SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN TRIN 1 OG 2

Transkript

1 Undervisningsplan for SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN TRIN 1 OG 2

2 Indhold: Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2 1. Praktiske oplysninger 2. Om undervisningen på Social & SundhedsSkolen, Herning 2.1 Principper for undervisningen og det pædagogiske grundlag 2.2 Skole- og praktiksammenhæng 3. Undervisnings- og arbejdsformer 4. Læringsaktiviteter 4.1 Temaer og indhold i uddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 (social- og sundhedshjælper og trin 2 (social- og sundhedsassistent) 5. Valgfag og valgfri specialefag 5.1 Valgfag og valgfri specialefag for Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 (social- og sundhedshjælper) og trin 2 (social- og sundhedsassistent) 6. Elevens arbejdstid 7. Uddannelsesplanen 7.1 Elevens personlige uddannelsesplan 7.2 Kompetencevurdering 7.3 Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer 8. Skolens bedømmelsesplan 8.1 Bedømmelse af faglige og almene kompetencer 8.2 Bedømmelse af personlige kompetencer 8.3 Afsluttende bedømmelse 9. Skolens regler for eksamen 9.1 Generelle forhold vedrørende prøver i områdefag, grundfag og afsluttende prøve 9.2 Prøve i områdefag 9.3 Prøve i grundfag 9.4 Afsluttende projekt og prøve 9.5 Eksamensreglement 9.6 Karaktergivning 10. Lærere, lokaler og undervisningsudstyr 10.1 Lærerkvalifikationer 10.2 Undervisningsudstyr 10.3 Lokaler 2

3 1. Praktiske oplysninger Uddannelseschef på Social- og sundhedsuddannelsen/ Pædagogisk assistent uddannelse og Grundforløb: Peter Nothlev/Kirsten Dalsgaard Undervisere: Undervisningen på skolen varetages af undervisere med forskellig relevant faglig baggrund. Underviserne er organiseret i opgaveteam omkring de enkelte optag. Kontaktlærer: Elever på Social & SundhedsSkolen er tilknyttet en kontaktlærer. Kontaktlæreren støtter eleven i uddannelsesmæssige forhold. Fremmøderegistrering: Eleven fremmøderegistreres i elevplan som dokumentation for, at eleven har fulgt undervisningen i tilstrækkeligt omfang til, at kunne indstilles til prøver. Der henvises i øvrigt til skolens ordensregler. Se endvidere uddannelsesbogen på www. sosuherning.dk. Studievejledning: Ved uddannelsesmæssige spørgsmål i øvrigt kan der rettes henvendelse til skolens studievejledere. Studievejlederne træffes på tlf hver dag fra kl Se tider for studievejledning på Studieintra og i administrationen. Specialpædagogisk støtte: Elever med behov for specialpædagogisk støtte retter så tidligt som muligt henvendelse til studievejledningen. Se endvidere uddannelsesbogen på 3

4 FVU: Skolen tilbyder Forberedende Voksen Undervisning i dansk og matematik. FVU underviserne informerer holdene om screening og tidspunkter for FVU forløb umiddelbart efter uddannelsesstart. Se endvidere uddannelsesbogen på Praktikkoordinator: Til Hovedforløbene er tilknyttet praktikkoordinatorer, med ansvar for samarbejdet med praktikstederne. Social- og sundhedsuddannelserne: Lilian Nørmark Nielsen og Kirsten Kammer Pædagogisk Assistent uddannelse og praksisforlagt undervisning på Grundforløb: Vibeke Arnfred Administration: Grundforløb og hovedforløb har tilknyttet administrative medarbejdere med særligt ansvar for det enkelte område. Bibliotek: Som elev på skolen kan du benytte skolens bibliotek både i og uden for undervisningstiden. Se endvidere uddannelsesbogen på 4

