du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

Transkript

1 du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

2 Du er ikke alene Hjerteforeningen Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk design, produktion og tryk: Datagraf Bestillingsnummer: 881 ISBN Hjerteforeningen Hauser Plads København K Tlf Fax post@hjerteforeningen.dk Hjerteforeningen har arbejdet for hjertesagen siden 1962 og er med ca medlemmer en af Danmarks største sygdomsbekæmpende organisationer. Hjerteforeningen arbejder for privat indsamlede midler. Foreningen støtter forskning i hjerte- og kredsløbssygdomme og giver oplysning og vejledning til patienter og deres pårørende. Hjerteforeningen varetager interesser for patienter og pårørende over for politiske beslutningstagere på nationalt plan og gennem aktiv indsats i internationale organisationer.

3 Indhold 2 Nye tanker og følelser 3 At huske det praktiske kan være svært nok 5 Livet med en hjertekarsygdom 6 Hjertekarsyg er det mig? 8 Jeg har mistet noget 10 Jeg kunne jo være død 12 Har jeg en fremtid? 14 Kan jeg klare mit arbejde? 16 Hvad med min familie? 19 Er det min egen skyld? 22 Angst 25 Depression 28 Hvorfor ryger jeg stadig? 29 Når hjertekarsygdommen bliver traumatisk 32 Livet som pårørende 33 Social støtte 36 Et godt liv med hjertekarsygdom 37 Hjerteforeningens rådgivningscentre 1

4 Nye tanker og følelser Hjertekarsygdom er en folkesygdom, som de fleste af os på et tidspunkt får tæt ind på livet som hjertekarpatient eller som pårørende. Alligevel tror man ikke, det kan ske for én selv. Men du er ikke alene om at være hjertekarpatient. Tværtimod er der mange, som kan forstå og sætte sig ind i dine oplevelser, tanker og følelser også selv om sygdomsforløbene er forskellige. Som hjertekarpatient skal du have den viden, du har brug for, og du skal have svar på alle dine spørgsmål. Men mængden af information om sygdommen og dens behandling skubber ofte oplevelsen af, at man nu er hjertekarsyg i baggrunden. Du kan ikke på forhånd forberede dig på, hvordan det er at være hjertekarpatient. Men som hjertekarsyg kan det være en hjælp at få information og viden, ikke kun om sygdommen og dens behandling, men også om de tanker og følelser, der kan dukke op i sygdommens kølvand. Det kan forberede dig på, hvad der kan ske, så du ikke bliver overvældet eller forskrækket. Det at vide, at andre har oplevet noget lignende, og at de med tiden har fundet sig selv igen og igen er blevet glade for livet, kan være en trøst. Denne bog forsøger at beskrive tanker og følelsesmæssige reaktioner på hjertekarsygdom. Den er tænkt som en hjælp til dig og dine pårørende, så I kender de oplevelser, tanker og følelser, der ofte opstår i kølvandet på sygdommen. Samtidig kan bogen inspirere til, at I får talt om jeres følelser og oplevelser i forbindelse med sygdommen, da det ofte kan lette at dele sine tanker og følelser med sine nærmeste. Vi håber, du får glæde af bogen. Hjerteforeningen Susanne Volqvartz, direktør 2

