Årsrapport. Esbjerg Forsyning Holding A/S CVR. nr

Transkript

1 Årsrapport Esbjerg Forsyning Holding A/S CVR. nr

2 2

3 Indhold Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer Ledelsesberetning Selskabsoplysninger og koncernoversigt Hoved- og nøgletal for koncernen Beretning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter

4 Ledelsespåtegning Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar december 2012 for Esbjerg Forsyning Holding A/S. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler, herunder særligt de forhold som er beskrevet under afsnittet usikkerhed ved indregning og måling. Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december

5 Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Esbjerg, den 22. april 2013 Direktion: Hans Kjær Jesper Frost Rasmussen Bestyrelse: Freddie H. Madsen Bente Bendix Jensen Jørn Boesen Andersen formand næstformand Vivi Lindblad Thomas Isle Bornhøft Niels Peter Nielsen medarbejdervalgt medarbejdervalgt Jørgen Skov Martin Bitsch Sølbeck medarbejdervalgt 5

6 Den uafhængige revisors erklæringer Til kapitalejerne i Esbjerg Forsyning Holding A/S Påtegning på koncernregnskabet og årsregnskabet Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Esbjerg Forsyning Holding A/S for regnskabsåret 1. januar december 2012, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter for såvel koncernen som selskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et koncernregnskab og årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision 6

7 omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysninger Uden at modificere vores konklusion henleder vi opmærksomheden på note 12 i regnskabet, som beskriver en væsentlig usikkerhed vedrørende indregning af udskudt skat vedrørende koncernens anlægsaktiver. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. Kolding, den 22. april 2013 BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Peter Wulff Andersen statsaut. revisor Søren Lykke statsaut. revisor 7

8 Selskabsoplysninger og koncernoversigt Esbjerg Forsyning Holding A/S Esbjerg Forsyning Holding A/S Ravnevej Esbjerg Ø Telefon % 100% 100% 100% Hjemmeside Esbjerg Spildevand A/S Esbjerg Vand A/S Esbjerg Varme A/S Esbjerg Forsyning A/S CVR-nr Stiftet 21. december 2009 Hjemsted Esbjerg Regnskabsår 1. januar december Bestyrelse Freddie H. Madsen (formand) Bente Bendix Jensen (næstformand) Jørn Boesen Andersen Vivi Lindblad Jørgen Skov Thomas Isle Bornhøft * Niels Peter Nielsen * Martin Bitsch Sølbeck* *)medarbejdervalgt Direktion Hans Kjær Jesper Frost Rasmussen Revision BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Birkemose Allé Kolding Generalforsamling Ordinær generalforsamling 6. maj

9 Hoved- og nøgletal for koncernen tkr /10-31/12 Resultatopgørelse Nettoomsætning Bruttoresultat Resultat af ordinær drift Finansielle poster, netto Årets resultat Balance Egenkapital Nøgletal i % Bruttomargin 48,0 46,3 4,0 48,5 Overskudsgrad 12,8 12,0 3,8 4,9 Egenkapitalandel (soliditetsgrad) 58,0 57,6 57,5 62,3 Forrentning af egenkapitalen 3,0 3,5 0,6 0,2 Gennemsnitlig antal medarbejdere

10 10 Beretning

11 Koncernens hovedaktiviteter Koncernens hovedaktiviteter omfatter produktion og distribution af drikkevand, afledning og transport og rensning af spildevand, produktion og distribution af varme samt serviceaktiviteter i forbindelse hermed. Koncernens forsyningsselskabers indtægtsgrundlag er baseret på brugerbetaling, og taksterne fastsættes årligt efter principperne i henholdsvis vandsektorloven og varmeforsyningsloven. Vand: Spildevand: Varme: Forsyning: Holding: Esbjerg Vand A/S leverer omkring 6,8 mio. m3 rent, koldt og klart drikkevand til hovedparten af borgerne i Esbjerg Kommune via ca km. vandledninger. Esbjerg Vand A/S håndterer alle aktiviteter fra vandindvinding til produktion og distribution til kunderne. Esbjerg Spildevand A/S håndterer spildevand og overfladevand fra hele Esbjerg Kommune. Den samlede mængde udgjorde i 2012 ca. 18 mio. m³ spildevand og overfladevand, der via km. kloakledninger ledes til henholdsvis renseanlæg og til recipienter. Ribe Renseanlæg, Esbjerg Renseanlæg Øst og Esbjerg Renseanlæg Vest renser ca. 90 % af spildevandet, mens resten renses på en række mindre anlæg. Esbjerg Varme A/S forsyner ca kunder i Esbjerg by og omegn med varme. Det årlige varmesalg er på 3,0 mio. GJ og varmen leveres via 760 km. dobbeltledninger. Langt hovedparten af varmen (ca. 98 %) produceres på og leveres af DONG Esbjergværket og L90 affaldsforbrænding. Den resterende varmeproduktion produceres på egne spids- og reservelastcentraler, kraftvarmeproduktion på basis af slamforgasning og industriel overskudsvarme. Esbjerg Forsyning A/S er serviceselskab i Esbjerg Forsyning Holding A/S-koncernen. Esbjerg Forsyning A/S har aftaler med Esbjerg Varme A/S, Esbjerg Vand A/S og Esbjerg Spildevand A/S om levering af centrale ydelser, herunder primært personaleydelser samt andre administrative ydelser. Esbjerg Forsyning A/S har 142 ansatte, der er fordelt på de tre forsyningsområder samt centrale funktioner. Esbjerg Forsyning Holding A/S formål er at eje aktier i datterselskaberne. Esbjerg Forsyning Holding A/S har 100 % ejerskab af aktierne i Esbjerg Vand A/S, Esbjerg Spildevand A/S, Esbjerg Varme A/S og Esbjerg Forsyning A/S. Der er ingen aktiviteter i selskabet ud over ejerskabet af aktierne. Esbjerg Forsyning følger sin virksomhedsstrategi for perioden Strategien skal sikre, at vi også fremadrettet er en konkurrencedygtig, grøn og innovativ virksomhed. Den tager højde for, at vi som halvoffentlig virksomhed har flere bundlinjer at tage hensyn til sammenlignet med de private. Ikke kun den økonomiske bundlinje, men også forhold som miljø, social ansvarlighed, sikkerhed og kvalitet er blandt vores fokusområder i det daglige. Strategien rummer ambitiøse mål, der breder sig over fem områder: Penge, Kunder, Udvikling, Miljø og Medarbejdere. Som vand-, varme- og spildevandsforsyning udfører vi en væsentlig samfundsnyttig opgave. Det forpligter overfor kunder, samfundet omkring os og miljøet. 11

