ETU 2014 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2015

Transkript

1 ETU 2014 Elevtrivselsundersøgelse Januar 2015 Benchmarkingrapport for EUD Ekskl. SOSU Rapporten er baseret på 258 svar

2 Indhold Indhold Del I Datagrundlag Del II Resultater for Elevtrivsel på institutionsniveau og uddannelsesniveau Del III Anbefalinger til det videre arbejde Del IV Resultatopsplitninger ud fra køn og alder Appendiks - 25 Forord Viden og uddannelse er en forudsætning for, at vores samfund kan blive ved med at være konkurrencedygtigt. Og set i et bredere perspektiv er det en forudsætning for landets udvikling. En forudsætning for at der skabes reel læring er, at elever, kursister og studerende er tilstrækkeligt motiverede og har rammerne for at modtage læring. En væsentlig med- og modspiller for denne forudsætning er skolen, dens rammer, dens undervisere og principper for skoleledelse. Og derfor er det vigtigt at kende sundhedstilstanden og have et redskab, der kan give retning i kvalitetsarbejdet. Det har I med denne rapport. Men husk det gamle ordsprog om, at grisen ikke bliver federe, hvis man vejer den. Måling skal følges op af handlingsplaner og handlinger, der vedligeholder eller forbedrer det bestående. God fornøjelse! Med venlig hilsen Elevtrivselsholdet, Ennova Rapporten er udarbejdet af: Ennova A/S Ennova A/S. Alle rettigheder til metoder, tal og grafisk formidling forbeholdes. [2]

3 Datagrundlag Antal svar Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 258 Dalum Landbrugsskole 194 Business College Syd 211 Bygholm Landbrugsskole 133 SKT, Aarhus Universitet 142 Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet 143 Roskilde Tekniske Skole 1618 Svendborg Erhvervsskole 505 EUC Syd 715 UCR - Slagteriskolen 729 HANSENBERG 1994 AARHUS TECH 3119 Herningsholm Erhvervsskole 897 CELF - Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster 1164 Kold college 1158 Skive Tekniske Skole 326 Københavns Tekniske Skole 1710 Mercantec 2422 Campus Bornholm (Erhvervsskole) 200 Syddansk Erhvervsskole 2303 TEC 15 Tradium 1023 Uddannelsescenter Holstebro 607 Selandia - CEU 1927 EUC Sjælland 9 EUC Nordvest 8 Gråsten Landbrugsskole 173 Nordjyllands Landbrugsskole 164 [3]

4 Vurdering Sammenfatning af undersøgelsens resultater Hvor høj er den overordnede elevtrivsel? I figuren ser I hovedresultatet af elevtrivselsundersøgelse 2014 for Erhvervsskoler. Her kan I se landsresultatet. Elevtrivsel er et gennemsnit af følgende spørgsmål: "Hvordan vurderer du skolen som helhed?" "I hvilken grad anbefaler du uddannelsen til andre?" [0] Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 20 0 Elevtrivsel Hvordan kan der skabes større elevtrivsel på landsplan. Analysen af elevernes svar på landsplan viser, at nogle områder er vigtigere at forbedre end andre, for at trivslen bliver så høj som mulig. PRIORITER prioriteringsområder Følgende indsatsområder bør prioriteres. De vurderes lavt samtidig med, at de har stor betydning for trivslen: [Ingen punkter] VEDLIGEHOLD jeres styrker Følgende indsatsområder bør vedligeholdes. De vurderes højt samtidig med, at de har stor betydning for trivslen. Gør mere af det, I er gode til: Undervisere Undervisning Egen motivation Rapportens opbygning Rapporten behandler først de overordnede resultater for elevtrivsel, derefter uddybes de enkelte emner (7 indsatsområder). Rapporten viser elevernes vurderinger af de enkelte emner og spørgsmål vha. indeks, som går fra Betydningen af de 7 indsatsområder angives vha. et såkaldt prioriteringskort. I kan læse mere om dette i læsevejledningen bagerst i rapporten. [4]

5 Del II Resultater for Elevtrivsel på institutionsniveau og uddannelsesniveau [5]

6 Elevtrivsel på institutionsniveau: Hvordan klarer vi os på landsplan? Elevtrivsel på institutionsniveau I figuren ser I resultaterne for Elevtrivsel for alle Erhvervsskoler, der har deltaget i undersøgelsen. Erhvervsskolerne er oplistet efter deres resultat på Elevtrivsel med højeste resultat øverst. De 20% laveste resultater er anonymiseret for at undgå at hænge institutioner med relativt lave resultater ud. Endelig vises landsresultatet Elevtrivsel er et gennemsnit af følgende spørgsmål: "Hvordan vurderer du skolen som helhed?" "I hvilken grad anbefaler du uddannelsen til andre?" Elevtrivsel på institutionsniveau 1. Gråsten Landbrugsskole Bygholm Landbrugsskole 3. Nordjyllands Landbrugsskole 4. Dalum Landbrugsskole Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet 6. SKT, Aarhus Universitet 7. Campus Bornholm (Erhvervsskole) 8. Selandia - CEU 9. EUC Nordvest 10. Uddannelsescenter Holstebro 11. HANSENBERG 12. Herningsholm Erhvervsskole 13. Mercantec 14. Kold college 15. UCR - Slagteriskolen 16. Skive Tekniske Skole 17. Roskilde Tekniske Skole 18. Tradium Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 19. Svendborg Erhvervsskole 20. EUC Sjælland 21. Business College Syd 22. Anonymiseret 23. Anonymiseret 24. Anonymiseret 25. Anonymiseret 26. Anonymiseret 27. Anonymiseret Vurdering [6]

