DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre. Udgivet af AC Børnehjælp Tekst Susanne Dencker Illustration Jane Nygaard

Transkript

1 DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre Udgivet af AC Børnehjælp Tekst Susanne Dencker Illustration Jane Nygaard

2 DEN BEDSTE START En vejledning til kommende adoptivforældre Udgiver: Copyright: Tekst: Tegninger: Layout: Redaktion: AC Børnehjælp, Elkjærvej 31, 8230 Åbyhøj udgave er revideret og udgivet i september udgave udkom i november AC Børnehjælp Susanne Dencker - freelancejournalist. Jane Nygaard - Stregen. Toget side 5 og ballonskibet side 7 er tegnet af Annette Køster fra AC Børnehjælp Susanne Dencker Psykolog Lene Kamm, faglig leder af det adoptionsforberedende kursus og psykolog Niels Peter Rygård, tilknytningsekspert. Redaktionen har også bestået af adoptionsrådgiverne på AC Børnehjælp. En række vordende og nuværende forældre har bidraget med idéer og respons. ISBN

3 FORORD God adoptionsforberedelse er en proces, der kan hjælpe dig med at tage et forældreløst barn til dig som dit eget. Dit kommende barn har ikke fået den bedste start på livet. Vi håber, at dette hæfte kan hjælpe dig med at give dit barn den bedste start på tilværelsen i din familie. Du kan læse hele hæftet fra ende til anden, eller du kan bruge det til opslag via indholdsfortegnelsen. Hæftet består af to meget forskellige dele: Del 1 - den røde del - er en forældrevejledning i den særlige proces, det er at adoptere et udenlandsk barn. Del 2 - den blå del - handler om ret og pligt samt praktisk vejledning. Det går godt for hovedparten af vores adoptivfamilier. Lad os starte med at slå det fast. Det er næsten ikke til at tro, at et lille, forældreløst barn kan tage en eller to fremmede til sig som mor eller far. Det er næsten ikke til at tro, at man selv kan tage et fremmed barn til sig, som sit eget. Men det kan man. Det viser organisationens ca. 40 års arbejde med adoptionsformidling. Du er dit kommende barns mor eller far. Det er dig, der vurderer, hvad der fungerer bedst i din familie. Lad dig inspirere af dette hæfte. Brug det som kan gavne i din familie, og glem det du ikke kan bruge. Helt sikkert er det, at kun hvad du kan stå inde for, vil hjælpe dit barn i det lange løb. Har du kommentarer til Den Bedste Start, så lad os det vide. Mangler du hjælp, også når du har adopteret dit barn, er du ligeledes meget velkommen til at kontakte os. Hvis ikke vores viden og ekspertise rækker, kan vi henvise til andre adoptionserfarne rådgivere. AC Børnehjælp September 2007 De fleste børn knytter sig uden voldsomme sværdslag i deres eget individuelle tempo til deres nye forældre. De fleste adoptivforældre har ingen uoverstigelige og vedvarende problemer med at blive børnenes rigtige forældre. Men nogle børn har det svært efter adoptionen. Ofte har de problemer, der er en direkte konsekvens af de tab og omsorgssvigt, de har oplevet før adoptionen. I dag ved vi, at tidlig og bevidst indsats sammen med tålmodighed og tid kan afhjælpe eller mindske adoptionsrelaterede problemer. Vi ved også, at de hensyn, der kan støtte og hjælpe adoptivbørn, der slås med adoptionsrelaterede problemer, vil gavne ethvert adopteret barn. 5

4 Indhold del 1: At blive en familie KAPITEL 1: ADOPTIONSFORBEREDELSE...9 Mors og fars tilknytningshistorie...9 Et barns tilknytning til mor og far...9 Hvorfor er tilknytningen så vigtig?...10 Adoptivbarnets vej til adoption...10 Adoptivbarnets tilknytning til mor og far...10 Hvornår er et barn knyttet til dets forældre?...10 At forberede omgivelserne på adoptionen...11 Ventetiden...12 Humørsvingninger i ventetiden...13 Barn i forslag - pas på barnet og dets historie...13 Udrejse/eskorte?...14 KAPITEL 2: DEN FØRSTE TID...14 Overdragelsen...14 Overdragelsen oplevet i børnehøjde...15 Overdragelsen - eksempler på børns reaktioner...16 Overdragelsen - forældrenes reaktion...17 Opholdet i udlandet...18 Gæster i den første tid...18 Barnets reaktioner i månederne efter adoptionen...18 Kom, gå væk...19 Splitting...19 Lukke af...20 Tilpasse sig...20 Uro og aggressivitet...20 Monotone bevægelser...20 Regression...21 Forældrenes reaktioner i månederne efter adoptionen...21 Forventninger til adoptionsorloven...22 Barnets overgang til nye vaner...23 Kost...23 Søvn...24 Sprog...25 Det helt lille barn...25 Det lidt større barn...25 Det store barn...25 Sanser...28 At fortælle barnet, det er adopteret...28 Barnet - en etnisk minoritet i sin familie, i sit land...30 Venskabeligt drilleri eller racisme?...31 Familiegrupper...32 Helbred, sundhed og sygdom...33 Udenlandske adoptivbørns sundhedstilstand...33 Tilbud hos kommunens sundhedsplejerske...33 Tilbud hos egen læge...33 Tilbud hos kommunens børnetandklinik...33 Post-adoptionsrådgivning hos statsforvaltningen...34 KAPITEL 3: PASNING OG SKOLESTART...35 Ud af familiepuppen igen...35 Start i pasningsordning...35 Legeformer og legetøj er kulturbestemt...36 Skolestart...36 KAPITEL 4: NØDHJÆLPSVEJLEDNING...37 Hjælp i tide...37 Hvornår skal man søge hjælp?...37 Overvej at søge hjælp hvis:...38 Hvor kan man få hvilken hjælp?...38 Når adoptivforældre mister...39 Om at miste barnet, man har i forslag...39 Om at give et barn tilbage...39 Adoption af et barn med særlige behov

5 Indhold del 2: Ret, pligt og praktisk vejledning KAPITEL 1: ORLOV...42 Adoptionsorloven i korte træk...42 Varsling af adoptionsorlov...42 Dokumentation...42 KAPITEL 2: ADOPTIONSBEVILLING...43 Når adoptionsafgørelsen umiddelbart anerkendes i DK...43 Når adoptionsafgørelsen IKKE umiddelbart anerkendes i DK...44 Plejetilladelse...44 KAPITEL 3: ØKONOMISK STØTTE...44 Børnefamilieydelse...44 Adoptionstilskud...44 KAPITEL 4: NAVNGIVNING OG DÅB...45 Hvad skal barnet hedde?...45 Barnets oprindelige navn...45 Hvad siger navneloven...46 Dåb...46 KAPITEL 5: STATSBORGERSKAB...47 Oprindelseslandenes praksis med statsborgerskab...47 KAPITEL 6: OPFØLGNINGSRAPPORTER...48 KAPITEL 7: JURA OG INTERNATIONAL ADOPTION...49 KAPITEL 8: TJEKLISTE TIL DEN FØRSTE TID...49 KAPITEL 9: LITTERATURLISTE

6 Kapitel 1: Adoptionsforberedelse Mors og fars tilknytningshistorie Vi giver det videre, som vi selv har fået - særligt til vores børn. Det gør vi, når det handler om vores værdier og menneskesyn. Det gør vi også, når det handler om vores evne til at knytte os sikkert og trygt til andre mennesker. Derfor starter dette materiale med at dvæle ved mors og fars historie. Et utrygt og måske tilknytningssvagt adoptivbarn har nemlig - uanset barnets alder - brug for forældre, for hvem det er selvfølgeligt og naturligt at være knyttet til deres nærmeste. Hvordan var du knyttet til dine forældre, da du var barn? Hvordan er du knyttet til din partner og andre mennesker i øvrigt? Er du i stand til at forstå andre menneskers behov? Kan du forstå og acceptere, at de reagerer, som de gør, eller trives du bedst med en vis distance - også til dine nærmeste? Din og din partners tilknytningsevne er den eneste bro, dit kommende barn får givet, til at blive et trygt, selvstændigt og velfungerende menneske. Derfor kan det være en god idé at give den et grundigt serviceeftersyn, inden den skal bære dit barn. Et barns tilknytning til mor og far Når et barn fødes ind i en familie, får såvel mor og far som barn meget forærende. Ni trygge og beskyttede måneder i mors mave har som regel knyttet et stærkt psykologisk bånd fra mor til barn. Efter fødslen er det første barnet oplever at blive lagt til mors bryst. En bekræftelse af, at også udenfor mors mave - i den store vide verden - passer mor (og far) på det og sørger for, at det kan leve trygt og godt. Barnet oplever at få mad, når det græder, at få kontakt og blive sprogligt og motorisk stimuleret når det er vågent, at få fred og ro når det er træt, at blive trøstet når det er ked af det, at sidde i en tryg favn, når det er utrygt, og at blive skiftet når det trænger til det. Derfor vil babyen, hvis den er sund og rask ved fødslen, udvikle sig til et velfungerende barn i tæt samspil først og fremmest med mor og far. Nok er navlestrengen i den fysiske verden klippet, men på det psykologiske plan får den lov til at pulsere i mange år endnu. 9 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

7 Hvorfor er tilknytningen så vigtig? At være knyttet til sine forældre er så selvfølgeligt for de fleste børn, der er født ind i deres familie, at det kan være svært at finde ord for, hvorfor det er vigtigt. Men følelsen af ubrydeligt at være knyttet til nogen er en forudsætning for, at vi fuldt ud kan og tør udvikle os som levende og oplevende mennesker blandt andre mennesker. Dit kommende barns dybe og uforbeholdne tilknytning til i første omgang dig og din eventuelle partner, og kun til jer, er afgørende for resten af dit barns liv. Den betyder noget i forhold til dit barns evne til at knytte sig til andre og til at bære et ansvar. Den har indflydelse på, om barnet grundlæggende kommer til at stole på sig selv og andre mennesker. Den afgør barnets evne til at have indføling med andre og dets fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert. Den betyder noget i forhold til, hvor god barnet bliver til at håndtere konflikter og samarbejde, og dets evne at fordybe sig. Alt sammen grundlæggende menneskelige egenskaber, der afgør, hvor trygt og sikkert, vi klarer de udfordringer, som livet giver. Adoptivbarnets vej til adoption Adoptivbarnet har været knyttet til sin biologiske mor under graviditeten, men denne første tilknytning er endt med et tab, enten før fødslen ved at moderen har fornægtet det ufødte barn, umiddelbart efter fødslen eller senere. Dette tab er efterfulgt af flere afgørende tab og svigt i forbindelse med, at barnet er blevet fjernet fra sit oprindelige hjem og har været anbragt på et eller flere børnehjem og/eller hos en eller flere plejefamilier, for derefter at blive givet til dig og din familie. Alle børn lider under sådanne tab, men hvor stort et traume, disse tab efterlader, er forskelligt fra barn til barn. Dit barn har måske oplevet at knytte sig til flere, der pludselig er forsvundet. Måske har det aldrig oplevet at knytte sig til nogen bestemt. Det har ikke altid oplevet at få mad, når det har været sultent, at få kontakt og blive stimuleret sprogligt og motorisk når det har været vågent, at få ro når det har været træt, at blive trøstet når det har været ked af det, at finde en tryg favn at falde til ro i, når det har været uroligt, eller at blive skiftet når det har trængt til det. Men det har alligevel overlevet. Fælles for alle børn, der har tilbragt måneder eller måske år uden forældre er, at de har måttet udvikle en strategi for at overleve. For nogle adoptivbørn giver dette sig udslag i, at ingen voksne er bedre end andre.alle kan bruges, og alle kan forkastes. For andre går strategien ud på for enhver pris - og gerne smilende - at tilpasse sig enhver situation. Andre igen er aggressive eller afvisende overfor kontakt. På børnehjemmet eller i plejefamilien har overlevelsesstrategien været en afgørende styrke, fordi den har hjulpet barnet til at klare sig trods alt, og fordi den til en vis grad har beskyttet barnet mod yderligere svigt. Men i din familie blokerer strategien for et trygt og levende liv knyttet til dig. Et barn, der aldrig i praksis har haft en mor eller en far, ved hverken konkret eller følelsesmæssigt, hvordan det er at have en mor eller en far. Det skal du først lære det. Det kan tage tid, fordre en vis isolering og kræve en hel del vilje og kræfter. Adoptivbarnets tilknytning til mor og far Adoptivfamiliens udgangspunkt er sårbart, fordi det barnet kommer med, og det forældrene ønsker og håber, ikke helt stemmer overens. Alle har lidt tab. Barnet har mistet sine biologiske forældre, og forældrene har som oftest ikke kunnet få et barn på traditionel vis. Barnet har måske ingen eller dårlig erfaring med at knytte sig til nogen, og det har derfor ikke noget bevidst ønske om at gøre dette. Forældrene håber, at barnet hurtigt og uden de store problemer vil knytte sig til dem. Barnet kommer med en identitet i form af det, det allerede har oplevet, sit udseende og en kulturarv, der ikke er dansk. Forældrene ønsker, at barnet skal blive deres. De drømmer om, at det skal knytte sig til dem, falde helt og fuldt til i det danske samfund og blive som alle andre danske børn. Den tilknytning, der som oftest er givet mellem et barn, der er født ind i familien og dets forældre, den skal såvel du som dit barn derfor arbejde for. I nogle familier kommer tilknytningen på trods af de lidt modsatrettede ønsker og behov nærmest umærkeligt, mens andre må arbejde mere bevidst og intenst for at få etableret en psykologisk navlestreng mellem forældre og barn. Det er svært for barnet, der dels er traumatiseret af sine tab og svigt, og dels ikke har nogen erfaring i at have en mor og en far. Men det kan også være svært og kræve tid og opmærksomhed for den ene eller for begge forældre, der måske endnu ikke helt har gennemlevet deres tab Hvornår er et barn knyttet til dets forældre? Dit barn er knyttet til dig, når det er dig, det søger trøst hos, når det er dig, det søger DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 10

8 tryghed hos, når det er dig, det søger til, når det er sultent og tørstigt, når det er dig, det vil puttes af, når det er dig, det vil bæres af, når det er betænkeligt ved fremmede, når det holder sig til dig i nye forsamlinger, når det tør være tæt på dig, og når det vil modtage tæthed og kærlighed fra dig. Det er derfor vigtigt, at du skaber nogle gode og meget begrænsede rammer til denne proces i starten af jeres liv sammen. Du skal prioritere dette før og over alt andet, uanset hvor gammelt dit barn er ved overdragelsen. Dertil har du brug for, at alle omkring dig støtter dig - ikke mindst dit barns bedsteforældre, mostre, onkler og andre i den nære kreds. En velfunderet tilknytning kan tage år. Der er således ingen grund til at gå i panik, hvis barnet reagerer kraftigt og har brug for afstand i de første mange måneder. Lad dig heller ikke besnære af, at barnet i starten er nemt; det græder ikke, sover pænt, spiser pænt. Som regel er det sådan, at de børn, der har haft den tætteste tilknytning til f.eks. en plejer eller en plejefamilie, vil reagere mest udadrettet på overdragelsen, idet de lider et meget konkret og pludseligt tab.til gengæld betyder den voldsomme reaktion som oftest, at børnene allerede en gang har oplevet, hvad det vil sige at knytte sig til et menneske frem for at tilpasse sig til en situation. Derfor vil de som regel nemmere kunne knytte sig igen. Det er også som oftest sådan, at jo ældre barnet er ved overdragelsen, jo mere tid, isolering og omsorg skal det have, for at knytte sig - ikke tilpasse sig - til sin nye familie. Et almindeligt problem efter adoptionen af et lidt større barn er, at forældrene frygter, at barnet har særlige tilknytningsvanskeligheder, fordi det ofte kontakter fremmede. Men dels er det en helt naturlig adfærd for børn på børnehjem, og dels tager tilknytning som nævnt lang tid. Derfor vil barnet i starten måske ofte kontakte fremmede, fordi det i de første mange måneder efter overdragelsen ikke opfatter sine nye forældre som forældre. Du kan læse meget mere om almindelige reaktioner på adoptionen senere i materialet. Du er i gang med at sætte dig grundigt ind i de særlige problematikker, der kan være forbundet med at adoptere et barn. Dine nærmeste, de vordende bedsteforældre, mostre, onkler, gode venner og kollegaer, er givetvis også meget optaget af den kommende begivenhed. De har formodentlig støttet dig og din eventuelle partner i processen, der har ført dig hertil, og du vil så gerne dele oplevelsen med dem.alligevel er du klar over, at for at give dit kommende barn de bedste muligheder for at knytte sig til dig og din eventuelle partner, og kun til jer, og for at give dig selv mulighed for at knytte dig tæt og uigenkaldeligt til dit barn, så skal verden i den første tid holdes lidt på afstand. Det vil sige, at alle de velmenende og hjælpsomme mennesker i dit netværk, bliver nødt til at ruste sig med tålmodighed og acceptere, at deres tid som Verdens bedste Bedste, moster, tante og onkel kommer, men først når du er blevet barnets rigtige mor eller At forberede omgivelserne på adoptionen 11 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