5 At huske alt det praktiske kan være svært nok En hjertekarsygdom kommer sjældent alene, for man sætter ofte gang i mange forandringer i hverdagen samtidig; kostomlægning, rygestop, medicinering, motion osv. Det kan virke overvældende at skulle forholde sig til alle disse nye ting på en gang. Derfor er det vigtigt at huske på, at ikke kun hjertekarsygdom, men alle store forandringer i livet, såsom at flytte eller skifte arbejde, kan virke stressende i begyndelsen. Man føler ikke rigtig, at man har overskud til noget, og man mister lettere overblikket. At blive hjertekarsyg kan have forskellige konsekvenser alt efter typen af sygdom og dens sværhedsgrad, og selv om nogle forløb ligner hinanden, er alle hjertekarpatienter forskellige og oplever sygdomsforløbet forskelligt. Fælles er dog, at der pludselig er en masse nye, praktiske opgaver, som man ikke tidligere har skullet bekymre sig om. Man skal lære om sin sygdom, hvordan den bliver behandlet, hvilken medicin man skal tage, hvilke symptomer man skal være opmærksom på osv. Det er megen information at skulle forstå og huske på kort tid. Nogle oplever, at de har sværere ved at huske de ting, der er blevet fortalt. Problemer med fx at huske eller koncentrere sig ses ofte hos hjertekarpatienter lige efter et alvorligt hjertetilfælde eller i den første tid efter en større operation. Selv om det kan være helt normalt for hjertekarpatienter at have svært ved at huske, er det ubehageligt at mærke, at alt ikke er som før. Når man har været vant til at kunne klare alting selv, kan det være meget svært at acceptere, at man i en periode kan have brug for hjælp til det, man ellers plejer at klare selv. Selv om andre gerne vil hjælpe, kan det være svært at skulle bede om hjælp. Hver gang noget ikke lykkes, kan det føles som et nederlag, og man ender måske med at miste modet til at prøve selv. Samtidig kan man føle sig vred, ked af det, og frustreret, alt sammen noget, der bare gør det sværere at klare det hele. Det tager tid at vænne sig til nye rutiner, finde sig selv og komme ovenpå igen Brug de hjælpemidler, der virker for dig, fx huskesedler, doseringsæsker, Hjertebogen, mm Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær mindskes med tiden. Prøv at acceptere, at tingene har ændret sig, i hvert fald for en periode. Vend ikke vrede og frustration indad Fokusér på de små fremskridt, du oplever Prøv at forsone dig med det, du endnu ikke magter Brug dine pårørende. De vil gerne hjælpe, men har brug for at du giver udtryk for, hvad du gerne vil have hjælp til 3

6 4 Hjælp til praktisk selvhjælp Skriv vigtige ting ned, brug huskesedler Skriv spørgsmål til lægen/sundhedspersonalet ned Bed pårørende om at hjælpe med at huske Fortæl dine pårørende, hvad du har brug for, og hvad du gerne vil klare selv Spørg sundhedspersonalet om gode råd Brug Hjertebogen til at hjælpe med at holde styr på informationen Brug de hjælpemidler, der er fx doseringsæsker eller lav skemaer

7 Livet med en hjertekarsygdom De, der ikke kender til livet med en hjertekarsygdom, kan have en forventning om, at man efter endt behandling er tilbage ved start. Altså at man nærmest kan skrue tiden tilbage og genoptage sit liv, som om intet var hændt. På mange måder er det også rigtigt, fx kan man efter en blodprop i hjertet få lavet en bypassoperation og efterfølgende vende tilbage til et liv næsten som før sygdommen. Det er bare ikke hele historien. At få en hjertekarsygdom er nemlig ikke kun et spørgsmål om at kunne reparere kroppen, men i høj grad også et spørgsmål om at skulle forholde sig til det at være hjertekarsyg. For mange melder tankerne og følelserne sig især, når det igen bliver hverdag, og den akutte situation med fx indlæggelse er ovre. Der er dog ikke et givet tidspunkt, hvor det sker, da følelserne og tankerne kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt. Selv om ikke alle hjertekarpatienter oplever det ens, er det i stort omfang de samme tanker og følelser, man tumler med. De fleste vil opleve den første tid som en periode, hvor de ikke har meget overskud til at tænke på andet end behandlingen og alle de praktiske detaljer. Det gælder primært for den hjertekarsyge, men også i nogen grad for de pårørende. Man kunne også kalde det den akutte fase, hvor man bruger sin energi på at lære om og prøve at forstå sin nye situation. Denne periode varer ikke ved, men bliver med tiden afløst af en ny hverdag. Måske oplever man ændringen, når man kommer hjem fra hospitalet, måske oplever man ændringen, når man har været hjemme et stykke tid, og måske sker det først, når man skal tilbage på arbejde. Der er altså ikke nogen fast ramme for, hvornår ændringer sker. Det afhænger meget af den enkeltes situation, og der kan ske flere ændringer med tiden. Ændringen hænger ofte sammen med, at man får ro til at tænke over alt det, der er sket, og det for alvor begynder at gå op for en, hvad der egentlig er sket. Mange har nok hørt det, de har fået fortalt, og er gået i gang med den foreslåede behandling. Men hvad det egentlig betyder ud over de ændringer i hverdagen, som er en del af behandlingen, har man måske ikke rigtig haft tid til at tænke over eller forholde sig til. 5

