Velbeliggende udviklingsejendomme på Søborg Hovedgade til salg

Transkript

1 gladsaxe.dk Velbeliggende udviklingsejendomme på Søborg Hovedgade til salg Gladsaxe Kommune udbyder ejendommene Søborg Hovedgade 79 og Wergelands Allé 3 i Søborg til salg i offentligt udbud. Ejendommene sælges samlet og er centralt beliggende nær indkøb, skole og offentlig transport. Ejendommene giver gode muligheder for indretning af boliger, detailhandel, liberalt erhverv eller blandet benyttelse. Der er eget parkeringsareal på ejendommene. Parkering foregår på matrikelnummer 1mm, Buddinge. Ejendommene har matrikelnumre 1mn og 1mm, Buddinge. Matrikelnummer 1mn har et bygningsareal på 606 m2. Ejendommene har et samlet grundareal på m2. Ejendomsværdien pr. 1. oktober 2013 udgør i alt kr., heraf udgør grundværdi kr. Søborg Hovedgade 79 har hidtil været anvendt til Borgernes Hus og er oprindelig opført som posthus. Den gamle hovedbygning fremstår i klassisk rødsten med sprossede ruder. Vejledende mindstepris: kr. Købstilbud i denne budrunde skal være skriftlige og skal angive et fast beløb. De skal være Gladsaxe Kommune i hænde senest fredag 6. november 2015 klokken 12. Kommunen forbeholder sig retten til at vælge frit mellem tilbuddene og eventuelt forkaste dem alle. På gladsaxe.dk/soeborghovedgade79 kan du se udbudsbetingelser og øvrigt udbudsmateriale. Nærmere oplysninger får du ved at henvende dig til Birgitte Riber Hald på telefon eller på til [email protected] Gladsaxe Kommune Rådhus Allé, 2860 Søborg gladsaxe.dk Telefon: [email protected] Telefontid: 9-14 Åbningstid i Borgerservice: Mandag-onsdag og fredag 10-14, torsdag 10-18

2 Billeder indendørs

3

4

5

6

7

8 Billeder udendørs

9

10

11

12 , revision 0 SØBORG HOVEDGADE 79, 2860 SØBORG Bygningsscreening for miljøfarlige stoffer Sendt til: Gladsaxe Kommune, Ejendomscentret att. Christian Ferdinand RAPPORT Projekt nr

13 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Sammenfatning og konklusion Golder Associates A/S har efter anmodning fra Gladsaxe Kommune, foretaget en screening med materialeprøver af PCB, bly, kviksølv og asbest i bygningsmaterialer i Borgernes Hus, beliggende på Søborg Hovedgade 79, 2860 Søborg. I tillæg er der foretaget registreringer af risiko for miljøfarlige stoffer i byggematerialer, der ikke er prøvetaget. I ældre bygninger er der ofte anvendt miljøfarlige stoffer, som på opførelsestidspunktet var tilladt at anvende. Ved arbejde med og bortskaffelse af materialerne er der særlige krav til arbejdsmiljø og affaldshåndtering. I den undersøgte bygning, er der som det er typisk for tilsvarende ældre bygninger, fundet mindre forekomster af PCB og bly i malinger. Generelt er malingerne forurenede (under grænsen for farligt affald), så der ikke er tale om rene materialer som frit kan genanvendes. I kælderen er der dog målt høj koncentration af PCB i en gulvmaling. Her overstiger malingens indhold af PCB grænsen for farligt affald og ligger på et niveau som kan give anledning til indeklimaværdier der overskrider Sundhedsstyrelsens aktionsværdier. Der er fundet asbest i isoleringen på en rørbøjning udtaget i kælderen. Af rapporten fremgår hvilke materialer som er undersøgt og øvrige observationer i forbindelse med screeningen. Anbefalinger Det anbefales at der foretages en indeklimaundersøgelse med en luftprøve i kælderrummet, hvor gulvmalingen indeholde PCB, for en vurdering af om der er et indeklimaproblem. Det anbefales, at der forud for en renovering af installationer foretages en kortlægning for asbest , revision 0 Projekt nr

14 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Indholdsfortegnelse 1.0 INTRODUKTION Formål Undersøgelsens begrænsninger BYGNINGSUNDERSØGELSE Prøvetagning Resultater Vurdering af undersøgelsens resultater Øvrige registreringer KORT OM PCB PCB i fugematerialer PCB i øvrige materialer PCB i andre anvendelser Affaldshåndtering Sikkerhedsforhold ved håndtering af PCB Omregning af PCB 7 til PCB-total PCB i jord PCB i indvendige overflader Klorparaffiner KORT OM BLY Bly i byggeriet Bly i luft og støv Bly i bygningsaffald KORT OM KVIKSØLV Kviksølv i byggeriet Kviksølv i luft og støv Kviksølv i bygningsaffald KORT OM ASBEST Asbest i byggeriet Arbejde med asbest eller ophold i områder med asbest Asbest i bygningsaffald , revision 0 Projekt nr i

15 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER TABELLER Tabel 1: Udtagne prøver for PCB, bly, kviksølv og asbest Tabel 2: Øvrige registreringer BILAG bilag A Plantegning med prøvetagningssteder bilag B Analyserapporter , revision 0 Projekt nr ii

16 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER 1.0 INTRODUKTION Golder Associates A/S har efter anmodning fra Gladsaxe Kommune, foretaget en screening for PCB, bly, kviksølv og asbest i bygningsmaterialer i Borgernes Hus, beliggende på Søborg Hovedgade 79, 2860 Søborg. I tillæg er der foretaget registreringer af øvrige forhold, der ikke er prøvetaget. Undersøgelsen er udført af Kirill Kongstad og Sara Björkqvist fra Golder Associates A/S den 17. december Rapport er udarbejdet af Sara Björkqvist, og har været underlagt Golders kvalitetsgranskning. I nærværende rapport er materialeprøver/analyseresultater og registreringer præsenteret i hver sin tabel. Materialeprøverne er udtaget som stikprøver. 1.1 Formål Screeningen blev foretaget, på baggrund af forestående salg af bygningen. Formålet er at undersøge de materialer og konstruktioner, der erfaringsmæssigt har risiko for at indeholde miljøfarlige stoffer, og som økonomisk skønnes, at ville veje tungt ved en renovering. Rapporten indeholder ikke mængdeopgørelser. Screeningen har fokus på PCB, bly og asbest. 1.2 Undersøgelsens begrænsninger Nærværende screening er begrænset til bygningernes synlige og umiddelbart tilgængelige overflader. Det kan ikke udelukkes, at der i eventuelle lukkede konstruktioner kan findes materialer med indhold af miljøproblematiske stoffer. 2.0 BYGNINGSUNDERSØGELSE 2.1 Prøvetagning Der er udtaget prøver af dominerende overflader fordelt på hele bygningen. Prøvetagningssteder er vist på situationsplanen i appendix A. Golder havde adgang til hele bygningen, undtaget to rum på 2. sal, et af dem formodentligt teknikrum for elevator. Følgende antal prøver og analyser er udført: Blyanalyse: 4 malingprøver PCB-analyse: 1 fugeprøve PCB- og blyanalyse: 6 malingprøver PCB-, kviksølv og blyanalyse: 1 prøve malingprøve Asbestanalyse: 1 prøve af isolering på rørbøjning. De udtagne prøver blev analyseret på laboratorier tilknyttet Golders leverandørliste. Analyserapporter er vedlagt i bilag B , revision 0 Projekt nr

17 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER 2.2 Resultater Prøve-ID, prøvetagningssteder, beskrivelser af prøver og analyseresultaterne fremgår af Tabel 1. Bly over renhedskriteriet på 40 mg/kg, PCB-total over renhedskriteriet på 0,1 mg/kg og kviksølv over renhedskriteriet på 1 mg/kg er markeret med fed skrift. Tabel 1: Udtagne prøver for PCB, bly, kviksølv og asbest. Prøve ID Registreringer og beskrivelse Analyseresultat BH P04 Gul/grøn/turkis kalkmaling på væg i gang i stueetagen. Bly: 110 mgkg PCB-total: Ikke påvist. BH P05 Hvid maling på væg i toilet i stueetagen. Bly: 4,7 mg/kg Kviksølv: 0,01 mg/kg PCB-total: 0,16 mg/kg BH P07 Grå gulvmaling i gang i kælder. Bly: 1300 mg/kg PCB-total: 1400 mg/kg Farligt affald. BH P08 Grøn gulvmaling i kælder. Bly: 600 mg/kg PCB-total: 23 mg/kg , revision 0 Projekt nr

18 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Prøve ID Registreringer og beskrivelse Analyseresultat BH P09 Hvid loftmaling i kælder. Bly: 14 mg/kg BH P10 Hvid vægmaling i kælder. Bly: 7,5 mg/kg PCB-total: 3,3 mg/kg BH P11 Hvid/grå/brun maling på fodliste på 1. sal. Bly: 8300 mg/kg Gennemsnitskoncentration maling og træ < grænsen for farligt affald (2500 mg/kg). BH P12 Hvid loftmaling på 1. sal. Bly: 260 mg/kg BH P13 Hvid/mintgrøn vægmaling på 1. sal. Bly: 210 mg/kg PCB-total: 0,96 mg/kg , revision 0 Projekt nr

19 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Prøve ID Registreringer og beskrivelse Analyseresultat BH P14 Hvid vægmaling på 2. sal. Bly: 6,6 mg/kg PCB-total: 0,76 mg/kg BH P15 Grå elastisk fuge omkring ældre vinduer. PCB-total: 0,65 mg/kg BH P16 Hvid udvendig maling på ældre vinduer. Bly: 1200 mg/kg BH A01 Isolering på rørbøjning i kælder. Asbest: Påvist , revision 0 Projekt nr

