NOTAT. J.nr. NST Ref. Josiv Den 2. marts Screening for perfluorforbindelser i grundvandsovervågningsboringer i efteråret 2014
|
|
|
- Harald Krog
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT J.nr. NST Ref. Josiv Den 2. marts 2015 Screening for perfluorforbindelser i grundvandsovervågningsboringer i efteråret 2014 Dette notat fremlægger resultaterne af Naturstyrelsens screeningsundersøgelse, gennemført i efteråret 2014, for forekomsten af 11 perfluorforbindelser (PFAS er) i udvalgte grundvandsovervågningsboringer. Screeningundersøgelsen er foretaget som et led i det nationale program til overvågning af vandmiljøet og naturen (NOVANA). Formålet med screeningsundersøgelsen er at give grundlag for en vurdering af stoffernes udbredelse i grundvandet i Danmark. Der indgår ikke aktive indvindingsboringer i screeningsundersøgelsen, men udelukkende moniteringsboringer. De udvalgte boringer er geografisk nogenlunde jævnt fordelt over landet og er ikke placeret i bymæssig bebyggelse. Vandet i de udvalgte boringsindtag har været aldersdateret i forbindelse med grundvandsovervågningen. Man har anvendt perfluorstoffer i ca. 40 år i Danmark, hvilket har været aldersgrænse for vandet i udvælgelse af boringsindtagene. Der blev projekteret med screening af 45 boringsindtag samt 5 blindprøver. Screeningen af de 45 boringsindtag blev foretaget i forbindelse med den programsatte årlige prøvetagning i efteråret Vandprøverne blev analyseret hos Eurofins Miljø. Resultaterne er efter godkendelse i Naturstyrelsen importeret til GEUS database Jupiter. Resultaterne er således offentligt tilgængelige. I alt indgik 11 perflourforbindelser i screeningen, de er vist i tabel 1. Perfluorerede forbindelser (PFAS) Standatkode PFOS Perfluorooctane sulfonate 2268 PFOSA Perfluorooctane sulfonamide 2274 PFHxS Perfluorohexane sulfonic acid 2267 PFOA Perfluorooctanoic acid 2272 PFNA Perfluorononanoic acid 2273 PFDA Perfluorodecanoic acid 2275 PFUnA Perfluoroundecanoic acid 2276
2 PFHpA Perfluoroheptanoic acid 2271 PFBS Perfluorobutane sulfonate 2266 PFDS Perfluorodecane sulfonate 2269 PFHxA Perfluorohexanoate 2270 Tabel 1: De 11 perflourforbindelser, der indgik i Naturstyrelsens screeningsundersøgelse i efteråret Resultater I screeningsundersøgelsen er der fundet indhold af 4 af de 11 perflourforbindelser - det er PFOS, PFHxS, PFOA og PFHpA. I 6 ud af de 45 undersøgte boringsindtag blev fundet 1 eller flere af disse 4 perfluorforbindelser. En oversigt over placeringen af screenede boringsindtag kan ses på figur 1, hvoraf det også fremgår, hvor der er gjort fund, og i givet fald antallet af fundne perfluorforbindelser. # indtag 1 # indtag 1 # indtag 1 # indtag 2 % indtag 2 %L indtag 1 Figur 1: Screenede boringsindtag. Symboler angiver antal fundne perfluorforbindelser. Boringsindtag med fund er angivet med DGU- og indtagsnr. Et enkelt af de 6 fund er gjort i et indtag m under terræn, mens resten af fundene er gjort i boringsindtag i de øverste 10 meter under terræn. Screeningsresultater for de enkelte boringer fremgår af tabel 2, nedenfor. 2
3 DGU nr. Indtags nr. Indtag top Indtag bund Antal stoffer PFOS (µg/l) PFHxS (µg/l) PFOA (µg/l) PFHpA (µg/l) ,5 5,5 1 0, ,5 14, ,7 25, ,9 36, ,4 39, ,6 8, ,6 22, ,6 18, , ,2 3, ,1 4, , ,2 8, ,5 4, ,7 4,7 2 0,0056 0, ,1 0,01 0,033 0, ,5 13, ,5 13, ,4 11, ,3 10,3 1 0, ,3 5, ,8 4, ,8 7,8 0 3
4 ,3 14, , ,6 14, ,3 14, Tabel 2. Screeningsresultater for de enkelte boringer. For hver boring er angivet dybden til indtagets top og bund, samt koncentrationer af de fundne perflourforbindelser. I de følgende figurer 2-7 er de boringer, hvori der i screeningsundersøgelsen blev gjort fund af 1 eller flere perflourforbindelser, vist i kortudsnit. I figurerne er medtaget øvrige boringer i området samt information om kortlagte arealer. Kortoplysningerne baserer sig på Danmarks Arealinformation og Jupiterdatabasen. DGU nr : Frøslev Plantage, Padborg (Aabenraa Kommune) Ca. 1: Figur 2. Placering af moniteringsboring DGU nr (gul pil), hvor der er gjort fund af 4 forskellige perflourforbindelser. I figuren er desuden medtaget øvrige boringer i området samt information om kortlagte arealer. 4
