Emne: Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver

Transkript

1 Hovedopgave HD (R), Handelshøjskolen i Århus Emne: Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver - Udarbejdelse af en redegørelse og sammenligning af den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver ud fra gældende danske regnskabsregler (årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger) og de internationale standarder (IFRS). Ud fra denne foretages en vurdering af, hvorvidt kvalitetskravene og det retvisende billede sikrer og opretholder regnskabs brugeres informationsværdi. Udarbejdet af: Hanna Wang Vejleder: Claus Holm Afleveringsdato: 3. maj 2004

2

3 1 FORORD PROBLEMFORMULERING PROBLEMFORMULERING PROBLEMBESKRIVELSE OG -FORTOLKNING DEFINITIONER OG FORTOLKNING AF BEGREBER AFGRÆNSNING METODE MÅLGRUPPE OG OPGAVENS STRUKTUR INDLEDENDE OM MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER INDLEDNING REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING Definitioner Inddeling af aktivtyper LIVSCYKLUS FOR ET AKTIV I EN VIRKSOMHED Anskaffelse Værdiændringer Afhændelse RETVISENDE BILLEDE OPSAMLING OG DELKONKLUSION REGNSKABSLOVGIVNINGEN INDLEDNING ÅRL Årsregnskabsloven af Baggrunden for en ny lov i Det nye ved 2001-loven Årsregnskabsloven fremover RVL Indledende om de danske regnskabsvejledninger RVL og materielle anlægsaktiver IFRS Begrebsramme IFRS og materielle anlægsaktiver Første gangs indregning efter IFRS IFRS fremover SAMMENLIGNING AF ÅRL, RVL OG IFRS Udvalgte områder sammenlignes REGNSKABSBRUGERE OG REGNSKABSTEORI Definition af regnskabsbrugere Regnskabsteori og regnskabsbrugere OPSAMLING OG DELKONKLUSION INDREGNING OG MÅLING INDLEDNING INDREGNING I HENHOLD TIL ÅRL, RVL OG IFRS Generelt om indregning af materielle anlægsaktiver Indregning af materielle anlægsaktiver - ÅRL Indregning af materielle anlægsaktiver - RVL Indregning af materielle anlægsaktiver - IAS MÅLING I HENHOLD TIL ÅRL, RVL OG IFRS Side 1

4 5.3.1 Generelt om måling af materielle anlægsaktiver Måling af materielle anlægsaktiver - ÅRL Måling af materielle anlægsaktiver - RVL Måling af materielle anlægsaktiver - IAS 16 og INDREGNING OG MÅLING - KVALITETSKRAV OG RETVISENDE BILLEDE Indregning - kvalitetskrav og retvisende billede Måling - kvalitetskrav og retvisende billede OPSAMLING OG DELKONKLUSION LEASEDE AKTIVER INDLEDNING LEASING AFTALER Indledende om leasing aftaler Finansiel leasing Operationel leasing LEASING I ÅRL, RVL OG IFRS Leasing - ÅRL Leasing - RVL Leasing - IFRS LEASING - KVALITETSKRAV OG RETVISENDE BILLEDE Leasing - kvalitetskrav Leasing - retvisende billede OPSAMLING OG DELKONKLUSION NEDSKRIVNINGER INDLEDNING GENERELT OM NEDSKRIVNINGER Indledende om nedskrivninger Identifikation af nedskrivningsbehov Beregning af nedskrivningsværdien Indregning og præsentation af nedskrivningen NEDSKRIVNINGER ÅRL, RVL OG IFRS Nedskrivninger - ÅRL Nedskrivninger - RVL Nedskrivninger - IFRS NEDSKRIVNINGER - KVALITETSKRAV OG RETVISENDE BILLEDE Nedskrivninger - kvalitetskrav Nedskrivninger - retvisende billede OPSAMLING OG DELKONKLUSION OPSKRIVNINGER INDLEDNING OPSKRIVNINGER Generelt om opskrivning OPSKRIVNINGER I ÅRL, RVL OG IFRS Opskrivninger - ÅRL Opskrivninger - RVL Opskrivninger - IFRS OPSKRIVNINGER - KVALITETSKRAV OG RETVISENDE BILLEDE Opskrivninger - kvalitetskrav Opskrivninger - retvisende billede OPSAMLING OG DELKONKLUSION Side 2

5 9 AFSKRIVNINGER INDLEDNING AFSKRIVNINGSMETODER Generelt om afskrivningsteori Lineær afskrivning Degressiv afskrivning Progressiv afskrivning Afskrivning efter produktionsintensitetsmetoden AFSKRIVNING I HENHOLD TIL ÅRL, RVL OG IFRS Afskrivning - ÅRL Afskrivning - RVL Afskrivning - IAS AFSKRIVNING - KVALITETSKRAV OG RETVISENDE BILLEDE Afskrivninger - kvalitetskrav Afskrivninger - retvisende billede OPSAMLING OG DELKONKLUSION OPSAMLING OG KONKLUSION OPSAMLING KONKLUSION LITTERATUR BILAG A ÅRSRAPPORTENS ELEMENTER BILAG B ÅRSREGNSKABSLOVENS MÅLEGRUNDLAG BILAG C UDDRAG FRA ÅRSRAPPORT DANISCO 2002/ BILAG D EKSEMPEL PÅ AFSKRIVNINGSMETODER Lineær afskrivning Degressiv afskrivning Afskrivning efter produktionsintensiteten Side 3

6 1 Forord Denne hovedopgave - også kaldet afhandling - er udarbejdet som afsluttende del af HD uddannelsen inden for regnskab og økonomistyring. Under uddannelsesforløbet har det eksterne regnskab og økonomistyring været nogenlunde lige fordelt, og derfor har der været frit slag om hvilket af disse to områder hovedopgaven skrives inden for. I kraft af at mit arbejdsområde er inden for det eksterne regnskab, falder det mest naturligt at skrive hovedopgave inden for netop det eksterne regnskab. I takt med den hastige udvikling af internationale virksomheder og international samhandel, er der opstået behov for en mere ensartet regnskabsaflæggelse. For at imødekomme dette behov, har EU-kommissionen vedtaget forordninger med ændringer for medlemslandene, således at der dannes et lovgrundlag for ensartet regnskabsaflæggelse i de enkelte medlemslande. Danmark har med den nye årsregnskabslov gældende fra 2002, opdatering af de danske regnskabsvejledninger samt krav om implementering af de internationale standarder fra senest 2005 for børsnoterede selskaber, samt mulighed for andre selskaber, skabt grundlag for, at dansk regnskabsaflæggelse skal være i overensstemmelse med de gældende internationale regler. I nærværende opgave ser vi nærmere på de regler og krav i dansk lovgivning, samt de internationale standarder, der stilles til den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver. Tórshavn, maj 2004 Hanna Wang Side 4

7 2 Problemformulering 2.1 Problemformulering Målsætningen for opgaven er: Udarbejdelse af en redegørelse og sammenligning af den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver ud fra gældende danske regnskabsregler (årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger) og de internationale standarder (IFRS). Ud fra denne foretages en vurdering af, hvorvidt kvalitetskravene og det retvisende billede sikrer og opretholder regnskabsbrugeres informationsværdi. Ovenstående inddeles i behandling af følgende delspørgsmål: 1) Hvad er formålet med årsregnskabloven fra 2001? 2) Der foretages herefter en inddeling af behandlingen af materielle anlægsaktiver i følgende emner: a) Indregning og måling b) Leasede aktiver c) Nedskrivninger d) Opskrivninger e) Afskrivninger Efter inddelingen i a) - e) behandles følgende spørgsmål: 2.1 Er der overensstemmelse mellem årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger og IFRS vedrørende den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver? 2.2 Hvilke aspekter og faktorer danner grundlag for og kan inddrages i vurdering af regnskabs brugeres informationsværdi? Side 5

8 2.2 Problembeskrivelse og -fortolkning Hovedtitlen på opgaven er "Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver". Ved regnskabsmæssig behandling forstås de i regnskabslovgivningen stillede krav til indregning, måling og præsentation i årsrapporten. Regnskabslovgivningen er først og fremmest Årsregnskabsloven (ÅRL), siden de danske Regnskabsvejledninger (RVL) og de Internationale regnskabsstandarder (IFRS før IAS). Den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver reguleres overordnet i årsregnskabsloven og videre detailreguleres der i regnskabsvejledningerne, navnlig RVL 10 Materielle Anlægsaktiver og RLV 21 Leasing. Endvidere er der for virksomheder, som aflægger årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder IFRS, stillet krav i IAS 16 Materielle anlægsaktiver, IAS 17 Leasing og IAS 36 Værdiforringelse af aktiver. Emnet "Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver" har tre synsvinkler: 1) Regnskabslovgivning, hvor regler og bestemmelser fastsættes 2) Virksomhed, som skal overholde de regler og bestemmelser, som sættes fra lovgivningen 3) Regnskabsbruger, som får nytte ud af at virksomhed aflægger årsrapport efter de regler og bestemmelser, som regnskabslovgivningen sætter En mulighed for behandling af emnet er forbindelsen mellem 1) og 3), hvilket vil sige regnskabsbrugeren over for regnskabslovgivningen. Det kan være interessant at undersøge, hvorledes regnskabslovgivningen sikrer regnskabsbrugeren en årsrapport, som kan bruges til det ønskede formål. Behandling af 1)-3) kan foretages ved en teoretisk gennemgang af lovgivningen og de aspekter, som ligger til grund for at reglerne er, som de er. Efter udvælgelse af regnskabsbrugere undersøges reglerne og der vurderes omkring kvalitetskrav og retvisende billede. Denne behandling kræver en grundig redegørelse for lovgivning og reglerne, som lovgivningen sætter. Resultatet vil ikke være et endegyldigt svar, men snarere en teoretisk vurdering af grå zoner med hensyn til regnskabsbrugere og informationsværdi. En anden indfaldsvinkel til emnet er samspillet mellem 1) og 2), hvilket vil sige hvordan virksomheden og lovgivningen hænger sammen. Det kan udformes som en analyse af om virksomheder overholder de regler, som sættes af regnskabslovgivningen. En analyse tager udgangspunkt i en række årsrapporter og kræver en del arbejde med udarbejdelse af kriterier for undersøgelsen, selve udførelsen af undersøgelsen og resultatet bliver konklusioner. Jeg mener, at en sådan fortolkning af emnet vil være egnet i de tilfælde, hvor opgaven udarbejdes af flere personer. Det kan begrundes med, at omfanget af arbejdsbyrden bliver mere passende, og Side 6

9 selve kvaliteten af undersøgelsen bliver væsentlig højere ved at den udarbejdes af flere personer. Derfor er denne mulighed ikke valgt. 2.3 Definitioner og fortolkning af begreber Måling: ved måling forstås måling af den værdi, som et aktiv skal indregnes til i balancen. Dette begreb erstatter det, som tidligere blev kaldt værdiansættelse. Se bilag B for årsregnskabslovens målegrundlag. Vurdering: ved vurdering skal forstås en afvejning af fordele og ulemper. Regnskabsbrugere: hermed skal i opgaven forstås brugere af det eksterne regnskab. Mere om regnskabsbrugere i kapitel 4. Kvalitetskrav: kvalitetskrav er den samlede betegnelse for de grundlæggende krav, som lovgivningen stiller til udarbejdelse af årsrapporten, således at den skal give regnskabsbrugeren nytteværdi. De primære kvalitative krav er, at informationen er pålidelig og relevant, mens de sekundære kvalitative krav er, at informationen er forståelig og sammenlignelig 1. Retvisende billede: hermed skal forstås det grundlæggende krav til årsrapporten, som omfatter at give et retvisende billede af virksomhedens (eventuelt koncernens) aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Virksomhed: Ved virksomhed forstås i opgaven den selskabsform, som er omfattet af årsregnskabsloven. ÅRL er forkortelsen for årsregnskabsloven, som er lov nr. 448 af 7. juni 2001 Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab. RVL er forkortelsen på de danske regnskabsvejledninger. I opgaven angives et afsnit i en bestemt regnskabsvejledning med nummer punktum afsnit, f. eks. afsnit 1 i regnskabsvejledning nr. 10 er RVL IAS/IFRS er betegnelsen på de internationale regnskabsstandarder. IAS er den tidligere betegnelse for standarderne. Standarder, som er blevet udstedt før navneskiftet til IFRS, hedder stadig IAS. I opgaven anvendes IFRS, når det gælder standarderne generelt, mens IAS anvendes, når der er tale om en bestemt standard, som ikke har ændret navn, f. eks. IAS 16 Materielle Anlægsaktiver. I opgaven angives et afsnit i en bestemt IAS med nummer punktum afsnit, f. eks. afsnit 1 i IAS 16 er IAS Årsrapporten - teori og regulering, Jens O. Elling, side 169 Side 7

10 2.4 Afgrænsning Opgaven omhandler primært regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver med tilhørende regler, hvorfor der afgrænses fra regnskabsmæssig behandling af andre aktiver, ud over de tilfælde hvor der skal enten drages en parallel eller påvises en forskel mellem regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver og andre aktiver. I det omfang, det vurderes nødvendigt at inddrage dele af regnskabsmæssig behandling af andre aktiver, gøres dette med reference til lov, regnskabsvejledninger eller andet relevant materiale. Der afgrænses fra regnskabsmæssig behandling af investeringsejendomme, idet den regnskabsmæssige behandling fraviger fra regnskabsmæssig behandling af øvrige materielle anlægsaktiver. Opgaven behandler ikke afhændelse og salg af aktiver ud over de betragtninger, som ligger til grund for fastsættelse af restlevetid og scrapværdi i forbindelse med afskrivninger. Dette fravalg kan begrundes med, at det ikke anses som relevant i opgavens sammenhæng. Den skattemæssige behandling af materielle anlægsaktiver begrænses til kun at omfatte en kort redegørelse for skattemæssige aspekter ved behandling af hensættelse til udskudt skat, som vedrører forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af materielle anlægsaktiver, samt hensættelse til udskudt skat i forbindelse med opskrivninger af materielle anlægsaktiver. Opgaven behandler reglerne i årsregnskabsloven for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D. Der afgrænses fra reglerne for virksomheder i regnskabsklasse A. Udgangspunktet er årsregnskabsloven fra Den tidligere årsregnskabslov behandles ikke særskilt, men forskelle mellem den gamle og den nye lov kommenteres i det omfang det vurderes nødvendigt. 2.5 Metode Denne opgave er teoretisk beskrivende med eksempler til at illustrere teorien og udvalgte problemstillinger. Informationsindsamlingen er foregået ved at søge litteratur om emnet og udvælge en virksomheds årsrapport til at illustrere teorien. Litteratur søgningen har mest været over Internettet i søgedatabaser, og det fundne materiale er siden blevet bestilt gennem biblioteket. Den teoretiske platform er først og fremmest årsregnskabsloven, regnskabsvejledninger (RVL og IFRS) og diverse opslagsværker med kommentarer til reglerne. Den anvendte litteratur anses for værende troværdig og pålidelig, skrevet af folk med faglig baggrund, som jeg finder relevant og passende. Side 8

11 For at give opgaven en lidt mere praktisk betonet vinkel, er der fundet frem til en række artikler skrevet af folk i erhvervslivet, revisionsfirmaer m.m. Disse artikler er subjektive, idet forfatterens mening er grundstenen bag artiklen. Trods det, mener jeg, at der i artiklerne tilkendegives relevante kommentarer og kritik, som skal være med til at holde lovgivningen på et højt niveau. Derfor inddrages artiklerne eller dele i opgaven, idet forfatternes subjektivitet vurderes i hvert enkelt tilfælde. Den praktiske platform består desuden af eksempler udarbejdet fra Danisco's årsrapport for 2002/2003. Derved belyses teorien med realistiske eksempler med realistiske tal. Udvælgelse af årsrapport til eksempel brug sker ud fra følgende kriterier: o o o o Skal aflægge efter IFRS, forholdsvis ny, give oplysninger om anvendt regnskabspraksis med henhold til op- og nedskrivninger, oplyse om leasede aktiver i noterne. Den udvalgte eksempel årsrapport er Danisco's årsrapport for 2002/2003. Valget af Danisco kan begrundes med, at Danisco aflægger årsrapport efter IFRS og har derved en mere beskrivende anvendt regnskabspraksis vedrørende nedskrivninger af materielle anlægsaktiver end de virksomheder, der aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger. Endvidere har Danisco's årsrapport i noterne en detaljeringsgrad, som gør det muligt at bruge taloplysningerne til konstruktion af eksempler vedrørende leasede anlægsaktiver. Danisco har ikke foretaget op- eller nedskrivninger af materielle anlægsaktiver, hvorfor årsrapporten ikke kan bruges til at illustrere den praktiske gennemførelse af disse dele af opgaven. Men til trods for dette, mener jeg, at Danisco danner et godt grundlag for eksempel virksomhed ud fra de øvrige betingelser. 2.6 Målgruppe og opgavens struktur Opgaven er først og fremmest udarbejdet for egen udvikling på området, og henvender sig til læsere, som er bekendt med eksternt regnskab. Målgruppen er studerende og andre, som vil læse om emnet på niveau, som passer sammen med HD uddannelsen inden for regnskab. Opgavens struktur er vist i den følgende figur. Her skal bemærkes, at læsere, som har et bredere kendskab til dansk regnskabslovgivning og udviklingen inden for denne generelt og med henblik på materielle anlægsak- Side 9

12 tiver, kan springe niveau 2 over, og følge den stiplede linie til behandlingen af det ønskede emne i niveau 3. Der skal oplyses, at hvert element i niveau 3 kan læses uafhængigt af de andre. Niveau 1 2) Problemformulering Niveau 2 3) Materielle anlægsaktiver 4) Regnskabslovgivning 5) Indregning og måling Niveau 3 6) Leasing 7) Afskrivninger 8) Nedskrivninger 9) Opskrivninger Niveau 4 10) Opsamling og konklusion Figur 2.1 Niveau 1 Opgaven indledes med 1) Forord, siden følger kapitel 2 Problemformulering, som er selve grundlaget for resten af opgaven. Der udarbejdes underspørgsmål, som søges besvaret i de efterfølgende kapitler. Kapitel 2 indeholder også afgrænsning, således at læseren kan gøre sig bekendt med, hvilke emner og aspekter, som ikke behandles. Side 10

13 Niveau 2 Som indledning til emnet "Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver" følger tre kapitler, kapitel 3, 4 og 5, som i figur 2.1 danner niveau 2. Kapitel 3 omhandler materielle anlægsaktiver, og forklarer hvilke regnskabsmæssige reguleringer, der skal gennemføres, mens aktivet gennemløber en livscyklus i virksomheden. I kapitel 4 redegøres for og gives et overblik over regnskabslovgivningen i form af årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger og de internationale regnskabsstandarder (IFRS). Siden defineres og kommenteres begrebet regnskabsbrugere, som danner basis gennem opgaven, sammen med en redegørelse for regnskabsteori. Kapitel 5 karakteriseres her som indledende kapitel, idet den har langt mindre detaljeringsgrad end de øvrige kapitler, og kan/skal læses som et "brush up" for de læsere, som er bekendt med regnskab, men som lige skal opfriske reglerne for materielle anlægsaktiver i den nu gældende regnskabslovgivning. Den har imidlertid samme struktur, som kapitlerne i niveau 3, se nedenfor. Niveau 3 De efterfølgende kapitler har samme struktur, men kapitel 5 om indregning og måling er langt mindre detaljeret end de andre. Kapitel 5 skal give et hurtigt overblik over reglerne for indregning og måling af materielle anlægsaktiver, hvor de andre kapitler omhandler: Kapitel 6 Leasing, Kapitel 7 Nedskrivninger, Kapitel 8 Opskrivninger og Kapitel 9 Afskrivninger. Kapitel 5-9 er struktureret som følger: Indledning, Generelt om XXX, XXX i henhold til ÅRL, RVL og IFRS, XXX - kvalitetskrav og retvisende billede, Opsamling og delkonklusion Tre de første punkter er beskrivende, mens det fjerde punkt er diskuterende om emnet. I det sidste punkt, opsamling og delkonklusion, omsamles og konkluderes der på den beskrivende del og diskussionsdelen. Side 11

14 Niveau 4 I kapitel 10 er der en opsamling af de i opgaven behandlede emner, og derefter følger hovedkonklusionen for opgaven. Side 12

