AARHUS UNIVERSITET. Til Svend Hylleberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. Til Svend Hylleberg"

Transkript

1 Til Svend Hylleberg Høringssvar fra Institutforum, LSU, Koordinationsrådet med faggrupper og de administrative medarbejdere ved Juridisk Institut Institutforum, LSU, Koordinationsrådet med faggrupper og de administrative medarbejdere ved Juridisk Institut har afgivet høringssvar til den organisatoriske indretning af fakulteterne LSU diskuterede universitetsledelsens beslutningsforslag på et møde den 2. september 2014, og indsendte herefter et skriftligt høringssvar. Institutforum, der diskuterede universitetsledelsens beslutningsforslag på et møde den 4. september 2014, delte sig i den efterfølgende skriftlige høring, således at høringssvaret afgives som tre svar: Institutforum (I) (II) og (III). Tine Sommer Institutleder Dato: 10. september 2014 Direkte tlf.: [email protected] Afs. CVR-nr.: Side 1/5 Koordinationsrådet diskuterede universitetsledelsens høringssvar på et møde den 27. august 2014, og der er herefter indkommet skriftlige høringssvar fra Instituttets faggrupper: - Skatteret - Erhvervsregulering - Formueret - Strafferet - EU-ret og folkeret - Offentlig ret Det administrative personale diskuterede universitetsledelsens beslutningsforslag på et møde den 8. september 2014, og indsendte herefter et høringsvar. Juridisk Institut Aarhus Universitet Bartholins Allé Aarhus C Tlf.: Fax: [email protected] law.au.dk

2 De afgivne svar lyder således: Side 2/5 Ad afsnit III Organisatorisk indretning af fakulteterne Det administrative personale: Der ønskes ingen ændring af institutstrukturen p.t. Faggruppen for EU-ret og folkeret: Der er ikke grundlag for at opdele instituttet i to, men det var også opfattelsen, at man ikke bør stille sig hindrende i vejen for etableringen af et handelshøjskole-institut, der eventuelt kan have et juridisk element. Faggruppen for Strafferet: Finder det ikke aktuelt at drøfte ændringer af, at vi udgør ét institut. Faggruppen for Formueret: Nogle anser det ikke for hensigtsmæssigt at opdele det nuværende institut i to selvstændige enheder i et forsøg på at genskabe et handelshøjskolebrand. Andre derimod kan ikke udelukke, at en opdeling af instituttet kan blive aktuel, afhængigt af om der atter etableres en egentlig handelshøjskole. En mellemløsning kunne være at foretage en opdeling af det nuværende institut i flere afdelinger med henblik på at synliggøre businessdelen. Det forekommer imidlertid meget vanskeligt på det nuværende grundlag at udtale sig om behovet for og hensigtsmæssigheden af en opdeling, som ikke er aktuel nu, men afhænger af fremtidige beslutninger. Det er et problem, at studerende på HA(jur.) og cand.merc.jur. tilkendegiver at mangle et mere fast tilhørsforhold til instituttet, da Juridisk Institut ikke er til stede på Fuglesangs Allé, hvor de modtager al deres undervisning. For at styrke disse studerendes følelse af nærhed til instituttet kunne man overveje til dels at løsrive disse to uddannelser fra de øvrige HA- og cand.merc.-linjer og lade den juridiske undervisning foregå på og i nærheden af Bartholins Allé. Der skal dog i så fald også foretages en afvejning af, om tilhørsforholdet til instituttet er vigtigere end den omfattende transport, de studerende i så fald vil blive nødt til at foretage op og ned ad Ringgaden. Alternativt kunne det overvejes at etablere et mindre Juridisk Institutekspeditionskontor på Fuglesangs Allé, således at de studerende får et sted, hvor de let kan henvende sig. Faggruppen for Skatteret: Med hensyn til juridisk institut som en enhed er der enighed om at anse Juridisk institut som en hensigtsmæssig enhed.

