AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 UNIVERSITET UNIVERSITET

2 AU - kort oversigt 38,003 studerende 1,822 Ph.d.-studerende Ca. 85 bacheloruddannelser og 125 kandidatuddannelser Ca. 4,000 fagtilbud og kurser Ansvarlig for 27% af de samlede konkurrenceudsatte forskningsmidler publikationer (85% videnskabelig og 15% populærvidenskabelig) Videnskabeligt personale: ansatte Teknisk/administrativt personale: ansatte

3 Etablering og fusioner Etableret i : fusion med Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning 2007: fusion med Danmarks Jordbrugsforskning Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Handelshøjskole (ASB) Danmarks Pædagogiske Universitet 1. januar 2012: fusion med Ingeniørhøjskolen i Aarhus (IHA)

4 Geografisk overblik Askov: DJF (Askov Forsøgsstation) Flakkebjerg: DJF (Forskningscenter Flakkebjerg) Foulum: DJF (Forskningscenter Foulum) Herning: Handels- og Ingeniørhøjskolen Horsens: DJF (Forskningscenter Bygholm) Jels: Orion Planetarium Jyndevad: DJF (Jyndevad Forsøgsstation) Kalø: DMU Klim: Geologisk Feltstation København: DPU og DJF (Cellevægsbiologi og Molekylær Virologi samt Forskningscenter Sorgenfri) Mønsted: Geofysisk-geologisk Feltlaboratorium Roskilde: DMU Rønbjerg: Marinbiologisk Station Sandbjerg: Sandbjerg Kursuscenter Silkeborg: DMU Aalborg: ÅUH (Aalborg Sygehus og Aalborg Psykiatriske Sygehus) Århus: HUM, SUN, SAM, TEO, NAT, ASB og ÅUH (Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Århus Sygehus, Psykiatrisk Hospital og Skejby Sygehus) Årslev: DJF (Forskningscenter Årslev)

5 Administrative funktioner på AU AU Administration Fællesadministration (Back office) Administrative centre (Front office) Meget små Institutsekretariater, der yder service til institutlederen og forskere Meget små dekansekretariater (8 10 medarbejdere), der yder støtte til dekaner og prodekaner

6 Nogle af udfordringerne 4 uafhængige og forskellige studieadministrative systemer 6 uafhængige regnskabssystemer 8 forskellige mailsystemer 6 forskellige CMS-systemer Fragmanteret IT-struktur Geografisk spredning

7 Konsolidering af den basale drift Udnytte 2-3 eksisterende datacentre, udfase 7-9. Konsolidering af flere gamle virtuelle miljøer. (VMware) Fokus på øget virtualisering. Opdatere hardware platformen. Nyt netværk. Målet er en Cloud-inspireret løsning

8 Forudsætninger for servervalg Skalerbart Virtualiseringsvenligt Mange kerner. Meget RAM. Høj båndbredde. Enkelt management Passe ind i den AUs netværksstruktur Skal kunne benytte (store dele af) eksisterende disksystemer Skal bygge direkte på erfaringer fra eksisterende driftsmiljø Cluster af enkeltservere (IBM, Dell, ) Bladeløsninger (HP, ) UCS

9 Eksisterende installation (Nat) Driftsinstallation på Det Naturvidenskabelige Fakultet. VMware vsphere 4 1 Datacenter: 2 stk. Fabric Interconnect stk. Chassis med 8 slots & dual IOM modul 2104XP 8 stk. 10G link mellem Chassis og Fabric Interconnect (80G. pr. Chassis) 4 stk. Blade B230 M2 2 GHz E / 256GB RAM / 2x64G SSD HD 1 stk. 10G Uplink pr. Fabric Interconnect 2 stk. 4/8G FC SAN pr. Fabric Interconnect 300 gæster, både Windows, Linux og Novell.

10 Hvorfor Cisco UCS? God skalering. Enkel kabling. Nemt at udvide med nye blades. Bygget til virtualisering Meget RAM Sammenkobling til VMware. Netværksinfrastrukturen på AU bygger i forvejen på Cisco. En indgang til management. Ny platform/arkitektur.

11 Erfaringer med Cisco UCS Nemt at komme i gang med. Stabilt miljø Nem administration (USCM) Dyr, men behagelig investering i 10G infrastruktur. Meget hurtig vmotion. Service profiles er værdifulde i serveropsætning.

12 UNIVERSITET UNIVERSITET