Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: 1.254,39 GJ fjernvarme Energimærket angiver varmeforbrug under standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild. Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som det fremgår af el- og varme-regninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på B C D E F G G Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid Banevænget 5: 1 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 2 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr kr. 3,9 år 3 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 4 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme kr kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år

2 SIDE 2 AF 42 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid Banevænget 7: 7 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 8 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr kr. 3,9 år 9 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 10 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme kr kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Banevænget 9: 13 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 14 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr kr. 3,9 år 15 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 16 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme kr kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Banevænget 11: 19 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 20 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr kr. 3,9 år 21 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 22 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme kr kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Banevænget 13: 25 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år

3 SIDE 3 AF 42 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 26 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 27 Udskiftning af toilet 19,20 m³ koldt 800 kr kr. 3,9 år 700 kr kr. 5,2 år 28 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 29 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme kr kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Banevænget 15: 32 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 33 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr kr. 3,9 år 34 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 35 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme kr kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Skolegade 1: 39 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 40 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr kr. 3,9 år 41 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 42 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme kr kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Skolegade 3: 45 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 46 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr kr. 3,9 år

4 SIDE 4 AF 42 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 47 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 48 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme kr kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Skolegade 5: 51 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 52 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr kr. 3,9 år 53 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 54 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme kr kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Skolegade 7: 57 Der monteres termostatventiler på de resterende 2 radiatorer. 7,52 GJ fjernvarme kr kr. 1,1 år 58 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 59 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr kr. 3,9 år 60 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 61 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme kr kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Skolegade 9: 64 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 65 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr kr. 3,9 år 66 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 64,53 GJ fjernvarme kr kr. 28,7 år

5 SIDE 5 AF 42 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 67 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Skolegade 11: 70 Montering af sparebruser 19,20 m³ koldt 71 Udskiftning af blandingsbatteri 21,90 m³ koldt 700 kr. 500 kr. 0,7 år 800 kr kr. 3,9 år 72 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 73 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 64,53 GJ fjernvarme kr kr. 28,7 år 0,54 GJ fjernvarme 64 kr. 700 kr. 9,5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

6 SIDE 6 AF 42 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst, men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidig med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Banevænget 5: 5 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 6 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr.

7 SIDE 7 AF 42 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Banevænget 7: 11 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 12 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Banevænget 9: 17 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 18 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Banevænget 11: 23 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 24 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Banevænget 13: 30 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 31 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Banevænget 15: 36 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 37 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. 38 Isolering af varmefordelingsrør 0 kr. Skolegade 1: 43 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 44 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Skolegade 3: 49 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 50 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Skolegade 5: 55 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr.

8 SIDE 8 AF 42 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 56 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Skolegade 7: 62 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 63 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Skolegade 9: 68 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 69 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Skolegade 11: 74 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,38 GJ fjernvarme 500 kr. 75 Udførelse af nyt terrændæk 7,34 GJ fjernvarme 900 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Fyns Almennyttige Boligselskab Vestre Stationsvej Odense C Afd.: 0519 Banevænget nr. 5, 7, 9, 11 og 15. Skolegade 1, 3, 5, 7, 9 og 11 Otterup Energimærket omfatter 12 fritliggende enfamiliehuse, hver med et boligareal på 85 m2. Der er ikke kælder eller udnyttet tagetage. Bygnignerne er opført i I 2001 blev der monteret nye vinduer med energiglas og lofterne blev isoleret i forbindelse med en renovering af tagene. Alle bygninger er nøjagtig ens, bortset fra nogle små ting, som f. eks. et toilet med enkelt skyl og et hus der mangler to termostatventiler. Besigtigelsen er foretaget i alle huse i overværelse af ejendomsmesteren, dog var det ikke muligt, at få adgang til Skolegade nr. 1. Energiforbruget for den samlede bebyggelse (12 huse) er beregnet til 341,9 kwh/m2 f, hvilket svarer til energimærke G. Hvis alle forslag til energibesparende foranstaltninger genenmføres vil energiforbruget falde til 94,9 kwh/m2 og energimærket ændres til B.

