PAV - Projekt Andre Valg
|
|
- Erik Strøm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2015 PAV - Projekt Andre Valg erfaringsopsamling En kvantitativ og kvalitativ erfaringsopsamling Iværksat af Socialstyrelsen Erfaringsopsamling: Leif Vind
2 Indhold 1. INDLEDNING INTRODUKTION TIL PAV-PROJEKTET DEN KVALITATIVE ERFARINGSOPSAMLING HVORDAN OPLEVER MAN AT PAV-ORDNINGEN FUNGERER I DAG? HVILKE UDFORDRINGER OPLEVER MAN FORTSAT I PAV-ORDNINGEN? HVILKEN BETYDNING OPLEVER MAN I DEN ENKELTE INSTITUTION AT PAV-ORDNINGEN HAR HAFT? DEN KVANTITATIVE ERFARINGSOPSAMLING OVERSIGT OVER GRUPPEN AF UNGE I PAV-PROGRAMMET EFFEKTIVITET IFT. AT FÅ UNGE IND I PROGRAMMET EFFEKTIVITET IFT. AT GENNEMFØRE FORBEHANDLINGEN EFFEKTIVITET IFT. AT FÅ DE UNGE I MISBRUGSBEHANDLING EFTER ENDT ANBRINGELSE SAMMENFATNING
3 1. INDLEDNING Dette er den afsluttende erfaringsopsamling vedrørende PAV-projektet. PAV-projektet er et forbehandlingsprojekt der er udviklet og implementeret i de i begyndelsen syv, senere otte sikrede ungdomsinstitutioner i Danmark; Kompasset, Grenen, Koglen, Egely, Bakkegården, Sølager, Stevnsfortet og Sønderbro. Erfaringsopsamlingen er baseret på kvalitative data indsamlet gennem interviews i november 2015 med nøglepersoner i de otte institutioner, samt kvantitative data indsamlet gennem hele PAVprojektperioden af de deltagende institutioner. 2. INTRODUKTION TIL PAV-PROJEKTET I vejledningen til puljeansøgningen præciseres det under punkt 2; puljens formål, at det overordnede mål med PAV-projektet er at motivere de unge med misbrugsproblemer til at modtage egentlig misbrugsbehandling ift. deres misbrug, når de udskrives eller anbringes andre steder. Og at tanken bag dette er, at den egentlige behandling skal bidrage til at modvirke tilbagevenden til kriminalitet efter løsladelse. Denne intention beskrives herefter med tre konkrete projekt-formål: at de unge støttes i at afklare og styrke deres motivation for behandling og derigennem et liv uden misbrug og kriminalitet at de får kendskab til mulighederne for behandling og har realistiske forestillinger om disse at der i samarbejde med de kommunale myndigheder udarbejdes en konkret plan for den videre behandling, som tager udgangspunkt i den unges behov og muligheder, og som kan igangsættes snarest efter forbehandlingens ophør Endvidere: Anvendelsen af forbehandlingsprogrammet skal resultere i: at der på de sikrede afdelinger i øget omfang arbejdes målrettet på at motivere de unge anbragte til videre misbrugsbehandling at unge med misbrugsproblemer, der har siddet i varetægt/varetægtssurrogat på en sikret institution, fort- 3
4 sætter i et behandlingsprogram for misbrug efter endt forbehandling at flere unge kommer ind på en livsbane uden misbrug og (fornyet) kriminalitet at evt. overflytning af den unge mellem forskellige institutioner ikke væsentligt forlænger perioden for det planlagte forbehandlingsprogram Og endelig: Indsatsen i projekterne skal tilrettelægges og dokumenteres således, at det ved projektets afslutning konkret er muligt at måle, hvorvidt projektet har haft den ønskede forebyggende effekt, dels i forhold til puljens formål, dels i forhold til det enkelte projekts formål og målsætninger. (Vejledning om ansøgning til puljen En styrket indsats i varetægtsperioden til unge med misbrugsproblemer , side 5) 3. DEN KVALITATIVE ERFARINGSOPSAMLING Efter aftale med Socialstyrelsen er der i den kvalitative erfaringsopsamling fokuseret på tre spørgsmål: 1) Hvordan oplever man i den enkelte institution at PAV-ordningen i dag fungerer? 2) Hvilke udfordringer oplever man i den enkelte institution at der fortsat er i forhold til PAV-ordningen? 3) Hvilken betydning oplever man i den enkelte institution at PAVordningen har haft? 3.1 HVORDAN OPLEVER MAN AT PAV-ORDNINGEN FUNGERER I DAG? På mange institutioner har man oplevet, at ordningen har været sårbar i forhold til en række organisatoriske problematikker. På nogle af institutionerne har PAV-indsatsen været knyttet til en enkelt eller nogle ganske få personer. Når disse personer er syge, har orlov eller rejser, har der været en tendens til, at ordningen er gået helt eller delvist i stå. Nogle steder er man i øjeblikket afklaret med at ordningen stopper 31/ , når puljestøtten ophører. Det gælder f.eks. Stevnsfortet, hvor man har benyttet sig af en ekstern behandler, der er kommet til Stevnsfortet 4