8 Hjertekarsyg er det mig? Som en del af den proces, det er at begynde at forstå, hvad det indebærer at være hjertekarsyg, oplever mange, at nye tanker og følelser trænger sig på. Ofte er det tanker og følelser, man ikke rigtig har beskæftiget sig med før, men som man pludselig er optaget af hele tiden. Et af de temaer, som mange tumler med, er den ændrede identitet og følelsen af, at ens gamle jeg er blevet væk. Man kan ikke rigtig genkende sig selv Man kan ikke længere det samme fysisk Man har ikke længere lyst til de samme ting Man oplever nye følelser, som er svære at sætte ord på Forandringerne kan være mange, og det kan virke overvældende og skræmmende, næsten som om man er blevet en helt anden. For nogle er det en hjælp at tænke på, at man deler mange af disse tanker og bekymringer med andre hjertekarpatienter, og at det er helt almindeligt at være igennem sådan en proces. Ændring i identiteten Som regel sker ændringer i vores identitet over meget lang tid, og vi får langsomt mulighed for at vænne os til, at vi nu gør og føler ting anderledes. Når man bliver hjertekarsyg, sker ændringen som regel fra den ene dag til den anden, og man får derfor ikke samme mulighed for langsomt at vænne sig til, at noget i ens jeg eller identitet har ændret sig markant. Mange oplever, at det kan være svært at forene deres gamle identitet eller jeg med det at være hjertekarsyg og kæmper måske i lang tid med at fastholde, at intet har ændret sig. Andre tænker måske, at de er nødt til at ændre alt ved sig selv, og at intet af det, der tidligere gjaldt for dem, længere gælder. I stedet kan det være en god idé at tænke på ændringerne som en proces, man skal igennem, hvor det handler om at få forenet den, man var før hjertekarsygdommen, med den, man er nu. Det handler altså om at finde ud af, hvordan man kan bevare den, man altid har været, men samtidig finde plads til, at ens gamle jeg nu også er hjertekarpatient. 6

9 Det er ikke en nem proces og kan bl.a. betyde at man føler sig fortabt at man bliver ked af det at man bliver usikker Det er meget forskelligt, hvad man kan have brug for i løbet af denne proces. Det kan være at tale med andre hjertekarpatienter at tale med de nærmeste pårørende eller gode venner at tale med fagpersoner, fx i Hjerteforeningens rådgivningscenter at tale med en psykolog Det er meget forskelligt fra person til person, hvem man har brug for at tale med, men det er vigtigt at vide, hvor man kan søge hjælp, hvis man føler behov. De fleste kommer igennem processen med pårørende og venners hjælp, men nogle gange kan det være nødvendigt og rigtigt at søge professionel hjælp. 7

