Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Transkript

1 Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af Præsentation og målsætning 1

2 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne, idrætslivet, spejderorganisationerne, kulturelle foreninger og andre fritidsorganisationer og blandt de selvorganiserede - er vigtigt for den enkelte deltager, men i høj grad også for vores lokale samfund. Der er her man mødes for at dyrke sin fælles interesse, og det er her man mødes på tværs af alder, køn, erhverv og holdninger. Udover at være ramme om borgernes fritidsbeskæftigelse er de folkeoplysende organisationer med til give deltagerne et socialt tilhørsforhold, opøve demokratisk medbestemmelse og give den enkelte en højere livskvalitet. Gennem folkeoplysende aktiviteter kan deltagerne på frivillig basis opnå kompetenceudvikling og opkvalificering inden for såvel faglige som kulturelle, sociale og personlige områder. Det er vigtigt for Hvidovre Kommune at fremme dette virke med økonomisk støtte, ved at stille egnede faciliteter til rådighed og ved en koordinerende og rådgivende støtte. De frivillige foreninger og aftenskolerne søges inddraget i virkeliggørelse af kommunens politik på områder som sundhedspolitik, integrationspolitik, beskæftigelsesindsatsen og hvor kommunalbestyrelsen i øvrigt måtte finde det muligt og ønskeligt. Det sker i henhold til Lov om folkeoplysning og efter de retningslinjer, der er beskrevet i denne folkeoplysningspolitik. Målsætningen er at præsentere Hvidovres borgere for en stor bredde af tilbud, hvor alle kan finde noget af interesse. Især de aktiviteter, der henvender sig til børn, bør i videst mulig grad understøttes økonomisk således, at ingen afholdes fra at kunne deltage. Der skal tages hensyn, således at deltagere der har handicap eller andre grupper med særlige vanskeligheder og behov kan deltage på lige fod med andre. 2. Afgrænsning af aktiviteter De folkeoplysende aktiviteter er baseret på det frivillige, demokratisk opbyggede foreningsliv, der bæres af det forpligtende fællesskab. Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter undervisning, studiekredse, foredrag og debatskabende aktiviteter, hvortil der er knyttet deltagerbetaling i henhold til lovens bestemmelser herom. Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde rummer idræt og idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde, hvortil der er knyttet deltagerbetaling i henhold til lovens bestemmelser herom.. 2

3 Disse aktiviteter supplerer det øvrige foreningsliv i kommunen, f.eks. de humanitære, sociale og patientrettede samt andre interesseorganisationer. De folkeoplysende aktiviteter kan indgå i samarbejde og partnerskaber med kommunale tilbud og tilbud fra det øvrige foreningsliv i kommunen. 3. Rammer for det folkeoplysende arbejde Kommunalbestyrelsen afsætter hvert år en økonomisk ramme for det folkeoplysende arbejde. De økonomiske midler fordeles til den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige, folkeoplysende foreningsliv samt udviklingsarbejde og initiativer inden for området efter de kommunale retningslinjer. Lokaler og faciliteter Ledige offentlige lokaler, som er velegnede til formålet, stilles til rådighed for det folkeoplysende arbejde inden for kommunens grænser. Der arbejdes løbende på en forbedring og udvikling af de fysiske rammer for de folkeoplysende aktiviteter i samarbejde med de enkelte foreninger og paraplyorganisationerne (Idrætsrådet i Hvidovre, Samrådet for Børne- og Ungdomsorganisationer i Hvidovre Kommune og Hvidovre Aftenskoleråd). Folkeoplysningsudvalget arbejder for, at de selvorganiseredes aktiviteter, der ikke behøver at være godkendt som folkeoplysende foreninger, kan indtænkes i nuværende og kommende kommunale faciliteter. Retningslinjerne for lokaletilskud understøtter foreninger og voksenundervisning, som benytter egne og lejede lokaler. Foreninger, der anvender kommunalt lejede eller ejede lokaler, og som ønsker indretningsmæssige ændringer kan søge om tilskud fra puljen til indretning af kommunale lokaler. Retningslinjerne for lokaleudlån sikrer en fordeling af egnede, ledige lokaler til de folkeoplysende aktiviteter og fungerer med en væsentlig grad af brugerinddragelse i fordelingsprocessen. Alle retningslinjer indgår som bilag til Folkeoplysningspolitikken og udgør en integreret del af denne. 3