5 2. Om undervisningen på Social & Sundhedsskolen Undervisningen baserer sig på Lov om erhvervsuddannelser nr. 171 af 2. marts 2011, Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 15. december Principper for tilrettelæggelse af uddannelsen og det pædagogiske grundlag Erhvervsfaglig kompetence I tilrettelæggelsen af uddannelsen og undervisningen udgør såvel de faglige som de personlige kompetencer en helhed. Undervisningen i og elevens aktive tilegnelse af områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag samt undervisning og læring i praktikuddannelsen skal tilsammen lede frem til den erhvervsfaglige kompetence. Udviklingen af den erhvervsmæssige kompetence sker med henblik på at kunne deltage i et arbejdsfællesskab, hvor det at indgå i andre menneskers hverdagsliv er vigtigt, og hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår. Personlig kompetence Samtidig skal eleven udvikle etik i forhold til at arbejde med andre menneskers hverdagsliv. Mennesker er forskellige og lever forskellige liv, og eleven skal derfor i sit daglige arbejde samarbejde med den enkelte. Eleven skal gennem uddannelsen tilegne sig rummelighed og opmærksomhed i medmenneskelige relationer. I såvel skole- som praktikuddannelse skal elevens læringssituation tilrettelægges sådan, at muligheden for at udvikle egne personlige og faglige kompetencer, og hermed fagidentitet, er til stede. Læring Eleven skal kunne udvikle færdigheder i at være aktiv søgende, undrende, spørgende, kritisk og analyserende, samt udvikle kreativitet og åbenhed over for forandringer, herunder et beredskab til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed. Ligeledes skal eleven kunne udvikle evne til selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et demokratisk samfund samt tage medansvar for fælles anliggender. Eleven skal også udvikle evne til at anvende evaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces, at erkende værdien af samarbejde og udvikle evnen til selv at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning. Endvidere skal eleven igennem uddannelsen udvikle forståelse og motivation for, samt eventuelt få interesse i at videreuddanne sig. I såvel skole- som praktikuddannelsen inddrages informationsteknologien (IKT) sådan, at eleven kan arbejde med egne færdigheder i forhold til at anvende elektroniske medier i det daglige arbejde med henblik på kommunikation, formidling og vidensøgning. 5

6 Læringsaktiviteter tilrettelægges med progression således, at eleven hele tiden udvikler allerede erhvervede kompetencer, og der etableres et motiverende læringsmiljø, hvor eleven så vidt muligt inddrages i udformningen heraf. Informationsteknologi Der undervises i brugen af informationsteknologi, som indgår som et pædagogisk redskab til at understøtte eleven i at være opsøgende og formidlende. Kildekritik og etisk vurdering af informationer indgår i forhold til elevens arbejde med at søge viden på Internettet. Praksisnær undervisning Undervisningen på skolen tilrettelægges så praksisnær som muligt og skolens værksteder, idrætsfaciliteter og øvelseslokaler anvendes i høj grad i den daglige undervisning. Vejledning I skoleundervisningen indgår tilbud om vejledning om uddannelse og erhverv, samt om personlige forhold i relation til uddannelsen. Til elever, der har behov for det, tilbyder skolen specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 6

7 2.2 Skole- praktiksammenhæng Hovedforløbene på Social- og sundhedsuddannelserne er vekseluddannelser. Skolen og praktikstedet har hver for sig ansvaret for gennemførelse af deres del af uddannelsen, sådan at uddannelsen for den enkelte elev udgør en helhed. Eleven skal opleve sammenhænge mellem skole- og praktikdele som meningsfulde, og de forskellige dele skal gensidigt supplere og understøtte hinanden. I skoledelen skal der så vidt muligt tages udgangspunkt i oplevede situationer fra praksis, og både i skole- og praktikdelen lægges der vægt på, at eleven får mulighed for at drøfte uddannelsens kerneområder, dilemmaer og sammenhænge. Ved hjælp af relevant faglig viden skal eleven kunne analysere og reflektere over, hvordan indsatsen over for det enkelte menneske kan gøres på den bedst mulige måde. Sammenhæng mellem teori og praktik indarbejdes i hele uddannelsesforløbet, sådan at eleverne kan få indsigt i og reflektere over egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer samt kan anvende forudsætninger og erfaringer fra tidligere læringssituationer. Eleven skal gennem såvel skole- som praktikuddannelsen indgå i et læringsmiljø, hvor eleven tager aktivt og forpligtende del i fællesskabet og har indflydelse på indholdet i og tilrettelæggelse af egne læreprocesser. I skoledelen skal eleven have reel indflydelse på og tage medansvar for skolens hverdag. I praktikdelen indgår eleven i praktisk arbejdsfællesskab, og her arbejdes der med udvikling af fagidentiteten. Skole- praktiksamarbejde I både skole og praktikuddannelsen lægges der vægt på, at eleverne har adgang til vejledning i et tilstrækkeligt omfang, sådan at eleverne også herigennem kan tilegne sig indsigt i egen måde at lære på for at kunne tage medansvar for tilrettelæggelsen af egne og andres læreprocesser. Skolen og praktikstederne indgår i et forpligtende samarbejde, som understøtter elevens oplevelse af helhed og meningsfuldhed i uddannelsen. Skolen og praktikstederne uddyber kendskabet til hinandens kulturer ved at være i dialog om læringssyn, begreber og faglige metoder. Endvidere henvises til Veje til den gode praktik på 7

