Indkaldelse og dagsorden

Transkript

1 Indkaldelse og dagsorden Roskilde, d. 19. december 2014 INDKALDELSE OG DAGSORDEN TIL EKSTRAORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE I henhold til selskabets vedtægter 8, stk. 2 fremsendes hermed indkaldelse og dagsorden til ekstraordinært repræsentantskabsmøde Torsdag den 15. januar 2015 kl i Ringparkens Beboerhus, Sdr. Ringvej 51 C, Roskilde På repræsentantskabsmødet lørdag den 24. maj 2014 vedtog vi en Bygge og renoveringspolitik og nedsatte et byggeudvalg, som kan igangsætte byggeprojekter i en række navngivne kommuner. Vi har to byggeprojekter i andre kommuner, som repræsentantskabet derfor skal tage stilling til. Derudover skal vi også træffe beslutning omkring et grundkøb i forbindelse med hjemfaldspligt, som du kan læse mere om i bilag 2. Dagsorden: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere Troels Riis Poulsen er indstillet som dirigent. Dorte Winther Bruhn er indstillet som referent. 2. Hjemfaldspligt i afd. Rørmosen Det indstilles, at Rørmosen køber grunden, som boligafdelingen er bygget på. Nærmere beskrivelse i bilag Indstilling vedr. nybyggerier Det indstilles, at repræsentantskabet i henhold til vedtægternes 6, stk. 3 bemyndiger selskabsbestyrelsen til at igangsætte følgende nybyggeri: Nybyggeri i Margrethegården, Ringsted Nybyggeriet sker som en del af helhedsplanen for Margrethegården. Nybyggeriet vil når det står færdigt blive sammenlagt med den eksisterende afdeling Margrethegården. Nærmere beskrivelse i bilag 2. Nybyggeri af op til 40 almene boliger i forbindelse med Permatopia, Karise Projektet er beskrevet i bilag Eventuelt 1

2 Indkaldelse og dagsorden Med venlig hilsen Boligselskabet Sjælland Jan René Petersen formand Bo Jørgensen direktør Bilag: Bilag 1. Forretningsorden for Repræsentantskabsmøde 2014 (pkt. 2). Bilag 2. Hjemfald. Bilag 3. Margrethegården. Bilag 4. Permatopia. 2

3 Bilag 1, repræsentantskabsmøde 15. januar 2015 FORRETNINGSORDEN for repræsentantskabet Som retningslinjer for repræsentantskabsmøder gælder sammen med boligselskabets vedtægter følgende bestemmelser: Repræsentantskabets opgaver 1. Repræsentantskabet er boligselskabets øverste myndighed. 2. Jf. selskabets vedtægter, 6, stk. 3, træffer repræsentantskabet beslutning om: 1. Valg af administrationsform 2. Valg af revisor 3. Selskabets byggepolitik 4. Grundkøb 5. Iværksættelse af nyt byggeri 6. Erhvervelse elle salg af selskabets ejendomme 7. Væsentlig forandring af selskabets ejendomme 8. Ændringer af vedtægterne 3. Repræsentantskabet godkender endeligt boligselskabets og afdelingernes årsregnskaber og får forelagt boligselskabets budget til orientering efter selskabsbestyrelsens godkendelse. 4. Repræsentantskabet har bemyndiget selskabsbestyrelsen til at træffe afgørelser i følgende tilfælde i henhold til vedtægternes 6, stk. 7 jf. 6, stk. 6: 1) Erhvervelse eller salg af afdelingernes ejendomme 2) Væsentlig forandring af afdelingernes ejendomme 3) Grundkøb 4) Iværksættelse af nyt byggeri 5) Nedlæggelse af en afdeling 6) Fælles afdelingsmøde og fælles afdelingsbestyrelse for flere afdelinger, jf. 19, stk Repræsentantskabet har bemyndiget selskabsbestyrelen til at træffe afgørelser i følgende tilfælde i henhold til Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv.: 1) Fuldstændig sammenlægning af boligafdelinger 25 i Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv. bestemmer, at flere boligafdelinger skal sammenlægges til én afdeling. Sammenlægningen kræver godkendelse på afdelingsmøderne i de respektive afdelinger samt Repræsentantskabets beslutning herom. Repræsentantskabet har bemyndiget Selskabsbestyrelsen til på Repræsentantskabets vegne, at træffe denne afgørelse i disse sager. 6. Repræsentantskabet vælger alle eller flertallet af medlemmer til organisationsbestyrelsen. Repræsentantskabsmødets afholdelse