4 I Hvidovre Kommune er der stor fokus på at der sker en optimal anvendelse af de kommunale lokaler, folkeoplysningsudvalget arbejder stærkt for dette ved den årlige lokalefordeling. Folkeoplysende voksenundervisning Retningslinjerne for den folkeoplysende voksenundervisning understøtter dels den almene undervisning og dels undervisningen på mindre hold for særlige målgrupper samt debatskabende aktiviteter og kulturelle aktiviteter. I Hvidovre Kommune er der et ønske om at den folkeoplysende voksenundervisning når så bredt et udsnit af indbyggerne som muligt. Der gives på denne baggrund et særligt tilskud til deltagere, som er pensionister, efterlønsmodtagere, arbejdsledige eller SU-modtagere. Hvidovre Kommune giver høj prioritet til uddannelsen af undervisere, ledere og administrativt personale, samt anskaffelse af relevante og tidssvarende undervisningsmidler og administrative værktøjer. Der er på denne baggrund afsat en pulje på Folkeoplysningsudvalgets budget, som er målrettet disse formål. Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Retningslinjerne for de folkeoplysende, frivillige foreninger understøtter primært aktiviteter for børn og unge under 25 år og prioriterer bl.a. aktivitetsudgifter, kvalificering af de frivillige trænere og ledere, foreningernes behov for anskaffelse af særlige materialer mm. Personer med handicap skal på lige fod med alle andre foreningsaktive have gode muligheder for at dyrke deres fritidsinteresse. På denne baggrund har folkeoplysningsudvalget valgt at opprioritere aktivitetstilskuddet til medlemmer med handicap. Medlemmer med handicap opnår således det dobbelte tilskud. Hvidovre Kommune understøtter, at der skabes gode muligheder for at andre grupper med særlige vanskeligheder og behov tilbydes muligheder for at dyrke deres fritidsinteresser. Hvidovre Kommune prioriterer uddannelsen af kompetente ledere, trænere og instruktører højt, og der er på denne baggrund afsat en pulje på Folkeoplysningsudvalgets budget, som er målrettet denne gruppe. 4

5 Inden for den økonomiske ramme, der er afsat til de folkeoplysende aktiviteter, afsættes en ramme til at understøtte det folkeoplysende udviklingsarbejde, benævnt Udviklingspuljen. Aktiviteter og initiativer, der understøttes af udviklingspuljen, kan have deres udspring i etablerede foreninger eller i selvorganiserede grupper, der ikke behøver være godkendt som folkeoplysende foreninger. Initiativer sat i værk på tværs af begge organiseringsformer kan også understøttes af udviklingspuljen. Retningslinjerne for udviklingspuljen sikrer såvel de etablerede foreninger som nye initiativtagere mulighed for økonomisk støtte til nye initiativer, organiseringsformer eller projekter inden for det folkeoplysende område. 4. Samarbejde mellem FOU, øvrige politikker og beslægtede samarbejdsområder På kultur- og fritidsområdet supplerer folkeoplysningspolitikken den vedtagne Kultur- og Fritidspolitik. Folkeoplysningsområdet kan bidrage til realiseringen af de mål, der er opstillet i Hvidovre Kommunes vedtagne politikker, strategier og handleplaner på en lang række områder. Som eksempler kan nævnes; sundhed, handicappedes forhold, børn og unge, udvikling af byens rum, beskæftigelse, integration, miljø og kultur. Ved udarbejdelse af nye kommunale politikker skal der foretages en vurdering af relevansen af inddragelse af de folkeoplysende organisationer i løsning af konkrete opgaver og af den deraf følgende fordeling af de tilhørende økonomiske ressourcer. På denne måde skabes en højere grad af borgerindflydelse på realiseringen af kommunens politikker. Hvis lignende opgaver udføres af både kommunale institutioner og folkeoplysende organisationer, så skal det så vidt muligt ske på lige økonomiske vilkår. Ud over at kunne indgå i partnerskaber med kommunale institutioner og forvaltninger kan de folkeoplysende organisationer indgå partnerskaber med private virksomheder og med regionale og statslige institutioner. 5. Brugerinddragelse På kultur- og fritidsområdet er der indgået samarbejde mellem Hvidovre Kommune og de tre paraplyorganisationer: Idrætsrådet i Hvidovre, Samrådet for Børne- og Ungdomsorganisationer i 5