20 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER 2.3 Vurdering af undersøgelsens resultater På baggrund af resultaterne i tabel 1 kan følgende konkluderes for de prøvetagne materialer: Vægmalinger: Alle de prøvetagne vægmalinger er forurenet enten med bly og/eller PCB over renhedskriteriet men under grænsen for farligt affald. Gulvmalinger: Der er udtaget to prøver af forskellige gulvmalinger i kælderen, der er påvist bly og PCB over renhedskriteriet i begge prøver, i en af prøverne overskrider PCB-koncentrationen endvidere grænsen for farligt affald. Det vurderes, at der er en risiko for, at indeklimaet i kælderne er påvirket af PCB på et niveau, som overskrider Sundhedsstyrelsens aktionsværdier. Loftmalinger: Der er udtaget loftmalinger på 2. sal og i kælder. Malingen på 2. sal er forurenet med bly over renhedskriteriet men under grænsen for farligt affald, i malingen fra kælderen er der ikke påvist bly over renhedskriteriet. Det skal dog gøres opmærksom på at der er påvist PCB i høj koncentration i en af gulvmalingen i kælderen, hvilket kan medføre at nærliggende overflader, såsom loftmalingen bliver kontamineret med PCB. Maling på træværk: Der er påvist bly over grænsen for farligt affald i maling på fodliste. Ses koncentrationen som et gennemsnitsværdi af maling og træ, overskrides grænsen for farligt affald ikke, men fraktionen er stadigvæk forurenet med bly over renhedskriteriet. Trædøre og andet træværk må forventes generelt at være malet med malinger der indeholder PCB og bly. I malingprøver udtaget af ældre vindue udendørs, er der påvist bly over renhedskriteriet men under grænsen for farligt affald. Fuge omkring vindue: Der er påvist PCB over renhedskriteriet, men under grænsen for farligt affald, i udvendig fuge omkring ældre vindue. Asbest i isolering på rørbøjning: Der er påvist asbest i rørbøjning i prøve udtaget i kælderen , revision 0 Projekt nr

21 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER 2.4 Øvrige registreringer Ved screeningen er der foretaget en række registreringer af byggematerialer for at eksemplificere generelle forhold. Registreringerne er vist i Tabel 2 med tilhørende bemærkninger. Tabel 2: Øvrige registreringer. Reg-ID Registreringer og beskrivelse Bemærkninger Reg 01 Der er 11 termovinduer fra 1985 på 2. sal. Øvrige termovinduer er nyere. Lim i termovinduer fra 1985 kan indeholde klorparaffiner. Reg 02 Faldstamme på toilet. Samlinger i faldstammer kan indeholde asbest eller bly. Reg 03 Der er ældre lysstofrørsarmaturer i kælderen. Kondensatorer produceret frem til 1987 i lysarmaturer kan indeholde PCB. Reg 04 Der er en elevator i bygningen. Bremsebelægning i elevator kan være med asbest , revision 0 Projekt nr

22 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Reg-ID Registreringer og beskrivelse Bemærkninger Reg 05 Afskalning af puds på kældervæg ved vindue. Tegn på fugtindtrængen ved kældervæg. Der er ikke bemærket lugt af skimmel, i forbindelse med undersøgelsen. Reg 06 Støbeasfaltgulv i kælderen. Støbeasfaltgulv indeholder ofte PAH er. 3.0 KORT OM PCB PCB er en forkortelse for Poly-Chlorerede Biphenyler, der er en miljø- og sundhedsskadelig gruppe af stoffer, som findes i visse byggematerialer og industrielle produkter. PCB er industrielt fremstillede klorerede organiske stoffer, som ikke er naturligt forekommende. PCB besidder en række gode tekniske egenskaber, og blev derfor vidt udbredt i industrien op gennem 1960 erne og 1970 erne. I Danmark blev PCB pr. 1. januar 1977 totalt forbudt i åbne anvendelser, og senere i 1986 også i lukkede anvendelser, på grund af alarmerende oplysninger om PCB s miljøskadelige egenskaber. PCB er reguleret såvel nationalt som internationalt via Stockholmkonventionen og reglerne heri. 3.1 PCB i fugematerialer PCB s blødgørende egenskaber i kombination med en god vejrbestandighed gjorde PCB til et populært tilsætningsstof. PCB var i perioden fra omkring 1950 frem til 1977 et hyppigt benyttet tilsætningsstof til elastiske fugeprodukter. Blandt de typiske anvendelser af fugematerialer med PCB kan nævnes: , revision 0 Projekt nr

23 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Fuger omkring vinduer og døre Fuger mellem facadeelementer af beton Dilatationsfuger mellem bygningselementer, f.eks. altaner, trapper og tilbygninger PCB-holdig fugemasse var af én- eller tokomponent-typen og blev normalt lagt af professionelle. Den mest udbredte fugetype med PCB er polysulfidfugen. 3.2 PCB i øvrige materialer PCB har været anvendt i visse typer af lim og maling, typisk hvor der stilles store krav til slidstyrke og vejrbestandighed. En anden udbredt anvendelse er brugen af PCB-holdig forsegling mellem glassene i termoruder samt i vindueskit. Ligeledes kan der forekomme lave koncentrationer af PCB i væg-, loft- og gulvmaling, som vurderes at skyldes afsmitning fra PCB-holdige bygningsfuger via luften. 3.3 PCB i andre anvendelser PCB blev helt frem til 1986 bl.a. anvendt i kondensatorer f.eks. i forbindelse med lysarmaturer. Størstedelen af disse er i dag udskiftede med moderne og mere energieffektive anlæg, men enkelte steder findes de stadig. PCB en er indkapslet og bliver først et problem, hvis der går hul på kondensatoren og der derved lækkes PCB-holdig olie til omgivelserne. 3.4 Affaldshåndtering PCB er på listen over farligt affald, hvilket indebærer, at affald med et indhold af PCB på over 50 ppm (50 mg/kg PCB total) er at betragte som farligt affald. For farligt affald gælder der særlige bestemmelser, herunder særlige regler for klassificering, kildesortering, emballage, opbevaring, anmeldelse, deklaration og bortskaffelse. Affald med indhold af PCB (også lavere end 50 mg/kg) skal anmeldes til den lokale kommune og bortskaffes efter kommunens affaldsregulativ. Der er i dag ikke nogen landsdækkende grænseværdi for, hvornår et materiale kan anses for frit for PCB. Københavns Kommune har fastsat grænsen for hvornår et materiale kan betragtes som frit for PCB til 0,02 mg/kg PCB-7 (svarende til 0,1 mg/kg PCB-total). Affald der indeholder mellem 0,1 og 50 mg/kg PCB-total skal enten afleveres til forbrænding eller deponi afhængigt af affaldstypen. Der henvises i øvrigt til den af Center for Miljø udarbejdede PCB-vejledning, der kan downloades fra internettet og nedenstående adresse Sikkerhedsforhold ved håndtering af PCB PCB er et sundhedsskadeligt stof, som kan optages gennem huden, ved indånding eller i forbindelse med spisning. Sanering af fuger og maling kan være et støvende arbejde, og der bør træffes passende foranstaltninger til at beskytte de folk, der arbejder med at fjerne fuger og maling. Der henvises til Arbejdstilsynets instruks nr. 3 af 16. december 2011 vedr. PCB i bygninger, samt Dansk Asbestforenings PCB-vejledning , revision 0 Projekt nr

24 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER 3.6 Omregning af PCB 7 til PCB-total Der findes i alt 209 PCB-congenerer. Ved analyse for PCB i materialeprøver bestemmes normalt indholdet af 7 udvalgte PCB-congenerer (PCB nr. 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180), i tillæg identificeres hvilken type Aroclor (hvilket grundprodukt) PCB en stammer fra. For at beregne det totale indhold af PCB ganges summen af PCB-7 med en tilordnet Aroclor-faktor, der varierer mellem 3,0 og 8,2 afhængig af Aroclor-typen (grundproduktet). Kan Aroclor-typen ikke identificeres benyttes en faktor PCB i jord Ligesom PCB kan findes i luften, kan det via fordampning sprede sig til den omliggende jord. Der er særlig stor risiko for spredning omkring byggerier med udendørs fuger med høj koncentration af PCB. 3.8 PCB i indvendige overflader Ligesom PCB kan findes i luften, kan det via fordampning sprede sig til indvendige overflader, herunder malinger. Der er særlig stor risiko for spredning af PCB til indvendige overflader med fuger med høj koncentration af PCB, som kan afgasse til indeluften. 3.9 Klorparaffiner Efter PCB blev forbudt pr 1. januar 1977, benyttede man i mange produktioner klorerede paraffiner som erstatning for PCB. Klorerede paraffiner anses for mindre problematiske end PCB, men alligevel som et uønsket stof, der skal begrænses. Materialer som indeholder mere end 1 % kortkædede klorerede paraffiner betragtes som farligt affald. Der er ingen nationale retningslinier for registrering og undersøgelse for klorerede paraffiner, men blandt andre Københavns Kommune kræver ofte i forbindelse med miljøundersøgelser, at der også undersøges for klorerede paraffiner, for at sikre en korrekt affaldshåndtering. De klorerede paraffiner giver normalt ikke anledning til indeklimaproblemer ifølge den nuværende viden, baseret primært på svenske undersøgelser. Erfaringsgrundlaget i Danmark er dog på nuværende tidspunkt meget begrænset. Arbejde med fjernelse af fuger der indeholder mere end 0,1 % kortkædede klorerede paraffiner kræver, at der anvendes personlige værnemidler, for at undgå unødig påvirkning af kemiske stoffer og materialer, svarende til arbejde med PCB. 4.0 KORT OM BLY Bly er et blødt, let bearbejdeligt, gråligt tungmetal. Bly er på grund af sine fordelagtige tekniske egenskaber blevet hyppigt anvendt i forbindelse med byggeri. Bly har en lang række uønskede egenskaber i forbindelse med mennesker og miljø. Hos mennesker kan bly blandt andet medføre skader på nervesystemet og på indlæringsevnen hos børn. Bly optages hovedsageligt i kroppen gennem mave-tarmkanalen og åndedrættet, men kan også i et vist omfang optages gennem huden , revision 0 Projekt nr

