Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune
|
|
|
- Laura Henriksen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016
2 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed.. 7 Fornyelse og udvikling af folkeoplysningen og det aktive medborgerskab. 8 Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv. 9 2
3 Indledning Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune sætter det folkeoplysende arbejde ind i en overordnet samfundsmæssig, historisk, kulturel og social sammenhæng, hvor forpligtende fællesskab, demokratiforståelse og aktivt medborgerskab er centrale begreber. Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune understøtter og supplerer eksisterende politikker herunder i særdeleshed Skanderborg Kommunes Kulturpolitik. Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune Kultur-, fritids- og idrætslivet i Skanderborg Kommune er med sine mere end 300 foreninger og godt aktive i alle aldre rigt og mangfoldigt og traditionen er lang. I alle hjørner af kommunen findes faciliteter af forskellig karakter alt lige fra haller og baner til hytter, lokaler, klubhuse og stianlæg, hvor bl.a. selvorganiseret idræt og motion udfolder sig. Det folkeoplysende arbejde er forankret i foreningslivet og det forpligtende fællesskab, der bistås af Skanderborg Kommune ved tilskud, rådgivning, vejledning og samarbejde omkring en lang række aktiviteter og initiativer spændende lige fra prisuddeling til rekruttering af frivillige og udvikling af foreningslivet som helhed. Samarbejdet mellem kommune og borgere omfatter dels det direkte samarbejde med enkeltforeninger eller grupper af foreninger dels samarbejde med Folkeoplysningsudvalget, som med given kompetence og budget formulerer og vedtager regelsæt for tilskud og udlån af lokaler til folkeoplysende aktivitet dels samarbejde med paraplyorganisationer/frivilligfora, der for fleres vedkommende via forskellige puljer er involveret direkte i administrationen af kommunale puljer og tilskud. Det aktive medborgerskab i Skanderborg Kommune er velfunderet og veludbygget, og erfaringerne med samarbejdet mellem kommune, borgere, foreninger og institutioner er mange og gode. 3
4 Vision I Skanderborg Kommune anerkender vi det folkeoplysende arbejde for dets evne til at understøtte udviklingen af det demokratiske samfund og skabe sundhed, glæde og trivsel. Mål Skanderborg Kommune ønsker at styrke og udvikle samspillet og sammenhængen mellem folkeoplysningens aktører og Skanderborg Kommune at styrke det tværfaglige samarbejde i den kommunale organisation med henblik på at fremme fælles mål at understøtte den folkeoplysende virksomhed for at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab at flest muligt får glæde af de værdier og kvaliteter som de folkeoplysende aktiviteter har at byde på at alle skal have lige adgang og mulighed for deltagelse i den folkeoplysende virksomhed Det skal ske ved at Skanderborg Kommune rådgiver, vejleder og hjælper til forståelse af folkeoplysningens værdier og kvaliteter og til etablering af folkeoplysende virksomhed. at Skanderborg Kommune søger folkeoplysningens værdier, kvaliteter og potentialer gjort en del af opgaveløsningen på politikområder, hvor fritidslivet og folkeoplysningen ikke bevidst ses som et aktiv. at Skanderborg Kommune opbygger indadtil strukturer og samarbejder, der skaber grundlag og forudsætning for lige adgang og mulighed for deltagelse. 4
5 Sammenhængen og samspillet mellem politikområder, aktører og indsatser I Skanderborg Kommune er der nær sammenhæng mellem det folkeoplysende område og andre politikområder. I såvel handleplaner, politiske målsætninger og politikker, som fx sundhedspolitik, integrationspolitik, handicappolitik og kulturpolitik, placeres den folkeoplysende virksomhed centralt i løsningen af udfordringer og problemstillinger. Det folkeoplysende arbejde har imidlertid også en egen værdi og rummer kvaliteter, der gør det til mere end blot et redskab for andre politikområder. Folkeoplysningen skaber på egne præmisser glæde, livskvalitet og sammenhængskraft og bør som sådan forblive prioriteret og værnet om. I et moderne samfund, hvor tilbud, aktiviteter og trends kommer og går, kan det være svært at se forskel på folkeoplysende aktiviteter og aktiviteter uden for det folkeoplysende område. Kommercielt og privat såvel som i kommunale institutioner - finder der fx motions-, fitness-, oplysnings- og uddannelsesvirksomhed sted. Disse aktiviteter og tilbud tjener ofte samme politiske målsætninger som fx sundhed eller almen borgeroplysning - men kun den foreningsbårne aktivitet rummer for alvor kimen og evnen til at stimulere og animere til aktivt medborgerskab. Skal samspillet mellem den folkeoplysende virksomhed og andre politikområder fremover udbygges og udvikles, må den fælles forståelse for indsatserne og hensynene på de forskellige politikområder styrkes. 5