3 Faggruppen for Erhvervsreguleringsret: Vedr. reorganisationen var der en klar enighed om, at der ikke skal ske en reorganisation af det juridiske institut. Ellers skal fokus være på vores to uddannelser og på branding. Side 3/5 I faggruppen for Offentlig ret var der enighed om, at fusionen af Juridisk Institut og Erhvervsjuridisk Institut indtil videre ikke har medført, at der er sket en mærkbar styrkelse af uddannelserne eller af forskningsmiljøerne, ligesom der ikke er opstået en social sammenhæng på tværs. Den profil, som vi som forskere og vores uddannelser har i den offentligretlige faggruppe, er grundlæggende svær at forene med en business school. Der er også enighed om, at instituttets størrelse er problematisk i forhold til oplevelsen af et tilhørsforhold. Endelig er der enighed om, at der er behov for, at der sikres en højere grad af overensstemmelse mellem prioriteringen af ressourcer til de enkelte uddannelser og de indtægter, som de enkelte uddannelser genererer. En del af de skitserede problemer vil kunne imødegås uden en opsplitning af instituttet i to. De følgende forslag skal ses som forudsætninger for, at vi mener, at det er mest hensigtsmæssigt at bevare det nuværende institut. Det er vigtigt, at vi styrker vores profil som et selvstændigt juridisk institut, der ikke bare er en del af en business school. Vi har forståelse for, at en del føler sig knyttet til en business school, men vi er ganske mange, der opfatter os som ansvarlige for en helt klassisk universitetsuddannelse og som mener, at vores profil udadtil bør afspejle dette. Vi er helt åbne over for, at der kan være ansatte, der gerne vil tilbage til et miljø, som minder mere om det, de kom fra, og derfor gerne vil være ansat på et nyt business school -institut som en juridisk enhed eller afdeling, og vi er også åbne for, at de uddannelser, der var tilknyttet ASB, flytter med (afhængigt af, hvem og hvor mange der søger væk ). Sådanne ønsker synes vi, at man så vidt muligt skal imødekomme.

4 Vi vil anbefale, at de nuværende faggrupper omdannes til afdelinger for at forankre tilhørsforholdet til faggrupperne yderligere, og at der kan tillægges fagkoordinatoren kompetence til at tage hånd om helt lavpraktiske ting (så som postbakker, orden på gangene, osv.), ligesom afdelingen bør have rådighed over et annuum. Som der allerede er lagt op til fra ledelsens side, bør afdelingen inddrages i ansættelser på afdelingen. Derimod bør afdelingen ikke have personaleansvar eller økonomisk ansvar (ud over det nævnte annuum). Det er vigtigt, at alle føler et tilhørsforhold til afdelingen, både på det personlige og faglige plan, og man bør derfor ikke sammenlægge afdelinger, selvom nogle afdelinger bliver meget små. Side 4/5 Endelig er det som nævnt vigtigt, at man får set nærmere på ressourceanvendelsen på uddannelserne. LSU drøftede indledningsvist institutstrukturen, og der var enighed om, at der ikke udelukkende skal være fokus på, at alt var bedre før. Der er lagt meget arbejde i at få instituttet til at fungere efter sammenlægningen. Der kan være behov for at kigge yderligere på den interne organisering på instituttet. Men der var enighed om, at det skal drøftes yderligere i faggrupperne. En del af Instituttets medarbejdere ønsker en opdeling af Instituttet i to, med henvisning til at Erhvervsjura vil kunne få en klarere profil uden Jura i de akkrediteringer, der er vigtige for denne del af Instituttet, og at det tidligere Juridisk Institut dermed kunne slippe for denne del af akkrediteringerne, der virker som et fremmedelement i forhold til den klassiske, juridiske del af Instituttet. Nogle af Instituttets medarbejdere har givet udtryk for ønske om at dele Instituttet igen, under henvisning til at dette ville forbedre økonomien for det tidligere Juridisk Institut, hvorefter der kunne blive råd til bl.a. at genoprette de nedskæringer, der er foretaget på bac. Jur.- og cand. Jur.-studierne. Der er således ikke noget entydigt billede i Juridisk Instituts medarbejderes ønsker for Instituttet, og mange har givet udtryk for, at det er vanskeligt at tage stilling på nuværende tidspunkt, da man ved for lidt om f.eks. økonomien og om, hvilke andre tiltag, der kunne gøres for at rette op på de skævheder, der opleves mellem de to personalegrupper. Ligeledes finder en del, at det vil være uoverskueligt at skulle til at flytte rundt igen, da man nu er ved at finde sig til rette i de nye rammer. Det nævnes, at f.eks. indførelse af afdelingsstruktur med en vis opdeling af økonomien kunne være en vej til at få Instituttet til at fungere bedre.