9 rigtige far, og barnet er blevet dit af hjertet. Det kan være svært at bede ens nærmeste om at holde sig på afstand uden at komme til at fremstå uvenlig, hysterisk og overpylret. Derfor har AC Børnehjælp udgivet en lille adoptionsvejledning til vordende bedsteforældre og andre i adoptivfamiliens nærmeste netværk. Den hedder 'Kære Bedste' og findes i AC Børnehjælps introduktionsmappe.yderligere eksemplarer kan købes for 10 kr. pr. folder ved at sende en mail til: ke@a-c.dk. Den findes også i elektronisk form på Ventetiden Den søde ventetid! Klicheen sparker de fleste adoptionsansøgeres humør ned i det sorte felt. For meget kan man sige om ventetiden i adoptionsprocessen, men nogen skønsang er den ikke. Mange familier fortæller os, at beslutningen om adoption føles som en kolossal lettelse. Slut med at vente på det ene mere ubehagelige indgreb efter det andet. Bare man har tålmodighed nok, så fører adoptionsvejen frem mod et barn. Hvor svært kan det være? Svært! Det er ikke så meget længden af ventetiden, der i sig selv er skræmmende. Uvisheden, der er passager i alles adoptionsproces, er værst. En vordende adoptivmor på venteliste til et barn fra Kina har sagt følgende om at vente: - Der er mange former for ventetider i hele godkendelses- og adoptionsprocessen, og vi kan i vores situation konstatere, at oplevelsen af ventetiderne smitter af på hinanden, så man aldrig giver sig selv lov til at glæde sig fuldt og helt. Mange vordende adoptivfamilier kan nikke genkendende til denne konstatering. En adoptionsproces kan meget vel strække sig over tre - fem år, fra man starter sin ansøgning hos statsforvaltningen, og til man bliver forenet med sit barn. Antallet af neutrale dage - altså dage hvor livet leves og opleves helt almindeligt og lige ud ad landevejen - er for mange ventende få. Der er uger og måneder med tilbageholdt frygt. Bliver man godkendt i fase 1? Hvad med fase 3? Hvorfor bliver man sprunget over på ventelisten? Hvorfor sker det igen og igen? Der er dage med euforisk lettelse. Fantastisk! Godkendelsen i fase 1 er i hus. Ens ansøgning er accepteret i giverlandet. Der er dage med sammenbidt utålmodighed, DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 12

10 hvor man venter på landevalgssamtalen, på at ansøgningen sendes til Kina, på barn i forslag og på at hente barnet. Så er der dage, hvor gulvtæppet uden varsel forsvinder under en. Giverlandet beder om supplerende oplysninger. Det barn, man får i forslag, er måske vurderet udenfor godkendelsen. Formidlingen lukker fra det land, man har indstillet sig på, skal være ens barns oprindelsesland. Kravene fra udlandet ændrer sig, så man ikke mere kan det, man var indstillet på. Prognosen for ventetid stiger pludselig astronomisk. Humørsvingninger i ventetiden Når man betragter et adoptionsforløb udefra, er det ikke så svært at forstå, at man kan komme i en voldsom krise undervejs i et adoptionsforløb. Det sker i mindre eller større grad for de fleste vordende adoptivfamilier. Men når man er i processen, kan krisen opleves meget skuffende. Nu hvor drømmen om et barn er tæt på at blive til virkelighed, er der jo kun grund til at føle glæde og lettelse! Man kan sammenligne disse faser med så meget. En far har beskrevet tiden før, han fik et barn i forslag, med at stå i en kø, hvor man er bundet på hænder og fødder, og hvor man har bind for øjnene og høreværn på. Det er voldsomt ubehageligt at stå der, og man glæder sig meget til i det mindste at få høreværnet og øjenbindet af. Det sker, når man får barn i forslag. Men man kan ikke forestille sig, hvordan det er stadig at stå bundet og ubevægelig - nu med en viden om, hvem det er, man på ubestemmelig tid er forhindret i at storme i møde. Det kan være så stressende og pinefuldt, at man føler sig fysisk syg, får galoperende hjertebanken, oplever humørsvingninger, er overvældet af mismod, føler sig handlingslammet, sover dårligt og har svært ved at koncentrere sig om sit arbejde. En adoptionskrise kan ramme alle ventende på alle tidspunkter i adoptionsprocessen. Men der er en tendens til, at de forældre, der adopterer børn fra giverlande, hvor ventetiden på udrejse er meget usikker og/eller lang, i højere grad er i risikogruppe for at blive ramt. Man har accepteret et konkret barn. Jo længere tid der går, inden man får grønt lys på udrejse, jo oftere skal man forklare sig for venner og arbejdsgivere. Og bemærkninger som 'Bliver hun ikke ret gammel, før I får hende hjem', eller 'Hvorfor banker I ikke bare i bordet hos det der adoptionsbureau? ' kan slå en helt omkuld. Der findes ikke nogen magisk formel, der kan opløse en før-adoptionskrise. Der er reelt kun én effektiv kur: først at få dit barn i forslag og derefter at få det hjem. Det tager desværre den tid, det tager. AC Børnehjælp samarbejder til stadighed med vores giverlande om at gøre især ventetiden fra barn i forslag og til udrejse så kort som muligt. Men det er en proces, som vi kun på diplomatisk vis kan støtte op om. Krav til giverlandene har i bedste fald ingen effekt, i værste fald skader det den fortsatte formidling herfra. Med internettet er hele verden blevet mindre, og vi kan derfor i stigende grad give vores ventende forældre løbende informationer, digitale billeder osv. af barnet og dets trivsel i ventetiden. Det er forældrene naturligvis glade for, men desværre oplever vi også, at disse rapporter om barnet giver anledning til yderligere frustration. For hvor ser hun ud til at være ked af det på det billede der! Og hvor er det rædselsfuldt at få at vide, at han har været syg med feber, uden at man selv har kunnet passe på ham! Det bedste, du kan gøre, hvis du føler, at du er inde i en før-adoptionskrise, er at anerkende det. Årsagen er din overbelastede psyke. Symptomerne raser i din krop, der er gået i alarmberedskab. Du er ikke ved at blive sindssyg. Du er ikke en skrøbelig plante, der ikke kan tåle livets vindstød. Du er ikke en irriterende adoptant. Du er et menneske placeret i en svær periode af dit liv, og det er naturligt, at din krop og psyke reagerer. Snak med din partner om det. Snak med din adoptionsnetværksgruppe om det, og du vil opleve, at mange kan nikke genkendende til din beskrivelse. Benævn følelserne, når de er der. Gør, hvad du kan, for at undgå at sætte dig i særligt belastende situationer på dit arbejde og i dit liv i øvrigt. Mange gør desværre det modsatte; de vil helt i bund med opgaverne både på jobbet og hjemme, så de planlægger at yde 150 procent, før de får barn. Det kan de færreste klare. Supplerende læsning: På kan du finde en gennemgang af AC Børnehjælps ventelistehåndtering via hvert oprindelseslands venteliste. Barn i forslag - pas på barnet og dets historie Når du har accepteret det barn, som oprindelseslandet har foreslået til dig, har du en række baggrundsoplysninger om det. De varierer meget fra land til land og fra barn til barn. I nogle lande beskriver man detaljeret barnets baggrund, i andre lande begrænser 13 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

11 man sig til de mest faktuelle informationer. Uanset hvordan dit barn er beskrevet, så er beskrivelsen først og fremmest dit barns private ejendom, måske det eneste, udover sit navn, som det har med sig af sin oprindelse. Gode råd: Sørg for, at kun de personer, der har brug for at få dit barns baggrundshistorie, får den. Når dit barn bliver ældre, kan det selv tage stilling til, hvem der skal vide, at det er kommet til verden pga. en voldtægt, at det har biologiske søskende i Colombia, at dets biologiske mor er død osv. Undlad at diskutere barnet i genkendelige detaljer på offentligt tilgængelige internetsteder og undlad at publicere billeder og andre identificerbare informationer om det, før du har hjemtaget det. Barnet er endnu ikke dit i juridisk forstand. Skulle det utænkelige ske, at du ender med alligevel ikke at adoptere barnet, så er det en krænkelse af barnet, at det er beskrevet offentligt. Det vil også være meget belastende for dig selv, at offentligheden fortsat har adgang til detaljer om et barn, som alligevel ikke blev dit. Udrejse/eskorte? Langt de fleste giverlande kræver, at du selv rejser ud efter dit barn. Enkelte lande accepterer dog stadig, at du får det eskorteret til Danmark. Den vigtigste konvention på adoptionsområdet er Haagerkonventionen af 29. maj Danmark tiltrådte konventionen i Grundlaget i den og i den danske adoptionslovgivning er, at hensynet til barnets bedste skal komme i første række i al adoptionspraksis. På AC Børnehjælp tolker vi dette meget konkret. F.eks. mener vi, at overdragelsen stort set altid er mest skånsom for barnet, hvis den sker i barnets oprindelsesland. Barnet bliver overgivet til dig, af en person det kender. Inden flyveturen væk fra alt det kendte mod alt det ukendte, lærer dit barn dig at kende. Det er derfor ikke en fremmed, det skal rejse sammen med. Det er heller ikke en besynderligt udseende fremmed, det pludselig bliver lagt i armene på, når det træt og udmattet efter flyveturen ankommer til Danmark første gang. Det skal blot blive, hvor det er - i armene på mor eller far. AC Børnehjælp anbefaler dig derfor, uanset om du har mulighed for at få barnet eskorteret, selv at hente dit barn i dets oprindelsesland. Overdragelsen Kapitel 2: Den første tid Det er meget forskelligt, hvordan overdragelsen foregår i de enkelte giverlande, hvor gamle børnene er ved overdragelsen, hvordan deres psykiske og fysiske tilstand er, og hvordan de reagerer i minutterne, timerne og dagene efter overdragelsen. De yngste børn, AC Børnehjælp har formidlet, har været ganske få uger gamle, og de ældste har været år. Nogle af børnene har været velnærede.andre har været dårligt ernærede. Nogle har været rene og i pænt tøj.andre har været snavsede og har haft lidelser, der knytter sig til dårlig hygiejne. Nogle har været velstimulerede. Andre har været mangelfuldt stimulerede både følelsesmæssigt, intellektuelt og motorisk, så deres udvikling har været forsinket. Nogle har tilbragt det meste af deres liv på et velfungerende børnehjem eller hos en god og kærlig plejefamilie. Andre har boet på mange forskellige børnehjem med relativt få ressourcer - økonomisk såvel som personalemæssigt. Enkelte gange får barnet i forbindelse med overdragelsen mulighed for at lære dig at kende over nogle dage på den institution, hvor det bor. Nænsomt og til en vis grad i barnets tempo, kan barnet få lov til at vælge dig til. Det sker desværre også, at overdragelsen i udlandet er noget mere kaotisk. Det kan f.eks. være, at du får overdraget dit barn på et hotel eller på et kontor, hvor der er en hel masse andre børn og forældre, der skal forenes. I AC Børnehjælps landeorientering for dit barns oprindelsesland, kan du læse mere detaljeret om, hvordan overdragelsen som oftest foregår der. Gode råd: Det kan være en god idé, at du allerede FØR, du rejser ud efter dit barn, skriver de ting ned, du vil spørge om, når du får barnet overbragt. Det kan være sove/spisevaner, særlige ritualer, oplysninger om den biologiske familie - måske billeder af dem. Disse ting kan være meget svære at huske i hovedet under selve overdragelsen. DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 14

12 Overdragelsen oplevet i børnehøjde Det mest mærkelige, der er sket i mit liv, var den dag, hvor min mor kom til Kina for at adoptere mig. Jeg var lige fyldt tre år. Jeg skulle møde hende på et kontor. Først skulle jeg ud at flyve for at komme hen til min mor. Dér, hvor jeg er født, er der meget høje bjerge, og man kan ikke bare tage bilen og så køre derudad. I flyet kastede jeg op, kan jeg huske. Og jeg skulle bo på hotel sammen med den dame, der skulle give mig til min mor. På hotellet var der et meget glat gulv. Det var grønt, og det kan jeg stadig blive ved med at huske. Vi kom ind på kontoret. Og der stod en dame, som, jeg fik at vide, var min mor. Og så blev jeg meget, meget bange. Jeg havde aldrig set nogen, der så så underlig ud! Hun var sådan hvid over det hele og havde en kæmpestor næse. Og det var min mor. Jeg troede, at det var et spøgelse. Jeg begyndte at græde. Jeg kan stadig huske, hvor bange jeg var. Man er altså meget bange, når man skal adopteres. Det skal voksne huske! De skal være rare ved børnene, i hvert fald den første dag. 15 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

13 Sådan husker en nu 12 år gammel pige sin overdragelse i Kina. Et yngre barn kan ikke huske oplevelsen på samme måde endsige sætte ord på den, men vi har ingen grund til at tro, at den opleves mindre skræmmende af den grund. Overdragelsen - eksempler på børns reaktioner Herunder følger en række anonymiserede beskrivelser af overdragelsen af ni tilfældigt udvalgte børn, der er formidlet igennem AC Børnehjælp. Beskrivelserne giver et billede af, hvor forskelligt børn uden væsentlige problemer reagerer på overdragelsen. A er en viljestærk pige på knapt 1½ år. Hun har været i familiepleje de sidste seks måneder inden overdragelsen. Hun græder voldsomt ved overdragelsen, og hun er stiv af skræk. Hun græder også om aftenen på værelset. Efterhånden får moderen lov til at holde hende, men A græder fortsat og er utrøstelig. Dagen efter overdragelsen er hun stadig vred på alt og alle. Nu er det kun hendes far, der duer - og kun når hun skal hjælpes. Nogle dage efter overdragelsen vil hun stadig ikke overgive sig. Ingen må rigtig røre hende. Under opholdet i udlandet viser hun tegn på sorg og vil kun acceptere at få hjælp og lidt trøst af sin far. Moderen får først lov til at nærme sig sin datter, efter at familien har været i Danmark i nogle uger. Efter tre måneder i Danmark er A faldet til ro hos sin familie og er godt i gang med at knytte sig både til sin mor og til sin far. B er en kvik pige på 4½ år. Hun har boet på et velfungerende børnehjem, fra hun var helt lille. På børnehjemmet har hun været meget tæt knyttet til en håndfuld børn, som hun er vokset op med. Hun er forberedt på, at hun nu skal have en mor og er meget spændt under den lange togtur til hotellet, hvor hun skal overdrages. Da det for alvor går op for hende, at hun skal blive hos sin mor og ikke tilbage til børnehjemmet, bliver hun rasende. I 14 dage skriger, sparker og slår hun og kalder sin mor for alle mulige skældsord på sit eget sprog. Hun laver voldsomme scener på gaden, i lufthavnen - alle steder hvor familien færdes offentligt. Først i Danmark åbner hun en dør på klem og lader sin mor komme tættere på. De første måneder vil hun herefter ikke lade sin mor ud af syne. Hun svinger mellem at være ked af det, rasende, mut og glad. I løbet af et halvt år er hun faldet til ro og knyttet til sin nye familie. B er i dag en velfungerende skolepige. C er en pige på knapt et år.ved overdragelsen og de første fire dage efter overdragelsen til sin mor og far rører hun sig stort set ikke, siger ikke en lyd og er ikke interesseret i noget som helst. Hun rækker ikke ud efter noget, drejer ikke hovedet efter nogen - er inde i sin egen verden. Familien er nervøs for, om der er noget galt med pigen, der derfor gennemgår de relevante undersøgelser på et hospital. Man finder, at pigen er sund og rask. På fjerdedagen - ½ døgn efter at resultaterne af barnets undersøgelser foreligger - ændrer C totalt adfærd på mindre end en halv time. Familien beskriver, at det var, som havde en eller anden trykket på en knap. Hun pludrer, griner, tager ting ned fra bordet og vil have fat i det ene og det andet. I Danmark har C ingen særlige problemer med at falde til i sin familie, som hun langsomt knytter sig tættere og tættere til. D er en knapt to år gammel og meget stille dreng. Han er af psykologen på børnehjemmet beskrevet som følsom, og man anbefaler, at overdragelsen går over flere dage. Første gang D's forældre får ham overdraget, er han helt slap og har et par 'døde' øjne, der ikke fokuserer på noget bestemt. Han virker, som om han hverken hører, ser eller føler noget. I løbet af de næste fem dage - før familien får ham overdraget helt - bliver han mere og mere levende. Gradvist - i løbet af et års tid - knytter han sig til sin familie og omvendt. D er i dag 14 år gammel og en indsigtsfuld og eftertænksom dreng. E er en tre år gammel kraftfyldt dreng, der fra den første dag efter han bliver overdraget til sine forældre, kaster sig ud i en vred og indædt kamp med forældrene om, hvem der skal bestemme? I børnehaveklassen får E problemer med aggressivitet, hvorefter forældrene vælger, at han skal i legeterapi. I terapien kommer det frem, at han aldrig har sluppet sin biologiske mor. Hende får han sagt farvel til, og umiddelbart derefter 'kravler' han for alvor ind i sine forældre og slipper sin voldsomme aggression. E er i dag en kvik og normalt fungerende dreng på 11 år. DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 16

