Funktionsbaserede brandkrav

Transkript

1 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004

2 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

3 Titel : Funktionsbaserede Brandkrav Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Thomas W. Sødring Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : Sagsnavn : Funktionsbaserede Brandkrav ISBN : For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 100% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2000

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Resumé og konklusion formål Metode Konklusion Det videre forløb Erhvervs- og boligstyrelsenshøringsudkast Motivation for ændring Bygningsreglement 1995 kapitel 1 administrative bestemmelser Bygningsreglement 1995 kapitel 6 brandforhold Generelt Flugtveje og redningsforhold Konstruktive forhold, herunder bærende konstruktioner Brandtekniske installationer Brand- og røgspredning Redningsberedskabets indsatsmulighed Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Forhåndsdialog, gældende lov Brandteknisk dokumentation generelt De nye europæiske brandklasser Information om brandteknisk dimensionering Myndigheder og aktører Erhvervs- og Boligstyrelsen Beredskabsstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandvæsenet, København Kommune, teknisk afdeling København Tønder Skorstensfejerlauget TEKNIQ Installatørernes organisation... 38

5 DGC-rapport Andre Sammenfatning Brandteknisk dokumentation Bygningsreglement Grænseflader til Gasreglementet Litteraturliste Bilag 1 Bygningsreglementet af 1995 Kapitel 6 Brandforhold Høringsudkast... 47

6 DGC-rapport 3 1 Forord I forbindelse med, at Erhvervs- og Boligstyrelsen i sommeren 2003 udsendte 2. høringsudkast til funktionsbaserede brandkrav, har FAU-GI bedt DGC om en undersøgelse af, om de funktionsbaserede brandkrav ændrer på brandkravet til gasinstallationen. Høringsfristen var primo oktober 2003, og den endelige version (tillæg 8 til Bygningsreglement 1995) træder i kraft den 1. juni Høringsudkast består af forslag til: Nyt kapitel 6 Brandforhold til Bygningsreglementet 1995 (Vedrører ikke Bygningsreglement 1998 for småhuse) Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Information om brandteknisk dimensionering Det nye kapitel 6 brandforhold kan have betydning for de ingeniører, sagsbehandlere og teknikere i gasbranchen, hvor Gasreglementet har grænseflade med Bygningsreglement 1995 dobbelthuse og større byggerier. Hensigten med rapporten er at give læseren en indsigt i det nye kapitel 6 til bygningsreglement Hørsholm, juni 2004 Thomas W. Sødring Projektleder Afdeling for Forbrænding og Miljø Jan K. Jensen Vicedirektør Dansk Gasteknisk Center a/s

7 DGC-rapport 4 2 Resumé og konklusion Erhvervs og Boligstyrelsen har med udgivelsen af deres høringsudkast foretaget et skift fra de nuværende brandkrav til funktionsbaserede brandkrav. Deres motivation for at ændre det nuværende kapitel 6 til Bygningsreglement 1995 er at simplificere reglerne. Endvidere er der en forventning om, at skiftet til funktionsbaserede krav vil reducere behovet for lovændringer, i form af nye tillæg til bygningsreglement, og dermed en fremtidssikring af det nye funktionsbaserede kapitel 6 Brandforhold. I det gældende kapitel 6 Brandforhold til Bygningsreglementet 1995 anvendes præskriptive regler. Dvs. at reglerne foreskriver bygningens indretning i detaljer, og løsningen findes altså i regelsættet. Dette giver begrænsninger i de indretningsmuligheder der er og i visse tilfælde kan Bygningsreglement 1995 ikke anvendes. I høringsudkastet ændres de gældende og meget detaljerede brandkrav til funktionsbaserede brandkrav. Med indførelse af funktionsbaserede brandkrav stilles kravene ikke til indretningen af bygningen men til funktion af væg, rum, bygning m.m. Fx kan funktionskravet til rummet være, at spredning af røgen/branden fra rummet til resten af bygningen skal forhindres, mens evakueringen af bygningen foregår. Det er så op til bygherren at dokumentere, at brandkravene til funktionen er overholdt, og dermed at bygningen har et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. I de nye brandkrav beskrives det sikkerhedsniveau, der i tilfælde af brand skal opnås i den enkelte bygning. Som udgangspunkt er der i de nye funktionsbaserede brandkrav ikke foretaget ændringer af det sikkerhedsniveau, som skal opfyldes for de enkelte bygningstyper. 2.1 Formål På grundlag af de udsendte høringsudkast: Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold, eksempelsamling om brandsikring af byggeri og information om brandteknisk dimensionering samt FAU-GI ønske om en undersøgelse af de funktionsbaserede brandkravs indflydelse på gasinstallationer, er nærværende rapport udarbejdet.

8 DGC-rapport 5 Rapporten har til formål at foretage: 1. Vurdering af de funktionsbaserede brandkravs indflydelse på de rammer der gælder fra og med gasmåler og gasinstallationer i bygninger, som følge af ændringerne. 2. Vurdering af omfanget og indholdet af den Brandteknisk dokumentation på gasinstallationer. 2.2 Metode Der tages udgangspunkt i høringsudkastet for Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 Brandforhold [4], eksempelsamling om brandsikring af byggeri [5] og information om brandteknisk dimensionering [6] og disse gennemgås. Referencen for gennemgangen af høringsudkastene er det eksisterende Bygningsreglementet 1995 [1] samt Gasreglementet afsnit A [2] og B-4 [3]. De myndigheder og aktører, der berøres af ændringen af Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 Brandforhold, kontaktes, og deres vurdering af hvorledes de funktionsbaserede brandkrav vil påvirke gasinstallationer medtages. Påvirkningen af gasbranchen vurderes på baggrund af de funktionsbaserede brandkravs indflydelse på de rammer, der gælder fra og med gasmåler og gasinstallationer i bygninger samt omfanget af den brandtekniske dokumentation. I nærværende rapport er det kun høringsudkastet, der er vurderet, da den endelige udgave fra Bygge- og Boligstyrelsen ikke forelå, da rapporten blev udarbejdet, og Bygningsreglement 1995 (BR95) er stadig gældende. Rapporten kan endvidere ikke anvendes på konkrete forhold uden en sagkyndigs vurdering af sagen. 2.3 Konklusion 2. høringsudkast fra Erhvervs- og Boligstyrelsen vedrørende ændringerne til Bygningsreglementet 1995 kapitel 6 Brandforhold indikerer forhold, så som gennemføringer, flugtvejsforhold, m.m. samt drift- og vedligeholdelse af bygningen, der kunne have betydning for nuværende rammer i gasbranchen.

9 DGC-rapport 6 Af høringsudkastet samt udtalelserne fra myndigheder og aktører, vurderes det, at gasinstallationer ikke vil indgå som en del af den brandteknisk dokumentation. Det er Dansk Gasteknisk Center s vurdering, at de funktionsbaserede brandkrav, som træder i kraft med det nye kapitel 6 i Bygningsreglement 1995, ikke vil få betydning for de nuværende rammer fra og med gasmåler og gasinstallationer i bygninger. Gasbranchen er på nuværende tidspunkt reguleret via tekniske forskrifter og gasreglementerne, og det forventes, at de ikke ændrer sig i den nærmeste fremtid. Det forventes dog, at Gasreglementet bliver funktionsbaseret i fremtiden, idet trenden hos myndigheder, herunder EU, er, at alle regler skal være funktionsbaserede. 2.4 Det videre forløb Fra nærværende rapports gennemgang af de tre dokumenter, der var til høring samt de relevante dele af Gasreglementet og Bygningsreglementet, har det vist sig, at der forsat er fortolkningsmuligheder og uklarheder vedrørende grænseflader, der er mellem Gasreglementet og Bygningsreglementet. Der savnes generelle retningslinier i håndtering af disse grænseflader, så den ansvarlige myndighed (gasinstallatør, brandinspektør eller byggesagkyndig) kan foretage en vurdering af en given gasinstallation, så installationskravene ikke varierer fra kommune til kommune. Med udgangspunkt i Beredskabsstyrelsen vejledning om Brandteknisk sagsbehandling af visse naturgasanlæg udgivet i december 2003, kan der afholdes temadage, eventuelt i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, hvor cases gennemgås gasteknisk og brandteknisk fx vedrørende aftrækssystem, gennemføringer eller fortolkning af krav til brandforhold i bygninger. Endvidere kan der i temadagen indgå myndighedsansvarområder og sagsbehandling af gasinstallationen. Andre muligheder er udarbejdelse af Code of practice og/eller Vejledninger for de gasinstallatører, brandinspektører eller byggesagkyndige, som har brug for generelle retningenslinier omkring brandforhold ved gasinstallationer.