7 Elevtrivsel på uddannelsesniveau: Merkantil - EUD - Hvordan klarer vi os på landsplan? Elevtrivsel på Merkantil - EUD 1. Selandia - CEU Elevtrivsel på Merkantil - EUD 72 I figuren ser I resultaterne for Elevtrivsel for alle Erhvervsskoler med Merkantil - EUD, der har deltaget i undersøgelsen. Erhvervsskolerne er oplistet efter deres resultat på Elevtrivsel med højeste resultat øverst. 2. Campus Bornholm (Erhvervsskole) 3. Mercantec 4. Uddannelsescenter Holstebro 5. EUC Nordvest Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 6. Business College Syd 7. Tradium 8. CELF - Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster 9. Anonymiseret 10. Anonymiseret De 20% laveste resultater er anonymiseret for at undgå at hænge institutioner med relativt lave resultater ud Vurdering Endelig vises landsresultatet Elevtrivsel er et gennemsnit af følgende spørgsmål: "Hvordan vurderer du skolen som helhed?" "I hvilken grad anbefaler du uddannelsen til andre?" [7]

8 Elevtrivsel på uddannelsesniveau: Teknisk - EUD - Hvordan klarer vi os på landsplan? Elevtrivsel på Teknisk - EUD I figuren ser I resultaterne for Elevtrivsel for alle Erhvervsskoler med Teknisk - EUD, der har deltaget i undersøgelsen. Erhvervsskolerne er oplistet efter deres resultat på Elevtrivsel med højeste resultat øverst. De 20% laveste resultater er anonymiseret for at undgå at hænge institutioner med relativt lave resultater ud. Endelig vises landsresultatet 1. Herningsholm Erhvervsskole 2. EUC Nordvest 3. Uddannelsescenter Holstebro 4. Campus Bornholm (Erhvervsskole) 5. Selandia - CEU 6. Tradium 7. Kold college 8. Mercantec 9. UCR - Slagteriskolen 10. Skive Tekniske Skole 11. HANSENBERG 12. Svendborg Erhvervsskole 13. EUC Sjælland Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 14. CELF - Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster 15. EUC Syd 16. AARHUS TECH 17. Anonymiseret 18. Anonymiseret 19. Anonymiseret 20. Anonymiseret Elevtrivsel på Teknisk - EUD Vurdering Elevtrivsel er et gennemsnit af følgende spørgsmål: "Hvordan vurderer du skolen som helhed?" "I hvilken grad anbefaler du uddannelsen til andre?" [8]

9 Elevtrivsel på uddannelsesniveau: Landbrug - EUD - Hvordan klarer vi os på landsplan? Elevtrivsel på Landbrug - EUD 1. Gråsten Landbrugsskole Elevtrivsel på Landbrug - EUD 88 I figuren ser I resultaterne for Elevtrivsel for alle Erhvervsskoler med Landbrug - EUD, der har deltaget i undersøgelsen. Erhvervsskolerne er oplistet efter deres resultat på Elevtrivsel med højeste resultat øverst. 2. Bygholm Landbrugsskole 3. Nordjyllands Landbrugsskole 4. Dalum Landbrugsskole Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 5. Roskilde Tekniske Skole 6. HANSENBERG 7. Selandia - CEU 8. Kold college 9. Anonymiseret 10. Anonymiseret De 20% laveste resultater er anonymiseret for at undgå at hænge institutioner med relativt lave resultater ud Vurdering Endelig vises landsresultatet Elevtrivsel er et gennemsnit af følgende spørgsmål: "Hvordan vurderer du skolen som helhed?" "I hvilken grad anbefaler du uddannelsen til andre?" [9]

10 Lav Elevtrivsel Høj Trivsel og Risiko for frafald Segmentering Figuren viser, hvordan eleverne kan inddeles i typer ud fra samspillet mellem deres trivsel og overvejelser om at droppe ud. I kan læse mere om de fire typers karakteristika under figuren. 4% [0] 65% [0] 14% [+1] 18% [0] Ja Har du inden for de seneste 3 måneder seriøst overvejet at stoppe på uddannelsen? Nej Elevtyper inden for Erhvervsskoler Tallet i [ ] viser udviklingen siden sidste måling. Er den mindre end +/- 1 %- point angives det som [0]. AMBASSADØR Ambassadører kendetegnes ved høj tilfredshed og høj loyalitet. Deres yderst positive holdning bevirker, at de bidrager positivt til skolens virke, og at de anbefaler skolen og uddannelsen til venner og bekendte. TROFAST De Trofaste udtrykker lav til mellem trivsel, men høj loyalitet. Når de - trods den lavere trivsel - ikke ønsker eller overvejer at forlade uddannelsen/skolen, kan det være begrundet i de betragtelige personlige omkostninger, der kan være ved at skifte uddannelse og/eller skole. TROLØS De Troløse er meget kritiske og ikke afskrækkede ved tanken om at skifte uddannelse/skole, såfremt et markant bedre alternativ tilbyder sig. PÅ-VEJ-VÆK På-vej-væk elever er generelt kendetegnet ved at være utilfredse, og i tvivl om deres valg af uddannelse og uddannelsessted. Ambassadør Trofast Troløs På-vej-væk Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 65% [0] 18% [0] 4% [0] 14% [+1] [10]