6 Folkeoplysningsudvalget Der er i Skanderborg Kommune politisk enighed om at delegere kompetence omkring folkeoplysningslovens bestemmelser til et nedsat folkeoplysningsudvalg. Folkeoplysningsudvalget er ud over repræsentanter fra byrådet sammensat af et bredt udsnit af den folkeoplysende virksomhed i kommunen med deltagere fra det frivillige foreningsarbejde og fra den folkeoplysende voksenundervisning. Skanderborg Kommune ønsker at Folkeoplysningsudvalget inddrages i beslutninger, der vedrører det folkeoplysende område at Folkeoplysningsudvalget har kompetence til at godkende foreninger, fordele tilskud og anvise lokaler 6
7 Rammer for den folkeoplysende virksomhed De overordnede rammer for tilskud, lokaleanvisning og understøttelse af folkeoplysningsarbejdet angives i Folkeoplysningsloven. Folkeoplysningsudvalget vedtager specifikke retningslinjer for tilskud til aktiviteter/ undervisning, lokaler og særligt prioriterede områder, herunder tilskud til nye initiativer, til anlæg, til materialer og rekvisitter samt tilskud til træner- og lederuddannelse. Folkeoplysningsudvalget vedtager regelsæt for anvisning af lokaler og anlæg til den folkeoplysende virksomhed. Skanderborg Kommune ønsker at den folkeoplysende virksomhed understøttes med tilskud til aktiviteter og undervisning at foreningslivet sikres gode og tidssvarende fysiske rammer at foreningslivet og folkeoplysningen betænkes og inddrages, hvor det findes relevant i den fysiske planlægning i kommunen. 7
8 Udvikling af folkeoplysningen og det aktive medborgerskab En lovpligtig udviklingspulje under Folkeoplysningsudvalget er oprettet med det formål at animere til samarbejder mellem folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper at selvorganiserede grupper i højere grad bringes til forståelse for folkeoplysningens værdier og kvaliteter at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab at give aktører inden for såvel voksenundervisningen som det frivillige foreningsliv mulighed for at fravige kravet om deltagerbetaling, hvor helt særlige forhold gør sig gældende fx ved oprettelse hold eller aktiviteter for en bestemt deltagerkreds Den afsatte pulje ønskes i særlig grad anvendt til samarbejder, der styrker integrationsindsatsen samarbejder, der bygger på inklusion af sårbare eller udsatte grupper af borgere samarbejder, der retter sig mod børn og unge samarbejder, der styrker den almene sundhed samarbejder, der styrker den almene uddannelse. De nærmere principper for puljens anvendelse fastsættes af Folkeoplysningsudvalget ud fra lovens intention. 8
9 Folkeoplysningen i nutidigt perspektiv Med Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune sættes fokus på folkeoplysningens inderste væsen velvidende, at langt hovedparten af Danmarks aktive er en del af foreningslivet på grund af aktiviteten og antagelig ikke organisationsformen. Organisationsformen, evnen til at skabe sammenhængskraft, identitet, sundhed og trivsel er imidlertid stadig grundlaget for såvel loven som den kommunale støtte og det kommunale engagement. Foreninger og oplysningsforbund (aftenskoler) opfordres hermed til at bidrage til den fortsatte udvikling af det aktive foreningsdemokrati. Som demokratisk rollemodel må man løbende gennemføre serviceeftersyn og internt drøfte folkeoplysningens position i den enkelte forening. 9
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Folkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Forslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Frivillighedspolitikken
Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab,
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra
Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud
Partnerskaber mellem foreningslivet og kommunen om løsning af konkrete opgaver Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Partnerskaber mellem foreningslivet
Idræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Rummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
