SKOLEVEJ 10 FANØ KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKOLEVEJ 10 FANØ KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: / Kommune: Fanø Kommune Adresse: Skolevej 10, 6720 Fanø Betegnelse: Skolevej 10 Fredningsår: 1950 Omfang: Stuehuset på tre fag. BYGNINGSBESKRIVELSE Skolevej 10 ligger i den ældste del af Nordby, den lille fritliggende bygning ligger lidt tilbagetrukket fra gadelinjen og bagved er en mindre gårdhave. Skolevej 10 er en tre fag lang, grundmuret, enetages bygning, der hviler på en muret, sortmalet sokkel. Bygningen er opført i rødt, blankt murværk, der afsluttes under tagudhænget med en hvidkalket toleds gesims. Skolevej 10 bærer et stråtækt heltag med tørvemønning, hvori der sidder en ældre skorsten med sokkel og krave. Gavlene er bræddebeklædte og grønmalede. På den østlige gavl er der et lille grundmuret vindfang med tagpaptag, hvori hoveddøren sidder. Hoveddøren er en nyere todelt revledør med et diagonaltstillet vindue i den øverste del. På haveside er der tilbygget et lille sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Vinduerne er nyere en- eller torammede vinduer med småsprossede ruder, vinduerne fremtræder hvidmalede ligesom hoveddøren. Over vinduerne er der malet trefarvede stik, som er et traditionelt træk for bygningerne i Sønderho. Østgavlen med det grundmurede vindfang. Det indre er præget af en ældre grundplan med en gennemgående hovedskillevæg, der opdeler bygningen med køkken og bad mod gadesiden og en stue mod havesiden. Via en nyere åben trappe i stuen er der adgang til loftetagen, der fremtræder som et åbent rum indrettet til arbejds- og soveværelse. I interiøret er der nyere bræddegulve, nyt, synligt, ubemalet og inddækket bjælkelag med nyere, ubemalede brædder imellem. De nyere traditionelt udførte vinduer har tilspidsede sprosser, som er et traditionelt træk i Sønderho. BYGNINGSHISTORIE De første tegn på beboelse på Fanø stammer fra 1200-tallet, hvor to små fiskerlejer, Nordby og Sønderho, voksede frem som følge af sildehandel. Øen hørte oprindeligt under kronen og Fanøboerne var

3 3 fæstebønder, men i 1741 købte Fanøs befolkning øen af Christian d. 6 og fik derved retten til at drive handel og søfart. Det betød, at øen oplevede en opgangsperiode med tiltagende skibsbyggeri og en voksende handelsflåde, men under Englandskrigene i mistede Fanø hovedparten af flåden. Stort set alle Nordbys ældre huse fremtræder i dag grundmurede, men de fleste af dem blev opført som bindingsværkshuse. I begyndelsen af 1800-tallet begyndte man i det sydlige Vestjylland en lokal fremstilling af teglsten under hollandsk/frisisk påvirkning. Den tidligere byggemetode med bindingsværk, lerklining eller ubrændte sten, opmuret med lermørtel blev herefter afløst af murstensbyggeri med brændt tegl og kalkmørtler. Der har altid været en stærk bygningstradition på Fanø med overordnede arkitektoniske træk og bygningsdetaljer, der har været så egnsspecifikke, at der er forskellige traditioner i øens to byer, Sønderho og Nordby, der kun ligger med en afstand på ca. 10 km, men der er dog også flere ligheder. I begge byer var det således almindeligt, at bygningernes mure blev skuret med en mursten og efter en svag rødkalkning blev fugerne optrukket med hvidt. Gesimserne blev skurede og hvidtede. I dag er der ikke mange bygninger tilbage med fuldt optrukne fuger. De ældste vinduer i Nordby var blyindfattede ruder i trærammer, men fra sidste del af 1700-årene og op gennem 1800-årene blev vinduer med en eller to oplukkelige rammer med typisk seks små ruder almindelige. Den ene ramme er oftest hængslet på lodposten, mens sprosserne i Sønderho har en karakteristisk enkel spids profil, har sprosserne i Nordby en kvartstaf og lille platte, der giver et mere detaljeret og afrundet profil. De forskellige profiler ses stadig meget tydeligt opdelt mellem de to byer. Denne vinduestype sidder i murhuller med lige stik, i plan med murens yderside og var ofte hvidmalet. I Nordby har der aldrig været tradition for bemalede stik over vinduerne som i Sønderho. Yderdørene var oprindeligt revlehalvdøre hængslet til stolperne, der flugtede med murenes yder- og indersider. Dørene havde enten en lille kvadratisk, diagonaltstillet rude eller et lille firerudet vindue ved siden af døren. Dørene var overvejende rød- eller grønmalede med klinkefald. Skolevej 10 blev opført i 1799 som separat bagehus til en større ejendom i området. I 1813 er huset solgt fra og indrettet til selvstændig beboelse. Ved vurderingen i 1873 er bygningen blevet grundmuret og i 1924 er vindfanget og det lave sidehus blevet tilbygget. Bygningen har tidligere fremtrådt med rød kalkning, men