15 3 Indledende om materielle anlægsaktiver 3.1 Indledning Formålet med dette kapitel er at give overblik over den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver. Først gennemgås grundlæggende definitioner af materielle anlægsaktiver i årsregnskabsloven. Derefter illustreres, hvorledes et materielt anlægsaktiv over tid kan tænkes at gennemløbe en cyklus i en virksomhed. Set fra virksomhedens årsrapport, beskrives de værdiændringer og reguleringer, der kan og skal foretages i takt med, at aktivet gennemløber sin livscyklus i virksomheden. På grund af, at dette kapitel er tænkt som et overordnet overblik og definition af materielle anlægsaktiver, henvises der løbende til senere kapitler for en mere uddybende behandling af enkelte emner samt diskussion af relevante problemstillinger. 3.2 Regnskabsmæssig behandling Den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver reguleres overordnet i årsregnskabsloven. Lovens bestemmelser og generelle principper om indregning og måling uddybes i regnskabsvejledningerne, hvor RVL 10 Materielle Anlægsaktiver og RVL 21 Leasing behandler materielle anlægsaktiver. Endvidere skal virksomheder, som aflægger årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder IFRS, vedrørende materielle anlægsaktiver følge IAS 16 Materielle Anlægsaktiver 2, IAS 17 Leasing 3 og IAS 36 Værdiforringelse af aktiver Definitioner I årsregnskabsloven defineres materielle anlægsaktiver som aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. Alle andre aktiver er omsætningsaktiver, jf. ÅRL bilag 1C. Det afgørende er derfor virksomhedens hensigt med aktivet. 2 Dansk oversættelse af IAS 16 Property, Plant and Equipment. 3 Dansk oversættelse af IAS 17 Leases. 4 Dansk oversættelse af IAS 36 Impairment of assets. Side 13

16 I regnskabsvejledning 10 afsnit 5 defineres et anlægsaktiv: "Materielle anlægsaktiver er en virksomheds fysiske aktiver, der: a) er anskaffet eller fremstillet til brug i virksomheden til produktion, handel med varer eller tjenesteydelser, udlejning eller administrative formål, og b) forventes anvendt i mere end ét regnskabsår" IAS 16 har en definition af anlægsaktiver, som svarer til definitionen i RVL 10. Denne er i overensstemmelse med definitionen i årsregnskabsloven, men mere udførligt beskrevet. Det stilles ikke krav om, at virksomheden har den juridiske ejendomsret over aktivet i årsregnskabsloven, regnskabsvejledningen eller IAS 16. Derfor opfylder et finansielt leaset anlægsaktiv definitionen på et aktiv og skal regnskabsmæssigt behandles som virksomhedens øvrige tilsvarende anlægsaktiver Inddeling af aktivtyper Årsregnskabslovens skema opstillinger for balancen 5 medfører, at materielle anlægsaktiver inddeles i følgende arabertalsposter 6 : 1. Grunde og bygninger 2. Produktionsanlæg og maskiner 3. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 4. Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver 3.3 Livscyklus for et aktiv i en virksomhed Vi forestiller os her at et aktiv anskaffes, som tænkes ejet og anvendt i en årrække, og der er tale om et anlægsaktiv, dvs. at aktivet indgår i driften af virksomheden. Aktivet skal indregnes og måles i balancen, og i de følgende afsnit vil der kort blive redegjort for, hvilke reguleringer der skal foretages når aktivet gennemløber den nedenfor angivne mulige livscyklus i virksomheden og de omstændigheder som aktivet kan komme ud for vil kort blive omtalt. 5 Årsregnskabsloven Bilag 2 6 arabertalsposter skal anføres særskilt i noterne, jf. ÅRL 66 Side 14

17 I nedenstående figur er illustreret, hvilke faser et aktiv gennemløber i en virksomhed over en tidsrække. Anskaffelse indgår i driften - køb Værdiændringer afskrivninger, op- & nedskrivninger Afhændelse udgår af driften - fuld afskrivning eller salg Figur 3.1 Egen tilvirkning Anskaffelse Virksomheden kan anskaffe aktivet enten ved køb, egen fremstilling eller ved leasing. Virksomheden kan også få aktivet som gave, men den mulighed bliver ikke drøftet mere i opgaven. Ved anskaffelsen opgøres kostprisen, dvs. hvad det har kostet at anskaffe aktivet og en eventuel scrapværdi vurderes. RVL 10 og IAS 16 giver en udførlig beskrivelse af, hvad skal regnes med i kostprisen. Videre skal afskrivningsperioden fastsættes ud fra aktivets forventede levetid og brugstid i virksomheden, samt en eventuel restværdi eller scrapværdi skal opgøres ved tidspunktet for indregning. Indregning og måling af materielle anlægsaktiver behandles i kapitel Værdiændringer Mens aktivet er i brug i virksomheden sker der værdiændringer, som medfører en regulering i den regnskabsmæssige værdi. Her skal vi kort redegøre for de værdiforringelser eller eventuelt værdiforbedringer, der kan ske i aktivets brugstid. Afskrivninger er reguleringer af aktivets værdi som følge af værdifald ved slid. Disse skal systematisk fordeles over aktivets brugstid. Afskrivningsgrundlaget er kostpris fratrukket scrapværdi, med tillæg af opskrivninger eller fradrag af nedskrivninger. Afskrivninger behandles i kapitel 9. Aktivets markedsværdi kan ændres væsentligt i løbet af aktives brugstid. Det kan skyldes markedsudvikling i form af f. eks. teknologisk udvikling. Virksomheden skal nedskrive aktivet til genindvindingsværdien (den højeste værdi af kapitalværdi og nettorealisationsværdi), hvis genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Nedskrivningen føres over resultatopgørelsen sammen med afskrivninger. Side 15

18 I årsregnskabsloven er krav om at nedskrive til en lavere genindvindingsværdi, men hvis situationen derimod er den modsatte, har virksomheden mulighed at opskrive til dagsværdi. Ifølge årsregnskabslovens 41 kan en virksomhed vælge at opskrive aktivet til dagsværdi, men opskrivningerne skal foretages systematisk og konsekvent for alle aktiver i den pågældende gruppe aktiver. Opskrivninger skal ikke over resultatopgørelsen, men skal bindes i en reserve under egenkapitalen. Denne kan ikke anvendes til udlodning eller til at dække underskud. Gældende for både nedskrivninger og opskrivninger skal disse tilbageføres, såfremt forholdene omkring værdien ændrer sig. Tilbageførsel af nedskrivninger sker på tilsvarende måde over resultatopgørelsen, mens tilbageførsel af opskrivninger sker ved at opskrivningsreserven opløses og flyttes til de frie reserver under egenkapitalen. Nedskrivninger og opskrivninger er yderligere behandlet i henholdsvis kapitel 7 og Afhændelse Aktivet kan afhændes eller gå ud af driften enten fordi det sælges eller fordi det er brugt op og fuldt afskrevet. Aktivet kan have en eventuel scrapværdi eller være uden værdi. Aktiver, som udgår fra driften behandles ikke mere udførligt i opgaven, andet end at vurdering af levetid, brugstid og scrapværdi indgår som en del af behandlingen af afskrivninger i kapitel Retvisende billede Forruden de specifikke regler gældende for materielle anlægsaktiver generalklausulen i årsregnskabslovens 11 om retvisende billede gældende for hele årsrapporten. Det medfører, at den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver kan fraviges, hvis den vurderes at være i strid med det retvisende billede. 3.5 Opsamling og delkonklusion Formålet med dette kapitel er at give en overordnet beskrivelse af den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver i årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger og IFRS. Materielle anlægsaktiver defineres i årsregnskabsloven som aktiver til vedvarende eje eller brug. Der stilles ikke krav om den juridiske ejendomsret, hvilket medfører at finansielt leasede anlægsaktiver opfylder definitionen på et aktiv, og skal regnskabsmæssigt behandles som virksomhedens øvrige aktiver. Side 16

19 Årsregnskabsloven inddeler endvidere materielle anlægsaktiver i fire typer. For at give et overblik over den regnskabsmæssige behandling for et aktiv, tages udgangspunkt i en opdeling af et aktivs levetid i tre faser: anskaffelse, brug og afhændelse. Ved at beskrive, hvilken regnskabsmæssig behandling eller regulering, der skal foretages ved hver af faserne anskaffelse, brug og afhændelse gives der et overblik. Den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver er med til at give et retvisende billede af årsrapporten. Hvis en del af behandlingen af materielle anlægsaktiver medfører, at der ikke gives et retvisende billede, skal denne fraviges. Side 17

20 4 Regnskabslovgivningen 4.1 Indledning Formålet med dette kapitel er at redegøre for dansk regnskabslovgivning (årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger) og de internationale standarder, IFRS. Først gennemgås årsregnskabsloven, især med henblik på at afdække baggrunden for en ny lov og hvad det nye er ved årsregnskabsloven, samt hvad den skal leve op til - formålet. Videre redegøres kort for de danske regnskabsvejledninger, herunder hvilke opdateringer der er fulgt i kølvandet af den nye lov, samt en redegørelse for regnskabsvejledningerne i henhold til materielle anlægsaktiver. Siden redegøres for og kommenteres omkring begrebsrammen for de internationale regnskabsstandarder, herunder hvorledes der reguleres vedrørende materielle anlægsaktiver. Dernæst foretages en overordnet sammenligning af årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger og de internationale standarder med henhold til regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver. Til sidst redegøres for definitionen af begrebet regnskabsbrugere i henhold til årsregnskabsloven og de internationale standarder. Videre redegøres for regnskabsteori og sammenfattes omkring regnskabsbrugere, regnskabsteori og kvalitetskrav. 4.2 ÅRL Årsregnskabsloven af 2001 Lov nr. 448 af 7. juni 2001 Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab, ofte kaldet den nye årsregnskabslov eller årsregnskabsloven af 2001, er en rammelov, som detailreguleres ved godkendte og vedtagne regnskabsstandarder. Lovens rammer indfører en begrebsramme, som omfatter og til dels definerer begreberne retvisende billede, kvalitetskrav, regnskabsbrugere og regnskabsbrugernes informationsbehov. Hvor den tidligere årsregnskabslov byggede på EU's 4. direktiv fra 1978, er 2001-lovens begrebsramme rodfæstet i IFRS's begrebsramme 7. 7 Dansk Regnskabspraksis 2004, "Udvikling siden "Dansk Regnskabspraksis 2000"", side II-2 Side 18

21 Ved 2001-loven videreføres generalklausulen om det retvisende billede, men kravet udvides til også at omfatte ledelsesberetning og eventuelle supplerende beretninger. Det er således hele årsrapporten, som er omfattet af generalklausulen om det retvisende billede 8. Vedrørende forudsætninger opprioriteres relevans i forhold til pålidelighed, som var en væsentlig forudsætning i den tidligere lov. Årsregnskabsloven indfører en ny forudsætning, neutralitetsbegrebet. Denne forudsætning medfører, at forsigtighedsprincippet ikke indgår som en del af begrebsrammens kvalitative egenskaber længere. Dog indgår forsigtighedsprincippet fortsat ved indregning og måling af aktiver Baggrunden for en ny lov i 2001 Baggrunden for den nye årsregnskabslov var at tilpasse dansk regnskabsaflæggelse til de krav og muligheder, som følger af den internationale udvikling. Med den nye lov er det muligt at indføre nuværende og fremtidige ændringer, som følger af udviklingen af IFRS. Formålet med loven er endvidere, at årsrapporter fremover bliver mere fremadrettede og informative. Der er skabt mulighed for sammenlignelighed for virksomheder, som opererer på internationale kapitalmarkeder Det nye ved 2001-loven Årsrapporter skal fremover være mere a. fremadrettede og b. informative. a. Fremadrettede ved at målingen af en række aktiver og forpligtelser nu sker til dagværdi, frem for den tidligere bagudrettede måling til kostpris. Den fremadrettede måling medfører, at finansielle aktiver og forpligtelser fremover bliver målt til dagsværdi. b. Informative ved, at loven stiller større krav til mellemstore og store virksomheder end den hidtidige lov. Det er især krav om mere ikke-finansiel information i årsrapporten. 10 Årsregnskabsloven inddeler virksomheder i regnskabsklasser A, B, C og D efter størrelse, hvor muligheder og krav øges for hver regnskabsklasse, hvor den laveste er A. Derved samles som noget nyt erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsrapport i en og samme lov. 8 Dansk Regnskabspraksis 2004, "Udvikling siden "Dansk Regnskabspraksis 2000"", side II-3 9 Dansk Regnskabspraksis 2004, "Udvikling siden "Dansk Regnskabspraksis 2000"", side II-5 10 "Den nye årsregnskabslov fremsættes i Folketinget i januar 2001" af Søren Kok Olsen, statsaut. revisor, INSPI 1/2001 Side 19

22 Vedrørende områder, som er ændret ved loven, er der for materielle anlægsaktiver nu krav om, at finansielt leasede aktiver skal indregnes og afskrives over brugstiden som virksomhedens øvrige materielle anlægsaktiver. Endvidere er reglerne vedrørende opskrivning ændret, således at værdistigning skal indregnes, selv om den ikke er varig. Hvis en virksomhed vælger at opskrive materielle anlægsaktiver, skal opskrivningen ske systematisk og løbende vurderes. Årsregnskabsloven baseres på principperne omkring den formueorienterede regnskabsteori, hvor den tidligere lov var bygget på den præstationsorienterede regnskabsteori. Se mere om regnskabsteori i afsnit Årsregnskabsloven fremover Foreløbig er ændringslov til årsregnskabsloven blevet vedtaget i Folketinget den 3. februar Ændringsloven indebærer blandt andet at beløbsgrænserne for regnskabsklasserne er ændret, kravene til segmentoplysning for klasse B lempes. Der er ikke områder i ændringer i loven, som direkte vedrører den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver, som behandles i denne opgave. 4.3 RVL Indledende om de danske regnskabsvejledninger De danske regnskabsvejledninger udstedes af Regnskabsteknisk Udvalg, som er en del af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR). Gennem de seneste år er de fleste regnskabsvejledninger blevet ajourført og flere nye er udstedt for at følge årsregnskabsloven og IFRS. I 2002 blev regnskabsvejledninger 1, 3, 4, 6, 8, 9 og 10 ajourført, og nye regnskabsvejledninger 16, 17, 18 og 19 blev udstedt. Disse ændringer og nyudstedelser af regnskabsvejledninger er foretaget for, at der skal være overensstemmelse med årsregnskabsloven af I marts 2003 udstedte FSR endvidere regnskabsvejledning 21 og 22, som er udarbejdet med udgangspunkt i henholdsvis IAS 17 og IAS 18. Årsregnskabsloven er en rammelov, hvor de overordnede rammer for aflæggelse af årsrapport fastsættes, og som skal udfyldes af reglerne i de danske regnskabsvejledninger. De danske regnskabsvejledninger har derved fået en mere fremtrædende rolle, idet alle virksomheder nu skal følge regnskabsvejledningerne, når det henvises til det i loven. Det vil ikke være muligt for en virksomhed at vælge en regnskabsmæssig behand- Side 20

23 ling, der strider imod reglerne i regnskabsvejledningerne, da det ville stride mod de generelle krav og bestemmelser om det retvisende billede i årsregnskabsloven RVL og materielle anlægsaktiver Regnskabsvejledning 10 "Materielle anlægsaktiver" blev opdateret i 2002, således at den er i overensstemmelse med den nye lov og de internationale standarder, og behandler den indregning af finansielt leasede aktiver. I marts 2003 er endvidere Regnskabsvejledning 21 Leasing blevet udstedt, som omhandler den regnskabsmæssige behandling af leasede aktiver. Den er udarbejdet ud fra IAS 17 Leasing. Regnskabsvejledning 21 er gældende for regnskabsperioder fra 1. juli I regnskabsvejledningen gives detaljerede beskrivelser og regler for regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver, således at virksomheder f.eks. ved tvivl om hvordan en konkret situation skal håndteres, kan slå op i vejledningen og få en bredere beskrivelse af muligheder og krav. Det kan være lettere at få fundet frem til bestemmelserne vedrørende den konkrete problemstilling, idet det udførligt beskrives i vejledningen. 4.4 IFRS Begrebsramme Tidligere var regnskabslovgivning inden for EU præget af datidens dominerende medlemslande som Tyskland. F.eks. er 4. direktiv fra 1978 stærkt præget af den tyske lovgivning på området. Nu ser vi større påvirkning fra international samhandel, samt krav om ensartethed inden for EU, idet alle medlemslande skal implementere IFRS inden for en vis udstrækning. Den 7. juni 2002 vedtog Europarådet en forordning fra EU-kommissionen og Parlamentet, som medfører at de børsnoterede virksomheder i medlemslandene skal aflægge koncernregnskab efter IFRS standarderne fra år Flere års debat om den fremtidige regnskabsstrategi i EU har ført til godkendelse af IFRS standarderne, idet de vurderes bedst at opretholde de krav stillet fra regnskabsbrugerne regionalt som internationalt. Med det 11 Dansk Regnskabspraksis 2004, "Udvikling siden "Dansk Regnskabspraksis 2000"", side II IFRS Implementeringsplan (IAS) - Anders Boelskift, Mette Frost Pedersen, Michael Christensen, Revifora, Forlaget Thomson, side 17 Side 21

24 formål at opnå den mest optimale regnskabsharmonisering i EU, valgte EU-kommissionen at anbefale IFRS efter at have vurderet andre alternativer som 13 : o o o o Separate regler for større internationale virksomheder Aftale med USA om gensidig anerkendelse af årsrapporter efter EU-direktiverne og US-GAAP Ajourføring af 4. og 7. direktiv Oprettelse af europæisk regnskabsorganisation og et nyt sæt af europæiske standarder Valget af IFRS frem for ovenstående alternativer har flere årsager. For det første var det meget vigtigt at harmoniseringen skete hurtigst muligt og effektivt. De ovenstående alternativer er besværlige at gennemføre og tager lang tid. Desuden er IASB's målsætning og arbejde foreneligt med EU's krav, til forskel fra f. eks. US-GAAP, idet USA ikke godkender EU 4. og 7. direktiv. Begrebsrammen fastlægger de begreber, som ligger til grund for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber til eksterne regnskabsbrugere. Begrebsrammen omhandler 14 : a) målsætningen med årsregnskaber b) de kvalitative egenskaber, som afgør nytteværdien af information i årsregnskabet c) definition, indregning og måling af de elementer, som udgør årsregnskabet, og d) kapitalbegreber og kapitalvedligeholdelsesbegreber ad a) Målsætningen med årsregnskabet er at give information vedrørende virksomhedens finansielle stilling, ændring i finansiel stilling samt om indtjening til en bred kreds af regnskabsbrugere, som de kan bruge ved deres økonomiske beslutningstagen. Det forudsættes i begrebsrammen, at ved at dække informationsbehovet ved økonomiske beslutninger, dækkes de fleste regnskabsbrugeres behov. Der er to grundlæggende forudsætninger for at årsregnskabets formål er opfyldt. Det første er periodiseringsprincippet, som sikrer at transaktioner og andre begivenheder bliver indregnet, når de finder sted, og at de præsenteres i det regnskabsår, de hører til. Derved opnår regnskabsbrugere den mest nyttige information, 13 IFRS Implementeringsplan (IAS) - Anders Boelskift, Mette Frost Pedersen, Michael Christensen, Revifora, Forlaget Thomson, side begrebsramme afsnit 5, side 36 Side 22

25 når de skal træffe økonomiske beslutninger. Den anden forudsætninger er going concern, hvilket vil sige, at årsregnskabet er udarbejdet under forudsætning for fortsat drift. ad b) Der er fire primære kvalitative egenskaber, som gør årsregnskabet nyttig for regnskabsbrugeren. Disse er forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed. Begrebsrammen indfører i afsnit 44 en begrænsning til kvalitetskravene, ved at der skal foretages en afvejning mellem nytteværdi og omkostninger. Det er for at sikre, at nytteværdien overstiger omkostningerne ved fremskaffelsen IFRS og materielle anlægsaktiver IAS 16 "Materielle anlægsaktiver" omhandler den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver. Regnskabsmæssig behandling af leasing behandles ikke i IAS 16, men bliver behandlet i IAS 17 "Leasing", og endvidere behandles værdiforringelse af materielle anlægsaktiver ikke i IAS 16, men særskilt i IAS Første gangs indregning efter IFRS Dansk lovgivning kræver, at børsnoterede selskaber skal udarbejde koncernregnskab efter IFRS senest for regnskabsår For at koncernregnskabet for 2005 skal være i overensstemmelse med IFRS skal sammenligningstallene ligeledes være udarbejdet efter IFRS, idet de ikke efterfølgende skal rettes. Det vil sige, at virksomhederne også skal opfylde kravene fra IFRS for 2004 tallene. Der findes særlige overgangsregler ved implementering af IFRS, som ikke beskrives i opgaven IFRS fremover Forordningen fra Europarådet giver medlemslandene ret til at kræve eller tillade, at børsnoterede virksomheder også skal aflægge årsrapport i henhold til IFRS. Videre gives der mulighed for at tillade, at øvrige virksomheder aflægger årsrapport og/eller koncernregnskab efter IFRS IFRS Implementeringsplan (IAS) - Anders Boelskift, Mette Frost Pedersen, Michael Christensen, Revifora, Forlaget Thomson, side 17 Side 23