5 en dag hver anden uge. Man oplever ikke at kunne finde ressourcer til at fortsætte ordningen efter 31/ På flere institutioner er man i øjeblikket ved at udvikle nye organisatoriske modeller for PAV-arbejdet. Man er i færd med at uddanne flere interne medarbejdere i misbrugsbehandling, så man kan fortsætte, selv om støtten bortfalder. Koglen arbejder videre med præcis samme model, som man hele tiden har arbejdet med, men uddanner mere personale i behandlingsmetoden. På Koglen giver man som det eneste sted udtryk for, at man pga. begrænsede ressourcer direkte afviser nogle af de unge, der anmoder om at komme med i projektet. 3.2 HVILKE UDFORDRINGER OPLEVER MAN FORTSAT I PAV-ORDNINGEN? En af de største udfordringer i forhold til PAV-ordningen er den løbende udskiftning i personalegrupperne. Dels er det en vanskelig opgave at holde sammen på projektet, når der er stor udskiftning, og dels er det et problem at finde økonomiske ressourcer til at uddanne nye medarbejdere i forbehandlingsarbejet. Som nævnt flere steder har PAV-projektet en størrelse, der gør projektet forholdsvis sårbart for organisatoriske udfordringer. I forhold til arbejdet med de unge nævnes fortsat brobygningen som en stor udfordring. Her er det især samarbejdet med de unges sagsbehandlere, der nævnes. Derudover peger flere på, at mange af de unge har så store psykiske problemer at de skal gennem en psykiatrisk udredning, før man kan overveje misbrugsforbehandling, og da er man ofte ved at nærme sig tidspunktet, hvor anbringelsen ophører. Endelig nævnes, at de unge udgør en målgruppe hvor den unge alder betyder, at mange endnu ikke oplever misbruget som et problem. 3.3 HVILKEN BETYDNING OPLEVER MAN I DEN ENKELTE INSTITUTION AT PAV-ORDNINGEN HAR HAFT? Alle interviewede institutioner giver udtryk for, at PAV-projektet har haft en vigtig faglig betydning. Man oplever at have fået en øget indsigt i forhold til misbrugsproblematikken, og at dette har medført en helt anden måde at tale med de unge på om misbrug. Man har fået mere fokus på, at det er et problem der kræver behandling, frem for at se det som noget de unge skal holde op med. 5
6 4. DEN KVANTITATIVE ERFARINGSOPSAMLING De otte sikrede ungdomsinstitutioner i PAV-projektet har gennem perioden 1. juli september 2015 indsamlet en række kvantitative data, der efterfølgende er blevet bearbejdet af CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, v/ Karen Nørskov Jensen og Signe Thrane. Ligeledes er i denne omgang blevet bearbejdet de samlede data fra hele PAV-projektforløbet. 4.1 OVERSIGT OVER GRUPPEN AF UNGE I PAV-PROGRAMMET 601 unge har været indskrevet på de otte sikrede ungdomsinstitutioner inden for perioden 1. juli september Ud af disse har 144 unge været knyttet til PAV-programmet i kortere eller længere tid. I alt har altså ca. 24% af de unge i den seneste optælling været i kontakt med PAV-indsatsen. I den første optælling beskrevet i erfaringsopsamlingen i 2012 var det tilsvarende tal ca. 35%. Gældende for hele PAV-projektperioden var ca.12% af de unge år, Ca. 81% var år, og ca. 8% var over 17 år. 56% af de unge er etniske danske, 36% er efterkommere af indvandrere eller flygtninge, 5% er selv indvandrere eller flygtninge og 2% er uoplyst. 44% angiver hash som deres hovedstof, mens 53% angiver at have et blandingsmisbrug. Alkohol, amfetamin, kokain og andre stoffer alene fylder stort set ikke i statistikken. 47% har i forbindelse med screening ikke afsløret nogle psykiatriske diagnoser eller mistanke herom, 42% afslører én diagnose eller mistanke herom, og 11% afslører to eller flere diagnoser eller mistanke herom. 