11 Del III Anbefalinger til det videre arbejde [11]

12 Vurdering Hvor skal der sættes ind for at forbedre trivslen? Vurdering af overordnede indsatsområder Indsatsområderne er de "håndtag", der kan drejes på for at skabe højere trivsel. Alle områder behandles i detaljer i resten af rapporten, hvor I kan se de specifikke spørgsmål, der danner de viste resultater [0] [+1] 75 [0] [0] 65 [-1] Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU [0] [+1] 20 0 Organisering Undervisere Undervisning Socialt miljø Fysisk miljø Egen motivation Udstyr & materialer Effekt på trivslen I cirkeldiagrammet kan I se, hvilke områder der har størst betydning for trivslen. 13% Organisering 25% Undervisere 17% Undervisning 13% Socialt miljø 13% Fysisk miljø 19% Egen motivation 1% Udstyr & materialer Fra vurderinger og effekter til prioriteringskortet - på næste side ser I det strategiske prioriteringskort. Som det fremgår af billedet til højre så er prioriteringskortet sammensat dels af vurderinger ovenfor på de forskellige indsatsområder og dels af ovenstående effekter. Dermed vil relativt gode resultater med høj betydning fremgå i kategorien VEDLIGEHOLD. Relativt dårlige resultater med høj betydning kategoriseres som PRIORITER. Ligeledes deles indsatsområderne med lav betydning mellem TILPAS og OBSERVER alt efter den vurderingen af området er relativt højt eller lavt. [12]

13 VURDERING Hvor skal der sættes ind for at forbedre trivslen? Overordnet prioriteringskort Det overordnede prioriteringskort viser vurderingen af indsatsområderne i kombination med den effekt, en forbedring vil have på trivslen. 85 TILPAS VEDLIGEHOLD Egen motivation Socialt miljø Undervisere 75 Udstyr & materialer Undervisning 70 Organisering 65 Fysisk miljø 60 OBSERVER PRIORITER Lav EFFEKT AF EN FORBEDRING Høj PRIORITER [Ingen punkter] VEDLIGEHOLD Undervisere Undervisning Egen motivation TILPAS Socialt miljø Udstyr & materialer OBSERVER Organisering Fysisk miljø Sådan tolker I Prioriteringskortet PRIORITER Prioriteringsområder Høj betydning + Lav vurdering: De områder, hvor vurderingen er relativ lav, samtidig med at området er af stor betydning for trivlsen bør prioriteres i det omfang det er muligt. Ethvert forbedringsarbejde bør tage afsæt i prioriteringsområderne, da en indsats her vil give det største afkast og dermed større trivsel. VEDLIGEHOLD Styrker Høj betydning + Høj vurdering: Dette område kan betragtes som en styrke. Det har stor betydning for trivslen, samtidig med at vurderingen på området er relativ høj. Hvis den høje vurdering fastholdes eller forbedres vil man vedligeholde eller endda forbedre den nuværende trivsel. Området bør - trods den gode vurdering - derfor ikke nedprioriteres, da dette vil få stor negativ effekt på trivslen. Find de ting I gør rigtigt og gør mere af det. TILPAS Muligheder Lav betydning + Høj vurdering: I dette område er vurderingen relativt høj, og en yderligere forbedring vil ikke have den store effekt på den overordnede trivsel. Her kan det være relevant enten at nedjustere ressourceforbruget eller i højere grad kommunikere den høje vurdering, så området får større betydning og dermed i højere grad vil påvirke deres opfattelsen af den overordnede trivsel. OBSERVER Svagheder Lav betydning + Lav vurdering: Indsatsmråder med begrænset betydning for trivslen og lav vurdering skal kun prioriteres, hvis der er en forventning om, at indsatsområdet i fremtiden vil få større betydning for trivslen eller at det er et strategisk vigtigt område. Følg udviklingen på indsatsområdet. [13]

14 De syv overordnede områder [14]

15 Organisering på institutionsniveau: Hvordan klarer vi os på landsplan? Organisering på institutionsniveau I figuren ser I resultaterne for Organisering for alle Erhvervsskoler, der har deltaget i undersøgelsen. Erhvervsskolerne er oplistet efter deres resultat på Organisering med højeste resultat øverst. De 20% laveste resultater er anonymiseret for at undgå at hænge institutioner med relativt lave resultater ud. Endelig vises landsresultatet Modelspørgsmålene som ligger bag Organisering fremgår af appendikset bagerst i rapporten. Organisering på institutionsniveau 1. Gråsten Landbrugsskole Bygholm Landbrugsskole 3. Dalum Landbrugsskole 4. Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet 5. Nordjyllands Landbrugsskole 6. SKT, Aarhus Universitet 7. Business College Syd 8. Campus Bornholm (Erhvervsskole) 9. Kold college 10. Uddannelsescenter Holstebro 11. EUC Nordvest 12. Mercantec 13. HANSENBERG 14. UCR - Slagteriskolen 15. Tradium 16. Svendborg Erhvervsskole 17. Skive Tekniske Skole 18. Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 19. EUC Sjælland 20. EUC Syd 21. Herningsholm Erhvervsskole 22. Syddansk Erhvervsskole 23. Anonymiseret 24. Anonymiseret 25. Anonymiseret 26. Anonymiseret 27. Anonymiseret Vurdering [15]

16 Undervisere på institutionsniveau: Hvordan klarer vi os på landsplan? Undervisere på institutionsniveau I figuren ser I resultaterne for Undervisere for alle Erhvervsskoler, der har deltaget i undersøgelsen. Erhvervsskolerne er oplistet efter deres resultat på Undervisere med højeste resultat øverst. De 20% laveste resultater er anonymiseret for at undgå at hænge institutioner med relativt lave resultater ud. Endelig vises landsresultatet Modelspørgsmålene som ligger bag Undervisere fremgår af appendikset bagerst i rapporten. Undervisere på institutionsniveau 1. Gråsten Landbrugsskole SKT, Aarhus Universitet 3. Selandia - CEU 4. HANSENBERG 5. Skive Tekniske Skole 6. Bygholm Landbrugsskole 7. UCR - Slagteriskolen 8. Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet 9. Dalum Landbrugsskole 10. Svendborg Erhvervsskole 11. Mercantec 12. Herningsholm Erhvervsskole 13. Campus Bornholm (Erhvervsskole) Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 14. CELF - Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster 15. Kold college 16. EUC Sjælland 17. EUC Nordvest 18. EUC Syd 19. Roskilde Tekniske Skole 20. Uddannelsescenter Holstebro 21. Nordjyllands Landbrugsskole 22. AARHUS TECH 23. Anonymiseret 24. Anonymiseret 25. Anonymiseret 26. Anonymiseret 27. Anonymiseret Vurdering [16]