10 DGC-rapport 7 3 Erhvervs- og Boligstyrelsens høringsudkast I høringsbrevet fra Erhvervs- og Boligstyrelsen til de nye funktionsbaserede brandkrav fremgår det, at der er tale om tre dokumenter, der er til høring. Høringsudkastet består af: 1. Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 Brandforhold (se bilag 1). 2. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 3. Information om brandteknisk dimensionering. De tre udkast gennemgås i de følgende afsnit. Det skal bemærkes, at Bygningsreglement 1995 kapitel 10 Ildsteder og skorstene og kapitel 12 Installationer forbliver uændrede ved indførelse det nye kapitel 6 Brandforhold. 3.1 Motivation for ændring Af høringsbrevet fremgår Erhvervs- og Boligstyrelsens motivation for at ændre det nuværende kapitel 6 til funktionsbaserede brandkrav. I det følgende gennemgås dette. De gældende brandkrav er detaljerede i deres udførelseskrav og løsningen på bygningens udførelse findes i reglerne, som er angivet i Bygningsreglement Den er nem at anvende, og alle er enige, men arkitekten og bygherren er begrænset i deres frihed, og Bygningsreglement 1995 kan ikke bruges i alle tilfælde. Ved funktionsbaserede brandkrav er der ingen færdige løsninger, så det er op til bygherren at dokumentere, at bygningen har et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. Det giver større frihedsgrad ved projektering og dermed en konkurrenceparameter at spille på. Flere lande har allerede indført de funktionsbaserede brandkrav, herunder Sverige, Norge og Storbritannien, hvor erfaringerne efter overgangen fra detaljerede udførelseskrav til de funktionsbaserede brandkrav har været positive. I forslaget til funktionsbaserede brandkrav er der lagt vægt på for at sikre opfyldelse af brandsikkerhedsniveauet at kommunalbestyrelsen, som bygningsmyndighed i forbindelse med byggesagsbehandlingen, kan forlange en

11 DGC-rapport 8 brandteknisk dokumentation for bygningens udformning, installationer og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. For at lette overgangen fra gældende udførelseskrav, hvor kravene er stillet som én bestemt måde at gennemføre brandsikringen på, til den funktionsbaserede metode, har Erhvervs- og Boligstyrelsen udarbejdet to vejledninger, som er Eksempelsamling om brandsikring af byggeri (se kapitel 3.4) og Information om brandteknisk dimensionering (se kapitel 3.5). 3.2 Bygningsreglement 1995 kapitel 1 administrative bestemmelser Høringsudkastet til Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold foretager også ændringer til kapitel 1, som vil få betydning for sagsbehandlingen af nybyggeri fremover. Hvordan disse ændringer vil påvirke de administrative bestemmelser gennemgås i det følgende. I det gældende Bygningsreglement 1995 er der ingen krav til, at bygherren skal udarbejde en dokumentation af de brandmæssige forhold for bygningen. Dette vil der fremover være, idet der i høringsudkastet, Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold, indledes med, i afsnit 1.3 ansøgning om byggetilladelse, at indsætte følgende nye stykker. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan forlange brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. Kommunalbestyrelsen kan endvidere forlange dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og konstruktioner vil blive gennemført. Stk. 7. Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. stk. 6. Udgifterne hertil afholdes af bygherren. Denne praksis har ikke eksisteret tidligere og af stk. 6 fremgår det, at kommunalbestyrelsen fremover kan forlange en brandteknisk dokumentation til brug for vurderingen af ansøgningen om byggetilladelse. Formålet med den brandtekniske dokumentation er at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid.

12 DGC-rapport 9 En brandteknisk dokumentation er en beskrivelse af bygningens anvendelse, placering, aktive og passive brandsikringstiltag, redningsberedskabets indsatsmuligheder m.m. Den brandtekniske dokumentation kan udgøre en del af byggesagen, og kan være grundlaget for kommunalbestyrelsens sagsbehandling. Omfanget af den brandtekniske dokumentation bør tilpasses projektets omfang og kompleksitet. Ved nogle projekter, såsom opførelse af skure, mindre indretningsændringer og andre simple og traditionelle byggerier, er det kun en begrænset del af punkterne i afsnit 3.4.2, der har relevans. Det er dog kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i det enkelte byggeprojekt, der er bestemmende for, hvad der som minimum bør indgå i den brandtekniske dokumentation. Vurderer kommunalbestyrelsen, at de i den givne sag ikke har en tilstrækkelig kompetence, kan de indhente en sagkyndigs vurdering af den brandtekniske dokumentation og eventuelle udgifter forbundet herved afholdes af bygherren, jf. stk Bygningsreglement 1995 kapitel 6 brandforhold Høringsudkastet til Bygningsreglementet af 1995 kapitel 6 brandforhold foretager ændringer til kapitel 6, som vil få betydning for sagsbehandlingen af nybyggeri fremover. Hvordan disse ændringer vil ændre på strukturen af kapitlet til bygningsreglement gennemgås i dette afsnit. I det nuværende Bygningsreglement 1995 kapitel 6 brandforhold er kravene til bygningen beskrevet i afsnit 6.1 til 6.7, som er: 1. Generelt. 2. Brandtekniske begreber. 3. Afstandsforhold. 4. Brandvægge og Brandsektionsadskillelser. 5. Flugtveje. 6. Redningsforhold. 7. Konstruktive forhold. Efterfulgt af afsnit 6.8 til 6.18, der anviser lempelser og skærpelser i forhold til den givne bygningskategori:

13 DGC-rapport Etageboligbyggeri. 9. Hoteller m.v. 10. Plejeinstitutioner. 11. Forsamlingslokaler. 12. Undervisningslokaler. 13. Daginstitutioner. 14. Butikker og lignende salgslokaler. 15. Kontorlokaler m.v. 16. Industri- og lagerbygninger i 1 etage. 17. Garageanlæg. 18. Avls- og driftsbygninger. I alt 43 sider som udgør ca. én tredjedel af det nuværende Bygningsreglement og med indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav reduceres kapitel 6 Brandforhold til 8 sider med følgende seks afsnit. 6.1 Generelt (se kapitel 3.3.1) 6.2 Flugtvejsforhold (se kapitel 3.3.2) 6.3 Konstruktive forhold (se kapitel 3.3.3) 6.4 Brandtekniske installationer (se kapitel 3.3.4) 6.5 Brand- og røgspredning (se kapitel 3.3.5) 6.6 Redningsberedskabets indsatsmulighed (se kapitel 3.3.6) Formålet med ændringen er, at der fremover skal formuleres en strategi for brandsikringen af bygningen samt udarbejdelse af en brandteknisk dokumentation (se kapitel 3.4.2). I de seks efterfølgende afsnit, gennemgås de seks nye afsnit af kapitel 6. Der tages udgangspunkt i det eksisterende og derefter hvilke ændringer, der er af krav til brandforhold samt hvad man fremover kan forvente af brandkrav ud fra høringsudkastet Generelt Det generelle formål i Bygningsreglement af 1995 angivet i kapitel 6.1 stk. 1 er næsten uændret i sin nye form. Den træder i kraft, når byggeprojektet går udover de love, regler, bestemmelser, standarder eller vejledninger, som

14 DGC-rapport 11 er gældende. Bygherren og kommunalbestyrelsen skal bruge deres sunde fornuft i projekteringen, så bygningen kan leve op til kapitel 6.1. Stk. 1. Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejde. Inden der søges om byggetilladelse, dispensation eller ved anmeldelse, kan det være en god ide at afholde en forhåndsdialog med kommunalbestyrelsen for at lægge en brandstrategi (se kapitel 3.4.1) og efterfølgende at få udarbejdet den brandtekniske dokumentation (se kapitel 3.4.2) herunder en driftog vedligeholdelsesplan. Efter opførelsen skal bygningen drift og vedligeholdes, og det i hele bygningens levetid jf. kapitel 6.1. Stk. 2. Brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid. Dette er en skærpelse/præcisering i forhold til tidlige, idet ejeren af bygningen fremover er ansvarlig for, at brandforholdene i bygningens levetid løbende opdateres. Anvendelseskategori I det nuværende Bygningsreglement 1995 er der i afsnit 6.8 til 6.18 anvist lempelser og skærpelser i forhold til den givne bygningskategori. For at kunne generalisere bygningerne er der i de funktionsbaserede brandkrav introduceret det nyt begreb anvendelseskategori, herved reduceres bygningskategorierne ned til 6 forskellige anvendelseskategorier. En given bygning kan derved have flere forskellige anvendelseskategorier afhængig af hvilken brandmæssig risiko bygningsafsnittet har. Kategorierne fremgår af Tabel 1.

15 DGC-rapport 12 Ophold Brugernes kendskab til afsnittes Bemærkning Anvendelseskategorier flugtveje Dag Har 1 Dag Ikke Lokaler til mindre end 50 2 nødvendigvis personer Dag Har ikke Lokaler til mere end 50 personer 3 Nat Har 4 Nat Har ikke 5 Dag/Nat Ikke Ikke i stand til ved egen hjælp 6 nødvendigvis at bringe sig i sikkerhed Tabel 1: Oversigt over de forskellige anvendelseskategorier. Eksempler på ovenstående anvendelseskategorier kunne være: 1. Kontorer, industri- og lagerbygninger m.m. 2. Undervisningslokaler, dagcentre m.m. 3. Butikker, forsamlingslokaler, kantiner m.m. 4. Etagebyggerier, ungdomsboliger m.m. 5. Hoteller, vandrehjem m.m. 6. Plejehjem, fængsler m.m. Dette er kun en lille del af listen af eksempler på bygningsafsnit indenfor en given anvendelseskategori, og metoden til bestemmelse af anvendelseskategori består i at vurdere følgende: Er det til dag- og/eller natophold. Har personerne kendskab til flugtvejen. Mindre eller mere end 50 personer per lokale. Er personerne i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Når anvendelseskategorierne for bygningens forskellige bygningsafsnit er fastlagt, undersøges hvilke andre brandforhold, der gør sig gældende for bygningen. Disse er beskrevet i Bygningsreglement 1995 kapitel 6.2 til 6.6.