4.2 EFFEKTIVITET IFT. AT FÅ UNGE IND I PROGRAMMET Det første væsentlige erfaringsopsamlingspunkt er PAV-programmets effektivitet ift. at få de anbragte unge i afdelingerne motiverede til at indgå i PAV-programmet. Da en stor del af de anbragte unge angiveligt har forskellige grader af erfaring med illegale rusmidler, kan man sige at det groft sagt er et mål at få så mange som muligt bragt i kontakt med PAVprogrammet. Man kan møde det mod-argument, at det måske ville være bedre at få færre, men mere motiverede unge ind i programmet, for derefter at koncentrere sig om at give dem en rigtig god forbehandling. En række forskningsprojekter har imidlertid vist, at selv en enkelt motiverende samtale kan have en positiv effekt ift. på længere sigt at reducere mis- 6
7 brug, kriminalitet mv. Vi ser derfor først på, hvor mange af de unge, der sluses ind i et PAV-program. I den første optælling fra 2012 blev ca. 1/3 af alle anbragte unge bragt i kontakt med PAV-indsatsen. Man vurderede på dette tidspunkt, at der sandsynligvis blandt de anbragte unge var mere end 1/3 med et misbrug, men at det var et fuldtud acceptabelt resultat set i lyset af, at man var i gang med at implementere PAV-indsatsen i institutionerne. I forbindelse med den første optælling var der særligt fokus på Bakkegården og Sønderbro, idet disse institutioner formåede at bringe særligt mange unge i kontakt med PAV-programmet, samtidig med at de havde mange unge i det hele taget (tabel 1). Institution Alle anbragte i PAV-perioden Antal unge påbegyndt PAV-programmet i perioden Påbegyndt PAV i % af alle anbragte Bakkegården ,9 Egely ,6 Grenen ,8 Koglen ,3 Stevnsfortet ,9 Sølager ,0 Sønderbro ,9 Tabel 1 I den nye opgørelse fra kommer kun ca. ¼ af de anbragte unge i kontakt med PAV-indsatsen. Sønderbro og Bakkegården, der blev fremhævet i 2012 er faldet markant i denne sammenhæng, men det samme gælder Koglen og Sølager (tabel 2). Institution Alle anbragte i PAV-perioden Antal unge påbegyndt PAV-programmet i perioden Påbegyndt PAV i % af alle anbragte i Bakkegården ,0 Egely ,0 Grenen ,7 Koglen ,7 Stevnsfortet ,5 Sølager ,0 Sønderbro ,5 Kompasset ,3 Tabel 2 7
8 De fleste institutioner har ret store udsving enten opad eller nedad fra 2012 til 2015 i forhold til hvor mange af de anbragte unge, der kommer i kontakt med PAV-indsatsen. Disse udsving kan så vidt vides ikke forklares med ændringer i målgruppen, men skyldes snarere, at PAV-projektet med sin forholdsvis lave bemanding er særligt sårbar i forhold til eksempelvis organisatoriske forandringer og problemer. Dette underbygges af de kvalitative data, der tidligere er beskrevet. 4.3 EFFEKTIVITET IFT. AT GENNEMFØRE FORBEHANDLINGEN Mens antallet af unge i PAV-projektet kan ses som et udtryk for effektivitet i forhold til indslusning, kan gennemførelse af PAV-forløbet ses som et udtryk for kvalitet og effektivitet i selve behandlingen. Samtidig ved man fra en række forskningsprojekter, at udbyttet af behandling hænger sammen med omfang og intensitet i behandlingen. Det betyder, at jo mere behandling og jo mere intensitet der er i behandlingen, jo større er sandsynligheden for en efterfølgende effekt. Gennemførelse af forbehandlingsprogrammet kan således ses som en indikator for, at der er større chance for at den unge efterfølgende opsøger egentlig misbrugsbehandling, og ligeledes en indikator for, at der statistisk set er en vis sandsynlighed for et fald i kriminalitet efter endt anbringelse. Opgørelsen i 2015 giver ikke mulighed for at se på gennemførelsesprocenten for perioden alene. Derimod er der tal for den samlede PAV-periode. Da Kompasset ikke var aktiv i den første del af projektperioden, er denne institution ikke med i opgørelsen. Samlet har de syv oprindelige institutioner en gennemførelsesprocent på 70, hvor den i første opgørelse i 2012 var ca. 73%. Det er imidlertid svært at udlede noget sikkert vedrørende dette. Sønderbro har haft en betydeligt lavere gennemførelsesprocent end de øvrige, og ellers er der store udsving. Mest markant er nok Koglen, der efter en gennemførelsesprocent lidt over middel i 2012 nu er oppe på 98% (tabel 3). 8
