Emne. Svagheder ved gl. ÅRL Eksternt Regnskab -- Gen.klausul, Begrebsramme, Grundl.krav

Transkript

1 Svagheder ved gl. ÅRL Den gamle årsregnskabslov stort set uændret fra 1981 til 2001 Svagheder: Lovens målgruppe er ikke præciseret Lovens struktur og anvendelsesområde er uoverskuelig Det fundamentale krav om et revisende billede er for upræcist Reglerne om indregning, måling og klassifikation er ikke tidssvarende, og følger ikke den internationale udvikling Forsigtighedsgrundsætningen har været for fremtrædende Reglerne om koncernetablering og koncernregnskabsaflæggelse er utilstrækkelige Ingen regler om fusion Bibeholdes: Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens (evt. koncernens) aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet (tidligere økonomiske stilling) ( 11) 11.2: Stadig pligt til at give yderligere oplysninger hvis lovens bestemmelser ikke er tilstrækkelige til at opnå et retvisende billede 11.3: Stadig pligt til at fravige, hvis brug af lovens bestemmelser i særlige tilfælde ender med, at årsrapporten ikke er retvisende => der skal gives konkret og fyldestgørende begrundelse for fravigelsen, så vidt muligt med beløb 11.4: Præciserer at kravet om at årsrapporten skal give retvisende billede også gælder, når selskabet følger en af de standarder, der udstedes iht. loven (jfr ) Her gælder også pligt til at fravige med begrundelser (se også RV1 afsnit 41)

2 Skærpes: Teksten i 11 lød at Årsrapporten skal give et retvisende. Årsrapport = Årsregnskab (balance, res.opg., evt. pengestrømsopgørelse (C), noter herunder redegørelse for anv.regnskabspraksis og opgørelse af egenkapitalen - selvfølgelig også et evt. koncernregnskab) + Ledelsesberetning (B) + Supplerende beretninger, som virks. (i loven p.t. frivilligt) har tilføjet - f.eks. Beretninger om miljøforhold, vidensforhold m.v. Skærpes: 14: Supplerende beretninger skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinier for sådanne beretninger + skal opfylde kvalitetskravene om relevans og pålidelighed samt de grundlæggende forudsætninger med lempelser, der følger af forholdets natur Uddybes: IASBs begrebsramme ( framework ) indføres i loven En begrebsrammes funktion er at give generelle retningslinier for, hvordan et regnskab/årsrapport skal udformes for at brugerne opnår størst mulig nytteværdi = med til at konkretisere og operationalisere indholdet af et retvisende billede

3 indføres via: 11: overordnet målsætning for årsrapporten 12: angivelse af brugerne og deres informationsbehov (overskriften er kvalitetskrav) 13-16: generelle implementeringsregler (overskriften er grundlæggende forudsætninger) Bilag 1 C: Def. af regnskabets elementer Reglerne om indregning og måling under de enkelte regnskabsklasser 12 angivelse af brugerne (utrolig bred): Personer, virksomheder, organisationer og off. myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder: nuværende og mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. 12 Brugernes informationsbehov: Årsrapporten skal udarbejdes, så den støtter brugerne i deres økonomiske beslutninger om: Placering af egne ressourcer (ressourceallokering) Ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer (forvaltningskontrol) og Uddeling eller udlodning af virksomhedens ressourcer (fordeling)

4 Dansk stakeholder vs. international shareholder fokus I Bemærkningerne til lovforslaget og ministerens kommentarer lidt modstridende udtalelser om brugernes kundskabsniveau: nye brugere af regnskaber har ofte ikke den samme baggrund i regnskabsvæsen som de trad. regnskabsbrugere. Dette kræver, at såvel indholdet i årsregnskaber i trad. forstand, men også indholdet i andre beretninger skal være endnu mere rettet mod brugere med mindre regnskabsteknisk kunnen... De Internationale regnskabsstandarder tager udgangspunkt i investorernes informationsbehov. Citat Elling R&R nr : Beslutningsnytte for investorerne er valgt som målsætning for lovforslagets begrebsramme, som derved bringes i overensstemmelse med målsætningen fra IASC. Investorernes informationsbehov er så omfattende, at man forudsætter med denne målsætning at dække informationsbehovene hos kreditorer og andre interessenter, der har behov for at følge udviklingen i virksomhedens indtjenings- og kapitalforhold med henblik på prognose (og kontrol). Henrik Steffensen R&R nr : Det er min opfattelse, at kredsen af brugere af supplerende beretninger ikke nødv.vist er sammenfaldende med brugergruppen for de alm., finansielle og lovpligtige oplysninger. 12: De grundlæggende kvalitetskrav til årsrapportens indhold: Der skal oplyses om forhold, der er: Relevante og Pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer

5 Relevant information = Gør informationen en forskel i en beslutningssituation Dvs. informationen skal hjælpe brugerne med at vurdere tidligere, nuværende eller fremtidige begivenheder. Normalt betyder det at informationen skal have prognoseværdi, skal kunne sammenholdes med tidligere forhold og være aktuel Pålidelig information = (IAS 1) Fri for væsentlige fejl og tendentiøse påvirkinger - brugerne skal kunne stole på, at informationen troværdigt repræsenterer virksomhedens forhold RV 1 afsnit 61: Pålidelige informationer Giver et troværdigt udtryk for akt., forpl., EK, fin.stilling, resultat og pengestrømme Afspejler den øk. realitet bag begivenheder og transaktioner og ikke blot den juridiske form Er neutrale og upartiske Afspejler behørig omhu og I al væsentlighed er fuldstændige Grundprincipper får ny struktur (benævnes forudsætninger) Gamle kendinge: * Formodning om fortsat drift (going concern) * Begivenheder skal indregnes, når de indtræffer uanset betaling (periodisering) * Indregning og måling ensartet på samme forhold (konsistens) * Indregning og måling hver for sig og ej modregning (bruttoværdi) * Primobalance = Ultimobalance sidste år (formel kontinuitet) * Regnskabsår, opstilling og klassifikation, indregningsmetode, målegrundlag mv. må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet) Nytilkomne?? * Klar og overskuelig måde (klarhed) * Hensyn til reelle forhold fremfor formalia (substans ) * Alt relevant skal indgå medmindre ubetydelig (væsentlighed) * Værdiændring skal vises uden hensyn til virkning (neutralitet) NB! Forsigtighed glider formelt ud