14 F er en 10 måneder gammel pige. Hun bliver overdraget til sin nye mor, far og storebror på et hotelværelse, efter at hun har tilbagelagt en lang rejse sammen med en plejer. Under hele overdragelsen virker hun glad og tilfreds. Da F's mor får hende på skødet, studerer F hende grundigt og alvorligt, men hun græder ikke. Hun er med det samme meget opmærksom og nysgerrig og ser interesseret efter sin nye storebror, der leger rundt i rummet. I dagene efter overdragelsen fortsætter hun med at være glad og tilfreds og interesseret i sin nye familie. Familien oplever i månederne derefter, at F uden problemer glider ind i familien, som havde hun været der altid. G er en 4½ år gammel pige. Hun og sin 5½ år gamle bror H bliver overdraget til deres nye forældre på børnehjemmet, hvor de bor. Lederen på børnehjemmet fortæller, at begge børn har glædet sig meget til at blive hentet af deres nye forældre. De løber da også glædesstrålende hen imod dem, imens de råber mor og far. I dagene derefter fortsætter børnene med at være glade og smilende - ikke bare overfor deres nye forældre men også overfor alle de møder på deres vej. I Danmark starter en lang og udmattende proces for at få G og H til at knytte sig til deres forældre - og kun til deres forældre. En proces der indbefatter en vis isolering, terapi, regression og ikke mindst masser af tid, omsorg og kærlighed. Efter de første seks måneder, begynder indsatsen at kunne ses og mærkes hos begge børn. De vælger tæthed og nærhed med deres forældre til, de vælger ukendte mennesker fra, de begynder at kunne skelne imellem, hvad der er farligt, og hvad der ikke er, og de begynder så småt at kunne forstå og indgå i en social leg med andre børn. I er en 9 måneder gammel dreng. Han bliver eskorteret til Danmark af en plejer og overdraget til sine nye forældre i en dansk lufthavn. Eskorten fortæller, at turen er gået godt. Drengen virker stille - nærmest apatisk. I løbet af nogle timer får forældrene en fornemmelse af, at drengen ikke kan høre. Denne fornemmelse forstærkes i de næste dage. Drengen vender sig ikke efter lyd, uanset hvor høj den er. Grydelåg, høj stemmeføring, tramp eller døre der smækker afstedkommer ingen reaktion. Forældrene er bekymrede, men beslutter sig for at drengen skal have tid til at komme sig efter de store omvæltning, der er i hans liv, før de vil i gang med en udredning. Efter en uges tid er det som om, at drengen vågner. Han begynder at interessere sig for sine nye forældre og omgivelserne. Pludselig opdagerne forældrene, at drengen nu reagerer normalt på lyd. Derefter knytter drengen sig dag for dag til sine nye forældre. I er i dag en velfungerende voksen mand, der selv har fået børn. Overdragelsen - forældrenes reaktion Det kan være et meget følelsesladet øjeblik at se, mærke, høre, dufte og fornemme sit barn for første gang. Det kan være svært at få hold på følelserne, men for dit barns skyld, er det en god idé, at prøve at begrænse dine reaktioner, både hvad angår gråd, latter, store favntag og høj stemmeføring. For barnet er du en fremmed. Du skal forsøge at gøre barnet trygt ved det, der nu skal ske. Smil venligt og inviterende til dit barn, tal med rolig stemmeføring og lad dit barn betragte dig på tryg og sikker afstand. Signaler med dit kropssprog og med din mimik, at det der sker, ikke er mere voldsomt og farligt, end at I nok skal klare det. Lad dit barn bestemme, hvor hurtigt du skal gå frem. Måske vil det gerne over til dig, måske vil det gerne blive i plejerens trygge favn lidt endnu. Måske vil det gerne have den bamse eller dukke, som du har med til det. Måske vil det ikke vide af den. Måske tager det bamsen til sig. Måske kommer det senere til at hade denne bamse, fordi den bliver symbol på overdragelsen. Hvis du får mulighed for en langsom overdragelse over nogle dage på børnehjemmet, så benyt dig af det. Hvis situationen gør, at du bliver nødt til at 'overtage' barnet her og nu, selv om det stritter imod, er ked af det, rasende, apatisk, så er det sådan, det er. Nogle forældre beskriver overdragelsen som fantastisk, og fortæller at de i samme øjeblik, de så deres barn, følte at det var deres barn og følte kærlighed og tilknytning til det. Andre fortæller, at overdragelsen mest af alt var kaotisk, men at de med det samme følte, at de skulle beskytte barnet, selvom følelsen af, at det var deres barn, var lang tid om at rodfæste sig. Så er der dem, der ikke husker meget andet end en følelse af panik og skræk.andre beskriver, at de helt måtte lukke af for at føle noget som helst, for at finde kræfter til at handle bare nogenlunde rationelt og i barnets tarv. Uanset hvordan du reagerer på at få dit barn, og hvordan dit barn reagerer på at få dig, så tro på, at det er, som det skal være. Snak med din partner om, hvordan du har det, og respekter at din partner kan have det anderledes end du. 17 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

15 Gode råd: Hvis du umiddelbart efter overdragelsen får mistanke om, at dit barn er alvorligt sygt eller på anden vis fejler noget akut lægekrævende, skal du selvfølgelig søge læge til barnet med det samme. AC Børnehjælps kontaktperson i det land, du er i, vil hjælpe dig hermed. Prøv at lade være med at måle og veje barnets reaktioner. Benævn dem, prøv at forstå dem, men undlad at vurdere, om de tyder på, at barnet er det ene eller det andet. Det er i en overgangstilstand. Det er du også. Det kan, som vi har beskrevet i afsnittet om konkrete sunde og raske børns reaktioner på overdragelsen, reagere særdeles voldsomt på situationen. Og vi har grund til at tro, at barnets reaktion på overdragelsen kan blive forstørret og forlænget, hvis det blive mødt med skepsis og et vurderende røntgenblik af sine nye forældre. Modsat er ro, accept, tålmodighed, nærvær, respekt og varme de bedste redskaber at bygge bro med. Opholdet i udlandet Under opholdet i udlandet har du, din partner og dit barn en unik mulighed for kun at have én væsentlig ting på dagsordenen; at være sammen! Det er her, du og dit barn tager de første vigtige skridt imod hinanden. Og det gør I på dit barns territorium. Her er der ikke en masse besøgende, der skal serviceres, her skal der ikke ordnes have, bages, stryges, males carport, deltages i moster Gerdas 60 års fødselsdag, forberedes vejfest osv. Her er det kun mødet mellem dig og dit barn, der er væsentligt. Gode råd: Hvis du gerne vil se lidt af barnets fødeland, er det en god idé at rejse ud et par dage før overdragelsen. Mange adoptivbørn har så godt som aldrig været udenfor børnehjemmets område. For barnet er en rolig og fast dagsrytme på hotellet derfor tryggere end at rejse rundt til seværdigheder med bus, taxi eller fly. Det er også under opholdet i udlandet, at du har mulighed for at samle på vigtige ting, som barnet har været knyttet til - det kan være en sang, en dyne, billeder af dem barnet kender, et ritual. Det kaldes overgangsobjekter. De kan senere være med til at skabe sammenhæng og kontinuitet i barnets liv og mindske oplevelsen af brud og mangel på kontinuitet. De kan også være med til at knytte din og dit barns historie sammen. Gæster i den første tid Det er naturligt og forståeligt, at du glæder dig til at præsentere dit barn for familie, venner, kollegaer og naboer så hurtigt som muligt, efter I er kommet hjem. Det kan derfor være en god idé, at lade venner og bekendte tage imod jer i lufthavnen, hvis du vurderer, at du og dit barn magter det. Det er i dit og dit barns hjem, I skal skabe rammerne om jeres familie.vær så meget hjemme og sammen som muligt i starten. Som før nævnt i denne publikation er det en god idé, at vente med det store gæstebud, til du har en klar fornemmelse af, at dit barn er godt på vej til at knytte sig til dig, og du til det. Begræns sammenkomster med mange mennesker i den første tid. Mange ukendte mennesker på en gang kan være forvirrende for de fleste af os, men i særdeleshed et barn, der er i gang med at slå rod i din familie, har ingen gavn af dette. Supplerende læsning: Du kan læse meget mere om gæstebud i adoptivfamilier i vejledningen 'Kære Bedste', der er omtalt tidligere i denne publikation. Barnets reaktioner i månederne efter adoptionen Dit barn sørger i starten over det tabte og længes tilbage. Sorgen og hjemlængslen kan komme og gå, og det kan give sig udtryk på forskellige måder. For det lille barns vedkommende måske ved, at det er utrøsteligt, grædende og uroligt og har søvnbesvær, eller måske er det lige modsat, at barnet er sløvt og uoplagt. Det større barn kan svinge voldsomt i humør, lide af søvnforstyrrelser, spiseforstyrrelser, rastløshed og hyperaktivitet. Eller det kan glide ind i sig selv og 'forsvinde' fra dig. Du vil måske føle dig usikker i denne situation, hvor du ikke har sproglige muligheder for at gøre dig forståelig over for dit barn. Du er måske endnu ikke knyttet til dit barn. Du forstår ikke helt dets måde at reagere på. Men uanset hvordan du har det med tilknytningen til dit barn og dit barns reaktion, er det vigtigt, at du gør, hvad du kan for at anerkende det. Bl.a. ved at tilbyde barnet din accept og din fysiske nærhed og omsorg. DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 18

16 Herunder har vi isoleret en række almindelige strategier, som børn klarer overgangen til sin nye familie på.vi har også angivet forslag til, hvordan du bedst kan støtte dit barn i sin proces. Det samme barn kan godt genkendes i flere af nedenstående strategier. Supplerende til denne oversigt er afsnittet længere inde i materialet, der hedder 'Barnets overgang til nye vaner'. Kom, gå væk Dit barn kan være modsatrettet i forhold til, hvorvidt det vil have dig tæt på eller ej. I det ene øjeblik søger det dig for at få den trøst og omsorg, som det har så hårdt brug for. I det næste øjeblik støder det dig fra sig, fordi det er dig, der er skyld i, at det står i denne ubehagelige situation. Det har måske mange gange fået bekræftet, at hvis man knytter sig til nogen, så gør man sig sårbar i forhold til adskillelse og nye tab. Gode råd: Lad være med at påtvinge barnet kontakt, hvis det ikke ønsker det. Vær inviterende, vær i nærheden, bliv evt. også tæt på barnet fem sekunder mere end barnet vil, hvis ikke det går i panik, men lad det så få afstand, hvis det er det, det signalerer, at det ønsker. Ved relativt små børn kan f.eks. en bæresele eller en slynge være en god idé, fordi den giver mulighed for at bære barnet tæt på kroppen. Vær inviterende mange gange - ved middagssøvnen, i spisesituationen, på gulvet, i sofaen. Spædbørnsmassage kan være en vej til nærhed, hvis barnet vil acceptere det. Babysvømning kan være en vej til nærhed, hvis barnet bryder sig om det. Splitting Måske slutter dit barn sig mest til dig. Måske slutter det sig mest til din partner. Det kan bevirke, at barnet bliver jaloux, hvis nogen eller noget tager vedkommendes opmærksomhed, som barnet er mest knyttet til. Det kan være belastende at blive valgt til og dermed være tvunget til at være meget 'på'. Det er også hårdt at blive valgt fra og dermed være henvist til at stå i kulissen uden nærhed med det barn, som man har længtes så meget efter. De samme gode råd gælder som under 'Kom, gå væk' afsnittet. 19 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

17 Lukke af Det helt lille barn er afvisende og lukker af. Det reagerer kun svagt på omgivelserne, rækker ikke ud efter noget, følger ikke nogen med blikket. Det har svært ved øjenkontakt, og det spiser måske bedst ved at ligge alene med sin sutteflaske. Gode råd: Det er hårdt at være forældre til et barn, der vil have afstand, når man er fyldt med trangen til nærhed og omsorg. Men du må respektere, at du skal nærme dig barnet langsomt og i barnets tempo. Gå så tæt på, som du kan, uden at barnet slår bak. Prøv f.eks. om barnet vil spise i din favn, når det vender væk fra dig.vil det ikke det, så lad det ligge selv, men vær i nærheden af det. Måske accepterer det, at du sidder foran det, imens det spiser. Måske accepterer det, at du har en hånd på dets fod eller ben. Prøv dig frem. Tilpasse sig Hvordan overlever jeg bedst det her? Ved at være så stille, artig og sød som muligt og ved under ingen omstændigheder - sult, smerte, træthed, sorg, ked-ad-det-hed - at gøre væsen af mig! Nogenlunde sådan lyder det ubevidst inde i nogle børn. Nemme, søde og tilsyneladende tilpasse. Eller tilpassede! Andre børn kan virke meget ældre i deres adfærd, end deres alder tilskriver. De kan og gør ting, som de slet ikke har alderen til. F.eks. en toårig, der lægger sit tøj sammen. Eller en fireårig, der sørger for mad til andre i familien. Gode råd: Vis og fortæl dit barn, at du holder af det betingelsesløst. Også når det ikke har gjort noget for at gøre sig fortjent til det. Trøst det længe, hvis barnet bliver ked af det og græder. Sæt evt. ord på barnets oplevelser, hvis du ser, at det slår sig eller bliver ked af et eller andet. Du kan f.eks. sige: 'Av, det må have gjort ondt. Nu skal jeg puste på det.' Tag derefter barnet op og trøst det. Også selv om barnet ikke signalerer smerte eller trøstbehov. Eller: 'Jeg kan godt forstå, hvis du bliver ked af, at din dukke er gået i stykker. Kom her, så skal jeg trøste dig. Bagefter kan vi reparere den'. Også selv om barnet ikke signalerer, at det er ked af den ødelagte dukke. Uro og aggressivitet Uro og aggression hos barnet er ofte et symptom på angst og sorg. Angsten for det nye fremmede og sorgen over det mistede. Uroen kan også være barnets måde at få kontakt og opmærksomhed på, fordi det ikke forstår sproget og ikke selv kan udtrykke sine ønsker og behov. Barnet kan blive aggressivt, hvis det ikke føler sig forstået. Det gælder om at skabe ro og stabilitet omkring det. Gode råd: Stil ikke for store krav til barnet, men gør hverdagen enkel og overskuelig. Tilbyd meget kropskontakt. Respekter hvis barnet med ord eller kropssprog fortæller dig, at det ikke ønsker denne kropskontakt. Med mindre barnet går i panik, kan du forsøge at holde det et par sekunder længere, end barnet egentlig vil. Monotone bevægelser Nogle børn har en tendens til at rokke frem og tilbage, når de sidder for sig selv. Det er en typisk reaktion for understimulerede børn, der har tilbragt meget tid inaktive i en seng eller ustimuleret på et gulv. Gode råd: Det er en god idé, at du tilbyder barnet at være tæt sammen med det, når det rokker. F.eks. i en gyngestol.tal roligt og hyggeligt til barnet og afled med f.eks. at læse i en bog, men vis, at du accepterer barnets rytme og rokken. Andre muligheder er at give barnet en gyngehest, en lille plastikvippe eller en hængekøje. Du kan evt. - når barnet sidder og rokker - foreslå en leg, hvor gyngehesten, plastikvippen eller hængekøjen indgår. DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 20

18 Hold op med at rokke, når barnet holder op. Hvis barnet fortsætter uændret med at rokke ud over de første måneder, bør du søge hjælp til at hjælpe barnet. Læs mere herom senere i hæftet. Hvis det er glad for en sut, så lad det få en sut - uanset hvor gammelt det er. Hvis barnet putter ting i munden, så lad det få lov til dette under trygge og beskyttede rammer. Regression Med adoptionen har barnet taget et vigtigt skridt mod at blive en del af en tryg og god familie. Nu skal barnet ikke længere bruge alle sine kræfter på at overleve og forsvare sig mod nye svigt. I takt med at dette går op for barnet, bliver det så trygt, at det kan tage to - måske fire eller 10 - skridt tilbage i udviklingen til stadier, som det har måttet forcere eller springe over for at overleve. Det kan ske i ugerne efter, du har fået overdraget dit barn, men det kan også ske år efter. Det kan være, at din fem år gamle og for længst renlige datter pludselig har brug for at gå med ble igen. Det kan være, at din fireårige søn, som du fik, da han var to, får behov for at bruge sut igen. Det kan være, at din treårige begynder at undersøge alting ved at tage det i munden. Dit barn fortæller dig dermed, at det har brug for at gå nogle skridt tilbage i dets udvikling for at hente nogle tabte færdigheder. Det er sundt og godt og tegn på, at dit barn for alvor er ved at knytte sig til dig. Du kan støtte denne proces, ved at signalere at du accepterer dette, og ved at undlade at presse voldsomt på for at barnet udvikler sig fremad. Gode råd: En grov tommelfingerregel er det at starte med at tilbyde dit barn det, som passer til et barn, der er halvt så gammelt. Et stort barn, der regredierer, er ikke lille hele tiden. Det kan sagtens løbe rundt og lege alderssvarende det ene øjeblik, og så tisse i bukserne eller sutte på sin sutteflaske det næste. For at beskytte dit barn fra at stikke ud blandt sine jævnaldrende, kan det være en idé, at du sammen med barnet afgrænser hvor, hvornår og med hvem, barnet 'bliver lille'. Tilbyd det en sutteflaske og tilbyd det f.eks. at hvile i en stor barnevogn. Svøb det som en lille baby og sid med det tæt ind til kroppen, imens du vugger det blødt og roligt. Forældrenes reaktioner i månederne efter adoptionen Adoptivforældre stiller generelt store krav til sig selv, også hvad angår følelser, som de synes, de bør eller ikke bør føle. I dette materiale har vi gjort meget ud af at understrege barnets ret til og behov for at sørge over det tabte - ja ligefrem konstateret at dette kan være en forudsætning for, at barnet kan komme til at leve et godt og trygt liv i din familie. Det samme gælder naturligvis på forældresiden. Man har fået et barn, ens rigtige barn, men det betyder ikke, at man er helt og fuldt igennem sorgen over, at man ikke får et barn, man er biologisk forældre til. Det betyder heller ikke, at de skrammer et langt og krævende fertilitetsforløb efterlader, ikke fortsat kan påvirke en. Uanset hvor meget man er forberedt på, at livet som adoptivfamilie ikke er en dans på roser uden torne, så kan man blive slået ud af, hvor hårdt det især er at få sit første barn, hvor mange kræfter man skal bruge på at få det til at knytte sig, og hvor stor en indsats man selv skal gøre for at knytte sig til den fremmede, som et adoptivbarn i starten er. Og adoptivforældre må som andre småbørnsforældre konstatere, at et dårligt fungerende parforhold ikke bliver bedre af, at man får børn sammen. Dit barn er i starten en fremmed, og jeres historie sammen er først lige begyndt. Som før nævnt vil du sikkert hurtigt føle, at barnet hører til dig, og at du skal beskytte det. Men den dybe følelse af at være knyttet til barnet og af at elske det betingelsesløst kommer sandsynligvis først, når tiden har givet jer en historie sammen, med alt hvad dertil hører af stille og hyggelige eftermiddage, søvnløse nætter med mareridt, feberkramper, timerne i badekarret, spaghetti og kødsovs på dine møbler, den første fødselsdag, udmattende og uendelige grædeture, saksen, der kom til at klippe dukkens flotte hår af, den sure afvisning, det pludselige og varme smil med bløde arme omkring ens hals. At blive mor eller far er en voldsom omvæltning uanset forældrevejen. Ikke mindst adoptivforældre har villet forældreskabet så meget og har forberedt sig, som var der 21 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