9 Institution Gennemført i % af antal påbegyndt i PAVprogrammet 2012 Gennemført i % af antal påbegyndt i PAVprogrammet ialt Fald/stigning fra første til samlede periode Bakkegården 84,4 76 8,4 Egely 96, ,9 Grenen 76, ,8 Koglen 78, ,5 Stevnsfortet 73, ,7 Sølager 80, ,8 Sønderbro 21, ,8 Tabel 3 Koglen tager en forholdsvis lille og udvalgt andel af de anbragte unge ind i PAV-programmet. Til gengæld gennemfører de, når de først er kommet ind i projektet. Samtidig gennemfører Koglen udelukkende PAV-forløb med forholdsvis mange samtalesessioner; 6-10 eller flere sessioner. Blandt de to institutioner, der kommer tættest på Koglen, hvad angår gennemførelse, så får kun 32% af PAV-deltagerne på Grenen 6 eller flere samtalesessioner, og kun 21% af PAV-deltagerne på Stevnsfortet får 6 eller flere samtaler. Aldersmæssigt er der en svag tendens til, at sandsynligheden for at gennemføre stiger med alderen. Blandt de årige gennemfører ca. 60%. Blandt de årige gennemfører ca. 70%. Blandt de årige gennemfører 77%. Etnicitet spiller ikke den store rolle i forhold til at gennemføre PAV-forløbet. 4.4 EFFEKTIVITET IFT. AT FÅ DE UNGE I MISBRUGSBEHANDLING EFTER ENDT ANBRINGELSE I de kvantitative data, vi har adgang til vedrørende PAV-projektet, er der to datagrupper, der kan være særligt hjælpsomme ift. at få et billede af, om de unge faktisk kommer i misbrugsbehandling efter endt anbringelse. Det er dels data, der viser, om der er aftalt et møde mellem den unge og et misbrugsbehandlingssted, når den unge kommer ud, og dels data, der viser, om den unge faktisk møder op til den første aftale i misbrugsbehandlingen. Lad os først se på, hvor mange af de unge, der får lavet en aftale med et misbrugsbehandlingssted: 9
10 28% af alle de unge, der har deltaget i PAV-projektet gennem årene er endt med at have en aftale om misbrugsbehandling efter endt anbringelse. I opgørelsen i 2012 var det kun 19% (tabel 4). Institution Antal unge påbegyndt PAVprogrammet i hele PAVperioden Unge med en efterfølgende aftale i % af påbegyndte i 2012 Unge med en efterfølgende aftale i % af påbegyndte Hele PAVperioden Fald/stigning fra første til samlede periode I % Bakkegården , ,3 Egely 59 12,5 12 0,5 Grenen 92 23, ,1 Koglen 43 42, ,1 Stevnsfortet 78 13, ,7 Sølager 63 19, ,8 Sønderbro 73 6, ,9 Tabel 4 38% af alle unge, der har gennemført PAV-forløbet har fået en aftale efter endt anbringelse. I opgørelsen i 2012 var det kun 27% (tabel 5). Institution Antal unge gennemført PAVprogrammet i hele PAVperioden Unge med en efterfølgende aftale i % af gennemførte I 2012 Unge med en efterfølgende aftale i % af gennemførte hele PAVforløbet Fald/stigning fra første til samlede periode I % Bakkegården Egely Grenen Koglen Stevnsfortet Sølager Sønderbro Tabel 5 Mens man i institutionerne gennem PAV-projektperioden ser en tendens til, at en mindre del af alle unge kommer ind i PAV-projektet, så ses der altså samtidig en tendens til at flere af de unge, der kommer ind i projektet også ender med at få en aftale om efterfølgende behandling. Også i 10
11 denne sammenhæng skiller Koglen sig ud med en betydeligt højere aftaleprocent end de øvrige institutioner. Etniske forhold har stor indflydelse på, om den unge indgår en aftale med et eksternt behandlingstilbud efter endt behandling. 