6 Hvidovre og Hvidovre Aftenskoleråd. Samarbejdet sikrer brugerinddragelse, dialog og høring på en række områder af interesse for paraplyorganisationerne. De tre samråd modtager årligt et organisationstilskud af Folkeoplysningsudvalget. Organisationstilskuddet bruger samrådene til aktiviteter for deres medlemsforeninger Folkeoplysningsudvalget sikrer derudover den løbende brugerinddragelse på hele det folkeoplysende område. Dette sker ved at Folkeoplysningsudvalget forsøger at afholde halvdelen af dets årlige møder hos nogle af kommunens mange frivillige folkeoplysende foreninger. Derudover indkalder Folkeoplysningsudvalget to gange årligt til møder, hvor aktuelle temaer tages op og drøftes. Temamøderne er offentligt tilgængelige og henvender sig til alle kommunens borgere. I forbindelse med den årlige lokalefordeling er inddragelse af foreningerne i lokale brugerråd et væsentligt element, som Folkeoplysningsudvalget prioriterer højt. Kommunes konsulentbistand stilles til rådighed for hele det folkeoplysende arbejde. Dette uanset om det udøves i kommunens foreningsliv aftenskolerne, idrætslivet, spejderorganisationerne, kulturelle foreninger og andre fritidsorganisationer eller blandt de selvorganiserede. I henhold til 35, stk. 2 i Folkeoplysningsloven nedsættes der et Folkeoplysningsudvalg i Hvidovre Kommune. Udvalget består af 13 medlemmer. 4 medlemmer vælges af Kommunalbestyrelsen blandt dennes medlemmer. 4 medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra oplysningsforbundene. 4 medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra foreninger, fritids- og ungdomsklubber mv. 1 medlem udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra de lokale handicapforeninger. Hvis der ikke er repræsentation fra de lokale handicapforeninger, reduceres repræsentationen fra Kommunalbestyrelsen med 1 medlem, således at udvalget vil bestå af 11 medlemmer. Folkeoplysningsudvalgets valgperiode følger Kommunalbestyrelsens valgperiode. Valgprocedure, mødefrekvens mm. fremgår af Folkeoplysningsudvalgets styrelsesvedtægt. 6

7 6. Folkeoplysningsudvalgets kompetence Udvalget har kompetence til at træffe beslutninger inden for Folkeoplysningslovens bestemmelser. Folkeoplysningsudvalget fordeler tilskud til det folkeoplysende område indenfor den økonomiske ramme, som Kommunalbestyrelsen stiller til rådighed herfor. Kultur- og Fritidsudvalget anviser hvilke lokaler og faciliteter, der stilles til rådighed for det folkeoplysende område, mens Folkeoplysningsudvalget står for fordelingen af lokaler og faciliteter til det folkeoplysende område. Kompetencen til at godkende nye folkeoplysende foreninger ligger i Folkeoplysningsudvalget. Folkeoplysningsudvalget skal udarbejde forslag til retningslinjer for arbejdet indenfor dets arbejdsområde. Retningslinjerne godkendes af Kommunalbestyrelsen. Folkeoplysningsudvalget har ret til at udtale sig til kommunens budget, specielt til hvad der vedrører udvalgets område Folkeoplysningsudvalget kan fremkomme med forslag til politisk behandling. 7. Opfølgning og tidsramme Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder. Folkeoplysningsudvalget kan udarbejde handleplaner som understøttelse for indsatsområder. Folkeoplysningspolitikken revideres første gang i 2012/13. Dette sker samtidig med revisionen af kommunens Kultur- og Fritidspolitik. Efterfølgende revideres Folkeoplysningspolitikken det første år af Folkeoplysningsudvalgets valgperiode og er gældende for valgperioden. 7