16 DGC-rapport Flugtveje og redningsforhold I det gældende Bygningsreglement 1995 er kravene til flugtvejene samt redningsåbningerne angivet, og brandforholdene vurderes efter følgende punkter: Areal af lokalet (brandcellen). Antal personer der maximalt må opholde sig i brandcellen. Det nødvendige antal flugtveje samt eventuelle redningsåbninger. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste udgang må ikke overstige 25 meter. Dørene skal have en samlet bredde på mindst 10 mm per person i brandcellen. Gælder også dørene i flugtvejene. En dør på 90 cm i en flugtvejsgang kan altså benyttes af 90 personer. Der skal være en redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer. Følges de nuværende regler vil fulgtvejsforholdene være brandmæssigt forsvarlige, men de indretningsmæssige muligheder i bygningen vil være meget begrænsede. I høringsudkastet er der givet mulighed for, at flugtvejene kan dimensioneres til det antal personer, som flugtvejen skal betjene, så evakuering let kan ske via flugtveje eller direkte til det fri fra et vilkårligt sted i bygningen. Evakueringen skal ske til det fri eller til et sikket sted i bygningen. Med et sikket sted i bygningen skal forstås et sted, hvor personer ikke er i umiddelbar fare, og hvorfra der er mulighed for evakuering til terræn i det fri. Endvidere stilles der krav om, at flugtvejene skal være anvendelige i hele evakueringstiden, dvs. at der ikke må forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakueringen. Disse kriterier er kendt som kritiske forhold for personer og refererer til forhold, hvor det kan forventes, at personens mobilitet nedsættes. En vurdering af hvorvidt et af kriterierne hindrer en evakuering kræver, at der udføres håndberegninger eller brandsimulering for bygningen, som så angiver tiden til kritiske forhold for personer. Tiden til kritiske forhold sammenlignes med evakuringstiden for det givne bygningsafsnit, og det vurderes, om det brandmæssige sikkerhedsniveau er

17 DGC-rapport 14 opfyldt. Dette er en af de funktionsbaseret brandkravs fordele, idet indretningen af bygningen bestemmes ud fra arkitektens, bygherrens og brandinspektørens krav, så det ønskede brandmæssige sikkerhedsniveau nås. Det vurderes, om redningsåbninger er nødvendig, og antallet af redningsåbninger skal tilpasses det antal personer, som rummet er beregnet til. Såfremt gulvet i øverste etage af bygningen er over 22 meter over terræn, skal der ved indretning af bygningen tages særligt hensyn til muligheden for evakuering fra bygningen, redningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne. Det vil sige, at i stedet for de håndfaste regler, er det nu op til bygherren at dokumentere det nødvendige antal flugtveje og bredden af dørene i flugtvejene til bygningen samt i tilfælde af en brand, at der ikke opstår kritiske forhold for personer under evakueringen af bygningen Konstruktive forhold, herunder bærende konstruktioner I det nuværende Bygningsreglement 1995 kapitel 6.7 Konstruktive forhold og kapitel 6.4 Brandvægge og brandsektionsvægge er der klare regler for, hvad brandmodstandsevnen af bygningsdelen skal være. Det være sig forhold omkring brandsektionens størrelse per etageareal, eller om det er eteller fleretagers bygning. Herved bestemmes, om konstruktionen skal være en BD- eller BS-bygningsdel med 30, 60 og 120 minutter brandmodstandsevne. Med indførelse af de funktionsbaserede brandkrav skal konstruktioner og materialer udføres, så personer kan bringe sig i sikkerhed og redningsberedskabet har mulighed for rednings- og slukningsarbejde. Med skærpelsen for høje bygninger, hvor gulvet i øverste etage er mere end 22 meter over terræn, skal der tages særligt hensyn til tiden til evakuering af bygningen, redningsberedskabets indsatstid og adgang til etagerne, brandbelastning og lignende samt dimensionering af de bærende konstruktioner. De funktionsbaserede brandkrav stiller altså ingen krav til, hvordan bygningen skal konstrueres, eller hvor længe den skal blive stående. Kravet er, at bygningen skal blive stående i den tid, det tager at evakuere bygningen og redningsberedskabet at foretage rednings- og slukningsarbejdet. Dvs. at man kunne forestille sig, at en bygning dimensioneres til at holde i det oven-

18 DGC-rapport 15 nævnte tidsrum, og derefter vil bygningen kollapse. De funktionsbaserede brandkrav ville være overholdt, men bygningen kan ikke anvendes igen efter en brand. Denne metodik i bygningsdimensionering er endnu ikke set i Danmark, men muligheden foreligger i de funktionsbaserede brandkrav, og det kræver kun, at redningsberedskabet godkender bygningen Brandtekniske installationer I de gældende regler for bygninger er der opgivet hvilket krav, der er til den brandtekniske installation, som anvendes, ud fra de krav der angives i afsnit 6.8 til 6.18 for den givne bygningskategori. Her anvises de lempelser og skærpelser, der er i forhold til de generelle brandforhold. De brandtekniske installationer som anvendes er: Vandfyldte slangevinder Stigrør Automatiske sprinkleranlæg Varslingsanlæg Automatiske brandalarmanlæg Automatiske branddørlukningsanlæg Flugtvejs- og panikbelysning Røgalarmanlæg Brandventilation Disse systemer er også kendt som aktiv brandsikring og er et supplement til den passive brandsikring (brandsektion, brandcelle m.m.). Dvs. at aktiv brandsikring anvendes for at højne brandsikkerhedsniveauet i bygningen, når det vurderes at være utilstrækkeligt. I branchen anvender man et såkaldt Teknisk bytte, hvor bygherren tilbyder en teknisk løsning (ofte aktiv brandsikring) for de dele af bygningen, hvor Bygningsreglement 1995 kapitel 6 Brandforhold ikke overholdes. Godkender redningsberedskabet eller sagsbehandleren det tekniske bytte, er det ønskede brandsikkerhedsniveau bevaret. En form for funktionsbaserede brandkrav, men reduceret til få tekniske valgmuligheder. I de nye brandkrav er der i kapitel 6.4 stykke 1-12 angivet, at i et bygningsafsnit af anvendelseskategori 1, 2, 3, 4, 5 eller 6 skal der anvendes brand-

19 DGC-rapport 16 tekniske installationer af en given type. For de brandtekniske installationer er reglerne stort set uændret. Dvs. at i realiteten er hele det nye kapitel 6.4 forsat præskriptiv. Der er dog indført stykke 13, som giver mulighed for at bestemmelserne kan fraviges, hvis det overfor kommunalbestyrelsen kan dokumenters, at et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på anden måde. Stykke 13 er altså til for at bevare princippet i funktionsbaserede brandkrav Brand- og røgspredning Det nuværende Bygningsreglement angiver, hvordan brand- og røgspredning forhindres i kapitlerne 6.3, 6.4, 6.5 og 6.7, hvor der tages hensyn til: Brandmæssig opdeling af rum og bygningsafsnit herunder brandceller og brandsektioner. Indvendige overflader på væg, loft og gulv samt nedhængte lofter. Brandmæssig adskillelse af trapperum, elevatorskakte og porte m.v. samt rum til installationer. Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele. Brandvæg, brandkam, brandkamserstatning og vinkelsmitte. Udvendige vægoverflader og tagdækninger samt afstandskrav til skel, vej- og stimidte. Disse tiltag er primært for at forhindre branden i at sprede sig. For røgspredning er der nævnt at gange, der er flugtveje, skal opdeles med selvlukkende, røgtætte døre med automatiske branddørlukningsanlæg, hvis længden af gangen er større end 50 meter. Kravet skærpes i visse tilfælde til 25 meter. Dvs., at i det gældende kapitel 6 Brandforhold, er det primært brandspredning, der tages hensyn til. I det nye er der, med de funktionsbaserede brandkrav, også taget hensyn til røgspredning, idet røgen er til fare for personer under evakueringen af bygningen. Kapitel 6.5 samler alle forholdene vedrørende brand- og røgspredning og er opbygget i tre trin, idet der skal tages hensyn til:

20 DGC-rapport Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår. 2. Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til andre bygninger på samme grund. 3. Brandspredning til bygninger på anden grund. Denne opbygning er mere systematisk, og hver bygningsafsnit skal vurderes i de tre trin, så det ønskede brandsikkerhedsniveau opnås. I kapitel stykke 4 er der en yderligere præcisering i forhold til det gældende Bygningsreglemt 1995 kapitel 6,4,3 stykke 1. Formuleringen er den samme med en tilføjelse, som er understreget, og den nye formulering er: Stk. 4. Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, og installationerne skal udføres, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. Den nye formulering er interessant, idet installationen er udspecificeret, så den skal have samme (eller bedre) brandmæssige egenskaber som den brandadskillende bygningsdel, den føres igennem. I princippet er det efter de gældende regler tilstrækkeligt, at hullet i bygningsdelen er lukket tæt af ikke brandbart materiale, men de nye regler kræver, at alle installationer opgraderes til samme brandmæssige egenskab, som den bygningsdel de føres igennem (se kapitel 4.1 for Erhvervs- og Boligstyrelsens kommentar) Redningsberedskabets indsatsmulighed Med indførelse af det nye kapitel 6, og de funktionsbaserede brandkrav, har man valgt at samle alle de regler, der vedrører redningsberedskabets indsats. Dvs., at Redningsberedskabet skal kunne komme uhindret frem til bygningen, sluknings- og redningsmateriel skal kunne føres hensigtsmæssigt frem til ethvert sted i bygningen, og redningsåbningerne skal kunne nås af redningsberedskabets kørbare stiger. I tilfælde af røg i trapperum skal det kunne bortventileres, da det er de primære indsatsveje for redningsberedskabet. Målet er, at redning af personer og udførelse af slukningsarbejdet bliver så godt og hensigtsmæssigt som muligt for redningsberedskabet.