26 I Danmark forventes 16, at danske børsnoterede virksomheder skal aflægge både koncernregnskabet og årsrapport i henhold til IFRS, mens ikke-børsnoterede virksomheder kan vælge om de vil aflægge årsrapport og/eller koncernregnskab i henhold til IFRS. 4.5 Sammenligning af ÅRL, RVL og IFRS Udvalgte områder sammenlignes Uddrag fra sammenligning 17 af den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver i årsregnskabsloven, de danske regnskabsvejledninger og IFRS er vist i nedenstående figur. Sammenligningen er foretaget af den regnskabsmæssige behandling mellem RVL 10 og IAS 16. Der antages, at årsregnskabslovens bestemmelse "vedvarende eje og brug" dækker over samme realitet som "eje og brug i mere end én regnskabsperiode". Derfor er overensstemmelse mellem ÅRL, RVL og IFRS. 16 Årsregnskabsloven af nye krav og særlige problemstillinger, KPMG side Dansk Regnskabspraksis 2004, side og Side 24

27 I ovenstående figur kan man se, at IAS 16 anvender en anden måleattribut for opskrivning, men hvis man ser nærmere på hvordan dagsværdi 18 måles, ser man at der er tale om to sider af samme sag. 4.6 Regnskabsbrugere og regnskabsteori Definition af regnskabsbrugere Brugere af en virksomheds eksterne regnskab kan inddeles i regnskabsbrugere inden for virksomheden og uden for virksomheden. Der er forskellige informationsbehov og forskellig baggrund med henhold til viden om virksomheden 19. Virksomhedens eksterne regnskab består af en delmængde af den information, som er til rådighed internt i virksomheden. Det er forskelligt, hvor meget information regnskabsbrugere internt i virksomheden har adgang til, men der vil være tilfælde, hvor de interne regnskabsbrugere har bedre mulighed for at vurdere virksomhedens fremtidsudsigter end en ekstern regnskabsbruger, f. eks. en investor på aktiemarkedet, som ude- 18 Se målegrundlag i bilag B 19 Årsrapporten - teori og regulering, Jens O. Elling, side 23 Side 25

28 lukkende baserer sin vurdering på det eksterne regnskab. Herved opstår en forskel i opfattelsen af virksomhedens "værdi" eller aktiekurs. For at mindske denne forskel og reducere risikoen for insiderhandel 20, stilles krav om større åbenhed fra virksomhedens side. 21 Brugere internt i virksomheden er i realiteten både interne og eksterne regnskabsbrugere. De er interne regnskabsbrugere, når de handler på virksomhedens vegne som f. eks. ledere og funktionschefer og skal råde over og tage beslutninger vedrørende virksomhedens ressourcer. På den anden side er de samtidig eksterne regnskabsbrugere, når de handler for sit eget vedkommende. Det kan f. eks. være ved at tage stilling til om de skal placere sin arbejdskraft i virksomheden eller et andet sted, dvs. fordeling af sine egne ressourcer. I regnskabsteori arbejdes med 3 beslutningsopgaver og informationsbehov som målsætning for udarbejdelsen af årsrapporten 22. I ÅRL 12 findes tilsvarende beslutningsopgaver og afledte informationsbehov. o o o Prognose opgaven - denne opgave vedrører regnskabsbrugere, som skal fordele egne ressourcer på grundlag af forventet fremtidig udvikling af virksomheden. Det vil være typisk være: investorer, långivere, medarbejdere, leverandører. Regnskabsbrugernes informationsbehov er fremadrettet, idet de efterspørger regnskabsoplysninger, som kan forbedre muligheden for at vurdere virksomhedens fremtidsudsigter. Kontrol opgaven - denne opgave var tidligere omfattet af ejernes behov for at vurdere om ledelsen forvaltede virksomheden på en ansvarlig måde, sådan at egenkapitalen var intakt. Nu er kontrollen med forvaltningen af virksomhedens ressourcer udvidet til at omfatte en større kreds af interessegrupper, især med hensyn til miljø og social ansvarlighed. Informationsbehovet er bagudrettet, idet regnskabsbrugerne skal vurdere ledelsens udførte ansvarlighed. Fordelingsopgaven - til forskel fra prognoseopgaven og kontrolopgaven er fordelingsopgaven rettet mod beslutninger internt i virksomheden. Det kan være overskudsfordeling i tantieme til bestyrelse eller bonus til ansatte. Begrebet brugere af det eksterne regnskab defineres i årsregnskabslovens 12, stk. 2, og dækker over flere grupper af regnskabsbrugere end der er lagt op til i IFRS's begrebsramme, hvor investorer og kreditorer er de primære regnskabsbrugere. Årsregnskabslovens begrebsramme forsøger således at opfylde forskellige regnskabsbrugeres informationsbehov. 20 Insiderhandel er, når interne regnskabsbrugere udnytter intern regnskabsinformation til at investere i over- eller undervurderede aktier på aktiemarkedet og herved opnå overnormale afkast. 21 Årsrapporten - teori og regulering, Jens O. Elling, side Årsrapporten - teori og regulering, Jens O. Elling, side 42 Side 26

29 Årsrapport i henhold til årsregnskabsloven omfatter elementer, som begrebsrammen for IFRS ikke indeholder. Det er f. eks. ledelsesberetning og supplerende beretninger. Årsregnskabsloven og begrebsrammen for IFRS er forenelige med henhold til regnskabsbrugere, idet årsregnskabsloven øvrige regnskabsbrugere har et informationsbehov, som i stor omfang dækkes af disse dele af årsrapporten. For at årsrapporten skal give et retvisende billede skal den rettes mod regnskabsbrugernes informationsbehov. Omfanget af en pågældende virksomheds regnskabsbrugere afhænger af virksomheden art, størrelse og den offentlige interesse i øvrigt. Ledelsen har ansvaret for udarbejdelse årsrapporten, jf. ÅRL 8, og skal se til at årsrapporten giver et retvisende billede. Nytteværdien for regnskabsbrugere afhænger af om informationen dækker informationsbehovet. I de efterfølgende kapitler vurderes opfyldelse af informationsbehov for to hovedgrupper af regnskabsbrugere, hvis informationsbehov opstår ud fra: o o Prognoseopgaven - informationsbehov er fremadrettet. Disse regnskabsbrugere er: investorer, långivere, medarbejdere, leverandører. Kontrolopgaven (forvaltning) - informationsbehovet er bagudrettet. Disse regnskabsbrugere er ejere og aktionærer Regnskabsteori og regnskabsbrugere Den præstationsorienterede teori bygger på at resultatopgørelsen er den primære regnskabsopstilling, og at balance posterne derfor er et resultat af transaktionerne (præstationerne) i resultatopgørelsen. Måling af balanceposterne sker gennemgående til kostpris, det vil sige at målingen er bagudrettet, idet den afspejler en værdi, som posterne har haft, men ikke siger noget om hvilken værdi de har for virksomheden i dag eller fremover. De grundlæggende principper i præstationsorienteret regnskabsteori er først og fremmest matchingprincippet, og siden også forsigtighedsprincippet og realisationsprincippet. Matchingprincippet bygger på, at indtægter og udgifter følges ad. Det vil sige, at når en indtægt indregnes skal det tilsvarende ressourceforbrug for at fremskaffe indtægten indregnes som en udgift. Ressourceforbruget kan være sket i indeværende eller tidligere regnskabsperioder, men skal indregnes i takt med indtægten, fordi de skal matches. Side 27

30 Forsigtighedsprincippet er i den tidligere lov grundlaget for lovens formål om kreditorbeskyttelse, ved at måling skal ske ud fra en forsigtighedsbetragtning for ikke at give et "urealistisk positivt" indtryk af virksomhedens finansielle stilling. Aktiver må ikke optages til en for høj værdi, mens forpligtelser ikke må optages til en for lav værdi. Endvidere skal indtægter/gevinst først indregnes, når de er sikre, men et udgift/tab skal indregnes, når det truer. Realisationsprincippet vil sige, at indtægter skal indregnes, når de højst sandsynligt realiseres i indbetalinger. Den tidligere lov var bygget på den præstationsorienterede regnskabsteori, og det mest fremtrædende princip er måske forsigtighedsprincippet. Af hensyn til regnskabsbrugere i form af investorer og lignende var det af stor betydning, at ikke give et urealistisk godt billede af den finansielle situation. Den har sin baggrund i et samfund, hvor der på et tidspunkt har været nødvendigt med lovgivning til at sikre et vist omfang af pålidelighed i regnskabsrapporteringen, og hvor denne tankegang var i fuld overensstemmelse med samfundet i øvrigt. Med tiden har samfundet i vores del af verden udviklet sig til mere at være et informationssamfund med en hastig udvikling af virksomheder baseret helt eller delvis på immaterielle aktiver frem for udelukkende materielle aktiver. Herved er der opstået et behov for at tilpasse indregning og måling af balancen til den ændrede situation. Årsregnskabsloven fra 2001 bygger på den formueorienterede regnskabsteori og værdibaserede tankegang. I den formueorienterede teori har balancen det primære fokus, mens resultatopgørelsen er afledt af værdireguleringerne af balanceposterne. Værdiansættelsen af balance posterne skal afspejle den reelle værdi på statusdagen. Måleattributten er dagsværdi, og den kan måles på forskellige måder, se bilag B for definition af forskellige målegrundlag. Med den formueorienterede regnskabsteori og årsregnskabsloven er det i højere grad muligt at identificere og synliggøre alle de ressourcer, som virksomheden besidder. Kvalitetskravene skal sikre, at årsrapporten viser det, som er relevant for regnskabsbrugerne. 4.7 Opsamling og delkonklusion Årsregnskabsloven skal medføre, at årsrapporter fremover bliver mere fremadrettede og informative. Det er sikret med at indføre et mere fremadrettet målegrundlag for aktiver og forpligtelser, som er i tråd med den værdibaserede regnskabsteori til forskel fra den tidligere transaktionsbaserede tankegang. Men årsregnskabslovens bestemmelser er ikke udelukkende gået over til fremadrettede værdien, idet materielle anlægsak- Side 28

31 tiver måles som udgangspunkt fortsat til historiske kostpriser. Endvidere sætter årsregnskabsloven krav om mere ikke-finansiel information i årsrapporterne. Med forordning fra EU om at medlemslandene skal indføre IFRS for børsnoterede virksomheder fra senest regnskabsår 2005, implementeres samtidig begrebsrammen for IFRS. Ved en sammenligning er kommet frem til, at der er god overensstemmelse mellem årsregnskabsloven og begrebsrammen for IFRS. Årsregnskabsloven har en bredere definition af regnskabsbrugere, men en årsrapport i henhold til årsregnskabsloven indeholder enkelt dele, som ikke er omfattet af IFRS begrebsramme, og må den øvrige mængde af regnskabsbrugere, som årsregnskabsloven tillader, antages at bruge disse dele af årsrapporten. Derfor er der overensstemmelse mellem årsregnskabsloven og begrebsrammen for IFRS. Der er overensstemmelse mellem den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver i henhold til årsregnskabsloven, regnskabsvejledning 10 og IAS 16. Efter gennemgangen af dette kapitel kan der konkluderes, at den danske regnskabslovgivning har væsentlige elementer af den formueorienterede regnskabsteori, og det er i højere grad muligt at rapportere og synliggøre samtlige af virksomhedens ressourcer. Endvidere har sætter lovgivningen kvalitetskrav til regnskabsaflæggelsen, som skal sikre den informationsværdi, som regnskabsbrugeren har behov for. De skal sikre at regnskabsbrugeren får pålidelige og relevante informationer, og får givet det retvisende billede af virksomheden på balancedagen. Side 29

32 5 Indregning og måling 5.1 Indledning I dette kapitel behandles indregning og måling af materielle anlægsaktiver i henhold til ÅRL, RVL og IFRS. Der redegøres for hvilke materielle anlægsaktiver, der skal indregnes og hvornår disse skal indregnes. Endvidere behandles måling af aktiverne. Indregning og måling af leasede materielle anlægsaktiver behandles kun overordnet i dette kapitel, da det behandles mere omfattende i det følgende kapitel. Til sidst sammenlignes reglerne i ÅRL, RVL og IFRS, og der diskuteres, hvordan regnskabsbrugerne er stillet med henhold til kvalitetskravene og det retvisende billede. 5.2 Indregning i henhold til ÅRL, RVL og IFRS Generelt om indregning af materielle anlægsaktiver En virksomheds materielle anlægsaktiver er fysiske aktiver, som er bestemt til vedvarende eje eller brug. I tråd med den formue orienterede regnskabsteori udgør de materielle anlægsaktiver en ressource på balancedagen for virksomheden og indregnes derfor i balancen som et aktiv. Det er forholdsvis enkelt at finde ud af om materielle anlægsaktiver opfylder den grundlæggende definition og indregningskriterier. Disse gennemgås i det følgende Indregning af materielle anlægsaktiver - ÅRL I årsregnskabsloven fastsættes, at aktiver skal indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og når aktivets værdi kan måles pålideligt, jf. ÅRL 33, stk. 1. Som udgangspunkt bliver aktiver betragtet og behandles separat fra andre lignende aktiver. Men når der er tale om et aktiv, hvor større dele af aktivet kræver udskiftning med regelmæssige intervaller, bliver disse aktiver behandlet som særskilte aktiver, fordi deres brugstid afviger væsentlig fra brugstiden for de aktiver, Side 30

33 som de ellers relaterer til. Det kan for eksempel være et flys interiør, som ofte udskiftes flere gange i løbet af flyets levetid. Når et aktiv indregnes og måles skal der tages hensyn til alle forudsigelige forhold på tidspunktet for årsrapportens udarbejdelse, som kan bekræfte eller afkræfte forhold på balancedagen, jf. ÅRL 33, stk. 3. Det vil altså sige, at der skal vurderes omkring de risici, som kan påvirke aktivets værdi. Det kan i yderste tilfælde tænkes at være faktorer, som gør at aktivet ikke reelt har den værdi, som den anvendte regnskabspraksis lægger op til. Det kan for eksempel være en teknologisk udvikling, som gør at en aktiv gruppe bliver overflødig, og derfor ikke har nogen værdi fremover, f.eks. har udviklingen af computere og tekstbehandling nærmest overflødiggjort skrivemaskiner. Et andet eksempel, som kunne opstå inden for en kortere tidshorisont, er sygdom i besætninger af levende dyr f.eks. salmonella, kogalskab, mund- og klovsyge. Disse spreder sig hurtigt, og kan opstå efter balancedagen, og medføre, at besætningen, som ellers ville blive optaget i balancen til værdien pr. balancedagen, ikke har nogen værdi ved tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Med den nye årsregnskabslov er de faktiske forhold frem for de formelle forhold, der afgør om et aktiv skal indregnes, jf. ÅRL 13, stk. 1, nr. 2. Det vil sige, at såfremt et aktiv opfylder definitionen på et anlægsaktiv skal det indregnes, selv om virksomheden ikke har den juridiske ejendomsret på aktivet. Det medfører, at virksomheder nu skal indregne aktiver, som de råder over ved finansiel leasingaftale. Derimod skal operationelt leasede aktiver ikke indregnes, da den operationelle leasingaftale ikke opfylder indregnings kriterierne for et aktiv. Leasede aktiver bliver behandlet i kapitel Indregning af materielle anlægsaktiver - RVL 10 Materielle anlægsaktiver anskaffes for direkte eller indirekte at opnå fremtidige økonomiske fordele ved anvendelse i mere end en regnskabsperiode. For at opnå bedst mulig periodisering af de fremtidige fordele indregnes aktivet i balancen og afskrives over brugstiden, hvor virksomheden forventer at opnå økonomiske fordele, jf. RVL Definitionen i regnskabsvejledningen baseres på "mere end ét regnskabsår", hvor årsregnskabsloven definerer "vedvarende eje eller brug", men der må antages at være overensstemmelse mellem disse definitioner. Materielle anlægsaktiver skal efter RVL indregnes på det tidspunkt, når fordele og risici ved besiddelse af aktiver overgår til virksomheden, og kostprisen kan måles pålideligt. Det medfører indregning at finansielt leasede aktiver. Side 31

34 Indregningen af materielle anlægsaktiver efter regnskabsvejledning 10 er i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven, idet det antages at mere end ét regnskabsår er i overensstemmelse med vedvarende eje eller brug Indregning af materielle anlægsaktiver - IAS 16 Reglerne om indregning af materielle anlægsaktiver i IAS 16 er på de fleste områder i overensstemmelse med årsregnskabsloven og regnskabsvejledning 10. På enkelte områder fastlægger IAS 16 krav og regler, som ikke behandles eller uddybes i de danske regnskabsvejledninger. Et af disse områder er erhvervelse af aktiver ved bytning. Aktiver, som er anskaffet helt eller delvis ved bytning indregnes til en kostpris, som er dagværdien for det bortbyttede aktiv med tillæg eller fradrag af nettolikvider, som var en del af handelen. 5.3 Måling i henhold til ÅRL, RVL og IFRS Generelt om måling af materielle anlægsaktiver Måling af materielle anlægsaktiver vil sige, at finde den værdi, som aktivet skal optages til i balancen. I tråd med det værdibaserede element i lovgivningen, sker måling af balancens elementer i langt større grad til dagsværdi. Der er gået bort fra den tidligere måling til historisk kostpris for de fleste af balance elementerne, men for materielle anlægsaktiver sker målingen som udgangspunkt fortsat til den historiske kostpris Måling af materielle anlægsaktiver - ÅRL Måling af materielle anlægsaktiver skal ved førstegangs indregning ske til kostpris, jf. ÅRL 36 og 40. På det tidspunkt er kostprisen et estimat af dagsværdien. Efterfølgende måling sker til kostpris med fradrag af foretagne afskrivninger, samt eventuelt tillæg af foretagne opskrivninger eller fradrag af foretagne nedskrivninger. Kostprisen omfatter foruden købsprisen også de omkostninger, som er forbundet med købet. Det kan for eksempel være: told og afgifter, leverings-, transport-, installations- og tilslutningsomkostninger, honorarer til arkitekter og ingeniører samt nedtagelses-, bortskaffelses- og retableringsomkostninger. Det er forudsat, at disse omkostninger samtidig opfylder betingelserne for indregning som hensat forpligtelse. Side 32

35 Virksomheder kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver til dagsværdi, jf. ÅRL 41, stk. 1. Hvis salgsprisen ikke kan fastsættes, kan der opskrives til genanskaffelsesværdi eller nettorealisationsværdi, jf. ÅRL 41, stk. 2. Ved opskrivninger er der tale om en urealiseret værdiforøgelse, og den skal ikke over resultatopgørelsen 23. Opskrivningen indregnes derfor på egenkapitalen i "Reserve for opskrivning", som er en bunden reserve, hvilket vil sige at den ikke kan anvendes til at dække underskud eller til udlodning. Reserven skal dog opløses i takt med at aktivet realiseres, nedskrives efter ÅRL 42, er forbundet med udskudt skat efter ÅRL 47 eller tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn efter 52, jf. ÅRL 41, stk. 3. Opskrivninger behandles i kapitel 8. Virksomheder skal nedskrive den regnskabsmæssige værdi af et aktiv, hvis genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi, jf. ÅRL 42, stk. 1. Hvis det ikke er muligt at vurdere genindvindingsværdien for et enkelt aktiv pålideligt, skal man anvende genindvindingsværdien for den mindste gruppe aktiver, som det pågældende aktiv indgår i, hvor den kan vurderes pålideligt, og en nedskrivning fordeles systematisk over aktiverne, jf. ÅRL 42, stk. 2. Årsregnskabsloven indeholder kun disse overordnede bestemmelser for nedskrivning af materielle anlægsaktiver. I bemærkningerne til loven henvises til bestemmelserne i IAS 36 "Værdiforringelse af aktiver" for vejledning og retningslinjer for gennemførelse af nedskrivning, og de undersøgelser, som er nødvendige for at finde ud af om der er nedskrivningsbehov eller ikke. Mere om nedskrivninger i kapitel 7. Hvad enten aktiverne måles til kostpris, dagværdi eller genindvindingsværdi skal de aktiver, som har begrænset brugstid, afskrives systematisk over brugstiden, jf. 43, stk. 1. Ved beregning af afskrivninger skal der tages hensyn til en eventuel restværdi, som vurderes og måles ved første indregning af aktivet, jf. 43, stk. 2. Afskrivninger behandles i kapitel Måling af materielle anlægsaktiver - RVL 10 Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af foretagne af- og nedskrivninger. Der gives i RVL 10 også mulighed for virksomheder alternativt at måle materielle anlægsaktiver til dagsværdi. Materielle anlægsaktiver kan opskrives til dagsværdi, og opskrivningen skal indregnes direkte på egenkapitalen. Opskrivninger skal foretages systematisk for alle aktiver inden for samme kategori. Endvidere skal de foretages så regelmæssigt, at den regnskabsmæssige værdi ikke er væsentlig forskellig fra dagsværdien på balancedagen. 23 "Uklare bestemmelser i årsregnskabsloven", af professor Peder Fredslund Møller og lektor Lars Kiertzner, Institut for Regnskab, Handelshøjskolen i Århus, R&R 5/2002, side 8 Side 33