19 en olympisk disciplin, der hed adoption. Derfor kan det være svært at erkende, at de store, kærlige følelser lader vente på sig.vores erfaring er, at mindst lige så mange adoptivmødre og fædre, bliver ramt af forskellige grader af 'adoptionsdepression', som biologiske mødre (og fædre) får fødselsdepressioner. Gode råd: Hav begrænsede forventninger til dine følelser for barnet i starten. Respekter dine og din eventuelle partners følelser - eller mangel på samme. Snak med hinanden og bekræft hinanden i, at I vil prøve at forstå hinandens måder at takle forældreskabet på. Snak med nogen - f.eks. i dit adoptionsnetværk - om, hvor anstrengende, det er, at være blevet en familie. Vær ærlig og sig, at du savner roen i dit liv, hvis det er sådan, det er. Er du træt og udkørt, så forsøg at arrangere dig, så du kan få sovet. Det er en god tommelfingerregel at forsøge at sove, hver gang dit barn sover. Du ved ikke, hvornår næste mulighed for søvn byder sig, og vedvarende mangel på ordentlig søvn er en meget stressende faktor. Ignorer andres forventning til dig og dine evner som mor, far, husmor, ven osv. Hvis det følelsesmæssige mørke alligevel ikke vil lette, så tal med din læge om det. Forventninger til adoptionsorloven Det er sagt så tit til nybagte forældre: 'Din eneste opgave under orloven er at være sammen med dit barn!' Dette gælder i særdeleshed for forældre, der er på adoptionsorlov. Dit barn har i særlig grad brug for dig og din tid. Det er måske ikke helt lille og tager måske kun en lille middagslur. I får måske ikke sovet så godt om natten, så overskuddet til storvask, vinduespudsning, hjemmebag og staudebede er der ganske enkelt ikke. Hvis nullermændene generer dig, så lav en aftale med behjælpelige bedsteforældre eller onkler og mostre om at tage fat. Hvis ikke det er muligt, kan du overveje, om du i en periode f.eks. vil prioritere at få hjemmeservice til at fjerne det værste kaos en gang om ugen. Dit barn, din partner, dine eventuelle andre børn og du selv er ikke tjent med, at du kører dig selv ned på noget så banalt som strygetøj. DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 22

20 Barnets overgang til nye vaner Kost Nogle adoptivbørn er underernærede og fejlernærede ved overdragelsen, andre har fået en god og nærende kost. Uanset hvad der gør sig gældende for dit barn, er det vigtigt, at du i forbindelse med overdragelsen forsøger at få så konkret information som muligt om dit barns kostvaner. Hvad spiser det? Hvordan ser sutten på sutteflasken ud? Drikker det væske af en ske? Har det fået sukker i mælken? Måske kan det slet ikke tåle komælk? Er dit barn vant til at spise med hånden, ske eller spiser det med spisepinde? Disse informationer er gode at tage udgangspunkt i, når du skal hjælpe barnet over på din families kost. Gode råd: Uanset hvor gammelt dit barn er, foreslår vi at du, senest når du kommer hjem med dit barn, kontakter din sundhedsplejerske. Der er en række særlige hensyn og generelle overvejelser, som det kan være gavnligt for dig og din sundhedsplejerske at have i baghovedet. : Forsøg i de første måneder at efterligne dit barns oprindelige vaner og lemp det langsomt over på dansk mad, og måden vi spiser den på. Hvis dit barn er lidt større og f.eks. født i Kina, kan det være en god idé, at måltiderne i starten består at både noget kinesisk-inspireret og noget dansk mad. Indfør ro og regelmæssighed omkring måltiderne. Det er almindeligt, at børn umiddelbart efter overdragelsen på forskellig vis reagerer på madsiden. Nogle nægter at spise, andre kaster sig over maden. Nogle børn vil ikke vide af tidligere kendte ting - f.eks. deres sutteflaske. Andre vil kun have med sutteflasken at gøre. Børn overspiser af flere forskellige årsager: Barnet kan have parasitter, der så at sige spiser med. Barnet vil da som oftest have diarré. Bed din læge om at få laboratorieundersøgt dit barns afføring for disse ubudne gæster. Barnet er underernæret og går straks i gang med at hente den manglende vækst. Det kræver energi. Det er almindeligt, at underernærede og fejlernærede adoptivbørn i det første halve år vokser to - tre skostørrelser og 23 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

21 skyder både 10 og 15 centimeter i vejret. Det kræver energi, og barnet spiser derfor meget mere end andre børn i den højde og drøjde. Barnet er vant til at kæmpe for sin overlevelse, og det kan være livsfarligt at lade mad gå forbi. Det, at der med sikkerhed også er mad i morgen, er ganske enkelt ikke muligt i barnets bevidsthed. Begræns maden på bordet men lad dit barn få mulighed for at overspise til en vis grad i nogle måneder, og lad det have adgang til mad, som det kan spise ubegrænset af - f.eks. gulerødder, æbler osv. Lad være med at smide mad væk, imens barnet ser på det. Det kan være angstprovokerende for barnet. Hvis barnet 'stjæler' mad eller f.eks. spiser af kæledyrets mad, så forstå det, lad være med at skælde ud på det.vis det hvor dets mad er og forklar ejerforholdet til maden. Spisevægring kan skyldes, at barnet 'lukker' for yderligere indtag. Hvis dit barn nægter både at spise og drikke i mere end et døgn, er det nødvendigt at få lægehjælp med det samme. Hvis dit barn drikker, men nægter at spise, og barnet i øvrigt er nogenlunde velnæret, så kan du, hvis du føler dig tryg herved, vente længere tid, før det kan være fornuftigt at få en læge til at tilse barnet. Børn, der i starten ikke vil spise, vil også ofte lukke andet ude. Bevægelse, øjenkontakt, reaktion på lyde, mimik osv. Når barnet igen begynder at spise, er det en god idé at servere mange små måltider og mad med højt kalorieindhold. Søvn Det er mere reglen end undtagelsen, at et nyligt overdraget adoptivbarn har problemer med at sove. Det kan der være flere årsager til. Dit barn oplever de første dage, uger og måneder af jeres liv sammen som angstfyldte. Det er blevet hevet ud af en kendt verden og virkelighed og puttet ind i en anden og ukendt hverdag med fremmed udseende mennesker med underlig adfærd. Dette afføder så meget anspændelse, at barnet kan have svært ved at give efter for en tryg og god søvn. Dertil kommer, at søvn er vanebestemt.vi sover bedst, når vi sover i de rammer, som vi plejer at sove i. Dit barn er måske vant til at sove med mange lyde omkring sig, det er måske vant til at sove sammen med nogen, det har måske sovet i en skrammet seng eller på et hårdt gulv. Det er måske vant til, at sove, når det er lyst. DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 24

22 Gode råd: Hvis du får mulighed for det, er det en god idé, at se det sted, hvor barnet har sovet og spørge den plejer, der overbringer dig barnet, om barnets sovevaner. Så kan du som udgangspunkt forsøge at efterligne vanerne i en overgangsfase. En lille dreng havde meget svært ved at falde i søvn hos sin nye familie i Danmark. Forældrene prøvede så godt som alt - intet hjalp. Først da de indrettede en god stor papkasse ved siden af deres egen seng, faldt drengen til ro. Sådan var han nemlig vant til at sove hos sin plejefamilie. Dit barn kan meget vel have brug for, at du ligger tæt sammen med det, når det falder i søvn. Det kan også have brug for at sove hele natten tæt på dig - enten i samme seng eller i en seng ved siden af din. Kropskontakten dig og dit barn imellem er utrolig vigtig. Det stimulerer dit barn og gør det trygt, og det knytter de usynlige bånd imellem jer, der over tid bliver ubristelige. Måske har dit barn brug for noget at drikke - så lad det få det. Måske har dit barn brug for - i starten - at sove 'med lyd'. Du kan f.eks. eksperimentere med en lille radio, der kører for lavt blus. Kort sagt - gør det, som barnet er trygt ved. Lad være med at sammenligne dit barns sovemønster med andre børns, og lad være med at eksperimentere med forskellige former for sovetræning. Dit barn har fået en dårlig start i livet, og det har klaret mange og stressende skift. Det mærker det i særdeleshed, når det slipper kontrollen i søvnen. Bliv ved med det, der virker, indtil du uden store og grådkvalte scener langsomt kan guide barnet til at sove i sin egen seng på sit eget værelse. Hvis dit barn har søskende, kan du efter nogen tid eksperimentere med, at lade børnene sove i samme værelse. Sprog Det helt lille barn Har dit barn endnu intet eller kun et begrænset sprog - frem til 1½ års alderen, så vil det sikkert uden de helt store problemer udvikle sit sprog som herfødte børn. Måske kommer eksplosionen i ordforråd og korrekt ordstilling og den dybere forståelse af ordene forsinket pga. den store omvæltning, barnet har været igennem. Gode råd: Her gælder alle de kendte gode råd om at synge, klappe, lege, pege, læse billedbøger med dit barn.vær legende frem for belærende - det skal være sjovt det her. Vær tydelig, enkel, konkret og gentagende: Nu triller jeg den røde bold hen til dig. (gør det) Det ikke den bold der. Den er blå. (Ryst på hovedet og peg på den blå bold) Mors bluse er også blå. (Hiv ud i din bluse). Nu triller jeg den blå bold hen til dig. (Tril bolden hen til barnet.) Hvis du synes, dit barns sproglige udvikling er træg, så få for en sikkerheds skyld barnets ører grundigt undersøgt. Ørelæger er gratis og kræver ikke henvisning fra din praktiserende læge. En velfungerende hørelse er en forudsætning for en god sproglig udvikling. Det lidt større barn En del adoptivbørn formidles, når de er 1½ - 3 år. Afhængigt af hvilket liv, de har levet i deres oprindelsesland, har de i en eller anden grad et sprog. Det kan være fra nogle få ord til nuancerede sætninger. Gode råd: Det kan være en god idé, at du tilegner dig noget af barnets sprog på forhånd, så du kan give dit barn en vis tryghed i, at det kan blive forstået omkring de mest almindelige og simple ting - det er sultent, skal tisse, er ked af det osv. Ellers gælder de samme gode råd som for små børn. Vær konkret, legende og pegende.vær opmærksom på, at selv om dit barn hurtigt lærer mange danske ord, er det ikke sikkert, det har helt styr på meningen med dem og forholdet imellem dem. Gør dig derfor mere umage med sprogforståelsen end med at øve mange nye ord. Det store barn Hvis du skal adoptere et barn, der er ældre end tre år, kan du prøve dette tankeeksperiment: Noget uforståeligt i dit liv har gjort, at du pludselig befinder dig i et fremmed afrikansk land hos vildt fremmede mennesker, der ser anderledes ud, end du gør, med et ukendt sprog og med en fremmed måde at gøre alting på. Du har ingen adgang til hjælp. Hvis du bare kunne forstå disse anmassende fremmede og deres ordstrøm. Men 25 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

23 du forstår ikke deres sprog, og de forstår ikke dit. Hvad ville du føle? Panik, angst, afmagt, vrede, ensomhed! For store børn kan overgangen til dansk være problematisk. Først og fremmest fordi de pludselig bliver sat i en situation, hvor de ikke forstår en lyd af, hvad der foregår, hvorfor, og ingen anelse har om, hvor længe mareridtet varer ved. Dernæst fordi store børn (og deres forældre, der skal stimulere dem) ofte delvist eller helt springer over den meget vigtige fase i sprogudviklingen, hvor man igen og igen leger med sproget. Den sjove, motiverende og lærerige fase med 'borte-tit-tit, ælle-bælle, se-min-kjole og en-kort-en-lang, der ud over at være hyggelig også giver barnet en uvurderlig øvelse i sproget, bliver erstattet af forpligtigende sprogundervisning, der ikke har samme lystbetonede klang. Mange forældre forundres over, at barnet efter ganske få måneder stort set ikke benytter sig af dets oprindelige sprog. De slutter, at barnet på næsten magisk vis i løbet af tre måneder har skiftet sprog. Sådan fungerer virkeligheden sjældent, men et sprog kræver, at der er både en modtager og en afsender.vi er født med en trang til at kommunikere, derfor har vi udviklet forskellige sprog. Når kommunikationen på det oprindelige sprog efter overdragelsen ikke lykkes for det store adoptivbarn, lægger det låg på det. I overgangsfasen, indtil barnet mestre det nye sprog, er det derfor i et ensomt og uforståeligt tomrum. Store børn lærer ofte meget hurtigt en masse ord på dansk. Derved kan de snyde såvel forældre som andre, fordi omgivelserne ikke opdager, at barnet nok kender ordene, men ikke har fuld og dækkende begrebsforståelse for dem. De har ofte ikke hold på tidsbegrebet; om et øjeblik, i morgen, om en uge, om en evighed. De kan have problemer med bagved, foran, ovenover, under. På trods af at barnet selv bruger både ordet påske og forår, så kan det blive frustreret, hvis mor siger, at det er påske, når nu at barnet ved, det er forår! En adopteret dreng på ni år skal til sproglig stimulation hos en sprogterapeut. Han plejer at gå lige ind til terapeuten, men netop den dag er hun optaget, og sekretæren siger til ham: Birgit er lige optaget, men sæt dig ned, så kommer hun efter dig lige om lidt. Fem minutter efter er Birgit klar, men nu er drengen væk! Hun finder ham siddende i foyeren i stueetagen, tre etager nede, for som drengen anfører: Hun sagde, at jeg skulle sætte mig ned! Gode råd: Et stort barn har brug for, at du kan noget af barnets sprog, så det kan blive forstået, når det gør opmærksom på, hvad det vil og ikke vil, hvad det måske mangler, og om det er ked af det. Og du har brug for, at du kan kommunikere med dit barn. Gør f.eks. brug af tolken, når du er i udlandet efter dit barn. Det er vigtigere, at du og dit barn kan kommunikere med hinanden, end at barnet hurtigt lærer dansk. Gør så meget som muligt ud af at lege, rime, remse, synge, mime, sanse og spille sproget. Brug kropssprog og pantomime i vid udstrækning. Glem at dit barn i leveår er stort og tænk i sprogår i stedet. Hvor gammel er dit barn på dansk? Hvis småbørnslegene bliver for småbørnsagtige for dit barn, kan du i stedet gå i gang med at samle på noget sammen med barnet. Når man samler og arkiverer f.eks. billeder eller biler eller strandskaller, eller hvad barnet synes, det er sjovt at samle på, har man en fin mulighed for at lege med den sproglige begrebsforståelse. Få noget sproglig støtte til dit barn i overgangsfasen - sprogbørnehave, talepædagog. Få fat i en person, der kan både dansk og dit barns sprog (en student som du evt. får kontakt til via en højere læreanstalt). 'Lej' vedkommende til at komme en gang om ugen i dit hjem. Og hav denne person som telefonisk backup, hvis der pludselig opstår noget, der bare skal snakkes om. Tal meget med barnet - gå mere op i at smage på ordet, at gentage det i mange sammenhænge og betydninger end i hurtigt at komme op i ordforråd. I starten er dybden i dit barns sprogforståelse mere vigtig, end at det hurtigt kan mange ord. Husk pusterum, afslapning og 'nydetid'. Supplerende læsning: De norske formidlende organisationer InorAdopt, Adopsjonsforum og Verdens Barn har udgivet et omfattende og informativt hæfte om adoptivbarnets sproglige udvikling: "Adopterte barn og språk". Hæftet, der er udgivet på let læst norsk, kan downloades fra organisationernes hjemmesider på og DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 26

