Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Transkript

1 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv, der blev vedtaget i sommeren Samtidig har man benyttet lejligheden til at opdatere en række forhold samt foretage en tilpasning i forhold til de internationale regnskabsstandarder IFRS. I det følgende redegøres der for et udvalg af de ændringer, som lovforslaget indeholder. Udover de nedenfor beskrevne forhold indeholder lovforslaget en række yderligere ændringer til dels noteoplysninger og dels indregnings- og målekriterier samt præsentation i årsrapporten. Ændrede beløbsgrænser for regnskabsklasserne Beløbsgrænserne for såvel regnskabsklasse B som -klasse C foreslås forhøjet. Det betyder fx, at en række flere virksomheder fremover vil kunne aflægge regnskab efter reglerne i klasse B i stedet for klasse C. Beløbsgrænserne for regnskabsklasse B og C ændres således: Klasse B Nuværende Nye Balancesum mio. kr. 44 mio. kr. Nettoomsætning mio. kr. 89 mio. kr. Gennemsnitligt antal ansatte Klasse C Nuværende Nye Balancesum mio. kr. Nettoomsætning mio. kr. 156 mio. kr. 313 mio. kr. Gennemsnitligt antal ansatte Samtidig med forhøjelse af beløbsgrænserne sker der ændringer i definitionen af nettoomsætning, som vil have betydning for fx holding- og investeringsvirksomheder. For denne type virksomheder er reglerne for fastsættelse af nettoomsætningen ændret således, at hvis de finansielle indtægter eller indtægter fra investeringsvirksomhed mindst svarer til den øvrige nettoomsætning i virksomheden, skal disse finansielle indtægter og indtægter ved investeringsvirksomhed medregnes ved beregning af nettoomsætningen, når det skal afgøres, om virksomheden er over eller under ovennævnte grænser. Det betyder, at fx udbytteindtægter fra kapitalandele, der indregnes til kostpris, og indregning af resultater fra datter- og associerede virksomheder efter indre værdis metode medregnes til nettoomsætningen ved afgørelse af, om virksomheden overskrider størrelsesgrænserne i de situationer, hvor disse indtægter overstiger virksomhedens øvrige nettoomsætning. For investeringsvirksomheder medregnes positive dagsværdireguleringer fra investeringsejendomme, der indregnes og måles efter ÅRL 38 samt realiserede gevinster ved salg af investeringsejendomme på samme måde ved opgørelse af nettoomsætningen ved afgørelse af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører. Der ses alene på indtægter af ovennævnte aktiviteter. Der må i denne forbindelse ikke ske modregning af tab og negative værdireguleringer.

2 Disse ændringer i beregningsreglerne kan få betydning for en række holdingselskaber og investeringsvirksomheder med hensyn til, hvilken regnskabsklasse de skal aflægge regnskab efter. Præsentationen af indtægterne i resultatopgørelsen sker som hidtil. Ovennævnte forhold er alene ved vurdering og beregning af, hvilken regnskabsklasse man tilhører. Ændring i indregnings- og målebestemmelser Vedrørende indregnings- og målingsbestemmelserne sker der ligeledes en række ændringer i årsregnskabsloven, jf. lovforslaget. Investeringsvirksomhed Bestemmelsen i ÅRL 38, hvorefter investeringsvirksomheder kan indregne og måle investeringsaktiver til dagsværdi med dagsværdiregulering over resultatopgørelsen, ændres på en række punkter. Det nuværende krav om, at investeringsvirksomhed skal være virksomhedens hovedaktivitet for at kunne anvende reglerne, ophæves, således at der ikke længere er et krav om, at investeringsvirksomhed er selskabets hovedaktivitet. Samtidig ophæves kravet om, at de tilhørende finansielle forpligtelser ligeledes skal dagsværdireguleres. Endelig ændres reglen i 38 således, at reglen fremover alene kan anvendes på investeringsejendomme samt aktiviteter med levende dyr og biologiske aktiver. Kapitalandele Kapitalandele, der ikke er datter- eller associerede virksomheder, (dvs. ejerandele/stemmerettigheder under 20 %), skal efter de nugældende regler indregnes og måles til dagsværdi. Årsregnskabslovens 37 ændres på dette punkt således, at kapitalandele, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked (børsnoteret), og hvor virksomheden ikke har bestemmende eller betydelig indflydelse, vil kunne måles til kostpris i stedet for dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver På nuværende tidspunkt kan immaterielle anlægsaktiver maksimalt afskrives over 20 år. Denne bestemmelse ændres til, at immaterielle anlægsaktiver skal afskrives over den forventede brugstid. Kan man ikke pålideligt skønne over brugstiden for goodwill og udviklingsomkostninger, må afskrivningsperioden maksimalt være 10 år. Samtidig ophæves reglen om, at en afskrivningsperiode på mere end 5 år på immaterielle anlægsaktiver skal begrundes konkret og fyldestgørende, og i stedet indføres en regel om, at afskrivningsperioden på goodwill altid skal begrundes, uanset afskrivningsperiodens længde. Der indføres en mulighed for at opskrive immaterielle anlægsaktiver til dagsværdi. Det gælder dog kun for de immaterielle anlægsaktiver, der handles på et aktivt marked. Ændrede notekrav for klasse B-virksomheder Som en følge af totalharmoniseringsprincippet i EU-direktivet sker der en række ændringer vedrørende notekrav for klasse B-virksomheder. Nogle notekrav ophæves, andre notekrav flyttes til klasse C, og der kommer enkelte nye notekrav til. Egenkapitalnoten med specifikationer af bevægelser på egenkapitalen vil ikke længere være et lovkrav i klasse B. Dog indføres der et nyt notekrav om, at foretages der opskrivninger af anlægsaktiver, hvor der sker binding på Reserve for opskrivninger under egenkapitalen, skal denne opskrivningsreserve specificeres i noterne med angivelse af årets bevægelser samt størrelse primo og ultimo regnskabsåret.