17 Undervisning på institutionsniveau: Hvordan klarer vi os på landsplan? Undervisning på institutionsniveau I figuren ser I resultaterne for Undervisning for alle Erhvervsskoler, der har deltaget i undersøgelsen. Erhvervsskolerne er oplistet efter deres resultat på Undervisning med højeste resultat øverst. De 20% laveste resultater er anonymiseret for at undgå at hænge institutioner med relativt lave resultater ud. Endelig vises landsresultatet Modelspørgsmålene som ligger bag Undervisning fremgår af appendikset bagerst i rapporten. Undervisning på institutionsniveau 1. Gråsten Landbrugsskole Bygholm Landbrugsskole 3. Nordjyllands Landbrugsskole 4. Dalum Landbrugsskole 5. SKT, Aarhus Universitet 6. EUC Sjælland 7. Campus Bornholm (Erhvervsskole) 8. HANSENBERG 9. UCR - Slagteriskolen 10. Uddannelsescenter Holstebro 11. Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet 12. Svendborg Erhvervsskole 13. Skive Tekniske Skole 14. EUC Syd 15. Herningsholm Erhvervsskole 16. CELF - Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster 17. Selandia - CEU 18. Tradium 19. Mercantec 20. EUC Nordvest 21. Roskilde Tekniske Skole Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 22. Syddansk Erhvervsskole 23. Anonymiseret 24. Anonymiseret 25. Anonymiseret 26. Anonymiseret 27. Anonymiseret Vurdering [17]

18 Socialt miljø på institutionsniveau: Hvordan klarer vi os på landsplan? Socialt miljø på institutionsniveau I figuren ser I resultaterne for Socialt miljø for alle Erhvervsskoler, der har deltaget i undersøgelsen. Erhvervsskolerne er oplistet efter deres resultat på Socialt miljø med højeste resultat øverst. De 20% laveste resultater er anonymiseret for at undgå at hænge institutioner med relativt lave resultater ud. Endelig vises landsresultatet Modelspørgsmålene som ligger bag Socialt miljø fremgår af appendikset bagerst i rapporten. Socialt miljø på institutionsniveau 1. Gråsten Landbrugsskole Dalum Landbrugsskole 3. Bygholm Landbrugsskole 4. Nordjyllands Landbrugsskole 5. HANSENBERG 6. EUC Sjælland 7. Skive Tekniske Skole 8. Mercantec 9. Herningsholm Erhvervsskole 10. Campus Bornholm (Erhvervsskole) Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 11. Roskilde Tekniske Skole 12. Syddansk Erhvervsskole 13. EUC Syd 14. SKT, Aarhus Universitet 15. UCR - Slagteriskolen 16. AARHUS TECH 17. Københavns Tekniske Skole 18. Svendborg Erhvervsskole 19. TEC 20. Selandia - CEU 21. Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet 22. Kold college 23. Anonymiseret 24. Anonymiseret 25. Anonymiseret 26. Anonymiseret Anonymiseret Vurdering [18]

19 Fysisk miljø på institutionsniveau: Hvordan klarer vi os på landsplan? Fysisk miljø på institutionsniveau I figuren ser I resultaterne for Fysisk miljø for alle Erhvervsskoler, der har deltaget i undersøgelsen. Erhvervsskolerne er oplistet efter deres resultat på Fysisk miljø med højeste resultat øverst. De 20% laveste resultater er anonymiseret for at undgå at hænge institutioner med relativt lave resultater ud. Endelig vises landsresultatet Modelspørgsmålene som ligger bag Fysisk miljø fremgår af appendikset bagerst i rapporten. Fysisk miljø på institutionsniveau 1. Gråsten Landbrugsskole Bygholm Landbrugsskole 3. Nordjyllands Landbrugsskole 4. Dalum Landbrugsskole SKT, Aarhus Universitet 6. Skive Tekniske Skole 7. Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet 8. Business College Syd 9. EUC Nordvest 10. Campus Bornholm (Erhvervsskole) 11. HANSENBERG 12. Kold college 13. Uddannelsescenter Holstebro 14. Selandia - CEU 15. Herningsholm Erhvervsskole 16. Mercantec Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 17. Svendborg Erhvervsskole 18. AARHUS TECH 19. EUC Syd 20. UCR - Slagteriskolen 21. Roskilde Tekniske Skole 22. EUC Sjælland 23. Anonymiseret 24. Anonymiseret 25. Anonymiseret 26. Anonymiseret 27. Anonymiseret Vurdering [19]

20 Egen motivation på institutionsniveau: Hvordan klarer vi os på landsplan? Egen motivation på institutionsniveau I figuren ser I resultaterne for Egen motivation for alle Erhvervsskoler, der har deltaget i undersøgelsen. Erhvervsskolerne er oplistet efter deres resultat på Egen motivation med højeste resultat øverst. De 20% laveste resultater er anonymiseret for at undgå at hænge institutioner med relativt lave resultater ud. Endelig vises landsresultatet Modelspørgsmålene som ligger bag Egen motivation fremgår af appendikset bagerst i rapporten. Egen motivation på institutionsniveau 1. Gråsten Landbrugsskole Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet 3. HANSENBERG 4. SKT, Aarhus Universitet 5. UCR - Slagteriskolen 6. Skive Tekniske Skole 7. Herningsholm Erhvervsskole 8. Københavns Tekniske Skole 9. EUC Nordvest 10. Syddansk Erhvervsskole 11. AARHUS TECH 12. Mercantec Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 13. EUC Sjælland 14. EUC Syd 15. Selandia - CEU 16. Svendborg Erhvervsskole 17. Dalum Landbrugsskole 18. Roskilde Tekniske Skole 19. Kold college 20. CELF - Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster 21. Tradium 22. Nordjyllands Landbrugsskole 23. Anonymiseret 24. Anonymiseret 25. Anonymiseret 26. Anonymiseret Anonymiseret Vurdering [20]