24 27 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

25 Sanser Jo mere vi bruger vores sanser, jo bedre fungerer de! Et sundt og raskt barn fødes med knivskarpe og beredte sanser. Sanserne fungerer som en vej imellem barnet og omverdenen, og denne vej skal barnet bl.a. bruge til at trodse tyngdekraften med, lære at holde balancen med, lære at tolke verden med, lære et sprog med, lære at spise med, lære at læse med, motiveres til at knytte an til andre med osv. Adoptivbørn er sjældent blevet stimuleret optimalt. Hvad betyder det? Ja, det betyder bl.a. at de knivskarpe sanser, som barnet er født med, ikke er blevet motionerede rigtigt og tilstrækkeligt i barnets første levetid. Derfor skal man være særligt opmærksom på, om barnets sanser - der skal hjælpe barnet sikkert og trygt ind i dets nye omverden - fungerer godt nok. Ser det godt nok? Har det også motorisk kontrol over sine øjne? Hører det godt nok? Føler det smerte, behag, kulde og varme, som det skal. Kan det lugte? Smager det surt og sødt og salt? Hvis f.eks. dit barns motoriske kontrol over sit syn er nedsat, vil det have svært ved at koncentrere sig, opleve verden mere kaotisk, måske let blive køresyg, ofte lide af svimmelhed og hovedpine. Hvis dit barn ser dårligt, vil det være motorisk hæmmet, fumle-tumle mere, være mere forsigtig. Hvis dit barns hørelse er dårlig f.eks. pga. en sprængt trommehinde eller arvæv i forbindelse med mellemørebetændelse, vil det have sværere ved at tilegne sig sit nye sprog, nemt blive forskrækket, foretrække at være sammen med få mennesker. Hvis dit barns følesans ikke fungerer godt nok, kan det have svært ved at lære, hvad der er farligt, og hvad der ikke er, at fornemme hvad der er rart og behageligt, og hvad der ikke er. Gode råd Har du mistanke om, at dit barn har problemer med en eller flere af sine sanser, bør du søge professionel hjælp. Du kan starte med at snakke med din sundhedsplejerske om din mistanke, og du kan fortsætte hos din egen læge, hos en øjenlæge, ørelæge, fysioterapeut, kropsterapeut med forstand på sanseintegrationstræning, optikere med forstand på syn og motorik. Langt de fleste problemer med sanserne kan bedres væsentligt eller helt afhjælpes, men det er ikke sikkert, at det kommer af sig selv. Under alle omstændigheder er det en god idé, hver dag at lege noget der stimulerer dit barns sanser - og gøre barnet opmærksomt på det. Kan du høre den fugl der? Mærk engang på denne fersken. Hvordan føles den? Hvem har slået en prut? Skal vi trille ned ad den skrænt der? Hvem kravler først hen til dukken foran bordet? Isterningen er kold! Dejen er blød! Det kildrer i maven, når man gynger. Det er dejligt at få creme masseret ind på hele kroppen, når man er i bad. Se den lille myre. Hvor kravler den hen? Hvad er det, jeg tegner NU, på din ryg? Spædbarnsmassage udført med tålmodighed og respekt for barnets grænser kan være en god og givende aktivitet med alle børn. Men den har især vist sig meget værdifuld, hvis ens barn ikke er tryg ved kropskontakt. Babysvømning. Hvis barnet kan lide at være i vand, er det en god og indirekte måde at få lov til at komme tæt på det. At fortælle barnet, det er adopteret Dit barn er adopteret af dig. Denne kendsgerning skal du sørge for, at dit barn oplever som et naturligt og selvfølgeligt faktum. Hvordan kan du så sikre, at det gør det? Det findes der ikke nogen bestemt opskrift på. Børn (og deres forældre) er forskellige og har forskellige behov og grænser. Sund fornuft og kendskab til dit barn kommer du langt med. Men mange af vores adoptivfamilier har gjort sig nogle erfaringer, som du med fordel kan lade dig inspirere af. Dit barn kan, hvis det er lille ved overdragelsen, naturligt nok ikke på et bevidst plan begribe, hvad den kendsgerning betyder. Men det kan føle, sanse og fornemme. Og derfor er det i starten mindre vigtigt, hvordan du omtaler, at barnet er adopteret - men brug ordene 'adopteret', 'adoption' hver gang. Meget mere vigtig er din attitude, stemmeleje, mimik. Hvis du med dit kropssprog og din mimik signalerer, at emnet er svært for dig, vil dit barn fornemme det og indirekte få en fornemmelse af, at adoptionen er noget, man går lidt stille med. Hvis du signalerer, at du er glad og tryg ved dét, du ved om barnets fortid - dets land, dets kulturbaggrund, dets biologiske familie - og at du er glad og stolt over, at du har adopteret dit barn, så vil det være nemmere for dit barn at forbinde adoptionen med noget, der er endt positivt og godt for barnet, for dets forældre og måske også for dets biologiske forældre. Når dit barn får sprog, vil det sikkert undre sig over sin historie. Ikke fordi det er adopteret, men fordi det er et barn. Indtil det er to til fire år gammelt stiller det kun DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 28

26 29 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

27 simple spørgsmål om adoption (og om alt muligt andet) og forventer simple svar. Svar konkret og i et afslappet og neutralt tonefald. Som f.eks.: Thomas har været inde i mors mave? Thomas har været inde i Kinamors mave, men hun bestemte, at du skulle have en ny mor. Så kom mor til Kina og fik lov til at adoptere dig. Nu er du min dreng. Det er jeg meget glad for. Du kan lave en lille tegneserie af Kinamor med Thomas i maven og dig ved siden af. Næste tegning har du måske Thomas på armen, og både du og Kinamor smiler. Eller: Adopteret, hvad er det? Du er adopteret, fordi du først har været i din Colombiamors mave, og så er du blevet min pige her i Danmark. Fætter Laurits kommer fra mosters mave, så han er ikke adopteret. Men han er mosters dreng alligevel. Gode råd: Lade være med at overdrive, at du har valgt barnet. For det første er det mere sandt, at nogen har valgt dig til barnet. For det andet er det vigtigt, at barnet oplever, at det ubetinget hører til hos dig. Ikke fordi det er særligt kønt eller særligt klogt eller særligt dygtigt, men fordi du er blevet valgt til at være dets mor/far. Vær solidarisk og forstående i din omtale af det, du kender til barnets biologiske ophav. Ved du ikke noget, så fortæl (og tegn), at barnets Boliviamor, for at passe godt på det, lagde det i en lille karrusel ved børnehjemmet, derfor kender du hende ikke. Men du tror sådan og sådan. Vær forsigtig med at fortælle barnet, at barnets biologiske mor har givet det til adoption af kærlighed. Barnet ved, at du elsker det og kan måske komme til at frygte, at du derfor også vil opgive det. Lad også være med at overdrive forklaringen om, at barnets biologiske mor var meget fattig, intet mad havde og ingen steder havde at bo. For hvad så nu? Har hun stadig ingen mad og intet sted at bo? Prøv lidt mere neutralt at forklare, at hun ikke havde så mange penge, at hun kunne købe mad til både dit barn og hende, og derfor syntes hun, det var bedst, at dit barn fik en mor og en far, der kunne købe mad til det. Så havde hun også bedre råd til at købe mad til sig selv. Tag selv engang imellem initiativ til at snakke om adoption, men lad være med at insistere på emnet, hvis dit barn i stedet snakker om sin kanin. Den fylder måske mere lige nu. Der findes en række gode og meget underholdende børnebøger om adoption. På Adoption & Samfunds hjemmeside ( kan du finde en omfattende litteraturliste. Når barnet bliver ældre, vil det måske undre sig over, at dets Perumor alligevel ikke beholdt det. Du må så omsorgsfuldt og så solidarisk som muligt, forklare hvorfor. Derefter må du prøve at hjælpe dit barn med at acceptere, at det føler, som det gør! Det kan være forstående, det kan være bittert, det kan føle sig svigtet, det kan føle sig opgivet, det kan være vred, eller det kan være dømmende. Det er ikke en underkendelse af dit og dit barns familieskab. Det er en normal og sund reaktion på den del af dit barns liv, som du ikke er med i.voksne adopterede, der har levet et godt og trygt liv i Danmark, fortæller, at de alligevel rammes af, at de føler sig opgivet. Barnet - en etnisk minoritet i sin familie, i sit land Jeg er hvid indeni. Jeg er sort udenpå. Jeg føler mig som en kokosnød! Sagt af Big Mike, en svensk rapper, der af etnisk oprindelse er aboriginal fra Australien. Store dele af dit barns selvopfattelse vil, ligesom det vokser til i din familie, naturligt nok være skabt ud fra de værdier, idealer og normer, der er i din danske og formentlig hvide familie, og i det land - Danmark - der nu er blevet barnets. Sådan føler barnet det også indeni, men når det ser sig i spejlet, og når andre ser det, så ser det kokosnøddens skal. Også dit barn vil i større eller mindre grad opleve dette. Det rammer hårdt, overraskende og dybt, når barnet oplever fordømmelse og nedgørelse pga. sin mørke hud. Barnet er slet ikke forberedt på at blive vurderet som fremmed i Danmark. Du har jo netop gjort, hvad det var dig muligt, for at barnet skal føle sig som en helt selvfølgelig del af dig og din danske familie. Dit barn er dit rigtige barn - ingen tvivl om det. Og du er dit barns rigtige mor eller far. Men dit barn er med stor sandsynlighed etnisk forskelligt fra dig. Dit barn og din familie stikker derfor ud i gadebilledet. Dit barn vil reagere på dette. Hvordan vil være afhængig af, hvor robust barnet er, hvilke oplevelser det konkret vil løbe ind i, hvor mange positive identifikations-rolle-modeller det får igennem sin barndom, og hvordan DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 30

28 du hjælper barnet med at blive klædt på til at leve godt med at være den ganske særlige person, som barnet er. Venskabeligt drilleri eller racisme? Engang blev jeg kaldt en perker. Jeg spurgte min kusine om, hvor perkere kom fra, og hun mente, at de måtte være fra Pakistan. Jeg kunne ikke li' tonen i ordet - det var derfor en lettelse at få at vide, at en perker er en fra Pakistan. Jeg er jo født i Korea. 10 år var pigen, da hun første gang oplevede, at andre ikke oplevede hende, som hun selv gjorde. Selv om hun ikke betegnede oplevelsen som racisme, og selv om hun ikke kendte det menneskesyn, der ligger bag racisme, så fornemmede hun det, og hun forsøgte at lægge afstand til, at det havde noget med hende at gøre. Men det havde med hende at gøre. Det har det stadig. Og med alle andre herboende danskere, der ikke ser ud som majoriteten - dette uagtet om de har en baggrund som flygtninge, indvandrere, adopterede eller blot har en spansk oldemor, hvis gener pludselig har brændt igennem underhuden. Dit barn vil sikkert også opleve, at det en enkelt gang, flere gange eller måske mange gange bliver chikaneret med sit udseende, hvis det er af en anden etnisk oprindelse end den gængse her til lands. Drillerier, der kan spænde fra, hvad der er ment som venskabelige halvsjove bemærkninger til decideret racistisk og ondskabsfuld mobning. Det er nødvendigt, at du forholder dig til dette og finder en måde, hvorpå du kan hjælpe og støtte dit barn.vil du forsøge at overbevise dit barn om, at det skal være ligeglad med det - med risiko for at barnet stadig står med følelsen af at være forkert og nu ydermere også står med følelsen af, at det skal bære dette helt alene? Vil du forsøge at lytte til dit barn og dets signaler og tale med barnet om, hvad det kan gøre ved den konkrete oplevelse? Dette med risiko for, at barnet oplever nye nederlag i forbindelse med, at det kaster sig ud i at forklare sig og måske forsvare sig over for en modstander, der ikke vil forstå? Vil du stille dig foran dit barn, når nogen - dit barns kammerater, deres forældre, naboer, venner, bedsteforældre, folk på gaden, politikere - giver udtryk for deres generaliserende fremmedfjendskhed. Den, der i forskellig forklædninger rammer dit barn? Hvad du end vælger at gøre, så gør det bevidst og med et vågent øje for, om dit barn - ved det du gør eller ikke gør - føler sig tryggere og mere på sikker grund. Du er først og fremmest dit barns mor eller far. 31 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

29 Det kan godt være, at du må synke en klump, inden du går i gang med at finde et konstruktivt løsningsforslag sammen med dit barn. Men det er opgaven. Har barnet været udsat for drilleri i den mildere ende af skalaen, kan du måske foreslå det at drille tilbage med at sige, at en negerbolle er en, der smager godt. Og måske er den, der driller din datter, en flødeskumskage. Hvis din datter er så heldig, at flødeskumskagen rødmer, så har den pludselig masser af syltetøj på toppen. Men hvad hvis dit barn f.eks. bliver betegnet som 'den sorte invasion'? Eller hvordan er det at blive bedt om at 'skride hjem til sit eget land?' Hjælper det, at barnet returnerer denne ondskabsfuldhed med at insistere på, at Danmark er barnets land? Måske! Måske skal man have fat i modpartens forældre eller klasselæreren? Der er ingen nemme løsninger på problemet med racistiske drillerier eller mobning, men det første skridt i den rigtige retning er at anerkende - også overfor dit barn - at diskrimination eksisterer, og at du tager dets oplevelser alvorligt. En god og solid støtte for såvel dig som dit barn er at have et godt netværk. Det kan være gennem din familie, venner med jævnaldrende børn og naboer. Det kan også være igennem adoptionsrelaterede familiegrupper. Familiegrupper Mange har stor glæde af at være med i en familiegruppe både før, under og ikke mindst efter adoptionen af deres barn. Her kan både mor, far og barn finde inspiration, viden, støtte, indsigt, forståelse og accept i et omfang, det kan være svært at finde hos folk, der ikke har haft adoptionsoplevelser tæt inde på livet. Her forstår man godt, at man kan være ved at gå i stykker af at vente på at få lov til at hente sit barn. Her er der også forståelse for, hvor utrolig en dag det er, når ens 17 måneder gamle datter tager sine første vaklende skridt på egen hånd. Det bliver heller ikke affærdiget som pylret pjat, hvis man oplever, at ens barn har brug for særlig støtte og hjælp i forbindelse med f.eks. sprogskifte eller skolestart. Når ens barn bliver lidt ældre, kan en familiegruppe eller andre adoptionssammenhænge være et naturligt sted for barnet at identificere sig positivt med andre børn med en baggrund og måske et udseende som barnets eget. Hvis du er interesseret i at komme med i en familiegruppe, er der mange muligheder. Her følger en håndfuld af de mest nærliggende: Adoption & Samfunds lokalafdelinger: Mange af lokalgrupperne har en service, hvor de sammensætter familiegrupper efter behov. Læs mere om de enkelte lokalafdelinger på Adoptionsforberedende kursus: Dine medkursister på det adoptionsforberedende kursus er af gode grunde samme sted i processen som du. Et fælles udgangspunkt giver en god start for en familiegruppe. Efterlysninger på AC Børnehjælps hjemmeside: Put et indlæg i 'Efterlysninger' på Landegrupperne: En del af de store landegrupper tager initiativ til at danne familiegrupper. Se en oversigt over landegrupperne på linksiden på Udrejsegrupper: Formidlingen fra enkelte lande (Kina) er indrettet, så man rej- DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 32

30 ser ud efter sit barn i grupper. Mange af vores udrejsegrupper ender med at fungere som familiegrupper både før, under og efter udrejsen. Hjemmesider: Der findes mange gode og velbesøgte danske hjemmesider om adoption på Internettet. Se links på Flere af hjemmesiderne har velfungerende debatrum, hvor du kan efterlyse andre til en adoptionsgruppe og få svar på spørgsmål mm. Sundhedsplejen: En del kommuner tilbyder mødregrupper/familiegrupper for adoptivfamilier. Kontakt kommunen og hør, om der er et tilbud til din familie. Helbred, sundhed og sygdom Udenlandske adoptivbørns sundhedstilstand Hvis du har en almen godkendelse, er du godkendt til at adoptere et barn uden væsentlige helbredsproblemer i aldersgruppen 0-36 måneder. Man kan ikke umiddelbart sammenligne et barn, der formidles indenfor en almen godkendelse, med et jævnaldrende sundt og raskt barn født her i Danmark. Der er adoptionsforløbet til forskel. Barnet vil i mere eller mindre grad være præget af forholdene i den første levetid. Derudover kan barnet have nogle mindre fysiske helbredsproblemer. Familiestyrelsen har udgivet hæftet 'Udenlandske adoptivbørns sundhedstilstand'. Det udleveres til alle kursister på det adoptionsforberedende kursus. Er du anden, tredje eller fjerdegangsansøger, kan du rekvirere det seneste materiale ved at sende en frankeret svarkuvert til et brev på 140 gram til sekretariatet på det adoptionsforberedende kursus. Adressen finder du på Tilbud hos kommunens sundhedsplejerske Du har, som alle nybagte forældre, mulighed for at benytte det kommunale tilbud om sundhedspleje. Det er et forebyggende tilbud til børnefamilier i Danmark, ligesom helbredsundersøgelser og vaccinationsprogram hos din praktiserende læge er det. Det er meget forskelligt, hvad den enkelte sundhedsplejerske ved om de særlige problemstillinger, som adoptivfamilier kan stå i. I nogle kommuner har man valgt at lade enkelte sundhedsplejersker specialisere sig i at råde og vejlede adoptivfamilier. I andre kommuner bliver adoptivfamilierne fordelt imellem sundhedsplejerskerne, efter hvor familierne bor. Hvordan det er i din kommune, kan du finde ud af ved at henvende dig der. Det anbefaler vi dig under alle omstændigheder at gøre. Du kan bede om et besøg fra sundhedsplejersken, inden du rejser ud efter dit barn. Når du kommer hjem med dit barn, anbefaler vi dig at aftale et besøg af sundhedsplejersken umiddelbart efter hjemkomsten. Her kan du aftale besøgene i den følgende tid med hende afhængigt af dit barns alder og reaktioner og dit behov for støtte i den første tid. Sundhedsplejersken vil i forskelligt omfang vejlede om: børns udvikling - fysisk og psykisk tilknytning børns behov ernæring børns leg og behov for stimulering søvnrytmer sundhed og sygdom sprog legestuer i området mødregrupper - evt. adoptivmødregrupper småbørn og sikkerhed Tilbud hos egen læge Vi anbefaler dig, at du kontakter din egen læge i forbindelse med, at du accepterer dit barn. Ved at inddrage lægen allerede der, kan du forberede ham på dit barns komme. Når du er kommet hjem med dit barn, anbefaler vi dig, at du og dit barn får tid hos din egen læge med henblik på en almen undersøgelse og indplacering i det danske vaccinationsprogram. AC Børnehjælps team af børnelæger har skrevet en vejledning til familiens praktiserende læge. Den får du tilsendt, når du får et barn i forslag. 33 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