35% af de etnisk danske deltagere i PAV ender med en ekstern aftale, mens kun 21% af efterkommere til flygtninge laver aftale. Blandt de unge der selv er flygtninge eller indvandrere, laver kun 12% en aftale. Om den unge har en diagnose eller ikke, gør ikke den store forskel ift. om PAV-forløbet munder ud i en efterfølgende aftale. Blandt de unge, der har flere diagnoser, er det derimod kun halvt så mange som blandt de øvrige unge, der ender med en aftale om efterfølgende behandling. En del af årsagen til dette skal dog tilsyneladende findes i, at man fra personalets side i mange tilfælde vurderer, at den unge har brug for en anden hjælp, end den der findes i eksempelvis ambulant misbrugsbehandling. Ser vi nu på, hvor mange unge, der faktisk har haft kontakt med det aftalte behandlingssted, skal indledningsvis bemærkes, at der for nogle af institutionernes vedkommende er tale om store usikkerheder i denne del af opgørelsen pga. manglende svar på spørgsmålet vedrørende kontakt med behandlingsstedet. Det gælder især for Grenen, Sølager og Sønderbro. I institutionernes samlede opgørelse for hele PAV-perioden har 78% af de unge efterfølgende haft kontakt med det aftalte behandlingssted. For Bakkegården, Egely, Koglen og Sønderbro gælder det, at stort set alle de unge, der fik en aftale, faktisk også er mødt op til denne første aftale (tabel 6). Der findes ikke data, der viser, om der herefter er kommet et egentligt behandlingsforløb ud af det første møde. Institution Antal unge med kontakt % af alle med aftale Bakkegården Egely Grenen Koglen Stevnsfortet Sølager 3 23 Sønderbro Tabel 6 Det er således tydeligt, at hvis man først er kommet så langt med den unge, at der er aftalt en kontakt, så bliver den også til noget. Stevnsfortet 11
12 afviger dog markant herfra. Dette kan skyldes, at netop Stevnsfortet anvender en ekstern forbehandler, der formodentlig ikke har samme muligheder for at følge op med sagsbehandlere og de efterfølgende behandlingstilbud, som man har i de øvrige institutioner. 5. SAMMENFATNING PAV-ordningen er de fleste steder anderledes nu, end da man individuelt i de enkelte institutioner udviklede modellen i begyndelsen af PAVprojektet. En undtagelse er dog Koglen, hvor man stadig i store træk arbejder ud fra den oprindelige model. De fleste steder har erfaret, at deres udgaver af PAV-modellen har været for sårbare i forhold til organisatoriske udfordringer, herunder stor udskiftning i personalegruppen. Mange steder angiver fortsat brobygningen som et af de største problemer vedrørende arbejdet med de unge. Herunder vanskeligheder i samarbejdet med sagsbehandlere, samt at en del af de unge er så psykisk belastede, at man har travlt med udredningen og ikke når til misbrugsdelen, før de skal videre. Hvad angår brobygningen skal det dog understreges, at det største problem ligger i at få den enkelte unge til at indgå en aftale om efterfølgende behandling. De indsamlede data viser, at når først de unge har indgået en aftale, så møder de faktisk også op til det aftalte møde. Alle institutioner beskriver, at PAV-projektet har givet et fagligt løft og ændret måden at forstå de unges misbrug på. Dette har medført nye måder at tale med de unge på, som giver mere plads til at tale om behov, eksempelvis behandling, og minde optagethed af, at de unge skal holde op med deres misbrug. Andelen af de anbragte unge, som bringes i kontakt med PAV-projektet er faldet fra 35% i den første opgørelse i 2012 til 24% i den seneste opgørelsesperiode, som er 1. juli 2014 til 15. september Der er ikke foretaget selvstændig opgørelse for den mellemliggende periode. Det ser ud til at et sted mellem hver tredje og hver fjerde anbragte unge er kommet i kontakt med PAV-projektet. Dette antal svarer ikke til den udbredte holdning, der findes i de sikrede institutioner, nemlig at hovedparten af de unge har én eller anden form for misbrugsproblematik. Det er ikke muligt ud fra tilgængelige data at sige med sikkerhed, om flere unge burde bringes ind i PAV-projektet. 12