21 Udstyr & materialer på institutionsniveau: Hvordan klarer vi os på landsplan? Udstyr & materialer på institutionsniveau I figuren ser I resultaterne for Udstyr & materialer for alle Erhvervsskoler, der har deltaget i undersøgelsen. Erhvervsskolerne er oplistet efter deres resultat på Udstyr & materialer med højeste resultat øverst. De 20% laveste resultater er anonymiseret for at undgå at hænge institutioner med relativt lave resultater ud. Endelig vises landsresultatet Modelspørgsmålene som ligger bag Udstyr & materialer fremgår af appendikset bagerst i rapporten. Udstyr & materialer på institutionsniveau 1. Bygholm Landbrugsskole Nordjyllands Landbrugsskole 3. Campus Bornholm (Erhvervsskole) 4. Dalum Landbrugsskole 5. Skive Tekniske Skole 6. Uddannelsescenter Holstebro 7. Business College Syd 8. EUC Syd 9. Tradium 10. Herningsholm Erhvervsskole 11. Mercantec 12. CELF - Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster 13. Gråsten Landbrugsskole 14. SKT, Aarhus Universitet 15. EUC Sjælland 16. EUC Nordvest 17. Svendborg Erhvervsskole Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU 18. Selandia - CEU 19. Kold college 20. HANSENBERG 21. Syddansk Erhvervsskole 22. TEC 23. Anonymiseret 24. Anonymiseret 25. Anonymiseret 26. Anonymiseret 27. Anonymiseret Vurdering [21]

22 Del IV Resultatopsplitninger ud fra køn og alder [22]

23 Vurdering Vurdering Baggrundsanalyse - Køn Fordeling af undersøgelsens deltagere efter Køn 32% Kvinde 68% Mand Vurdering fordelt på Køn 100 Kvinde Mand Elevtrivsel 100 Kvinde Mand Organisering Undervisere Undervisning Socialt miljø Fysisk miljø Egen motivation Udstyr & materialer [23]

24 Vurdering Vurdering Baggrundsanalyse - Alder Fordeling af undersøgelsens deltagere efter Alder 31% 18 år eller yngre 22% år 28% år 19% 26 år eller ældre Vurdering fordelt på Alder år eller yngre år år 26 år eller ældre Elevtrivsel år eller yngre år år 26 år eller ældre Organisering Undervisere Undervisning Socialt miljø Fysisk miljø Egen motivation Udstyr & materialer [24]

25 - Appendiks - Generel information om undersøgelsen og læsevejledning Oversigt over undersøgelsens spørgsmål [25]

26 Rapportens indhold Rapportens fokus Denne rapport belyser eleverne/lærlingene på EUD s trivsel på nationalt plan og viser, hvor man mest effektivt kan sætte ind med udviklingsarbejdet for at fastholde eller øge trivslen blandt eleverne/lærlingene generelt i Danmark. Rapporten giver input til: At kunne sammenligne elevernes/lærlingenes trivsel på tværs af institutioner/skoler. At identificere styrkerne i sektoren dvs. hvad er vi gode til? At identificere udfordringer i sektoren dvs. hvor har vi et problem? At identificere de institutioner/skoler, hvor trivslen er særligt høj, og hvor man derfor med fordel kan søge inspiration til best practice NB: Mange skoler har bestilt den officielle skolerapport hos Ennova. I denne sættes der fokus på den enkelte institutions/skoles resultater. Det er også i Skolerapporten, at resultaterne splittes op på uddannelser og klasser, så ledelsen og medarbejderne har det fulde overblik over sundhedstilstanden. I skolerapporten er alle spørgsmål fra undersøgelsen med, og der er benchmark til relevante gennemsnit på landsplan. Om Benchmarking ikke en konkurrence Nærværende benchmarkingrapport skal ikke ses som en konkurrence eller gabestok, men som et redskab for de danske uddannelsesinstitutioner til at måle sig med ligesindede institutioner. Med i vurderingen af om en placering er god eller dårlig, skal derfor altid tages med de forudsætninger den enkelte institution har for at skabe elevtrivsel eller løfte de syv underliggende områder. Rapportens værdi ligger således i at sammenligne sig med de institutioner, hvor de samme forudsætninger er til stede og derudfra foretage sin bedømmelse af egne resultater. Herfra kan de enkelte skoler forhåbentlig lære af hinandens best practices. Af samme grund vil Ennova anbefale, at man at hensyn til ovenstående ikke publicerer grafer fra nærværende rapport i markedsføringsøjemed. Hertil kan I anvende de individuelle skolerapporter, hvor det enkelte institutionsresultat er sammenlignet med et landsgennemsnit. Spørgsmål og emner, som ligger til grund for rapporten Eleverne/lærlingene er blevet stillet en række grundspørgsmål. Grundspørgsmålene, som eleverne/lærlingene har vurderet, dækker: Organisering, underviserne, undervisningen, socialt og fysisk miljø, udstyr og materialer samt egen motivation. I undersøgelsen har institutionerne/skolerne haft mulighed for at inkludere følgende uddybende spørgsmålspakker: Mobning, Screening af skolens fysiske miljø, Screening af skolens æstetiske miljø, Arbejdsmiljø, Anvendelse af pc og it i undervisningen, Kostafdeling, Vejledning og Tilbagemelding på indsats. [26]