10 Jeg har mistet noget Når man bliver hjertekarsyg, mister man samtidig noget. Det kan fx være den del af ens identitet, der handler om, at man er et rask og sundt menneske. Især hvis det har været en vigtig del af, hvordan man har opfattet sig selv, fx hvis man har været meget fysisk aktiv, fx med sport. Så kan det, at man er syg, føles meget fremmed. Man synes måske, at man i sin levevis har gjort alt det rigtige for at undgå at blive syg. Det kan derfor være meget svært at skulle acceptere, at lægernes diagnose er rigtig, og at man faktisk er hjertekarsyg. Nogle kan have svært ved at acceptere, at de ikke længere kan det samme fysisk, og vil måske forsøge at presse sig til at kunne det samme som før. Det kan betyde, at de derved forværrer deres tilstand. Andre vil måske i stedet blive bange for at gøre for meget og bliver derfor alt for lidt fysisk aktive. Afprøv dine grænser Accepter, at der er noget, du ikke kan Hvis du har mulighed for det, så aftal med sundhedspersonalet at få afprøvet, hvor dine grænser for fysisk aktivitet går. Så kan du bedre selv vurdere, hvor meget du kan klare, når du er alene. Det er jo vigtigt stadig at være aktiv, men også samtidig føle sig tryg og dermed nyde det, man er i gang med. Mange steder tilbydes motionshold, som kan være rigtig godt at begynde med. Generelt handler det om at finde ud af, hvor ens nye grænser går, ikke kun fysisk, men på alle områder. Noget har ændret sig, og der er ting, man ikke længere kan, som man tidligere har kunnet. Det, at finde ud af, hvad man har mistet, er sjældent det sværeste. Det er derimod det at måtte acceptere, at der er noget, man ikke længere kan. En del af at acceptere sin sygdom er også, at der skal være plads til at erkende og sørge over det, man har mistet. Man er ikke længere helt som før, men har mistet det at være rask og ikke skulle tænke over sit helbred på samme måde, som man nu er nødt til. Man har mistet den sorgløshed, der hører til det at være rask; man har fået nye bekymringer, der ikke tidligere har været centrale, men som nu er kommet langt mere i fokus. At blive syg er at miste At sørge over noget, man har mistet, er også en proces, der kan tage tid, og den forløber forskelligt for alle. Nogle gange kan man have behov for at være sig selv, men 8

11 ofte er det også godt at søge støtte hos venner og familie. Når man er rask, kan det selvfølgelig være svært at forstå, hvordan det føles at have mistet det at være rask. Familie og venner kan derfor have brug for, at man fortæller om de tanker, man gør sig, så de lettere kan støtte og hjælpe en igennem processen. Andre hjertekarpatienter kan også være en kilde til trøst og støtte, da de jo kender tabet indefra og derfor umiddelbart kan forstå, hvad det er for nogle følelser, man taler om. 9

12 Jeg kunne jo være død Almindeligvis gør vi os ikke mange tanker om døden, men forsøger at skyde sådanne tanker til side, fordi de er ubehagelige. Når man bliver hjertekarsyg, kan man ikke længere gøre dette, da hjertekarsygdom kan medføre døden, og en hjertediagnose vil derfor altid give anledning til tanker om døden. Det er forskelligt, hvornår tankerne om døden dukker op, men for mange vil det ske, når den akutte sygdomsfase er ovre, og man er vendt tilbage til hverdagen. Det er nemlig oftest her, man har tid og ro til at få tænkt hele forløbet igennem, og først her, det rigtig går op for én, at man måske allerede har været tæt på at dø, fx ved en blodprop eller et hjertestop. Døden er en del af livet Hjertekarpatienter har ofte været tæt på døden. Det er en voldsom oplevelse at blive konfronteret med en sygdom, som man kan dø af. Der er mange forskellige måder at reagere på. Nogle oplever, at de har svært ved at se, at de har en fremtid foran sig Nogle føler, at de tilbringer tiden med at vente på næste hjertetilfælde og døden Nogle trækker sig fra det sociale liv Nogle trækker sig fra de ting, de tidligere har nydt at beskæftige sig med Nogle bliver bange for at engagere sig i livet og i andre mennesker Det er vigtigt at finde en balance mellem at tænke på og forholde sig til døden og samtidig at huske at nyde livet, mens det foregår Det kan derfor være en periode præget af angst, både for fornyet sygdom og især også for at dø før tid. Det er helt almindeligt at være bange for, at ens sygdom skal udvikle sig, så man dør, eller i det hele taget at have mange tanker om døden. Men det er vigtigt, at man ikke lader angsten og de negative tanker få overtaget, så man glemmer at leve det liv, der faktisk er tilbage. Der skal være plads til alle tankerne om døden, men samtidig er det også vigtigt at kunne slippe bekymringerne og nyde livet, mens det foregår. 10

