Sognefoged Af Leif Christensen, 12. juli 2010.

Transkript

1 Sognefoged Af, 12. juli E n sognefoged var før Kommunalreformen i 1970 en af amtmanden udpeget person som var autoriseret til at udøve en begrænset politimyndighed. Sognefogedbestallingen, som var statens lokale repræsentant i landdistrikterne, er en meget gammel forteelse. Helt tilbage i middelalderen sikrede staten sig nogle udvalgte mænd kaldet sognefogeder, sandemænd, bondefogeder mv. som staten kunne trække på, når lokale forhold skulle belyses, især i forbindelse med retssager. Titlen som sognefoged er kendt siden tallet og svarede oprindeligt til bondefoged, som var en bonde, der varetog den senere Sognefogedkasket sognefogeds opgaver. Betegnelsen blev også brugt om den bonde, der forestod hoveriets praktiske fordeling mellem de hoverigørende bønder, men betegnelsen gik af brug ved hoveriets ophør i sidste halvdel af tallet. Med Christian den Femtes Danske Lov fra 1683 fik hele kongeriget samme lovgivning, og der blev indført sandemænd (dem, der skulle fortælle sandheden) i alle kirkesogne uden for hovedstaden og købstæderne. I 1791 blev titlen som sognefoged lovfæstet som betegnelse for den lokale politimyndighed under herredsfogederne og birkedommerne. Herefter fik sognefogederne efterhånden ret så omfattende opgaver blandt andet som lægdsmænd og pantefogeder. Fra 1922 blev sognefogederne også den borgelige vielsesmyndighed på landet. Fra 1875 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at føre tyendeprotokollen. Heri blev alle tjenestefolk regi- streret, når de flyttede til eller fra sognet. Samtidig påtegnede sognefogeden den pågældendes skudsmålsbog. Før 1873 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret. De fleste sognefogedembeder fik med udbygningen af et landsdækkende politivæsen gradvis begrænset deres opgaver, og funktionen blev ophævet i 1973 bortset fra på en række småøer, hvor det ordinære politi ikke kan komme frem hurtigt og gribe ind over for fx husspektakler eller foretage bevissikring i forbindelse med færdselsuheld. Mange sognefogeder assisterer desuden politiet med udlændingekontrol. Sognefogederne har ingen særlig uddannelse, og de har ikke videre beføjelser til at efterforske og forhindre kriminalitet end almindelige borgere har. Sognefogederne oppebærer en symbolsk løn på mellem og kr. om året. Der er i dag (2010) omkring 17 sognefogeder i Danmark. Sognefogeden må ikke forveksles med sognerådsformanden. Uddrag af lovbekendtgørelser: Ved Lov af bestemtes det, at det tilsyn med tjenestefolk der flyttede til eller fra Kirkesognet, og som i henhold til danske Lov af 1683 var blevet udøvet af præsten ( ), på landet skulle overgå til sognefogeden; med virkning fra skulle sognefogeden føre tyendeprotokoller [til afløsning for kirkebøgernes til- og afgangslister]. Denne pligt bortfaldt i henhold til lov af om medhjælp, men nogle steder vedblev sognefogederne at føre tyndeprotokoller til indførelsen af kommunale folkeregistre i Sognefogeders Beskikkelse, deres Embedsforretninger og Belønninger (fra forordningen af 11. november 1791) Vi Christian den Syvende, ofv., At, da det er nødvendigt, at der allevegne i Vort Rige Danmark beskikkes duelige mænd af bondestanden til at være Sognefogeder; men Vi erfare, at de, som dertil kunde være bedst skikkede, ikke sjeldent vægre sig ved at imodtage dette Embede, deels fordi dem ikke er tillagt nogen passende belønning for deres tilvorende Arbeide og Møie, deels fordi de ofte savne den Agtelse og Velvillighed hos Almuen, der udfordres, naar de med Virksomhed og Nytte Skulde kunde opfylde de dem paaliggende Pligter saa have Vi, i henseende til Sognefogedernes Udnævnelse, Forretning og Belønning, allernaadigst fundet for godt, herved at anordne følgende: 1

2 Amtmanden skal i hvert sogn beskikke en sognefoged og uden betaling meddele ham ordentlig bestalling paa denne tieneste, hvilken strax bør oplæses af prædikestolen til Almuens Efterretning. Dertil bør altid vælges en af de skikkeligste, redeligste og meest kyndige Mænd blandt Sognets Almue. De, som nu ved Extrasessionerne ere eller herefter blive beskikkede til Lægdsmænd, skulle ikke være undtagne fra tillige at kunne udnævnes til Sognefogeder, ei heller disse fra at antages til Lægdsmænd, faa at begge fornævnte Embeder, hvor det findes passende og tjenligt, kunne forenes. De væsentlige af Sognefogedernes Pligter ere: (opsat i følgende punkter der er stærkt sammenfattet her) 1. Udfører øvrighedens befalinger vedrørende justits. 2. Selv holde øje med god orden i sit sogn. 3. Hvis nogen forfalder til kroshold, krosgang og lignende, skal sognefogeden advare og formane ham. 4. Gør nogen sig skyldig i drab, tyveri m.m. skal han hefte ham. 5. Fremmede betlere skal han straks hefte. 6. Holde øje med om der viser sig tegn til opløb i almuen, grunden til dette skal han meddele øvrigheden eller til kongen selv. 7. Inddrive bøder. 8. Bringe øvrighedens bud fra sogn til sogn. 9. Sognefogeden skal være den mest agtede i almuen, og han skal have sæde i samkvemmet. 10. Sognefogeden er fritaget for kongerejser, indkvarteringer, vejarbejde og lignende. 11. Han er fri for at være delikvent og bropenge. 12. Han må nyde 12 skilling i salærio ved udpantning Billeder af den gamle Forordning: Forordning om Sognefogders Beskikkelse, deres Embeds Forretninger og Belønninger af 11. november 1791 Kilde: Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge, udtogsviis udgivne i chronologisk Orden Deel 6, Bd , pag af Laurids Fogtman (fra wadschier.dk) 2

3 3

4 4

5 Kilder: Links: Wikipedia, den frie encyklopædi Gyldendal - Den Store Danske Sognefoged, Lægdsmænd og Dannebrogsmænd, udgivet af Slægten Fra knudaagaard.dk/sognefoged.html Wadschier.dk Henvisninger til sider med optegnelser over sognefogeder: 5