12 Sikring af grundvand og god drikkevandskvalitet, høj fjernvarmeforsyningssikkerhed og sikker afledning af spildevand kommer ikke af sig selv. Det kræver langsigtet planlægning og investering, hvor vores grønne miljøprofil spiller en central rolle. Bæredygtighed er et nøgleord for os. Vi skal passe på naturens ressourcer. På vandforsyningsområdet søger vi derfor bl.a. at sikre fremtidens vandforsyning via skovrejsning og dyrkningsaftaler. Men også via etablering af et nyt energivenligt vandværk i Esbjerg. Vi er i gang med planlægningen af fremtidens vandværk, der vil være gearet til Esbjerg Kommunes kommende vandforsyningsplan, herunder eventuelt øgede krav til forsynings- og drikkevandssikkerhed. Fra samfundets side er der ønske om grøn omstilling. Fremtidens energisystem skal defineres. Vi ser en række udfordringer i, at fjernvarmen får en central placering deri. For det er fint med et grønt fokus men også en balancegang, da vi samtidig mødes med krav om høj forsyningssikkerhed og en rimelig varmepris. På spildevandsområdet presser klimaet os. Klimaforandringerne og de stigende nedbørsmængder udfordrer vores eksisterende kloaknet og øger behovet for nye kloaksystemer. Det har vi øje for. Vi er således i fuld gang med at adskille overfladevand og spildevand i Esbjerg Kommune, så vi bl.a. minimerer risikoen for forurening af vandløb og søer. Separatkloakeringsprojektet strækker sig over de næste 40 år. Selvom der er tale om store investeringer, er der dog ingen tvivl om, at det økonomisk og miljømæssigt er den rigtige løsning. Det er samtidig i tråd med vores fokus på at udvise økonomisk ansvarlighed. Miljøet skal ikke betale en høj pris. Ej heller kunderne. Vi arbejder for, at de sikres den bedst mulige ydelse til den lavest mulige pris. På lang sigt bl.a. ved, at vi sørger for vedligehold af vores anlægsaktiver og på den kortere bane bl.a. ved, at vi nøje følger økonomien i vores projekter. Styringen kommer også til udtryk via vores Strategipas, som oplister de mål virksomheden skal nå på årsbasis og som er synliggjort for medarbejderne. Vi evaluerer løbende og målstyringen skal være med til at øge effektiviteten. Et af målene i passet er opbygning af et fælles kvalitets-, sikkerheds- og miljøsystem (QSE-system), som i 2014 kan certificeres ift. arbejdsmiljø-, miljø- og fødevaresikkerheds-standarder. Forudsætningerne for at udføre de daglige opgaver påvirkes bl.a. af ændringer udefra. Det stiller krav til medarbejdernes fleksibilitet og manøvredygtighed. Derfor har vi særligt fokus på kompetenceudvikling og indsatsen for at sikre et godt arbejdsklima. Også for at ruste medarbejderne til deltagelse i miljøvenlige udviklingsprojekter og brugen af ny grøn teknologi. Det er to områder Esbjerg Forsyning vægter højt. Vi er endvidere åbne over for samarbejde med andre forsyningsselskaber. Som det fremgår, er vores aktiviteter tæt forbundet med miljøet og samfundet omkring os. Udfordringen er at skabe balance mellem disse og forretningen. Det arbejder vi i det daglige fokuseret på at nå. 12

13 Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årsrapporten for 2012 for Esbjerg Forsyning Holding A/S udviser en omsætning på 608,4 mio. kr. og resultatet udviser et overskud efter skat på 67,1 mio. kr. Egenkapital udgør pr. 31. december 2012 i alt tkr. Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende. Finansiering Investeringsniveauet har i 2012 været højere end de fastsatte takster har kunnet dække. Det skyldes vandsektorlovgivningens regler omkring prisloft, kombineret med et stort behov for reinvesteringer i Esbjerg Spildevand A/S. Det har betydet, at koncernen i tillæg til de allerede eksisterende gældsforpligtelser har optaget lån hos Kommunekredit til finansiering heraf. Usikkerhed ved indregning og måling SKAT har i en række afgørelser afvist vandsektorbranchens anvendelse af de myndighedsfastsatte standardpriser for anlægsaktiverne, og i stedet lagt til grund, at de skattemæssige indgangsværdier skønsmæssigt beregnes ud fra en tillempet DCF-model. Principperne herfor har SKAT beskrevet i en vejledning offentliggjort den 10. juni De nævnte sager er alle påklaget til Landsskatteretten. Det er SKAT s vurdering, at de skattemæssige indgangsværdier på anlægsaktiverne er lavere end de selvangivne. Esbjerg Forsyning Holding A/S, Esbjerg Vand A/S og Esbjerg Spildevand A/S har i februar 2013 modtaget SKAT s afgørelse om ændring af selskabernes skattemæssige indgangsværdier og skatteansættelser for 2009 og Selskaberne har ikke accepteret afgørelserne og har påklaget afgørelserne til Landsskatteretten. Ledelsen og branchen i øvrigt vurderer, at det er tvivlsomt, at skattesagerne fuldt ud falder ud til SKAT s fordel, og på baggrund af de igangværende skattesager, er der væsentlig usikkerhed om de skattemæssige indgangsværdier. Selskaberne og koncernen har på denne baggrund ikke indregnet den udskudte skat baseret på SKAT s afgørelser. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er efter ledelsens vurdering ikke indtruffet væsentlige hændelser efter balancedagen, som påvirker bedømmelsen af årsrapporten. Forventninger til fremtiden Forventningerne til den økonomiske udvikling i koncernen hænger i væsentlig grad sammen med primært vandsektorlovens bestemmelser om prisloft og sekundært varmeforsyningsloven principper om hvile i sig selv. For vandselskaberne gælder det, at vi stadig er inde i en brydningstid, hvor udmøntningen af vandsektorlovens bestemmelser stadig påvirker driften og fokus i selskaberne. Forsyningssekretariatet har via deres benchmarkmodel beregnet, at der også i Esbjerg Vand A/S og Esbjerg Spildevand A/S er plads til effektiviseringer, hvilket forventes at påvirke kommende års prislofter. Skattebetaling fra vandselskaber i Danmark er ligeledes et stort emne i branchen, og også for Esbjerg Vand A/S og Esbjerg Spildevand A/S er det et højaktuelt emne. Afhængig af udfaldet af de sager der kører ved Landskatteretten omkring fastsættelse af 13