36 Materielle anlægsaktiver skal nedskrives til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Nedskrivningen skal indregnes i resultatopgørelsen med mindre der er tale om tilbageførsel af en tidligere foretaget opskrivning af aktivet. Regnskabsvejledning 10 har således samme retningslinjer og bestemmelser for indregning og måling af materielle anlægsaktiver som årsregnskabsloven Måling af materielle anlægsaktiver - IAS 16 og 36 I henhold til IAS 16 skal materielle anlægsaktiver ved første indregning måles til kostpris. Den efterfølgende måling er som udgangspunkt til kostpris med fradrag af afskrivninger og nedskrivninger og tillæg af eventuelle opskrivninger. Som alternativ til den historiske kostpris kan virksomheder vælge at måle materielle anlægsaktiver til en omvurderet værdi, hvilket vil sige dagsværdien på omvurderingstidspunktet. Hvis denne metode vælges, skal omvurderingen ske systematisk for alle aktiver inden for samme kategori og regelmæssigt, sådan at den omvurderede værdi ikke fraviger væsentligt fra dagsværdien på balancedagen. Hvis den omvurderede værdi er højere end den regnskabsmæssige er der tale om en opskrivning. Opskrivningen behandles på samme måde som en opskrivning efter årsregnskabsloven. Mere om opskrivninger i kapitel 8. Nedskrivning af materielle anlægsaktiver behandles i IAS 36 Værdiforringelse af aktiver. Nedskrivning skal foretages såfremt genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Mere om nedskrivning af materielle anlægsaktiver i kapitel Indregning og måling - kvalitetskrav og retvisende billede Indregning - kvalitetskrav og retvisende billede Kvalitetskravene, som stilles til en årsrapport aflagt efter årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger, skal sikre regnskabsbrugeren den information, som er nødvendig for at dække informationsbehovet. Kravet om pålidelighed ved måling af indregningsværdien forudsætter en forsigtig vurdering af om betingelserne for aktivering er opfyldt 24. Dette er i tråd med forsigtighedsprincippet, selv om forsigtighedsprincippet ikke længere fremgår direkte af loven. Regnskabsbrugere, som skal anvende informationen til prognose for- 24 Årsrapporten - kommentarer til årsregnskabsloven, 4. udg., s. 392 Side 34

37 hold, har trods et fremadrettet informationsbehov, krav om pålidelighed, for at give den fremadrettede information en nytteværdi. Årsrapport aflagt efter årsregnskabsloven, som har sin base i den formueorienterede regnskabsteori, giver regnskabsbrugeren et retvisende billede i det omfang den viser virksomhedens reelle ressourcer på balancedagen. Det retvisende billede vil være for alle regnskabsbrugere, enten de skal bruge informationen til prognose eller kontrol formål Måling - kvalitetskrav og retvisende billede Måling af materielle anlægsaktiver skal opfylde kvalitetskravene for at give informationen nytteværdi for regnskabsbrugeren. Der kræves pålidelighed såvel som relevans i målingen. For materielle anlægsaktiver vil det sige, at der i målegrundlaget ikke skal udelades relevante forhold for at det skal være 100% pålideligt. Og på samme måde, hvis der inddrages alle relevante omstændigheder, kan det medføre, at målegrundlaget ikke er særlig pålideligt. Derfor er regnskabsbrugeren bedst stillet ved en balance mellem disse begreber. I begrebsrammen for de internationale standarder er der krav om en afvejning mellem nytteværdi og omkostninger, som skal sikre, at det ikke bliver unødvendigt omkostningsfuldt med at opfylde de øvrige kvalitetskrav. Nytteværdien skal være større end omkostningerne brugt til at frembringe det. Målegrundlaget for materielle anlægsaktiver er som udgangspunkt den historiske kostpris. Virksomheder har mulighed for at opskrive til dagsværdi, men er ikke forpligtede dertil. Derimod skal virksomheder nedskrive til en lavere genindvindingsværdi. Det er i høj grad i tråd med den velkendte tankegang fra forsigtighedsprincippet - at en indtægt skal være "sikker" før den indregnes, mens en udgift skal være sandsynlig. Derved giver man ikke et for optimistisk billede af situationen. Man kan også kalde det en "worst case" betragtning. For regnskabsbrugere som investorer og lignende er det at foretrække at der ikke tegnes et for lyst billede, hvis det samtidig indeholder en del skøn og vurderinger. Men på den anden side har alle regnskabsbrugere krav på at få de reelle forhold for virksomheden præsenteret i årsrapporten. Der er i årsrapporten lagt op for muligheden at give "worst-case" til investor ved neutralitetsprincippet i 13, stk. 1, nr. 5, som siger at alle værdiændringer skal vises. Side 35

38 5.5 Opsamling og delkonklusion Der er overensstemmelse mellem årsregnskabsloven, regnskabsvejledningerne og de internationale standarder med henblik på indregning og måling af materielle anlægsaktiver. Indregningskriterierne for materielle anlægsaktiver i årsregnskabsloven, RVL 10 og IAS 16 er i overensstemmelse, idet "vedvarende eje og brug" antages at være sammenfaldende med "eje og brug i mere end én regnskabsperiode". Aktiver skal indregnes når fordele og risici overtages og måling kan ske pålideligt. Finansielt leasede anlægsaktiver opfylder indregningskriteriet, hvilket medfører, at de skal indregnes i virksomhedens balance som virksomhedens øvrige anlægsaktiver. Der er enkelte dele af de internationale standarder, som omhandler områder, som de danske regnskabsvejledninger ikke uddyber. Det er f. eks. vedrørende bytning af aktiver. Jeg mener ikke, at dette skal pålægges væsentlig betydning, fordi de grundlæggende betingelser for indregning og måling er i overensstemmelse, og dette er således ikke i strid med årsregnskabsloven eller regnskabsvejledningerne. Årsrapport aflagt efter årsregnskabsloven, som har sin base i den formueorienterede regnskabsteori, giver regnskabsbrugeren et retvisende billede i det omfang den viser virksomhedens reelle ressourcer på balancedagen. Det retvisende billede vil være for alle regnskabsbrugere, enten de skal bruge informationen til prognose eller kontrol formål. Udgangspunktet for måling af materielle anlægsaktiver er kostprisen, men virksomheder har mulighed for at rapportere i tråd med den værdibaserede tankegang. Jeg mener, at selv om måling til kostprisen ikke helt er i tråd med den værdibaserede tankegang, tilgodeser den både regnskabsbrugere og virksomheden, når det koster for mange kræfter at finde og holde styr på dagsværdien. Det er også i tråd med begrebsrammen for IFRS, at der ikke skal bruges for mange ressourcer at holde styr på dagsværdien, hvis måling til kostpris giver et retvisende billede af aktivets reelle værdi. Ved neutralitetsprincippet er der i årsregnskabsloven lagt op for muligheden at give "worst-case" til investorer, idet alle værdiændringer skal vises. Side 36

39 6 Leasede aktiver 6.1 Indledning Nu skal vi se nærmere på leasing af materielle anlægsaktiver. Der redegøres for finansielle og operationelle leasingaftaler. Endvidere redegøres for den regnskabsmæssige behandling, som følger af indregning af de materielle anlægsaktiver, som er finansielt leasede. Til sidst diskuteres, hvordan regnskabsbrugeren er stillet med henhold til kvalitetskravene og det retvisende billede ved indregning af finansielle leasingaftaler, mens operationelle leasingaftaler ikke indregnes. I diskussionen indgår et eksempel fra årsrapporten 2002/2003 for Danisco for at illustrere, hvordan det kan se ud i praksis. 6.2 Leasing aftaler Indledende om leasing aftaler En virksomhed kan råde over aktiver, som den juridisk besidder og aktiver, som den låner. Langtidslejemål af aktiver bliver kaldet leasing. Ved leasingaftale er der en leasingtager og en leasinggiver, som henholdsvis er den, der anvender aktivet, og den, der ejer aktivet. Endvidere er der det leasede aktiv og en leasingforpligtelse, som er det samlede beløb, som leasingtager skal betale til leasinggiver for brugen af aktivet. Den regnskabsmæssige behandling af leasede aktiver både hos leasingtager og leasinggiver afhænger af selve leasingaftalen. I denne opgave behandles alene den regnskabsmæssige behandling af leasede aktiver hos leasingtager, hvilket vil sige hos virksomheden, som råder over aktivet. Der skelnes mellem finansiel og operationel leasing. I de følgende afsnit redegøres for disse to typer af leasing Finansiel leasing Finansiel leasing defineres ved, at alle væsentlige risici og brugsrettigheder ved brugen og besiddelsen af det leasede aktiv overføres til leasingtager. Formelt bliver ejendomsretten ikke overdraget, men brugsretten for en periode bliver overdraget fra leasinggiver til leasingtager mod betaling af en leasingydelse. Derfor svarer leasingaftalen i realiteten til et lånefinansieret køb af et aktiv. Side 37

40 En leasingaftale kan karakteriseres som en finansiel leasingaftale ved et eller flere af følgende kendetegn: o o o o o o Det er overvejende sandsynligt at leasingtager vil overtage aktivet på udløbtidspunktet for leasingaftalen Leasingtager har ret til at købe aktivet ved leasingaftalens udløb for et beløb, som er lavere end den forventede dagsværdi, og det er sandsynligt, at denne ret bruges Leasingperioden dækker størstedelen af aktivets økonomiske levetid Nutidsværdien af minimumsbetalinger til leasinggiver svarer som minimum til den væsentligste del af det leasede aktivs dagsværdi Det leasede aktiv er af specialiseret karakter, tilpasset leasingtagers behov Substansen i en transaktion er af finansiel karakter Øvrige indikatorer, som kan tyde på finansiel leasing, er: o o o Leasingtager afholder leasinggivers tab ved annullering af leasingaftalen Gevinst eller tab ved ændring i dagsværdien for restbeløbet tilfalder leasingtager Leasingtager har option på forlængelse af leasingkontrakten til lav lejeydelse Når en leasingaftale i praksis skal klassificeres som finansiel eller operationel, er det et fortolkningsspørgsmål, hvor fortolkningen skal baseres på indhold frem for formalia. Det er de økonomiske realiteter frem for virksomheden formelle ejerskab, som skal afgøre om en leasingaftale skal behandles som finansiel leasing, dvs. som et lånefinansieret køb, eller som operationel leasing. Hos leasingtager er den regnskabsmæssige behandling af finansielt leasede materielle anlægsaktiver, at aktiverne bliver indregnet i balancen som virksomhedens øvrige materielle anlægsaktiver. Endvidere bliver leasingforpligtelsen indregnet i balancen som en gældsforpligtelse. Første indregning af aktivet sker, som for samtlige aktiver, til en opgjort kostpris, mens forpligtelsen over for leasinggiver indregnes med et tilsvarende beløb som en gældsforpligtelse. Kostprisen opgøres som den laveste værdi af dagsværdien og nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Side 38

41 Dagværdien er det, som aktivet kan handles for i en handel mellem uafhængige parter. Der vil forekomme tilfælde, hvor dagsværdien ikke er kendt, derfor kan prisen opgøres ud fra det, som leasingtager har forpligtet sig til at betale leasinggiver. Nutidsværdien af minimumsydelserne beregnes ved tilbagediskontere leasingydelserne med den interne rente i leasingaftalen som diskonteringsfaktor. Hvis der ikke findes en sådan i leasingkontrakten kan leasingtagers alternative lånerente anvendes, dvs. renten ved en tilsvarende lånefinansiering med samme beløb, periode og sikkerhed. Minimumleasingydelser er de ydelser som leasingtager har forpligtet sig at betale i leasingperioden til leasinggiver. Leasingperioden er den uopsigelige periode, som leasingtager har forpligtet sig til i aftalen. Den efterfølgende indregning og måling af det materielle anlægsaktivet efter samme regnskabspraksis som anvendes for virksomhedens øvrige aktiver. Overtager virksomheden ejendomsretten over aktivet ved udløb af leasingperioden, skal aktivet afskrives som virksomhedens andre aktiver. Men hvis virksomheden ikke får ejendomsretten over aktivet ved udløb af leasingperioden, bliver aktivet afskrevet over den korteste periode af leasingperioden og brugstiden. I afskrivningsgrundlaget indregnes scrapværdi, såfremt det er rimelig sikkert, at leasingtager vil overtage ejendomsretten over aktivet ved leasingperiodens udløb. Leasingforpligtelsen indregnes i balancen hos leasingtager som en gældsforpligtelse. Leasingydelserne opdeles i finansieringsomkostninger eller rente og afdrag. Renten indregnes i resultatopgørelsen, mens afdraget indregnes og reducerer forpligtelsen. Der kan i løbet af leasingperioden være forskel mellem den regnskabsmæssige værdi af det leasede aktiv og den indregnede leasingforpligtelse. Dette skyldes, at de årlige afskrivninger af aktivet og allokeringen af renten, som indregnes på restgælden i hvert regnskabsår, ikke nødvendigvis er lige store Operationel leasing Operationel leasing er al leasing, som ikke kan karakteriseres som finansiel leasing. Der foretages således ikke en negativ afgrænsning. Hvis en operationel leasingaftale på et senere tidspunkt forandrer karakter, således at den derefter kan karakteriseres som en finansiel leasingaftale, skal den fra ændringstidspunktet betragtes og behandles som en ny aftale, hvilket vil sige, at den skal indregnes i balancen. Operationelle leasingaftaler skal ikke indregnes i balancen, men leasingforpligtelsen skal oplyses i noten om eventualforpligtelser. Side 39

42 6.3 Leasing i ÅRL, RVL og IFRS Leasing - ÅRL Sondringen mellem finansielle og operationelle leasingaftaler medfører, at de finansielt leasede aktiver opfylder indregningskriteriet for aktiver, jf. ÅRL 33. Endvidere er det i overensstemmende med substanskriteriet i ÅRL 13, stk. 1, nr. 2, som siger, at der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter. De økonomiske realiteter af en finansiel leasingaftale er netop, at den kan sammenlignes med et lånefinansieret køb. Årsregnskabsloven har ikke en nærmere beskrivelse for selve indregning af finansielle leasingkontrakter, men overlader detailbestemmelserne til regnskabsvejledningerne. Der skal oplyses i noterne om aktivposter, som ikke ejes af virksomheden, jf. ÅRL 60. Det vil sige, at det skal fremgå af årsrapporten, hvilke aktiver, som virksomheden ikke har den juridiske ejendomsret til. Endvidere skal forpligtelser vedrørende operationelt leasede aktiver oplyses i noten om eventualforpligtelser, jf. ÅRL 64, stk Leasing - RVL Regnskabsvejledning 10 har indtil marts 2003 omfattet og reguleret den regnskabsmæssige behandling af leasede materielle anlægsaktiver, som skal indregnes i leasingtagers balance. I marts 2003 har Regnskabsteknisk Udvalg hos FSR udstedt regnskabsvejledning 21 "Leasing". Den nye regnskabsvejledning er gældende for virksomheder med regnskabsår fra 1. juli 2003 eller senere, og kan implementeres for regnskabsår, som begynder før 1. juli 2003, men skal i så fald oplyses i anvendt regnskabspraksis. Regnskabsvejledning 21 er baseret på IAS 17 "Leasing" og omhandler den regnskabsmæssige behandling af finansielle og operationelle leasingkontrakter. Der redegøres for indregning, måling, præsentation og oplysning af leasingkontrakter i leasingtagers og leasinggivers årsregnskab. RVL 21 omfatter ikke servicekontrakter, og finder heller ikke anvendelse på leasingkontrakter vedrørende aktiver som investeringsejendomme og biologiske aktiver Leasing - IFRS Den regnskabsmæssige behandling af leasede anlægsaktiver bliver reguleret i IAS 17 Leasing. Standarden bestemmer, at finansielt leasede aktiver og tilhørende leasingforpligtelse skal indregnes i balancen. Aktiver- Side 40

43 ne er en del af virksomhedens ressourcer til frembringelse af indtjening, og indregning af disse viser virksomhedens reelle økonomiske ressourcer. Leasingforpligtelsen er en kendt størrelse med hensyn til forfaldstidspunkt og betalingsforløb, og indregning af denne medfører et mere retvisende billede af virksomhedens forpligtelser på balancedagen. Bestemmelserne om den regnskabsmæssige behandling af leasede anlægsaktiver i IAS 17 er i overensstemmelse med de grundlæggende bestemmelser i årsregnskabsloven og de udførlige bestemmelser i de danske regnskabsvejledninger, her især RVL Leasing - kvalitetskrav og retvisende billede Leasing - kvalitetskrav Selve klassifikationen af en leasingaftale som enten finansiel eller operationel leasing er særdeles vigtig, idet det får væsentlige konsekvenser for virksomhedens årsrapport. Ved operationel leasing holdes både aktiv og leasing forpligtelse uden for balancen. Derved vokser både afkastningsgrad og soliditetsgraden, idet egenkapitalandelen af balancen bliver større. Regnskabsbrugeren har krav på, at de indregnede værdier er pålideligt opgjort, og samtidig krav på at årsrapporten indeholder alle relevante oplysninger. Det kan synes relevant at vise alle leasingaftaler i balancen, men hvis aktiv og forpligtelse ikke kan opgøres pålideligt, giver det ikke den ønskede værdi til regnskabsbruger. Leasingkontrakter sikrer alle en rimelig pålidelig opgørelse af leasingforpligtelsen. Leasingtager ved størrelse på ydelse, forfaldtidspunkt, løbetid og kan derfor opgøre forpligtelsen pålideligt. Men det er ikke kun pålideligheden med forpligtelsen, som er afgørende for indregning. Derimod er det afgørende om det for leasingtager er tale om et aktiv eller ikke. Ved et operationelt leaset aktiv er indregningskriteriet ikke opfyldt, og aktivet kan ikke indregnes, og derved heller ikke leasingforpligtelsen. Sondringen mellem finansielle og operationelle leasingkontrakter er udarbejdet således, at de leasingaftaler, hvor der for reelt er tale om et "eget" aktiv for leasingtager, bliver karakteriseret som finansiel leasing, og der skal indregnes. Karakteriseringen tager hensyn til alle forhold, som taler for at der er tale om et reelt aktiv for leasingtager. Side 41

44 6.4.2 Leasing - retvisende billede Vedrørende det retvisende billede, kan man diskutere om indregning af leasede anlægsaktiver er mere retvisende end at undlade at indregne disse. Hvis alle leasede aktiver bliver holdt uden for balancen, vil både virksomhedens økonomiske ressourcer og forpligtelser blive målt for lavt. Der ville ligge en del reserver, som regnskabsbrugeren ikke fik indsigt i, såvel som hoved- og nøgletal ikke ville vise den reelle situation. Der ville også være forpligtelser, som er især relevant information for regnskabsbrugerne med prognose formål. Som alternativ kan regnskabsbrugeren ud fra noten om eventualforpligtelser, gøre sine egne vurderinger af virksomhedens finansielle situation. Men nøgletallene vil være en del misvisende og derved upålidelige. Indregning af alle leasingaftaler, også operationelle, ville påvirke den information, som regnskabsbruger får ud fra årsrapporten. Hvad enten informationsbehovet skyldes prognose eller kontrol opgaven for regnskabsbrugeren, så forandres balance summen, såvel som alle dertil hørende nøgletal. For Danisco er oplyst om operationelle leasingforpligtelser i note 28 om eventualaktiver og eventualforpligtelser, se nedenstående figur. Figur 6.1 Uddrag fra årsrapport for Danisco for 2002/2003 I venstre side er tal for modervirksomheden, mens tal for koncernen er i højre side. Tallene i de mørke områder er for 2001/2002 men tallene i de lyse områder er for 2002/3003. Som det kan læses i figuren, er der kun operationelle leasingforpligtelser i koncernen. Såfremt operationelle leasingaftaler skulle indregnes i balancen, ville det medføre en forøgelse af gældsforpligtelserne i koncernregnskabet med 112 mio. kr. Det svarer til 0,4% af den samlede balancesum på mio. kr. og 1,4% af de samlede materielle anlægsaktiver på mio. kr. Indregning af disse operationelle forpligtelser, ville også få indflydelse på resultatet Side 42