5 DGU nr : Bedsted, Løgumkloster (Tønder Kommune) 1:5.000 Figur 3. Placering af moniteringsboring DGU nr (gul pil), hvor der er gjort fund af 2 forskellige perflourforbindelser. DGU nr : Vest for Værløse ved Søndersø (Furesø Kommune) 1:5000 Figur 4. Placering af moniteringsboring DGU nr (gul pil), hvor der er gjort fund af en perflourforbindelse. 5
6 DGU nr : St. Heddinge (Stevns Kommune) 1:5000 Figur 5. Placering af moniteringsboring DGU nr (gul pil), hvor der er gjort fund af en perflourforbindelse. DGU nr : Syd for Ejstrupholm (Ikast-Brande Kommune) 1:5.000 Figur 6. Placering af moniteringsboring DGU nr (gul pil), hvor der er gjort fund af en perflourforbindelse. 6
7 DGU nr : Haderup (Herning Kommune) 1:5.000 Figur 7. Placering af moniteringsboring DGU nr (gul pil), hvor der er gjort fund af en perfluorforbindelse. 7
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 25. juni 2015 QA: Emne:
Hvad finder vi i det danske grundvand/drikkevand?
Hvad finder vi i det danske grundvand/drikkevand? Vibeke Ernstsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Datagrundlag GRUMO data 2014-2016
Fra mistanke til kvalitetskriterier - med PFAS forbindelser som eksempel
Fra mistanke til kvalitetskriterier - med PFAS forbindelser som eksempel Katrine Smith, Ingeniør, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Oktober 2015 Fastsættelse af sundhedsbaserede kvalitetskriterier til vurdering
Hvad finder vi i forbindelse med forureningsundersøgelser af PFAS - og kan vi prioritere brancher ud fra det, vi finder?
Hvad finder vi i forbindelse med forureningsundersøgelser af PFAS - og kan vi prioritere brancher ud fra det, vi finder? Nanna I Thomsen Formål Overblik over PFAS fund I forbindelse med forurenings undersøgelser.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium cc:
GEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
PFAS I DANSKE OG SVENSKE LOSSEPLADSER FORSKELLE? DORTE HARREKILDE
PFAS I DANSKE OG SVENSKE LOSSEPLADSER FORSKELLE? DORTE HARREKILDE PROGRAM Kilder til PFAS Kilder til PFAS i perkolat i lossepladser/deponier PFAS fra danske lossepladser/deponier PFAS fra svenske lossepladser/deponier
Strategi for risikohåndtering af PFOA og PFOA-forbindelser
NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af PFOA og PFOA-forbindelser 1. Resume PFOA og PFOA-forbindelser findes overalt i vores miljø. De er kræftfremkaldende,
VMR. Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser 10 OKTOBER 2017
VMR Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser 10 OKTOBER 2017 VMR-Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser Hvorfor en håndbog? VMR støtter
Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser
NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 6. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af PFOS og PFOS-forbindelser 1. Resume PFOS og PFOS-forbindelser findes overalt i vores miljø. De er
Perfluorerede stoffer og sædkvalitet
Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Læge Ulla Nordström Joensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Dårlig sædkvalitet kan have flere årsager Manglende testikelvæv Medfødte/genetiske årsager
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Miljøstyrelsen. Status og nært forestående. Lisbet Poll Hansen, Funktionsleder for jord, bygge-og anlægsaffald, deponering og biocover Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen Status og nært forestående Lisbet Poll Hansen, Funktionsleder for jord, bygge-og anlægsaffald, deponering og biocover Miljøstyrelsen Indhold 1. Status Siden sidst Henvendelser og ministerbetjening
DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK
Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.