13 Mange tager deres liv op til revision efter at have været meget langt nede. Det kan være svært at se en fremtid for sig. Det kan betyde, at man laver store eller små ændringer i hverdagen. Disse ændringer er vigtige, fordi de fokuserer på de ting ved livet, som man synes er vigtige og måske knap så meget på ting, som ikke længere synes så vigtige. Måske prioriterer de nu det at være sammen med familien højere end arbejdet og siger derfor nej til overarbejde. Eller de går i gang med at opfylde nogle af de drømme, de tidligere har tænkt, der nok altid blev tid til, fx en større udlandsrejse. Hvilke ændringer man vælger afhænger naturligvis af, hvad der giver bedst mening for én selv. Når dødsangsten og de mange tanker om døden synes at fylde det hele, kan man føle sig meget alene. Det behøver dog ikke være en proces, man går igennem helt alene, men man kan bruge familie og venner til at få hjælp og støtte til at håndtere de mange følelser og tanker. For nogle kan det også være en mulighed at søge professionel hjælp, enten gennem Hjerteforeningen eller egen læge. Søg hjælp til at få sat dine tanker og bekymringer i perspektiv, så du igen kan finde overskud til også at nyde det liv, der ligger foran dig 11

14 Har jeg en fremtid? Når man får konstateret en hjertekarsygdom, kan man blive bekymret for sin fremtid. Hvor dominerende disse tanker er, kan hænge sammen med, hvor alvorlig eller livstruende ens sygdom er, men tanker om, at fremtiden måske ikke strækker sig så langt, som man havde troet, er meget almindelige, uanset hvor syg man er. Det er også en helt reel bekymring, da hjertekarsygdom kan indebære, at ens fremtid kan blive forholdsvis kortvarig. Det betyder dog ikke, at man ikke kan have drømme og ønsker for fremtiden, og dem skal der være plads til. Det kan godt være, at man umiddelbart kan have svært ved at se, hvordan man kan skabe sig en fremtid, når man nu er syg, og hvordan man skal nå nogle af de drømme og ønsker, man har, især hvis man lige har været igennem en alvorlig sygdomsperiode. Plads til håb, drømme og ønsker Selv om man ikke som det første har overskud til at forholde sig til sin fremtid, er det vigtigt også at få rettet tankerne mod livet og fremtiden. Det kan selvfølgelig være svært at forholde sig til undervejs i et hospitalsforløb, men der kommer et liv efter den akutte behandling, hvor man kan skabe sig et godt og ofte også langt liv. Ens håb, drømme og ønsker vil naturligt ændre sig i forbindelse med, at man bliver hjertekarsyg. Her kan det være en god idé at give sig tid til at tænke igennem, hvad det egentlig er, man ønsker sig, og prøve at forestille sig, hvordan man kan opnå det under de nye omstændigheder. Selvfølgelig vil ens sygdom sætte nogle begrænsninger for, hvad man kan, men det at være hjertekarsyg er ikke ensbetydende med, at man ikke kan have et godt og indholdsrigt liv. Der er stadig masser af ting, man kan, når først ens sygdom er velbehandlet. Hold fast i dine håb og drømme Det ændrer ikke ved, at man i en periode kan være så optaget af tanker om døden, at man har svært ved overhovedet at orientere sig mod fremtiden. Det er en naturlig proces, som der må være plads til. Samtidig er det vigtigt, at man ikke hænger fast i de negative tanker, giver op og trækker sig helt tilbage fra livet. Igen handler det om at finde en balance mellem at forholde sig til de reelle muligheder, man har, og hvordan man kan få opfyldt sine ønsker og drømme. 12