45 og frie reserver ved at leasing ydelsen fremover ville fragå forpligtelsen og ikke blive ført over resultatopgørelsen. Leasingforpligtelse, som forfalder i 2003/2004 er 32 mio. kr., hvilket er 3% af Danisco's andel af koncernresultatet for 2002/2003 på 996 mio. kr. I bilag C er resultatopgørelsen og balancen for Danisco gengivet. Vi kan her se, at leasede anlægsaktiver udgør 21 mio. kr. af de samlede materielle anlægsaktiver på mio. kr. Regnskabsbrugere for Danisco (koncern) ville ved indregning af operationelle blive stillet over for en balance, hvor principielt alle ressourcer var med. Men de operationelt leasede aktiver udgør en meget beskeden del af den samlede aktivmasse, og derfor påvirkes det retvisende billede ikke væsentligt, idet det ikke kan forventes at ændre regnskabsbrugeres beslutninger. 6.5 Opsamling og delkonklusion Redegørelsen for den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i henhold til årsregnskabsloven, regnskabsvejledninger og IFRS har vist, at der er overensstemmelse. Der skal sondres mellem finansielle og operationelle leasingkontrakter. Finansielt leasede aktiver og dertil hørende leasingforpligtelser skal indregnes i balancen hos leasingtager, idet aktiverne opfylder indregningskriteriet for aktivet. Operationelle leasingkontrakter skal ikke indregnes i balancen, men der skal i leasingtagers årsrapport oplyses om leasingforpligtelsen i noten om eventualforpligtelser. Det er i tråd med kvalitetskravene at indregne det finansielt leasede aktiv, fordi det opfylder indregningskriteriet. Det er også i overensstemmelse med kvalitetskravene at undlade at indregne operationelle leasingaftaler, fordi her er ikke tale om et aktiv i henhold til indregningskriteriet. Det vil principielt være i strid med det retvisende billede at holde en kendt ressource og forpligtelse uden for balancen. Men ved operationelle leasingaftaler, er der ikke tale om et aktiv i henhold til indregningskriterierne, og derfor er det overensstemmende med det retvisende billede at undlade indregning af operationelt leasede aktiver. Regnskabsbruger får derfor et retvisende billede af virksomhedens aktiver. Side 43

46 7 Nedskrivninger 7.1 Indledning Dette kapitel omhandler nedskrivning af materielle anlægsaktiver i henhold til årsregnskabsloven, RVL 10 og IAS 36. Først gives en generel beskrivelse af nedskrivninger, herunder fremgangsmåden ved identifikation, beregning af nedskrivningsbehov og indregning/præsentation af nedskrivning. Videre en kort redegørelse for hvordan nedskrivning behandles i årsregnskabsloven, regnskabsvejledningerne og de internationale standarder. Med basis i disse afsnit foretages en diskussion af de forhold, som indgår i kvalitetskravene kan påvirke det retvisende billede regnskabsbrugeren. 7.2 Generelt om nedskrivninger Indledende om nedskrivninger I gældende dansk regnskabslovgivning, som har sin teoretiske baggrund i den formueorienterede regnskabsteori, indføres krav om nedskrivning af den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver, når den er lavere end genindvindingsværdien for aktiverne. Det vil sige, at der lægges op for muligheden for at aktivere værdier, som er højere end de reelle værdier. For virksomheden kan nedskrivningsprocessen betragtes som en tre trins proces, som følgende 25 : Trin 1: Trin 2: Er der indikationer for værdifald? Hvis Ja: Gå videre til Trin 2 Hvis Nej: Test afsluttes Sammenlign den regnskabsmæssige værdi med højeste af nettosalgspris og kapitalværdi Trin 3: Nedskrivning foretages ved at nedskrive i henhold til 1) eller 2): 1) Enkelt aktiv nedskrives til højeste værdi 2) Pengestrømsgenerende enhed nedskrives til højeste værdi, og fordeles ud på aktiver efter nærmere defineret model. Figur 7.1 Tre trins processen 25 Inspireret af figur side 119 i "Årsregnskabsloven af 2001 Nye krav og særlige problemstillinger", KPMG 2002 og figur side 24 i R&R 9/2001 "Regnskabsmæssig behandling af nedskrivning på aktiver" Side 44

47 Hvis det ikke er muligt at vurdere nedskrivningsbehovet for hvert enkelt aktiv, kan virksomheden vurdere den mindste gruppe aktiver, som det pågældende aktiv indgår i, hvor den samlede genindvindingsværdi kan opgøres pålideligt. Der kan for virksomheder imidlertid være vanskeligheder forbundet med at definere "den mindste gruppe aktiver, hvor genindvindingsværdien kan måles pålideligt". For mere vejledning til denne problemstilling henvises til IAS 36. Arbejdsgangen med den regnskabsmæssige behandling af nedskrivning af materielle anlægsaktiver inddeles herefter i følgende tre faser 26 : Identifikation af nedskrivningsbehov Beregning af nedskrivningsværdi Indregning og præsentation af nedskrivning Fig. 7.2 IFRS implementeringsplan, Revifora Forlaget Thomson side 64. og egen bearbejdning Identifikation af nedskrivningsbehov Nedskrivning af materielle anlægsaktiver er aktuel, når den bogførte værdi er højere end genindvindingsværdien. En virksomhed er forpligtet til at vurdere nedskrivningsbehovet regelmæssigt, og som minimum i forbindelse med hver regnskabsafslutning. Det vil for børsnoterede virksomheder medføre, at de udarbejder en nedskrivningsvurdering ved offentliggørelse af både kvartals- og halvårsmeddelelser for at bevare konsistens i regnskabsaflæggelsen. Nedskrivningsbehovet påvirkes af en række omstændigheder, både af faktorer internt i virksomhed og af eksterne forhold. Ved vurderingen af nedskrivningsbehovet for et givet aktiv, angiver IAS 36 derfor en liste af interne og eksterne indikatorer, der som minimum bør indgå i vurderingen 27. Disse indikatorer er opsummeret i nedenstående figur. 26 IAS 36 bygger på disse tre metoder eller faser 27 Dansk Regnskabspraksis 2004, kap. 8 side 3 Side 45

48 Eksterne indikatorer Interne indikatorer Et fald i aktivets markedsværdi, som er væsentlig højere end forventet over tid eller forårsaget af normal anvendelse. Aktivet bruges ikke længere. Udvikling i teknologiske, markedsmæssige, økonomiske eller juridiske forhold, har negativ indvirkning på virksomhedens indtjening hvor aktivet anvendes. Markedsbestemte afkastningsmål, f.eks. markedsrente stiger og medfører en forhøjelse af diskonteringsfaktoren og aktivets beregnede kapitalværdi. Den regnskabsmæssige værdi af virksomhedens nettoaktiver er større end dens samlede kursværdi. Figur 7.3 Indikatorer for nedskrivningsbehov Der er sket og dokumenteret fysisk skade eller ukurans på et aktiv. Ændret anvendelse af aktivet er sket eller vil ske i nærmeste fremtid, og det medfører negativ økonomisk betydning for virksomheden. Ændringen er forårsaget af planer om at afvikle eller omstrukturere forretningsområde, hvor aktivet kan henføres. Intern rapportering dokumenterer en indikation om, at aktivets ydeevne er lavere end forventet og den fremtidige indtjening ser ud til at blive ringere end forventet. Listen med indikatorer er ikke udtømmende, og derfor kan en virksomhed observere en værdiforringelse af et aktiv ud fra andet end ovenfor nævnte faktorer. Ved indikation om værdiforringelse skal virksomheden derfor gå videre og beregne genindvindingsværdien for at vurdere om der skal nedskrives eller ikke Beregning af nedskrivningsværdien Nedskrivningsmålet er genindvindingsværdien, som er defineret som den højeste af "Nettosalgsprisen" og "Nytteværdien" (eller kapitalværdien). Nettosalgsprisen er det opnåede beløb ved salg af aktivet i en handel mellem kvalificerede, villige, indbyrdes uafhængige parter (også kaldet arm-length vilkår), med fradrag af omkostninger, som er direkte forbundet med salget. Salgsaftalen skal foreligge på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. Da det sjældent er tilfældet, at der foreligger en sådan salgsaftale for aktivet, kan virksomheden undersøge om der findes et aktivt marked for det pågældende aktiv. Nettosalgsprisen fastsættes derfor ud fra salgsprisen for tilsvarende aktiver med fradrag af salgsomkostninger. Hvis det ikke er muligt at finde nettosalgsprisen ad den vej, kan nettosalgsprisen vurderes ud fra de mest pålidelige oplysninger, som er tilgængelige på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. At opgøre nettosalgspris for et aktiv, afhænger i stor grad af hvilket aktiv der er tale om. Er der Side 46

49 tale om et aktiv med et aktivt marked er det ikke noget problem, mens det for special designede aktiver kan kræve stor grad af skøn for at fastsætte nettosalgsprisen. For eksempel kan nævnes, at der for aktiver som ejendomme og biler næsten altid findes aktive markeder eller marked for tilsvarende aktiver, hvilket ikke er tilfældet for produktionsanlæg til specialproduktion. Nytteværdien eller kapitalværdien, af et aktiv fremkommer ved at beregne en nutidsværdi af de fremtidige netto pengestrømme fra aktivet. De forventede pengestrømme over aktivets brugstid tilbagediskonteres med en diskonteringsfaktor, som reflekterer en vurdering af markedsrente og risikotillæg, som anvendes ved en tilsvarende investering. Der bruges som udgangspunkt den samme diskonteringsfaktor over hele brugstiden, men hvis pengestrømmene kan inddeles i perioder med forskellig risikoprofil kan der anvendes forskellige diskonteringsfaktorer for de pågældende perioder ved beregning af kapitalværdien. Ved beregning af kapitalværdien indgår pengestrømmene fra det enkelte aktiv. Men da et aktiv sjældent er uafhængigt af andre aktiver og aktiviteter, bliver det ofte i praksis nødvendigt at vurdere den mindste gruppe af aktiver, som samlet genererer et selvstændigt cashflow. IAS 36 definerer denne gruppe aktiver som Cash Generating Units (CGU): "den mindste gruppe af aktiver, hvori det pågældende aktiv indgår, og som i det væsentligste genererer et cashflow, som er uafhængigt af andre aktiver" En virksomhed kan således inddeles i CGU'er, således at alle pengestrømme kan henføres til aktiver eller aktivgrupper. Der vil være mange tilfælde, hvor virksomheder kun kan inddeles i én CGU, da aktiverne er indbyrdes afhængige. Stadig vil det for andre virksomheder være tale om flere CGU'er, idet aktiviteter og forretningsområder er adskilt. Opdeling af en virksomhed i CGU'er vil ofte hænge sammen med den øvrige opdeling i forretningsområder, afdelinger og divisioner. Goodwill genererer ikke noget cashflow i sig selv, og er derfor knyttet til andre aktiver. Når en CGU nedskrivningstestes skal der undersøges om goodwill er indregnet i balancen og om det er tilknyttet CGU'en. I tilfælde af et konstateret nedskrivningsbehov, vil der være særlige forholdsregler vedrørende indregning af nedskrivningen, når der er goodwill inkluderet i CGU'en. Der er fremsat to metoder til at vurdere nedskrivningsbehov for en CGU, som indeholder en goodwill, og de er bottom-up testen og top-down testen. Bottom-up testen udføres ved at vurdere om den regnskabsmæssig værdi af goodwill kan allokeres til en eller flere CGU'er ved en pålidelig og konsistent metode. Hvis det er tilfældet tillægges værdien af goodwill de bogførte aktiver, og nedskrivningsbehovet for den samlede CGU inklusiv goodwill vurderes. Det vil of- Side 47

50 test være muligt i de tilfælde, hvor goodwill er fordelt på de overtagne aktiviteter på købstidspunktet 28. Hvis det ikke er muligt at gennemføre en bottom-up test, skal goodwill henføres til den mindste mulige gruppe af CGU'er, som kaldes top-down test. Top-down testen gennemføres ved at starte med at se på virksomheden oppefra og ned for at opdele den i CGU'er, som goodwill beløbet kan henføres til. Det kan især være vanskeligt at lokalisere de aktiver og aktiviteter, som virksomheden i sin tid overtog, som medførte aktiveringen af goodwill, fordi de senere er blevet integreret med øvrige aktiver og aktiviteter. Det kan således ofte være nødvendigt at vurdere hele forretningsområder eller sågar hele virksomheder for at vurdere nedskrivningsbehov for aktiveret goodwill. Når virksomheden først er opdelt i CGU'er fastholdes denne opdeling til nedskrivningsvurdering fremover for at bevare konsistens mellem regnskabsperioderne. Men opdelingen kan ændres såfremt der er væsentlige grunde og argumenter herfor, hvilket virksomheden skal dokumentere. Det forventede cashflow eller nytteværdien af aktiverne beregnes som udgangspunkt ud fra virksomhedens budgetter og prognoser over brugsperioden og eventuel restværdi ved udløb af brugsperioden. Cashflowet beregnes før finansieringsudgifter og skat, som et netto cashflow mellem indgående og udgående cashflow. Virksomhedens budgetter og prognoser skal udarbejdet ud fra realistiske og veldokumenterede forudsætninger. Endvidere skal budgettet være godkendt af ledelsen og være det bedste estimat over den fremtidige udvikling. Det er endvidere et krav at prognosen højst må stække sig over 5 år, idet usikkerheden herefter er for stor. 29 For den resterende del af brugstiden estimeres cashflow ved at ekstrapolere det seneste prognoseår med en fastsat vækstfaktor, som tilgodeser industrielle, markedsmæssige såvel som konkurrencemæssige og produktspecifikke forhold for den pågældende aktivitet. Idet nytteværdien beregnes ud fra netto cashflow fra CGU'et eller det pågældende aktiv, kræver det således at der udarbejdes budgetter og prognoser for det pågældende CGU eller aktivet. For virksomheder, hvor inddelingen af CGU er den samme som forretningsområder og afdelinger, kan beregningen ske ud fra de af ledelsen allerede udarbejdede og godkendte budgetter og prognoser. Men for virksomheder som ikke i forvejen udarbejder budgetter og prognoser på dette niveau, kræver det at det interne regnskab fremover indrettes til at kunne rapportere de nødvendige informationer til brug i beregningen af nedskrivningsbehov. Beregningen af nytteværdien sker ved at tilbagediskontere netto cashflowet med en af virksomheden fastsat diskonteringsfaktor. Diskonteringsfaktoren er før rente og skat, idet cashflowet også er det. 28 Regnskabsmæssig behandling af nedskrivninger på aktiver, af statsautoriseret revisor Mogens Nørgaard Mogensen Pricewaterhousecoopers, R&R 9/2001, side Regnskabsmæssig behandling af nedskrivninger på aktiver, af statsautoriseret revisor Mogens Nørgaard Mogensen Pricewaterhousecoopers,R&R 9/2001, side 26 Side 48

51 Ved fastlæggelsen af diskonteringsfaktor skal tage hensyn til rente og de risici, som markedet ville tillægge en investering i det pågældende aktiv eller en tilsvarende investering. Det er således ikke den historiske finansiering af aktivet, som ligger til grund for diskonteringsfaktorer, men "markedets" fremtidige finansierings struktur. Virksomheden kan ved fastlæggelsen af diskonteringsfaktoren gøre et estimat ud fra en i forvejen kendt basisrente. Det kan for eksempel være virksomhedens WACC (vejede gennemsnits kapitalomkostninger), virksomheden alternative rente eller anden relevant markedsrente, f. eks. den lange obligationslånerente. Ved estimeringen er det vigtigt at virksomheden justerer renten med de særskilte risici som man kan forvente ved det pågældende aktiv eller CGU. Endvidere skal virksomheden være opmærksom på, hvis et risiko element allerede er indarbejdet i det forventede cashflow, så skal det undlades i fastlæggelsen af diskonteringsfaktoren. Eller bliver risikoen indregnet to gange og medfører, at kapitalværdien bliver for lav. Fastlæggelsen af diskonteringsfaktoren er meget væsentlig i forbindelse med beregning af kapitalværdien, og derfor er det nødvendigt at fastlæggelsen og vurderingen foretages af personer, som er tilstrækkeligt kvalificerede dertil. Virksomheden bør anvende specialister hertil Indregning og præsentation af nedskrivningen Den regnskabsmæssige nedskrivning af materielle anlægsaktiver udgiftsføres sammen med afskrivningerne. Mens afskrivninger skal ses som en systematisk fordeling af omkostninger, er nedskrivninger udtryk for et konkret værdifald opstået efter første indregning. Medmindre der er tale om tilbageførsel af før foretagne opskrivninger, fordi da opløser eller reducerer nedskrivningen opskrivningsreserven under egenkapitalen. Tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, det vil sige indtægtsføres. Der vil blive tale om en tilbageførsel af tidligere foretaget nedskrivning, hvis ændringer i de anvendte estimater til beregning af genindvindingsværdien medførere en højere genindvindingsværdi. Ændringerne kan stamme fra en ændring i beregning af nytteværdien, hvilken kan forekomme ved at forudsætningerne for de fremtidige pengestrømme er ændret eller der er sket ændring af diskonteringsfaktoren. Ændringerne kan også stamme fra ændring i nettosalgspris, ved at der er sket væsentlige ændringer på markedet for det pågældende aktiv. Tilbageførsel af nedskrivninger beregnes ud fra den værdi, som aktivet ville have haft, hvis der ikke var foretaget nedskrivninger i første omgang. Afskrivninger tilrettes fremadrettet ud fra de nye bogførte værdier. Side 49

52 Nedskrivning ud fra bottom-up testen indregnes ved, at goodwill nedskrives først, og derefter fordeles resten af nedskrivningen jævnt mellem de øvrige aktiver i CGU'en. Nedskrivning ud fra en top-down test indregnes på samme måde, ved at goodwill nedskrives først, og derefter fordeles nedskrivningen ud på de øvrige aktiver. Ved allokering af nedskrivning til de øvrige aktiver i CGU'en, må den allokerede nedskrivning ikke medføre at aktivets bogførte værdi bliver lavere end det pågældende aktivs genindvindingsværdi eller til en negativ bogført værdi. Hvis det var tilfældet, skal nedskrivningen fordeles pro-rata mellem de resterende aktiver. Der er som udgangspunkt ikke tilladt at tilbageføre nedskrivninger på goodwill. Når nedskrivningsberegning viser der skal nedskrives, og der foretages nedskrivning, er dette samtidig udtryk for at den tidligere anskaffede goodwill værdi er væk. Hvis det efterfølgende viser sig at være en højere goodwill værdi, er der tale om internt oparbejdet goodwill, og dette har man ikke lov at aktivere. 7.3 Nedskrivninger ÅRL, RVL og IFRS Nedskrivninger - ÅRL I tilfælde af at genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi, for materielle anlægsaktiver, som ikke løbende skal reguleres til dagsværdi, skal disse i henhold til ÅRL 42 nedskrives til genindvindingsværdi. Det er ikke krav om at værdiforringelsen skal være vedvarende, som det var i den tidligere lov. Definitionen på genindvindingsværdien findes i ÅRL, bilag 1, som den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket salgsomkostninger 30. Desuden er nedskrivningsreglerne i tråd med ÅRL 13, stk. 1, nr. 4 og 33, stk. 3, ved at tage hensyn til alle forudsigelige risici og værdifald, som opstår efter balancedagen, men inden aflæggelse af årsrapporten. Nedskrivninger skal oplyses i noten om materielle anlægsaktiver. Det er tale om en arabertalspost, hvilket vil sige, at noten som minimum skal indeholde det, som årsregnskabslovens bestemmelser siger, men virksomheden kan vælge at specificere eller give flere oplysninger. I noten er nedskrivninger og afskrivninger som udgangspunkt i samme undergruppe, og når det er tilfældet, er det ikke muligt at se hvor store nedskrivninger, der er foretaget i foregående år. Der kan oplyses om foretagne nedskrivninger og om eventuelt tilbageførte nedskrivninger i året, men primo posten består af af- og nedskrivninger. Ofte vil af- og nedskrivninger i året være sammenlagt i et tal. Virksomheden kan også vælge at have nedskrivninger i en undergrup- 30 Dansk Regnskabspraksis 2004, kap. 8 Side 50

53 pe i noten på tilsvarende måde som opskrivninger. På den måde har regnskabslæseren mulighed for at se, hvor store nedskrivningerne er primo og ultimo. Nedskrivning af aktiver vurderes aktiv for aktiv. Der kan derfor forekomme nedskrivning på et aktiv og tilbageførsel af tidligere foretaget nedskrivning på et andet aktiv, således at der ingen nettoindvirkningen er på resultatet. Men det vil fremgå af noten, således at regnskabsbruger ville blive stillet til kendskab for, at der var foretaget nedskrivning af materielle anlægsaktiver Nedskrivninger - RVL Bestemmelserne for nedskrivning af materielle anlægsaktiver i RVL 10 er som i årsregnskabsloven, kun overordnede regler for nedskrivning. Der skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi end den regnskabsmæssige værdi. Men der gives ikke nogen metode, som virksomhederne i praksis kan anvende til vurdering og beregning af selve nedskrivningen Nedskrivninger - IFRS Værdiforringelse af materielle anlægsaktiver bliver behandlet i IAS 36, hvor der gives konkrete retningslinjer til virksomheder for, hvordan et nedskrivningsbehov skal beregnes og dokumenteres. Endvidere indeholder bilagene til IAS 36 en række eksempler. Redegørelsen i foregående afsnit om beregning og vurdering af nedskrivningsbehov er baseret på bestemmelserne i IAS Nedskrivninger - kvalitetskrav og retvisende billede Nedskrivninger - kvalitetskrav På grund af, at der ikke på nuværende tidspunkt er en dansk regnskabsvejledning, som angiver en metode, som danske virksomheder kan anvende til nedskrivningsberegninger i praksis, er der risiko for, at virksomheder har en væsentlig forskellig behandling af nedskrivninger. Der forventes ikke nogen dansk regnskabsvejledning foreløbigt som kan besvare spørgsmål og sætte kriterier for den regnskabsmæssige behandling af Side 51