5 Institutforum (I) har ikke p.t. væsentlige bemærkninger til institutstrukturen. Side 5/5 Afslutningsvist bemærkes, at det ville være nyttigt for institutterne at bedre fleksibilitet med hensyn til rekruttering, herunder især optagelse og fastholdelse af ph.d.-studerende, ligesom nogle af de administrative rutiner bør gennemgås kritisk og formentlig strammes op. Institutforum (II) har ikke p.t. væsentlige bemærkninger til institutstrukturen. Dog bemærkes det, at organiseringen af institutter i sektioner eller afdelinger bør være et institutanliggende, som fakultetsledelsen ikke blander sig i. Konklusion Hovedessensen af de ovenstående høringssvar er, at Juridisk Institut ikke ønsker en opdeling af instituttet. De indkomne høringssvar har været drøftet på Juridisk Instituts morgenmøde den 16. september Der er overordnet enighed om, at Juridisk Institut i dag udgør en hensigtsmæssig enhed, og at der ikke er grundlag for at indlede en omfattende reorganiseringsproces. Afhængigt af udfaldet af de øvrige institutprocesser, vil instituttet genoverveje organiseringen, herunder ikke mindst den interne organisering. Den interne organisering betragtes dog som et institutanliggende. Venlig hilsen Tine Sommer institutleder

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Visionsproces for Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og Institut for Odontologi (IO)

Visionsproces for Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og Institut for Odontologi (IO) Visionsproces for Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og Institut for Odontologi (IO) 1. Indledning Bestyrelsen for Aarhus Universitet (AU) gav ved mødet d. 17. juni

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

CAMPUS HERNING FORUM AARHUS UNIVERSITET AU HERNING JACOB KJÆR ESKILDSEN

CAMPUS HERNING FORUM AARHUS UNIVERSITET AU HERNING JACOB KJÆR ESKILDSEN CAMPUS HERNING FORUM AGENDA Regnskab 2014 (forventning) Nyansættelser Fokus 2015 Lokalerokade Lektoratopslag (Business-)ingeniørstudienævn på BSS/ Herning Ph.d.-studerende Status på nye uddannelser Kommunikation

Læs mere

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Udbydes i København, Odense og Aarhus 2 Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Rådgivning

Læs mere

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Udbydes i København, Odense og Aarhus 2 Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Rådgivning

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) AARHUS UNIVERSITET Institutforum den 20. juni 2013 kl. 11.00-13.00 D219 GODKENDT REFERAT Deltagere: Hanne Løngreen, Eva Viala, Claus Holm, Mette Mejlvang, Hanne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Fraværende: lektor Bente Martinsen (afbud), lektor Hanne Kronborg Foverskov (afbud) og studerende Ina Holden (afbud).

AARHUS UNIVERSITET. Fraværende: lektor Bente Martinsen (afbud), lektor Hanne Kronborg Foverskov (afbud) og studerende Ina Holden (afbud). Møde den: 22. april, 2014, kl. 14.15-16.15 Studienævn for Sygeplejevidenskab REFERAT Lokaler: Aarhus: Værkstedet, Sygepleje Emdrup: 1. sal indgang B8 Deltagere: Studieleder Kirsten Frederiksen, studerende

Læs mere

3. Generel orientering fra Thomas Pallesen om økonomi, budget, rekruttering

3. Generel orientering fra Thomas Pallesen om økonomi, budget, rekruttering Møde den: 5. maj 2017 kl. 8.15 9.45 Institut for Økonomi 2632-L261 Deltagere: Annia Hoffmeyer, Christel Brajkovic Mortensen, Karin Vinding, Lene Bavnbek Enevoldsen, Mogens Dilling-Hansen, Niels Jørgen

Læs mere

Retningslinjer for afvikling af lønforhandling

Retningslinjer for afvikling af lønforhandling Retningslinjer for afvikling af lønforhandling I henhold til personalepolitikken er det Aarhus Universitets mål, at de ansattes løn afspejler deres funktion, ansvar, indsats og relevante kompetencer. Dette

Læs mere

Sammenlægning af Aarhus Universitet, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Handelshøjskolen i Århus

Sammenlægning af Aarhus Universitet, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Handelshøjskolen i Århus Universitets- og Byggestyrelsen Bredgade 43 1260 København K Jens Bigum Bestyrelsesformand Dato: 2. november 2006 Journalnr: AU-2006-010-017 Reference: ms Sammenlægning af Aarhus Universitet, Danmarks

Læs mere

Takstdifferentiering inden for vand og spildevand

Takstdifferentiering inden for vand og spildevand Takstdifferentiering inden for vand og spildevand Indlæg på temadag Fagre nye vandsektorlov 9. marts 2016 Betalingslovens 3 uddrag Stk.1. Spildevandsforsyningsselskabet fastsætter en gang årligt differentierede

Læs mere