9 SIDE 9 AF 42 Fjernvarmeforbruget er beregnet til 1.254,4 GJ svarende til en årlig udgift på ,- kr. Hvis alle forslag til energibesparende foranstaltninger gennemføres vil fjernvarme forbruget falde til 347,7 GJ svarende til en årlig udgift på ,- kr. I det enkelte hus vil det gennemsnitlige fjernvarmeforbrug være 104,5 GJ svarende til en variabel udgift på ,- kr./år før der isoleres. Hvis alle de foreslåede foranstaltninger gennemføres vil fjernvarmeforbruget falde til 28,97 GJ og den variable udgift vil falde til kr./år. Varmefordelingsrør er på en strækning ført uisolerede på væg ved gulv og under loft i alle huse. Tilbagebetalingstiden vil være alt for lang ved isolering, da al varmetab fra rørene kommer de enkelte rum til gode. Der er ikke foreslået forbedring af linietabet ved ydervæg/fundament, da der i prisen for udvendig isolering er medregnet at isoleringen føres ned over fundamentet til 0,5 m under terræn. Der er efter aftale med Fyns Alemnnyttige Boligselskab ikke foretaget destruktive undersøgelser af konstruktioner. Oplysninger om isolering af konstruktioner er dels ved besigtigelse på stedet og er dels hentet ved eftersyn af de udleverede tegninger. Elforbruget er ikke medregnet i energimærket. Det anbefales, at der ved udskiftning af hårde hvidevarer anskaffes apperater med lavt energiforbrug mærker A++, A+ eller A.

10 SIDE 10 AF 42 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Banevænget 5: Forslag 5: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Banevænget 7: Forslag 11: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Banevænget 9: Forslag 17: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Banevænget 11: Forslag 23: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Banevænget 13: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld.

11 SIDE 11 AF 42 Forslag 30: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Banevænget 15: Forslag 36: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Skolegade 1: Forslag 43: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Skolegade 3: Forslag 49: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Skolegade 5: Forslag 55: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Skolegade 7:

12 SIDE 12 AF 42 Forslag 62: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Skolegade 9: Forslag 68: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Skolegade 11: Forslag 74: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Banevænget 5: Forslag 3: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde:

13 SIDE 13 AF 42 BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Banevænget 7: Forslag 9: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Banevænget 9: Forslag 15: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og

14 SIDE 14 AF 42 det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Banevænget 11: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Forslag 21: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Banevænget 13: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Forslag 28: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med

15 SIDE 15 AF 42 kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Banevænget 15: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Forslag 34: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Skolegade 1: Forslag 41: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige

16 SIDE 16 AF 42 efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Skolegade 3: Forslag 47: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Skolegade 5: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23)

17 SIDE 17 AF 42 Forslag 53: Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Skolegade 7: Forslag 60: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Skolegade 9:

18 SIDE 18 AF 42 Forslag 66: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde Skolegade 11: Forslag 72: Ydervægge består af 24 cm massiv teglvæg opført af 23 cm teglstensblokke (hulblokke T23) Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig

19 SIDE 19 AF 42 efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslag et er baseret på den udvendige løsning (kilde

20 SIDE 20 AF 42 Vinduer, døre og ovenlys Banevænget 5: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Banevænget 7: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Banevænget 9: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Banevænget 11: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Banevænget 13: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Banevænget 15: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Skolegade 1: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Skolegade 3: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Skolegade 5:

21 SIDE 21 AF 42 Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Skolegade 7: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Skolegade 9: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Skolegade 11: Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags energirude. Indgangsdøre er med 1 rude og isoleret fylding. Dør er monteret med 2 lags energirude. Dobbelt terrassedør er hver med 2 rude og monteret med 2 lags energirude. Gulve og terrændæk Banevænget 5: Forslag 6: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet forudsættes at være isoleret som krav i bygningsreglement Der er iflg. tegning ingen isolering mod fundament eller fundament/gulv. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Banevænget 7: Forslag 12: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet forudsættes at være isoleret som krav i bygningsreglement Der er iflg. tegning ingen isolering mod fundament eller fundament/gulv. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på

22 SIDE 22 AF 42 rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Banevænget 9: Forslag 18: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet forudsættes at være isoleret som krav i bygningsreglement Der er iflg. tegning ingen isolering mod fundament eller fundament/gulv. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Banevænget 11: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet forudsættes at være isoleret som krav i bygningsreglement Der er iflg. tegning ingen isolering mod fundament eller fundament/gulv. Forslag 24: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Banevænget 13: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet forudsættes at være isoleret som krav i bygningsreglement I nr. 13 er der gulvvarme i badeværelset, med det vides ikke om gulvet er isoleret til dette brug. Der er iflg. tegning ingen isolering mod fundament eller fundament/gulv. Forslag 31: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på