54 nedskrivning. Derfor tilrådes danske virksomheder at følge retningslinjerne i IAS Derved sikres at den regnskabsmæssige behandling af nedskrivninger bliver konsistent og pålidelig. Regnskabsbrugere har krav på pålidelig information, og det er især relevant, at nedskrivningerne er konsekvent indregnet for de regnskabsbrugere, som skal bruge informationen til prognose forhold. Regnskabsbrugere til kontrolopgaven skal selvfølgelig også have pålidelige informationer, men undladelse af en nedskrivning vil ikke have en momentan virkning for disse, idet det ville fremgå ved eventuel realisering af aktivet. For prognoseopgaven kan en forkert eller undladelse af en nødvendig nedskrivning, medføre at en investor gør en fejl investering ud fra det fremlagde informationsmateriale. Det væsentligste er at identificere et nedskrivningsbehov og at undersøge om der overhoved er indikationer på at den reelle værdi er lavere end den bogførte værdi. Eksempel på anvendt regnskabspraksis ses i årsrapporten for Danisco for 2002/2003. Nedenstående figur er uddrag af anvendt regnskabspraksis for Danisco: Figur 7.4 Uddrag af anvendt regnskabspraksis for Danisco 2002/2003 Den teoretisk mest korrekte måde at nedskrive materielle anlægsaktiver, er uden tvivl at nedskrive til kapitalværdi. Men beregning af kapitalværdier viser sig i praksis at være vanskelig at gennemføre, idet det kræver en hel del skøn og vurderinger at henføre pengestrømme til enkelte aktiver eller aktivgrupper. Når kapitalværdien baseres på for meget skøn, bliver den heller ikke tilstrækkelig pålidelig for regnskabsbruger. 31 Regnskabsmæssig behandling af nedskrivning på aktiver, af statsautoriseret revisor Mogens Nørgaard Mogensen Pricewaterhousecoopers, R&R 9/2001, side 22 Side 52

55 Derfor kan alternativet nettosalgsprisen være mere pålideligt valg. Den fastsættes på et aktivt marked eller tilnærmelsesvis på et aktivt marked for tilsvarende aktiver. Når der skal undersøges om der er indikationer for nedskrivningsbehov er salgsprisen også et relevant udgangspunkt. Ved at nedskrive til salgsprisen bliver regnskabsbrugerne stillet over for et pålideligt målegrundlag, samtidig mens der er taget højde for relevansen. Endvidere er det i tråd med begrebsrammen for IFRS at tage hensyn til omkostning og nytteværdi Nedskrivninger - retvisende billede Når der foretages nedskrivninger på materielle anlægsaktiver reduceres afskrivningsgrundlaget. Nedskrivningen indregnes over resultatopgørelsen, dvs. den får indvirkning på alle nøgletal relateret til årets resultat, samtidig med, at balancesummen bliver mindre. Regnskabsbruger bliver således stillet over for en årsrapport med disse nævnte konsekvenser. Desuden vises den reelle værdi frem for historisk kostpris i afskrivningsgrundlaget. Vedrørende om det er mere retvisende over for regnskabsbruger end at aflægge en årsrapport til historisk kostpris, som der højere end den reelle værdi. Det er i tråd med den værdibaserede regnskabsteori at måle aktiverne til en fremadrettet værdi, f. eks. salgsprisen, hvis kapitalværdien er for besværlig at beregne. Der må antages at både regnskabsbrugere med prognose formål og kontrol formål får et mere retvisende billede af virksomhedens ressourcer ved at aktiverne måles til den reelle værdi. På den anden side er der tale om aktiver, som virksomheden har tænkt sig at beholde i en årrække, og der er ikke stillet krav om, at værdinedgangen skal være af varig karakter. I princippet kan man foretage nedskrivning til salgsværdi pr. ultimo år 1, mens den foretagne nedskrivning tilbageføres pr. ultimo år 2, fordi værdien på det pågældende aktiv har ændret sig. Den værdibaserede tankegang baseres på at den reelle værdi på balancedagen vises. Derfor er det retvisende billede pr. år 1 og senere pr. år 2. Årsrapporten skal vise alle virksomhedens ressourcer selv om en del af disse er klassificeret som anlægsaktiver. 7.5 Opsamling og delkonklusion De foregående afsnit har omhandlet identifikation, beregning og indregning af nedskrivninger af materielle anlægsaktiver. Side 53

56 Vi har set, at regnskabslovgivningen i Danmark bestående af årsregnskabslov og regnskabsvejledninger ikke giver en nøjagtig metode eller fremgangsmåde til virksomhederne at håndtere nedskrivninger af anlægsaktiver. Derimod henvises der til bestemmelser og beskrivelse af fremgangsmåde ved vurdering og beregning af nedskrivninger af aktiver i IAS 36. Virksomheder skal nedskrive et materielt anlægsaktiv, hvis genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Genindvindingsværdien findes som den højeste af kapitalværdien og nettosalgsprisen. Det kan være vanskeligt at beregne kapitalværdien, idet den beror på en del vurderinger og forudsætter, at man kan henføre pengestrømme til enkelt aktiver eller aktiv grupper. Det vigtigeste er derfor at bestemme, om der eksisterer et nedskrivningsbehov. Den videre beregning og indregning af selve nedskrivningen kan i praksis være vanskelig at gennemføre, hvis nedskrivningsmålet er kapitalværdien. Ved at nedskrive til salgsprisen bliver regnskabsbrugerne stillet over for et pålideligt målegrundlag, som samtidig er en relevant måleattribut. Endvidere er det i tråd med begrebsrammen for IFRS at tage hensyn til omkostning og nytteværdi ved fremskaffelse af oplysninger. Side 54

57 8 Opskrivninger 8.1 Indledning De følgende afsnit indeholder en redegørelse for reglerne om opskrivning af materielle anlægsaktiver i årsregnskabsloven, regnskabsvejledningerne og de internationale standarder. Efterfulgt af afsnit, hvor opskrivninger af materielle anlægsaktiver diskuteres i forhold til regnskabsbrugerne med henblik på kvalitetskrav og det retvisende billede. 8.2 Opskrivninger Generelt om opskrivning Den værdibaserede regnskabsteori bygger på en fremadrettet måling af regnskabsposter i balancen. Det vil sige, at aktiver og forpligtelser indregnes og måles til den reelle værdi på balancedagen frem for en mere pålidelig realiseret kostpris. Således bliver regnskabsbrugeren ikke stillet over for et regnskab, som kan indeholde hemmelige ressourcer. Hermed menes, at hvis et aktiv er mere værd end det oprindelig var anskaffet til, vil regnskabsbruger ved måling til kostpris uden opskrivninger ikke få denne relevante oplysning, idet der i balancen ville ligge en ressource, som ikke var indregnet. Ved gældende regnskabslovgivning er der lagt op til, at det ikke kan lade sig gøre at aflægge et regnskab med hemmelige ressourcer, fordi det ville være i strid med loven og regnskabsvejledningerne. For materielle anlægsaktiver, som er det område i regnskabet, som fortsat måles på en forsigtig måde, er der således forebygget mulighed for hemmelige ressourcer, ved at det er muligt at opskrive til en mere retvisende værdi, hvis anlægsaktivet har kan realiseres til en højere værdi end kostprisen. Kvalitetskravene skal sikre, at der også tages hensyn til de reelle forhold. 8.3 Opskrivninger i ÅRL, RVL og IFRS Opskrivninger - ÅRL En virksomhed kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver til dagsværdi i henhold til ÅRL 41. Målet med opskrivningen er således dagsværdien, hvor det i 1981 loven var nytteværdien, som var målet med op- Side 55

58 skrivningen. Desuden var det i 1981 loven krav om at der var tale om en "varig værdistigning", hvorimod der i gældende årsregnskabslov netop er løbende opskrivninger eller værdireguleringer som er tilladt. Dagsværdien måles som udgangspunkt til den pris, som aktivet kan sælges til på et velfungerende marked på balancedagen. Kan der ikke bestemmes en salgspris for aktivet eller aktivets enkelt dele, kan kapitalværdien benyttes, såfremt denne er beregnet ud fra almindeligt godkendte værdiansættelsesmetoder og teknikker. Hvis det ikke kan lade sig gøre, kan genanskaffelsesværdien eller nettorealisationsværdien anvendes. Opskrivningerne skal foretages systematisk og konsekvent for alle aktiver i den pågældende gruppe af aktiver. Det er frivilligt om opskrivninger foretages, men hvis en virksomhed vælger at foretage opskrivninger, skal den herefter løbende vurdere dagsværdien for hvert enkelt aktiv i gruppen af aktiver, og behandlingen skal være konsistent inden for hver gruppe af materielle anlægsaktiver. Er der tale om uvæsentlige værdistigninger, kan virksomheden dog undlade at indregne disse 32. Opskrivningen skal ikke indregnes over resultatopgørelsen, men indregnes i posten "Reserve for opskrivning" under egenkapitalen. Dog skal udskudt skatteforpligtelse som følger af opskrivningen 33 indregnes som udskudt skat i henhold til ÅRL 47. Opskrivningsreserven kan ikke benyttes til udlodning eller til at dække underskud. Opskrivningshenlæggelses skal opløses ved at aktivet: o realiseres eller udgår af driften, o nedskrives i henhold til 42, o er forbundet med udskudt skat i henhold til 47 eller o tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn i henhold til 52. Opskrivninger skal bindes i en reserve under egenkapitalen, fordi der er tale om en urealiseret værdiforøgelse, som i tråd med både årsregnskabsloven og EU 4. regnskabsdirektiv, aldrig skal indregnes over resultatopgørelsen. I årsrapporten skal opskrivningen oplyses i forbindelse med noten om materielle anlægsaktiver og noten om egenkapitalen. Opskrivningen skal fremgå, som en særskilt gruppe i de nævnte noter. 32 PWC håndbog i regnskab, side Opskrivningen medfører en forskel mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi, idet der er tale om en regnskabsmæssig postering. Side 56

59 8.3.2 Opskrivninger - RVL Regnskabsvejledning 10 har samme bestemmelser for opskrivninger som årsregnskabsloven (RVL 10 afsnit 70-79). Det er muligt at opskrive materielle anlægsaktiver til dagsværdi, men opskrivningen skal foretages systematisk aktiv for aktiv og for alle aktiver inden for samme kategori af anlægsaktiver. Opskrivningen skal indregnes på egenkapitalen, idet den er en ikke realiseret værdiforøgelse. Endvidere fastsætter RVL 10, at værdireguleringen skal foretages så regelmæssigt, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra dagsværdien på balancedagen, jf. RVL Opskrivningshenlæggelsen under egenkapitalen skal formindsket efter samme regler som foreskrevet i årsregnskabsloven. Således er der overensstemmelse mellem bestemmelserne i årsregnskabsloven og i regnskabsvejledning 10 vedrørende opskrivning af materielle anlægsaktiver Opskrivninger - IFRS IAS 16 indfører udførlige bestemmelser om omvurdering af materielle anlægsaktiver. Medfører omvurderingen, at aktivets regnskabsmæssige værdi skal forhøjes, er der tale om en opskrivning, hvorimod hvis en omvurdering viser et fald i den regnskabsmæssige værdi vil der være tale om en nedskrivning, som redegjort for i kapitel 7. Som et alternativ til hovedreglen om måling af materielle anlægsaktiver, kan et aktiv efter første indregning indregnes til en omvurderet værdi, jf. IAS Den omvurderede værdi er dagsværdien på omvurderingstidspunktet. IAS 16 fastslår i afsnit 29 endvidere, at omvurderingen skal foretages så hyppigt, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra dagsværdien på balancedagen. Opskrivningen som følge af omvurderingen, skal indregnes direkte på egenkapitalen under en reserve for opskrivning, jf. IAS Vel at mærke, hvis der ikke i forvejen er foretaget nedskrivning på aktivet fra den oprindelige kostpris, i så fald skal opskrivningen indtægtsføres i det omfang den udligner en før foretaget nedskrivning. Reserve for opskrivning under egenkapitalen kan opløses ved at aktivet realiseres eller at den foretagne opskrivning tilbageføres. Dette er i tråd med reglerne i årsregnskabsloven og regnskabsvejledningerne. Men til forskel fra reglerne i årsregnskabsloven og regnskabsvejledningerne fastsætter IAS at dele af opskrivningsreserven kan realiseres i takt med, at virksomheden anvender aktivet. Delen, som kan realiseres, er forskellen mellem den samlede afskrivning og afskrivningen af den oprindelige kostpris. Det vil sige Side 57

60 at reserven kan formindskes med afskrivningsdelen af selve opskrivningen. Realiseringen skal ikke føres over resultatopgørelsen, men sker ved at det pågældende beløb overføres fra reserven for opskrivning til de frie reserver i egenkapitalen. Set bort fra merafskrivningerne, som følger af opskrivning af et materielt anlægsaktiv, er der overensstemmelse mellem årsregnskabsloven, regnskabsvejledning 10 og IAS Opskrivninger - kvalitetskrav og retvisende billede Opskrivninger - kvalitetskrav De kvalitative egenskaber og krav er det, som gør at årsrapporten indeholder nyttig information for regnskabsbrugerne. De skal blandt andet sikre at brugeren får pålidelig og relevant information. Det vil for samtlige regnskabsbrugere være vigtigt at informationen er pålidelig. Derimod kan det tænkes, at informationens relevans varierer efter hvilke regnskabsbrugere der er tale om. Opskrivning er efter årsregnskabsloven, regnskabsvejledninger og IAS 16 frivillig. Når en virksomhed skal beslutte om der skal opskrives til dagsværdi eller ikke, skal de være opmærksomme på, at dagsværdien skal kunne måles pålideligt. Endvidere skal opskrivningerne foretages løbende, sådan at dagsværdien også fremover skal kunne opgøres pålideligt, og det skal være for samtlige aktiver inden for aktivgruppen. Derfor skal opskrivning vælges, når det er relevant. Virksomheder kan i noten om materielle anlægsaktiver endvidere oplyse om f. eks. den vurderede værdi for faste ejendomme. På den måde får regnskabsbrugeren infomation om dagsværdien og forholde sig til denne Opskrivninger - retvisende billede Når en virksomhed vælger at opskrive materielle anlægsaktiver til dagsværdi, og det viser sig, at dagsværdien er højere end kostprisen, følger en opskrivning. Opskrivningen forøger afskrivningsgrundlaget, hvilket påvirker resultat og overført resultat ved at afskrivningerne bliver større, men også øger egenkapitalen med opskrivningsreserven. Derfor skal virksomheden i forbindelse med overvejelserne hvorvidt der skal opskrives eller ikke, tage i betragtning, hvilket giver det mest retvisende billede. Side 58

61 1) At vise en balance, hvor de materielle anlægsaktiver måles til den oprindelige kostpris, hvilket giver mindre afskrivninger og deraf følgende bedre resultat eller 2) At vise en balance, hvor de materielle anlægsaktiver måles til en højere værdi med deraf følgende større afskrivninger med et mindre resultat som følge. I det første alternativ får regnskabsbrugeren ikke den fremadrettede værdi for de materielle anlægsaktiver at se. Balancesummen er mindre, og nøgletal som følger af resultatet er højere end de ville være med merafskrivning på grund af de foretagne opskrivninger. I det næste alternativ bliver regnskabsbrugeren stillet over for en højere balancesum, med et mindre resultat, men en forholdsvis højere egenkapital. Fra ejernes perspektiv får de præsenteret en årsrapport hvor den finansielle gearing 34 er højere på grund af den højere egenkapital. Samtidig er for deres eget vedkommende en del af egenkapitalen, som ikke kan benyttes til udlodning. Det er således en balancegang mellem ejernes egne præferencer til udlodning m.m. og ønske om at vise alle ressourcer inden for virksomheden, der er med til at give et mere positivt billede af fremtidig udvikling til de eksterne regnskabsbrugere, idet ressourcerne er det, som giver fremtidig indtjening. Det kan betragtes som at skjule en del af ressourcerne, idet de materielle anlægsaktiver i tilfælde af opskrivning i virkeligheden er mere værd end kostprisen, som de var aktiveret med. På den anden side, er der tale om anlægsaktiver, hvilket i ordets definition betyder, at virksomheden ikke har planer om at skille sig af med dem inden for den nærmeste fremtid. Ifølge årsregnskabsloven "vedvarende eje eller brug" og ifølge regnskabsvejledningerne og IAS mere end én regnskabsperiode. For bygninger og produktionsanlæg er der yderligere tale om selve grundlaget for indtjeningen. Derfor kan man ud fra udskiftningssynspunkt argumentere for, at det ikke nødvendigvis er det mest retvisende at vise en realisationsværdi. Som en yderlighed kunne man alternativt indregne den del af aktiverne som tænkes at udskiftes inden for en "rimelig" tidshorisont som omsætningsaktiver. Stadig er der princippet ved, at man aflægger årsrapport efter den værdibaserede regnskabsteori, så er balancedagens værdi den værdi, som man vil præsentere. Materielle anlægsaktiver er den eneste tilbageværende del af balancen, som ikke opgøres til en fremadrettet værdi. Det hænger både sammen med hensigten med aktivet og at kostprisen reelt set er det, som "produktionen" koster, sådan at forstå, at så længe man taler om at allokere en omkostning med afskrivninger, er det jo retvisende at allokere den oprindelige omkostning, og ikke et urealiseret skøn af en eventuel værdi, som man ikke planlægger at realisere. Som det også bliver ført frem under behandlingen af afskriv- 34 Den finansielle gearing er forholdet mellem rentebærende gæld og egenkapital, jf. side 100 Regnskabsanalyse og værdiansættelse Jens O. Elling og Ole Sørensen Side 59

62 ninger i kapitel 9, er selve fortolkning af afskrivninger i strid med selve begrebsrammens værdibaserede tankegang. Et alternativ for at få det mest retvisende fremadrettede billede ville derfor være at vise en dagsværdi og ikke foretage afskrivninger. Værdifaldet, slitagen eller det vi også kalder afskrivninger, vil jo automatisk være inkluderet i reguleringen af dagsværdien. Det er praktisk besværligt at gennemføre, men ville være det mest retvisende. Om det så ville være retvisende eller rigtigt over for ejere og andre interessenter at bruge en forholdsvis stor del af de administrative ressourcer til at holde styr på dagværdien for samtlige aktiver er en anden sag. Mens det for biler og andre mindre produktions-afhængige aktiver er mere relevant at snakke om udskiftning, må det antages at være yderst relevant at aktivere til den værdi, som aktiverne kan realiseres til. Virksomheden skal i sin aflæggelse af årsrapport tage hensyn til alle regnskabsbrugere. For at give et retvisende billede skal alle forhold, krav og muligheder inddrages i betragtningen. Det er fremledes retvisende at vise en realiseret udgift, idet aktiverne ikke planlægges at realiseres inden for det næste år. Det må vurderes at være pålideligt og relevant, og endvidere kan øvrige alternativer være besværlige at holde styr på for virksomheden. Sagens natur giver, at det er ikke det samme som at holde styr på dagværdien for et "penge-aktiv eller forpligtelse". Til sidst er det behandling af de merafskrivninger, som følger af opskrivningen. Efter årsregnskabsloven skal afskrivningerne resultatføres, og opskrivningen medfører derfor større afskrivninger over resultatopgørelsen. Det er modsat reguleret i IAS 16, hvor opskrivningshenlæggelsen kan opløses løbende i takt med merafskrivningen på aktivet, som følger af opskrivningen, idet opskrivningbeløb aldrig må føres over resultatopgørelsen 35. Danske lovgivere har i forbindelse med udarbejdningen af årsregnskabsloven nået til den konklusion, at afskrivningerne af opskrivningen skal resultatføres. Opskrivningsreglerne kan forventes at have en afdæmpende virkning på anvendelse af opskrivninger 36, idet det medfører forøgede afskrivninger, mens opskrivningen ikke kan indtægtsføres, men skal direkte over på egenkapitalen i en bunden reserve. Regnskabsbrugeren bliver således stillet over for en forsigtig og ikke meget værdibaseret regnskabsaflæggelse med hensyn til opskrivninger. Men det retvisende billede bevares, idet der er krav om at løbende at undersøge op- og nedskrivningsbehov, og krav om at en væsentlig værdiændring skal indregnes. 35 Uklare bestemmelser i årsregnskabsloven, af professor Peder Fredslund Møller og lektor Lars Kiertzner, Institut for Regnskab, Handelshøjskolen i Århus, R&R 5/2002, side 8 36 Årsrapporten - kommentarer til årsregnskabsloven, 4. udg., s. 413 Side 60