31 Tilbud hos kommunens børnetandklinik De danske kommuner har meget forskellige tilbud til småbørn, når det gælder tandpleje. Nogle kommuner indkalder til et 'børstekursus', når børnene er 1-1½ år. Andre starter først de regelmæssige tandeftersyn, når børnene er tre år. Kontakt den lokale børnetandklinik og forhør dig om, hvordan det er i din kommune. Det kan under alle omstændigheder være en god idé, at få dit barns tænder (hvis det har nogle) set efter, når det er faldet til hos dig. Adoptivbørns tænder er af og til præget af ingen eller dårlig tandhygiejne. Post-adoptionsrådgivning hos statsforvaltningen De fem danske statsforvaltninger ( har hver et særligt rådgivningstilbud til alle adoptivfamilier, som indenfor de første tre år efter hjemtagelsen har brug for adoptionssagkyndig rådgivning.tilbuddet er gratis. Rådgivningsforløbet tager udgangspunkt i en samtale, hvor din familiekonsulent sammen med dig afdækker og indkredser problemstillingen. Udformningen af det videre forløb afhænger af den konkrete problematik og aftales mellem dig og din familiekonsulent. Sammen beslutter I, hvor rådgivningen skal foregå. Det kan være hjemme hos dig eller hos konsulenten. Familiekonsulenten har tavshedspligt. Hvad du fortæller din familiekonsulent, vil derfor aldrig blive viderebragt til hverken statsforvaltningen eller Familiestyrelsen. Du skal selv kontakte den familiekonsulent, du ønsker at gennemføre et rådgivningsforløb hos. På linket herunder kan du se, hvilke familiekonsulenter der er tilknyttet din statsforvaltning, og hvordan du kan kontakte dem. Tilbuddet er indtil videre et forsøg, der løber frem til og med Læs mere: DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 34

32 Kapitel 3: Pasning og skolestart Ud af familiepuppen igen I de første mange måneder efter hjemtagelsen har dit barn mest af alt været under dine beskyttende vinger. Du har bestræbt dig på at give dit barn den bedste start i din familie. Nu skal du og dit barn ud af familiepuppen igen. For dit barn betyder det, at det skal til at føle sig tryg og sikker hos andre voksne; dagplejeren, pædagogerne i børnehaven eller lærerne i skolen, og det skal hver dag lege med mange andre børn. Ikke to børn er ens, og ikke en familie er magen til nabofamilien. Derfor vil det til syvende og sidst være afgørende, at du træffer dine valg om orlov, pasningsordninger, skolestart osv. for dit barn og din familie. Hvis du synes, det fungerer, og dit barn trives, så hold fast i det uagtet at det kan synes helt skævt i forhold til de gængse anbefalinger. Uanset hvad du vælger at gøre, så slipper du ikke for at balancere. På den ene side er du og din familie en almindelig dansk børnefamilie. På den anden side, kræver måden I er blevet en familie på, måske noget særlig information fra dig i starten. Start i pasningsordning Når du og dit barn er så tæt på hinanden, at tanken om ikke at være sammen hele tiden er uoverskuelig, da er det paradoksalt nok tidligst en god idé at tage de første skridt ud i verden igen. Det vil selvsagt gøre ondt, uanset hvor nødvendig og givende denne nye fase viser sig at blive for både dit barn og for dig. Gode råd og overvejelser Uanset hvad dit barn alderssvarende passer til, dagpleje/vuggestue, børnehave, børnehaveklasse, kan det være fornuftigt at trække starttidspunktet lidt. Det tager både kvalitetstid og kvantitetstid at knytte holdbare bånd til hinanden, og god tid giver barnet lidt mere rum til at få 'alle forskellige aldre' så tæt på hinanden som muligt. Dit barn er på vej ud i en verden fyldt med andre mennesker. Kun få har samme viden og retorik omkring adoption, som du har. Det er ikke af ond vilje. Kom derfor uhensigtsmæssig og sårende adfærd i forkøbet ved at være opsøgende og udfarende på en venlig og forstående måde. Skriv et brev til pladsanvisningen med beskrivelse af, hvad dit barn har med i bagagen, hvordan det reagerer, og hvilke behov det f.eks. har for en rolig og forudsigelig hverdag uden mange og pludselige skift af såvel børn som voksne. Du kan der forklare, hvordan det bliver mere trygt, hvis det altid kender dagens og morgendagens planer f.eks. i form af at få den tegnet osv. På den måde kan pladsanvisningen måske bedre finde den dagplejer/vuggestue/børnehave, der bedst passer til dit barn. Adoption & Samfund har udgivet en pjece, der hedder 'Når adoptivbørn skal passes'. Den henvender sig direkte til personalet og giver en række gode og konkrete råd til at sikre, at der bliver taget de nødvendige hensyn til dit barn. Bed om et møde med dagplejekontoret, vuggestuen, børnehaven. Her kan du fortælle om dit barn og dets fortid. Det er dig, der vælger, hvad du ønsker at give videre. En god idé kan være at fortælle lidt om, hvordan I i familien omtaler og beskriver adoptionen, Kinamor osv. For at lette overgangen for dit barn, kan det være en god idé, at barnet har en lille billedbog med billeder af alt derhjemme med i dagpleje/vuggestuen/børnehaven. Det er vigtigt, at bogen ikke bliver i institutionen, da den fungerer som en nøgle eller en bro imellem mor/far/hjemme og vuggestuen/dagplejen/børnehaven. Barnet skal forstå, at pasningsordningen ikke er et nyt børnehjem. Dets hjem er hjemme hos dig. Med den lille billedbog kan barnet forvisse sig om, hvor det bor, uanset om det er i dagplejen eller i børnehaven. For børnehavebarnet kan det være en god idé, at lave en lille billedbog i letlæseligt børnesprog med billeder fra barnets oprindelsesland, som barnet kan have i sin taske og tage frem og læse sammen med en voksen og de andre børn. Der kan også være tegninger, der viser, at Mia er født i Indien af sin Indienmor. Mias Indienmor syntes, det var bedst for Mia, at hun fik nogle andre forældre, der havde bedre råd til mad og legetøj. Så kom Jens og Karen til Indien og adopterede hende. De er nu Mias rigtige mor og far, og Mia er deres rigtige datter. Vær opmærksom 35 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

33 på, at detaljerne om dit barns oprindelse og baggrunden for adoptionen tilhører dit barn.vær derfor meget diskret med, hvad du - sammen med barnet - vælger at putte i billedbogen. Og sig til barnet (og de voksne i børnehaven) at det helt og holdent er barnet, der tager initiativ til at vise bogen frem. Forklar barnet, at hvis nogen spørger, om de må se bogen, er det ok, at barnet siger nej uden yderlig begrundelse. Hvis du overhovedet har mulighed for det, så brug lang tid - gerne en måned eller mere - til indkøring. Store institutioner med mange og skiftende voksne kan være en udfordring for alle børn, ikke mindst hvis de har oplevet mange og kaotiske skift i deres liv. Det har de fleste adoptivbørn. Små velstrukturerede institutioner, herunder også dagplejen, med et overskueligt antal voksne kræver mindre overblik og overskud. Uanset hvordan dit barn reagerer på at komme i pasning, så sørg for at det hver dag får mulighed for særligt meget fred og ro. Det er meget mere krævende, end det ser ud til, at være sammen med en masse andre børn og voksne og skulle holde styr på nye regler og måder at gøre ting på. Hvor længe dit barn har brug for mere hvile end normalt, er ikke til at forudse, men det kan godt være mange måneder. Hvis det viser sig, at dit barn efter et halvt år stadig ikke er faldet til i sin pasning, så er det ikke noget nederlag hverken for dig, dit barn eller for pasningsordningen, at I enten skifter pasning eller tager en timeout derhjemme på f.eks. et halvt år. Legeformer og legetøj er kulturbestemt Hvis du skal adoptere et større barn, skal du (og din kommende pasningsordning) være opmærksom på, at: barnet - specielt i den første tid i pasningsordningen, kan have meget lidt overskud til at lege lang tid og sammenhængende med nogen eller med noget. Det bruger al sin energi på at få overblik over denne nye situation. både den vestlige verdens form for leg og ikke mindst vores overflod af avanceret legetøj kræver et kendskab til de regler og muligheder, der er i det. Et barn på fire år, der stort set ikke har haft legetøj, som vi kender det, kan ikke forventes at kunne overskue, hvordan en Build-A-Bear bamse eller en børnecomputer fungerer - endsige bruge det i en social sammenhæng med andre børn. Så tøv med at give barnet meget og avanceret legetøj. En ting ad gangen og leg selv med det nye legetøj sammen med barnet. dit barn kan have nogle specielle kundskaber med sig, som I kan bygge videre på i jeres lege. Det kan være, det er god til at danse, det kan være, det tegner flot, måske kan det folde papir, eller måske er det lidt af en akrobat. en meget brugt aktivitet i børnehavesammenhæng som rolleleg - enten med andre børn eller med dukker. Rolleleg kræver et veludviklet abstrakt sprog. Det tager tid at lære. Supplerende læsning: De norske formidlende organisationer InorAdopt, Adopsjonsforum og Verdens Barn har udgivet et yderst omfattende og informativt hæfte om adoptivbarnets start i pasningsordning: "Adoptivbarn i barnehagen". Hæftet, der er udgivet på let læst norsk, kan downloades fra organisationernes hjemmesider på og DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 36

34 Skolestart De færreste børn skal starte i skole umiddelbart efter formidlingen. Derfor har vi valgt ikke at omtale skolestart særligt indgående i dette materiale. Skolestart er imidlertid en vigtig og ofte skelsættende begivenhed - ikke mindst for børn, der er adopteret sent i livet. Det har nemlig vist sig, at adoptivbørn, der starter i skole efter få års ophold i Danmark, risikerer ikke kun at få problemer på det sproglige område, men også med matematik og andre fag. Derfor anbefaler vi dig, når dit barn kommer så vidt, at søge viden om adoptivbørn og skolestart og på den baggrund vælge en skole med en skoleform og et forældresamarbejde, der bedst muligt kan hjælpe dit barn til at få en god og lærerig skolegang. Interesseorganisationen Adoption & Samfund har udgivet en del vejledningsmateriale omkring adoptivbørn og skolestart. F.eks. pjecen 'Adoptivbarnet i klassen.' Pjecen henvender sig primært til lærerne i barnets klasse og fortæller lidt om, hvilke særlige forhold der kan gøre sig gældende for adoptivbørn, og hvad lærerne kan gøre for at tage hensyn til disse. Pjecen er allerede rundsendt til PPR i samtlige landets kommuner.alligevel er det en god idé at holde et møde med skolen, hvor I bruger pjecen som udgangspunkt, før dit barn starter. Supplerende læsning: De norske formidlende organisationer InorAdopt, Adopsjonsforum og Verdens Barn har udgivet et yderst omfattende og informativt hæfte om adoptivbarnets skolestart: "Adopterte barn i skolen". Hæftet, der er udgivet på let læst norsk, kan downloades fra organisationernes hjemmesider på og Hjælp i tide Kapitel 4: Nødhjælpsvejledning Vi ved det godt; at hjælp i tide ofte kan afhjælpe problemerne, før de udvikler sig til katastrofer. Dette gælder også nødstedte adoptivfamilier. Det er ikke en sygdom at være adoptivbarn, men anslået % af alle adopterede er alligevel præget af, at adoption er et vilkår i deres liv. Undersøgelser viser, at børn med selv meget store adoptionsrelaterede vanskeligheder kan komme til at fungere væsentligt bedre, hvis de får den rigtige hjælp tidligt og i tilstrækkelig lang tid. Adoptivforældre er typisk stærke og handlekraftige personer og utroligt gode fortalere for deres børn. Det er også en gruppe, som det almindeligvis falder svært at bede om hjælp. Har dit barn problemer, der er behandlingskrævende, så er det vigtigt, at du og din familie får professionel hjælp - i tide. Det er også vigtigt, at denne bliver koordineret, så alle - mor og far, pædagoger, dagplejer, lærere, bedsteforældre osv. - forstår problemet og trækker på samme hammel. Derved hjælper I dit barn bedst muligt. Det kan godt være, at du oplever, at 'systemet' forsøger at negligere dit barns problemer. Måske ved at signalere, at du er en overpylret mor, der ser spøgelser. Er det tilfældet, kan det være en god idé, at du inddrager en faglig kvalificeret hjælper med viden om adoptionsspørgsmål som inspirator og koordinator. Det kan være i dagplejen, i vuggestuen, i børnehaven eller i skolen. Hvornår skal man søge hjælp? Som beskrevet i afsnittet om børns almindelige reaktioner efter adoptionen, så reagerer mange børn ofte voldsomt på det chok, som formidlingen og overgangen til en familie er. Først reagerer barnet på tabet af det kendte og på det traume en flytning fra et miljø til et helt anderledes og ukendt miljø er. Dernæst reagerer det på en begyndende tilknytning og tryghed til dig og din partner - oftest ved at turde gå tilbage i udviklingen. Det kan i dage, uger og måneder være meget voldsomt, men hvis familien kan rumme det, er der ingen umiddelbar grund til panik. Hvordan kan du som mor eller far vurdere, om dit barns måde at reagere på er af en sådan problematisk karakter, at tid og kærlighed ikke vil afhjælpe problemet? 37 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

35 Det findes der ikke noget sikkert svar på. Din egen fornemmelse af, at noget omkring dit barn ikke fungerer, som det skal, er meget væsentlig. Det er dig, der kender dit barn.tro på din fornemmelse. Herunder har vi opridset en række forhold, som sammen med din egen fornemmelse bør skærpe din opmærksomhed på, om du og dit barn kan have gavn af at søge professionel hjælp. Overvej at søge hjælp hvis: det lille barn ikke reagerer sikkert på lyd. det lille barn ikke reagerer sikkert på synsindtryk. det lille barn virker slapt og apatisk. det lille barn spiser og drikker for lidt. det lille barn, som du har haft hos dig i mere end tre måneder, er indesluttet og passivt. Det græder sjældent og gør i det hele taget meget sjældent opmærksom på sig selv. barnet, som du har haft hos dig i mere end tre måneder, falder ind i sig selv og rokker. barnet, som du har haft hos dig i mere end et halvt år, ikke viser tegn på smerte og/eller ikke græder, når det slår sig. barnet skader sig selv, f.eks. ved ofte at slå hovedet ind i væggen eller ved at tygge i sine fingre og negle, så det bløder. barnet, som du har haft hos dig i mere end et halvt år, stadig er lige så glad for andre som for dig. barnet, som du har haft hos dig i mere end et halvt år, bryder sig slet ikke om at blive rørt ved af dig - bliver måske angst derved. barnet, som er ældre end tre - fire år, mangler fornemmelse for åbenlyst farlige situationer. barnet, som du har haft hos dig i mere end et år, bruger sine sanser usædvanligt meget - snuser til mennesker og objekter, stirrer længe og uhæmmet på enkelte ting, fordyber sig i detaljer som ujævnheder i gulvet osv. barnet, som du har haft hos dig i mere end et år, er over 2-2½ år og kun kan sige en lille håndfuld ord. barnet, som du har haft hos dig i mere end 1-2 år, fungerer socialt dårligt i børnehaven, stjæler andre børns legesager, slår andre børn, holder sig for sig selv barnet, som du har haft hos dig i mere end et halvt år, tit er svimmel, forvirret og nemt bliver køresygt. barnet, der er startet i børnehaveklasse, ofte er ked af det, rasende eller meget træt. Det leger sjældent med de andre børn i klassen, og det er mest af alt sammen med de andre børn i konfliktsituationer. barnet, der er 6-7 år gammelt, og har været hos dig i mere end to år, let bliver aggressivt, vredt, råbende, forvirret. Det har svært ved at koncentrere sig om ret meget i mere end nogle få minutter ad gangen. du har haft dit barn i et halvt til et helt år, og du føler ikke, at barnet er dit, og at du magter opgaven. Hvor kan man få hvilken hjælp? Adoptivfamilier har naturligvis samme adgang til råd, vejledning og behandling i det offentlige sundheds- og sygdomsvæsen, som andre børnefamilier har. Det kan være de generelle tilbud, der er i kommunalt regi: - Sundhedsplejen - Vaccinationsprogrammer og børneundersøgelser hos den privatpraktiserende læge - Særlig støtte i dagplejen/vuggestuen og i børnehaven - Talepædagogik, fysioterapi, ergoterapi, PPR - pædagogisk/psykologisk rådgivning, SSP - Skoleafdelingen og Politiet - De specielle adoptionsspecialiserede tilbud, som enkelte kommuner i Danmark har oprettet Det kan også være de tilbud, der i øvrigt findes i det offentlige system: - Hospitalsvæsenet - såvel det almindelige som det psykiatriske - Tilbud om specialbehandling og specialvejledning af børn med særlige problemer og behov DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 38