21 DGC-rapport Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri er det valgt at fremhæve følgende tre emner. Forhåndsdialog, fra tillæg 3 til BR95 (kapitel 3.4.1) Brandteknisk dokumentation, nyt begreb (kapitel 3.4.2) De nye europæiske brandklasser, fra tillæg 4 til BR95 (kapitel 3.4.3) Emnerne er delvist blevet berørt i kapitel 3, og er resumeret i de følgende tre afsnit. Det skal bemærkes, at resumeet af forhåndsdialog og de nye europæiske brandklasser i hhv. kapitel og har været gældende lov siden oktober 2001 og marts Det er medtaget, idet man må forvente, at forhåndsdialogen og de europæiske brandklasser vil blive benyttet oftere fremover. Det nye er den brandteknisk dokumentation. Erhvervs- og Boligstyrelsen har valgt at udgive vejledningen Eksempelsamling om brandsikring af byggeri for at lette overgangen fra det nuværende til det nye kapitel 6 til Bygningsreglement Reelt indeholder vejledningen hele det nuværende kapitel 6 og er forklaret med eksempler. Det er så op til bygherren, om han følger vejledningen eller det nye kapitel 6, idet eksempelsamlingen indeholder en række eksempler på, hvordan bestemmelserne i Bygningsreglement 1995, kapitel 6, Brandforhold, fx kan opfyldes. Disse eksempler omfatter traditionelle bygninger og kan derfor ikke overføres direkte på mere komplekse bygninger. For at sikre sig en god sagsbehandling bør bygherren afholde forhåndsdialoger med kommunalbestyrelsen inden byggeriet påbegyndes Forhåndsdialog, gældende lov I de nuværende regler er der angivet nyttigheden af forhåndsdialogen med myndighederne, men dette er sjælden blevet udnyttet. I eksempelsamlingen har man valgt at fremhæve den, fordi man ønsker at undgå for mange ad hoc løsninger i den brandstrategi, der skal udarbejdes/benytte for det pågældende byggeri og dermed den endelige brandtekniske dokumentation.

22 DGC-rapport 19 Dvs. at inden der søges om byggetilladelse, dispensation eller en anmeldelse, kan det være en god ide at afholde en forhåndsdialog med kommunalbestyrelsen, jf. Bygningsreglement 1995 kapitel 1,7 forhåndsdialog (se tillæg 3 til BR95). Formålet med dialogen er at fastlægge rammerne for byggeprojektet herunder strategien for brandsikringen af bygningen. Ved større byggerier kan man vælge at udfærdige en egentlig aftale omkring strategien for brandsikringen, som så kan indgå som en del af den brandtekniske dokumentation. Strategien kan indeholde mål, principper og ønsker til bygningens brandsikkerhedsniveau og kan desuden indeholde en entydig og klar beskrivelse af bygningens tiltænkte anvendelse og andet, der vil have betydning for udformningen af bygningens brandsikkerhed Brandteknisk dokumentation generelt Den brandtekniske dokumentation er indført som en følge at de funktionsbaserede brandkrav. Indholdet af den endelige brandtekniske dokumentation afhænger af projekts omfang og kompleksitet. Den brandtekniske dokumentation bør dog indeholde den overordnede strategi for brandsikring og en beskrivelse af byggeriet samt en yderligere dokumentation for de forhold, som er forudsat i strategien, herunder tegninger, beskrivelser af metoder m.v., kvalitetskontrol, drift og vedligehold, referencer samt relevante oplysninger om den rådgiver, der har udført analysen m.v. Den brandtekniske dokumentation kan fx indeholde nedenstående punkter, såfremt de er relevante for den konkrete bygning. 1. Indledning Strategi for brandsikring, herunder: Gennemgang af projektet med henblik på at vurdere om forslagene i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri passer med den aktuelle udformning, det vil sige: Er bygningen udformet på traditionel vis. Anvendes traditionelle byggemetoder og materialer. Er bygningen stor, høj eller kompleks. Er der en stor personbelastning. Skal bygningen anvendes til brandfarlige områder.

23 DGC-rapport Bygningens anvendelse Virksomhed. Antal personer i bygningen. Personernes placering i bygningen. Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje. Personers mobilitet. Dagophold og/eller natophold. Fastlæggelse af anvendelseskategori(er). 3. Placering af bygningen på grunden Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden. Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund. Placering og udførelse af eventuel brandvæg. 4. Flugtvejsforhold Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen. Placering af flugtveje. Udformning af flugtvejsgange. Udformning af flugtvejstrapper. Gangafstande. Dørbredder. Åbningsretning for døre og lignende. Redningsåbninger. 5. Passive brandsikringstiltag Afstand til andre bygninger på samme grund. Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækninger. Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele. Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger. Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg.

24 DGC-rapport 21 Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne. Anvendte byggevarers brandmæssige egenskaber. Skilte og markering. 6. Aktive brandsikringstiltag Automatisk brandalarmanlæg. Automatisk sprinkleranlæg. Røgalarmanlæg. Varslingsanlæg. Brandventilation og røgudluftning. Placering af udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg. Flugtvejs- og panikbelysning. Vandfyldt slangevinder og andet slukningsmateriel. 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder Adgangsvej for redningsberedskabet, nøgleordning. Brandredningsarealer. Stigrør. Mulighed for røgudluftning. Redningselevator. Placering af brandcentral, betjeningspaneler, sprinklercentral og lignende. 8. Drift og vedligehold Aktive og passive brandsikringssystemer Den brandtekniske dokumentation bør indgå som en del af dokumentationsgrundlaget i byggesagen og kan foruden ovenstående punkter indeholde dokumentation for de anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber, samt en beskrivelse af en kontrolplan for bygningen og dens installationer, samt hvilke standarder, der er benyttet som grundlag for de brandtekniske installationer, samt øvrige standarter, vejledninger m.v. der ligger til grund for dokumentationen.

25 DGC-rapport 22 Drift og vedligeholdelse I det nuværende bygningsreglement er det ikke præciseret, om der skal udarbejdes en drift- og vedligeholdelsesplan for bygningen. Med det nye kapitel 6 (se kapitel 3.3.1) fremgår det tydeligt, at brandsikkerheden skal opretholdes i hele bygningens levetid og for at det sikres, bør den aktive og passive brandsikring løbende vedligeholdes. En drift- og vedligeholdelsesplan kan blandt andet indeholde en beskrivelse af, hvordan de aktive og passive brandsikringstiltag vedligeholdes og kontrolleres, efter at bygningen er taget i brug, og planen er tæt knytte til de punkter, der indgår i den brandtekniske dokumentation for bygningens udførelse (se kapitel 3.4.2). Det er hensigtsmæssigt løbende at sikre, at de forudsætninger og tiltag, der er beskrevet i den brandtekniske dokumentation, fortsat overholdes. Alle forhold og forudsætninger, som er medtaget ved fastlæggelsen af brandstrategien, bør derfor være fastlagt i dokumentationen i en sådan form, at man regelmæssigt kan kontrollere, at de forsat er opfyldt. Ændrede forudsætninger kan fx være ændret personbelastning, anvendelse af andre materialer i produktionen, ombygninger som medfører en ændring i indretningen eller i visse bygningsdele. Visse typer bygninger er endvidere underlagt lovpligtige eftersyn, jf. beredskabslovgivningen og Sikkerhedsstyrelsens bestemmelser De nye europæiske brandklasser Fra februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, har Erhvervs- og Boligstyrelsen udsendt tillæg 4 til Bygningsreglement Fra tillæg 4 fremgår det, at bygningsdele fremover vil blive klassificeret efter de europæiske standarder. Så i nyere kedelrum må man forvente, at de nye klassifikationer benyttes på bygningsdelene. Baggrunden for tillæg 4 er et ønske om en fælleseuropæisk måde at dokumentere byggevarers brandtekniske egenskaber på. Der er derfor udviklet nye europæiske regler for prøvning og klassifikation. Dette medfører, at det nationale system for klassifikation af byggevarer og bygningsdele skal erstattes af det nye europæiske system.

26 DGC-rapport 23 Der vil være en overgangsperiode, hvor EU-medlemslandene skal acceptere produkter klassificeret såvel efter det nationale system som efter det nye system. De to systemer vil således eksistere side om side i overgangsperioden. Sammenhængen mellem de to systemer i overgangsperioden fremgår af Tabel 2. Overgangsperioden bliver forskellig fra byggevarer til byggevarer. Europæisk klassifikation for en byggevarers reaktion på brand eller for en bygningsdels brandmodstandsevne forudsætter, at der forinden er udført prøvning efter de nye europæiske prøvningsmetoder. Europæisk klassifikation kan altså ikke opnås på baggrund af prøvning og klassifikation efter det hidtidige system! Bygningsdeles brandmodstandsevne beskrives ud fra følgende ydeevne: R Bæreevne E Integritet I Isolation W Stråling M Mekanisk påvirkning C Selvlukkende S Tæthed mod røggennemtrængning K Brandbeskyttelsesevne Klasserne angives på følgende måde for bærende bygningsdele: REI-tid: det tidsrum, hvor alle kriterier, bæreevne, integritet og isolation, er opfyldt. RE-tid: det tidsrum, hvor de to kriterier, bæreevne og integritet, er opfyldt. R-tid: det tidsrum, hvor kriteriet for bæreevne er opfyldt. Og for ikke bærende bygningsdele: EI-tid: det tidsrum, hvor de to kriterier, integritet og isolation, er opfyldt. E-tid: det tidsrum, hvor kriteriet for integritet er opfyldt.

27 DGC-rapport 24 Hvor tidsrummet for opretholdt ydeevne udtrykkes med følgende minutter: 30, 60, 90 og 120. Byggevarers (eksklusive gulvbelægninger og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i primærklasser: A1, A2, B, C, D, E og F. Klasse A1 er højeste kravniveau, som ikke kan kombineres med tillægsklasser. Klasse A2, B, C og D kombineres altid med tillægsklasse for røg (s) og brændende dråber (d). Der anvendes følgende betegnelser: s1 s2 s3 d0 d1 d2 Meget begrænset mængde af røgudvikling Begrænset mængde af røgudvikling Intet krav til røgudvikling Ingen brændende dråber eller partikler Brændende dråber eller partikler begrænset mængde Intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler Klasse E kan enten stå alene eller kombineres med d2. Klasse F er intet krav og kan ikke kombineres med tillægsklasser. Gulvbelægningers reaktion på brand inddeles i primærklasser: A1 fl, A2 fl, B fl, C fl, E fl og F fl. Klasse A1 fl, E2 fl og F fl kombineres ikke med tillægsklasse. Klasse A2 fl, B fl, C fl og D fl kombineres altid med tillægsklasse for røg (s): s1 s2 begrænset mængde af røgudvikling intet krav til røgudvikling Tagdækningers reaktion på brand opdeles i primærklasserne: B ROOF (t2) og F ROOF (t2).