14 skattemæssige indgangsværdier, kan der ske påvirkning af taksterne overfor forbrugerne, idet en eventuel skattebetaling skal indregnes i taksterne. På varmesiden fortsættes udbetalingen af tidligere års overdækning til forbrugerne, og omsætningen i 2013 vil være reduceret i forhold til et normalt niveau, hvor udgifterne til investering og driftsudgifter i hovedtræk dækkes ind via taksterne. I Esbjerg Varme A/S pågår endvidere pt. forhandlinger med Dong Energy Power A/S om en ny varmeleveringsaftale for Esbjergværket. Disse forhandlinger er af stor betydning for den fremtidige økonomiske udvikling i Esbjerg Varme A/S. Den nuværende aftale er opsagt med udløb pr 31/ og en ny aftale vil få væsentlig indflydelse på både økonomien og driften af selskabet i fremtiden. Der kan forudses at varmeleverancerne fra Esbjergværket vil blive mere dynamiske og i større grad drevet af spotprisen på elmarkedet, hvor den i dag er drevet af varmebehovet. Vidensressourcer Alle medarbejdere i Esbjerg Forsyning Holding A/S-koncernen er ansat i Esbjerg Forsyning A/S. Esbjerg Forsyning har udpeget medarbejderne som 14

15 strategisk fokusområde, ligesom trivsel er en af de fire grundværdier i Esbjerg Forsyning. Der er opstillet en række strategiske og taktiske mål i koncernens strategiplan med henblik på at sikre optimal trivsel og effektivitet blandt medarbejderne. Miljøforhold samt forsknings- og udviklingsaktiviteter Vand Vandforsyningen deltager i øjeblikket i et 5-årigt forskningsprojekt DW Biofilters, hvor DTU Miljø er tovholder og hvor der deltager en række indenog udenlandske vandforsyninger. Projektet forsøger at undersøge og øge kendskabet til hvordan sandfiltre virker i relation til drikkevandsforsyning. Dette vil kunne medføre en optimering af konstruktion og drift af sandfiltre i fremtiden. Esbjerg Vand A/S har i dag selv visse udfordringer med driften af sandfiltre, og disse cases anvendes blandt andet i projektet. Spildevand Der arbejdes stadig på at reducere elforbruget i Esbjerg Spildevand A/S. Målet med hensyn til elforbrug på 8 mio. kwh blev ikke helt indfriet, idet forbruget endte på 8,7 mio. kwh. Siden 2007 er forbruget reduceret fra 10,8 mio. kwh. Og målet er stadigt at komme under 8 mio. kwh. Forsyningssekretariatets benchmarking viste, at der for Esbjerg Spildevand A/S er et effektiviseringspotentiale på 10,7 mio. kr., hvoraf 0,7 Mio kr. skal realiseres i Redegørelse om samfundsansvar Esbjerg Forsyning udfører en væsentlig samfundsnyttig opgave, da vi er med til at sikre borgerne i Esbjerg Kommune rent drikkevand, fjernvarme og afledning af spildevand. Vi har fokus på at udvise ansvarlighed i det daglige over for vores kunder, ansatte, miljøet og det øvrige samfund. Faste omdrejningspunkter i vores arbejdskultur er bl.a. fokus på, hvordan vi bruger naturressourcerne, hvordan vi påvirker miljøet og kundernes helbred og hvordan medarbejderne trives. I det følgende beskrives udvalgte aktiviteter på områderne samfund, medarbejdere, miljø, kunder og leverandører: SAMFUND Vi engagerer os i samfundet omkring os. Det gør vi bl.a. gennem input til lovgivningen inden for virksomhedens interesseområder. Det sker enten direkte eller via brancheforeningerne, vi er medlem af; DANVA og Dansk Fjernvarme. Endvidere er vi engageret i flere forskningsprojekter, som også kan have generel gavn for vand-, varme- og spildevandssektorerne. Vi er bl.a. involveret i projekterne Termis på Varmeforsynings- området og Mikrobiologisk database på spildevands-området. Esbjerg Forsyning arbejder generelt med at styrke information til samfundet omkring minimering af ressourcer, rent vand, energibesparelser mv. på vores hjemmeside. Esbjerg Forsynings kundeservice sørger 15

16 også for at informere vores kunder og undersøge henvendelser. Esbjerg Forsyning arbejder aktivt med information og aktive arrangementer for hele lokalsamfundet. År 2012 blev der afholdt flere lokale arrangementer f.eks. Vandets Dag med plantning af træer i ny skov ved Lustrup, hvor der blev plantet stk. træer. Varmens Dag på Citycentralen, ny spids- og reservelast central, hvor der bl.a. blev informeret om miljørigtig biobrændsel. Vi er åbne for at arbejde med bæredygtige projekter, og deltager i uddannelses-arrangementer, infomerer om virksomheden og er åbne overfor nye udviklingsprojekter. Nær samfundet: Esbjerg Forsyning tager del i det sociale ansvar ved at samarbejde med lokalsamfundet om jobafklaringer, arbejdsprøvninger, praktikanter, studerende mv. Esbjerg Forsyning samarbejder hovedsageligt med jobcentrene under Esbjerg Kommune, hvor det er aftalt, at de til enhver tid kan henvende sig til os med hensyn til praktikpladser, og i det omfang at vi kan finde opgaver og ressourcer til det, tager vi vores andel. I 2012 havde Esbjerg Forsyning syv ansatte på fleksjob, ligesom der blev indgået aftale om fire arbejdsprøvninger samt to praktikaftaler af kortere varighed. Desuden var der ansat en ingeniørstuderende i et halvt år, som del af et uddannelsesforløb. Fleksjobbene, arbejdsprøvningerne samt praktikaftalerne ligger pænt fordelt på alle afdelinger ved Esbjerg Forsyning. Øvrige samfund: Esbjerg Forsyning har i 2012 støttet det globale sociale ansvar ved et samarbejde med en vandforsyning i den Bosniske by Kupres (< indbyggere) om hjælp med materialer som f.eks. brugte vandmålere / udstyr og brugt arbejdstøj. MEDARBEJDERE Esbjerg Forsyning har en vision, hvor der bl.a. er nævnt, at virksomheden vil sikre at være en attraktiv arbejdsplads, med stolte medarbejdere, hvor der er plads til at blive set og hørt. Vi vil sikre at leve op til denne vision og have glade og tilfredse medarbejdere ved bl.a. at tildele de ansatte opgaver, der udfordrer og udvikler. De tilbydes løbende kompetenceudvikling og Esbjerg Forsyning sikrer til stadighed at den nødvendige viden er til stede hos alle medarbejderne. Der afholdes årligt en medarbejdertilfredshedsundersøgelse og der afholdes årligt en medarbejderudviklingssamtale (MUS). Der er indgået lokalaftaler og udfærdiget en personalepolitik, samt indgået aftaler om personalegoder (rabatordninger), der fuldt ud sikrer de ansatte gode ansættelsesforhold og rettigheder. Desuden tilstræber vi stor medarbejderinvolvering i samarbejds- og sikkerhedsudvalgene. 16