3 Noteoplysningerne vedrørende datter- og associerede virksomheder, hvor der bl.a. skal oplyses om navn, hjemsted og retsform mv. for disse kapitalandele, ophæves og vil fremover først gælde for virksomheder i regnskabsklasse C. Oplysninger vedrørende egne kapitalandele flyttes til ledelsesberetningen, således at det ikke længere er et notekrav, men et oplysningskrav i ledelsesberetningen. Samtidig vil der fortsat være et krav om oplysning i ledelsesberetningen om væsentligste aktiviteter. Det vil dog ikke længere være en mulighed, at væsentligste aktiviteter i stedet oplyses i en note. Af nye notekrav kan bl.a. anføres, at det igen bliver et krav at oplyse om gennemsnitligt antal ansatte i regnskabsåret. I anvendt regnskabspraksis indføres ændrede regler således, at der er krav om oplysning af værdiansættelsesmodeller og teknikker, som er anvendt ved opgørelsen af dagsværdien, når aktiver eller forpligtelser måles til dagsværdi efter Det gælder fx for investeringsejendomme, der måles til dagsværdi efter 38. Der skal endvidere oplyses om de centrale forudsætninger, som er anvendt ved beregning af dagsværdien, når dagsværdien ikke fremkommer på grundlag af fx en børskurs eller anden værdi fremkommet på et aktivt marked. Har virksomheden afledte finansielle instrumenter skal der ske oplysning om omfanget og karakteren af instrumenterne samt væsentlige betingelser, som kan have betydning for de fremtidige pengestrømme. Begrebet ekstraordinære indtægter og udgifter udgår af loven. I stedet for indføres begrebet særlige poster, hvor der vil være krav om noteoplysninger, såfremt resultatopgørelsen indeholder særlige poster i regnskabsåret. Der er tale om poster, der er særlige på grund af deres størrelse eller art og kan fx være nedskrivninger og tilbageførsel af nedskrivninger mv. Nye regler for mikrovirksomheder Som en del af reglerne for klasse B-virksomheder indføres der et særligt regelsæt for mikrovirksomheder. Mikrovirksomheder er virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende størrelser: En balancesum på 2,7 mio. kr. En nettoomsætning på 5,4 mio. kr. Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 10 Disse virksomheder har mulighed for at undlade en række af de notekrav, der er for klasse B- virksomheder. De noteoplysninger, der kan undlades, er følgende: Oplysninger om anvendt regnskabspraksis Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet Oplysninger om visse særlige poster Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Samtidig kan mikrovirksomheder kun anvende kostpris ved indregning og måling af finansielle aktiver og forpligtelser, herunder investeringsejendomme. Der er således ikke mulighed for at anvende dagsværdier. Anvender en virksomhed reglerne for mikrovirksomheder, skal det oplyses i regnskabet, at disse regler anvendes. Mikroreglerne kan ikke anvendes for holdingselskaber og investeringsvirksomheder. Har en virksomhed afledte finansielle instrumenter, vil man heller ikke kunne anvende mikroreglerne.