36 - Post-adoptionsrådgivning i statsforvaltningerne (se nærmere præsentation side 34 og på dette link: I mange situationer vil AC Børnehjælp anbefale vores familier, der oplever, at de har adoptionsrelaterede problemer, at starte med at kontakte statsforvaltningernes post-adoptionsrådgivning. Her er man sikker på at møde en familiekonsulent, der har indgående kendskab til de særlige problemstillinger, der er forbundet med at være en adoptivfamilie. En del af vores nødstedte adoptivfamilier vælger at kontakte en eller flere af de efterhånden mange interesseorganisationer, der er på adoptionsområdet. Flere af disse har vejledning i adoptionsrelaterede problemer. På AC Børnehjælps hjemmeside kan du finde en linkside med en oversigt over disse organisationer.vi vil dog gerne i dette materiale fremhæve interesseorganisationen Adoption & Samfund, der har en række frivillige faglige rådgivere tilknyttet med et højt niveau af viden om adoptionsproblematikker. Du finder Adoption & Samfund på Parallelt med de offentlige tilbud findes der en del private rådgivere og behandlere, der har specialiseret sig i adoptivfamiliens særlige problematikker. På Adoption & Samfunds hjemmeside kan du finde en privat behandlieroversigt. Når adoptivforældre mister Om at miste barnet, man har i forslag Hvert år oplever nogle få af AC Børnehjælps familier at miste det barn, som familien har i forslag. Det sker, hvis barnet bliver trukket tilbage fra adoptionen af dets biologiske familie. undersøgelser i udlandet viser, at barnet måske er alvorligt sygt. barnet dør før overdragelsen. et landes formidling bliver stoppet pga. skandaler eller politiske problemer. Det er altid uventet, chokerende og uforståeligt. Fra det øjeblik, du første gang hører om, at der er et konkret barn til dig, vil det i en eller anden grad opleves som en del af din familie, og dermed blive del af din families historie. Barnet er ikke en række oplysninger på et stykke papir. Barnet er ikke nogle fiktive oplysninger og et foto. Hvor lidt du end kender det, så har det igennem den tid, du har haft det i forslag, været det første, du tænker på, når du slå øjnene op om morgen, og det sidste, du sender en kærlig tanke, før du sover. Hvis du mister barnet, er det talrige timers drømme, tanker og forestillinger, der forliser. Det er et stort tab, der efterlader de fleste familier i dyb sorg. Placering på ventelisten Mister man barnet, før man har fået det overdraget, kommer man som hovedregel tilbage på ventelisten på den plads, man ville have haft, hvis man ikke havde haft barnet i forslag. Det vil oftest være øverst. Herefter beder AC Børnehjælp vores kontakter i udlandet om hurtigst muligt at finde et nyt barn til familien. Om at give et barn, man har fået overdraget, tilbage Det sker sjældent, men det sker så godt som hvert år, at en eller flere af AC Børnehjælps familier får overdraget et barn, som i løbet af de første dage efter overdragelsen viser tegn på at være alvorligt sygt. Det kan være, at familien synes, at barnet kontaktmæssigt afviger fra det, familien havde forventet eller det kan være, man får mistanke om, at barnet er fysisk sygt. Hvis undersøgelser i oprindelseslandet støtter mistanken om, at barnet er alvorligt sygt, har man to muligheder. Enten kan man vælge at søge statsforvaltningen om at få udvidet sin godkendelse, så den alligevel kan omfatte barnet. Eller man kan vælge at give barnet tilbage til myndighederne eller børnehjemmet igen. I de fleste lande accepterer man dette, uden det får konsekvenser for familiens muligheder for at adoptere et nyt barn herfra. Beslutningen om tilbagegivelsen skal selvfølgelig ske i samarbejde med AC Børnehjælp og oprindelseslandet. Uanset hvad man vælger, vil man under hele processen blive støttet af såvel AC Børnehjælps personale i Århus som af vores kontaktpersoner i udlandet. Vælger man at give barnet tilbage til børnehjemmet, anbefaler AC Børnehjælp, at 39 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

37 man på AC Børnehjælps regning rejser hjem og bearbejder oplevelsen. Herefter vil oprindelseslandet som regel efter kort tid bringe et nyt barn i forslag til familien. I enkelte oprindelseslande har man mulighed for under samme udrejse at få bragt et nyt barn i forslag. Barnets helbredsoplysninger bliver så hastevurderet af en af AC Børnehjælps børnelæger, før det bringes i forslag til familien. Det er en forfærdelig beslutning at give et barn tilbage. Den fremkalder som oftest stor skyldfølelse og følelsen af at svigte barnet. Nogen gange kommer følelsen med det samme, andre gange først uger eller måneder efter, at man har givet barnet tilbage. Uanset om man beholder barnet, eller om man vælger at give det tilbage, bærer man beslutningen og dens konsekvenser med sig resten af livet. Der findes intet, der kan fjerne fortvivlelsen ved beslutningen. Og der findes ingen, der sikkert kan svare på de mange spørgsmål, som fylder i situationen: Hvilke konsekvenser vil det få for barnet at blive givet tilbage? Hvor hårdt bliver det ramt af at blive svigtet endnu engang? Får barnet nogensinde en familie, der kan og vil elske og favne det? Vil man kunne tage et nyt barn til sig betingelsesløst og med det overskud, som en god overdragelse kræver? Hvor lang tid skal der gå, før man er klar til et nyt barn: Nogle timer? Nogle måneder? Nogle år? Hvis man beholder barnet, og det viser sig at være meget alvorligt sygt, vil man da fortsat kunne forsvare beslutningen overfor sig selv, resten af sin familie og måske også barnet? Hvis barnet alligevel viser sig at være raskt, vil man da kunne se det i øjnene vel vidende, at man var ved at vælge det fra? Hvis man giver barnet tilbage, vil man nogensinde kunne slippe tvivlen om, det var det rigtige? Og kan man tillade sig at sørge over et barn, som man selv har valgt at give tilbage? Kan man forberede sig? Vores ventende familier har krav på at vide, at disse situationer opstår. Men skal og kan man forberede sig på, hvordan man vil agere, og hvilken beslutning man vil tage, hvis der f.eks. opstår tvivl, om barnet er raskt? En sådan beslutning kan måske gøre tvivlen mere overskuelig, fordi man muligvis i situationen vil føle, at man jo allerede har besluttet sig. Det kan måske også minimere risikoen for, at man kommer hjem med et alvorligt sygt barn, fordi man i de første dage har vurderet barnets reaktioner nøje. Men det gør næppe smerten mindre. Det fjerner næppe heller tvivlen, om beslutningen var den rigtige? Skulle man have givet bar- DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE 40

38 net en chance? Var barnets indesluttethed og apati et udtryk for, at det var alvorligt sygt, eller var det et udtryk for, at det var i chok pga. overdragelsen? Der er en vis fare for, at man, hvis man hjemmefra har brugt meget tid på at forberede sig på at give sit barn fra sig, kan have svært ved at tage barnet til sig med det samme. Gode råd og overvejelser: En del af de ramte familier har mest af alt lyst til at lægge låg på oplevelsen og forsøge at glemme. Det er sjældent en god idé. Familiens adoptionsrådgiver på AC Børnehjælp er selvfølgelig til rådighed i det omfang, familien har brug for at snakke de faktiske ting igennem. Men vi motiverer og støtter også familien til at få en snak med en professionel. Sorg kan man ikke lægge bag sig, men man kan komme til at leve med den, hvis man giver den accept og tid og plads. Selvfølgelig for ens egen skyld - for at man kan komme videre som et helt menneske. Men i høj grad også for det næste barns skyld. Det har krav på, at dets kommende mor og far har kræfterne og overskuddet til at tage det til sig ubetinget. Ikke som en erstatning for det mistede barn. Men som det helt unikke menneske, ethvert barn er. Psykolog: AC Børnehjælp tilbyder op til fem samtaler hos en adoptionserfaren psykolog til familier, der enten mister et barn i forslag eller vælger at give et barn tilbage, der har symptomer på at være alvorligt sygt. Adoption & Samfunds frivillige sorgrådgiver:a&s har en rådgivning, hvor en familie, der selv har stået i situationen, stiller sig til rådighed for ramte familier. Rådgivningen, der er gratis og anonym, foregår oftest over telefonen. På kan du finde navn og telefonnummer. Adoption af et barn med særlige behov Et barn uden en mor eller en far har ret til at få en familie, og AC Børnehjælp har pligt til at give dette barn optimale muligheder for at finde en ny familie. Derfor søger vi med listen "Børn Søger Forældre" adoptionsansøgere til en række børn, som vi har svært ved at finde forældre til på anden vis. Du kan finde flere informationer om listen på Børn kan komme på listen, fordi de ikke længere er helt små. Der kan være børn, der er del af en søskendeflok. Der kan være børn, der har forøget risiko for at have særlige behov - fysisk såvel som psykisk, eller børn med mindre handicaps. Det ER en stor opgave at få et barn, der har særlige vanskeligheder. Men det er ikke en umulig og entydig tung udfordring. Familier, der har børn, med særlige behov, skal være særligt opmærksomme på, om opgaven er ved at blive for svær at klare uden hjælp. Det er vigtigt at søge kvalificeret hjælp i tide. Måske kan hjælp i tide helt afhjælpe barnets eller familiens vanskeligheder - måske kan den ikke. Men i langt de fleste tilfælde, kan familiens problemer bedres. 41 DEL 1: AT BLIVE EN FAMILIE

39 Kapitel 1: Orlov En del adoptionsvenlige overenskomster, husaftaler og individuelle aftaler giver mulighed for orlov, før du får dit barn overdraget og mulighed for fuld løn under såvel rejsen ud efter dit barn som under adoptionsorloven bagefter. Hvis du er i tvivl, skal du tage kontakt til dit fagforbund. Herunder gennemgår vi de muligheder for orlov, der ligger i den danske lovgivning. Adoptionsorloven - eller Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, som loven rettelig hedder - blev senest revideret i Adoptionsorloven i korte træk En adoptivfamilie kan sammenlagt - mor og far - få op til 64 ugers dagpenge i forbindelse med orloven til adoptionen af deres barn. Disse fordeler sig således: 1. Op til 8 ugers orlov i forbindelse med udrejsen til såvel mor som far. Altså maximalt 16 ugers samlet orlov, hvis man er par. Adoptionsorloven til udrejsen starter den dag, de kommende forældre rejser til oprindelseslandet for at få overdraget deres barn og slutter den dag, de formelle betingelser for at tage barnet med ud af oprindelseslandet er opfyldt ugers orlov efter hjemrejsen. Disse uger kan deles imellem mor og far, som man ønsker. De kan også afholdes, så mor og far holder orlov samtidig. Det sidste indebærer selvfølgelig, at familien hver uge 'forbruger' 2 ugers orlov med dagpenge ugers ekstra orlov, der skal bruges indenfor de første 14 uger efter hjemrejsen. Er kun et tilbud til par, da ekstraugerne kun kan udløses, hvis begge forældre holder orlov samtidig. Varsling af adoptionsorlov Du skal varsle din kommende adoptionsorlov i god tid overfor din arbejdsgiver. Da det ved adoption ofte er umuligt at varsle orloven tre måneder før overdragelsen, som barselsorloven kræver, henstiller vi til, at du allerede fra godkendelsestidspunktet løbende orienterer din arbejdsgiver om udviklingen i adoptionssagen. Du bør så tidligt som muligt - gerne skriftligt - meddele din arbejdsgiver, hvornår du forventer at skulle holde orlov. Når det faktiske tidspunkt for orloven ligger fast, bør du straks orientere din arbejdsgiver. Dokumentation Det er dig, der overfor kommunen og din eventuelle arbejdsgiver skal dokumentere udrejsens længde. Dertil kan AC Børnehjælp udstede en erklæring, du kan vise din arbejdsgiver og dagpengekontoret i kommunen. Det er den faktiske udrejsedato, der er skæringsdato for orloven i forbindelse med udrejsen. Skæringsdatoen for selve adoptionsorlovens start er den dag, alt formelt er afsluttet i udlandet. DEL 2: RET, PLIGT OG PRAKTISK VEJLEDNING 42

40 Supplerende læsning: På hjemmesiden kan du finde flere informationer om f.eks. deltidsorlov og udsættelse af dele af orloven. Her kan du også finde de relevante ansøgningsblanketter m.m. Kapitel 2: Adoptionsbevilling Når adoptionsafgørelse umiddelbart anerkendes i DK En del af AC Børnehjælps samarbejdslandes adoptionsafgørelser anerkendes umiddelbart af de danske myndigheder og udløser derfor øjeblikkeligt et dansk statsborgerskab til barnet og dermed retten til et dansk pas. Det drejer sig om børn fra: Bolivia Brasilien Bulgarien Burkina Faso Colombia Peru Polen Sri Lanka Sydafrika På baggrund af den udenlandske adoptionskendelse udsteder den danske repræsentation i barnets oprindelsesland et provisorisk dansk pas til barnet, som det kan rejse ind i Danmark med. Umiddelbart efter hjemkomsten skal du indsende de udenlandske adoptionsdokumenter til AC Børnehjælp, som videreformidler dokumenterne til de respektive myndigheder i Danmark. Herefter udsteder statsforvaltningen en bekræftelse på, at den adoptionskendelse, der er blevet afsagt i udlandet, har gyldighed i Danmark, og at barnet ved samme lejlighed har fået dansk statsborgerskab. For børn født i Thailand gælder særskilt, at adoptionskendelsen umiddelbart anerkendes i Danmark, men da denne først udstedes af de thailandske myndigheder ca. et år efter hjemtagelsen af barnet, vil barnet ikke kunne udrejse af Thailand med et provisorisk dansk pas, som det er tilfældet for de øvrige landes vedkommende. 43 DEL 2: RET, PLIGT OG PRAKTISK VEJLEDNING

41 Når adoptionsafgørelse IKKE umiddelbart anerkendes i DK Udenlandske adoptivbørn fra de oprindelseslande, der ikke er nævnt herover, er endnu ikke formelt adopteret af deres forældre, når de kommer til Danmark, fordi de danske myndigheder ikke umiddelbart anerkender adoptionsafgørelsen fra barnets oprindelsesland. Barnet kan derfor heller ikke få udstedt et dansk provisorisk pas i oprindelseslandet.alligevel har du ret til at have dit barn hos dig, fordi AC Børnehjælp på vegne af dig har søgt din bopælskommune om en midlertidig plejetilladelse til barnet. Plejetilladelsen gælder, til den formelle adoptionsbevilling af dit barn er udstedt. Umiddelbart efter hjemkomsten med dit barn, skal du søge om dansk adoptionsbevilling og dansk statsborgerskab til dit barn. Hertil får du hjælp af statsforvaltningens sagsbehandler, der kommer på hjemmebesøg nogle uger efter hjemkomsten. Hun medbringer ansøgningsblanketter m.m. Plejetilladelse AC Børnehjælp søger som før nævnt på vegne af dig din bopælskommune om plejetilladelse til barnet. Det gør vi, uanset om dit barn kommer fra et land, hvor adoptionsafgørelsen umiddelbart udløser dansk statsborgerskab eller ej. Med plejetilladelsen kan du overfor de danske myndigheder dokumentere, at du allerede fra overdragelsen, der kan ligge uger før adoptionsafgørelsen i oprindelseslandet, har det fulde ansvar for barnet. Kapitel 3: Økonomisk støtte Børnefamilieydelse Adoptivforældre er på lige fod med andre forældre berettiget til børnefamilieydelsen, den såkaldte børnecheck, der udbetales kvartalsvis (fra det første kvartal efter modtagelsen af barnet). I perioden fra du modtager dit barn, og til du får adoptionsbevillingen, udbetales børnefamilieydelsen kun, hvis du selv søger om den hos din kommune. Det skal ske på en særlig formular, der bl.a. kan downloades fra Hvis du bor i udlandet, skal du være opmærksom på, at din familie måske ikke er berettiget til børnefamilieydelse. Hvis du adopterer tvillinger, er du berettiget til flerbørnstilskud. Det er familier, der modtager søskendepar, ikke. Adoptionstilskud Alle adoptionsansøgere, der modtager et udenlandsk barn i pleje med henblik på adoption, kan søge om et adoptionstilskud. Beløbet er skattefrit og pristalsreguleres hvert år ved årsskiftet. På finder du information om det aktuelle adoptionstilskud. Ansøgningen om adoptionstilskud skal udfærdiges på en formular, som du også kan downloade fra Som for børnefamilieydelsen er tilskuddet betinget af, at du bor i Danmark. Det er også et krav, at adoptionen er gennemført med hjælp af en formidlende organisation. Sagsbehandleren i statsforvaltningen (den adoptionsundersøgende myndighed) skal påtegne ansøgningen, der derefter skal indsendes til din kommune. Du skal vedlægge en erklæring om, at du har barnet hos dig. Du skal også oplyse dit og barnets CPRnumre. DEL 2: RET, PLIGT OG PRAKTISK VEJLEDNING 44

42 Kapitel 4: Navngivning og dåb Hvad skal barnet hedde? Det bestemmer du, så længe barnet får mindst et fornavn og et efternavn, der kan accepteres jf. de forskrifter, der er udarbejdet til Navneloven. Mange adoptivforældre vælger at give deres barn to fornavne - et dansk navn og et af barnets oprindelige fornavne. Det danske navn for at understrege, at barnet er dansk. Det oprindelige navn så barnet også via sit navn har en forbindelse til sin oprindelse. Barnets oprindelige navn Dit barns oprindelige navn er en del af dets baggrund. Det kan være navngivet af dets biologiske forældre, af en nært tilknyttet plejer eller af en myndighedsperson. Navnet er knyttet til barnets historie.at det kan være vigtigt at beholde dele af navnet, ser vi i dag, hvor en del voksne adopterede vælger at få tilføjet deres oprindelige navn til deres officielle navn. Dette uagtet at de adopteredes adoptivforældre i forbindelse med adoptionen valgte at slette alle barnets oprindelige navne. Her er, hvad en ung mand på 19 år, født i Korea, har at sige om sit navn. Han lever et godt liv i Danmark og har aldrig interesseret sig synderligt for sin oprindelse: Mit danske navn har gjort det nemt at falde til. Jeg skulle have haft et af mine koreanske navne, men mine forældre syntes, det ville være synd, så de fortrød. Det synes jeg, er lidt ærgerligt, for jeg ville gerne have skilt mig lidt ud med henblik på mit navn. Jeg tror også, at det er vigtigt ikke helt at glemme, hvor man kommer fra, og det kunne være en hjælp også at hedde noget, som ikke er dansk. Hvis dit barn er så gammelt, når du adopterer det, at det kan identificere sig med sit navn, så er det særligt vigtigt at beholde barnets oprindelige fornavn/kaldenavn. Det er et chok for et barn at miste kontakten med alt det kendte. Dette chok kan blive større af, at det skal identificere sig med et nyt og fremmedklingende navn. 45 DEL 2: RET, PLIGT OG PRAKTISK VEJLEDNING