17 Medarbejder udviklingssamtaler: Udviklingssamtaler (MUS) mellem nærmeste leder og medarbejder er obligatorisk ved Esbjerg Forsyning, og foregår en gang årligt, fortrinsvis i første halvår. Samtalen skal fremme kommunikation, trivsel, samarbejde og udvikling af kompetencer og derudover giver samtalen mulighed for indflydelse på egen jobsituation og for at udtrykke synspunkter, forventninger og vilkår i jobbet. Den ansatte bliver bekendt med lederens vurdering af arbejdsindsatsen og lederen får en tilbagemelding på sin ledelse. Udviklingssamtalen er ligeledes med til at matche kompetencer og ansvar. Foruden denne samtale er Esbjerg Forsyning altid åben overfor deltagelse i relevant efter/- og videreuddannelse samt kurser efter aftale med ledelsen. I 2012 har Esbjerg Forsyning haft et mål i strategipasset om 100% afholdelse af MUS-samtaler. Målet blev nået i 2012, og i tillæg hertil har der for langt hovedparten af medarbejderne været afholdt en halvårlig opfølgningssamtale. Sygefravær og håndtering: Et af de strategiske mål, der også er med i strategipasset, som Esbjerg Forsyning har fokus på, er sygefravær og håndtering af sygefravær. Målet er at reducere og forebygge sygefraværet, og ende ud med en faldende tendens. Esbjerg Forsyning har en helt klar sygefraværspolitik som specifikt beskriver, hvornår man henvender sig til den syge medarbejder og hvordan man kan afholde en sygesamtale. Desuden benyttes flere muligheder for at fastholde den syge i arbejdet ved f.eks. at tilbyde den sygemeldte at genoptage sit arbejde på deltid i en periode eller genoptage med at få skåneopgaver m.v. Herudover har Esbjerg Forsyning en samarbejdsaftale med et fysioterapicenter, hvor aftalen lyder, at Esbjerg Forsyning kan henvise sine ansatte uden en lægehenvisning. Fysioterapien betales af Esbjerg Forsyning og evalueres løbende. I foråret 2013 gennemføres en sundhedsprofil i virksomheden. Alle ansatte tilbydes denne undersøgelse. Undersøgelsen vil foregå i arbejdstiden, for bl.a. at motivere flere til at deltage. Undersøgelsen vil være med til at afdække de ansattes sundhed ved bl.a. at have fokus på motion, kost, rygning, søvn og kondital. Der gennemføres efterfølgende en personlig opfølgning og sluttelig en samlet evaluering af hele processen. Esbjerg Forsyning udfærdiger hvert kvartal en specificeret sygefraværs-statistik, hvor man kan se hvor i virksomheden og indenfor hvilken kategori sygefraværet har været størst. Det kan give lederne et redskab til at iværksætte relevante tiltag til forebyggelse og nedbringelse af sygefravær. Sygefraværet har været svagt faldende indenfor de seneste år, og til sammenligning kan nævnes, at gennemsnittet i 2009 var på 8,9 sygedage, hvor den i 2012 er faldet til 8,4 sygedage. Statistikken indeholder alle sygedage hvilket vil sige, at sygefravær der strækker sig hen over weekender og andre fridage også talt er med i opgørelsen. 17

18 Fra året 2013 ændres opgørelsen af sygefravær til en procentvis statistik, og Esbjerg Forsyning er gået i samarbejde med fem andre forsyningsvirksomheder fra Jylland om at benchmarke sygefraværet via denne model. Den nye model vil kun have fokus på sygefravær på faktiske arbejdstimer, hvilket vil sige, at der ikke længere medtages timer fra weekender eller sh-dage. Esbjerg Forsyning vil stadig specificere sygefraværet på kategorier, således at relevante tiltag kan iværksættes. Medarbejderinvolvering gennem Samarbejdsudvalg (SU): Esbjerg Forsyning har indgået en lokalaftale om samarbejde, som har til formål at skabe grundlaget for en fortsat udvikling og styrkelse af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere ved Esbjerg Forsyning. Lokalaftalen bygger på en forudsætning om, at der er gensidig tillid mellem parterne og at aftalen medvirker til at forbedre arbejdsmiljøet og øge arbejdsglæden. Aftalen er let at forstå og administrere, så ledere og medarbejdere kan bruge kræfterne på deres daglige arbejde. Aftalen skal sikre, at der på den enkelte arbejdsplads skabes en fælles holdning mellem ledelse og medarbejdere til prioritering af opgaverne, og til hvordan disse skal løses, og at lokalaftalen om samarbejde ved Esbjerg Forsyning respekterer de gældende aftaler de centrale parter har indgået, samt Husaftalen med akademikere, maskinmestre og lignende ansat ved Esbjerg Forsyning (AC-aftalen). I 2012 har vi gennemført de fire årligt planlagte SUmøder med deltagelse af repræsentanter fra ledelse og medarbejdere. I tillæg hertil har direktionen haft 12 månedlige statusmøder med alle tillidsrepræsentanter. Personalepolitikker og styrkelse af sociale netværk: Ved Esbjerg Forsyning har man valgt at overdrage de fleste politikker og retningslinjer fra de kommunale aftaler, da Esbjerg Forsyning blev selskabsgjort. Størstedelen af disse politikker er døbt lokalaftaler, og det er aftaler, der er indgået mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne for de forhandlingsberettigede fagforbund i virksomheden. Desuden har AC-siden og maskinmestrene, der ikke har overenskomst under DI, udfærdiget deres egen husaftale med Esbjerg Forsyning. Denne husaftale indeholder stort set de samme politikker og retningslinjer som de førnævnte lokalaftaler eller henviser til nævnte lokalaftaler. Den overordnede personalehåndbog blev færdig og omdelt til samtlige ansatte medio Alle lokalaftaler samt personalehåndbogen er tilgængelig online via Esbjerg Forsynings intranet, og alle ansatte har adgang til intranettet. Esbjerg Forsyning gør meget for at styrke de sociale netværk. En gang årligt arrangerer virksomheden en såkaldt Forsyningsdag. Forsyningsdagen er et arrangement for samtlige ansatte og indeholder ofte en tur ud fra virksomheden, hvor de ansatte får en eller anden form for oplevelse sammen. Arrangementet afsluttes altid af en samlet frokost, hvor de ansatte på tværs af forsyningsgrene kan lære hin- 18