28 DGC-rapport 25 Sammenhængen mellem de nuværende brandklasser og de nye europæiske brandklasser fremgår i overgangsperioden af Tabel 2. Ny europæisk klasse Nuværende danske betegnelse Materialer A2-s1,d0 Ubrændbart B-s1,d0 Klasse A D-s2.d2 Klasse B Beklædninger K B-s1,d0 Klasse 1 K D-s2,d2 Klasse 2 Gulvbeklædninger A2 fl -s1 Ubrændbart D fl -s1 Klasse G Tagdækninger BROOF(t2) Klasse T Bærende bygningsdel, ikke-adskillende R 30 A2-s1,d0 BS-30 R 60 A2-s1,d0 BS-60 R 120 A2-s1,d0 BS-120 R 30 BD-30 R 60 BD-60 Bærende og adskillende bygningsdele REI 30 A2-s1,d0 BS-30 REI 60 A2-s1,d0 REI 60-M A2-s1,d0 BS-60 Tung BS-60 REI 120 A2-s1,d0 REI 120-M A2-s1,d0 BS-120 Tung BS-120 REI 30 BD-30 REI 60 BD-60 Tabel 2: Klassebetegnelser.

29 DGC-rapport 26 Ny europæisk klasse Nuværende danske betegnelse Ikke bærende og adskillende bygningsdele EI 30 A2-s1,d0 BS-30 EI 60 A2-s1,d0 EI 60-M A2-s1,d0 BS-60 Tung BS-60 EI 120 A2-s1,d0 EI 120-M A2-s1,d0 BS-120 Tung BS-120 EI 30 BD-30 EI 60 BD-60 E 30 F-30 E 60 F-60 Branddøre EI2 60-C A2-s1,d0 BS-60 EI2 30-C EI2 30 BD-30 BD-30-M EI2 60-C BD-60 E 30-C F-30 E 60-C F-60 Tabel 2: Klassebetegnelser. (forsat) For fremover at kunne vurdere de brandtekniske egenskaber for byggevarer og bygningsdele er det formålet med Tabel 2 at relatere de nye klassifikationer med de gamle klassifikationer, så brandsikkerhedsniveauet for bygningen fortsat bevares. 3.5 Information om brandteknisk dimensionering I det gældende kapitel 6 til Bygningsreglement 1995 er der ingen praksis for at anvende funktionsbaserede brandkrav i dimensioneringen af bygning. Erhvervs- og Boligstyrelsen har derfor udgivet vejledningen Information om brandteknisk dimensionering for at lette overgangen til de funktionsbaserede brandkrav. Indholdet af vejledningen er kort resumeret i det følgende. Vejledningen indeholder en række eksempler på beregningsmetoder og procedurer samt forslag til parametre til brug ved en brandtekniske dimensionering, der udføres på grundlag af en beregning. Den brandtekniske dimensio-

30 DGC-rapport 27 nering kan udgøre den nødvendige dokumentation for, at en bygning har et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau i tilfælde af brand. Sikkerhedsniveauet, som bygningen skal opfylde, fremgår af Bygningsreglement 1995 kapitel 6, og hovedparten af bestemmelserne kan direkte kvantificeres ved en brandteknisk dimensionering. Et eksempel er kravene til flugtvejene kapitel 6.2 stk 4, hvoraf fremgår, at der i det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering, ikke må forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindre evakueringen. Dvs. at der ikke må opstå kritiske forholde for personer under evakueringen af bygningen. Den overordnede metodik fremgår af Figur 1, hvor summen af evakueringstiden består af varsling af personen, personens reaktion og beslutning på varslingen og den tid det tager at forlade bygningen (rømningstiden). Evakueringstiden skal så være mindre end tiden til kritiske forhold for at sikre, at sikkerheden i bygningen er tilfredsstillende. Tid til kritiske forhold t [s] Evakueringstid Rømningstiden Varslingstid Reaktions- og beslutningstid Antændelse Varsling Evakuering afsluttet Kritiske forhold Figur 1: Summen af evakueringstiden i forhold til tid til kritiske forhold. De metoder og procedurer, der er angivet i informationen, skal ses som en vejledning. Der vil være bygninger, som er uden for deres anvendelsesområde, og samtidig er der en stor variation i design og anvendelse af bygningen, så i mange tilfælde vil der findes andre og måske bedre egnede beregningsmetoder og procedurer.

31 DGC-rapport 28 Ved anvendelse af vejledningen skal man forsat være opmærksom på eventuelle brandkrav i anden lovgivning, herunder regler udsted i medfør af beredskabsloven. Vejledningen Information om brandteknisk dimensionering vil udkomme én gang, og den vil ikke blive genoptrykt, idet der løbende kommer nye og bedre vejledninger fra internationale instanser.

32 DGC-rapport 29 4 Myndigheder og aktører I de efterfølgende afsnit er der givet et resumé af, hvad den respektive myndighed/aktør har af forventninger til fremtiden, og resuméet er en gengivelse af undertegnedes gengivelse af deres forventninger til fremtiden. De kontaktede myndighed/aktører er: Erhvervs- og Boligstyrelsen, Ejner Jerking. Beredskabsstyrelsen, Lars Vædeled Roed. Sikkerhedsstyrelsen, Nils Lygaard. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Ove Kongsløv, pensioneret fra DBI sommer Brandvæsenet, Claus Smith. Kommune, teknisk afdeling, Poul Nielsen og Jacob Christensen. Skorstensfejerlauget, Kim Laue Christensen. TEKNIQ Installatørernes organisation, Birger Christiansen. Andre, Jesper Steffensen, Rambøll, medforfatter til 2. høringsudkast. 4.1 Erhvervs- og Boligstyrelsen Der vil ikke forekomme nogen ændringer i kapitel 10 eller 12 i den nærmeste fremtid, idet Erhvervs- og Boligstyrelsen på nuværende tidspunkt arbejder på at implementere EU direktivet 2002/91/EF, som skal være færdig i år Direktivet vil påvirke kapitel 8 i Bygningsreglement 1995, som derfor skal tilpasses de nye bekendtgørelser og beregningsmetoder, der opstår på grund af implementering af direktivet. Det forventes, at hvis der skal foretages ændringer i kapitel 10 eller 12 i Bygningsreglement 1995 vil det tidligst blive iværksat i 2007 og efter, at kapitel 8 er blevet tilpasset de nye regler. Der vil altså ikke være nogen ændring i kapitel 10 eller 12 på grund af de nye funktionsbaserede brandkrav og det ny kapitel 6 i Bygningsreglement I tvivlsspørgsmål vedrørende gasforbrugende anlæg og installationer skal Sikkerhedsstyrelsen forsat kontaktes, og de skal forholde sig i forhold til Gasreglementet. Gasleverandøren er kun forpligtet i forhold til Gasreglement, men må gerne anvende sund fornuft og yde en ekstra service overfor kunden i relation til deres viden til Bygningsreglement 1995.

33 DGC-rapport 30 Høringsudkastets kapitel stk. 4 (se 3.3.5) er den eneste ændring, der vil påvirke gasinstallationer, idet det er en skærpelse af kravet til udførelse af installationen i gennemføringen. Denne skærpelse er afkræftet, idet Erhvervs- og Boligstyrelsen har valget den gamle formulering for gennemføringer. Så stk. 4 bliver til: Stk. 4. Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, og installationerne skal udføres, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. Det er den samme formulering som i det nu værende Bygningsreglement 1995, så reglen forbliver uændret. Det er vigtigt at påpege, at Bygningsreglementet kun regulerer bygningen, så gasinstallationer skal forsat forholde sig til Gasreglementet, og det er kun ved gennembrydninger af bygningsdele, at Bygningsreglementet skal overholdes for installationer. Så i den brandtekniske dokumentation vil gasinstallationer ikke indgå. Hvad angår eksempelsamlingen er den forældet, inden den når at blive trykt, idet der løbende kommer nye standarder m.m., dvs. at opdateringen vil foregå i takt med at nye standarder udkommer. Fremover vil der ikke være krav om MK godkendelse af produkter, men at produktet har fulgt en standard. Informationsamlingen skal give brugerne af de nye funktionsbaserede brandkrav en føling med, hvad det går ud på. Den vil ikke blive genoptrykt, idet ISO og CEN er i gang med at udarbejde en vejledning, og der er flere virksomheder i dag, der kan udføre brandteknisk dimensionering. Så den forventes at blive udfaset indenfor et par år. Af Erhvervs- og Boligstyrelsen fremgår det, at de funktionsbaserede brandkrav ikke får indflydelse på gasmåler og gasforbrugene installationer indenfor den nærmeste fremtid.

34 DGC-rapport Beredskabsstyrelsen Fra Beredskabsstyrelsen er meldingen, at tendensen er, at reglerne bevæger sig fra præskriptive til funktionsbaserede, idet flere og flere EU direktiver, som skal implementeres i dansk lovgivning, er funktionsbaserede. I den sidste ende er det Erhvervs- og Boligministeriet der vedtager om kapitel 10 eller 12 skal ændres, og Beredskabsstyrelsen mener ikke, at vi kan forvente at kapitel 10 og 12 bliver ændret foreløbigt - men på sigt vil de måske? 4.3 Sikkerhedsstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen er ansvarlig for at udarbejde og vedligeholde myndighedsbestemmelser i relation til gasinstallationer. Regler, som publiceres under Gasreglementets regelkompleks, består blandt andet af: Gasreglementets afsnit A, "Installationsforskrifter for mindre gasanlæg hos den almindelige forbruger" Gasreglementets afsnit B-4, "Installationsforskrifter for større gasfyrede anlæg" Begge Gasreglementer berører Bygningsreglement 1995, idet der for mindre anlæg er et overlap mellem Gasreglementet afsnit A og Bygningsreglement 1995 ved 60 kw til 120 kw (nedre brandværdi) gasforbrugende anlæg. Bygninger inden for denne kategori af gasforbrugende anlæg kunne være mindre etageejendomme eller rækkehuse med fælles varmecentral. For anlæg over 120 kw er det Gasreglement afsnit B-4 og Bygningsreglement 1995 der berøres. Generelt gælder der for gasforbrugende anlæg, at de ikke er klassificerede som eksplosionsfarlig område. Årsagen hertil er, at hollænderne har udarbejdet en rapport med statistiske beregninger på utætheder og mængde af gasudslip fra utætte gasforbrugende anlæg. Konklusionen var, at ventileres rummet tilstrækkeligt kan der, ifølge deres beregning, ikke opstå en eksplosiv atmosfære og rummet klassificeres derfor som et ikke eksplosionsfarlig område.

