Beskæftigelsesplan 2016

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2016

2 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for 2016 er underlagt nogle nye rammer. Proceskravene for beskæftigelsesplanen er stort set afskaffet. Det betyder, at der ikke længere er en skabelon for planen, som Kommunen skal følge, og at planen ikke skal i høring i beskæftigelsessystemet som hidtil. Der er heller ikke krav om at fastsætte kvantitative mål for indsatsen, og Resultatrevisonen er afskaffet. Dog skal planen stadig forholde sig til de seneste resultater og effekter i beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren udmelder stadig mål for indsatsen, som er vejledende, og som beskæftigelsesplanen skal tage udgangspunkt i. Den eneste lovgivningsmæssige tidsfrist for planen er, at Byrådet skal have godkendt planen senest den 31. december 2015, og planen efterfølgende skal sendes til orientering til det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Folketinget har i august 2015 vedtaget en gennemgribende omlægning af hele refusionssystemet, der træder i kraft den 4. januar De nuværende refusionsregler, der både afhænger af ydelsestypen og den konkrete indsats, som Kommunen iværksætter for den ledige, afskaffes. I stedet indføres et refusionssystem, hvor refusionssatsen som udgangspunkt er ens på tværs af ydelser og falder i takt med længden af borgernes varighed på forsørgelsesydelse. For at kunne efterleve reformens intentioner og de lokalpolitiske mål om blandt andet mere fokus på uddannelse og den virksomhedsrettede indsats, har center for Job og Uddannelse allerede iværksat forskellige tiltag, herunder planlagt udflytning af hele ungeindsatsen til Erhvervsskolen og en opnormering af mentorindsatsen og den virksomhedsvendte indsats. I forbindelse med budgetaftalen for 2016 til 2019 blev det besluttet at antallet af kontanthjælpsmodtagere skal reduceres med 5 pct. i Det er et ambitiøst mål, som stiller yderligere krav om effekter af jobcentrets indsatser. Ledelsen i Center for Job og Uddannelse er i samarbejde med øvrige centre i Kommunen i færd med at udfærdige en samlet plan for Kommunens aktiveringsindsatser, som blandt andet tager udgangspunkt i de nye refusionsregler, lokalpolitiske prioriteringer, beskæftigelsesministerens mål og Center for Job og Uddannelses erfaringer og forventninger til nuværende og kommende indsatser. Et samlet udkast til en overordnet plan for aktiveringsindsatsen forventes færdig til februar 2016 og forelægges herefter Beskæftigelsesudvalget til godkendelse. Da det er et lovkrav, at Byrådet skal godkende beskæftigelsesplanen inden 31/12 forelægges et udkast til beskæftigelsesplan på nuværende tidspunkt, selvom der i februar forelægges en overordnet plan for aktiveringsindsats. Der vil derfor i denne beskæftigelsesplan ikke fremgå konkrete forslag til, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan styrkes. Beskæftigelsesudvalget vil på et senere tidspunkt forelægges forslag til, hvordan Helsingør Kommunes beskæftigelsesindsats kan styrkes på de prioriterede områder. Ligeledes vil beskæftigelsesudvalget ved samme lejlighed få forelagt forslag til konkrete målinger, der vil blive brugt til at følge udviklingen i beskæftigelsesindsatsen. Denne beskæftigelsesplan for 2016 er derfor alene et foreløbigt bidrag til beskæftigelsesindsatsen i

3 Kap. 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål 1.1 Beskæftigelsesministerens mål og kommunens overordnede mål for 2016 Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsesmål for Målene er i høj grad en videreførelse af målene i 2015 og danner ramme og retning for Jobcentrenes beskæftigelsesindsats i Som noget nyt var det ikke obligatorisk for kommunerne at fastsætte kvantitative resultatkrav for indsatserne i Det samme gør sig gældende i Beskæftigelsesudvalget besluttede i 2015 ikke at opstille kvantitative resultatkrav for de 4 ministermål, men at følge udviklingen i målene i forhold til kommunens egen indsats og i forhold til udviklingen i klyngen. Beskæftigelsesudvalget skal beslutte, om de ønsker at opstille kvantitative mål for indsatserne i Ministerens mål vil indgå i beskæftigelsesplanen og beskrives nærmere under den borgerrettede indsats i kapitel 3 og i den virksomhedsrettede indsats i kapitel 4. Her vil det fremgå mere konkret, hvordan den beskæftigelsesfremmende indsats i Helsingør kommune vil understøtte opfyldelsen af ministerens mål. Ministerens fire mål er: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse. Mål 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes 1.2 Overordnede mål og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune er: At fastholde borgere i arbejde og uddannelse samt hjælpe borgere med at vende tilbage til arbejde og uddannelse. Kap. 2 De beskæftigelsespolitiske udfordringer 3