27 Appendiks overordnede og specifikke prioriteringskort To typer af prioriteringskort I rapporten bruges to typer af prioriteringskort: ét overordnet prioriteringskort og en række specifikke prioriteringskort. Overordnet prioriteringskort Det overordnede prioriteringskort angiver prioriteringen af de syv indsatsområder: Organisering, Undervisere, Undervisning, Socialt miljø, Fysisk miljø, Egen motivation samt Udstyr & materialer. Kortet viser, hvordan disse områder kan bestemmes som hhv. prioriteringsområder (Prioriter), styrker (Vedligehold), muligheder (Tilpas) eller svagheder (Observer) i forhold til at forbedre den overordnede elevtrivsel. NB: Det skal som hovedregel være det overordnede prioriteringskort, som afgør, hvilket område man prioriterer højest i det videre udviklingsarbejde. Herefter bruger man de specifikke prioriteringskort til at finde ud af hvilke spørgsmål, som bidrager mest til skabelsen af området. Specifikke prioriteringskort De specifikke prioriteringskort er mere detaljerede og viser prioriteringen på spørgsmålsniveau. De specifikke prioriteringskort viser således, hvordan de enkelte spørgsmål under et givent område kan kategoriseres som hhv. prioriteringsområder (Prioriter), styrker (Vedligehold), muligheder (Tilpas) eller svagheder (Observer) i forhold til at forbedre tilfredsheden med området. Et eksempel I eksemplet nedenfor bør man primært sætte ressourcerne ind på at forbedre område 2, da det ligger i feltet for prioriteringsområder (Prioriter), mens område 1 ligger i feltet for muligheder (Tilpas). Hvordan kan man så konkret forbedre område 2? Her skal man se på det specifikke prioriteringskort, som knytter sig til område 2. Man vil opnå den mest effektive forbedringsindsats ved at fokusere på de spørgsmål, som på dette kort ligger i feltet for indsatsområder (markeret med en rød firkant). Overordnet prioriteringskort Specifikke prioriteringskort Prioriteringskortet er opdelt i fire felter af en vandret og en lodret linie. Disse linier angiver gennemsnittet for henholdsvis vurderingen (den vandrette linie) og betydningen (den lodrette linie). NB: Da linierne er gennemsnittet af punkterne, vil de ligge forskelligt fra kort til kort. Af samme grund vil der altid være punkter på begge sider af linierne. Det betyder, at der altid er områder at prioritere - også når alle vurderinger generelt er gode. Dette er en af grundtankerne i arbejdet med kvalitet - der kan altid findes forbedringer. TILPAS OMRÅDE 1 OMRÅDE 2 VEDLIGEHOLD OMRÅDE 1 OMRÅDE 2 OBSERVER PRIORITER [27]

28 Metode og tolkning af resultater Fra input til output om resultaterne i rapporten Spørgeskemaet som er brugt i undersøgelsen, indeholder flere forskellige skaler, fx både 10-punkts og 4-punktsskalaer. For at kunne sammenligne elevernes/lærlingenes vurdering af de forskellige forhold er størstedelen af resultaterne omregnet til en skala. Det gør det muligt for dig: at sammenligne spørgsmål, der i spørgerammen blev stillet på forskellige skalaer at få et entydigt mål for, hvordan vurderingen af et spørgsmål er sammenlignet med vurderingen af et andet spørgsmål at bruge én skala i dialogen om, hvorvidt et givent niveau er godt eller blot godt nok. Som en tommelfingerregel er et resultat over særdeles godt, et resultat mellem 60 og 70 gennemsnitligt, mens et resultat under 50 er meget dårligt. Man bør dog være opmærksom på, at nogle spørgsmål traditionelt er sværere/nemmere at score højt på end andre, og man bør derfor altid skele til det eksterne sammenligningsgrundlag, som præsenteres i stolpediagrammerne. Anonymitetsregler beskytter den enkelte elev/lærling Anonymiteten er sikret ved, at der på intet tidspunkt bliver udleveret enkeltpersoners besvarelser. Der rapporteres kun resultater på baggrund af minimum 5 besvarelser. Databearbejdning et input til arbejdet med resultaterne Elevtrivselsundersøgelsen 2014 måler som tidligere nævnt ikke blot trivslen, men også hvor vigtige de enkelte områder er i forhold til elevernes/lærlingenes trivsel. Ennova har vha. statistiske beregninger undersøgt sammenhængen mellem de 7 indsatsområder og den overordnede trivsel. Hvis der er tydelig sammenhæng mellem et indsatsområde og trivslen, kan man udlede, at indsatsområdet er af stor betydning for elevens/lærlingens trivsel. Graden af sammenhæng afgør, hvilke områder man mest effektivt kan arbejde med for at forbedre elevernes/lærlingenes trivsel: Hvis der er stor sammenhæng mellem et område og trivslen, vil en forbedring af indsatsområdet også medføre øget trivsel. Og omvendt: Er der lav grad af sammenhæng, vil en forbedring af indsatsområdet ikke have særlig stor betydning for elevens/lærlingens trivsel. Rapporten viser hvilke områder, som er vigtigst for elevernes/lærlingenes trivsel. Det vil typisk være på disse områder, at forbedringsarbejdet sættes ind. Analysen er et input til dialog For at gøre ovenstående analytiske databearbejdning så pædagogisk som muligt, benyttes der igennem rapporten de såkaldte prioriteringskort. Kortene viser, hvordan indsatsområderne og spørgsmålene fra spørgerammen kan bestemmes som hhv. Prioriteringsområder, Styrker, Muligheder eller Svagheder i forhold til at forbedre den overordnede trivsel på Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU. Når I skal udvælge indsatsområder, kan undersøgelsen og Prioriteringskortene inspirere jer i debatten om, hvor der skal ske forbedringer hos jer. Der er sjældent tid og ressourcer til at prioritere alt. Prioriteringskortene er med andre ord et dialogredskab og ikke en facitliste over, hvor der skal sættes ind. Målet med den analytiske databearbejdning er således, at stille de sammenhænge, der kan findes i data til rådighed for den efterfølgende lokale dialog om hvor indsatsen fremadrettet skal lægges. [28]