25 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER 4.1 Bly i byggeriet Bly har blandt andet været anvendt som tagbelægning, inddækning og i faldstammesamlinger. I maling har bly været anvendt som pigment og stabilisator, bl.a. i mønje, der giver en god beskyttelse mod rust. I blyholdige malinger kan bly udgøre mere end halvtreds vægtprocent. Ligeledes kan gulvlak være med bly. I Danmark blev det med få undtagelser forbudt at anvende blyholdige materialer i byggeriet i november Bly i luft og støv Bearbejdning af bly og blyholdige farvepigmenter i maling kan medføre risiko for at der frigives bly til omgivelserne i form af støv. Ved høje temperaturer, som f.eks. kan opstå ved skæring med vinkelsliber eller fjernelse af maling ved hjælp af en varmepistol, er der fare for at blyet eller blyforbindelser fordamper og derved optages i kroppen via indåndingsluften, også selv om man bærer maske med partikelfilter. Der bør anvendes filtre mod aerosoler (A2), beskyttende heldragt og handsker. Grænseværdien for bly i arbejdsmiljøet er 0,05 mg bly/m 3 luft. Hvis man inden et arbejde opstartes finder, at der er risiko for at personalet bliver udsat for bly, skal den enkelte medarbejder have udtaget en blodprøve, der undersøges for indhold af bly. Bestemmelserne er nærmere beskrevet i Arbejdstilsynets Vejledning C.O.8, fra marts Bly i bygningsaffald På grund af de mange anvendelser bly har haft i byggeriet, er der mulighed for at finde det mange steder. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres en grundig kortlægning af hvor der optræder bly i et byggeri inden arbejdet påbegyndes. De steder hvor bly optræder som metal, er det relativt let at identificere og udsortere. Det er vanskeligere når bly har været anvendt i maling og som rustbeskyttelse. Der er ikke nogen landsdækkende retningslinjer for bly i bygningsaffald. I Københavns Kommune gælder, at grænsen for farligt affald er 2500 mg bly/kg. Er den gennemsnitlige koncentration under 40 mg bly/kg, svarende til kvalitetskriterierne for ren jord, betragtes materialerne normalt som rene, er koncentrationen mellem 40 og 2500 mg bly/kg, kan specialdepoter modtage bygningsaffaldet. Ved koncentrationer over 2500 mg/kg, skal materialet betragtes som farligt affald og behandles i overensstemmelse med reglerne herfor. Det er i alle tilfælde op til kommunen at afgøre hvorledes sortering og bortskaffelse af affald med indhold af bly skal foregå. 5.0 KORT OM KVIKSØLV Kviksølv er et sølvskinnende tungmetal, der er flydende ved stuetemperatur. Kviksølv er på grund af sine enestående tekniske egenskaber blevet anvendt i en lang række apparater og har i forbindelse med byggeri primært fundet anvendelse i maling. Kviksølv har en lang række uønskede egenskaber i forbindelse med mennesker og miljø. Hos mennesker kan kviksølv blandt andet medføre skader på nervesystemet og på indlæringsevnen hos børn , revision 0 Projekt nr

26 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Kviksølv optages hovedsageligt i kroppen gennem mave-tarmkanalen og åndedrættet, men kan også i et vist omfang optages gennem huden. 5.1 Kviksølv i byggeriet Metallisk kviksølv har bl.a. været anvendt i termo-, baro- og manometre, elektriske kontakter, og maling. I maling har kviksølv hovedsageligt været anvendt som konserveringsmiddel i plastikmaling og i et vist omfang været anvendt som pigment i form af cinnober. I Danmark blev det i 1980 med få undtagelser forbudt at anvende kviksølvholdige materialer i byggeriet i koncentrationer på mere end 1 mg kviksølv pr. kg. Ved anvendelse som konserveringsmiddel i plastikmaling har det vist sig, at kviksølvforbindelserne trænger ind i den underliggende beton og kan forurene de yderste 5 10 mm. 5.2 Kviksølv i luft og støv Bearbejdning af kviksølvholdige materialer kan medføre risiko for at der frigives kviksølv til omgivelserne i form af støv og dampe. Ved høje temperaturer, som f.eks. kan opstå ved skæring med vinkelsliber eller fjernelse af maling ved hjælp af en varmepistol, er der fare for at kviksølvet eller kviksølvforbindelser fordamper og derved optages i kroppen via indåndingsluften, også selv om man bærer maske med partikelfilter. Der bør anvendes filtre mod af typen A2/P3 Hg, beskyttende heldragt og handsker. Grænseværdien for organisk bundet kviksølv i arbejdsmiljøet er 0,025 mg kviksølv/m 3 luft. Arbejdstilsynet har ikke nogen vejledning for arbejde med kviksølvholdige materialer. Det anbefales, at efterleve Arbejdstilsynets Vejledning C.0.8, fra marts 2002 om arbejde med bly med den modifikation, at der skal anvendes masker af typen A2/P3 Hg. 5.3 Kviksølv i bygningsaffald På grund af den vidstrakte anvendelse kviksølv har haft i byggeriet, er der mulighed for at finde det mange steder. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres en grundig kortlægning af hvor der optræder kviksølv i et byggeri inden arbejdet påbegyndes. De steder hvor kviksølv optræder som metal i intakte anvendelser, er det relativt let at identificere og udsortere. Det er vanskeligere når kviksølv har været anvendt i maling og når det findes som spild. Ud over i overflader malet med plastikmaling før 1980, er der særlig risiko for at finde kviksølv fra brugen af bygningerne i læge- og tandlægeklinikker, fysik/kemi-lokaler, fjernvarmeværker, kornsiloer og kloralkalianlæg og i kloakledninger der leder spildevand væk fra disse anvendelser. Der er ikke nogen landsdækkende retningslinjer for kviksølv i bygningsaffald. I Københavns Kommune gælder, at grænsen for farligt affald er 500 mg kviksølv/kg for organisk bundet kviksølv (maling). Er koncentrationen under 1 mg kviksølv/kg, svarende til kvalitetskriterierne for ren jord, betragtes materialerne normalt som rene, er koncentrationen mellem 1 og 500 mg kviksølv/kg, kan kontrolleret losseplads normalt modtage bygningsaffaldet. Ved koncentrationer over 500 mg/kg, skal materialet betragtes som farligt affald og behandles i overensstemmelse med reglerne herfor. Det er i alle tilfælde op til kommunen at anvise hvorledes sortering og bortskaffelse af affald med indhold af kviksølv skal foregå , revision 0 Projekt nr

27 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER 6.0 KORT OM ASBEST Asbest er benævnelsen for en række naturligt forekommende mineraler. Asbest er særegen ved at det kan spaltes op i meget tynde fibre, der i tværsnit kan være så små som 1 milliontedel millimeter. Der findes forskellige typer af asbest, men de er alle sundhedsskadelige. Asbestfibre er bøjelige, men samtidigt meget stærke. Desuden er de varme-, kemi-, og vejrbestandige. Grundet disse egenskaber har asbest været meget anvendt til isolering, men også som forstærkning i mange forskellige materialer. Når asbestfibre kommer ind i kroppen, vil organismen forsøge at udstøde eller nedbryde dem. Men netop fordi asbest er så bestandig kan organismen ikke nedbryde asbestfibrene og det er derfor sundhedsskadeligt. Asbestfibre (respirable) er så små at de kan trænge ud i lungernes mindste dele. Her kan de forårsage kræft og støvlunger (asbestose). Asbest kan desuden forårsage andre kræftsygdomme, såsom kræft i mave- og tarmsystemet og i struben. 6.1 Asbest i byggeriet Asbest er anvendt fra ca til 1988 i mange forskellige byggematerialer. De mest almindelige er rørisolering, brandisoleringer, tag- og facadebeklædninger, loftbeklædninger, støbegulve samt flise- og gulvklæber. Forbud mod at bruge asbestholdige materialer er sket af flere omgange. I 1972 kom det første forbud på visse indvendige anvendelser. I 1980 kom et forbud mod indvendige anvendelser, dog med visse undtagelser. Først i 1989 blev al anvendelse af asbest forbudt, herunder udvendige anvendelser. På grund af de mange anvendelser asbest har haft i byggeriet, er der mulighed for at finde det mange steder. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres en grundig kortlægning af hvor der findes asbestforekomster i et byggeri inden arbejdet opstartes. 6.2 Arbejde med asbest eller ophold i områder med asbest Nedtagning og især mekanisk bearbejdning af asbestholdige materialer vil frigive respirable fibre til omgivelserne i form af asbeststøv. Grænsen for asbest i arbejdsmiljøet er fibre per m 3 luft. Asbestundersøgelsen er foretaget for at opfylde den gældende lovgivning jfr. AT-bekendtgørelse nr. 993 af 1. december 1986, AT-cirkulære nr. 4/1987 Registrering af asbest og AT-bekendtgørelse nr af 21. december 2004 om asbest og ændring af bekendtgørelse af 28.april Bygherre har følgende hovedpligter: Ødelagt eller beskadiget asbest skal registreres, indkapsles, forsegles eller fjernes i fornødent omfang. Indkapslet og forseglet asbest skal endvidere afmærkes. Reparatører og håndværkere m.fl. skal have udleveret en plan, der beskriver hvor der er konstateret asbest og mulig asbest, så arbejdet kan tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt , revision 0 Projekt nr

28 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Bygningens brugere/beboere skal orienteres om asbestregistreringens indhold, så der ved den daglige drift ikke sker en utilsigtet spredning af asbest fra de asbestholdige materialer. Hvis det inden arbejdets opstart vurderes, at der er risiko for at personalet bliver udsat for asbestfibre, kræves nogle særlige foranstaltninger og krav til personlige værnemidler. Bestemmelserne er nærmere beskrevet i AT-vejledning C.2.2. Indendørs arbejde med asbest skal anmeldes til Arbejdstilsynet inden opstart. 6.3 Asbest i bygningsaffald Al asbestholdigt affald skal forsegles og transporteres i lukkede containere til godkendt modtageplads. Asbestholdigt affald skal afleveres til en af kommunen anvist modtageplads , revision 0 Projekt nr

29 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Rapport signaturside GOLDER ASSOCIATES A/S Sara Björkqvist Udførende Charlotte Gudum Kvalitetsansvarlig Registered in Denmark at Maglebjergvej 6, 1. sal, DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark. CVR Golder, Golder Associates and the GA globe design are trademarks of Golder Associates Corporation , revision 0 Projekt nr

30 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER BILAG A Plantegning med prøvetagningssteder , revision 0 Projekt nr

31 - Rent affald - Deponi- eller brændbart affald - Farligt affald/ asbestholdigt affald Signaturforklaring: BH P16 Hvid, udvendig maling på ældre vindue Bly: 1200 mg/kg BH P15 Grå elastisk fuge omkring ældre vindue PCB: 0,65 mg/kg BH A01 Rørbøjning ved loft Asbest: påvist BH P05 Hvid maling på overvæg i toilet Bly: 4,7 mg/kg Kviksølv: 0,01 mg/kg PCB: 0,16 mg/kg BH P04 Gul / tyrkis /gul kalkmaling på væg Bly: 110 mg/kg PCB: Ikke påvist BH P07 Grå gulvmaling Bly:1300 mg/kg PCB: 1400 mg/kg BH P10 Hvid vægmaling Bly: 7,5 mg/kg PCB: 3,3 mg/kg BH P09 Loftmaling, hvid Bly: 14 mg/kg BH P08 Grøn gulvmaling Bly: 600 mg/kg PCB: 23 mg/kg BH P14 Hvid vægmaling Bly: 6,6 mg/kg PCB: 0,76 mg/kg BH P11 Grå / brun maling på fodliste Bly: 8300 mg/kg (Gennemsnitsværdi af maling og træværk < 2500 mg/kg (farligt affald). BH P13 Hvid vægmaling med mintgrøn ind under Bly: 210 mg/kg PCB: 0,96 mg/kg BH P12 Hvid loftmaling Bly: 260 mg/kg Gladsaxe Kommune SB Kunde CG CG Søborg Hovedgade 79 - Gladsaxe Kommune A4 Ej Målfast Prøvetagningssteder 01 Eksisterende

