Stil en diagnose. Adjunktpædagogikum 2. seminar Birgit Eggert

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Stil en diagnose. Adjunktpædagogikum 2. seminar Birgit Eggert"

Max Damgaard
7 år siden
Visninger:

1 Stil en diagnose Adjunktpædagogikum 2. seminar Birgit Eggert Stil en diagnose, eller giv et bud på en analyse af en særlig løfterig (eller problematisk) undervisningssituation fra casen. (Inddrag bilag og kursuslitteratur i det relevante omfang). Her har jeg valgt at tage udgangspunkt i den femte undervisningsgang med titlen Bøndernavne og opkaldelsesskikke i 1600-tallet. Denne undervisningsgang er typisk for undervisningen i kurset, dog er der her to forskellige primærkilder (oftest var der kun én kilde til hver undervisningsgang). Denne undervisningsgang udmærker sig dog ved at være foregået ualmindeligt let simpelthen fordi de studerende virkeligt har fat i kursusemnet og har forstået præcist hvad det var jeg ville have dem til at gøre. Kun opkaldelsesreglerne gik det lidt trægt med, men da de var blevet gennemgået gik det også fint med dem. Denne undervisning gik så smertefrit at der var tid til at diskutere mange af de studerendes spørgsmål indgående og at hive illustrerende eksempler frem selvom jeg ikke havde forberedt det i forvejen. I det hele taget var det en undervisningsgang der gik som jeg kunne ønske mig et helt undervisningsforløb ville gå. Diagnosen må være at de studerende faktisk havde lært noget og kunne bruge det de havde lært, til at analysere kildernes navnemateriale, og til at stille uddybende og perspektiverende spørgsmål. Nedenfor er undervisningsgangens kilder, opgaver, litteratur og øvelse præsenteret, efterfulgt af de noter jeg gjorde mig umiddelbart efter undervisningen. Beskrivelsen af undervisningens forløb er dog rettet til så den er hensigtsmæssig til andre læsere end mig selv. 5) Bøndernavne og opkaldelsesskikke i 1600-tallet (1. marts 2007) Primære kilder 1) Herredstingsvidner fra Skast Herred, Ribe Amt, 1636 (I: Skast herreds tingbøger Udgivet af Landbohistorisk selskab ).

2 2) Fortegnelse over Sørbymagle Sogn på Sjælland 1645 (I: Levnedsløb i Sørbymagle og Kirkerup kirkebøger Udgivet af Landbohistorisk selskab ved Ole Højrup ). Opgaver 1) Herredstingsvidner i Skast herred: Find navnene i teksten. Inddel navnene efter oprindelse (husk de fornavne der gemmer sig i patronymerne) Lav frekvenslister. Hvilke navne er oftest forekommende? 2) Fortegnelse over Sørbymagle sogn: Se på navnene i de enkelte husstande og find tegn på opkaldelse. Litteratur Eva Villarsen Meldgaard (1965): Sydvestjysk navneskik gennem 300 år. København. s Eva Villarsen Meldgaard (1982): Dansk fornavneskik i 1600-tallet. I: Studier i nordisk filologi 63. s Øvelse Stamtræer fra familien Bartholin: Find forskellige former for opkaldelse i stamtræerne. (se stamtræerne nederst i dette dokument) Undervisningens forløb 1. time Indledningsvis pga. af de tyske studerende: Man kan finde nogle nordiske navne, brugt i tysk på denne adresse: Behovet for denne oplysning skyldes en tidligere diskussion af hvad der er tyske navne og hvad der er nordiske navne. Kilde 1: Herredstingsvidner fra Skast Herred, Ribe Amt, 1636 De studerende havde ikke så meget at sige om teksten, - og det havde jeg vel i og for sig heller ikke. De fleste af navnene var gengangere fra de tidligere lektioners stof. Dog pædagogisk i den forstand

3 at der ikke er sket ret meget i fornavnebestanden fra middelalderen og frem til tallet. Og hos bønderne som vi her har fat på, sker der ikke noget før en gang i 1800-tallet. De studerende har faktisk ret godt fat i hvad det hele går ud på, og de er gode til at inddele navne i de kategorier som jeg gerne vil have dem til. En spurgte ganske kvikt om det stadigt er almindeligt at virkelig mange hedder det samme navn. For at svare på det viste jeg dem nedenstående "lagkager" fra en undersøgelse fra 1985, hvor de 10 mest brugte drenge- og pigenavne fylder en mindre og mindre del af lagkagen op igennem 1900-tallet. Mænd før 1900: Mænd :

4 Kvinder før 1900: Kvinder : 2. time Indledningsvis: For at illustrere hvor mange der hed det samme gennem flere århundreder skrev jeg sen-navnene fra tekstens 5 hyppigste mandsnavne op på tavlen efter hyppighedslisten over de mest frekvente efternavne d. 1. januar De fem navne var nr. 1, 2, 3, 4 og 8. top-5 fra Skast herred 1636: Niels, Jens, Hans, Søren, Per (< Peder) efternavne : 1) Jensen, 2) Nielsen, 3) Hansen, 4) Pedersen, 8) Sørensen (se

