% Bakkegården (27) 56% 15% 26% Grenen Alm (35) 51% 17% 29% Grenen SS (13) 39% 46% 8% 8% Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Side 150

157