32 BYGNINGSSCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER BILAG B Analyserapporter , revision 0 Projekt nr

33 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK Golder Associates A/S Maglebjergvej Kgs.Lyngby Att.: Charlotte Gudum Sagsnr.: Prøvetype: Materiale Prøvetager: Rekvirenten SB/KK Prøveudtagning: til Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: BH P Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-14-CA EUDKVE CA Metaller Bly (Pb) 110 mg/kg 3 SM 3120 ICP/OES 30 PCB-forbindelser PCB nr. 28 < 0.03 mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr. 52 < 0.06 mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr. 101 < 0.2 mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr. 118 < 0.07 mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr. 138 < 0.1 mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr. 153 < 0.07 mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr. 180 < 0.1 mg/kg DS/EN GC/MS 20 Sum af 7 PCB'er # mg/kg DS/EN GC/MS 20 Sum af 7 PCB'er x 5 excl LOQ # mg/kg DS/EN GC/MS 20 Spor af Chlorparaffiner Ikke påvist mg/kg DS/EN GC/MS Prøvekommentar: Detektionsgrænsen på PCB er hævet pga lille prøvemængde. Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 1 af 13

34 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK Golder Associates A/S Maglebjergvej Kgs.Lyngby Att.: Charlotte Gudum Sagsnr.: Prøvetype: Materiale Prøvetager: Rekvirenten SB/KK Prøveudtagning: til Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: BH P Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-14-CA EUDKVE CA Metaller Bly (Pb) 4.7 mg/kg 3 SM 3120 ICP/OES 30 Kviksølv (Hg) 0.01 mg/kg 0.01 SM 3112 AAS cold vapour 30 PCB-forbindelser PCB nr. 28 < mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr. 52 < mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr. 101 < mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr. 118 < mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 Sum af 7 PCB'er mg/kg DS/EN GC/MS 20 Sum af 7 PCB'er x 5 excl LOQ 0.16 mg/kg DS/EN GC/MS 20 Spor af Chlorparaffiner Ikke påvist mg/kg DS/EN GC/MS Prøvekommentar: Detektionsgrænsen på en eller flere PCB er er hævet pga interferens. Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 2 af 13

35 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK Golder Associates A/S Maglebjergvej Kgs.Lyngby Att.: Charlotte Gudum Sagsnr.: Prøvetype: Materiale Prøvetager: Rekvirenten SB/KK Prøveudtagning: til Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: BH P Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-14-CA EUDKVE CA Metaller Bly (Pb) 1300 mg/kg 3 SM 3120 ICP/OES 30 PCB-forbindelser PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 Sum af 7 PCB'er 280 mg/kg DS/EN GC/MS 20 Sum af 7 PCB'er x 5 excl LOQ 1400 mg/kg DS/EN GC/MS 20 Spor af Chlorparaffiner Ikke påvist mg/kg DS/EN GC/MS Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 3 af 13

36 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK Golder Associates A/S Maglebjergvej Kgs.Lyngby Att.: Charlotte Gudum Sagsnr.: Prøvetype: Materiale Prøvetager: Rekvirenten SB/KK Prøveudtagning: til Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: BH P Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-14-CA EUDKVE CA Metaller Bly (Pb) 600 mg/kg 3 SM 3120 ICP/OES 30 PCB-forbindelser PCB nr. 28 < 0.1 mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 Sum af 7 PCB'er 4.7 mg/kg DS/EN GC/MS 20 Sum af 7 PCB'er x 5 excl LOQ 23 mg/kg DS/EN GC/MS 20 Spor af Chlorparaffiner Ikke påvist mg/kg DS/EN GC/MS Prøvekommentar: Detektionsgrænsen på en eller flere PCB er er hævet pga interferens. Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 4 af 13

37 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK Golder Associates A/S Maglebjergvej Kgs.Lyngby Att.: Charlotte Gudum Sagsnr.: Prøvetype: Materiale Prøvetager: Rekvirenten SB/KK Prøveudtagning: til Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: BH P Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-14-CA EUDKVE CA Metaller Bly (Pb) 14 mg/kg 3 SM 3120 ICP/OES 30 Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 5 af 13

38 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK Golder Associates A/S Maglebjergvej Kgs.Lyngby Att.: Charlotte Gudum Sagsnr.: Prøvetype: Materiale Prøvetager: Rekvirenten SB/KK Prøveudtagning: til Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: BH P Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-14-CA EUDKVE CA Metaller Bly (Pb) 7.5 mg/kg 3 SM 3120 ICP/OES 30 PCB-forbindelser PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 Sum af 7 PCB'er 0.65 mg/kg DS/EN GC/MS 20 Sum af 7 PCB'er x 5 excl LOQ 3.3 mg/kg DS/EN GC/MS 20 Spor af Chlorparaffiner Ikke påvist mg/kg DS/EN GC/MS Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 6 af 13

41 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK Golder Associates A/S Maglebjergvej Kgs.Lyngby Att.: Charlotte Gudum Sagsnr.: Prøvetype: Materiale Prøvetager: Rekvirenten SB/KK Prøveudtagning: til Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: BH P Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-14-CA EUDKVE CA Metaller Bly (Pb) 210 mg/kg 3 SM 3120 ICP/OES 30 PCB-forbindelser PCB nr. 28 < 0.02 mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 Sum af 7 PCB'er 0.19 mg/kg DS/EN GC/MS 20 Sum af 7 PCB'er x 5 excl LOQ 0.96 mg/kg DS/EN GC/MS 20 Spor af Chlorparaffiner Ikke påvist mg/kg DS/EN GC/MS Prøvekommentar: Detektionsgrænsen på en eller flere PCB er er hævet pga interferens. Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 9 af 13

42 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK Golder Associates A/S Maglebjergvej Kgs.Lyngby Att.: Charlotte Gudum Sagsnr.: Prøvetype: Materiale Prøvetager: Rekvirenten SB/KK Prøveudtagning: til Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: BH P Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-14-CA EUDKVE CA Metaller Bly (Pb) 6.6 mg/kg 3 SM 3120 ICP/OES 30 PCB-forbindelser PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr mg/kg DS/EN GC/MS 20 PCB nr. 180 < mg/kg DS/EN GC/MS 20 Sum af 7 PCB'er 0.15 mg/kg DS/EN GC/MS 20 Sum af 7 PCB'er x 5 excl LOQ 0.76 mg/kg DS/EN GC/MS 20 Spor af Chlorparaffiner Ikke påvist mg/kg DS/EN GC/MS Prøvekommentar: Detektionsgrænsen på en eller flere PCB er er hævet pga interferens. Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 10 af 13

43 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK Golder Associates A/S Maglebjergvej Kgs.Lyngby Att.: Charlotte Gudum Sagsnr.: Prøvetype: Materiale Prøvetager: Rekvirenten SB/KK Prøveudtagning: til Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: BH P Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Modt. dato: AR-14-CA EUDKVE CA PCB-forbindelser PCB nr mg/kg 0.01 M 0303 GC/MS 28 PCB nr mg/kg 0.01 M 0303 GC/MS 28 PCB nr mg/kg 0.01 M 0303 GC/MS 28 PCB nr. 118 < 0.01 mg/kg 0.01 M 0303 GC/MS 28 PCB nr mg/kg 0.01 M 0303 GC/MS 28 PCB nr mg/kg 0.01 M 0303 GC/MS 28 PCB nr. 180 < 0.01 mg/kg 0.01 M 0303 GC/MS 28 Sum af 7 PCB'er 0.13 mg/kg 0.01 M 0303 GC/MS Sum af 7 PCB'er x 5 excl LOQ 0.65 mg/kg 0.05 M 0303 GC/MS Spor af Chlorparaffiner Ikke påvist mg/kg M 0303 GC/MS Um (%) Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 11 af 13

45 Eurofins Miljø A/S Ladelundvej Vejen Danmark Telefon: CVR/VAT: DK Golder Associates A/S Maglebjergvej Kgs.Lyngby Att.: Charlotte Gudum Sagsnr.: Prøvetype: Materiale Prøvetager: Rekvirenten SB/KK Prøveudtagning: til Analyseperiode: Prøvemærke: Lab prøvenr: BH A Analyserapport Enhed DL. Metode Rapportnr.: Batchnr.: Kunde nr. Uorganiske forbindelser Asbest i materialeprøver Påvist * Mikroskopi Modt. dato: AR-14-CA EUDKVE CA Um (%) Kopi til: Golder Associates A/S, Sara Björkqvist, Maglebjergvej 6 1, 2800 Kgs.Lyngby Kundecenter Tel [email protected] Signe Vork Nissen Senior Kunderådgiver Tegnforklaring: <: mindre end *): Ikke omfattet af akkrediteringen >: større end i.p.: ikke påvist #: ingen parametre er påvist i.m.: ikke målelig DL.: Detektionsgrænse Um (%): Den ekspanderede måleusikkerhed Um er lig 2 x RSD%, se i øvrigt søgeord: Måleusikkerhed. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse. Side 13 af 13

46 Golder Associates A/S Maglebjergvej 6, 1. DK 2800 Kgs. Lyngby Denmark T:

47 Offentligt udbud af ejendommene Søborg Hovedgade 79, 2860 Søborg og Wergelands Allé 3, 2860 Søborg Udbudsmaterialet indeholder følgende: Udbudsbetingelser og oplysninger om ejendommene Annonce Skatteattest Søborg Hovedgade 79 Skatteattest Wergelands Allé 3 Vurderingsattest Søborg Hovedgade 79 Vurderingsattest Wergelands Allé 3 Ejendomsskattebillet 2014 og 2015 Søborg Hovedgade 79 Ejendomsskattebillet 2014 Wergelands Allé 3 Ejendomsskattebillet 2015 Wergelands Allé 3 Ejendomsoplysningsskema Søborg Hovedgade 79 Ejendomsoplysningsskema Wergelands Allé 3 BBR-udskrift Søborg Hovedgade 79 BBR-udskrift Wergelands Allé 3 Tingbogsoplysninger Søborg Hovedgade 79 Tingbogsoplysninger Wergelands Allé 3 Tinglyst deklaration vedr. overkørsel til matr. nr. 1mo, Buddinge Tinglyst deklaration vedr. overkørsel til matr. nr. 1mq, Buddinge Lokalplan 238 Kommuneplantillæg 17 Notat om miljøforhold Bygningsscreening for farlige stoffer Søborg Hovedgade 79 Energimærkning Søborg Hovedgade 79 Plantegning Søborg Hovedgade 79 Oversigtstegning Søborg Hovedgade 79 Luftfoto Billeder indendørs Billeder udendørs J. nr S00 1 Sag: 2015/