5 Kilde 2: Fortegnelse over indbyggere i Sørbymagle sogn, 1645 Vi opsummerede opkaldelsesreglerne som de havde læst om til lektionen. Dem kunne de ikke lige huske så godt. Men jeg fik da vredet reglerne ud af dem og skrev dem op i punkter på tavlen, så vi havde dem præsente gennem resten af undervisningen: 1. Man opkalder sine umiddelbare forfædre i rækkefølgen: Farfar, morfar, farmor, mormor. Dertil eventuelt farbrødre og morbrødre. Oprindeligt opkaldte man kun afdøde slægtninge, senere, på et tidspunkt mellem 1600 i byerne og 1800 på landet, gik man over til også at opkalde levende forfædre. 2. En søn født efter faderens død får altid faderens fornavn, og en datter, som har kostet moderen livet, får moderens navn. 3. En afdød ægtefælle har altid krav på at blive opkaldt i det første barn af sit køn, som den efterlevende ægtefælle får i et nyt ægteskab. 4. Et afdødt barn skal opkaldes i det næste barn i børneflokken af samme køn eller rettere, den person der er opkaldt i det døde barn skal opkaldes igen i det næste barn af samme køn. (Efter: Eva Villarsen Meldgaard (1982): Dansk fornavneskik i 1600-tallet. I: Studier i nordisk filologi 63, s. 200) Først skulle de studerende have præciseret at et patronym ikke er udtryk for opkaldelse, men simpelthen at man er sin fars søn/datter. Vi fandt en hel del opkaldelser efter farfædre og morfædre, som var hvad man kunne se ud af teksten. Vi diskuterede lidt om uægte børn, og børn der tilsyneladende ikke var forsørgernes egne. Vi snakkede også lidt om de få kvinder der blev beskrevet lidt nærmere end blot med navn. Én var "vanvittig" og én var "kagstrøgen". 3. time For at de studerende skulle få opkaldelsessystemet ordentligt indarbejdet, handlede dagens øvelse også om det. Jeg havde lavet nogle stamtræer over opkaldelse i familien Bartholin i 1600-tallet. De arbejde to og to, og var gode og kvikke til at finde ud af hvem der var opkaldt, hvordan reglerne var blevet fulgt, og hvordan der blev afveget fra reglerne. (Se nedenfor).

6 Familien Bartholin Første slægtled Bertel Jespersen Thomas Fincke ~ Anna Rasmusdatter ~??? Caspar Bartholin I ( ) ~ Anna Fincke ( ) 1. Anna ( ) 2. Bertel ( ) 3. Thomas ( ) 4. Caspar ( ) 5. Albert ( ) 6. Jacob ( ) 7. Rasmus ( ) Andet slægtled Caspar Bartholin I Christen Lauritsen Glob ( ) ~ Anna Fincke ~ Margrethe Braem (død 1633) 1. Bertel Bartholin ( ) ~ Sille Marie Glob ( ) (barn nr. 2 i første slægtled ovenfor) 1. Caspar ( ) 2. Anne Margrethe ( ) 3. Caspar ( ) 4. Johan (1652[!]-1679) 5. Christian ( ) 6. Jacob ( ) 7. Anne Margrethe ( ) 8. Johanne Cathrine ( ) 9. Frederik (1666-?) 10. Sille Marie (?) 11. Caspare Sophie ( ) [tvilling] 12. Bartholotte Marie ( ) [tvilling] 13. Bertel ( )

7 Caspar Bartholin I Christopher Hansen ( ) ~ Anna Fincke ~ Margrethe Tagesdatter (død 1651) 2. Thomas Bartholin ( ) ~ Else Christophersdatter Hansen ( ) (barn nr. 3 i første slægtled ovenfor) 1. Anne Margrethe ( ) 2. Mergrethe ( ) 3. Caspar ( ) 4. Christopher ( ) 5. Thomas ( ) 6. Anne Margrethe ( ) 7. Else Cathrine ( ) 8. Johan (Hans) ( ) 9. Albert ( ) Caspar Bartholin I Henrik Müller (?) ~ Anna Fincke ~ Anne Sophie Hansdatter Rosenstierne (?) 3. Caspar Bartholin II ( ) ~ Anne Cathrine Müller ( ) (barn nr. 4 i første slægtled ovenfor) 1. Henrik (død 1658) 2. Caspar ( ) 3. Sophie (?) 4. Anne Sophie ( ) 5. Anne Cathrine (?) 6. Henriette Margrethe ( )

8 Caspar Bartholin I Bartholomæus Haagensen (død 1643) ~ Anna Fincke ~ Margrethe Henriksdatter (død 1667) 4. Albert Bartholin ( ) ~ Karen Bartholomæidatter Haagensen (død 1662) (barn nr. 5 i første slægtled ovenfor) 1. Caspar ( ) 2. Anne Margrethe (165?-1710) 3. Bartholomæus (165?) [død ung] 4. Karen (165?-165?) 5. Karen ( ) 6. Søster ( ) 7. søn (1662) [død udøbt kort efter fødslen] Caspar Bartholin I Hans (Johan) Frederiksen (?) ~ Anna Fincke ~ Maren Glob (?) 5. Rasmus Bartholin ( ) ~ Anna Hansdatter ( ) (barn nr. 7 i første slægtled ovenfor) 1. Caspar ( ) 2. Anne Marie ( ) 3. Johan Frederik ( ) 4. Margrethe Cathrine ( ) ~ i 1686 gift med Anne Margrethe Braem ( ) [enke efter Johan Lambertsen Lihme ( )] 5. Johan ( ) Stamtræer efter: Eva Villarsen Meldgaard (2004): De gamle nordiske opkaldelsesregler og den bartholinske nomeklatur. I: Namenwelten. Orts- und Personennamen in historischer Sicht. Herausgegeben von Astrid van Nahl, Lennert Elmevik und Stefan Brink. (s ).

Relaterede dokumenter

Adjunktpædagogikum Rapport. Birgit Eggert

Adjunktpædagogikum Rapport. Birgit Eggert Adjunktpædagogikum Rapport Birgit Eggert Afdeling for Navneforskning, Nordisk Forskningsinstitut Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Maj/juni 2008 Indhold Indledning...2 Præsentation af undervisningscasen...3