13 Den samlede gennemførelsesprocent for alle institutionerne i PAVprojektet ligger omkring 70% både i opgørelsen i 2012 og i opgørelsen for hele PAV-perioden. Der er således forholdsvis mange unge der gennemfører, når de først er kommet ind i projektet. Der er imidlertid meget store udsving både opad og nedad, når man ser på de enkelte institutioner hen over PAV-projektperioden. Dette skyldes formodentlig projektets sårbarhed overfor organisatoriske udfordringer. Mest markant er Koglen, hvor stort set alle deltagere gennemfører, når de først er kommet ind i projektet. Og gennemført betyder på Koglen betydeligt flere samtalesessioner til den enkelte, end man ser i de øvrige institutioner. Antallet af unge, der efter et internt PAV-forløb siger ja tak til en ekstern aftale om behandling efter endt anbringelse er steget fra 27% i 2012 til 38%, når vi ser på den samlede PAV-projektperiode. Der er således ikke tvivl om, at PAV-folkenes fokus på brobygning har haft en mærkbar effekt. Igen skiller Koglen sig ud, idet over 70% af de unge, der gennemfører PAV, efterfølgende får en aftale med et eksternt behandlingssted. Blandt de unge, der har fået en aftale med et eksternt behandlingstilbud om behandling, kommer 78% faktisk i kontakt med dette behandlingssted efter endt anbringelse. Stevnsfortet ligger lidt lavere på dette punkt, og en antagelse kan være, at man her betjener sig af en ekstern forbehandler, som muligvis ikke har samme muligheder for at følge de enkelte aftaler til dørs, som man har i de øvrige institutioner. Samlet set fungerer PAV-projektet forholdsvis godt i forhold til at gennemføre de forbehandlingsforløb, der påbegyndes. Ligeledes bliver de fleste aftaler om efterfølgende behandling faktisk til noget, når de er indgået. Hvis man ønsker at gøre PAV-projektet mere effektivt, er det derfor mest anbefalelsesværdigt at gøre det ved at fokusere på at få en højere andel af de anbragte unge ind i PAV-projektet, og ved at fokusere på, at en højere andel af dem, der gennemfører den interne PAV-forbehandling, indvilliger i at få en aftale efterfølgende med et eksternt behandlingstilbud. I forhold til at få flere til at indvillige i efterfølgende behandling er der især to indsatsområder: 32% af de unge, der ikke får en aftale, hører til i kategorien overflytning eller uventet løsladelse. 33% af de unge, der ikke får en aftale, har selv afslået. Her skal man formodentlig især være opmærksom på efterkommere af flygtninge, samt dem, der selv er flygtninge eller indvandrere. Disse to grupper får langt sjældnere end de etnisk danske en aftale om efterfølgende misbrugsbehandling. 13
14 Som nævnt er der for en del af institutionerne tale om nogle temmelig store udsving i resultaterne over tid. Dette gælder i forhold til hvor mange unge man får ind i PAV, hvor mange der gennemfører PAV, hvor mange der får en aftale om efterfølgende behandling, og endelig om en sådan aftale bliver til noget. Disse udsving kan ikke henføres til nogle kendte forhold vedrørende målgruppen, og må derfor med stor sandsynlighed skyldes projektets sårbarhed i forhold til organisatoriske udfordringer i de enkelte institutioner på forskellige tidspunkter. 14
PAV - Projekt Andre Valg
2012 PAV - Projekt Andre Valg erfaringsopsamling En kvantitativ og kvalitativ erfaringsopsamling Iværksat af Socialstyrelsen Erfaringsopsamling: hmv Leif Vind 13-11-2012 Indhold 0. VEDRØRENDE DENNE VERSION
Læs merePROJEKTÅRET 2011 I TAL
PROJEKTÅRET I TAL DATAGRUNDLAG Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af data, som er genereret på baggrund af Projekt Over Murens journalsystem. I var i alt 335 indskrevet i projektet, mens datagrundlaget
Læs mereDen årlige statistik på de sikrede institutioner 2017
Den årlige statistik på de sikrede institutioner 2017 Indholdsfortegnelse Resume... 3 Antal anbringelser... 4 Anbringelser og opholdsdage fordelt på alder og køn... 6 Uledsagede flygtninge... 8 Anbringelsesgrundlag
Læs mereDer ses en stigning i antallet af afbrudte ophold herunder bortvisninger og rømninger i forhold til 2011, således var der i afbrudte ophold.
Forord Hvert år publicerer Danske Regioner statistik for de sikrede institutioner. Statistikken er baseret på optællinger fra institutionerne selv, som indberetter oplysninger om deres brugere til Danske
Læs mereAntallet af pladser på de sikrede institutioner har været stabilt gennem de sidste år. Antallet af normerede pladser er i alt på 126 i 2015.