48 Tillæg 17 Hovedstrøg Høring start 13. april 2015 Høring slut 8. juni 2015 Dato for vedtagelse Baggrund og formål 26. august 2015 Byrådet ønsker med Lokalplan 238 for Søborg Hovedgade 79 at give mulighed for en mindre stram regulering af anvendelsen af den bevaringsværdige bygning. Ejendommen udgør den nordlige udstrækning af hovedstrøget for Søborg Hovedgade Syd. Det fremgår af kommuneplanens retningslinjer for hovedstrøg, at der i stueplan kun må etableres publikumsorienterede funktioner, som har butikskarakter samt restauranter, kulturelle institutioner og lignende. Det kræver Byrådets godkendelse at etablere kontorvirksomheder eller liberale erhverv. Øvrige etager må anvendes til liberale erhverv, offentlig og privat service samt boliger. Byrådets ønske om en mere bred anvendelse af bygningen er således ikke i overensstemmelse med retningslinjerne for hovedstrøg. Kommuneplantillæg 17 har derfor til formål at indskrænke hovedstrøget ved Søborg Hovedagde Syd, således at Søborg Hovedgade 79 udgår. Redegørelse Byrådets ønske om en mere bred anvendelse af bygningen på Søborg Hovedgade 79 skal ses i sammenhæng med bygningens bevaringsværdi. Kravet om publikumsorienteret anvendelse med butikskarakter fordrer typisk en mere åben facade, og bygningens bevaringsværdi forhindrer en ændring af facaden. Derfor ønsker byrådet i stedet at give mulighed for flere anvendelsesmuligheder, der kan indpasses i den bevaringsværdige bygning. Hertil kommer at Søborg Hovedgade 79 udgør den sidste bygning i hovedstrøget. Mod nord ligger Søborg Skole. Der er således ikke tale om, at hovedstrøget brydes, men blot at det indskrænkes en smule. Retningslinjer Retningslinjen for hovedstrøg i Kommuneplan 2013 ændres alene ved, at det tilhørende kort ændres, således at Søborg Hovedgade 79 udgår af hovedstrøget. Der ændres ikke i øvrigt på retningslinjerne for hovedstrøg. Tilsvarende konsekvensrettes kortet, der viser bydelscentre og hovedstrøg under retningslinjer for detailhandel. Retningslinje for hovedstrøg Retningslinje for detailhandel Miljøvurdering Der er gennemført en miljøscreening af kommuneplantillægget og lokalplan 238. Planerne vurderes ikke at have væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Der er derfor ikke udarbejdet en miljørapport.

49 Detailhandel Gladsaxe Kommune indgår i Hovedstadsområdets samlede detailhandelsstruktur. Kommunens butikker er derfor både i konkurrence med hinanden og med de regionale handelscentre. Det er Byrådets ønske at styrke detailhandlen inden for kommunen. Bymidterne skal udbygges, så flere borgere vælger at handle lokalt. Byrådet ønsker dog ikke, at udviklingen skal forrykke den regionale balance i forhold til nabokommunerne. Links ud af Kommuneplan 2013: Landsplandirektiv for detailhandel PDF 2 / 3

50 Hovedstrøg I Bagsværd Bymidte, Buddinge Bymidte og langs Søborg Hovedgade er særlige facadestrækninger udpeget som hovedstrøg. Der gælder følgende retningslinjer: Links I stueplan langs hovedstrøgene må der kun etableres publikumsorienterede funktioner, som har butikskarakter samt restauranter, kulturelle institutioner og lignende Det kræver Byrådets godkendelse at etablere kontorvirksomheder eller liberale erhverv i stueplan langs hovedstrøgene Etager over stueplan må anvendes til liberale erhverv, offentlig og privat service samt boliger Spillehaller betragtes som en forlystelse, som kun må etableres i kommunens to bymidter, Buddinge og Bagsværd. Spillehaller må ikke placeres på hovedstrøgene Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune og skal godkendes af Byrådet Erhvervsformål der egner sig til lokalisering på hovedstrøg 3 / 3

51 gladsaxe.dk Lokalplan 238 Søborg Hovedgade 79

52 Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bygninger, og når forældede byplanvedtægter skal moderniseres. Hvad er en lokalplan? En lokalplan består af to dele - en redegørelse for planen og planens juridiske bestemmelser. Formålet med redegørelsen er at orientere kommunens borgere og andre interesserede om den planlagte udvikling. I redegørelsen for planen beskrives de eksisterende forhold i området. Lokalplanens indhold og dens forhold til den øvrige plan lægning beskrives. Desuden forklares lokalplanens retsvirkninger. Den juridiske del indeholder de bestemmelser, der efter lokalpla nens vedtagelse er bindende for grundejerne og brugerne. Lokalplanens bestemmelser er udformet som paragraffer og supple ret med kortbilag. Alle gældende lokalplaner kan ses på og på kommunens egen hjemmeside, gladsaxe.dk. Hvad er et kommuneplantillæg? Gladsaxe Kommuneplan 2013 blev endeligt vedtaget i juni Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur for kommunen, byde lene og kvartererne, dels retningslinjer for hele kommunen og rammer for de enkelte områder i kommu nen. Kommuneplanens rammer fastlægger, hvad der kan bestemmes i de fremtidige lokalplaner med hensyn til bebyggelsens art og an vendelse, bebyggelsens tæthed, trafiksystemet, grønne områder m.v. Byrådet kan ændre kommuneplanens rammer og retningslinjer ved at udarbejde et kommuneplantillæg, f.eks. for at imødekomme et konkret byggeønske. Ændringen kan imidlertid kun foretages efter en forudgående offentlig høring af mindst 8 ugers varighed hos overordnede myn digheder og borgerne i kommunen. En ændring af kommuneplanen vil som regel blive fulgt op af en lokalplan. Lokalplanen kan dog tidligst vedtages endeligt samtidig med eller efter vedtagelsen af ændringen i kommuneplanen.

53 Redegørelse for lokalplan 238 Søborg Hovedgade 79 i Søborg kvarter Baggrund Byrådet har besluttet at udarbejde lokalplan 238 for Søborg Hovedgade 79 med henblik på at give mulighed for en bred anvendelse af hele ejendommen. Søborg Hovedgade 79 markerer den nordlige udstrækning af bydelscenter Søborg Hovedgade Syd. Ejendommen er i dag omfattet af lokalplan 86 for Bydelscenter Søborg Hovedgade Syd, der fastlægger, at bygningens stueetage skal reserveres til detailhandel eller anden publikumsorienteret anvendelse, mens de øvrige etager reserveres til liberale erhverv, offentlig og privat service samt boliger. Den oprindelige bygning på Søborg Hovedgade 79, der blev opført som posthus, er bevaringsværdig i kategori 3, og derfor fastlægges bevaringsbestemmelser for den del af bygningen. Facaden på stueetagen af den bevaringsværdige bygning vurderes ikke umiddelbart at lægge op til en publikumsorienteret anvendelse, som typisk fordrer en mere åben facade. Derfor ønsker Byrådet at give mulighed for flere anvendelser, der kan indpasses i den bevaringsværdige ejendom. Lokalplanens formål Det er lokalplanens formål at give mulighed for en bred anvendelse af hele ejendommen på Søborg Hovedgade 79. Lokalplanen fastlægger bevaringsbestemmelser for den del af ejendommen, der husede det oprindelige posthus. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres kviste i tagetagen på den bevaringsværdige bygning mod Wergelands Allé under hensyn til bygningens bevaringsværdi. Lokalplanens område Lokalplanområdet omfatter ejendommen Søborg Hovedgade 79 bestående af matr.nr. 1mn og 1mm af Buddinge, se kortbilag 1. Området afgrænses mod nordvest af Wergelands Allé og mod nordøst af Søborg Hovedgade. Mod syd afgrænses området af villabebyggelse og naboejendommen mod Søborg Hovedgade. Historie Den oprindelige bygning på Søborg Hovedgade 79 er tegnet af arkitekt Magdahl Nielsen og er opført som posthus i I stueplan lå selve posthuset med ekspeditionsområdet og postmesterens kontor. På førstesalen havde postmesteren sin embedsbolig, mens loftet var indrettet med pigeværelse, gæsteværelse, pulterkammer og arkiv. I 1939 var posthuset allerede blevet for småt. Derfor blev der opført en tilbygning på posthusets bagside ved Wergelands Allé, hvor tilbygningen på tværs er med til at danne den lille gårdsplads mod Søborg Hovedgade. I første omgang byggede man kun tilbygningen i én etage. Tilbygningen blev afsluttet med en lav mur, så postmesteren fik udgang til en stor terrasse POSTHUSET PÅ SØBORG HOVEDGADE 79 SOM DET SÅ UD I