63 8.5 Opsamling og delkonklusion Virksomheder kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver til dagsværdi i henhold til bestemmelserne i årsregnskabsloven, regnskabsvejledning 10 og IAS 16. Opskrivningen skal foretages systematisk og løbende vurderes for samtlige aktiver inden for samme aktivgruppe. Bestemmelserne i årsregnskabsloven viger fra bestemmelserne i IAS 16 ved at de merafskrivninger som følger af opskrivningen skal over resultatopgørelsen. Lovgiver har bevidst foretaget dette valg, for at undgå unødvendigt foretagne opskrivninger, idet det forventes at have en dæmpende virkning. Regnskabsbrugeren stilles derfor over for årsrapporten, hvor opskrivninger kun forventes foretaget. når det er nødvendigt. Endvidere sikres regnskabsbrugeren pålidelig information, idet regnskabsaflægger løbende skal undersøge, om der er værdiændringer, som skal indregnes i forbindelse med nedskrivningstest. Side 61

64 9 Afskrivninger 9.1 Indledning I dette kapitel gennemgås generel afskrivningsteori og herunder forskellige afskrivningsmetoder, endvidere behandles afskrivningsreglerne i henhold til ÅRL, RVL og IFRS. Behandlingen giver udgangspunkt for en diskussion af samspillet mellem regnskabsbrugere, kvalitetskrav og retvisende billede vedrørende forskellige afskrivningsmetoder. 9.2 Afskrivningsmetoder Generelt om afskrivningsteori De fleste anlægsaktiver har en begrænset levetid, hvilket medfører afskrivninger. Formålet med afskrivninger er at indregne omkostninger, der modsvarer forbruget af aktiver for at opnå indtægter 37. Det er udelukkende grunde og lignende aktiver som betragtes ikke at have en begrænset levetid. Den begrænsede levetid skyldes dels slitage ved brug og dels økonomisk forældelse. I den præstationsorienterede regnskabsteori betragtes afskrivninger som det ressourceforbrug, som skyldes slitage og økonomisk forældelse. Indregning af afskrivninger er et spørgsmål om at allokere den oprindelige udgift hen over aktivets levetid efter matchtingprincippet, hvilket vil sige, at afskrivninger skal repræsentere den enkelte periodes ressourceforbrug. Det er vanskeligt at holde styr på i praksis, og derfor har regnskabspraksis medført en del afskrivningsmetoder, som så vidt muligt tager hensyn til både de virkelige forhold og kravet om systematisk afskrivning i lovgivningen 38. Disse afskrivningsmetoder bliver ofte kaldt mekaniske afskrivningsmetoder. I den formueorienterede regnskabsteori betragtes afskrivninger som det værdifald, som påføres anlægsaktiverne som følge af den ordinære drift. Det vil sige, at der er tale om en måling af værdi frem for finde frem til en allokering en historisk kostpris. I en ideel verden ville markedsprisen for et aktiv på det perfekte marked være lig med kapitalværdien af aktivet, og den ideelle måling af økonomiske afskrivninger ville være baseret på faldet i markedsprisen over en periode Årsregnskabsloven af 2001 med lovbemærkninger til lovudkast og vedtagne ændringsforslag samt tilhørende bekendtgørelser og vejledning. Et opslagsværk. KPMG, s Årsrapport - teori og regulering, Jens O, Elling, side Årsrapport - teori og regulering, Jens O. Elling, side 298 Side 62

65 For de fleste anlægsaktiver, hvor der ikke findes sådanne perfekte markeder, er nedgangen i markedspris derfor ikke brugbar som estimat for afskrivninger. Endvidere ville kapitalværdier ikke være anset som et pålideligt grundlag for beregning af de økonomiske afskrivninger, da det ville kræve en hel del vurderinger og usikkerheder vedrørende at forudsige fremtidig indtjening for hvert enkelt aktiv. Dette vil medføre upålidelig information for regnskabsbrugerne. Derfor tolker regnskabslovgivningen afskrivninger som allokering af historisk kostpris. Det er i strid med begrebsrammens formueorienterede fundament, men det er samtidig i tråd med begrebsrammens krav om pålidelig information til regnskabsbrugerne. Populært sagt kan afskrivninger i det værdibaserede regnskab mere betragtes som en slags offeromkostning end en periodisering af tidligere omkostninger. Der er udviklet en del afskrivningsmetoder til allokering af kostprisen over aktivets forventede levetid. I de følgende afsnit gennemgås nogle af de mest anvendte afskrivningsmetoder Lineær afskrivning Ved lineær afskrivning 40 bliver anskaffelsesprisen fordelt jævnt over levetiden. Lineær afskrivning har den teoretiske baggrund, at aktivets levetid er uafhængigt at andre faktorer end tid. Det er en væsentlig forenkling af virkeligheden, men samtidig er virkelighedens verden også således indrettet, at andre faktorer kan være svære at holde styr på for samtlige aktiver. Den lineære afskrivning er systematisk og konsekvent. Og man kan sige at regnskabsbrugeren får information ud fra rimelige pålidelige forudsætninger, idet det "kun" er levetiden og restværdi som vurderes. Regnskabsbrugere, som er noget kendt med regnskabsregler, ved også hvilke omstændigheder de eventuelt skal have med i betragtningerne, når de står over for et regnskab, hvor aktiverne bliver afskrevet efter den lineære metode. Det ville være noget mere kompliceret at foreholde sig til et regnskab, hvor det først er nødvendigt tage hensyn til, at både fremtidige indtjeninger, som følger af brug af aktivet, og forandring i dagens markedspriser er indbefattet i afskrivningsgrundlaget. Det er jo som bekendt faktorer, som er stærkt prægede af vurderinger og "forudsigelser" om hvad fremtiden bringer. 40 Eksempel på lineær afskrivning i bilag C Side 63

66 9.2.3 Degressiv afskrivning Degressiv afskrivning 41 vil sige, at afskrivningerne er størst i starten for at blive mindre og mindre over aktivets levetid. Den mest anvendte degressive afskrivningsmetode er a. saldoafskrivning, men blandt andre metoder kan nævnes b. faldende brøk metode. a. Saldoafskrivning foregår ved, at der afskrives en fastsat procentsats af saldoen. Denne afskrivningsmetode er vist i bilag C med to forskellige afskrivningsprocenter, 20% og 30%. b. Faldende brøks metode anvender anskaffelsesværdien som afskrivningsgrundlag over hele perioden, og afskrivninger efter denne metode er lineært faldende. Faldende brøks metode vil sige at afskrivningerne fordeles over aktivets levetid efter følgende formel: n afskr( periode 1) = kostpris, n n 1 afskr( periode 2) = kostpris n hvor n er antallet af år, som aktivet afskrives over. Det vil sige, at afskrivningerne det første år beregnes ud fra den største brøk, og bliver et mindre for hvert år. Fælles for disse degressive afskrivningsmetoder er, at de medfører forholdsvis store afskrivninger i starten og faldende og nærmest ubetydelige afskrivninger mod slutningen. De egner sig til aktiver, hvor den økonomiske effektivitet er faldende over levetiden, og falder mest i starten. I de tilfælde hvor det er meget usikkerhed omkring fastsættelse af et aktivs levetid, kan det være fordelagtigt at have store afskrivninger i de første år. Endvidere for aktiver, hvor reparationer og vedligeholdelse vokser over levetiden, vil summen af afskrivninger, reparation og vedligeholdelse blive jævnt fordelt over aktivets levetid. Over for regnskabsbruger kan de nævnte degressive afskrivningsmetoder give relevant information, når ovenstående betingelser er opfyldt. Saldoafskrivning bliver i Danmark anvendt som skattemæssig afskrivning af driftsmidler og skibe, mens faldende brøks metode er meget anvendt i USA i stedet for saldoafskrivning Progressiv afskrivning Progressiv afskrivning i form af annuitetsmetoden vil sige, at afskrivningerne er mindst i starten, og bliver større i takt med, at aktivet nærmer sig enden af levetiden. Metoden forudsætter en konstant årlig annuitet 41 Eksempel på degressiv afskrivning i bilag C Side 64

67 (ydelse), hvilket svarer til at aktivet ikke forældes over tid, men har en konstant effektivitet over hele levetiden. Årets ydelse, beregnes ved en annuitetsformel, fordeles mellem afskrivning og rente på det uafskrevne restbeløb. I takt med at restbeløbet mindskes, bliver renterne mindre, og derved bliver afskrivningsdelen større. I praksis er denne metode meget sjælden, idet grundlaget for beregningerne ikke kan fastsættes med tilstrækkelig sikkerhed Afskrivning efter produktionsintensitetsmetoden Afskrivning efter produktionsintensitetsmetoden 42 sker ved, at afskrivningerne bliver fordelt ud fra den forventede udnyttelse i produktionen over levetiden. Afskrivningerne fordeles derfor efter kvantitative størrelser som timer, kilo, liter. Baggrunden for denne afskrivningsmetode er det forudsættes, at aktivets levetid er en funktion af brug. Det vil sige, at fald i aktivets værdi er proportionalt med udnyttelsen. Afskrivningsmetoden sammenholdes ofte med lineær afskrivning, men forskellen er, at lineær afskrivning er konstant over tid uafhængigt af udnyttelsen. I de tilfælde, hvor opgørelsen over udnyttelsen er pålidelig, vil regnskabsbrugeren få relevante informationer ved at afskrivningerne sker efter produktionsintensitetsmetoden. Men det forudsætter, at den anvendes for aktiver som produktionsanlæg og maskiner, hvor den forventede udnyttelse kan opgøres pålideligt og i praksis nemt kunne lade sig gøre. 9.3 Afskrivning i henhold til ÅRL, RVL og IFRS Afskrivning - ÅRL Materielle anlægsaktiver, som har en begrænset brugstid, skal i henhold til ÅRL 43 afskrives systematisk over brugstiden. Grundlaget for afskrivningen opgøres som kostpris fratrukket en eventuel scrapværdi, med tillæg af eventuelle opskrivninger og fradrag af eventuelle nedskrivninger. Endvidere indgår IPO, der er indregnet på et egenfremstillet aktiv i afskrivningsgrundlaget, så vel som finansieringsrenter i henhold til ÅRL 40, 2. pkt. Afskrivning af materielle anlægsaktiver fastsættes i ÅRL 43, hvori der bl. a. står: 42 eksempel på afskrivning efter prosuktionsintensitetsmetoden er vist i bilag C Side 65

68 43, stk. 1: "Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger til tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid " 43, stk. 2: "Afskrivningerne skal beregnes under hensyntagen til aktivets forventede restværdi efter afsluttet brugstid målt til værdien på tidspunktet for brugstidens begyndelse." De afgørende begreber i 43 er: a) aktiverne skal have begrænset brugstid, og afskrives over brugstiden b) afskrivning skal ske systematisk c) hensyntagen til restværdi efter afsluttet brugstid Ad a) Afskrivning af aktiver med en begrænset brugstid, dvs. at grundarealer falder uden for denne kategori, idet de anses for at have en uendelig brugstid. Ved brugstid forstås den periode, som aktivet forventes at blive benyttet. Fastsættelse af brugstid skal foretages samtidig med anskaffelse og at aktivet tages i brug. Fastsættelsen af brugstid for et aktiv skal ske i overensstemmelse med neutralitetsprincippet, hvilket vil sige at brugstiden skal hverken være for optimistisk eller forsigtigt. Hvis den fastsatte afskrivningsperiode er væsentlig kortere end brugstiden kan dette medvirke til dannelse af hemmelige reserver, som er i strid med neutralitetsprincippet i ÅRL 13, stk. 1, nr. 4. Fastsættelse af brugstiden sker på baggrund af 43 : Kapacitet og forventet produktion Forventet slitage Virksomhedens reparations- og vedligeholdelsesprogram Teknisk forældelse og erfaringer ved tilsvarende anlæg Et aktivs brugstid er ofte kortere end den økonomiske levetid, hvilket ofte skyldes teknisk udvikling, som gør udnyttelse af aktivet urentabel. Der kan forekomme tilfælde, hvor det er nødvendigt med ændring af en tidligere fastsat brugstid. I så fald vil man fremover foretage en systematisk afskrivning på det nye grundlag, 43 Årsregnskabsloven af 2001 med lovbemærkninger, KPMG december 2002, side 136 Side 66

69 som nu er retvisende. Det foretages ikke ændringer af tidligere foretagne afskrivninger (jf. ÅRL 52, stk. 1), idet hidtidige brugstid har været retvisende, da den blev fastsat og derved betragtes afskrivningerne ligeledes som rette. Ad b) Loven kræver en tilsigtet systematisk afskrivning af materielle anlægsaktiver. Ved systematisk forstås, at afskrivningerne er fordelt lige over brugstiden af aktivet. Ved valg af afskrivningsmetode bør overvejelser omkring aktivets udnyttelse indgå, idet ved forøget eller formindsket forbrug kan det være nødvendigt med korrektioner, nedskrivning eller forkortet brugstid 44. Loven angiver ikke konkrete afskrivningsmetoder, men kræver systematisk afskrivning, hvor lineær, progressiv og degressiv afskrivning i almindelighed vil opfylde kravet om systematik. Dog er skattemæssig saldoafskrivning, hvor afskrivningsprocenten årligt fastsættes, ikke tilladt 45. Den mest anvendte afskrivningsmetode er lineær afskrivning. Endvidere bliver afskrivning efter produktionsintensitetsmetoden også betragtet som systematisk, men bliver kun i mindre omfang anvendt af danske virksomheder. Ad c) Der skal tages hensyn til en eventuel restværdi efter endt brugstid. Det vil sige, at den økonomiske levetid og brugstiden ikke nødvendigvis er den samme. Den økonomiske levetid kan tænkes at være længere end brugstiden, hvis aktivet kan sælges til anden anvendelse eller materialer kan genbruges. Aktivet her derfor en restværdi, selv om det er opbrugt i henhold til det formål, det var anskaffet til, i virksomheden. Endvidere kan en restværdi ændres væsentlig i løbet af aktivets levetid. Restværdien skal ikke indeholde forventede prisstigninger på aktivet. Men sker der væsentlige ændringer af restværdien, som ikke skyldes generelle prisstigninger, skal restværdien ændres. Dette får ligesom ændring af brugstid kun indvirkning på fremtidige perioders afskrivninger, jf. ÅRL 52, stk Afskrivning - RVL 10 Regnskabsvejledning 10 angiver omtrent de samme muligheder til afskrivning af materielle anlægsaktiver som årsregnskabsloven. Afskrivningsgrundlaget er kostpris fratrukket en eventuel scrapværdi, med tillæg af opskrivninger eller fratrukket nedskrivninger. 44 Årsrapport - Kommentarer til årsregnskabsloven, 4. udgave, side Årsregnskabsloven af 2001 med lovbemærkninger, KPMG december 2002, side 136 Side 67

70 Regnskabsvejledninger har yderligere definitioner af begreber og mere udførlige beskrivelser til opgørelse af brugstid og scrapværdi. Endvidere angiver regnskabsvejledningen overvejelser, der kan og skal ligge til grund for fastsættelsen af disse. RVL angiver, at afskrivningsmetoden skal fastlægges således, at den bedst muligt afspejler forbruget. I RVL angives følgende eksempler på afskrivningsmetoder: lineær afskrivning, degressiv afskrivning, progressiv afskrivning. Afskrivning efter produktionsintensiteten rummes inden for regnskabsvejledningen, idet denne metode sikrer en afskrivning, der direkte afspejler forbruget Afskrivning - IAS 16 IAS 16.6 definerer afskrivninger som systematisk allokering af afskrivningsgrundlag over aktivets brugstid. Afskrivningsgrundlaget er defineret som kostpris eller andet beløb anvendt i stedet for kostpris, fratrukket restværdi. Afskrivninger angives yderligere i IAS 16.41, citat: " Den anvendte afskrivningsmetode skal afspejle det mønster, hvorefter aktivets økonomiske fordele forbruges af virksomheden." I IAS angives mulige afskrivningsmetoder. Der kan afskrives lineært, efter saldometoden eller på basis af producerede enheder. Det vil sige at det er i overensstemmelse med årsregnskabsloven og regnskabsvejledningerne. Endvidere skal metoden anvendes ensartet fra regnskabsår til regnskabsår. Det udelukker den skattemæssige saldoafskrivning, hvor afskrivningssatsen fastsættes årligt. Brugstiden defineres som enten a) den periode, aktivet forventes anvendt eller b) antallet af producerede enheder eller tilsvarende som forventes opnået fra aktivet. Ved fastsættelse af brugstiden vil således altid være tale om et skøn. Det kan baseres på erfaringer med tilsvarende aktiver. Fastsættelse af brugstid skal tage hensyn til følgende (IAS 16.43): a) forventet udnyttelse af aktivet, med udgangspunkt i forventet kapacitet eller fysisk produktion b) forventet fysisk slitage afhængigt af : driftsforhold (f.eks. antal vagtskifter), hvor det skal anvendes, reparations- og vedligeholdelsesprogrammer, vedligehold når det ikke anvendes c) teknisk forældelse: ændring eller forbedring i produktion, ændring af efterspørgsel efter produkter d) juridiske og lignede begrænsninger, f. eks. udløbsdato for leasingkontrakt Side 68

71 Foruden de forhold, som også er omfattet af årsregnskabsloven og regnskabsvejledningen, tages der i IAS 16 hensyn til indregning af leasede aktiver, idet udløb af leasingaftaler skal tages med i betragtninger omkring fastsættelse af brugstiden for et aktiv (16.43 d). Restværdien er nettobeløbet som virksomheden kan forvente at få for aktivet ved udløbet af brugstiden. I overensstemmelse med årsregnskabsloven og regnskabsvejledningen skal restværdien vurderes ved anskaffelsestidspunktet, og det skal ikke forøges ved efterfølgende prisændringer. I modsætning til bestemmelserne i årsregnskabsloven og i regnskabsvejledningerne skal dele af opskrivningsreserven under egenkapitalen realiseres i takt med afskrivning af den opskrevne værdi. Det vil sige at dele af opskrivningsreserven, som svarer til afskrivning af den opskrevne værdi skal overføres til overført resultat. Der henvises til afsnittene om opskrivning af materielle anlægsaktiver i kapitel Afskrivning - kvalitetskrav og retvisende billede Afskrivninger - kvalitetskrav Regnskabsbrugere med prognose og kontrol formål har forskellige informationsbehov. Investorer vil ikke have for optimistiske og "farlige" vurderinger, mens andre brugere ønsker et regnskab med "dynamik" som er farlig i investorers tankesæt og risiko billede. For at bruge informationen til prognose formål kan investor tænkes at foretrække have mest mulig afskrivning, sådan at aktivets regnskabsmæssige værdi ikke bliver målt for højt. Afskrivningerne er for dem muligheden for at indregne slitage og forældelse. Regnskabsbrugere med kontrol formål ser derimod helst, at afskrivningerne afspejler det reelle forbrug af aktivet bedst muligt. For dem afspejler afskrivninger slitage og forbrug af ressourcer. Fastsættelse af afskrivningsmetode, kommer det i høj grad an på aktiv type. Nogle afskrivningsmetoder er mere retvisende for nogle aktiv typer, mens regnskabsbruger er bedst tjent med andre afskrivningsmetoder for andre aktiver. Det vigtige for regnskabsbrugere, uanset formål, er at informationen, de får, er pålideligt og relevant. Kvalitetskravene, som stilles til regnskabsaflæggelsen, skal sikre at informationen får værdi for regnskabsbrugeren. Vedrørende fastsættelse restværdi og brugstid for et materielt anlægsaktiv står regnskabsaflægger over for overensstemmende regler i henhold til årsregnskabsloven, regnskabsvejledningerne og de internationale standarder. Side 69