8 3. Undervisnings- og arbejdsformer Individuel læring Den enkeltes individuelle læring er i centrum i hele uddannelsen, og der lægges vægt på, at læreprocessen tilrettelægges i varierende læringssituationer med respekt for, at eleverne har forskellige måder at lære på. Elevens evne til at reflektere over egne læreprocesser, til at udvikle bevidsthed om læreprocessens mening, mål og indhold understøttes aktivt i uddannelsen gennem elevens arbejde med den personlige uddannelsesplan og bog samt individuel vejledning i skole- og praktikuddannelsen. Til at skabe sammenhæng og styrke helheden i elevens uddannelsesforløb formulerer eleven, i forbindelse med hvert skole- og praktikforløb, sammen med henholdsvis skole og praktiksted, egne personlige og faglige læringsmål for perioden i den personlige uddannelsesplan. Tematiseret undervisning Skoleundervisningen organiseres i vid udstrækning i temaer og i perioder i projektorganiseret undervisning, hvor fagene understøtter hinanden. Den tematiske undervisning tager udgangspunkt i centrale temaer for elevens fremtidige virke som fagperson, og i projektarbejde får eleven mulighed for at fordybe sig i emner, som er tværfaglige, relevante og eksemplariske for arbejdsfeltet. Samtidig får eleven mulighed for, i et fagligt forpligtende fællesskab, at udvikle såvel faglige som personlige kompetencer. Den tematiserede tilrettelæggelse bibringer eleven faglighed, som er præget af overblik, sammenhæng og helheder, og hvor elevens udvikling er i centrum. Ligeledes skal den være med til at skærpe elevens nysgerrighed og kreativitet samt analyserende og kritiske refleksionssans i forhold til fremtidigt arbejde. Såvel områdefag som grundfag forekommer som selvstændige fag samt i tværfaglige sammenhænge. Sosu4u Sosu4u er en læringsmetode, som anvendes i undervisningen på Social & SundhedsSkolen, Herning. Sosu4u er organiseret omkring temafaglige og monofaglige opgaver, der tager deres afsæt i en række rammefortællinger, som baserer sig på målene for de enkelte fag samt temaerne for den enkelte uddannelse. Opgaverne er udformet med en høj grad af variation, så de tilgodeser elevens mulighed for at kunne nå uddannelsens kompetencemål og mål for de personlige kompetencer gennem forskellige læreprocesser. Eleven kan arbejde med opgaverne individuelt eller i gruppe med andre. Læringsmiljø Der etableres et læringsmiljø, hvor læringsmulighederne for den enkelte elev er alsidige og fleksible. Eleven skal have mulighed for at arbejde med de læringsaktiviteter, som passer til eleven, med hensyn til udfordringer, indhold, niveau og måde at lære på. Ligeledes skal eleven have mulighed for selvrefleksion, hvor der arbejdes bevidst med at udvikle viden om egne læreprocesser. 8

9 4. Læringsaktiviteter Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne tager sit udgangspunkt i Uddannelsesordningen for Social- og sundhedsuddannelsen, udstedelsesdato 16. april 2008, samt Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne nr. 882 af 6. juli 2007, med ændringer i Bekendtgørelse nr. 444 af 8. juni Definition af begrebet Læringsaktivitet. En læringsaktivitet er en afgrænset række af læringssituationer og/eller arbejdsopgaver, som eleven er engageret i med det formål, at nå ét eller flere konkrete uddannelsesmål. Det lokale uddannelsesudvalg (LUU) Undervisningen på hovedforløbet: Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Trin 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen I tilrettelæggelsen af fagene lægges vægt på, at tilrettelæggelsen understøtter elevens udvikling af personlige kompetencer (jf. afsnit 4.1) som et led i udviklingen af erhvervsfaglig kompetence. Faget bidrager til følgende kompetencemål: (se indgangsbekendtgørelse bilag 3, pkt. 4) Fagnavn Præstationsniveau for faget Vejledende tid i uger Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Grundfag 8 8 7, 9 Dansk 1 D niveau 4 X 7, 9, 15 Dansk 2 C niveau 2 X 3 Naturfag 1 E niveau 2 X 11 Naturfag 2 C niveau 4 X Engelsk 1 E niveau 2 X Engelsk 2 D niveau 2 X Områdefag Præstationsstandard