29 Appendiks - Undersøgelsens valgfrie spørgsmål - (1/3) Udvidet IT At tage noter i undervisningen Underholdning i timerne, fx chat, Facebook, film, mv. Informationssøgning Individuelt arbejde Gruppearbejde Brug af computere og internettet i undervisningen forbedrer mig fagligt Skolens IT-medarbejdere er gode til at hjælpe mig med mine IT-problemer Mobning Er du blevet mobbet af en eller flere elever på skolen Har du været med til at mobbe andre elever? Er du blevet mobbet af en eller flere af dine lærere/undervisere? Har du været med til at mobbe en eller flere af dine lærere/undervisere? Udvidet fysisk miljø Pladsforhold (er der god nok plads i klasselokalerne, passer det til antallet af elever) Stole og borde (er der nok i klasselokalerne, kan de indstilles, sidder man godt) Udstyr (tavle, OH, projekter, m.m. er de til rådighed, virker de) Lysforhold (dagslys, kunstig belysning, bliver du blændet af solen) Indeklima generelt (udluftning, luftgener, trækgener) Støj (i lokalerne, på skolen generelt, udefra) It-arbejdspladser (stole og skærm kan justeres, afstanden til skærmen kan tilpasses) (gl. skema) Skolens netværk Skolens printere Værksteder og faglokaler (indretning, sikkerhed m.m.) Områder til gruppearbejde (er der gode steder, er der tilstrækkeligt) Bibliotek/studiecenter (lokaler, arbejdspladsindretning m.m.) Oprydning (tasker, ledninger, madaffald m.m.) Rengøring (i klasselokalerne, gangene, toiletterne m.m.) Udvidet æstetisk miljø Undervisningslokalerne er indrettet så de virker inspirerende Fællesarealerne er spændende at opholde sig i Der er mange hyggekroge på skolen Skolen er flot udsmykket Elever har indflydelse på skolens indretning og udseende Arbejdsmiljøvurdering Arbejder du under din uddannelse med maskiner og/eller apparater, køretøjer, farlige kemiske stoffer? Du svarede, at du arbejder med maskiner og/eller apparater: Har du fået instruktion i de maskiner eller apparater, du arbejder med? Har du adgang til brugsanvisning? Findes der bevægelige dele, der ikke er beskyttet med afskærmning? Findes der maskiner, der ikke har nødstop? Er alle maskiner godt vedligeholdte? Findes der støj, som gør at to personer på ca. 1 meters afstand ikke kan tale sammen uden at hæve stemmen? Er der situationer, hvor du eller andre ikke overholder instruktioner/ brugsanvisninger for maskiner eller apparater? Du svarede, at du arbejder med køretøjer: Er der risiko for, at personer bliver påkørt eller klemt af køretøjer? Er der uorden i værktøj, materialer og affald m.v.? Findes der udsugning på alle relevante værksteder? Findes der udsugning på hver enkelt arbejdsplads på værksteder m.v.? Findes der hjælpemidler til brug ved løft over 11 kg? Har du fået instruktion/vejledning i brugen af hjælpemidler til løft? Har du fået instruktion i sikkerheds- og sundhedsforhold omkring køretøjer? Er der situationer, hvor du eller andre ikke overholder instruktioner/ brugsanvisninger for køretøjer? Du svarede, at du arbejder med farlige kemiske processer: Har du fået instruktion i håndtering af de stoffer, du arbejder med? Har du adgang til brugsanvisninger og produktblade for alle produkter? Er du orienteret om betydningen af de orange faremærker? Findes der udsugning i de lokaler, hvor I arbejder med kemikalier m.v.? Findes der udsugning på hver enkelt arbejdsplads, hvor du arbejder med kemikalier m.v.? Er der situationer, hvor du eller andre ikke overholder instruktioner/ brugsanvisninger for kemikalier m.v.? [29]