19 anden at kende. Dagen arrangeres i arbejdstiden og der er mødepligt. Herudover har virksomheden en personaleforening der årligt arrangerer 5-6 arrangementer også med ægtefælle/familie. Ture til Legoland, tur i cirkus, julebanko, julefrokost og meget mere, er eksempler. Endelig betaler Esbjerg Forsyning deltagergebyr til dem der ønsker at deltage i det årlige vestkystløb, til stafetten, til natløbet, cykelkampagnen, gåkampagnen eller andre sundhedsfremmende arrangementer. Medarbejdertilfredsheds-undersøgelsen: Esbjerg Forsyning foretog i samarbejde med Rambøll en tilfredshedsundersøgelse i slutningen af 2011, der fik en samlet svarprocent på i alt 93 %, hvilket var yderst tilfredsstillende. Vi formåede dog at øge svarprocenten i tilfredshedsundersøgelsen, der blev gennemført ultimo 2012, hvor svarprocenten blev flotte 97%. Resultatet af tilfredshedsundersøgelsen 2012 var ligeledes meget tilfredsstillende. Undersøgelsens overordnede resultat viste, at 96 % af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med at være ansat hos Esbjerg Forsyning. Det er en lille forbedring i forhold til 2011, hvor 93 % af medarbejderne var tilfredse eller meget tilfredse. Rambøll fremhæver særligt i deres afrapportering på undersøgelsen, at medarbejderne er fortsat rigtig godt tilfredse med deres arbejdssituation og samarbejdet og trivslen i afdelingerne. Områder som ansættelsesvilkår og uddannelsesmuligheder er ligeledes områder, hvor der er sket markant udvikling i den positive retning i forhold til Resultater blev i 2011 sammenlignet med Rambølls benchmarkdatabase, der består af en række danske private og offentlige sammenlignelige virksomheder. På alle kategorier lå Esbjerg Forsynings gennemsnitlige besvarelser højere end benchmark. I 2012 blev resultaterne sammenlignet med 2011 og igen var de gennemsnitlige besvarelser bedre end Esbjerg Forsyning har været i gang med en opfølgning på undersøgelsen fra 2012, og en handleplan er blevet iværksat indenfor de områder, hvor der trods en flot besvarelse, var plads til forbedringer. Tilfredshedsundersøgelsen forventes at blive gentaget ultimo MILJØ Miljø, klima og energi: Vi vil holde et miljømæssigt højt fagligt fokus. I alle vore opgaver skal energiforbruget og anvendelsen af ressourcer konstant optimeres, så vi fastholder vores grønne profil. Vi er åbne over for anvendelsen af ny grøn teknologi og deltager gerne i miljøvenlige udviklingsprojekter. Esbjerg Forsyning har siden 2003 haft et miljøledelsessystem efter ISO 14001, hvor der årligt er ekstern audit på systemet. Esbjerg Forsyning er også medlem af Miljønetværk Syd og udarbejder årligt en omfattende miljøredegørelse med mål, handlinger, opfølgning mv. Miljøredegørelsen for 2012 kan findes på Esbjerg Forsynings hjemmeside. 19

20 Esbjerg Forsyning arbejder med projekter, der samfundsmæssigt, miljø-, energi- og klimatilpasningsmæssigt giver optimale løsninger, f.eks. projektet med separatkloakering i Esbjerg Kommune og etablering af fjernaflæste målere, som kan forhindre et stort vandspild ved at spore evt. lækager. Sundhed og sikkerhed: Arbejdsmiljøgrupperne og alle medarbejdere er med til at sikre et sundt arbejdsmiljø rundt på alle arbejdspladser ved Esbjerg Forsyning. (Stk.) Anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet Arbejdsulykker uden fravær Der arbejdes aktivt med at forbygge arbejdsulykker ved at registrere og arbejde med de Nærved ulykker der opstår, så de ikke bliver til arbejdsulykker. Nærved ulykker: (Stk.) Kunder Vi vil levere god kvalitet til kunderne. Det gælder både den driftsmæssige kvalitet og måden vi kommunikerer på. Kunderne skal have enkel, letforståelig information. Og så er service et nøgleord. Alle medarbejdere skal være med til at give kunden god service lige fra første henvendelse til opgaven slutter. I 2012 har vi haft fokus på at få hjemtaget aflæsninger på alle vores aktive målere, for at kunne afregne vores kunder for det faktiske forbrug. Vi vil gerne afregne så korrekt som muligt samt undgå at skulle regulere efter et skønnet forbrug i form af store efterregninger til gene for kunderne. Leverandører I forbindelse med udvælgelse af leverandører og andre samarbejdspartnere vil Indkøb i samarbejde med de øvrige funktioner i Esbjerg Forsyning sikre ordentlige, etiske, sociale og miljømæssige forhold i hele forsyningskæden, det være sig leverancer af både varer og/eller tjenesteydelser. I 2012 er der etableret en ny QSE-organisation, hvor kvalitet, arbejdsmiljø og miljø er en del af hinanden. Og med henblik på at sikre at tingene lever i afdelingerne, er der etableret QSE koordinatorer i afdelingerne. Der arbejdes aktivt på en QSE-handlingsplan, hvor APV Arbejdspladsvurderingen indgår. Der arbejdes systematisk hen imod, at Esbjerg Forsyning arbejdsmiljøcertificeres efter OHSAS I forbindelse med udvælgelse og/eller prækvalificering af nye leverandører skal leverandørerne underskrive en tro og love-erklæring og i fremtidige nye leverandøraftaler vil det ligeledes være et punkt som leverandørerne skal forholde sig til for at få en aftale med Esbjerg Forsyning. Såfremt der på et hvilket som helst tidspunkt opstår tvivl om en leverandørs efterlevelse af forholdene, vil leverandøren blive bedt om at bringe forholdene i orden, hvilket vil blive efterprøvet ved en decideret leverandør-audit. Følgende er fremover med i enhver ny leverandøraftale. 20