23 SIDE 23 AF 42 Banevænget 15: rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet forudsættes at være isoleret som krav i bygningsreglement Der er iflg. tegning ingen isolering mod fundament eller fundament/gulv. Forslag 37: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Skolegade 1: Forslag 44: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet forudsættes at være isoleret som krav i bygningsreglement Der er iflg. tegning ingen isolering mod fundament eller fundament/gulv. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Skolegade 3: Forslag 50: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet forudsættes at være isoleret som krav i bygningsreglement Der er iflg. tegning ingen isolering mod fundament eller fundament/gulv. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet.

24 SIDE 24 AF 42 Skolegade 5: Forslag 56: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet forudsættes at være isoleret som krav i bygningsreglement I denne bygning er der gulvvarme i bad, men gulvkonstruktionen er ukendt. Der er iflg. tegning ingen isolering mod fundament eller fundament/gulv. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Skolegade 7: Forslag 63: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet forudsættes at være isoleret som krav i bygningsreglement I denne bygning er der gulvvarme i bad, men gulvkonstruktionen er ukendt. Der er iflg. tegning ingen isolering mod fundament eller fundament/gulv. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Skolegade 9: Forslag 69: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet forudsættes at være isoleret som krav i bygningsreglement I denne bygning er der gulvvarme i bad, men gulvkonstruktionen er ukendt. Der er iflg. tegning ingen isolering mod fundament eller fundament/gulv. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet.

25 SIDE 25 AF 42 Skolegade 11: Forslag 75: Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet forudsættes at være isoleret som krav i bygningsreglement I denne bygning er der gulvvarme i bad, men gulvkonstruktionen er ukendt. Der er iflg. tegning ingen isolering mod fundament eller fundament/gulv. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet.

26 SIDE 26 AF 42 Ventilation Ventilation Banevænget 5: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med udluftnigaventiler og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forholdsvis tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er helt intakte. Banevænget 7: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med udluftni9ngsventiler og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forholdsvis tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er helt intakte. Banevænget 9: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med udluftnigsventiler og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forholdsvis tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er helt intakte. Banevænget 11: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med udluftnigsventiler og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forholdsvis tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er helt intakte. Banevænget 13: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med udluftnigsventiler og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forholdsvis tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er helt intakte. Banevænget 15: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med udluftnigsventiler og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forholdsvis tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er helt intakte. Skolegade 1: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med udluftnigsventiler og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forholdsvis tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er helt intakte.

27 SIDE 27 AF 42 Skolegade 3: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med udluftnigsventiler og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forholdsvis tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er helt intakte. Skolegade 5: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med udluftnigsventiler og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forholdsvis tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er helt intakte. Skolegade 7: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med udluftnigsventiler og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forholdsvis tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er helt intakte. Skolegade 9: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med udluftnigsventiler og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forholdsvis tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er helt intakte. Skolegade 11: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med udluftnigsventiler og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er forholdsvis tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er helt intakte.

28 SIDE 28 AF 42 Varme Varmeanlæg Banevænget 5: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Banevænget 7: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Banevænget 9: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Banevænget 11: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Banevænget 13: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Banevænget 15: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Skolegade 1: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Skolegade 3: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Skolegade 5: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Skolegade 7: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Skolegade 9:

29 SIDE 29 AF 42 Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet. Skolegade 11: Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført som direkte fjernvarmeanlæg, med fjernvarmevand i fordelingsnettet.

30 SIDE 30 AF 42 Varmt vand Banevænget 5: Forslag 4: Varmt produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Banevænget 7: Forslag 10: Varmt produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Banevænget 9: Forslag 16: Varmt produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Banevænget 11: Varmt produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Forslag 22: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Banevænget 13: Varmt produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Forslag 29: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Banevænget 15:

31 SIDE 31 AF 42 Forslag 35: Varmt produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Skolegade 1: Forslag 42: Varmt produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Skolegade 3: Forslag 48: Varmt produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Skolegade 5: Forslag 54: Varmt produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Skolegade 7: Forslag 61: Varmt produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Skolegade 9: Varmt produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering.