4 Det er frivilligt, om en virksomhed i klasse B vil anvende regler for mikrovirksomheder. Det er kun en række notekrav, som mikrovirksomhederne kan blive fritaget for. Der skal fortsat udarbejdes en resultatopgørelse og balance samt ledelsesberetning mv. som for øvrige virksomheder i klasse B. Der skal ligeledes ske indberetning af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen efter samme regler som for øvrige klasse B-virksomheder. Ændringer for virksomheder i klasse C For virksomheder i regnskabsklasse C sker der enkelte ændringer i bl.a. note- og præsentationskrav. Samtidig indføres der lempelige regler for dattervirksomheder. Lempelse for dattervirksomheder Dattervirksomheder, der er mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C, kan vælge at aflægge årsregnskab efter reglerne for regnskabsklasse B, når visse betingelser er opfyldt. Nogle af betingelserne er bl.a., at datterselskabet skal indgå ved fuld konsolidering i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed. Herudover skal modervirksomheden have erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens forpligtelser og dermed hæfter for datterselskabets gæld. Det skal oplyses i datterselskabets regnskab, såfremt man frivilligt vælger at anvende denne lempelsesregel. Anvendes denne lempelsesregel, således at datterselskabet aflægger årsregnskab efter reglerne i klasse B, betyder det ligeledes, at datterselskabet får mulighed for at vælge udvidet gennemgang i stedet for revision af årsregnskabet. Ændrede præsentationskrav Indregnes udviklingsprojekter i balancen bliver der krav om, at der skal oprettes en bunden reserve under egenkapitalen, der svarer til de aktiverede udviklingsomkostninger. Reserven kan reduceres med afskrivninger foretaget på udviklingsomkostningerne. Reserven vil dermed som udgangspunkt være lig med den bogførte værdi af aktivet. Der indføres en overgangsbestemmelse, således at det alene er for de fremtidige afholdte udviklingsomkostninger, der vil blive et bindingskrav. Ændrede noteoplysningskrav Nogle af de noteoplysningskrav, der med lovforslaget slettes for klasse B-virksomheder, flyttes til lovens afsnit for klasse C-virksomheder og vil således fortsat være gældende i klasse C. Herudover indføres der noteoplysningskrav vedrørende de særlige forudsætninger, der ligger til grund for indregning og måling af udviklingsprojekter og skatteaktiver. Endvidere kommer der krav om en specifikation af udskudt skat generelt. For virksomheder, hvor finansielle anlægsaktiver måles til kostpris, og hvor dagsværdien er lavere end kostprisen, skal der ske oplysning om årsagen til, at der ikke er foretaget nedskrivning til denne lavere dagsværdi. Der skal ligeledes gives oplysninger om, hvilken dokumentation der ligger til grund for de foretagne vurderinger. Ændringer til koncernregler Som følge af ændringerne af beløbsgrænserne for klasse B-virksomheder ændres tilsvarende beløbsgrænserne for, hvornår en koncern er koncernregnskabspligtig. I ÅRL 110 forhøjes beløbsgrænserne således til henholdsvis balancesum på 44 mio. kr. og nettoomsætning på 89 mio. kr. Samtidig med forhøjelse af grænserne for hvornår en lille koncern kan undlade at udarbejde koncernregnskab, sker der samtidig ændring i metoden for opgørelse af størrelsesgrænserne, således at der fremover er to muligheder.

5 Den ene mulighed går ud på, at der foretages elimineringer for koncerninterne forhold ved opgørelsen af nettoomsætning og balancesum. Den anden mulighed er, at der ikke foretages elimineringer i forbindelse med opgørelse af størrelsesgrænserne, men at der til gengæld foretages en forhøjelse af størrelsesgrænserne for nettoomsætning og balancesum med 20 %. Præsentationen af minoritetsinteresser vil fremover være anderledes i koncernregnskaberne. Minoritetsinteresser vil ikke længere være en selvstændig kategori under passiverne, men vil indgå som en selvstændig post under egenkapitalen. Årets resultat, der vedrører minoritetsinteresserne, vil ikke længere skulle fratrækkes i resultatet men indgå som en del af resultatdisponeringen. Ikrafttrædelse Ændringer til årsregnskabsloven vil ifølge lovforslaget få virkning for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2016 eller senere. Der vil dog være en frivillig mulighed for at førtidsimplementere reglerne for regnskabsår, der slutter 31. december Virksomheder med kalenderårsregnskaber kan således vælge at anvende de nye regler for regnskabsåret Såfremt en virksomhed ønsker at førtidsimplementere de nye regler, skal det ske systematisk og konsekvent. Det vil sige, at man skal anvende alle de for virksomheden relevante regler. Det er ikke muligt at udvælge nogle enkelte regler og førtidsimplementere disse.