21 Esbjerg Forsyning forudsætter, at leverandøren overholder internationale konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende grundlæggende ILO-konventioner: Tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29 og 105) Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO-konvention nr. 100 og 111) Mindste alder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 138 og 182) Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO-konvention nr. 155) samt Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO-konvention nr. 87, 98 og 135), inden for rammerne af gældende lovgivning. Det forudsættes endvidere, at leverandøren respekterer grundlæggende menneskerettigheder, og lever op til FN s Menneskerettighedserklæring samt EU s Menneskerettighedskonvention. Manglende overholdelse af bestemmelser i denne klausul betragtes som væsentlig misligholdelse af kontrakten. 21

22 Anvendt regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Koncern Esbjerg Forsyning Holding A/S for 2012 er aflagt i overensstemmelse med den danske årsregnskabslovs bestemmelser for klasse C-virksomheder (stor). Årsrapporten er udarbejdet efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske ressourcer vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkel regnskabspost nedenfor. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter, der indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå periodens indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførelser som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden Esbjerg Forsyning Holding A/S og dattervirksomheder, hvori Esbjerg Forsyning Holding A/S direkte eller indirekte besidder mere end 50% af stemmerettighederne eller på anden måde har bestemmende indflydelse. Ved konsolidering foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver og forpligtelser. RESULTATOPGØRELSEN Nettoomsætning Nettoomsætningen indeholder salg og distribution af vand, spildevand og varme og faste bidrag samt de 22

23 tilslutningsbidrag, der er henført til året og indregnes i resultatopgørelsen i takt med levering. Nettoomsætning indregnes eksklusiv moms, afgifter og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget. Årets udvikling i den regulatoriske over- eller underdækning indregnes i nettoomsætningen. Saldo for den regulatoriske over- eller underdækning optages som en særskilt post i balancen. Produktionsomkostninger Produktionsomkostninger indeholder alle omkostninger vedrørende indvinding af vand og varme og rensning af spildevand, herunder personaleomkostninger, afskrivninger, lokaleomkostninger, miljø, forskning og udvikling m.v. Distributionsomkostninger Distributionsomkostninger omfatter alle omkostninger, som kan henføres til distribution af vand, varme og spildevand. Under regnskabsposten hører endvidere reparation og vedligeholdelse af ledningsnet, ledningsregistrering, personaleomkostninger og afskrivning på distributionsaktiver. Omkostningerne ved aflæsning af forbrugsmålere betragtes som en distributionsomkostning. Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til administrative funktioner, herunder omkostningerne til det administrative personale, kundeadministration og information, administrativ it, revision, kontohold, afskrivninger vedrørende aktiver der benyttes til administration, inkassobehandling og tab på kunder. Andre driftsindtægter/-omkostninger Andre driftsindtægter og -omkostninger indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedernes hovedaktiviteter. Kapitalandele i dattervirksomheder I moderselskabets resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de enkelte dattervirksomheders resultat efter fuld eliminering af intern avance/tab. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter. Afledte finansielle instrumenter (sikringstransaktioner) Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige aktiver eller forpligtelser, indregnes i tilgodehavender eller gæld og i egenkapitalen. Indtægter og omkostninger vedrørende sådanne sikringstransaktioner overføres fra egenkapitalen ved realisation af det sikrede og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede. Skat af årets resultat Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af koncernens virksomheder. Virksomheder indgår i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra konsolideringen. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskat- 23

24 tede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager virksomheder med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra virksomheder, der har kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud. Årets skat, der består af årets aktuelle selskabsskat, årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat - herunder som følge af ændring i skattesats - indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger udgøres af grunde og vandværksbygninger. Produktions- og distributionsanlæg udgøres af indvindingsanlæg, akkumuleringstanke, boringer, tekniske anlæg, forsinkelsesbassiner, pumpestationer, hovedledninger og stikledninger m.v. Desuden omfatter materielle anlægsaktiver biler, edb-udstyr og inventar. Produktions- og distributionsanlæg måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider.: Aktivernes forventede brugstider Bygninger Netaktiver Forsinkelsesbassiner Renseanlæg Pumpestationer Øvrige tekniske anlæg Maskiner Driftsmateriel It Inventar Der afskrives ikke på grunde år år 30 år 30 år 20 år år år 10 år 5-8 år 3-5 år Anlæg under udførelse udgøres af anlæg, der på balancedagen endnu ikke er klar til at tages i brug. Anlæg under udførelse afskrives ikke. Fortjeneste eller tab ved afgangsføring af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem eventuel salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under den aktivitet anlægsaktivet hidrører fra. Værdiforringelse af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse, udover det som udtrykkes ved afskrivning. Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. 24