4 2.1 Arbejdsmarkedssituationen Beskæftigelsesregionens ledighedsfremskrivning bygger overordnet set på Økonomiog Indenrigsministeriets ledighedsskøn fra Økonomisk Redegørelse. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet forventes ledigheden generelt at falde i Beskæftigelsen i Region Hovedstaden forventes at stige fra ultimo 2014 til ultimo 2016 med personer, svarende til en stigning på 2,5 pct.. Det er overvejende privat service, som tegner sig for stigningen. Her forventes personer at komme i beskæftigelse. Der forventes en stigning i beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsområdet på godt personer. Fremskrivningen er baseret på Finansministeriets fremskrivning, august Status for beskæftigelsesindsatsen 1 Antallet af borgere på forsørgelsesydelser i august 2015 i forhold til antallet i december 2014 viser, at Helsingør samlet set har haft en mere positiv udvikling end Klyngen med et fald i antallet af borgere på forsørgelsesydelser på 5,6 procent. Klyngen har haft et fald på 3,6 procent. I Helsingør Kommune er udviklingen i antallet af borgere, der modtager A-dagpenge, kontanthjælp, ressourceforløb og sygedagpenge/jobafklaring (set samlet) mere positiv end i Klyngen, hvorimod antallet af borgere der modtager arbejdsmarkedsydelse, uddannelsesydelse, ledighedsydelse og førtidspension har udviklet sig mindre positivt i Helsingør end i Klyngen. Dec 2014 Aug 2015 Ændring Ændring % Dec 2014 Aug 2015 Ændring Ændring % JC JC JC Helsingør JC Helsingør Helsingør Helsingør Klynge Klynge Klynge Klynge A-dagpenge , ,7 Arbejdsmarkedsydelse* , ,5 Kontanthjælp , ,9 Uddannelseshjælp , ,8 Revalidering , ,0 Forrevalidering* , ,2 Sygedagpenge , ,1 Jobafklaringsforløb , ,8 Ressourceforløb , ,8 ledighedsydelse , ,1 Fleksjob , ,4 Førtidspension , ,4 I alt , ,6 1 Kilde: Jobindsats.dk 4

5 Kap. 3 Strategi og mål for den borgerrettede indsats For at understøtte Beskæftigelsesministerens mål for 2016 og kommunens overordnede mål, har jobcentret 3 fokusområder for borgerindsatsen i Fokusområderne er: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. Antallet af kontanthjælpsmodtagere skal reduceres 3.1 Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse. Helsingør Kommune har tidligere og vil fortsat prioritere indsatsen over for de unge under 30 år højt. Jobcentret vil i tråd med tidligere år gøre en ekstra indsats for, at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse og kommer i beskæftigelse og dermed ikke går passive på overførelsesindkomst. Der er et stort potentiale i, at flere unge ledige gennemfører en uddannelse. Det vil være med til at sikre den enkelte en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på både kort og lang sigt. 3.2 Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Mål: Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilgangen af personer til gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse kan komme fra alle ikke-jobklare ydelsesgrupper, fleksjob, ledighedsydelse og selvforsørgelse. Helsingør Kommune vil overordnet set styrke indsatsen for at få udsatte ledige og langtidssygemeldte tilbage i job og samtidig sikre jobåbninger for personer uden arbejdserfaring og personer med nedsat arbejdsevne. Herudover vil Helsingør have fokus på den forebyggende indsats og sikre, 5

6 at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet får en tidlig håndholdt indsats for at genvinde eller bevare kontakten til arbejdsmarkedet. 3.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats. Helsingør Kommune vil også i 2016 have fokus på at gøre en ekstra aktiv indsats for de ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder de dagpengemodtagere, der er i slutningen af dagpengeperioden. Indsatsen omfatter alle a-dagpengemodtagere samt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige/aktiverede minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. 3.4 Antallet af kontanthjælpsmodtagere skal reduceres Mål: Antallet af kontanthjælpsmodtagere skal reduceres med 5 pct. i 2016 Helsingør Kommune har i august kontanthjælpsmodtagere. Heraf var 157 personer under integrationsprogrammet, der modtog kontanthjælp. Helsingør Kommune havde derfor kontanthjælpsmodtagere, som ikke var under integrationsprogrammet. Hvis antallet af kontanthjælpsmodtagere skal reduceres med 5 pct. i 2016, vil det derfor betyde, at antallet skal være reduceret til inden udgangen af Kap. 4 Den virksomhedsrettede indsats En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Mål: Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Virksomhedsindsatsen er og vil fortsat blive højt prioriteret i Kommunen. Kommunens forventning er, at den tættere kontakt mellem virksomhedskonsulenter og erhvervslivet også i 2016 vil skabe et styrket gensidigt forpligtende samarbejde med områdets virksomheder og deres interesseorganisationer. Dette samarbejde skal bidrage til, at virksomhederne og jobcentret får den viden, der er nødvendig for blandt andet at ansætte flere ledige i forskellige typer jobs, ligesom virksomhederne skal motiveres til at ansætte borgere i ordinære jobs. 6

7 Kap 5 Konkrete mål og styrket indsats Beskæftigelsesudvalget forelægges i februar en samlet plan for håndtering af refusionsomlægningen og den fremadrettede aktive beskæftigelsesindsats i Helsingør Kommune. Denne plan vil indeholde bud på, hvordan målsætningerne i beskæftigelsesplanen understøttes. Ligeledes vil planen indeholde bud på hvilke konkrete tal, der skal følges i 2016 for løbende at holde øje med, om beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune er på ret kurs. 7