35 DGC-rapport 32 Følger man Gasreglementets krav om ventilering af rummet, er der ingen fare for eksplosion og dermed ingen krav om ex klassificeret udstyr. Ventileringen af rummet kan være naturlig eller mekanisk og ifølge Gasreglementet bør der ikke stå andet ventilationsanlæg eller andre luftforbrugende anlæg i rummet, hvor det gasforbrugende anlæg befinder sig. Gasreglementet er kun for gastekniske forhold, det er ikke bestemmende for Bygningsreglement 1995 kapitel 6, så gasleverandørerne behøver ikke at bruge tid på at fortolke Bygningsreglement 1995, men kan yde det som en service. I øvrigt kan de i tvivlstilfælde henvise til kommunalbestyrelsen (Brandbereskabet). Til gengæld skal gasleverendøren, ifølge Gasreglementet afsnit B-4, oplyse bygherren om, at der gælder særlige krav ifølge Bygningsreglement 1995 for gasforbrugene anlæg samt gasinstallationer. Disse oplysninger skal bygherrer give videre til den kommunale sagsbehandler. Brandsektion eller brandceller forholder Gasreglement afsnit A sig ikke til, og Gasreglement afsnit B-4 beskriver de samme regler, som er angivet i Bygningsreglement I begge tilfælde vil Bygningsreglement 1995 kapitel 10 være gældende for anlæg over 60 kw og angive kravene til brandsektionen eller brandcellen. I Gasreglementet afsnit A og B-4 er der angivet, hvordan rør føres gennem ydervæggen for gasinstallationer. For bygninger er der brandforhold, som bevirker, at det er påkrævet at foretage brandsektionering og celleopdeling af bygningen og for gasinstallationer i disse brandadskillende bygningsdele er gennemføringerne ikke beskrevet i Gasreglementet. For gasinstallationer gælder det, at i princippet skal alle anlæg være tætte, så utætheder vurderes fra sag til sag. Renselemme er beskrevet i Gasreglementet afsnit A, idet aftrækssystemer fra gasforbrugende apparater skal være forsynet med inspektions- og rensemulighed i kapitel og bilag 16A. Denne mulighed skal være tilstede for alle anlæg per 1. januar For Gasreglementet afsnit B-4 er der ikke angivet noget krav om renselemme, da disse anlæg er af en størrelse, hvor man forventer, at der er mulighed for at rense og inspicere aftræksrøret.

36 DGC-rapport 33 Det har endnu ikke været et krav at foretage CO-overvågning, idet de COdetektorer, der er på markedet, er af for dårlig kvalitet. Brugere rådes til eventuelt at installere en CO-detektor for at øge trygheden ved brugen af deres gasinstallation, så det er kun et supplement til sikkerheden. Indretningen af storkøkkener forholder Gasreglementet sig ikke til, idet de krav som Arbejdstilsynet stiller, er fuldt tilstrækkeligt til at sikre en god ventilering af rummet. Endvidere er der krav fra Levnedsmiddelstyrelsen om, at et erhvervskøkken skal være rent, samt at emhætter og aftræk rengøres regelmæssigt, så brandfaren begrænses. I Bygningsreglement 1995 er storkøkkener ikke nævnt. Det er derfor de generelle brandkrav, der træder i kraft, og kommunalbestyrelsen der er myndighed på området. 4.4 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Bygningsreglement har udviklet sig siden den første udgave udkom i 1856 med titlen Byggelov for København, der angav regler for, hvordan bygninger skulle bygges i København. Resten af landet var ikke omfattet, så der var ingen regler for, hvordan bygninger skulle opføres i resten af kongeriget. Først i 1961 kom Bygningsreglement for købstæder og landet, som indeholdt de samme eller lempede bygningskrav, som er angivet i byggelov for København og herved blev resten af landet omfattet af Bygningsreglementet. Under udarbejdelsen af Bygningsreglement 1961 havde man antaget, at bygninger forsat blev opført som i 1856, altså med mursten, tykt træ og stålrør. Udviklingen efter 2. verdenskrig havde medført, at et hav af nye materialer, så som plastik, spånplader m.m. Brandmæssigt havde de andre egenskaber end mursten, tykt træ og stålrør. I 1967 kom et tillæg til Bygningsreglement 1961 med krav til materialerne, for derved at sikre at brandmodstandsevnen for det givne materiale var i orden, og at sikkerhedsniveauet kom på det ønskede niveau. Fremover var det leverandørens pligt at dokumenter produktets/materiales brandmæssige egenskaber og bygherren skulle anvende de produkter/materialer, der i Bygningsreglement stilles krav om. Siden er der udkommet nyere Bygningsreglement med tilhørende tillæg, hvor den gældende er Bygningsreglement 1995 med tillæg 1, 2, 3, 4, 5 og 6.

37 DGC-rapport 34 Baggrunden for 2. høringsudkast til kapitel 6 brandforhold er, at de gamle regler i Bygningsreglement 1995 låser mulighederne for løsninger, idet der er krav til hvordan bygningen kan udføres. De funktionsbaserede brandkrav er meget mere fleksible, da de angiver krav til funktionen. Arkitekt eller bygherre kan selv bestemme, hvordan bygningen udføres, såfremt brandkravene, til den funktion som bygningsafsnittet har, overholdes. Det vurderes, at det nye kapitel 6 ikke vil give anledning til lempelser eller skærpelser af kravene til gasinstallationer. Det skal dog påpeges, at kapitel 10 og 12 er uændret og stadig gælder, og at der kan være andre eller lokale regler på den pågældende bygning, som skærper sikkerhedskravene. fx kan der være skærpende eller lempende reglementer, der skal overholdes i forbindelse med medicinal- eller fødevareindustrien. For centralvarmekedler er der i Gasreglementet, for anlæg over 1000 kw, krav om udarbejdelse af flugtvejsplan, og at den er ophængt i kedelrum. For mindre kedler er der kun krav om flugtvejsplaner, hvis det er et krav for den pågældende bygningskategori. Generelt er det en god ide at have udarbejdet flugtvejsplaner af hensyn til sikkerheden for de personer, der opholder sig i bygningen. I kapitel 10.4 stk. 4 er blandt andet skrevet, at brandcellen ikke må have dør direkte til fælles adgangsvej. Dette er forsat et område, hvor der er mulighed for fortolkning, idet hver kommune kan have deres opfattelse af, hvad fælles adgangsvej er. I princippet skelnes der mellem flugtveje og rum, hvor fælles adgangsvej ofte er sammenfaldende med flugtveje. I Bygningsreglement 1995 og Gasreglementet er tilslutning af skorsten beskrevet meget kort. Den korte beskrivelse kan henføres til, at der er undertryk i tilslutningen, og hvis det er udført korrekt er der ingen problemer. Endvidere gælder de generelle bestemmelser i Bygningsreglement 1995 kapitel stadig. Stk. 1. Byggearbejder skal udføres på en teknisk og håndværksmæssig forsvarlig måde, og de anvendte materialer skal være holdbare og velegnede til formålet, så der opnås tilfredsstillende forhold i sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.

38 DGC-rapport 35 For skorstene og røgrør henledes endvidere opmærksomheden på kapitel 10.8 stk. 1 til 5. Dvs. at autoriserede installatører og skorstensfejere ved hvordan arbejdet udføres håndværksmæssigt forsvarligt. Sikkerheden til kvaliteten af tilslutningen af skorstenen og udførelse af skorsten og røgrør beror således på tilliden til det udførte arbejde af den autoriserede installatør eller skorstensfejer. Kravene til skorstene er, at de skal være af mursten (som vi kender dem fra 1856) eller typegodkendt, og der skelnes mellem små og store skorstene over 1 MW. For renselemmen er den generelle regel, at dens størrelse mindst skal svare til skorstenens lysningsareal. Disse regler kan fraviges, såfremt skorstensfejeren, som oftest er myndighed for kapitel 10, vurderer, at forholdene er tilfredsstillende. Hvis den pågældende skorstensfejer vurderer, at renselemmen er god nok, så er den god nok, idet skorstensfejeren er myndighed på området. Overordnet er Gasreglementet baseret på Bygningsreglementet, hvor der er tilføjet nogle skærpelser, så i tvivlsspørgsmål er Gasreglementet under Bygningsreglement 1995 og i øvrigt så gælder Bygningsreglement 1995 altid for en bygning. I fremtiden må man forvente, at Gasreglementet bliver funktionsbaseret, idet trenden er, at alle regler skal være funktionsbaserede. Man kunne forestille sig, at skorsten fremover vil blive opført i plastik, såfremt afkasttemperaturen fra kedlen er lavere end fx 80 C, eller at ventilationsanlæg, skruekompresser og gaskedel forefindes i samme rum, hvor man fx installerer en alarm på flowretningen i skorstenen med evt. en dobbelt sikring. Tendensen vil være, at reglerne beskriver krav til funktionen, og at producenten sikrer, at det virker. Ofte er kravene skærpet, men myndigheden har herved været mere imødekommende og givet nye udfoldelsesmuligheder til producenten. Man skal forsat være bevist om, at kommunen ikke kan og skal kontrollere alt. Kommunen lægger ansvaret hos andre og en godkendelse betyder, at de ikke har fundet noget den dag, de var der. Kontrollen er dog en god måde at sikre, at arbejdet er udført håndværksmæssigt forsvarligt.