4 Bilag 1, repræsentantskabsmøde 15. januar Repræsentantskabsmødet vælger en dirigent, der leder forhandlingerne og afstemningerne i overensstemmelse med dagsordenen og påser, at vedtægterne og denne forretningsorden overholdes. 8. Repræsentantskabsmødet vælger blandt deltagerne en referent, der refererer de trufne beslutninger. Referatet underskrives foruden af referenten tillige af dirigenten og formanden. 9. Der kan benyttes elektronisk afstemning. Repræsentantskabsmødet vælger desuden et stemmeudvalg, der bistår dirigenten ved afstemninger. Antallet af stemmeudvalgsmedlemmer fastsættes af dirigenten. 10. Begæring om ordet til forhandlingerne sker ved personlig henvendelse til dirigenten med oplysning om navn og den afdeling, vedkommende kommer fra. Taletiden er ubegrænset, indtil dirigenten eller repræsentantskabsmødet måtte fastsætte en begrænsning. Indlæg og forslag til et punkt på dagsordenen kan ikke fremsættes, efter at debatten om det pågældende punkt er afsluttet. 11. Bortset fra ændring af vedtægter afgør repræsentantskabsmødet alle spørgsmål ved simpel stemmeflerhed blandt de afgivne stemmer. Ugyldige og blanke stemmer tæller ikke med i antallet af afgivne stemmer. 12. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. 13. Ved valg foretages skriftlig afstemning. Ved andre spørgsmål afgør dirigenten afstemningsformen, idet dog skriftlig afstemning gennemføres, såfremt mindst 25 % af de fremødte repræsentantskabsmedlemmer stiller forslag derom. 14. Ved valg af formand og næstformand på repræsentantskabsmødet gælder: A. Såfremt der kun foreslås en kandidat til en post, betragtes vedkommende som valgt uden afstemning. B. Såfremt der foreslås 2 eller flere kandidater til en post, vælges den, der ved skriftlig afstemning opnår flest af de afgivne gyldige stemmer. Hvis flere kandidater opnår lige mange stemmer, foretages omvalg. Er der herefter fortsat stemmelighed, foretages lodtrækning. Ved stemmelighed ved valg af suppleanter foretages lodtrækning. C. Ved valg af suppleanter besluttes rækkefølgen i tilfælde af stemmelighed ved lodtrækning på førstkommende møde i selskabsbestyrelsen. 15. Ved valg af selskabsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter gælder, at der stemmes på det antal personer, der skal vælges. I modsat fald er stemmesedlen/den elektroniske stemme ugyldig. 16. En suppleant indtræder først i repræsentantskabet ved forfald for repræsentantskabsmedlem, eller når en afdelings repræsentant i repræsentantskabet er blevet indvalgt i selskabsbestyrelsen. 17. Nyvalgte selskabsbestyrelsesmedlemmer indtræder i selskabsbestyrelsen efter repræsentantskabsmødets afslutning. 18. Forretningsordenen træder i kraft straks efter vedtagelsen.

5 Bilag 2, repræsentantskabsmøde 15. januar 2015 Hjemfald Da boligafdelingen Rørmosen blev opført i 1971 skete det delvist på en grund med hjemfaldspligt. Grunden var ejet af Københavns Kommune. Hjemfaldspligt er en klausul, som nogle kommuner, herunder især Københavns Kommune, har tinglyst på grunde og ejendomme, som de har solgt. Hjemfaldspligt betyder, at kommunen på et nærmere bestemt senere tidspunkt kan kræve at købe grunden tilbage efter nærmere bestemte regneregler. Det var meget almindeligt at opføre almene boliger på grunde med hjemfaldspligt. Derfor har vi gennem Boligselskabernes Landsforening været i forhandlinger med bl.a. Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) om tilbagekøb. Uden en aftalt ville tilbagekøbsbeløbet være 64,6 millioner kroner. Vi har fået et god aftale i forhold til Rørmosen, som betyder, at boligafdelingen Rørmosen kan købe grunden for 12,6 millioner kroner. I forhold til andre boligafdelinger vurderer vi, at Rørmosens husleje godt kan bære denne huslejestigning. Det er repræsentantskabet som har kompetencen til at træffe beslutning om tilbagekøb.

6 Bilag 3, repræsentantskabsmøde 15. januar 2015 Margrethegården Boligafdelingen Margrethegården skal renoveres. Beboerne i afdelingen skal i starten af 2015 træffe beslutning om det skal ske i form af en helhedsplan. Renoveringen vil give beboerne tidssvarende, gode boliger. Renoveringen vil samtidig give hele bydelen et markant løft i form af en flot bebyggelse med flotte grønne områder. Renoveringen er lidt speciel, da den indebærer, at dele af Margrethegården nedrives, andet forandres og der kommer også nye bygninger til. Vi forventer, at nybyggeridelen sker som en del af den eksisterende bebyggelse. Myndighedskrav kan dog medføre, at vi rent teknisk er nødt til at opføre de nybyggede dele som en selvstændig afdeling, hvorefter vi bagefter lægger denne afdeling sammen med den eksisterende boligafdeling (som det er i dag). For at tage højde for alle eventualiteter indstiller vi til, at repræsentantskabet godkender nybyggeriet i forbindelse med helhedsplanen for Margrethegården samt den efterfølgende sammenlægning med den nuværende boligafdeling. Nybyggeriet forudsætter, at beboerne i Margrethegården godkender helhedsplanen. Nærmere beskrivelse af byggeriet findes på bosj.dk/reno margrethe