43 Hvad siger Navneloven Når du indsender ansøgningen om adoptionsbevillingen, påfører du det/de navne, du ønsker, dit barn skal have. Når du modtager adoptionsbevillingen med den/de ønskede navne, kan du, hvis du ikke ønsker barnet døbt, bede kirkekontoret i dit bopælssogn om at få barnets fødsel og adoption indført i personregisteret, Læs mere herom senere. Herefter får du en dansk navneattest på barnet. AC Børnehjælp anbefaler dig at få udstedt navneattesten til dit barn som supplement til sygesikringsbeviset og personnummerbeviset. Hvis adoptionen af dit barn er gjort gældende i Danmark, ved at de danske myndigheder umiddelbart accepterer den udenlandske adoptionskendelse i udlandet, skal du som før nævnt ikke indsende en ansøgning om adoptionsbevilling. Du har alligevel mulighed for at ændre dit barns navne, og kalde det ved det/de navne, du foretrækker. Dette skal ske jf. den danske navnelovgivning. Du skal i så fald gøre statsforvaltningen opmærksom på, hvad du ønsker, barnet skal hedde. Eventuelle navneændringer/nye navngivninger af adoptivbørn fra udlandet betragtes som førstegangsnavngivning. Altså betragtes det ikke som en navneændring, der skal betales gebyr for. Hvis du vælger at slette dit barns oprindelige navn, vil det kunne søge om at generhverve navnet, når det bliver myndigt, efter gældende danske regler. Dåb Når barnet ikke er døbt, og adoptionen ikke er gjort gældende i DK.: Normalt er det ikke muligt at få døbt et barn, som man har i pleje, idet der til dåb kræves samtykke fra de biologiske forældre. Imidlertid vil en anmodning fra dig om at få dit barnet døbt, før adoptionsbevillingen foreligger, blive imødekommet i de fleste sogne. Barnet skal i så fald døbes i sit oprindelige navn. Udstedelsen af dåbseller navneattesten og indskrivningen i personregisteret vil blive udsat til adoptionsbevillingen foreligger.til den tid vil det blive dit og barnets navn (som du har valgt), der kommer til at fremgå af dåbs- eller navneattesten uagtet at barnet evt. er døbt i sit oprindelige navn. Du skal bemærke, at dåben ingen retsgyldighed har, før adoptionen er gjort gældende i Danmark. Når barnet ikke er døbt, og adoptionen er gjort gældende i DK.: Du kan få dit barn døbt på vanlig vis. Umiddelbart herefter indskrives du og din eventuelle partner i personregisteret som forældre, og dåbs- eller navneattesten kan umiddelbart udstedes. Når barnet er døbt, og adoptionen er gjort gældende i DK. Et barn, der er døbt, kan ikke døbes igen. Men det kan fremstilles i kirken. Du eller præsten kan i den forbindelse søge Kirkeministeriet om tilladelse til at indføre barnet i personregisteret. Når tilladelsen er givet, kan præsten udstede dåbs- eller navneattest på dit barn, hvor du er angivet som forældre. Læs mere om Navneloven og dens praksis: DEL 2: RET, PLIGT OG PRAKTISK VEJLEDNING 46

44 Kapitel 5: Statsborgerskab Udenlandske børn under 12 år, som er adopterede ved en dansk adoptionsbevilling eller en udenlandsk adoptionsafgørelse, der anerkendes umiddelbart af de danske myndigheder, bliver automatisk danske statsborgere som følge af adoptionen, hvis barnet adopteres af: en ugift dansk statsborger, eller et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk Læs mere i indfødsretslovens 2A. Er dit barn født i et af de lande, hvor den udenlandske adoptionsafgørelse umiddelbart anerkendes, indtræder retsvirkningen af det danske statsborgerskab samtidig med den udenlandske adoptionsafgørelse. Er dit barn født i et af de lande, hvorfra den udenlandske adoptionsafgørelse ikke umiddelbart anerkendes, får dit barn dansk statsborgerskab i forbindelse med udstedelsen af dansk adoptionsbevilling. Ofte vil statsforvaltningen bede om at få barnets oprindelige pas. Man vil så sende passet til den respektive ambassade, hvor det vil blive annulleret. Hvis du gerne vil have barnets pas tilbage efter annullering, skal du på ansøgningen om dansk statsborgerskab huske at bede om det. Supplerende læsning: Jurist- og Økonomforbundet har i 2004 udgivet bogen "Indfødsretsloven" med kommentarer af Birgit Kleis & Niels Beckman. I bogen gennemgås bl.a. hvilken betydning, det kan have, at et barn har dobbelt statsborgerskab. er Integrationsministeriets officielle portal med information om dansk statsborgerskab mm. Oprindelseslandenes praksis med statsborgerskab Adopterede fra nogle oprindelseslande fortaber automatisk deres oprindelige statsborgerskab, når barnet bliver dansk statsborger. Adopterede fra andre lande beholdere deres oprindelige statsborgerskab, når de bliver danske statsborgere og får derved dobbelt statsborgerskab, med mindre de ønsker at få det oprindelige slettet. Herunder gennemgår vi de lande, som AC Børnehjælp samarbejder med, ud fra de oplysninger, som vi har. Vi har erfaret, at der enkelte gange er divergens mellem de oplysninger statsforvaltningerne giver, og de oplysninger AC Børnehjælp har indhentet. Det beklager vi. Men det har vist sig svært at få afklaret, hvad der er det rigtige. Der kan være tale om de fortolkninger og den praksis, landene har af deres egen lovgivning. Vores familier kan evt. selv kontakte oprindelseslandets repræsentation i Danmark. Bolivia, Burkina Faso, Ecuador, Etiopien, Kina, Sri Lanka, Thailand: Disse lande accepterer ikke dobbelt statsborgerskab. Barnet fortaber derfor automatisk sit oprindelige statsborgerskab, når det får dansk statsborgerskab. Meddelelsen om, at barnet har fået dansk statsborgerskab, sendes til de udenlandske myndigheder af AC Børnehjælp eller til den respektive ambassade af statsforvaltningen. Den adopterede vil formentlig kunne generhverve sit oprindelige statsborgerskab på betingelse af, at det danske statsborgerskab opgives. Colombia, Brasilien, Hviderusland, Nigeria, Peru, Vietnam: Barnet beholder sit oprindelige statsborgerskab, når det får dansk statsborgerskab.via den respektive ambassade er det muligt at få det oprindelige statsborgerskab slettet. Hvis den adopterede på et senere tidspunkt ønsker at anvende sit oprindelige statsborgerskab (f.eks. til at studere i sit oprindelsesland) skal statsborgerskabet "reaktiveres" hos den respektive ambassade. Guatemala: I forbindelse med adoptionen bliver barnets guatemalanske statsborgerskab sat i "bero", sådan at forstå, at det kan generhverves, når den adopterede er fyldt 18 år ved henvendelse til ambassaden. 47 DEL 2: RET, PLIGT OG PRAKTISK VEJLEDNING

45 Nepal: Nepalesiske børn har ikke nepalesisk statsborgerskab. Det gives først, når en person fylder 16 år. Bemærk: Ansøgning om sletning af det oprindelige statsborgerskab indgives til den respektive ambassade af adoptivforældrene, hvis adoptivbarnet endnu ikke har opnået myndighedsalder i henhold til oprindelseslandets lovgivning og af den adopterede, hvis denne er myndig. Ikke alle oprindelseslande tillader, at adoptivforældrene kan indgive anmodning om sletning af den adopteredes oprindelige statsborgerskab. Der kan være undtagelser for informationerne herover, hvis adoptivbarnet får et andet statsborgerskab end dansk (adoptivforældrene har forskelligt statsborgerskab eller begge er udenlandske statsborgere). Kapitel 6: Opfølgningsrapporter En adoptionsproces stopper ikke, når du har modtaget adoptionsbevillingen på dit barn. Den formelle del stopper først, når du har skrevet og afleveret den sidste af de opfølgningsrapporter, som oprindelseslandet kræver. AC Børnehjælp oversætter rapporterne og sender dem til dit barns oprindelsesland sammen med de fotos, som du også er forpligtiget til at vedlægge rapporterne. Opfølgningsrapporterne er den eneste måde, hvorpå oprindelseslandene kan forsikre sig om, at de børn, de har givet til danske forældre, trives og har det godt, og at formidling til Danmark fortsat er en god idé. Så derfor en inderlig opfordring: Så snart reminderen fra AC Børnehjælp dumper ind ad brevsprækken om, at det er tid til en rapport, skal du gribe pennen og fortælle om dit barn. På AC Børnehjælps hjemmeside kan du finde en oversigt, der gennemgår, hvor tit og af hvem rapporterne skal skrives på de enkelte lande. Det er meget vigtigt, at du afleverer disse rapporter til os - og til tiden. I yderste konsekvens kan din manglende rapport betyde, at det land, du har adopteret fra, afbryder samarbejdet med AC Børnehjælp. Det har desværre været lige ved at ske fra et par oprindelseslande, så det er ikke tomme trusler. Den første af disse rapporter er altid fra din sagsbehandler i statsforvaltningen. Den skriver hun på baggrund af det hjemmebesøg, som hun foretager i månederne efter, at du er kommet hjem med dit barn. Nogle lande kræver, at de danske myndigheder skal udfærdige flere opfølgningsrapporter om børnene. Hvis det er tilfældet fra det land, som du skal adoptere fra, vil der være indgået en aftale på forhånd mellem AC Børnehjælp, dig og din sagsbehandler om de besøg, der skal danne basis for de officielle rapporter til udlandet. DEL 2: RET, PLIGT OG PRAKTISK VEJLEDNING 48

46 Kapitel 7: Jura og international adoption Der er to vigtige konventioner, der regulerer international adoption. Den ene er 'FN's Konvention om Barnets Rettigheder' (Børnekonventionen) som alle FN-nationer - herunder Danmark - vedtog i Den anden er 'Haagerkonventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner' (Haagerkonventionen). Den trådte i kraft i Danmark i I forudsætningen for Børnekonventionen hedder det, at landene anerkender, at barnet med henblik på fuld og harmonisk udvikling bør vokse op i et familiemiljø, i en atmosfære af glæde, kærlighed og forståelse. Børnekonventionens artikel 20 og 21 omhandler landenes ansvar for det barn, der er afskåret fra at vokse op i et familiemiljø. Her fastslås det, at barnets tarv skal være af altafgørende betydning i en adoptionsformidling. Hvordan dette skal ske fyldest, står i Haagerkonventionen. De efterhånden mange giver- og modtagerlande, der har tiltrådt Haagerkonventionen, har måttet tilpasse eller ændre deres lovgivning, så disse følger principperne i konventionen. Disse omtaler, hvordan barnets oprindelseslande skal sikre sig, at barnet reelt er adopterbart, hvilket ansvar modtagerlandet har i den forbindelse, kravene til dokumentation af såvel adoptivforældrene som barnet gennemgås, og det præciseres hvilke krav, der skal stilles til opfølgning af adoptionerne. Det er ikke alle AC Børnehjælps samarbejdslande, der har tiltrådt Haagerkonventionen. Under disse to overordnede konventioner er der den danske adoptionslovgivning, der bl.a. regulerer godkendelsen af adoptionsansøgerne, samarbejdet med oprindelseslandene og tilsynet med de formidlende organisationer. Dertil kommer adoptionslovgivningerne i de lande, som AC Børnehjælp samarbejder med. Kapitel 8: Tjekliste til den første tid Når du kommer til Danmark med dit barn, skal du den første hverdag herefter anmelde hjemkomsten til: AC Børnehjælp Hvis du har fået de originale adoptionsdokumenter i forbindelse med adoptionsprocessen i oprindelseslandet, skal du sende/aflevere disse til AC Børnehjælp. AC Børnehjælp meddeler statsforvaltningen og din kommune, at dit barn er ankommet til Danmark. Indenfor fem hverdage skal du tilmelde dit barn på: Folkeregistret i din kommune Husk dit barns pas. På Folkeregisteret skal dit barn have tildelt et personnummer (CPR-nummer) og have udstedt et sundhedskort (hed tidligere sygesikringsbevis). Herved opnår dit barn, hvis det ikke umiddelbart har fået dansk statsborgerskab ved adoptionen i udlandet, almindelige rettigheder på lige fod med herfødte eller adopterede børn med dansk statsborgerskab. Dvs. at såvel adoptivbørn med dansk statsborgerskab som adoptivbørn, der endnu ikke har dansk statsborgerskab, er dækket af sygesikringen i sædvanligt omfang efter registrering hos folkeregisteret. Dit barn vil f.eks. umiddelbart kunne få foretaget manglende vaccinationer og børneundersøgelser gratis. Er kommunen, lægen, speciallægen eller hospitalet i tvivl om reglerne, kan de rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen. Herefter er det en god idé, i uprioriteret rækkefølge, at huske følgende: Få søgt om adoptionstilskud Du kan udskrive ansøgningsblanketten via din kommunes hjemmeside eller via 49 DEL 2: RET, PLIGT OG PRAKTISK VEJLEDNING

47 Kontakt sundhedsplejen i din kommune og aftal besøg. Sundhedsplejersken henvender sig ikke af sig selv til dig. Kontakt din praktiserende læge. Aftal f.eks. tid til et helbredstjek af dit barn og en snak om indplacering i det danske vaccinationsprogram. Husk AC Børnehjælps vejledning til den praktiserende læge.! Kontakt kirkekontoret i det sogn, du bor i. Her kan du få udstedt et navnebevis til dit barn. Bor du i Sønderjylland, skal du kontakte personregisterføreren i den kommune, hvor du bor. Kontakt pladsanvisningen i din kommune og find ud af, om dit barn automatisk bliver skrevet på venteliste til pasningsordningen. DEL 2: RET, PLIGT OG PRAKTISK VEJLEDNING 50

48 Kapitel 9: Litteraturliste Materialet i denne udgivelse er dels baseret på de erfaringer, som AC Børnehjælp har med international adoption og dels på den relativt omfattende litteratur om international adoption, der efterhånden er tilgængelig både i Danmark og i udlandet. Følgende litteratur er direkte baggrundsstof til hæftet her: Hoksbergen, R.A.C.: * 'Adopting a Child': a guidebook for adoptive parents and their advisers. (1997) * 'Adopted Children at home and at school' * 'Effects of deprivation'. An example: Children adopted from Romania 'Børn og Unge med tilknytningsforstyrrelse - håndbog i det praktiske arbejde': Niels Peter Rygård (2004) 'The Adult Attachment interview og Adoptionsansøger-samtaler': Niels Peter Rygård (2005) 'Adoptivbarn - hvordan fortælle sit barn, det er adopteret', redigeret og gennemset af Tove Illeris og Susanne Zoffmann. Christian Ejlers forlag (1976) 'Udenlandske adoptivbørns sundhedstilstand' - Familiestyrelsen (2004) 'Vitt som norm' - Lene Christensen Kamm: Oversat til svensk af Gunilla Andersson. Adoptionscentrum (1998) Bygger på forfatterens magisterafhandling: Hvidt som norm: om adopteredes tilværelsesstrategier. Århus Universitet, (1990) 'Hur får man ett språk?' - om adoptivbørns sproglige udvikling - Christina Lagergrens (2000) 'Hvordan møder adoptivbarnet skolen? Hvordan møder skolen adoptivbarnet?' Lars von der Lieth. 'Adoptivbarnet i børnehave' - børnehaveleder Tove Hammer i Adoption & Samfunds medlemsblad juni 2001 Adoption & Samfunds medlemsblad Temanummer om diskrimination 'Når adoptivbørn skal passes' - Adoption & Samfund 'Adoptivbørn i klassen' - Adoption & Samfund - AC Børnehjælps undersøgelse af børn, adopteret gennem AC Børnehjælp i (2004) 'Adoption af rumænske børn - indsats over for børn og forældre' (2005) Undersøgelsen foretaget af afk-forlaget for Familiestyrelsen. 'Adopteret - 20 børn og unge skriver om at være adopteret', redigeret af Birgit Madsen. Krogs Forlag november 'Mor, man må ikke gå fra børn, vel?' - Charlotte Quist (2000) Forlaget Vinter 'Hvem er jeg?' - Barbro Sætersdal og Monica Dalen - Akribe Forlag Norge (1999) 'Adoptivbarnet vokser op' - Madeleine Kats. Udgivet på svensk (1990). Udgivet på dansk (1997) på Forlaget Fremad. Adoptivforældre. 15 forældre skriver om at have adoptivbørn. Redaktion: Birgit Madsen. Forlaget Madsen De fire norske temahæfter om adoption: Adoptivbarn i barnehagen, Adopterte barns bakgrunn, Adopterte barn i skolen og Adopterte barn og språk. Hæfterne er udgivet af de tre norske formidlende organisationer InorAdopt, Verdens Barn og Adopsjonsforum. De kan gratis downloades fra organisationernes hjemmesider. Udgivet fra DEL 2: RET, PLIGT OG PRAKTISK VEJLEDNING

49