39 DGC-rapport Brandvæsenet, København Københavns Brandvæsens afdeling for forebyggelse har gennemlæst høringsudkastet og set på indholdet med de gamle briller på, dvs. hvordan var det nu det var i Bygningsreglement 1995, idet oplægget fra Erhvervs- og Boligstyrelsen var, at sikkerhedsniveauet for bygningen skulle være uændret. Med den indgangsvinkel har de afgivet deres kommentarer til Erhvervsog Boligstyrelsen og venter nu på det endelige resultat. Hvad angår den fælles adgangsvej, som blandt andet nævnes i kapitel 10.4 stk. 4, så skal det opfattes som trapperum og gange (ofte flugtvejsgange) som indgår i flugtvejene. For at overholdet brandkravene til et kedelrum skal der mellem kedelrum og fælles adgangsvej placeres et rum (brandcelle), så muligheden for brand- og røgspredning fra kedelrum mindskes. Det skal bemærkes, at det er skorstensfejeren, der er myndighed for kapitel 10 ildsteder og skorstene og dermed ansvarlig for at sikre, at bygningsforholdene i kedelrummet er forsvarlige. 4.6 Kommune, teknisk afdeling København Meningen med det nye kapitel 6 er ikke at lave om på reglerne, men at give mulighed for at anvende nye metoder til at dimensionere en bygning, så forholdene i bygningen forsat er brandmæssig forsvarlige. De funktionsbaserede brandkrav vil typisk kun blive anvendt på større byggerier og alle andre byggerier, vil forsat anvende de gamle regler. Fremover vil de gamle regler fremgå af eksempelsamlingen, som så anvendes til den brandmæssige dimensionering af bygningen. Gasreglementet er stadig gældende og kapitel 10 og 12 i Bygningsreglement 1995 er uændret, så umiddelbart vil ændringen af kapitel 6 ikke have indflydelse på gasinstallationerne Tønder Det nye kapitel 6 til Bygningsreglement 1995 vil ikke have en indflydelse på gasinstallationerne. Det nye kapitel giver bygherren mulighed for at ud-

40 DGC-rapport 37 føre bygningen efter de funktionsbaserede brandkrav eller de gamle præskriptive (nuværende Bygningsreglement kapitel 6). Høringsudkastet er mere pædagogisk, idet det er opbygget af tre dele: det nye kapitel 6, eksempelsamlingen og informationen. Mange af uklarhederne er blevet bedre forklaret, så tvivlsspørgsmål reduceres. Drift- og vedligeholdelsesplan er præciseret, så den blandt andet kan indeholde en beskrivelse af, hvordan de aktive og passive brandsikringstiltag vedligeholdes og kontrolleres, efter at bygningen er taget i brug, og at det er hensigtsmæssigt løbende at sikre, at de forudsætninger og tiltag, der er beskrevet i den brandtekniske dokumentation, fortsat overholdes i bygningens levetid. Ændringen af kapitel 6 til funktionsbaserede brandkrav vil ikke have en indflydelse på fyrrum, da kapitel 10 og 12 er uændret. 4.7 Skorstensfejerlauget I det gamle Bygningsreglement 1982 var der regler for afstand til og højde af skorsten, samt om den var lille eller stor. De store var på mere end 120 kw eller havde en røggastemperatur over 350 C. I dag er der ingen krav til udformningen af skorsten eller aftræk, men derimod et funktionsbaseret krav, i henhold til Bygningsreglement 1995 Kapitel stk 4. Skorstene og røgrør skal have en sådan udformning, lysningsareal og højde, at der bliver tilfredsstillende trækforhold og røgafkast. Skorstenens funktion er at sikre, at røgen føres bort, så den ikke generer naboer desuden er det et miljøkrav. Dvs. at det er Miljøbeskyttelsesloven der træder i kraft og Miljø- og Levnedsmiddelkontrol, der er myndighed på området. Såfremt der er røgluftgener fra en skorsten skal skorstenen bygges højere, placeres andet sted eller fjernes, så naboen ikke er generet af røgen (funktionsbaseret). Der skelnes i dag ikke længere mellem små og store skorstene. Der er et skel ved 120 kw, men det er en vurderingssag for kommunen, og derfor varierer det fra kommune til kommune om de tager stilling til, om det er en

41 DGC-rapport 38 lille eller stor skorsten. I praksis er det Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen, der fastlægger rammerne for skorstenen. De gasforbrugende anlæg, der er i dag, har skorstensfejerne ingen opsyn med, idet røggassen ledes bort via et aftræk og ikke en skorsten. Skorstensfejerne er kun myndighed på skorstene. Renselemmens størrelse er ikke afgørende, men at rensemuligheden er til stede, idet skorstensfejer ikke kontrollerer det og for så vidt er det kun nødvendigt hvert 3 til 5 år at rense aftrækket eller skorstenen. Det er Gasreglementet, der er gældende for skorstene og aftræk for gasforbrugende anlæg. På nuværende tidspunkt, er der i forbindelse med kommunalreformen, forhandlinger i gang om, hvem der i fremtiden er myndighed på skorstene. Om det er en opgave for kommunen eller skorstensfejeren vil vise sig i den nærmeste fremtid. 4.8 TEKNIQ Installatørernes organisation De har ikke haft høringsudkastet til gennemlæsning. Vurderingen er, at det ikke vil få nogen konsekvenser for udførelsen af gennemføringerne og kan forøge dokumentationen fra installatør og bygherre. Forhåbentligt vil det nye Bygningsreglement 1995 kapitel 6 øge opmærksomheden på gennemføringerne, så de alle bliver lukket inden bygningen tages i brug og vedligeholdes under driften af bygningen. De nuværende krav til gennemføringer er, at man skal sikre, at der ingen brandspredning er via installationer, der er ført gennem brandsektions- eller brandcellevæg. Der skelnes i princippet ikke mellem vandrør, faldstammer eller gasrør, og det er i alle tilfælde en vurderingssag for brandinspektøren eller den byggesagkyndige at vurdere, om gennemføringen er brandmæssigt korrekt udført. 4.9 Andre Som 2. høringsudkastet til Bygningsreglement 1995, kapitel 6 brandforhold, er skrevet vil det nye kapitel 6 umiddelbart ingen påvirkning have på gasinstallationer.

42 DGC-rapport 39 Erhvervs- og Boligstyrelsen har valgt ikke at skærpe de brandtekniske krav til installationer i gennemføringer (se kapitel og 4.1), fordi den brandadskillende bygningsdels brandtekniske egenskaber svækkes, idet den gennembrydes, og det er i dag ikke teknisk muligt at konstruere en gennemføring, hvis brandmæssige egenskaber er tilsvarende den bygningsdel, som den føres igennem. Den filosofi, der ligger til grund for kapitel 6, er, at man antager, at der er opstået en brand i et rum og ønsket er at begrænse brandens og røgens spredning til andre dele af bygningen. Filosofien i kapitel 10 og 12 er at hindre en brand i at opstå, idet forbrændingen forventes at være kontrolleret i kedlen eller ildstedet. Gasbranchen er på nuværende tidspunkt reguleret via tekniske forskrifter og Gasreglementerne, og det forventes, at de ikke ændrer sig i den nærmeste fremtid.

43 DGC-rapport 40 5 Sammenfatning I de foregående kapitler er høringsudkastene fra Erhvervs- og Boligstyrelsen gennemgået, og de relevante myndigheder/aktører er kontaktet. I de følgende tre afsnit Brandteknisk dokumentation, Bygningsreglement 1995 og Grænseflader til Gasreglementet sammenfattes vurderinger og indstillinger fra kapitlerne. 5.1 Brandteknisk dokumentation Inden der søges om byggetilladelse, dispensation eller ved anmeldelse, kan det være en god ide at afholde en forhåndsdialog med kommunalbestyrelsen, hvor formålet med dialogen er at fastlægge rammerne for byggeprojektet herunder strategien for brandsikringen af bygningen, som så kan indgå som en del af den brandtekniske dokumentation. Det er kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i det enkelte byggeprojekt, der er bestemmende for, hvad der som minimum bør indgå i den brandtekniske dokumentation. Vurderer kommunalbestyrelsen, at de i den givne sag ikke har en tilstrækkelig kompetence, kan de indhente en sagkyndigs vurdering af den brandtekniske dokumentation og eventuelle udgifter forbundet herved afholdes af bygherren. Brandsikkerheden skal opretholdes i hele bygningens levetid. For at det sikres bør den aktive og passive brandsikring løbende vedligeholdes via en drift og vedligeholdelsesplan. En drift- og vedligeholdelsesplan kan blandt andet indeholde en beskrivelse af, hvordan de aktive og passive brandsikringstiltag vedligeholdes og kontrolleres, efter at bygningen er taget i brug, og planen er tæt knytte til de punkter, der indgår i den brandtekniske dokumentation for bygningens udførelse.