25 Som genindvindingsværdi anvendes den højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. Kapitalværdien Opgøres som nutidsværdien af de forventede nettoindtægter fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen. Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris. Kapitalandele i dattervirksomheder Kapitalandele i dattervirksomheder efter den indre værdis metode. Kapitalandele i dattervirksomheder måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg eller fradrag af resterende værdi af positiv eller negativ goodwill opgjort efter overtagelsesmetoden. Kapitalandele i dattervirksomheder med regnskabsmæssige negative indre værdier måles til 0 kr., og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives i det omfang, tilgodehavendet er uerholdeligt. l det omfang modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække en underbalance, der overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser. Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder vises som reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode i egenkapitalen i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi. Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer opgøres som anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab efter en individuel vurdering af tilgodehavender. Regulatorisk underdækning (aktiv) Saldo for regulatorisk underdækning indregnes under aktiver. Saldoen er det beløb, som selskabet forventer at opkræve i kommende års takster. Regulatorisk overdækning(passiv) Overstiger de hos forbrugerne opkrævede beløb prisloftet for vandbehandling, indregnes forskellen i balancen som en regulatorisk overdækning (gæld til forbrugerne). Reguleringsmæssig overdækning opgøres på baggrund af afgørelse om prisloft fra Forsyningssekretariatet og indregnes på baggrund af den afdragsprofil, som udmeldes af Forsyningssekretariatet. 25

26 Varmeaktiviteterne er underlagt det særlige hvile i sig selv -princip i henhold til varmeforsyningsloven. Princippet medfører, at årets over- eller underdækning, opgjort som årets resultat efter varmeforsyningsloven i forhold til opkrævede priser, skal tilbageføres eller kan opkræves hos forbrugerne ved indregning i efterfølgende års priser. Årets over- eller underdækning indregnes derfor i nettoomsætningen. Den akkumulerede over- eller underdækning efter varmeforsyningslovens regler er udtryk for et mellemværende med forbrugeren og indregnes i balancen under gæld eller tilgodehavender. Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger i varmeforsyningen Investering i grunde, bygninger, produktionsanlæg og andre anlæg indregnes i varmeprisen i henhold til varmeforsyningslovens regler om afskrivninger og henlæggelser og er udtryk for forbrugernes finansiering af anlægsinvesteringer. I årsrapporten indregnes afskrivningerne over aktivernes forventede brugstid. Tidsmæssige forskelle mellem indregning i varmeprisen og i årsrapporten udtrykker således enten en udskudt eller fremskudt betaling fra forbrugerne i forhold til den regnskabsmæssige værdi, der vil udlignes over tid. Forskellene er, sammen med de regnskabsmæssige merværdier ved selskabets stiftelse, indregnet i balancen under henholdsvis tilgodehavender eller gæld. De regnskabsmæssige merværdier vil ligeledes udlignes over tid. Gældsforpligtelser Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris. Øvrige gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende perioder. Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver indeholder periodiserede varme, vand- og spildevandsindtægter vedrørende efterfølgende perioder. PENGESTRØMSOPGØRELSE Pengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme fra driftsaktivitet: Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat. Pengestrømme fra investeringsaktivitet: Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder 26

27 og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet: Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån samt afdrag på rentebærende gæld samt betaling af udbytte til selskabsdeltagere. Likvider: Likvider omfatter likvide beholdninger fratrukket kortfristet bankgæld. Nøgletal Nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal Overskudsgrad = Bruttomargin = Egenkapitalandel = Resultat af primær drift x 100 Nettoomsætning Bruttoresultat x 100 Nettoomsætning Egenkapital ekskl. minioritetsint., ultimo x 100 Passiver i alt, ultimo Resultat til analyseformål = Ordinært resultat efter skat med fradrag af minoritetsinteressers andel heraf Egenkapitalforrentning = Resultat til analyseformål x 100 Gns. egenkapital ekskl. minoritetsinteresser 27

28 28

29 Resultatopgørelse Koncernen Moderselskabet tkr. Note NETTOOMSÆTNING Produktionsomkostninger BRUTTORESULTAT Distributionsomkostninger Administrationsomkostninger 2, RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger DRIFTSRESULTAT Andel af resultat efter skat i dattervirksomheder Finansielle indtægter Finansielle omkostninger RESULTAT FØR SKAT Skat af årets resultat ÅRETS RESULTAT FORSLAG TIL RESULTATDISPONERING Nettoopskrivning efter den indre værdis metode I ALT

30 Balance AKTIVER Koncernen Moderselskabet tkr. Note Grunde og bygninger Produktionsanlæg Distributionsanlæg Andre anlæg, driftsmidler og inventar Anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver Kapitalandele i dattervirksomheder Finansielle anlægsaktiver ANLÆGSAKTIVER Varebeholdninger Varebeholdninger Tilgodehavender fra salg Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Andre værdipapirer Værdipapirer Likvider Likvide beholdninger OMSÆTNINGSAKTIVER AKTIVER

31 PASSIVER Koncernen Moderselskabet tkr. Note Aktiekapital Overkurs ved emission Nettoopskrivning efter indre værdis metode Reserver, sikringstransaktioner Overført årets resultat EGENKAPITAL Hensættelse til udskudt skat HENSATTE FORPLIGTELSER Prioritetsgæld Regulatorisk overdækning Tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af langfristet gæld Gæld til pengeinstitutter Leverandør af varer og tjenesteydelser Sikringsaktioner Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser GÆLDSFORPLIGTELSER PASSIVER Eventualposter mv. 12 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 13 Nærtstående parter 14 31

32 Pengestrømsopgørelse Koncernen tkr. Note Årets resultat Reguleringer jf. note Ændring i driftskapital jf. note Renteindtægter, betalt Renteomkostninger, betalt PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET Provenu ved langfristet låneoptagelse Afdrag på lån Regulatorisk overdækning PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITET ÆNDRING I LIKVIDER Likvider 1. januar LIKVIDER 31. DECEMBER JF. NOTE Pengestrømsopgørelsen kan ikke direkte udledes af årsregnskabets øvrige bestanddele. 32

33 Noter Note 1 Koncernen Moderselskabet tkr Nettoomsætning Nettoomsætning Årets under / overdækning Andre tidsmæssige forskelle i forbrugerbetalinger Note 3 Koncernen Moderselskabet tkr Revisorhonorar Lovpligtig revision Andre erklæringer med sikkerhed Skatterådgivning Andre ydelser Note 2 Koncernen Moderselskabet tkr Personaleomkostninger Antal personer beskæftiget i gennemsnit Gager og lønninger Pensioner Omkostninger til social sikring Andre personaleomkostninger Tillæg for inddirekte omkostninger Heraf aktiveret på anlægsaktiver Personaleomkostninger indregnes således i koncern- og årsregnskabet: Produktion Distribution Administration Vederlag til bestyrelse og direktion udgør tkr. Note 4 Koncernen Moderselskabet tkr Finansielle indtægter Renteindtægter fra kreditinstitutter Øvrige renteindtægter Note 5 Koncernen Moderselskabet tkr Finansielle omkostninger Renteomkostninger til kreditinstitutter Renteomkostninger til Esbjerg Kommune Garantiprovison Øvrige renteomkostninger mv Note 6 Koncernen Moderselskabet tkr Skat af ordinært resultat Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst Regulering af udskudt skat