10 1, 2, 3 Sundhedsfag Avanceret 3 X 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 Social- og samfundsfag 1 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 Pædagogik med psykologi 1 2, 3, 4, 5 Aktivitet og praktisk fag 10, 11, 12, 13 Sundheds og sygeplejefag Avanceret 3 X Avanceret 3 X Avanceret 5 X Avanceret 6 X 10, 11, 12, 13 Medicinsk fag Avanceret 4 X 7, 8, 9, 10, 11, 15, 16 Social- og samfundsfag 2 Avanceret 4 X 7, 10, 14, 15, 16 Pædagogik med psykologi 2 Avanceret 4 X 14, 15 Kultur- og aktivitet Avanceret 3 X Valgfri specialefag Præstationsstandard 1 2 1, 4, 5, 7, 14, 15 Socialpædagogik Avanceret 1 X X 2, 4, 5, 7, 12, 14, 15 Ældrepædagogik Avanceret 1 X X 1, 2, 10, 12, 14 Folkesundheds- og sundhedsfremme Avanceret 1 X X 4, 5, 7, 11, 14, 15 Kulturmødet i Avanceret 1 X X plejen og på arbejdspladsen 1, 3, 5, 6 Psykiatri Avanceret 1 X 7, 8, 9, 14, 15 Ledelse og organisation Avanceret 1 X 8, 10, 11, 14 Rehabilitering Avanceret 1 X Valgfag 1 X Valgfag 1 X Engelsk: I stedet for engelsk kan eleven vælge supplerende undervisning i et andet grundfag. Eleven skal vejledes om valg/fravalg af engelsk i forhold til dennes videreuddannelsesperspektiv. I vejledningen indgår betydningen af at tage grundfag på uddannelsens normale niveauer med henblik på muligheden for fortsat uddannelse. 10

11 Præstationsstandarder 1) Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. 2) Rutineret niveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. 3) Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse- og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikkerutinesituationer alene eller i samarbejde med andre under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Oversigt over læringsaktiviteter Temaer i social- og sundhedshjælperuddannelsen At uddanne sig til social- og sundhedshjælper Det mangfoldige hverdagsliv Det afhængige hverdagsliv Mødet mellem borger og fagperson At lære af praksis Det afhængige hverdagsliv Etik i omsorgsarbejdet At handle på faglig viden Valgfri specialefag Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Ældrepædagogik Socialpædagogik Psykiatri Valgfag Dansk Naturfag Tysk Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Informationsteknologi Iværksætteri og Innovation 11

12 Ergonomi Læring kommunikation og samarbejde Psykologi Temaer i social- og sundhedsassistentuddannelsen Individuel kompetenceafklaring Arbejdspraksis på et hospital Patientens levede liv - når helbredet svigter. Samspillet mellem patientens levede liv og arbejdspraksis på hospitalet Arbejdspraksis indenfor specialområdet Brugerens levede liv Samspillet mellem brugerens levede liv og arbejdspraksis inden for specialområdet Arbejdspraksis inden for det kommunale sundhedsområde Borgerens levede liv når der støder livsændringer til Samspillet mellem borgerens levede liv og arbejdspraksis inden for det kommunale sundhedsområde En fremtid som social- og sundhedsassistent Valgfri specialefag Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Ældrepædagogik Socialpædagogik Rehabilitering Ledelse og organisation Valgfag Dansk Naturfag Tysk Kreativitet i praksis Arbejdsmiljø Iværksætteri og Innovation Undervisningens organisering Fagene er organiseret i temaer. Elevens læringsresultat i fagene bedømmes ved afslutningen af en skoleperiode, samt samlet ved uddannelsens afslutning. De enkelte temaer og målene herfor er beskrevet i Temabrikkerne i uddannelsesplanen, der kan ses på 12