30 Appendiks - Undersøgelsens valgfrie spørgsmål - (2/3) Kostafdeling Tilbagemelding på indsats (Kun grundforløb) Bor du på kostafdeling? Jeg befinder mig godt på kostskolen Jeg har gode kammerater på kostskolen Der er ro til at læse lektier kl Der er ro efter kl på dage før skoledage Jeg henvender mig gerne til lærerne/underviserne, når jeg har et problem Jeg kan få fat på en lærer/underviser, når jeg har brug for det Der er gode fritidsaktiviteter på skolen Jeg får god og varieret mad på kostskolen Lærerne/underviserne har inden for de seneste 2 måneder givet mig en tydelig vurdering af min indsats Lærerne/underviserne giver mig tilbagemeldinger som hjælper mig til at gøre mit skolearbejde bedre fremover Lærerne/underviserne og jeg har aftalt klare personlige mål for, hvad jeg skal kunne i skolen Når vi laver gruppearbejde er vi gode til at give hinanden tilbagemeldinger på hinandens indsats Når vi laver gruppearbejde hjælper vi hinanden med at blive bedre Når vi laver gruppearbejde fungerer samarbejdet godt Lærerne/underviserne sætter ind overfor klassen, når gruppearbejdet ikke fungerer (f.eks. larm, manglende fokus på opgaverne m.m.) Jeg kan se meningen med de opgaver, jeg skal lave i skolen Vejledning - grundforløb (Kun grundforløb) Hvordan oplevede du din kontakt med skolen første gang, du kom her i forbindelse med fællesarrangementer Inden opstart har du måske været til en personlig samtale/et møde, hvor I snakkede om, hvilken uddannelse, du skulle starte på. Hvordan var udbyttet af denne samtale/dette møde? Har du i løbet af dit grundforløb haft samtale med en vejleder/uddannelsesvejleder? Jeg havde stort udbytte af samtalen med vejlederen/uddannelsesvejlederen? Vejledningen har hjulpet mig, når jeg har været i tvivl, om jeg skulle blive på uddannelsen? Hvilke af følgende personer har du gjort brug af indtil nu på dit grundforløb? Hvordan var dit udbytte af den hjælp, som du fik af den eller dem, du havde kontakt med? Tror du, at skolens vejledning (f.eks. vejleder eller praktikpladskonsulent) kan støtte dig i at skaffe praktikplads? Har du kunnet bruge vejledningen til at blive afklaret om valg af hovedforløb? I hvor høj grad har du fået information fra vejledningen om dine muligheder for videreuddannelse, når du har gennemført din erhvervsuddannelse Det er let at få fat på en person fra vejledningen, når du har behov for det? Hvordan er din oplevelse af vejledningen alt i alt? Vejledning hovedforløb (nyt i 2014) (Kun hoveforløb) Hvilke af følgende personer har du gjort brug af på dit hovedforløb? Hvilken af følgende personer har du gjort MEST brug af på dit hovedforløb? Hvordan var udbyttet fra den person du har fået MEST hjælp af? Er det let at få fat på den støtte-/vejledningsperson du har fået mest hjælp af, når du har behov for det? Har du opsøgt hjælp, hvis du har været i tvivl om, du skulle blive på uddannelsen? Fik du den hjælp, du havde behov for? Hvor tilfreds har du været med skolens information om uddannelsen efter at du er startet på Skolen (F.eks. om fag, skoleforløb, mål, indhold). Føler du dig tilstrækkeligt informeret om regler omkring elevansættelsesforhold/uddannelsesaftale? Har du været tilfreds med dit seneste praktikophold? Hvordan oplever du din kontakt med skolen, når du er i praktik? I hvilken grad er det vigtigt for dig at have en god kontakt med skolen, når du er i praktik? Har du fået information fra skolen om dine muligheder for videreuddannelse, efter gennemført erhvervsuddannelse? [30]

31 Appendiks - Undersøgelsens valgfrie spørgsmål - (3/3) EUX Grundforløb (nyt i 2014) (Kun grundforløb) Mine adgangsforudsætninger var gode nok til at jeg kunne have valgt HTX/STX Jeg er godt informeret om sværhedsgraden af uddannelsen Der er en god balance mellem praktisk og teoretisk arbejde Undervisning i notat/studieteknik er nødvendig for uddannelsen Notat/studieteknik indgår i alle fag Det er nemt at overskue mængden af fag Det er nemt at overskue mængden af opgaver Lærerne laver opgaver/aktiviteter på tværs af fagene Kombinationen af fag er relevant for min uddannelse Tværfaglighed kendetegner EUX EUX - hovedforløb (nyt i 2014) (Kun hoveforløb) Notat/studieteknik indgår i alle fag Jeg er god til at strukturere mit skolearbejde Lærerne laver opgaver/aktiviteter på tværs af skolefagene Lærerne samarbejder om det faglige indhold Kombinationen af fag giver mig et bredere perspektiv i min uddannelse Det faglige niveau i undervisningen lever op til mine forventninger Det gode kammeratskab hjælper mig til at nå mine uddannelsesmål Jeg har behov for ekstra hjælp til at kunne gennemføre EUX Jeg har overvejet at skifte til et ordinært uddannelsesforløb, da uddannelsens faglige niveau er for højt Jeg savner mulighed for at vedligeholde mine grundfag (engelsk, matematik mv.) i praktikperioden i virksomheden. Min praktikvirksomhed er interesseret i den gymnasiale del af min uddannelse. Hvad er dine planer efter afslutningen af din nuværende uddannelse på skolen? Hvilke af følgende studieretninger ønsker du at læse videre på? [31]

32 Appendiks om vurderinger og beregnet betydning To typer af skalaer Spørgeskemaerne som er brugt i undersøgelsen indeholder flere forskellige skaler, fx både 10- punkts og 4-punktsskalaer. For at kunne sammenligne elevernes/lærlingenes vurdering af de forskellige forhold er størstedelen af resultaterne omregnet til en skala. Vurderinger I spørgeskemaet har eleverne besvaret spørgsmålene på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er den laveste og 10 er den højeste vurdering. Bagefter er svarene blevet overført til en skala fra 0 til 100. Hvis en elev har svaret 1 på et spørgsmål, er svaret omregnet til scoren 0. Hvis svaret er 2, omregnes det til 11, 3 til 22 og så fremdeles. Lav 1 2 Høj Indeks Vurderinger I spørgeskemaet har eleverne også besvaret spørgsmålene på en skala fra for eksempel 'Helt uenig' til 'Helt enig', hvor 'Helt uenig' er den laveste og 'Helt enig' er den højeste vurdering. Bagefter er svarene blevet overført til en skala fra 0 til 100. Hvis en elev har svaret 'Helt uenig' på et spørgsmål, er svaret omregnet til scoren 0. Hvis svaret er 'Delvist uenig', omregnes det til 33, , 'Delvist enig' til 66, og 'Helt enig' til 100. Lav Høj Indeks [32]

33

34

35

36 Ennova A/S Daugbjergvej 26 DK-00 Århus C T W