15 Det er vigtigt, at man får spurgt om sin prognose, og hvad man kan forvente fremover. Hvor meget man vil kunne klare fysisk Hvilke af de store drømme man eventuelt må afskrive, fordi de ikke er realistiske Hvilke drømme man kan arbejde hen imod at opfylde På baggrund af en ordentlig information om, hvilke realistiske muligheder og forventninger man kan have til fremtiden, er det muligt at justere sine ønsker og drømme, så de igen kan blive en del af ens forhåbninger for fremtiden. Det bliver lettere at forestille sig, at der er en positiv fremtid, selv om man er hjertekarsyg. 13

16 Kan jeg klare mit arbejde? Nogle hjertekarpatienter er allerede trådt ud af arbejdsmarkedet og skal ikke igennem den proces, det er at vende tilbage efter en alvorlig sygdom. Andre hjertekarpatienter har stadig mange aktive arbejdsår foran sig. Og hvordan er det så at skulle vende tilbage til arbejdspladsen? Hvordan håndterer man kollegerne og deres spørgsmål? Kan man stadig klare arbejdsopgaverne? Vil man ende med at blive fyret? Hvad hvis man bliver syg igen? Disse og mange andre spørgsmål dukker pludselig op, og der er ikke umiddelbart svar, da svarene ofte først kommer, når man er kommet i gang igen. Der kan være stor forskel på, hvordan man oplever det at vende tilbage til arbejdspladsen, og der kan være stor forskel på, hvordan arbejdspladsen tager imod en. 14

17 For kollegerne kan det være vanskeligt at finde ud af, hvor meget de skal spørge, hvor stort et hensyn der skal tages osv. Her kan man selv tage initiativet og melde klart ud til alle, hvordan man har det, hvad man kan klare og ikke mindst hvad man har brug for at tale om eller ikke at tale om. For nogle vil det være rart at kunne tale med kollegerne om det, der er svært, mens andre foretrækker, at arbejdspladsen er et fristed, der ikke handler en hel masse om sygdom, men hvor man bliver behandlet præcis som man blev, før man blev syg. Det er selvfølgelig forskelligt, hvor åben man har lyst til at være, men jo tydeligere man melder ud, jo bedre kan kollegerne finde ud af, hvordan de skal reagere. Det er vigtigt at være åben Det kan dog være en vanskelig proces, ikke mindst fordi man måske føler sig svigtet af nogle af de kolleger, man førhen betragtede som sine nære venner. Omvendt kan man opleve, at nogle af de kolleger, man ikke svingede så godt med, pludselig er dem, man har det bedst med. Ofte er de gode kolleger også dem, man stadig svinger godt med, men man kan opleve, at nogle af ens gode venner og kolleger kan have svært ved at finde ud af, hvordan de skal håndtere situationen og reagerer på en måde, så man føler sig svigtet. Det kan være svært at håndtere, og det kan tage tid at komme sig over et sådant svigt. Det er vigtigt, at man giver sig tid til at komme sig over skuffelsen og ikke mindst savnet af venskabet for det er naturligvis et tab. Samtidig er det vigtigt, at man ikke lukker af for andre gamle eller nye venner af frygt for, at disse også vil svigte en. Skuffelsen og følelsen af svigt skal jo helst ikke betyde, at man lukker andre mennesker ude og dermed berøver sig selv muligheden for at opleve, at andre vil en det godt og kan give den støtte og det venskab, man har brug for. Selv om det kan være svært, får man kun hjælp, hvis man tager imod den 15