34 Note 7 Koncernen tkr. Grunde og Produktions- Distributions- Andre anlæg, Anlægsaktiver bygninger anlæg anlæg driftsmidler under og inventar udførelse Kostpris 1. januar Korrektion primo Tilgang Overført Afgang Kostpris 31. december Nedskrivninger 1. januar Nedskrivninger solgte aktiver Årets nedskrivninger Nedskrivninger 31. december Afskrivninger 1. januar Afskrivninger Tilbageførsel af afskrivninger på afhændede aktiver Afskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december tkr Afskrivninger af materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Produktionsanlæg Distributionsanlæg Andre anlæg Regulering nedskrivninger Tab ved salg af aktiver Afskrivninger fordelt i koncernregnskabet Produktionsomkostninger Distributionsomkostninger Administrationsomkostninger

35 Note 8 Moderselskabet tkr Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Kostpris 1. januar Kostpris 31. december Værdiregulering primo Regulering primo Regulering af sikringstransaktioner Årets resultat Værdiregulering 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. dec Kapitalandele specificeres således (tkr.): Navn Hjemsted Ejerandel % Esbjerg Forsyning A/S Esbjerg 100 Esbjerg Vand A/S Esbjerg 100 Esbjerg Spildevand A/S Esbjerg 100 Esbjerg Varme A/S Esbjerg 100 Note 9 tkr. Aktie- Overkurs Sikrings- Overført I alt Egenkapital koncernen kapital ved emission transaktioner overskud Egenkapital 1. januar Sikringstransaktioner Forslag til årets resultatfordeling Egenkapital 31. december

36 Note 9 tkr. Aktiekapital Overkurs Nettoopskrivning Sikrings- Overført I alt Egenkapital - moderselskabet ved emission efter den indre Transaktioner overskud værdis metode Egenkapital 1. januar Sikringstransaktioner datterselskab Forslag til årets resultatdisponering Egenkapital 31. december Aktiekapital Aktiekapitalen er fordelt således: aktier a nom kr Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder. Note 10 Koncernen Moderselskabet Hensættelse til udskudt skat - tkr Udskudt skat 1. januar Tilbageført i året Udskudt skat 31. december Note 11 Koncernen Gæld i alt Gæld i alt Afdrag Langfristet gæld Restgæld Langfristede gældsforpligtelser - tkr. 1/ / næste år 31/ efter 5 år Tidsmæssige forskelle forbrugerindbetalinger Kommunekredit Regulatorisk overdækning Koncernen i alt

37 Note 11 Koncernen tkr Regulatorisk overdækning vandog spildevandsaktiviteter Overdækning primo Regulering til primo Afvikling af historisk overdækning Overdækning til senere indregning Reguleringsmæssig overdækning opgøres på baggrund af afgørelse om prisloft fra Forsyningssekretariatet og indregnes på baggrund af den afdragsprofil, som udmeldes af Forsyningssekretariatet. SKAT har i en række afgørelser afvist vandsektorbranchens anvendelse af de myndighedsfastsatte standardpriser for anlægsaktiverne, og i stedet lagt til grund, at de skattemæssige indgangsværdier skønsmæssigt beregnes ud fra en tillempet DCF-model. Principperne herfor har SKAT beskrevet i en vejledning offentliggjort den 10. juni De nævnte sager er alle påklaget til Landsskatteretten. Det er SKAT s vurdering, at de skattemæssige indgangsværdier på anlægsaktiverne er lavere end de selvangivne. Esbjerg Forsyning Holding A/S, Esbjerg Vand A/S og Esbjerg Spildevand A/S har i februar 2013 modtaget SKAT s afgørelse om ændring af selskabernes skattemæssige indgangsværdier og skatteansættelser for 2009 og Selskaberne har ikke accepteret afgørelserne og har påklaget afgørelserne til Landsskatteretten. Ledelsen og branchen i øvrigt vurderer, at det er tvivlsomt, at skattesagerne fuldt ud falder ud til SKAT s fordel, og på baggrund af de igangværende skattesager, er der væsentlig usikkerhed om de skattemæssige indgangsværdier. Selskaberne og koncernen har på denne baggrund ikke indregnet den udskudte skat baseret på SKAT s afgørelser. Der påhviler Esbjerg Spildevand A/S en eventualforpligtelse i forbindelse med den fremtidige oprensning af slammineraliseringsanlæg. Forpligtelsens værdi er anslået til 17,2 mio. kr. pr. 31. december Note 13 PANTSÆTNINGER OG SIKKERHEDSSTILLELSER Koncernen har ingen pantsætninger og sikkerhedsstillelser. Note 12 EVENTUALPOSTER OG USIKKERHED VEDRØRENDE REGNSKABSPOSTER Koncernens eventualforpligtelser omfatter de for branchen sædvanlige miljøforpligtelser. Note 14 NÆRTSTÅENDE PARTER Koncernens nærtstående parter med bestemmende indflydelse omfatter Esbjerg Kommune samt koncernens bestyrelse og direktion. Samhandel med nærtstående parter er foregået på markedsmæssige vilkår eller omkostningsdækkende basis. EJERFORHOLD Følgende aktionærer er noteret i koncernens aktionærfortegnelse som ejende minimum 5 % af stemmerne eller minimum 5 % af aktiekapitalen: Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg 37

38 38

39 Note 15 tkr. Pengestrømsopgørelse reguleringer Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Afskrivninger på materielle anlægsaktiver Tab ved afhændelse af aktiver Andre reguleringer Note 16 tkr. Pengestrømsopgørelse ændring i driftskapital Ændringer i varebeholdninger Ændring i tilgodehavender Ændring i kortfristet gæld i øvrigt Note 17 tkr. Pengestrømsopgørelse Likvider Værdipapirer Likvide beholdninger Kreditinstitutter

40 40 Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej Esbjerg Ø Telefon Fax