Vandkvalitet i Herlev Kommune
Vandkvalitet i Herlev Kommune Vandet i Herlev Kommune leveres fra følgende er og ledninger: Værkerne Søndersø og Slangerup, som forsyner den nordlige og østlige del af kommunen. Lejre og Marbjerg, som
Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Overvågning og VAP Resultater og udfordringer
Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning
Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.
Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Emner ved Kristine Lohmann Pedersen: Analyseparametre: Perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFAS-forbindelser) Strontium.
TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND?
TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND? Jens Carl Streibig Claus Tonni Hansen, Dias 1 Hvorfor er jeg blevet indbudt til dette møde!! Dias 2 Datahåndtering og
Vandkvalitet i Københavns Kommune
Vandkvalitet i Københavns Kommune Vandet i Københavns Kommune leveres fra syv regionale vander, hvor vandet opblandes i forskelligt omfang: Værkerne Søndersø og Slangerup leverer fortrinsvis vand til Østerbro,
Hvad er fluorstoffer? - hvorfor bliver de brugt og hvordan kan de forurene jord og grundvand?
Hvad er fluorstoffer? - hvorfor bliver de brugt og hvordan kan de forurene jord og grundvand? Xenia Trier, Ph.D., Forskningskemiker Fødevareinstituttet, DTUs Møde om fluorerede stoffer i fødevarekontaktmaterialer
Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.
Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag
Vandkvalitet i Dragør Kommune
Vandkvalitet i Dragør Kommune Vandet i Dragør Kommune leveres fra følgende vandværker og ledninger: Dragør Vandværk, der hovedsagelig forsyner den nordøstlige og østlige del af Dragør. Store Magleby Vandværk,
Vandkvalitet i Hvidovre Kommune
Vandkvalitet i Hvidovre Kommune Vandet i Hvidovre leveres fra følgende vander og ledninger: Hvidovre Vand på Biblioteksvej, hvor vandet opblandes med vand fra det regionale Regnemark Vand. Det opblandede
UNDERSØGELSER AF PFAS I DET DANSKE GRUNDVAND-PERSPEKTIVER FOR REGULERING
UNDERSØGELSER AF PFAS I DET DANSKE GRUNDVAND-PERSPEKTIVER FOR REGULERING ATV Vintermøde 2014 Vingsted, 10.-11. marts 2014 Civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki, (Orbicon A/S, [email protected]) og Civilingeniør
2. Akkreditering og måleområder for visse stoffer omfattet af Kvalitetsbekendtgørelsen
PRÆCISERINGER OG ÆNDRINGER af 3. juli 20 I tilfælde af indbydes modstrid har Kravspecifikation af 3. juli 20 og Tilbudsliste af 3. juli 20 forrang for Præciseringer og ændringer af 3. juli 20.. Ændring
og det akvatiske miljø
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 608, 2007 PFAS og organotinforbindelser i punktkilder og det akvatiske miljø NOVANA screeningsundersøgelse [Tom side] Danmarks
Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen
Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Pesticid-fund i grundvandsovervågningen GRUMO
Vandkvalitet i Brøndby Kommune
Vandkvalitet i Brøndby Kommune Vandet i Brøndby leveres fra følgende vander og ledninger: Brøndbyvester Vand på Sydgårdsvej, hvor egenproduceret vand opblandes med vand fra det regionale Regnemark Vand.