Forord Danske Regioner publicerer hvert år en samlet statistik for de 8 sikrede institutioner for kriminelle børn og unge, der findes på landsplan. Statistikken er baseret på optællinger fra institutionerne
Læs mereBelægningsprocenten er faldet fra 81 procent i 2013 til 77 procent i 2014.
Forord Hvert år publicerer Danske Regioner statistik for de sikrede institutioner. Statistikken er baseret på optællinger fra institutionerne selv, som indberetter oplysninger om deres unge anbragte til
Læs mereDen årlige statistik på de sikrede institutioner
Den årlige statistik på de sikrede institutioner 2018 Indhold Resume... 3 Antal anbringelser... 4 Anbringelser og opholdsdage fordelt på alder og køn... 6 Uledsagede flygtninge... 8 Anbringelsesgrundlag...
Læs mereStatistik for de sikrede institutioner i 2009
Statistik for de sikrede institutioner i 2009 Forord Hvert år publiceres statistikken for de sikrede institutioner for det foregående år. Det er institutionerne selv, der indberetter information om deres
Læs mereDen årlige statistik for de sikrede institutioner 2016
Den årlige statistik for de sikrede institutioner 2016 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Antal anbringelser... 3 Anbringelser og opholdsdage fordelt på alder og køn... 5 Uledsagede flygtninge... 7 Anbringelsesgrundlag
Læs mereStatistik for de sikrede institutioner i 2010
Statistik for de sikrede er i 2010 Statistik for de sikrede er i 2010 Forord Hvert år publiceres statistikken for de sikrede er for det foregående år. Det er erne selv, der indberetter information om deres
Læs merePROJEKTÅRET 2012 I TAL
PROJEKTÅRET I TAL Materialet består af to dele: Basistal rummer tal til overblik over deltagersammensætningen, og fordelinger over nøglevariable såsom etnicitet, hovedstof og hvilke erfaringer med behandlingssystemet
Læs mereSammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte
Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2012
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder og hovedstof så ud for de deltagere, der blev udskrevet
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mere- = Oplysningen er ikke opgjort/ikke fundet sted
Forord Hvert år publiceres statistikken for de sikrede er for det foregående år. Det er erne selv, der indberetter information om deres brugere, og derved genereres informationerne om antallet af personer,
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2012
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder og hovedstof så ud for de deltagere, der blev udskrevet
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mere- = Oplysningen er ikke opgjort/ikke fundet sted
Forord Hvert år publiceres statistikken for de sikrede er for det foregående år. Det er erne selv, der indberetter information om deres brugere, og derved genereres informationerne om antallet af personer,
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4
Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Kapitel 2: Gennemførte forløb på Pensionatet:...4 Kapitel 2.2: Afbrudte forløb på Pensionatet:...5 Kapitel 2.3: Formålet med indskrivningen
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereGodkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.
1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...
Læs mereovedstaden Multi Systemisk Terapi
Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 441 Offentligt ovedstaden Multi Systemisk Terapi Hvad er MST? MST multisystemisk terapi er et behandlingsprogram til familier med unge mellem 12-17 år, der har alvorlige
Læs mereT r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010
T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet
Læs mereOdense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave
Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense
Læs mereProjekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014
Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet
Læs mereTemadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen
Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereLands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2016 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende
Læs mereAnalyse af borgere i misbrugsbehandling
Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten
Læs mereDet Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner Landsrapport 2014
Det Sociale Indikatorprogram for sikrede institutioner Landsrapport 2014 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Det Sociale Indikatorprogram
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereRegion Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites
Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed
Læs mereOpfølgning på psykiatriske screeninger foretaget på de sikrede institutioner Grenen og Koglen - en evalueringsrapport
Opfølgning på psykiatriske screeninger foretaget på de sikrede institutioner Grenen og Koglen - en evalueringsrapport CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social-
Læs mereHASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER
Et liv uden styrende rusmidler HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER Behandlingstilbud til unge op til 30 år Novavi Stofrådgivningen Mål og målgruppe Behandlingstilbud til unge op til 30 år Novavi Stofrådgivningen
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet
Læs mereIntern undersøgelse af omfanget
Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereProjektbeskrivelse for Unge og misbrug
Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse
Læs mereStofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.