44 DGC-rapport 41 Det er hensigtsmæssigt løbende at sikre, at de forudsætninger og tiltag, der er beskrevet i den brandtekniske dokumentation, fortsat overholdes. Ændrede forudsætninger kan være ombygninger, som medfører en ændring i indretningen eller i visse bygningsdele. Visse typer af bygninger er endvidere underlagt lovpligtige eftersyn, jf. beredskabslovgivningen og Sikkerhedsstyrelsens bestemmelser. Bygningsreglementet regulerer kun bygningen, så gasinstallationer skal forsat forholde sig til Gasreglementet, og det er kun ved gennembrydninger af bygningsdele, at Bygningsreglement skal overholdes for installationer. Så i den brandtekniske dokumentation vil gasinstallationer ikke indgå. 5.2 Bygningsreglement 1995 Det nye kapitel 6 til Bygningsreglement 1995, er, under udarbejdelsen af nærværende rapport, udkommet med tillæg 8 til Bygningsreglement 1995 per 18. marts 2004 med ikrafttrædelse den 1. juni Formålet med revisionen af kapitel 6 er at give bygherren mulighed for at udføre bygningen efter de funktionsbaserede brandkrav eller de gamle brandkrav. De funktionsbaserede brandkrav vil typisk kun blive anvendt på større byggerier, alle andre byggerier vil forsat anvende de gamle regler. Fremover vil de gamle regler fremgå af eksempelsamlingen, som så anvendes til den brandmæssige dimensionering af bygningen. Eksempelsamlingen har også til formål at uddybe mange af uklarhederne i de gamle regler, så reglerne er bedre forklaret og eventuelle tvivlsspørgsmål reduceret. Vælger man at følge de funktionsbaserede regler, kan det give anledning til mange diskussioner og fortolkningsmuligheder, idet reglerne er forholdsvis nye i Danmark og er baseret på krav til funktionen. Disse krav bør indgå som en del af forhåndsdialogen, så det sikres, at de involverede parter, for den given byggesag, er enige. Man kan eventuelt benytte vejledningen Information om brandteknisk dimensionering som inspirationskilde, for at nå til enighed. I det nuværende Bygningsreglement 1995 inddeles bygninger i flere bygningskategorier, hvor reglerne beskrives for hele bygningen. For at generalisere bygningen er der i de funktionsbaserede brandkrav introduceret begre-

45 DGC-rapport 42 bet anvendelseskategori, herved reduceres bygningskategorine ned til 6 forskellige anvendelseskategorier. En given bygning kan derved have flere forskellige anvendelseskategorier afhængig af hvilken brandmæssig risiko det bygningsafsnit har. For flugtveje og redningsforhold er der med de funktionsbaserede brandkrav indført to nye begreber i bygningsreglement: Et sikkert sted i bygningen Kritiske forhold for personer Det nye begreb for flugtvejene et sikkert sted i bygningen bevirker at, hvor det førhen var til terræn i det fri eller til gang/trappe, der fører til terræn i det fri, er det nu tilstrækkeligt, at flugtvejene fører til et sikkert sted i bygningen fx fra en brandsektion til den næste brandsektion. De kriterier, som de kritiske forhold for personer refererer til, er forhold, hvor det kan forventes, at mobiliteten af personen nedsættes. Disse forhold må ikke indtræde i de dele af bygningen som evakueres, idet der stilles krav om, at flugtveje skal være anvendelige i hele evakueringstiden, dvs. at der ikke må forekomme temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller andre forhold, som hindrer evakueringen. En vurdering af hvorvidt et af kriterierne hindrer en evakuering kræver, at der udføres håndberegninger eller brandsimulering for bygningen, som så angiver tiden til kritiske forhold for personer. Disse tider sammenlignes med beregninger på evakueringstiden af det given bygningsafsnit, og det vurderes, om det brandmæssige sikkerhedsniveau er opfyldt. I februar 2002 udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen tillæg 4 til Bygningsreglement 1995, som medfører, at det nationale system for klassifikation af byggevarer og bygningsdele skal erstattes af det nye europæiske system. Der vil være en overgangsperiode, hvor EU-medlemslandene skal acceptere produkter klassificeret såvel efter det nationale system som efter det nye system. De to systemer vil således eksistere side om side i overgangsperioden. Sammenhængen mellem de to systemer i overgangsperioden fremgår af Tabel 3 for adskillende bygningsdele og branddøre.

46 DGC-rapport 43 Ny europæisk klasse Bærende og adskillende bygningsdele REI 30 A2-s1,d0 REI 60 A2-s1,d0 REI 30 REI 60 Ikke bærende og adskillende bygningsdele EI 30 A2-s1,d0 EI 60 A2-s1,d0 EI 30 EI 60 Branddøre EI2 60-C A2-s1,d0 EI2 30-C EI2 60-C Nuværende danske betegnelse BS-30 BS-60 BD-30 BD-60 BS-30 BS-60 BD-30 BD-60 BS-60 BD-30 BD-60 Tabel 3: Klassebetegnelse for adskillende bygningsdele og branddøre. Man kan derfor fremover forventet at se de nye betegnelser for adskillende bygningsdele og branddøre anvendt på plantegninger over bygningen. Filosofien for brand- og røgspredning er gjort tydeligere, idet kapitel 6.5 samler forholdene vedrørende brand- og røgspredning og er opbygget i tre trin, der tager hensyn til: 1. Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår. 2. Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til andre bygninger på samme grund. 3. Brandspredning til bygninger på anden grund. Dvs. at man antager, at der er opstået en brand i et rum, og ønsket er at begrænse brand- og røgspredning til andre rum/bygninger. For installationer, der gennembryder brandadskillende bygningsdel, er der enighed om, at der ikke er ændrede krav til gennemføringen med indførelse af det nye kapitel 6 til Bygningsreglementet.

47 DGC-rapport 44 De nuværende krav til gennemføringer er, at man skal sikre, at der ingen brandspredning er til stede via installationer der er ført gennem brandsektions- eller brandcellevæg. Der skelnes i princippet ikke mellem vandrør, faldstammer eller gasrør, og det er i alle tilfælde en vurderingssag for brandinspektøren eller den byggesagkyndige at vurdere, om gennemføringen er brandmæssigt korrekt udført. For brandtekniske installationer og redningsberedskabets indsatsmulighed er der ingen umiddelbare ændringer med de nye funktionsbaserede brandkrav. Som 2. høringsudkast og tillæg 8 til Bygningsreglement 1995 er formuleret, vil Bygningsreglement 1995, kapitel 6 Brandforhold, umiddelbart ingen påvirkning have på gasmålere og gasinstallationer i bygninger. 5.3 Grænseflader til Gasreglementet Gasreglement afsnit A og B-4 har grænseflader til Bygningsreglement 1995 kapitel 6 Brandforhold, kapitel 10 Ildsteder og skorstene og kapitel 12 Installationer. Disse kapitler i Bygningsreglement 1995 angiver krav til rummets indretning og aftrækssystem samt andre luftforbrugende installationer. I dag er der praksis for, hvordan grænsefladen mellem Gasreglementet og Bygningsreglementet håndteres, men vil ændringerne af Bygningsreglement 1995 kapitel 6 få indflydelse på den nuværende praksis? Det nye kapitel 6 påvirker ikke gasmålere og gasinstallationer i bygninger. Af Erhvervs- og Boligstyrelsen fremgår det, at der ikke vil forekomme nogen ændringer på kapitel 10 eller 12 i den nærmeste fremtid, Erhvervs- og Boligstyrelsen arbejder på nuværende tidspunkt på at implementere EU direktivet 2002/91/EF, som skal være færdig i år Direktivet vil påvirke kapitel 8 i Bygningsreglement 1995, som skal tilpasses de nye bekendtgørelser og beregningsmetoder, der opstår på grund af implementering af direktivet. Hvis der skal foretages ændringer af kapitel 10 eller 12 i Bygningsreglement 1995 vil det tidligst blive iværksat i 2007 og efter, at kapitel 8 er tilpasset de nye regler. Dvs. at den praksis, der er til at håndtere grænsefladen mellem Gasreglementet og Bygningsreglementet i dag, forsat kan anvendes.

48 DGC-rapport 45 De grænseflader, der er undersøgt i nærværende rapport, er: Fælles adgangsvej. Brandsektions- og brandcellevæg. Gennemføringer. Anden luftforbrugende anlæg i fyrrum. Skorsten og aftræk. Renselem. Røgafkast. Disse er beskrevet i henholdsvis Gasreglementet og Bygningsreglementet og fælles for dem alle er, at grænsefladerne skal overholde begge reglementer. Grænsefladerne kan fortolkes forskelligt og for uddybende forklaringer af de ovennævnte grænseflader henvises læseren til kapitel 4 samt Beredskabsstyrelsen vejledning om Brandteknisk sagsbehandling af visse naturgasanlæg udgivet i december 2003 [8]. Ét område der ikke er beskrevet i Gasreglementet og Bygningsreglementet er storkøkkener. Sikkerhedsstyrelsen er tilfreds, såfremt de krav, som Arbejdstilsynet stiller til et erhvervskøkken, er opfyldt. For brandforholdene gælder de generelle brandkrav i Bygningsreglement 1995 stadig, så det er kommunalbestyrelsens vurdering, der afgør, om brandforholdene er tilfredsstillende.

49 DGC-rapport 46 6 Litteraturliste [1] Bygge- og boligstyrelsen, Bygningsreglementet af 1995 Ikrafttrædelsesdato 1. april 1995 samt tillæg 1 til 8 til bygningsreglementet af 1995, ISBN [2] Dansk Gasmateriel Prøvning, Gasreglementet afsnit A samt ændringerne 1-5 til gasreglementet afsnit A, juni [3] Dansk Gasmateriel Prøvning, Gasreglementet afsnit B-4, oktober [4] Erhvervs- og Boligstyrelsen, Bygningsreglementet af 1995 Kapitel 6 Brandforhold, Høringsudkast den 25. juli [5] Erhvervs- og Boligstyrelsen, Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, Høringsudkast den 25. juli [6] Erhvervs- og Boligstyrelsen, Information om brandteknisk dimensionering, Høringsudkast den 25. juli [7] Justitsministeriet bekendtgørelse nr. 66 Bekendtgørelse om brug af ild og lys m.v. af 27. marts [8] Beredskabsstyrelsen vejledning om Brandteknisk sagsbehandling af visse naturgasanlæg, December 2003, ISBN