13 5. Valgfag og valgfri specialefag Skolen udbyder en række valgfag og valgfri specialefag på hovedforløbene. Valgfri specialefag og valgfag er normalt af én uges varighed og fagene indgår på lige fod med øvrige fag i sosu4u. 5.1 Valgfag og valgfri specialefag på social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedshjælper eleverne tilbydes følgende valgfag: Naturfag Dansk Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Informationsteknologi Ergonomi Læring kommunikation og samarbejde Psykologi Iværksætteri og Innovation Tysk Social- og sundhedshjælper eleverne tilbydes følgende valgfri specialefag: Socialpædagogik Ældrepædagogik Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Psykiatri 5.1 Valgfag og valgfri specialefag på social- og sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedsassistent eleverne tilbydes følgende valgfag: Naturfag Dansk Arbejdsmiljø Kreativitet i praksis Iværksætteri og Innovation Tysk Social- og sundhedsassistent eleverne tilbydes følgende valgfri specialefag: Socialpædagogik Ældrepædagogik Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Ledelsen og organisation Rehabilitering 13

14 Valgfag og specialefag præsenteres for eleven ved hovedforløbets begyndelse og eleven vælger fag. Der etableres hold, såfremt deltagerantallet på det enkelte valgfag eller valgfri specialefag er tilstrækkeligt højt. Valgfag Valgfag på hovedforløbene skal bedømmes med gennemført for at eleven kan gå til afsluttende prøve. Et gennemført valgfag forudsætter, at eleven har haft tilstrækkeligt fremmøde (ca. 90 %) og, at underviseren vurderer at fagets mål er nået. Når en elev ikke vurderes at have gennemført sit valgfag, skal eleven løse en relevant opgave i faget, som valgfagsunderviseren skal bedømme. Er det ikke muligt for eleven at gennemføre valgfaget ved hjælp af opgaven, skal der træffes bestemmelse om, hvorledes eleven kan gennemføre. Dette kan ske ved at eleven deltager i valgfaget på et andet hold i en praktikperiode eller gennem en forlængelse af uddannelsesforløbet, der muliggør, at eleven kan gennemføre faget. Specialefag Specialefag skal bedømmes med Bestået for at eleven kan gå til afsluttende prøve. Et gennemført specialefag forudsætter, at eleven har haft tilstrækkeligt fremmøde (ca. 90 %) og, at underviseren vurderer at fagets mål er nået. Når en elev får bedømmelsen ikke bestået i et specialefag, skal eleven løse en relevant opgave i faget, som specialefagsunderviseren skal bedømme. Er det ikke muligt for eleven at gennemføre specialefaget ved hjælp af opgaven, skal der træffes bestemmelse om, hvorledes eleven kan bestå. Dette kan ske ved at eleven deltager i specialefaget på et andet hold i en praktikperiode eller gennem en forlængelse af uddannelsesforløbet, der muliggør, at eleven kan bestå faget. 14

15 6. Elevens arbejdstid på Hovedforløbene Elevens undervisnings- og arbejdstid er gennem hele hovedforløbet på gennemsnitligt 37 ugentlige arbejdstimer. Heraf svarer hjemmearbejdet til gennemsnitligt 7 ugentlige arbejdstimer. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen efter undervisningens ophør. 15

16 7. Uddannelsesplanen 7.1 Elevens personlige uddannelsesplan Skolen udarbejder sammen med eleven ved begyndelsen af forløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og praktikstedet er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund at den løbende bedømmelse af eleven. I skoleperioderne arbejder eleven med sin uddannelsesplan med kontaktlæreren og i praktikperioden med praktikvejlederen. Uddannelsesplanen skal fastholde de faglige og personlige læringsmål, understøtte læringsprocessen og medvirke til at skabe sammenhæng mellem læring i skole og praktik. 7.2 Kompetencevurdering Til brug for uddannelsesplanen skal skolen gennemføre en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden for 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Formålet er, at eleven vælger uddannelsesforløb på rette niveau uden dobbeltuddannelse og, at elevens eventuelle behov for supplerende undervisning bliver vurderet. 7.3 Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer Eleverne arbejder i den personlige uddannelsesplan med egne kompetencer ved start og afslutning på hvert tema. Ved at sammenholde elevens kompetencer ved starten af temaet med kompetencerne ved afslutningen, konstateres det, om der er sket den fornødne progression i elevens uddannelsesniveau i forhold til målene og hvor i uddannelsesforløbet, eleven befinder sig. Der henvises til uddannelsesbogen på 16