Læs mereHvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013
Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2018
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser
Læs mereEn introduktion til kompetencecentrene
Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste
Læs mereMidtvejsevaluering af Fra kroniker til kriger
Midtvejsevaluering af Fra kroniker til kriger Puljeprojekt i perioden 20-12-2017 til 28-02-2020, referencenummer 4-1214-388/33 Udarbejdet november 2018 I 2017 fik Rebild Kommune tilsagn om tilskud til
Læs mereJobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer
Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereHASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR
HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN
Læs mereDomfældte udviklingshæmmede i tal
Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereKvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug
Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 14. november 2017 Side 1 af 7 1. Kvalitetsstandardens formål og indhold Kvalitetsstandarden omfatter indsatsen
Læs mereNetværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge
Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden
Læs mereNotat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen
Socialudvalget Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Dato 26. januar 2011 Notat Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Sagsid 2010-24354 E-mail suold@esbjergkommune.dk Center for Misbrug
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs mereUdviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling
Udviklingen i den sociale stofmisbrugsbehandling Formålet med den sociale stofmisbrugsbehandling er, at borgeren enten opnår stoffrihed, en reduktion eller en stabilisering af stofmisbruget med henblik
Læs mereForsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereTillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE
Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereU-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015
U-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015 Gitte Bossi-Andresen, Socialstyrelsen John Jensen, Horsens Kommune 1. Introduktion til Satspuljeprojektet 2. Hvorfor
Læs mereTilbudsviften skal kunne understøtte denne bevægelse, og derfor har der været foretaget en analyse af denne:
Vejen frem /SOCIALE AKTIVITETER Baggrund: Ballerup Ungdomspension har fået til opgave at se nærmere på, hvilke muligheder kommunen har for at optimere tilbuddet til unge, som efter endt anbringelse i en
Læs mereSYMPOSIUM: NÅR UNGE ER DOBBELT BELASTEDE OG HAR BRUG FOR HJÆLP. 7. Juni 2019
SYMPOSIUM: NÅR UNGE ER DOBBELT BELASTEDE OG HAR BRUG FOR HJÆLP 7. Juni 2019 Program 1. Alliancen og hvem er de unge v/susanne Pihl Hansen og Peter Jensen 2. De unges erfaringer med psykiatri, rusmidler
Læs mereHøje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)
NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereLands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger.
BILAG 4: UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. SOCIALE TILBUD Målgrupperne
Læs mereKoordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-
Læs mereIndsatsen på de sikrede institutioner i et driftsherreperspektiv
Indsatsen på de sikrede institutioner i et driftsherreperspektiv Oplæg v. Ole Bjerre Jakobsen Sektorchef i Specialsektoren Region Nordjylland samt formand for temagruppen om sikrede institutioner Dagsorden
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...
Læs mereNotat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:
- 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet
Læs mere1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.
1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...
Læs mereLands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel
Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Samlet kapacitet og belægning
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereKlientundersøgelsen 2011
Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...
Læs mereOmfanget af misbrug blandt herbergsbrugere med anden etnisk baggrund end dansk
Dato: 23-03-2007 Sagsnr.: 1101-308419 Dok.nr.: 2007-91352 Omfanget af misbrug blandt herbergsbrugere med anden etnisk baggrund end dansk Det tidligere Familie- og Arbejdsudvalg besluttede d. 16. marts
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser
Læs mereTak for din henvendelse af 18. september 2017, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Socialforvaltningen Adm. direktør Ninna Thomsen, MB 28.09.17 Sagsnr. 2017-0318352 Dokumentnr. 2017-0318352-5 Kære Ninna Thomsen Tak for din henvendelse af 18. september 2017, hvor du stiller følgende spørgsmål
Læs mereSammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år
Læs mereRusmiddelcenter Middelfart
Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil
Læs mereMålgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.
Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt
Læs mereOplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat
Læs mereEn sammenhængende indsats kræver koordinering
EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereGodkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.
1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...
Læs mereNummer Beskrivelse SER/OVF SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget i alt SER -1,2-1,2-1,2-1,2
Socialudvalget Effektiviseringsforslag, Socialudvalget Nummer Beskrivelse SER/OVF 2016 2017 2018 2019 SU01 Omlægning af ydelser i SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget
Læs mereInformationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014
Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Læs mereResultatdokumentation for Holmstrupgård 2014
Resultatdokumentation for Holmstrupgård 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Holmstrupgård Psykiatri
Læs mereDEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE
DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereHandleplan for implementering af indsatser overfor misbrug i Psykiatrien i Region Nordjylland 2014
Handleplan for implementering af indsatser overfor misbrug i Psykiatrien i Region Nordjylland 2014 Region Nordjylland ønsker at styrke den behandlingsmæssige indsats for psykiatriske patienter med samtidigt
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. - en introduktion
Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen
Læs mereStyrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug
STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke
Læs mere