4 4 ved en gennemgribende renovering efter år 2000 har bygningen fået sit nuværende udseende i blankt rødt murværk. KILDER Huse i Nordby på Fanø. Udarbejdet af Hans Larsen. Udgivet af Fanø Kommune og Fredningsstyrelsen, Miljøministeriet MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i Nordby, der fremstår som en unik og delvist velbevaret ældre by. Bygningen er, som de fleste andre huse på Fanø, orienteret solret, hvor længen vender mod øst og vest, og indgår dermed naturligt i den ældre del af Nordbys bebyggelsesmønster, hvor et næsten labyrintisk system af veje og stier mellem mindre pladser skaber en idyllisk helhed. Et bemærkelsesværdigt indslag i bybilledet er de mange grøn- eller hvidmalede stakitter, der adskiller grundene. Hertil kommer pigstensbelægning foran bygningen, der harmonerer med bygningens alder og traditionelle materialeholdning. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden med de traditionelle træk for et Fanø-hus beliggende i Nordby. Et gennemgående træk for denne bygningstype er konstruktionen i grundmur med hvide udmuring mellem tagbjælkerne, de hvidmalede vinduer med seks ruder i hver ramme, de bræddebeklædte, grønmalede gavle og den grønmalede halvdør med diagonaltstillet vindue. Hertil kommer, at taget er et stråtækt heltag med mønning af tørv. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til trækkene af en ældre grundplan med køkken beliggende nordligt mod gadesiden og stuen mod gårdsiden samt den bevarede ældre skorsten. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Skolevej 10 knytter sig til den lille, fritliggende bygnings enkle og velproportionerede form med lave mure og store, ubrudte tagflader. Placeringen af vinduernes overkant på mod tagremmen underbygger fornemmelsen af de lave mure og det dominerende tag. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer, der er integreret og begrænser sig til bygningselementer som vinduer, døre og skorstenspiber. Særligt de

5 5 hvidmalede vinduer og grønmalede dør og gavle giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand. Den enkle, men markante farveholdning har sammen med murværket changerende nuancer således stor betydning for det arkitektoniske udtryk. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det lille grundmurede hus med grundmuret vindfang mod øst, det stråtækte heltag med tørvemønning. Hertil kommer alle ældre og traditionelle bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer, halvdøren og skorstenspibe med sokkel og krave samt den traditionelle materialeholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de bevarede træk af den ældre grundplan med køkken mod gaden og stue mod gårdsiden, den ældre skorsten, de traditionelt udførte lofter og synlige, inddækkede bjælker, trappen og den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales, at den trefarvede bemaling på vinduernes murstik fjernes, da dette træk udelukkende er en traditionel bygningsdetalje hjemmehørende i Sønderho. Det anbefales, at male loftbjælker og loftbrædder, da dette er den traditionelle fremtræden for beboelsesdelens lofter i et ældre Fanøhus.