32 SIDE 32 AF 42 Forslag 67: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Skolegade 11: Forslag 73: Varmt produceres i 110 l præisoleret vandvarmer, fabrikat Metro type Cabinet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.

33 SIDE 33 AF 42 Fordelingssystem Banevænget 5: Varmefordelingsrør er delvis udført som 3/8" stålrør. Rørene er uisoleret, men ført i opvarmede rum. Øvrige rør er ført skjult under gulve. Banevænget 7: Varmefordelingsrør er delvis udført som 3/8" stålrør. Rørene er uisoleret, men ført i opvarmede rum. Øvrige rør er ført skjult under gulve. Banevænget 9: Varmefordelingsrør er delvis udført som 3/8" stålrør. Rørene er uisoleret, men ført i opvarmede rum. Øvrige rør er ført skjult under gulve. Banevænget 11: Varmefordelingsrør er delvis udført som 3/8" stålrør. Rørene er uisoleret, men ført i opvarmede rum. Øvrige rør er ført skjult under gulve. Banevænget 13: Varmefordelingsrør er delvis udført som 3/8" stålrør. Rørene er uisoleret, men ført i opvarmede rum. Øvrige rør er ført skjult under gulve. Banevænget 15: Varmefordelingsrør er delvis udført som 3/8" stålrør. Rørene er uisoleret, men ført i opvarmede rum. Øvrige rør er ført skjult under gulve. Forslag 38: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Skolegade 1: Varmefordelingsrør er delvis udført som 3/8" stålrør. Rørene er uisoleret, men ført i opvarmede rum. Øvrige rør er ført skjult under gulve. Skolegade 3: Varmefordelingsrør er delvis udført som 3/8" stålrør. Rørene er uisoleret, men ført i opvarmede rum. Øvrige rør er ført skjult under gulve. Skolegade 5: Varmefordelingsrør er delvis udført som 3/8" stålrør. Rørene er uisoleret, men ført i opvarmede rum. Øvrige rør er ført skjult under gulve. Skolegade 7: Varmefordelingsrør er delvis udført som 3/8" stålrør. Rørene er uisoleret, men ført i opvarmede rum. Øvrige rør er ført skjult under gulve.

34 SIDE 34 AF 42 Skolegade 9: Varmefordelingsrør er delvis udført som 3/8" stålrør. Rørene er uisoleret, men ført i opvarmede rum. Øvrige rør er ført skjult under gulve. Skolegade 11: Varmefordelingsrør er delvis udført som 3/8" stålrør. Rørene er uisoleret, men ført i opvarmede rum. Øvrige rør er ført skjult under gulve.

35 SIDE 35 AF 42 Automatik Banevænget 5: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Banevænget 7: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Banevænget 9: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Banevænget 11: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Banevænget 13: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Banevænget 15: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Skolegade 1: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Skolegade 3: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Skolegade 5: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Skolegade 7: Forslag 57: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udskiftning af to radiatorventiler til radiatortermostater. Skolegade 9:

36 SIDE 36 AF 42 Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Skolegade 11: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur.

37 SIDE 37 AF 42 Vand Toiletter Banevænget 5: Der er monteret toilet med dobbeltskyl Banevænget 7: Der er monteret toilet med dobbeltskyl Banevænget 9: Der er monteret toilet med dobbeltskyl Banevænget 11: Der er monteret toilet med dobbeltskyl Banevænget 13: Forslag 27: Der er monteret toilet med enkelt skyl Udskiftning af toilet til nyt toilet med dobbeltskyl Banevænget 15: Der er monteret toilet med dobbeltskyl Skolegade 1: Der er monteret toilet med dobbeltskyl Skolegade 3: Der er monteret toilet med dobbeltskyl Skolegade 5: Der er monteret toilet med dobbeltskyl Skolegade 7: Der er monteret toilet med dobbeltskyl Skolegade 9: Der er monteret toilet med dobbeltskyl Skolegade 11: Der er monteret toilet med dobbeltskyl