54 LOKALPLANENS OMRÅDE Wergelands Allé Søborg Hovedgade fra sit herreværelse. I 1953 var pladsen igen blevet for trang, og man fik tilladelse til endnu en om- og tilbygning. Derved opstod den tilbygning, som i dag kan ses fra Wergelands Allé. Herudover blev postmesterens bolig indrettet til budstue, brevsortering med mere. I 1981 flyttede posthuset til Søborg Torv, og bygningen på Søborg Hovedgade 79 blev taget i brug som Borgernes Hus i I tiden som Borgernes Hus har bygningen på Søborg Hovedgade 79 huset mange foreninger og lagt lokaler til en bred vifte af kulturelle arrangementer. Indhold Lokalplanen giver helt overordnet mulighed for, at Søborg Hovedgade 79 kan anvendes til detailhandel, publikumsorienteret privat service, herunder f.eks. hotel og restaurant, liberale erhverv samt etageboliger. Der gives ikke mulighed for nyt byggeri, men for en ændret anvendelse af den eksisterende bygning, hvoraf en del er bevaringsværdig. I stueetagen må der etableres butik til dagligvarer eller udvalgsvarer på maksimalt 200 m 2. Hvis der etableres butiksareal, skal dette placeres i den bevaringsværdige bygning med indgang og facade orienteret mod Søborg Hovedgade, så det medvirker til at understøtte det eksisterende butiksliv. Stueetagen må i øvrigt anvendes til publikumsorienteret privat service, liberale erhverv samt etageboliger. Øvrige etager må kun anvendes til publikumsorienteret privat service, liberale erhverv og etageboliger. Lokalplanen fastlægger endvidere bestemmelser omkring parkering og ubebyggede arelaer. Lokalplanens miljømæssige konsekvenser Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer gennemført en screening af miljømæssige konsekvenser ved vedtagelsen af lokalplan 238. Det vurderes på baggrund af screeningen ikke nødvendigt at gennemføre en miljøvurdering, da lokalplanen kun vedrører et mindre, lokalt område, og planændringerne ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. DET LILLE GÅRDRUM SOM BLEV DANNET AF TILBYGNINGEN PÅ TVÆRS, SET FRA SØBORG HOVEDGADE Bevaring Det oprindelige posthus fra 1922 på Søborg Hovedgade 79 er i Kommuneatlas Gladsaxe udpeget som bevaringsværdig i kategori 3. Bygningen er beskrevet som en fint detaljeret nyklassicistisk bygning, der er skæmmet af tilbygningen. Bygningen er i fin stand og vurderes at være et tilskud for området. Der fastlægges på den baggrund bevaringsbestemmelser for ejendommen. Under hensyn til bygningens bevaringsværdi gives der med lokalplanen tilladelse til at etablere kviste i tagetagen mod Wergelands Allé på nærmere beskrevne vilkår. Baggrunden for at tillade kviste mod Wergelands Allé er, at bygningen oprindelig er opført med kviste mod Søborg Hovedgade og mod naboejendommen, samt at der allerede er etableret tagvinduer i den bevaringsværdige bygning mod Wergelands Allé. 4

55 Væsentligste arkitektoniske overvejelser De væsentligste arkitektoniske overvejelser i lokalplan 238 knytter sig til hensynet til den bevaringsværdi, som det oprindelige posthus har, samtidig med at der gives mulighed for en bred anvendelse af bygningen. Trafik Søborg Hovedgade 79 vejbetjenes fra Wergelands Allé. Der fastlægges en færdselsret for ejendommene Søborg Hovedgade 75 og 77 til færdsel over matr.nr 1mm i forbindelse med ansattes færdsel til ejendommene, samt til varelevering og afhentning af affald og returgods. Disse to overkørsler fra matr.nr. 1mm skal kunne lukkes med låge. Færdslen skal foregå under største mulig hensyntagen til den parkering, der foregår på matr.nr. 1mm i forbindelse med anvendelsen af matr.nr. 1mn samt til de øvrige naboer. TILBYGNINGEN SET FRA WERGELANDS ÁLLE Parkeringsforhold Der er i Kommuneplan 2013 fastlagt en generel parkeringsnorm for bymidter og bydelscentre, både i forhold til bil- og cykelparkering. Ved en ændring af anvendelsen træder denne norm, som også fremgår af 7.3 og 7.4 i kræft. Kravet til anlæg af bilparkeringspladser kan dog efter et konkret skøn reduceres i de stationsnære områder. Søborg Hovedgade 79 er beliggende i det stationsnære område i forhold til Vangede Station. Parkering til ejendommen Søborg Hovedgade 79 sker i dag med indkørsel fra Wergelands Allé på matr.nr. 1mm. Her vil parkering fortsat skulle finde sted. Parkeringsarealet er i dag etableret med græsarmering. Dette videreføres som bestemmelse i lokalplanen. Vejbyggelinie Der er fastlagt en byggelinje på 12,5 meter fra vejmidten af Søborg Hovedgade. Denne byggelinje ændres ikke med Lokalplan 238. NUVÆRENDE PARKERINGSPLADS SET FRA WERGELANDS ÁLLE Varmeforsyning Lokalplanområdet ligger i Gladsaxe Fjernvarmes forsyningsområde. Vandforsyning Lokalplanområdet ligger i Nordvand A/S vandforsyningsområde. Jordforurening Lokalplanens område er beliggende i byzone, og ejendomme, der ligger i byzone, er som udgangspunkt klassificeret som lettere forurenet i henhold til jordforureningsloven. Dette kaldes områdeklassificering. Forueningen er opbygget gennem mange år og skyldes f.eks. boligop varmning, bilers udstødning, in- NUVÆRENDE OPHOLDSAREAL SET FRA WERGELANDS ÁLLE 5

56 Enkeltområde Betegnelse Anvendelse Stationsnærhed Bebyggelsesprocent 14.C.1 Søborg Hovedgade Syd Centerområde, Bydelscenter Stationsnært område Rammeområde under ét dustriens udledning, opfyld og terrænreguleringer samt andre diffuse kilder. Hvis der skal flyttes jord fra et areal, der er områdeklassificeret, skal jorden anmeldes til kommunens miljøafdeling. Der er ikke registreret jordforurening inden for lokalplanområdet. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der ikke findes jordforurening i området, men blot at der ikke på nuværende tidspunkt findes oplysninger herom, som er registreret af myndighederne. Træffes jordforurening i forbindelse med nedrivning eller jordarbejde på ejendommene, skal kommunens miljøafdeling kontaktes. Maks. antal etager Klima Kommuneplan 2013 Retningslinjer for hovedstrøg 4½ etager Udpeget område I Bagsværd Bymidte, Buddinge Bymidte og langs Søborg Hovedgade er særlige facadestrækninger udpeget som hovedstrøg. Der gælder følgende retningslinjer: I stueplan langs hovedstrøgene må der kun etableres publikumsorienterede funktioner, som har butikskarakter samt restauranter, kulturelle institutioner og lignende Det kræver Byrådets godkendelse at etablere kontorvirksomheder eller liberale erhverv i stueplan langs hovedstrøgene Etager over stueplan må anvendes til liberale erhverv, offentlig og privat service samt boliger Spillehaller betragtes som en forlystelse, som kun må etableres i kommunens to bymidter, Buddinge og Bagsværd. Spille haller må ikke placeres på hovedstrøgene. Skiltning og anden ændring af facader med videre skal ske i overensstemmelse med Designmanual for Gladsaxe Kommune og skal godkendes af Byrådet. Kommuneplan Lokalplanområdet er omfattet af rammeområde 14.C.4 i Kommuneplan Heri fastlægges anvendelsen til centerområde, bydelscenter. Dette er i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastlægges i lokalplan 238. Imidlertid er Byrådets ønske om at give mulighed for en bred anvendelse af hele bygningen, herunder boliger i stueetagen, ikke i overensstemmelse med retningslinjerne for hovedstrøg i Kommuneplan Parallelt med lokalplan 238 udarbejdes derfor tillæg 17 til Kommuneplan 2013, der indskrænker hovedstrøget langs Søborg Hovedgade Syd, således at Søborg Hovedgade 79 ikke længere indgår i hovedstrøget. Afvandingsforhold Det er kommunens målsætning at fremme grundvandsdannelsen. Derfor opfordrer Gladsaxe Kommune til, at tagvand nedsives, såfremt jordbunds- og forureningsforhold tillader det. Befæstede arealer kan eksempelvis udføres som græsarmerede flader. Nedsivning af regnvand fra veje og parkering, tagvand fra større byggeri og erhvervsbygninger kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Spildevand og regnvand, der ikke nedsives, skal afledes til kommunens offentlige spildevandssystem i overensstemmelse med kommunens spildevandsplan. Det samlede afløb må ikke overstige den vandmængde, der svarer til de gældende afløbskoefficienter på 3/4 for matr.nr. 1mn og 1/6 for matr.nr. 1mm. Det er muligt at få gode råd om nedsivning samt information om nedsivningsforhold ved henvendelse til By- og Miljøforvaltningen. Klimatilpasning På baggrund af den stigende regnmængde, der er blevet en større udfordring de seneste år, har Gladsaxe Kommune vedtaget en Klimatilpasningsplan, som skal hjælpe med at forebygge og mindske skaderne af skybrud. Det område, som lokalplanen omfatter, ligger inden for et af de 13 områder i kommunen, hvor beregninger viser, at der er størst risiko for, at oversvømmelser i forbindelse med skybrud giver skader. Klimatilpasningsplanens oversvømmelseskort viser, at der ikke er problemer med oversvømmelse i det konkrete lokalplanområde. Nedsivningskort viser dog, at området ikke er spe- 6

57 cielt velegnet til nedsivning. Såfremt afløbskoefficienterne ikke kan overholdes, anbefales det, at der arbejdes med klimatilpasningløsninger som kan medvirke til at fremme fordampning. Ophævelse af lokalplan Søborg Hovedgade 79 er omfattet af Lokalplan 86 for bydelscentret Søborg Hovedgade Syd, tinglyste 27. maj Lokalplan 86 ophæves for nærværende lokalplans område. Lokalplanens fremlæggelse og vedtagelse Forslaget til lokalplanen blev vedtaget af Byrådet 8. april 2015 og blev offentligt bekendgjort 13. april Lokalplanforslaget var fremlagt i offentlig høring i perioden 13. april til 8. juni Der indkom tre tilkendegivelser i forbindelse med den offentlige høring, som handlede om færdselsret over den nuværende parkeringsplads mod Wergelands Allé, om fastholdelse af butiksanvendelsen i stueetagen og om bymiljøet i Søborg. Lokalplanen er vedtaget med en ændring af formuleringen omkring færdselsretten over matr.nr. 1mm. KVISTE OG TAGVINDUER SKAL PLACERES, SÅ DE HARMONERER MED VINDU- ERNE I DE UNDERLIGGENDE ETAGER OG MED BYGNINGENS SYMMETRI. Lokalplanens retsvirkninger Efter Byrådets offentlige bekendtgørelse af lokalplanens vedtagelse har lokalplanen retsvirkninger som beskrevet i 12. NORD FOR SØBORG HOVEDGADE 79 LIGGER SØBORG SKOLE. MOD SYD LIG- GER RESTEN AF BYDELSCENTER SØBORG HOVEDGADE SYD MED PUBLIKUMS- ORIENTERET ANVENDELSE I STUEETAGEN. 7