7 Bilag 4, repræsentantskabsmøde 15. januar 2015 Permatopia Boligselskabet Sjælland har fået mulighed for at opføre 40 almene boliger som en del af det kommende Permatopia. Permatopia er et moderne, selvforsynende og bæredygtigt boligog landbrugsfællesskab, som er ved at blive etableret. Det ligger naturskønt i Karise i overkommelig togafstand til København. Det kommer til at ligge på en 29 hektar stor grund med skov, mark, eng og sø 5 minutters gåtur fra Karise station, hvorfra der fra 2018 forventes at blive 1 times togtur til København H. Permatopia skal ligesom Munksøgaard i Roskilde have blandede ejerformer. Det skal bestå af almene boliger, ejerboliger og andelsboliger. Beboerne har også mulighed for at blive en del af andelslandbruget i Permatopia. Andelslandbruget skal bl.a. levere el og varme til bebyggelsen. Andelshaverne får besparelser på el og varme og kan også købe varer fra landbruget (kød, grøntsager mv.) til fordelagtige priser. Projektet indeholder i alt 80 boliger, fordelt i 8 grupper med 40 ejer /andelsboliger og 40 almene boliger. Boliggrupperne skal placeres i forbindelse med den eksisterende gård Jørslevlyst, hvor der skal oprettes et økologisk landbrug som en selvstændig andelsforening. Ydermere er det planen at opstille en vindmølle samt etablere en solcellepark. Endelig er en del af grunden udlagt som skov. De tre boligtyper skal udgøre en ejerforening for sig. Landbruget og vindmøllerne bliver stiftet som et andelsforening uafhængigt af boligerne. Andelslandbruget leverer som det primære energi til boligerne i form af biogas og vind og solenergi. Der bliver også sikret forsyningssikkerhed for varme og varmt vand til boligerne. Medlemmer af andelsforeningen forventes at opnå en større rabat på el indkøbet. Andelsbeviset forventes at koste kr. pr. husstand. Husleje Det forventes, at den årlige kvadratmeterleje bliver ca kr. Det er dog vigtigt at bemærke, at alle forbrugsafgifter er minimale, idet boligerne vil blive forsynet med energi fra andelsforeningen. Ligeledes vil driftsudgifterne holdes på et minimum, idet den enkelte beboer, som på Munksøgaard, vil deltage aktivt i drifts og vedligeholdelsesopgaver. Beboerne får også en besparelse på indkøb af fødevarer.

8 Bilag 4, repræsentantskabsmøde 15. januar 2015 Hvem står bag projektet Andelskassen JAK kontaktede i foråret 2014 Boligselskabet Sjælland omkring de almene boliger i projektet. Andelskassen JAK er et pengeinstitut, som arbejder for en grøn og bæredygtig udvikling. Derudover er bl.a. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi og Økologisk Rådgivning (Gefion) med i udviklingen af projektet. Kommende beboere Projektet Permatopia har ikke været annonceret offentligt endnu, dog er der pr. maj måned 2014 opskrevet 109 husstande til en bolig i bebyggelsen. 80 af de opskrevne ønsker en almen bolig som 1. prioritet, og af dem har 77 husstande indbetalt et samlet depositum på godt kr De kommende beboere har også deltaget i en række møder omkring projektet og ideen med at skabe et moderne, selvforsynende og bæredygtigt bolig og landbrugsfællesskab. Karise Trafikalt kan man med bil komme på motorvejen nord/syd samt tage toget, der holder i Karise. Banen gennem Karise skal udbygges på grund af Femernbælt forbindelsen. Flere af de familier, der har ladet sig opskrive til en bolig i Permatopia, arbejder i København og ser ikke den knap 1 time lange transport som en hindring. Der er dog mange, der vil benytte sig af kontorfællesskabet og ind imellem arbejde hjemmefra. Karise er i dag et lokalt mødested for madelskere, idet byen i forhold sin størrelse har flere fine delikatessebutikker. Bl.a. kan nævnes Karise Bageri, hvor bagermester Michael Nielsen er Danmarksmester i bl.a. rugbrød, Karise Ostelager har siden 1892 leveret kvalitetsost til nær og fjern og hos Hvidløg & Vin dyrker Lotte Lei økologiske hvidløg i en kvalitet, der i 2009 indbragte prisen Økologisk Guld. Læs mere på