17 8. Skolens bedømmelsesplan 8.1 Bedømmelse af faglige og almene kompetencer Underviserne evaluerer løbende eleverne i forhold til faglige, almene og personlige kompetencer. Én gang i hver skoleperiode gennemføres en evalueringssamtale mellem eleven og kontaktlæreren. Her får eleven en mundtlig tilkendegivelse af sit faglige niveau i forhold til tidspunktet i uddannelsen. Opgaver: Ved evaluering og bedømmelse indgår, hvorvidt eleven har afleveret de opgaver, der hører til det enkelte fag herunder sosu4u opgaver og om disse er afleveret rettidigt. Skolevejledning: Når en elev har fået en skolevejledning i alle skoleperiodens fag er en skoleperiode gennemført. For at eleven kan få skolevejledning i et fag, skal alle de, af skolen stillede opgaver være godkendt (sosu4u, skriftlige opgaver, projekter m.v.). Ved manglende opgaver: Mangler en elev at få godkendt en opgave i et fag, kan der ikke gives skolevejledning i faget. Eleven får sin skolevejledning i øvrige fag. Mangler en elev godkendelse af en temaopgave eller et projekt, får eleven ingen skolevejledning ved afslutningen af det aktuelle skoleforløb. Eleven fortsætter sin uddannelse i praktikken, men kan først påbegynde næste skoleperiode, når alle opgaver er godkendt og der er afgivet skolevejledning i alle skoleperiodens fag. Det påhviler eleven, at få godkendt manglende opgaver i løbet af praktikperioden. Der indgås aftale herom med faglæreren ved fagopgaver eller kontaktlæreren ved temaopgaver eller projekter. Hvis der er tale om manglende sosu4u opgaver, skal eleven efter aftale komme på skolen i sosu4u i den efterfølgende praktikperiode, med henblik på godkendelse af opgaven. Dette skal være på plads inden start på efterfølgende skoleperiode. Ved manglende opgaver i sidste skoleperiode inden temaet Afsluttende projekt : Kontaktlæreren evaluerer eleven og indgår aftale om godkendelse af manglende opgaver. Når opgaverne er godkendt og projektet, kan eleven indstilles til afsluttende prøve. Hvis skole-praktikplanen ikke kan overholdes, fordi eleven ikke når at få godkendt en eller flere opgaver, indkaldes til helhedsevaluering. Dispensation for godkendelse eller indstilling, eller udsættelse af godkendelse foretages af uddannelseschefen. 17

18 8.2 Bedømmelse af personlige kompetencer Evaluering af elevens personlige kompetencer indgår i den løbende evaluering, som en del af dialogen mellem elev og underviser. For begynderniveauet omfatter de personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder Udvikle ansvarlighed Selvstændighed For rutineniveauet omfatter de personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger Kommunikation med andre om løsningen af mere komplicerede problemstillinger Fleksibilitet Omstillingsevne For det avancerede niveau omfatter de personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at tage ansvar Udvise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemstillinger Kvalitetssans Kreativitet 8.3 Afsluttende bedømmelse hovedforløbet Social- og sundhedsuddannelsen Inden de afsluttende prøver får eleven en afsluttende standpunktsbedømmelse i alle fag. Bedømmelsen er en absolut bedømmelse og den fagansvarlige underviser vurderer elevens standpunkt i forhold til fagets mål. Den afsluttende bedømmelse omfatter: Eksamen i ét områdefag og et af grundfagene dansk eller naturfag Standpunktsbedømmelse i alle grund- og områdefag Standpunktsbedømmelse af praktik Afsluttende prøve på grundlag af projektopgaven Oversigt over bedømmelsesform og bedømmelsestidspunkt i social- og sundhedshjælperuddannelsen Fag Skoleperiode 1 Skoleperiode 2 Skoleperiode 3/afsluttende Dansk Standpunkt Standpunkt Standpunkt + evt. eksamen Naturfag Standpunkt Standpunkt Standpunkt + evt. eksamen Engelsk Standpunkt (afsluttende) 18