58 Lokalplan 238 Søborg Hovedgade 79 i Søborg kvarter I henhold til lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af ) med senere ændringer fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 3.3 Øvrige etager må kun anvendes til publikumsorienteret privat service, liberale erhverv og etageboliger. 1 Lokalplanens formål Denne lokalplan har til formål: at fastlægge områdets anvendelse til centerformål, bydelscenter, og at sikre den bevaringsværdige bebyggelse, samtidig med at der gives mulighed for at etablere kviste mod Wergelands Allé. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet, som er beliggende i byzone, afgrænses som vist på kortbilag Lokalplanområdet omfatter matr. nr. 1mn og 1mm, begge af Buddinge. 3 Områdets anvendelse 3.1 Områdets anvendelse fastlægges til centerformål, bydelscenter med detailhandel, publikumsorienteret privat service, herunder f.eks. hotel og restaurant, samt liberale erhverv og etageboliger. 3.2 I stueetagen må der etableres butik til dagligvarer eller udvalgsvarer på maksimalt 200 m 2. Herudover kan der inde i bygningen etableres et mindre areal til oplag/håndtering af varer. Hvis der etableres butik, skal denne placeres i den bevaringsværdige bygning med facade og indgang orienteret mod Søborg Hovedgade. Stueetagen må i øvrigt anvendes til publikumsorienteret privat service, liberale erhverv og etageboliger. 4 Bebyggelsens omfang og placering Inden for lokalplanområdet må der kun opføres ny bebyggelse i form af mindre skure, som for eksempel cykelskure, affaldsskure og lignende til områdets drift i forbindelse med nye anvendelser, jævnfør i øvrigt 8. Disse skure må ikke placeres mod Søborg Hovedgade. 5 Bebyggelsens ydre fremtræden 5.1 Mod Wergelands Allé kan der på den bevaringsværdige bygning etableres maksimalt tre kviste med en udstrækning og placering, der harmonerer med vinduerne i de underliggende etager og med bygningens symmetri i øvrigt. Kvistene skal udføres med et arkitektonisk udtryk og materialevalg, der harmonerer med de oprindelige kviste mod Søborg Hovedgade og naboejendommen. 5.2 Udover de i 5.1 nævnte kviste, kan der i tagetagen på den bevaringsværdig bygning mod Wergelands Allé etableres ét tagvindue i hver ende af bygningen, med en placering og udstrækning, der harmonerer med bygningens symmetri. 5.3 På den facade af tilbygningen, der vender mod matr.nr. 1mm, må der opsættes altaner eller franske altaner. 6 Bevaring af bebyggelse 6.1 Det oprindelige posthus på matr.nr. 1mn, beliggende som vist på kortbilag 1, er bevaringsværdig i kategori 3 og må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Byrådets særlige tilladelse. 8

59 6.2 Mod Wergelands Allé kan der etableres kviste og vinduer i tagetagen på den bevaringsværdige bygning efter bestemmelserne i 5.1 og Veje og parkering 7.1 Der er fastlagt en byggelinje på 12,5 meter fra vejmidten af Søborg Hovedgade. 7.2 Lokalplanområdet vejbetjenes fra Wergelands Allé. 7.3 Der skal på den pågældende ejendom udlægges parkeringsareal til biler svarende til: 1 parkeringsplads pr. 25 m 2 bruttoetageareal til butiksformål, 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 erhvervsetageareal, og 1 parkeringsplads pr. bolig. Kravet til anlæg af parkeringspladser kan dog efter et konkret skøn reduceres i de stationsnære områder. 7.4 Der skal anlægges parkeringsareal til cykler svarende til: 1 parkeringsplads pr. 25 m² dagligvarebutik, 0,5 parkeringsplads pr. 100 m 2 erhvervsareal, og 3 parkeringspladser pr. etagebolig, for etageboliger under 60 m² dog kun 1 pr. bolig. cykelparkering til udvalgsvarebutikker og publikumsorienteret privat service skal afpasses i forhold til antallet af brugere, kunder og ansatte. For hver 10 cykelparkeringspladser skal der være 1 plads til ladcykler og lignende. 7.5 Parkering skal foregå på matr.nr. 1mm med adgang fra Wergelands Allé. 7.6 Der fastlægges en færdselsret for ejendommene matr.nr. 1mo og 1mq til færdsel over matr.nr. 1mm i forbindelse med ansattes færdsel til ejendommene, samt til varelevering og afhentning af affald og returgods. De to overkørsler fra matr.nr. 1mm skal kunne lukkes med låge. Færdslen skal foregå under største mulig hensyntagen til den parkering, der foregår på matr.nr. 1mm i forbindelse med anvendelsen af matr.nr. 1mn samt til de øvrige naboer. 8 Ubebyggede arealer og hegning 8.1 Anvendes hele bygningen på matr.nr. 1mn til etageboliger, skal det på kortbilag 1 med tern skraverede areal friholdes for bebyggelse og parkering. Arealet skal indrettes og anvendes til opholdsareal for ejendommens beboere. 8.2 Anvendes bygningen til andre anvendelser end etageboliger eller til en kombination af anvendelser, hvor også etageboliger kan indgå, må der på det med tern skraverede areal på kortbilag 1 etableres mindre skure, jf. 4, hvis der ikke kan findes plads andre steder. Der stilles i så fald ikke krav om indretning af opholdsareal. 8.3 Generelt skal ubebyggede arealer, der ikke anvendes til færdsel eller parkering anlægges som friareal med beplantning. 8.4 Udendørs oplag må ikke finde sted. Containere, varebure, emballage og lignende skal enten placeres inde i bygningen på matr.nr. 1mn eller placeres i et mindre skur, jf. 4, og afskærmes, så de ikke fremtræder skæmmende. 8.5 Areal, der anvendes til parkering, skal fremstå grønt, f.eks. med græsarmering. 8.6 Hegn mod vejskel skal udføres som levende hegn, eventuelt kombineret med et trådhegn. 9 Antenner og skiltning 9.1 Der må ikke opsættes paraboler på den bevaringsværdige bygning, som er markeret på kortbilag Der må ikke opsættes paraboler på terræn mod Søborg Hovedgade. 9.3 Der må opsættes paraboler på den facade af tilbygningen, som vender mod matr.nr. 1mm i indtil 1,80 meters højde over terræn, samt på terræn mod Wergelands Allé under forudsætning af, at parabolantennen ikke er til synsmæssig gene for naboerne. Andre placeringer kræver Byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Bygningsreglementets bestemmelser er gældende for antenner i øvrigt. 9.4 Skiltning, flagning og reklamering må kun ske i henhold til afsnittet om retningslinjer for skilte i Designmanual for Gladsaxe Kommune, se bilag Enhver ny skiltning eller ændring af eksisterende skiltning skal godkendes af Gladsaxe Kommune. 9

60 10 Afvandingsforhold Ved afvanding til kloaksystemet må den maksimale vandmængde ikke overstige de gældende afløbskoefficienter på 3/4 for matr.nr. 1mn og 1/6 for matr.nr. 1mm 11 Ophævelse af lokalplan Lokalplan nr. 86, tinglyst den 27.maj 1994, ophæves for de ejendomme, der er omfattet af denne lokalplan. 12 Lokalplanens retsvirkninger 12.1 Ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, må kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Eksisterende lovlig anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil, idet lokalplanen ikke medfører en handlepligt i form af krav om etablering af de anlæg, som planen muliggør Byrådet kan meddele dispensationer til mindre afvigelse fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun finde sted ved tilvejebringelse af en ny lokalplan Private servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Således vedtaget af Gladsaxe Byråd, den 8. april 2015 Karin Søjberg Holst / Philip Hartmann Lokalplanen er i henhold til planlovens 27 vedtaget endeligt af Gladsaxe Byråd den 26. august 2015 Karin Søjberg Holst / Philip Hartmann 10

61 Søborg Hovedgade Wergelands Allé Lokalplan Kortbilag 1 Lokalplanområde Bevaringsværdig bebyggelse Areal til ophold ved ren boliganvendelse Gladsaxe Kommune. Byplanafdelingen 1:500

62 Bilag 2 - Uddrag af Designmanual for Gladsaxe Kommune SKILTNING Generelt Skiltene er en vigtig og uundværlig del af bymiljøet. Med deres farver, lys og undertiden fantasifulde udformning, er de med til at gøre gadebilledet levende, både om dagen og om natten. Skilte skal først og fremmest informere. De skal fortælle forbipasserende om butikkens navn og evt. hvad butikken handler med. Lysten til at påkalde sig opmærksomhed er selvfølgelig stor. Derfor kommer butikkerne ofte til at konkurrere med hinanden om den største og mest iøjnefaldende skiltning. Herved mister skiltene deres informationsværdi. Det, som var ment som oplysning, forsvinder i et kaos af skilte, der skæmmer gadebilledet. Skiftende tiders byggeskik har medført en stor variation i bygningernes udformning. Købstadshuse har f.eks andre dimensioner end nyere bebyggelser, og derfor er det vigtigt, at det enkelte skilt er tilpasset lige netop den arkitektur, som det sættes op på. Et skilt, der er rigtigt et sted, vil måske være helt ude af harmoni med bebyggelsen et andet sted. Derfor er retningslinierne for skiltning ikke en facitliste med forskellige standarder og størrelser. Derimod består de af en række hovedregler, som bør overholdes, hvis man vil opnå en flot og harmonisk skiltning. I Bygningsreglementet er der fastsat særlige bestemmelser for placering af skilte i forhold til fortov og offentlig vej. Disse regler er især vigtige i forhold til udhængsskilte. Bagsværd Bymidte Bebyggelsen langs Bindeleddet har en klar modulopdeling. De røde murstensbånd, som går lodret ned gennem facaden, bør ikke være dækket af skilte, da de understreger husets arkitektur. Kunne butikkerne i hele bygningen blive enige om en fælles skiltehøjde og design, ville husets linjer fremstå endnu flottere. Søborg Torv De fleste butikker i Høje Søborg II har et ovalt skilt over døren, der bryder det gennemgående kobberbånd, over butiksvinduerne. Generelt en veltilpasset skiltning, der er i harmoni med facadens udtryk. Men enkelte butikker har skilte og reklamer klistret på vinduerne og klapskilte på fortorvet. Det virker meget dominerende. Søborg Hovedgade Syd På Søborg Hovedgade er der mange købstadshuse. På billedet ses et eksempel på, hvordan skiltenes størrelse og placering respekterer husets facadeopdeling. Skiltene er opsat lige over butiksvinduerne, mens murpillerne holdes fri.