18 Hvad med min familie? Hjertekarsygdom har ikke kun konsekvenser for den hjertekarsyge, men for hele familien. Der kan være mange tanker, der også inkluderer familien: Hvordan skal det gå med familien, hvis man dør af sin sygdom? Hvordan skal det gå i hverdagen, hvis man ikke længere kan arbejde og hjælpe til som før? Hvordan skal man tale med sin ægtefælle og børnene om det hele? Hvordan reagerer de? Kan de magte at tale om det? Bliver de kede af det, bliver de bange? Hvordan kommer man videre? Giv børnene mulighed for at fortælle om deres oplevelser og stille spørgsmål til de voksne Der kan være mange skjulte barrierer for at tale om sine bekymringer i en familie. Især med børnene kan det være svært. For hvornår er de store nok til at forstå, hvad det handler om, og hvor meget kan de tåle at høre? Mange vælger derfor ikke at tale om sygdommen og dens konsekvenser for at beskytte børnene, men denne strategi betyder desværre ofte, at børnene står tilbage med en masse ubesvarede spørgsmål. Når børnene ikke kan få svar på deres spørgsmål, ender de ofte med at blive bekymrede. De fornemmer, at der er noget, der ikke bliver talt om, og dermed får de fornemmelsen af, at det er noget farligt, og de bliver utrygge og angste. Sæt ord på følelserne Lige så vigtigt er det at få talt med sin ægtefælle. Det kan være en vanskelig snak, men samtidig kan det også være en snak, der fører ægtefæller tættere på hinanden, så de bliver bedre til at forstå og støtte hinanden i en svær proces. Det er ikke ualmindeligt, at der kommer flere skænderier og skærmydsler, når den ene er blevet hjertekarsyg. Dette kan ofte dreje sig om, at den hjertekarsyge synes, partneren blander sig for meget og vil styre og diktere, mens partneren har svært ved at forstå, hvorfor den hjertekarsyge ikke altid gør præcis som sundhedssystemet eller partneren selv foreslår. Bag sådanne skærmydsler kan ofte ligge bekymringer og angst. På den ene side den hjertekarsyges bekymringer og angst for, hvordan det dog skal gå og ønsket om 16

19 bare ind imellem at kunne fokusere på noget andet end sygdommen, og på den anden sides partnerens angst og bekymringer om den hjertekarsyges overlevelse og bedring. De fleste har prøvet at skændes om småting i hverdagen, men ofte ligger der noget bag disse skænderier. Angst og bekymringer, som man ikke har fået sat ord på, kommer til at fylde så meget, at selv små ting går én på. Man bruger al sin energi på at holde bekymringerne og angsten for sig selv, men det betyder også, at man let overvældes af småting, man ellers ville tage i stiv arm. Får man derimod sat ord på sine følelser, behøver man ikke længere bruge så megen energi på at holde dem inde, og man får et større overskud, så små ting ikke længere går én på. Prøv at finde ud af, hvorfor I reagerer så stærkt på småting i hverdagen. Er det i virkeligheden udtryk for indre angst og bekymring for den anden? Relationen til ens partner har stor betydning, og det er vigtigt at værne om den og ikke mindst om nærheden og intimiteten i forholdet. Det er muligt, at man som hjertekarpatient i en periode ikke har lyst til eller føler sig utryg ved tæt fysisk kontakt, fx seksuel aktivitet, men at man alligevel har et behov for nærhed. Nærhed og intimitet kan opnås på flere måder, og det er vigtigt, at man får talt med hinanden om sine behov, sådan at man ikke pludselig føler en afstand i relationen, fordi den anden part er utryg ved tæt kropskontakt. Oftest er der ingen medicinske grunde til, at man ikke skulle kunne give hinanden et ordentligt kram eller genoptage sit seksualliv efter at være behandlet, men derfor kan der godt være psykiske barrierer hos én selv eller ægtefællen, der kan gøre det svært. Man er måske bange for at komme til at gøre skade eller fremprovokere et nyt hjertetilfælde. Derfor er det også vigtigt, at man får talt om disse bekymringer med sundhedspersonalet, der kan give klar besked om, hvad man kan gøre uden risiko. Generelt er det vigtigt for relationen at kommunikere med hinanden og ikke mindst, at denne kommunikation er konstruktiv. At man får talt om, hvordan man har det, så man sammen kan finde en måde, hvorpå man kan pleje nærheden og intimiteten, samtidig med, at begge parter føler sig trygge. Konstruktiv kommunikation er svær, men når det lykkes, kan den være utroligt givende og positiv. 17