6 Reel kontinuitet kan dog fraviges: Giver et mere retvisende billede Nødvendig ved overgang til ny klasse Ved lovændringer Ved nye regnskabsstandarder Hvis følgende brydes i særlige tilfælde skal det begrundes i noter samt oplyses om indvirkning: Periodisering Konsistens Bruttoværdi Formel kontinuitet Reel kontinuitet Bilag 1 C: Def. af regnskabets elementer I valget af definitioner træffer man reelt et valg til fordel for res.opg. eller balancen (res.opg.orienteret vs. balanceorienteret): hvilke er primære og hvilke er afledte Lovens begrebsramme = IASBs begrebsramme = balanceorienteret Primære: Aktiver og Forpligtelser Sekundære: Indtægter og omkostninger samt Egenkapital Bilag 1 C: Def. af regnskabets elementer Aktiver: Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Indtægter: Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere

7 Opbygning af årsrapporten - ÅRL 17 Anvendt regnskabspraksis skal placeres samlet Egenkapitalforklaringen kan placeres som: En regnskabsopstilling Under noterne Supplerende beretninger skal placeres særskilt efter den lovpligtige del Ledelsesberetningen Krav fra og med klasse B - er en del af begrebet årsrapport, og skal derfor bidrage til at der opnås et retvisende billede Formål jfr. RV12 afsn. 5: at medvirke til at give en forståelse for resultatet af de aktiviteter, som virks. udøver, samt for virks. fin. stilling Forskel til noteoplysninger: noterne skal give oplysn. og forkl. til beløbsangivelser i bal., res.opg., pengestr. og EK-forklaring = meget konkret sigte, hvor ledelsesberetningen bør fokusere på virksomheden som helhed, herunder på de økonomiske aktiviteter og forhold samt udviklingen heri jf. RV 12 afsnit. 12 Ledelsesberetningen RV afsn. 28/RV12 afsn. 5: for at opfylde sit formål skal ledelsesberetningen give en beskrivelse af: væs. forhold, som har påvirket eller forventes at påvirke virks. + koncernens øk.aktiviteter og forhold hvilke usikkerhedsfaktorer der påvirker virks. hhv. koncernen den forventede udvikling Mest hensigtsmæssigt ved en verbal beskrivelse, som kan suppleres med talmæssige opstillinger

8 Ledelsesberetningen I forhold til ÅRLs krav til indhold af ledelsesberetning har RV12 en række supplerende oplysninger, som det enten anbefales eller kræves at virks. inkluderer i ledelsesberetningen Herudover findes der spredt i RV krav om oplysninger, som skal med i ledelsesberetningen: se appendix III i RV 12 eller (mere sikkert) de enkelte RV Ledelsesberetningen Præsentation af ledelsesberetningen Ingen krav i ÅRL bortset fra alm. principper om klarhed osv. RV12: Overordnet krav: skal være overskuelig og let læselig, ligesom indholdet skal være nøjagtigt, tydeligt og fyldestgørende Placeret før selve årsregnskabet Indeholdende et resumé, hvis nødvendigt for overskueligheden Særskilt afsnit med regnskabsberetning, hvor kommentarer til årsregnskabet samles Brug af afsnitsindelinger og evt. grafiske fremstillinger Tekniske, videnskabelige redegørelser o.lign. hører ikke hjemme i ledelsesberetningen eller årsregnskabet Regnskabsklasse A Helt små virksomheder og foreninger (4/10/10) med begrænset ansvar, der ikke er kapitalselskaber (A/S eller Aps.) + I/S, K/S og personlige virksomheder Kan undlade at udarbejde årsrapport, hvis den kun er til eget brug Udarbejdelse alene til skattemyndighederne anses ikke for en offentliggørelse til omverdenen Udarbejdelse til anvendelse overfor bank anses for offentliggørelse til omverdenen Hvis årsrapport aflægges frivilligt skal reglerne for klasse A følges!!!

9 Årsrapportens indhold: Regnskabsklasse A Ledelsespåtegning Balance: kun krav om hoved- og romertalsposter (Mat.anl.akt. osv) Resultatopgørelse: ingen skemakrav for res.opg, men krav om klassifikation efter virksomhedens art Noter: men få specifikke krav hertil i ÅRL modsat øvr. klasser Redegørelse for anvendt regnskabspraksis: ingen spec. bestemmelser Egenkapitalopgørelse: men indholdet først præciseret for klasse B Revisionspåtegning: men først rev.pligt iht. ÅRL fra kl. B jf. 135 Ingen ledelsesberetning og ingen pengestrømsopgørelse Regnskabsklasse A Indregning og måling: Kun krav om at indregning og måling sker systematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinier under hensyntagen til virks. art og omfang Bestemmelsen indebærer, at virks. i regnsk.klasse A stort set fritages fra de konkrete regler om opgørelse af akt, forpl., indt. og omk. Dog skal man huske på, at som udgangspunkt gælder hele ÅRLs begrebsramme inkl. def. også for klasse A - så der er trods alt visse grænser for, hvor eksotisk virks. kan være i valg af regsnsk.praksis