38 SIDE 38 AF 42 Armaturer Banevænget 5: Forslag 1: Forslag 2: Der er ikke sparefunktion på blandingsbatteri ved håndvask I bruser er der termostatisk blandingsbatteri, men ikke sparebruser Der monteres sparebruser på den eksisterende slange og blandingsbatteri Udskiftning af blandingsbatteri til nyt med sparefunktion Banevænget 7: Forslag 7: Forslag 8: Der er ikke sparefunktion på blandingsbatteri ved håndvask I bruser er der termostatisk blandingsbatteri, men ikke sparebruser Der monteres sparebruser på den eksisterende slange og blandingsbatteri Udskiftning af blandingsbatteri til nyt med sparefunktion Banevænget 9: Forslag 13: Forslag 14: Der er ikke sparefunktion på blandingsbatteri ved håndvask I bruser er der termostatisk blandingsbatteri, men ikke sparebruser Der monteres sparebruser på den eksisterende slange og blandingsbatteri Udskiftning af blandingsbatteri til nyt med sparefunktion Banevænget 11: Der er ikke sparefunktion på blandingsbatteri ved håndvask I bruser er der termostatisk blandingsbatteri, men ikke sparebruser Forslag 19: Forslag 20: Der monteres sparebruser på den eksisterende slange og blandingsbatteri Udskiftning af blandingsbatteri til nyt med sparefunktion Banevænget 13: Der er ikke sparefunktion på blandingsbatteri ved håndvask I bruser er der termostatisk blandingsbatteri, men ikke sparebruser Forslag 25: Forslag 26: Der monteres sparebruser på den eksisterende slange og blandingsbatteri Udskiftning af blandingsbatteri til nyt med sparefunktion Banevænget 15:

39 SIDE 39 AF 42 Forslag 32: Forslag 33: Der er ikke sparefunktion på blandingsbatteri ved håndvask I bruser er der termostatisk blandingsbatteri, men ikke sparebruser Der monteres sparebruser på den eksisterende slange og blandingsbatteri Udskiftning af blandingsbatteri til nyt med sparefunktion Skolegade 1: Forslag 39: Forslag 40: Der er ikke sparefunktion på blandingsbatteri ved håndvask I bruser er der termostatisk blandingsbatteri, men ikke sparebruser Der monteres sparebruser på den eksisterende slange og blandingsbatteri Udskiftning af blandingsbatteri til nyt med sparefunktion Skolegade 3: Forslag 45: Forslag 46: Der er ikke sparefunktion på blandingsbatteri ved håndvask I bruser er der termostatisk blandingsbatteri, men ikke sparebruser Der monteres sparebruser på den eksisterende slange og blandingsbatteri Udskiftning af blandingsbatteri til nyt med sparefunktion Skolegade 5: Forslag 51: Forslag 52: Der er ikke sparefunktion på blandingsbatteri ved håndvask I bruser er der termostatisk blandingsbatteri, men ikke sparebruser Der monteres sparebruser på den eksisterende slange og blandingsbatteri Udskiftning af blandingsbatteri til nyt med sparefunktion Skolegade 7: Forslag 58: Forslag 59: Der er ikke sparefunktion på blandingsbatteri ved håndvask I bruser er der termostatisk blandingsbatteri, men ikke sparebruser Der monteres sparebruser på den eksisterende slange og blandingsbatteri Udskiftning af blandingsbatteri til nyt med sparefunktion Skolegade 9: Der er ikke sparefunktion på blandingsbatteri ved håndvask I bruser er der termostatisk blandingsbatteri, men ikke sparebruser

40 SIDE 40 AF 42 Forslag 64: Forslag 65: Der monteres sparebruser på den eksisterende slange og blandingsbatteri Udskiftning af blandingsbatteri til nyt med sparefunktion Skolegade 11: Forslag 70: Forslag 71: Der er ikke sparefunktion på blandingsbatteri ved håndvask I bruser er der termostatisk blandingsbatteri, men ikke sparebruser Der monteres sparebruser på den eksisterende slange og blandingsbatteri Udskiftning af blandingsbatteri til nyt med sparefunktion Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgifter: Forbrug: Aflæst periode: Kommentar:

41 SIDE 41 AF 42 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1961 År for væsentlig renovering: 2001 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 1020 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1020 m² Anvendelse ifølge BBR: Parcelhus Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt : 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 119,82 kr. pr. GJ 2,00 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år

42 SIDE 42 AF 42 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Firma: Grontmij Carlbro (Odense) Adresse: Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Telefon: [email protected] Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.