19 Pædagogik med Psykologi Standpunkt Standpunkt Standpunkt + evt. eksamen Aktivitet- og praktisk fag Standpunkt Standpunkt Standpunkt + evt. eksamen Social- og samfundsfag Standpunkt Standpunkt Standpunkt + evt. eksamen Sundhedsfag Standpunkt Standpunkt Standpunkt + evt. eksamen Specialefag Bestået/ ikke bestået Valgfag Gennemført Praktikker (Praktik 1) Praktik 2 Vejledende bedømmelse Godkendt / ikke godkendt Godkendt/ikke godkendt Den vejledende bedømmelse i slutningen af første praktikperiode er en vurdering af elevens standpunkt. Bedømmelsen går på hvorvidt det skønnes, at eleven kan nå de endelige praktikmål ved slutningen af sidste praktikperiode. 19

20 Oversigt over bedømmelsesform og bedømmelsestidspunkt i social- og sundhedsassistentuddannelsen Fag Skoleperiode 1 Skoleperiode 2 Skoleperiode 3 Skoleperiode 4/afsluttende Dansk Standpunkt Standpunkt Standpunkt + evt. eksamen Naturfag Standpunkt Standpunkt Standpunkt + evt. eksamen Engelsk Standpunkt (afsluttende) Pædagogik med Psykologi Standpunkt Standpunkt Standpunkt Standpunkt + evt. eksamen Kultur- og Aktivitetsfag Standpunkt Standpunkt Standpunkt Standpunkt + evt. eksamen Social- og samfundsfag Standpunkt Standpunkt Standpunkt Standpunkt + evt. eksamen Sundheds- og Sygeplejefag Standpunkt Standpunkt Standpunkt Standpunkt + evt. eksamen Medicinsk fag Standpunkt Standpunkt Standpunkt Standpunkt + evt. eksamen Specialefag Bestået/ ikke bestået Specialefag Bestået/ikke bestået Valgfag Ingen bedømmelse Praktikker Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 Godkendt/ikke Godkendt Godkendt/ ikke godkendt Godkendt/ikke godkendt 20

21 9. Skolens regler for eksamen 9.1 Generelle forhold vedrørende prøver i områdefag, grundfag samt afsluttende prøve. Kriterier for indstilling til prøve/bedømmelse: Det er en forudsætning for indstilling til prøve/bedømmelse at: eleven har deltaget i undervisningen i tilstrækkeligt omfang skolen vurderer, at fagenes væsentlige mål er nået eleven har haft et tilfredsstillende fremmøde, jævnfør Fremmødebestemmelse i uddannelsesbogen. De, i uddannelsesbogen beskrevne opgaver og projekter, er afleveret rettidigt i forhold til aftale. Alle obligatoriske opgaver i sosu4u er udarbejdet Hvis dette ikke er tilfældet, kan eleven ikke umiddelbart indstilles til prøve/bedømmelse, før uddannelseschefen har vurderet sagen. Rammerne for områdefag, grundfag og afsluttende prøver inden for de enkelte uddannelser følges som beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik, samt Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne. Opgaven: Opgaven ved prøven stilles af den enkelte skole, og prøven tilrettelægges således, at det sikres, at individuel bedømmelse finder sted. Særlige prøvevilkår: Skolen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når skolen vurderer, at det er nødvendigt for at eksaminanden er ligestillet med andre, i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Eleven skal ansøge om særlige vilkår, f. eks forlængelse af forberedelsestid eller prøvetid, senest 4 uger før prøven afholdes. Ansøgningen behandles af uddannelseschefen. Prøver: Prøven i det udtrukne områdefag, grundfag eller afsluttende prøve er mundtlig og tilrettelægges efter skolens bestemmelser. Mundtlige prøver er offentligt tilgængelige, medmindre andet følger af de praktiske forhold. Ved en prøve, hvori indgår trækning af spørgsmål, ekstemporaltekst o.l. skal eleven have minimum 4 opgaver/spørgsmål at vælge imellem ved lodtrækningen. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Ved prøven deltager eksaminator og censor. Censor udpeges af skolen. 21

22 Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen, dog kan kommende eksaminatorer efter aftale med skolen overvære voteringen. SYGEEKSAMEN Hvis en elev bliver syg eller af anden væsentlig grund bliver forhindret i at gennemføre en prøve, tilrettelægger skolen en ny prøve. Skolen skal have dokumentation for fraværet og afgør, om forhindringen er væsentlig. Udgifter i forbindelse med dokumentation afholdes af eleven. Klageadgang: se eksamensreglement. 22