63

64 SKILTNING Facadeskilte Skilte over eller omkring udstillingsvinduerne er den mest almindelige form for facadeskiltning. Tidligere var teksten ofte malet direkte på facaden eller sat op som enkeltbogstaver. Denne tradition er både smuk og i virkeligheden mere informativ end det væld af store skilte, der ofte bruges i dag. Skiltets læsbarhed hænger ikke altid sammen med dets størrelse. Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at en enkel og velproportioneret skrift kan læses på en afstand af op til 250 gange skriftens højde. Det vil sige, at en 10 cm høj skrift kan læses i en afstand på 25 m. Husets hovedopdeling respekteres bedst ved opsætning af skilte, der er opdelt i mindre enheder, i harmoni med vinduesudformning og facadeinddeling, allerhelst ved brug af enkeltbogstaver. Udhængsskilte Udhængsskiltet hænger i modsætning til facadeskiltet ud fra facaden. Det skal fange den gåendes opmærksomhed ved kig langs facaden. Oprindeligt var det de gamle laugsskilte - bagerkringlen, støvlen o.s.v, der dominerede. I dag er det bomærker for banker og forretningskæder, der udgør størstedelen af udhængsskiltene. I de mere kreative butikker er der dog en tendens til, at man bruger udhængsskiltet som en fantasifuld og enkel måde at påkalde sig opmærksomhed på - og det lykkes som regel. Antallet af og størrelsen på udhængsskilte bør være begrænset. Mange og store skilte vil bare dække for hinanden og skæmme gadebilledet. Lysskilte Facadeskilte og udhængsskilte kan samtidig være lysskilte. Lysskilte må hverken ved direkte eller indirekte belysning kunne blænde omgivelserne. Ved at begrænse lyset til at komme ud gennem symboler eller bogstaver kan man som hovedregel undgå, at lysskiltet blænder omgivelserne. Neonskilte og bogstaver, der belyses med spotlamper, er i modsætning til lysskiltet mere lette og diskrete, især om dagen, hvor lysskiltet jo er slukket. Neonskilte kan være et smukt og fantasifuldt indslag i gadebilledet. Gavlskilte Gavlskilte ses ofte, hvor en nabobygning er rykket tilbage fra gadelinien. Generelt misklæder gavlskilte gadebilledet. Derfor bør gavlskilte helt undgås, med mindre de er en del af et samlet gavlmaleri med høj kunstnerisk værdi. Reklameskilte i form af bill boards bør ligeledes undgås. Skiltet er placeret, så det følger vinduets bredde. Hermed understreges husets linier. Flot, let og enkelt. Bagerkringlen er et af de gamle laugsskilte, der stadig bruges som udhængsskilt. Et eksempel på et lysskilt, der er enkelt og informativt.

65 Retningslinier for skilte Facadeskilte Facadeskilte skal opsættes på forretningens egen del af stueetagen. Der skal være en afstand på mindst 25 cm fra skiltets overkant til vinduerne på 1. sal. Facadeskilte må ikke dække gesimsbånd eller andre bygningselementer eller -detaljer, samt døre, porte eller vinduer. Skiltene skal være i harmoni med vinduesopdelingen. Skilte på murpiller må højst udgøre 40% af bredden på den pågældende murpille og skal placeres midt på murpillen, så der kommer luft rundt om skiltet. Påmalede eller løse bogstaver er en klassisk og smuk form for skiltning. Facadeskilte på købstadshuse bør fortrinsvis bestå af påsatte eller malede bogstaver. Placering af skilte for forskellige virksomheder/butikker på samme facade skal samordnes, hvad angår skiltetype, højde, farve m.v., så der opnås en god helhedsvirkning. Skilte må ikke udføres i neonfarver, blanke materialer eller på anden måde være reflekterende. Neonskilte kan være et fantasifuldt tilskud til gadebilledet. Udhængsskilte Udhængsskilte må have et areal på højst 0,5 m² og et fremspring på facaden på højst 1 m. Afstanden til kørebane eller cykelsti skal være min. 1 m. Underkanten af skiltet skal være mindst 2,80 m over terræn og overkanten mindst 25 cm under vindueskant på 1. sal. Udhængsskilte må ikke være til gene for naboskilte, og skal tilpasses facadens øvrige skiltning og arkitektur. Der må kun etableres et udhængsskilt pr. forretning. Eksempel på en vellykket gavludsmykning. Lysskilte Lysskilte må ikke virke blændende. Lyset skal primært komme fra bogstaver eller symboler og have en jævn lysstyrke. Lys fra spotlamper og amaturer skal være i hvide nuancer. Belysning må ikke virke blændende eller være til gene for de omboende. DESIGNMANUAL FOR GLADSAXE KOMMUNE, REV

66 SKILTNING Løse skilte Løse skilte er skilte som ikke er sat fast på facaden. De fleste er udformet som klapskilte og er placeret på fortovet - ofte til stor gene for fodgængerne. For børn der skal krydse gaden er de envidere en sikkerhedsrisiko. Da klapskiltene både funktionelt men også visuelt er med til at skabe forvirring i gadebilledet bør de helt undgås eller begrænses til et skilt pr. butik. Herunder: Klapskiltet, som efterhånden er mere og mere udbredt, kan være med til at gøre gadebilledet rodet. Hertil kommer, at det ofte er svært at komme forbi. Henvisningsskilte og vejskilte Hvis en virksomhed eller butik ikke har adgang eller facade mod gaden, kan der opsættes et henvisningsskilt på facaden eller på virksomhedens parkeringsplads. Henvisningsskiltet skal tilpasses facaden og skal udformes, så det kan placeres permanent på facaden ved dør eller port. Henvisningsskilte må ikke opstilles, så de på nogen måde er til gene for fodgængerne. Vejskilte og lignende, som er placeret på eller ved torve og pladser, skal tilpasses omgivelserne og evt. opsættes i metalbøjler, som passer til torvets øvrige inventar. Skiltning på vinduer og døre Skiltning på udstillingsvinduer kan i nogle tilfælde erstatte facadeskiltet. Navn eller bomærke, som er malet direkte på ruden, er en flot og enkel form for skiltning. Butikkens udstilling kan sagtens ses gennem bogstaverne, og husets hovedopdeling forstyrres ikke af skilte. Butikkernes udstillingsvinduer er med til at give liv og variation i gadebilledet. Når vi går og kigger på vinduer, er det derfor ekstra ærgerligt, når store udstillingsvinduer er klistret til med reklame og afdækningsfolie, så man slet ikke kan se ind i butikken. Derfor må der kun i meget begrænset omfang anvendes klistermærker, folie, tilbudsskilte, reklamestreamers samt reoler der forhindrer indblik. Det er vigtigt, at vinduets karakter som udstillingsvindue bevares, og at indblikket i butikken sikres. Herunder: Henvisningsskilt, der tydeligt viser hvilke firmaer der holder til i huset. Reklameflag, bannere m.v. Reklameflag, bannere m.m bør kun anvendes i begrænset omfang. De kan sidestilles med udhængsskilte, og skal følge retningslinierne herfor. Hvadenten bannere opsættes på tværs af gaden eller langs facaden, kan det kun ske ved særlige lejligheder. Flagborge, dvs. en gruppe af flagstænger, ses oftere og oftere i gadebilledet. De kan i særlige tilfælde give området en særlig identitet. Men som hovedregel hører de kun hjemme, hvor der er god plads, dvs. i områder med store butikker som f.eks. byggemarkeder, bilforhandlere m.v.

67 Retningslinier for skilte På denne butiksrude har man malet butikkens navn på ruden. Indblikket i butikken er bevaret, og der er opnået en enkel og smuk skiltning, som tydeligt kan læses af forbipasserende. Fritstående skilte Opstilling af fritstående skilte/klapskilte skal begrænses. Der må kun opstilles et skilt pr. butik. Fritstående skilte må ikke opstilles, hvis ikke der er mindst 1,35 m fri fortovspassage ved siden af skiltet. Henvisningsskilte Henvisningsskilte skal placeres ved dør eller port, der viser ind til virksomhedens adresse. Henvisningsskilte for flere forretninger/ virksomheder skal samordnes. Vejskilte på torve og pladser skal placeres og tilpasses det øvrige byudstyr. Skiltning på døre og vinduer Skiltning kan i begrænset omfang ske på selve udstillingsvinduet, enten i form af påmalede eller påklistrede bogstaver. Skilt og cykelstativ i ét. En praktisk løsning, hvis den virker! Udstillingsvinduer skal have karakter af udstillingsarealer og må ikke tilklistres eller blændes med reklame- eller afdækningsfolie. Reklameflag, bannere m.v Reklameflag, bannere m.m. skal følge retningslinierne for udhængsskilte. Flagstænger, såvel enkeltstående som i grupper, må kun opstilles efter særlig indhentet tilladelse. Det samme er gældende for opsætning af bannere. DESIGNMANUAL FOR GLADSAXE KOMMUNE, REV

68 Lokalplan 238

69 Geodatastyrelsen

70 Søborg Hovedgade 79, 2860 Søborg Miljøafdelingens skøn omkring aktiviteter på adressen fra bygningens opførelse i 1920 og frem til i dag. BBR registreringer: mat. nr. 1mn, Buddinge Bygning 1: Opført i 1927 med mursten og tegltag, opvarmes med naturgas. Bygning 2: Cykelskur 14 m 2 i 1983 af træ og med eternittag med asbest. Anlæg 1: Nedgravet olietank fra 1957, 2500 l tømt, afblændet og sløjfet i Anlæg 2: Nedgravet olietank fra?, 4000 l tømt, afblændet og sløjfet i Weblager: Posthus 1920, diverse ombygninger undervejs. I byggesagen står der, at der placeres en olietank i kælderen på 5000 l i Tanken på 4000 l skulle angiveligt være fyldt med grus. I 1986 overtager kommunen posthuset og etablerer børnehus og medborgerhus, samtidigt overgår man til naturgas. Der er angivet i dokumenterne i forbindelse med at kommunen overtager bygningen i 1986, at der etableres et mindre trykkeri med en lille offset maskine i kælderen, men der er ikke noget efterfølgende, der bekræfter, at det er tilfældet. Efter 1986 foretages der løbende nogle ombygninger, men ikke noget nævneværdigt, dog er der skiftet vinduer ud i Det skønnes, at ejendommen med stor sandsynlighed indeholder bly i maling indendørs, dels på karme, gerigter og døre, og dels i vægmaling. Dette begrundes med, at der har været benyttet store mængder bly i maling i perioden fra Dette forhold bør undersøges nærmere. Med hensyn til PCB, så har bygherre pligt til at screene for PCB ved renovering eller ombygninger, af mere end 10 m 2 eller generer mere end 1 tons affald. En screening på stedet bør foretages. Der kan muligvis være asbest i fliseklæber, hvor der er opsat fliser. Det bør undersøges om der er olietank på 5000 l i kælderen. 27. januar Kim Weinholt Jensen Miljøafdelingen har ikke kendskab til jordforurening på ejendommen. Claus Frydenlund

71

72

73

74

75

Vis mere