20 God kommunikation Den der taler Fortæl om, hvordan du har det, dine behov Undlad at kritisere og bebrejde den anden det, han eller hun gør eller ikke gør Fortæl i stedet, hvilke følelser det bringer frem i dig, når den anden gør noget bestemt Sig: Det gør mig glad, når Sig: Det gør mig vred, når Sig: Det gør mig bekymret, når Den der lytter Lyt med åbent sind Forsøg at undgå at føle, at du skal forsvare dig Undlad at afbryde 18

21 Er det min egen skyld? Vi lever alle med en forventning om, at alvorlig sygdom kun er noget der sker for naboen, og at hvis vi bare gør vores bedste, så rammer ulykken ikke os. Hvis vi følger alle sundhedsråd, så er det garanti mod sygdom. På samme måde kan vi tænke, at når det sker for andre, ja, så var der nok en grund. Enten har de spist forkert, røget for meget, motioneret for lidt, eller hvordan vi kan få det til at hænge sammen. Denne måde at tænke om sammenhænge mellem årsager og resultater er en del af vores måde at forstå vores verden på, og derfor kan det være meget svært at skulle acceptere, at man også kan blive hjertekarsyg, selv om man har gjort alt det rigtige. At mennesker forsøger at skabe mening og sammenhæng i tingene på denne måde betyder også, at det kan være nærliggende, at man føler sig skyldig eller skamfuld, når man bliver hjertekarsyg. Man bliver vred på sig selv, fordi man føler, at man selv kunne have gjort mere for at undgå den hjertekarsygdom, man nu har. En del af denne skyld kan selvfølgelig være konstruktiv, fordi den kan motivere til at følge behandlingen og lægge livsstilen om. Skyld Hvis skyldfølelsen derimod tager overhånd, kan den i stedet betyde, at man berøver sig selv muligheden for at få noget godt ud af det liv, man har. Man begynder måske at fornægte sig selv enhver fornøjelse og glæde og søger måske nærmest at straffe sig selv. Dette gør det meget vanskeligt at komme videre, for hver eneste gang man oplever noget positivt, vil man kunne vende den situation og fortælle sig selv, at man ikke fortjener det gode. Selv om denne holdning kan give mening, er den ikke konstruktiv, da noget af det, der også kan hjælpe en til at komme videre, er at engagere sig i livet og give sig selv lov til at være glad. Nok kan man bære en del af skylden for sin hjertekarsygdom, men der er andre faktorer, som har medvirket, og som man ikke selv er herre over. Man får altså ikke noget ud af at lade skyldfølelsen tage overhånd. Det er langt vigtigere at forsøge at forholde sig til, at man nu er i en ny situation og bruge sine kræfter på at finde ud af, hvordan man kan komme videre på en god måde. 19

22 Skam Måske kommer følelserne mere til udtryk som skam. Måske skammer man sig over, at man er blevet syg Måske skammer man sig over at være blevet afsløret over for andre som et dårligt liv Måske skammer man sig over at være en af dem, der ikke har passet på sig selv Sådan nogle følelser kan være med til at gøre det sværere at tale med familie og venner om, hvordan man egentlig har det. Man føler måske, at man ikke fortjener deres omsorg, når man nu har bragt sig selv i en sådan situation. Hvordan kan de stadig holde af én? Man begynder måske uden at tænke over det at lægge afstand til sin familie og venner. Det er jo er nemmere at håndtere, hvis man selv har taget skridtet væk, end hvis dem, som man holder af, pludselig begynder at afvise én. Desværre betyder det også, at man afskærer sig selv fra den hjælp og støtte, som man kunne få ved at tale med andre. Samtidig betyder det også, at man afskærer familie og venner fra at lade en forstå, at de netop ikke tænker dårligt om en, og at de holder præcis ligeså meget af en som før man blev syg, måske endda mere. Selv om det kan føles svært, er det derfor vigtigt, at man forsøger ikke at skubbe andre fra sig, men i stedet taler med dem og tager imod den omsorg, de giver. Hvor kan man søge hjælp? Hjerteforeningens rådgivningscentre Egen læge Privatpraktiserende psykolog eller psykiater 20