72 Der vil altid være tale om skøn både med hensyn til restværdien og den forventede brugstid. Derfor vil regnskabsbrugerne være stillet over for en årsrapport med en del skøn indberegnet. Spørgsmålet er så om der er tale om væsentlig skøn, eller om der skulle være et alternativ, som ville give regnskabsbrugerne mere pålidelig information. Afskrivningsgrundlaget er opgjort så pålideligt som muligt, dvs. ud fra de realiserede omkostninger ved at anskaffe aktivet. Ved levetiden vil et forkert skøn medføre at anskaffelsesomkostningerne indregnes for hurtigt eller for langsomt i resultatopgørelsen. Der bliver korrekt til sidst, så det kommer an på det enkelte tilfælde om en fejlvurderingen af levetiden kan vurderes som væsentlig eller ikke Afskrivninger - retvisende billede Langt den mest anvendte afskrivningsmetode er lineær afskrivning. Det hænger sammen med at den er enkel at gennemføre og for de fleste aktiver giver et tilpas godt estimat af værdifaldet ved forældelse. Men man kan spørge om regnskabsbrugere stilles over for det mest retvisende billede ved lineære afskrivninger af materielle anlægsaktiver. Her kommer det igen an på, hvilken aktiv type der er tale om, fordi værdifald afhænger af forskellige faktorer. For produktionsanlæg og maskiner vil samtlige regnskabsbrugere være bedst stillet med en afskrivningsmetode, som afspejler værdifald ud fra anvendelse. I praksis vil det være muligt at bruge forventet udnyttelse som afskrivningsmetode, hvor der allerede ved aktivets anskaffelse er nøje planlagt, hvordan udnyttelsen skal være i de kommende regnskabsperioder, det kan være i form af budgetter og andre produktionsplaner. Virksomheden kan ved planlægningen bruge erfaringer ved lignede maskiner. For andre aktiver som for eksempel bygninger, som ikke direkte bliver brugt i produktionen, kan værdifaldet forventes at være konstant over tid. Derfor vil den mest retvisende afskrivningsmetode over for regnskabsbruger være lineær afskrivning, som forudsætter at værdifaldet er konstant med tiden. Værdifaldet i form af slitage m.m. er direkte afhængig af tid, og vil afskrivningsperioden og den økonomiske levetid have en betragtelig længere tidshorisont end for produktionsanlæg. På den anden side kunne man forvente at regnskabsbruger blev stillet over for det mest retvisende billede ved en afskrivningsmetode, som tager hensyn til aktivets tekniske forældelse. Men det er ikke umiddelbart så enkelt at gennemføre i praksis, dels fordi det ikke er konsistent og derved i strid med krav om systematik og dels fordi informationen ville baseres på en hel del skøn og vurderingen, og derfor ikke ville være tilstrækkelig pålidelig for regnskabsbruger. Side 70

73 9.5 Opsamling og delkonklusion Afskrivningsreglerne i årsregnskabsloven, regnskabsvejledning 10 og IAS 16 fastsætter, at aktiver med begrænset brugstid skal afskrives systematisk over brugstiden. Endvidere skal afskrivningen afspejle aktivets værdifald, som skyldes brug. Regnskabsbruger får pålidelig information ved brug af kostpris til opgørelse af afskrivningsgrundlag. Vurdering af levetid baseres på skøn, og en fejlvurderingdet medfører enten for lave eller for høje afskrivninger. Det beror på det enkelte tilfælde, om der er tale om en relevant og væsentlig fejl, men i alle tilfælde vil det blive korrekt til sidst. Derfor antages regnskabsbrugere at blive stillet med retvisende information, i de tilfælde, hvor fejlvurderingen medfører uvæsentlig forskel i levetid. Vedrørende valg af afskrivningsmetode giver lineær afskrivning regnskabsbrugere retvisende billede af aktiver, hvor værdifaldet er konstant over tid. Det kan f. eks. være bygninger. For andre aktiver, hvor værdifaldet er direkte proportionalt med produktionen, vil det retvisende billede over for regnskabsbrugeren være anvendelse af en afskrivningsmetode som f. eks. efter produktionsintensiteten. Men for at denne metode skal give regnskabsbrugeren tilstrækkelig pålidelig information, skal den forventede produktion kunne opgøres pålideligt allerede ved aktivets anskaffelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre eller vil kræve meget skøn, vil den lineære afskrivningsmetode være et retvisende alternativ, idet informationen ellers ville være upålidelig. Side 71

74 10 Opsamling og konklusion 10.1 Opsamling Formålet med årsregnskabsloven af 2001 er,at årsrapporter fremover bliver mere fremadrettede og informative. Det sikres med at indføre et mere fremadrettet målegrundlag for aktiver og forpligtelser, som er i tråd med den værdibaserede regnskabsteori til forskel fra den tidligere transaktionsbaserede tankegang. Men årsregnskabslovens bestemmelser er ikke udelukkende gået over til fremadrettede værdier, idet materielle anlægsaktiver måles som udgangspunkt fortsat til historiske kostpriser. Der sættes i årsregnskabsloven krav om mere ikke-finansiel information i årsrapporterne. Med forordning fra EU om at medlemslandene skal indføre IFRS for børsnoterede virksomheder fra senest regnskabsår 2005, implementeres samtidig begrebsrammen for IFRS. Ved en sammenligning er kommet frem til, at der er god overensstemmelse mellem årsregnskabsloven og begrebsrammen for IFRS. Gennemgang af regnskabslovgivning har vist, at den danske regnskabslovgivning har væsentlige elementer af den formueorienterede regnskabsteori, og det er i højere grad muligt at rapportere og synliggøre samtlige af virksomhedens ressourcer. Endvidere sætter lovgivningen kvalitetskrav til regnskabsaflæggelsen, som skal sikre den informationsværdi, som regnskabsbrugeren har behov for. De skal sikre at regnskabsbrugeren får pålidelige og relevante informationer, og får givet det retvisende billede af virksomheden på balancedagen. Årsrapport aflagt efter årsregnskabsloven, som har sin base i den formueorienterede regnskabsteori, giver regnskabsbrugeren et retvisende billede i det omfang den viser virksomhedens reelle ressourcer på balancedagen. Det retvisende billede vil være for alle regnskabsbrugere, enten de skal bruge informationen til prognose eller kontrol formål. Ved neutralitetsprincippet er der i årsregnskabsloven lagt op for muligheden at give "worst-case" til investorer, idet alle værdiændringer skal vises. For at give et overblik over den regnskabsmæssige behandling for et aktiv, tages i kapitel 3 udgangspunkt i en opdeling af et aktivs levetid i tre faser: anskaffelse, brug og afhændelse. Ved at beskrive, hvilken regnskabsmæssig behandling eller regulering, der skal foretages ved hver af faserne anskaffelse, brug og afhændelse gives et overblik. Side 72

75 Den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver er med til at give et retvisende billede af årsrapporten. Hvis en del af behandlingen af materielle anlægsaktiver medfører, at der ikke gives et retvisende billede, skal denne fraviges. Materielle anlægsaktiver defineres i årsregnskabsloven som aktiver til vedvarende eje eller brug. Der stilles ikke krav om den juridiske ejendomsret, hvilket medfører at finansielt leasede anlægsaktiver opfylder definitionen på et aktiv, og skal regnskabsmæssigt behandles som virksomhedens øvrige aktiver. Årsregnskabsloven inddeler endvidere materielle anlægsaktiver i fire typer. Udgangspunktet for måling af materielle anlægsaktiver er kostprisen, men virksomheder har mulighed for at rapportere i tråd med den værdibaserede tankegang. Der skal sondres mellem finansielle og operationelle leasingkontrakter. Finansielt leasede aktiver og dertil hørende leasingforpligtelser skal indregnes i balancen hos leasingtager, idet aktiverne opfylder indregningskriteriet for aktivet. Operationelle leasingkontrakter skal ikke indregnes i balancen, men der skal i leasingtagers årsrapport oplyses om leasingforpligtelsen i noten om eventualforpligtelser. Vi har set, at regnskabslovgivningen i Danmark bestående af årsregnskabslov og regnskabsvejledninger ikke giver en nøjagtig metode eller fremgangsmåde til virksomhederne at håndtere nedskrivninger af anlægsaktiver. Derimod henvises der til bestemmelser og beskrivelse af fremgangsmåde ved vurdering og beregning af nedskrivninger af aktiver i IAS 36. Virksomheder skal nedskrive et materielt anlægsaktiv, hvis genindvindingsværdien er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Genindvindingsværdien findes som den højeste af kapitalværdien og nettosalgsprisen. Det kan være vanskeligt at beregne kapitalværdien, idet den beror på en del vurderinger og forudsætter, at man kan henføre pengestrømme til enkelt aktiver eller aktiv grupper. Det vigtigeste er derfor at bestemme, om der eksisterer et nedskrivningsbehov. Den videre beregning og indregning af selve nedskrivningen kan i praksis være vanskelig at gennemføre, hvis nedskrivningsmålet er kapitalværdien. Virksomheder kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver til dagsværdi i henhold til bestemmelserne i årsregnskabsloven, regnskabsvejledning 10 og IAS 16. Opskrivningen skal foretages systematisk og løbende vurderes for samtlige aktiver inden for samme aktivgruppe. Opskrivningen skal ikke indregnes over resultatopgørelsen, men indregnes i en opskrivningsreserve i egenkapitalen. Side 73

76 Bestemmelserne i årsregnskabsloven viger fra bestemmelserne i IAS 16 ved at de merafskrivninger som følger af opskrivningen skal over resultatopgørelsen. Lovgiver har bevidst foretaget dette valg, for at undgå unødvendigt foretagne opskrivninger, idet det forventes at have en dæmpende virkning. Afskrivningsreglerne i årsregnskabsloven, regnskabsvejledning 10 og IAS 16 fastsætter, at aktiver med begrænset brugstid skal afskrives systematisk over brugstiden. Endvidere skal afskrivningen afspejle aktivets værdifald, som skyldes brug Konklusion Årsregnskabsloven har en bredere definition af regnskabsbrugere en begrebsrammen for IFRS. Men samtidig indeholder en årsrapport i henhold til årsregnskabsloven også dele, som ikke er omfattet af IFRS begrebsramme, som disse regnskabsbrugere må forventes at bruge for at dække informationsbehovet. Der er således overensstemmelse mellem årsregnskabsloven og begrebsrammen for IFRS. Indregningskriterierne for materielle anlægsaktiver i årsregnskabsloven, RVL 10 og IAS 16 er i overensstemmelse, idet "vedvarende eje og brug" antages at være sammenfaldende med "eje og brug i mere end én regnskabsperiode". Aktiver skal indregnes når fordele og risici overtages og måling kan ske pålideligt. Finansielt leasede anlægsaktiver opfylder indregningskriteriet, hvilket medfører, at de skal indregnes i virksomhedens balance som virksomhedens øvrige anlægsaktiver. Der er enkelte dele af de internationale standarder, som omhandler områder, som de danske regnskabsvejledninger ikke uddyber. Det er f. eks. vedrørende bytning af aktiver. Jeg mener ikke, at dette skal pålægges væsentlig betydning, fordi de grundlæggende betingelser for indregning og måling er i overensstemmelse, og dette er således ikke i strid med årsregnskabsloven eller regnskabsvejledningerne. Udgangspunktet for måling af materielle anlægsaktiver er kostprisen, men virksomheder har mulighed for at rapportere i tråd med den værdibaserede tankegang. Jeg mener, at selv om måling til kostprisen ikke helt er i tråd med den værdibaserede tankegang, tilgodeser den både regnskabsbrugere og virksomheden, når det koster for mange kræfter at finde og holde styr på dagsværdien. Det er også i tråd med begrebsrammen for IFRS, at der ikke skal bruges for mange ressourcer til at holde styr på dagsværdien, hvis måling til kostpris giver et retvisende billede af aktivets reelle værdi. Redegørelsen for den regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler i henhold til årsregnskabsloven, regnskabsvejledninger og IFRS har vist, at der er overensstemmelse. Side 74

77 Det er i tråd med kvalitetskravene at indregne det finansielt leasede aktiv, fordi det opfylder indregningskriteriet. Det er også i overensstemmelse med kvalitetskravene at undlade at indregne operationelle leasingaftaler, fordi her er der ikke tale om et aktiv i henhold til indregningskriteriet. Det vil principielt være i strid med det retvisende billede at holde en kendt ressource og forpligtelse uden for balancen. Men ved operationelle leasingaftaler, er der ikke tale om et aktiv i henhold til indregningskriterierne, og derfor er det overensstemmende med det retvisende billede at undlade indregning af operationelt leasede aktiver. Ved at nedskrive til salgsprisen bliver regnskabsbrugerne stillet over for et pålideligt målegrundlag, som samtidig er en relevant måleattribut. Endvidere er det i tråd med begrebsrammen for IFRS at tage hensyn til omkostning og nytteværdi ved fremskaffelse af oplysninger. Regnskabsbrugeren stilles derfor over for årsrapporten, hvor opskrivninger kun forventes foretaget. når det er nødvendigt. Endvidere sikres regnskabsbrugeren pålidelig information, idet regnskabsaflægger løbende skal undersøge, om der er værdiændringer, som skal indregnes i forbindelse med nedskrivningstest. Regnskabsbruger får pålidelig information ved brug af kostpris til opgørelse af afskrivningsgrundlag. Vurdering af levetid baseres på skøn, og en fejlvurdering medfører enten for lave eller for høje afskrivninger. Det beror på det enkelte tilfælde, om der er tale om en relevant og væsentlig fejl, men i alle tilfælde vil det blive korrekt til sidst. Derfor antages regnskabsbrugere at blive stillet med retvisende information, i de tilfælde, hvor fejlvurderingen medfører uvæsentlig forskel i levetid. Vedrørende valg af afskrivningsmetode giver lineær afskrivning regnskabsbrugere retvisende billede af aktiver, hvor værdifaldet er konstant over tid. Det kan f. eks. være bygninger. For andre aktiver, hvor værdifaldet er direkte proportionalt med produktionen, vil det retvisende billede over for regnskabsbrugeren være anvendelse af en afskrivningsmetode som f. eks. efter produktionsintensiteten. Men for at denne metode skal give regnskabsbrugeren tilstrækkelig pålidelig information, skal den forventede produktion kunne opgøres pålideligt allerede ved aktivets anskaffelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre eller vil kræve meget skøn, vil den lineære afskrivningsmetode være et retvisende alternativ, idet informationen ellers ville være upålidelig. Side 75

78 Litteratur Lov nr. 448 af 7. juni 2001 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab. Regnskabsvejledning nr. 10, regnskabsvejledning nr. 21. IAS begrebsramme. IAS nr. 16 Materielle Anlægsaktiver, 17 Leasing og 36 Værdiforringelse af aktiver. Bøger Årsrapporten - kommentarer til årsregnskabsloven, 4. udgave, Aksel Runge Johansen, Jens Otto Damgaard, Henrik Steffensen, Forlaget Thomson, Gad Jura Dansk regnskabspraksis 2004, Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder : fra dansk praksis til IFRS, Jan Fedders, Henrik Steffensen, Forlaget Thomson, 2003 IFRS Implementeringsplan (IAS) - Anders Boelskift, Mette Frost Pedersen, Michael Christensen, Revifora, Forlaget Thomson Årsrapport - teori og regulering, Jens O. Elling, G.E.C Gads Forlag, 1. udgave, 2. oplæg, 2003, Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv, Jens O. Elling, 3. udgave, FRSs Forlag, 1996 Årsregnskabsloven af Nye krav og særlige problemstillinger, KPMG december 2002 Årsregnskabsloven af med lovbemærkninger til lovudkast og vedtagne ændringsforslag samt tilhørende bekendtgørelser og vejledning. Et opslagsværk, KPMG december 2002 Regnskabsanalyse og værdiansættelse - en praktisk tilgang, Jens O.Elling og Ole Sørensen, G.E.C Gads Forlag, 1. udgave, 1. oplæg 2003 Financial accounting - An International Introduction, David Alexander, Christopher Nobes, Prentice Hall Valuation : avoiding the winner's curse, Kenneth R. Ferris, Barbara S. Pécherot Petitt, Financial Times/Prentice Hall Artikler R&R nr : Det første år med Årsregnskabsloven af 2001, af statsautoriseret revisor Jan Peter Larsen, Regnskabsteknisk Udvalg, R&R nr : Uklare bestemmelser i årsregnskabsloven, af professor Peder Fredslund Møller og lektor Lars Kiertzner, Institut for Regnskab, Handelshøjskolen i Århus Side 76

79 R&R nr : Leasing - særlige udfordringer for virksomhederne, af statsautoriseret revisor Henriette Kuhl Olufsen og partner Henrik Steffensen, PricewaterhouseCoopers R&R nr : Leasing, af statsautoriseret revisor Thomas Henckel, PricewaterhouseCoopers, INSPI 1/2001: Den nye årsregnskabslov fremsættes i Folketinget i januar 2001, af statsautoriseret revisor Søren Kok Olsen, KPMG og medlem af Regnskabsteknisk Udvalg R&R nr : Regnskabmæssig behandling af nedskrivinger på aktiver, af statsautoriseret revisor Mogens Nørgaard Mogensen, PricewaterhouseCoopers Side 77

80 Bilag A Årsrapportens elementer 1. Aktiver: Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. 2. Anlægsaktiver: Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. 3. Omsætningsaktiver: Aktiver, der ikke er anlægsaktiver. 4. Finansielle aktiver: Aktiver i form af 1) likvider, 2) aftalt ret til at modtage likvider eller andre finansielle aktiver fra tredjemand, 3) aftalt ret til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være gunstige, eller 4) ret over egenkapital i en anden virksomhed. 5. Forpligtelser: Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. 6. Finansielle forpligtelser: Forpligtelser i form af 1) aftalt pligt til at afgive likvider eller andre finansielle aktiver til tredjemand eller 2) aftalt pligt til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige. 7. Hensatte forpligtelser: Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår. 8. Eventualaktiver: Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre fremtidige økonomiske fordele, men hvor aktivernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol. Side 78

81 9. Eventualforpligtelser: 1) Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, men hvor forpligtelsernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens kontrol, eller 2) forpligtelser, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, men hvor det ikke er sandsynligt, at afviklingen vil medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, eller 3) forpligtelser, hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed. 10. Indtægter: Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere. 11. Nettoomsætning: Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v., der henhører under selskabets ordinære aktiviteter med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. 12. Omkostninger: Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddelinger til ejere. Side 79

82 Bilag B Årsregnskabslovens målegrundlag 1. Amortiseret kostpris: Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning med 1) fradrag af afdrag, 2) tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og 3) fradrag af nedskrivninger. 2. Dagsværdien: Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter. 3. Genanskaffelsesværdien: For et aktiv er genanskaffelsesværdien den pris, der skal betales for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen. 4. Genindvindingsværdien: For et aktiv er genindvindingsværdien den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved et salg. 5. Kapitalværdien: For et aktiv er kapitalværdien den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion. Kapitalværdien for en forpligtelse er den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid. 6. Kostprisen: For et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller internt fremstillet. Kostprisen for en forpligtelse er det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtelsen. 7. Nettorealisationsværdien: For et aktiv er nettorealisationsværdien summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at indbringe som led i normal drift. Nettorealisationsværdien for en forpligtelse er summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid. Side 80

83 8. Salgsværdien: For et aktiv er salgsværdien den pris, aktivet kan sælges til på balancedagen. Salgsværdien for en forpligtelse er den pris, der skal betales for at frigøre sig af forpligtelsen på balancedagen. Side 81

84 Bilag C Uddrag fra årsrapport Danisco 2002/3003 Side 82

85 Side 83

86 Side 84

87 Bilag D Eksempel på afskrivningsmetoder Til at illustrere afskrivningsmetoderne anvendes et eksempel, som har følgende forudsætninger: Eksempel. Produktionsmaskine Anskaffelsespris Levetid Scrapværdi Produktions kapacitet kr. 5 år 0 kr Timer (t) Som er fordelt således over levetiden: år 1 år 2 år 3 år 4 år t t t t t Lineær afskrivning Et eksempel på lineær afskrivning er vist nedenfor. Ud fra forudsætningerne foretages de lineære afskrivninger ved at anskaffelsessummen, kr. deles over levetiden, som er 5 år Lineær afskrivning 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Saldo primo afskrivning Saldo ultimo Degressiv afskrivning Eksemplet er ud fra de angivne forudsætninger. Der er anvendt to forskellige afskrivningsprocenter for at vise forskellen ved, at da den højere procentsats har langt større afskrivninger i starten, så falder afskrivnin- Side 85

88 gerne hurtigere. Den lavere procentsats ikke har lige voldsom start og deraf følgende mindskes afskrivningerne ikke lige hurtigt. A. Saldo afskrivning, 20% 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Saldo primo Afskrivning, 20% Saldo ultimo B. Saldo afskrivning, 30% 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Saldo primo Afskrivning, 30% Saldo ultimo Som vi ser i eksemplet, medfører 30% afskrivningen en højere afskrivning til og med år 3, men i år 5 er 20% afskrivningen højere. Et eksempel på afskrivninger efter faldende brøks metode er vist nedenfor. Eksemplet er udarbejdet efter forudsætningerne angivet i starten I det gennemgående eksempel vil det give brøkerne: år 1: =, år2 :, osv Faldende brøks metode 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Saldo primo Afskrivning Saldo ultimo Side 86

89 Afskrivning efter produktionsintensiteten I det følgende opstilles et eksempel på afskrivning efter produktionsintensitetsmetoden. Eksemplet er udarbejdet efter forudsætningerne først i bilaget. Afskrivningerne findes ud fra den forventede udnyttelse pr. år i forhold til den samlede udnyttelse/kapacitet For år 1 bliver afskrivningen: afskr år1 = * = Afskrivning efter produktionsintensiteten 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Saldo primo afskrivning Saldo ultimo Side 87