Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse"

Arne Thomsen
6 år siden
Visninger:

1 Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse 4.1 Arbejdsregulativet af 26. januar 1849 Efter slaveriets ophævelse i 1848 skulle rammerne for den tidligere slavegjorte befolknings arbejde omdefineres. Der blev udstedt et provisorisk midlertidigt arbejdsregulativ i Regulativet gav plantageejerne en stor råderet over deres arbejdere. Arbejderens kontrakt blev fastlagt til 12 måneder, begyndende fra 1. oktober hvert år, og kunne alene opsiges i august måned. Plantageejerens var forpligtet til at betale løn, sikre en bolig til arbejderen samt stille et stykke jord til rådighed. Lønnen var mellem 5 og 15 cents, og på visse plantager var det obligatorisk at købe mad på plantagen. En skål majsgrød kostede typisk 5 cents. Selvom arbejdsregulativet var tænkt som en midlertidig løsning kom den til at gælde de næste 30 år. Her følger et uddrag af Arbejdsregulativet: Arbeidsdagene skulle være, som hidtil, alene de 5 Dage i ugen og de samme som førhen. Det sædvanlige Plantagearbeide skal begynde med Solens Opgang og ende ved dens Nedgang, saaledes, at der gives een Fritime til Frokost 1, og tvende Middagstimer fra 12 til 2. Plantere, som maatte foretrække at lade Arbeidet begynde kl. 7 om Morgenen, uden nogen Mellemtid til Frokost, skal det staae frit for at indføre en saadan Arbeidsorden, enten gjennem hele Aaret, eller naar Høsten er til Ende. Arbeiderne skulle møde betids 2 om Morgenen paa de 1 morgenmad 2 rettidigt 1

2 behørige 3 Steder. Naar Opraabelse finder Sted efter Listen, skal énhver svare til sit Navn eller i modsat Fald agtes for at være for sildigt 4 mødt. Ingen skal være forpligtet til at kaste Græs eller Brænde 5 i Extratimer, i hvad Overenskomster om det Modsatte der end tidligere maatte være trufne, hvorimod Arbeiderne, medens Høsten staaer paa, ville have at hjembringe et Knippe 6 Langtoppe fra Marken, hvor de ere til Arbeide. Naar Karremænd 7 og Crook-gangen 8 ophøre med Arbeidet, skulle de bringe Creaturerne i Stald eller Fold og give dem Foder og anden Pleie, saaledes som hidtil har været Brug. Under Høsten skal Møllegangen 9, Crookgangen, Kogemændene, Fyrbøderne 10, Arbeiderne i Distilleriet, og Allesomhelst der ellers have Arbeide ved Møllen og Kogehuset, vedblive deres Arbeide uafbrudt under Frokost og Middagstimerne, saaledes som hidtil; og Kogemændene, Fyrbøderne, Magasbærerne 11 o.s.v. ligeledes blive ved deres Arbeide i Aftentimerne efter Solens Nedgang, naar saadant forlanges eller behøves; men til alle saaledes anbragte Arbeidere skal der betales en Extragodtgjørelse for sligt 12 Arbeide udenfor de sædvanlige Timer. Førend de forlade Arbeidet, skulde de dermed Sysselsatte, saaledes som hidtil, gjøre Kogehuset rent, vadske Møllen og feie Magassen o.s.v. Møllen maa ikke gaa efter Kl. 6 om Aftenen og Kogningen ikke fortsættes efter Kl. 10, uden ifølge 3 passende, rigtige 4 sent 5 formodentlig at bære græs og brænde til plantagen (til fodring af dyr og brændsel til sukkerkogeriet) 6 bundt 7 karremænd er de kuske, der driver f.eks oksekærrerne 8 the crook gang er æseldriverne (se faktaboks om arbejdsgangen på en plantage kapitel 8) 9 de der arbejder i sukkermøllen (se faktaboks om arbejdsgangen på en plantage kapitel 8) 10 de der er ansvarlige for at holde ilden vedlige (se faktaboks om arbejdsgangen på en plantage kapitel 8) 11 magass er det spildprodukt, der er tilbage efter at sukkerrørene er blevet knust (se faktaboks om arbejdsgangen på en plantage kapitel 8) 12 den slags 2

3 særlig Tilladelse fra Generalgouverneuren, som i saa Tilfælde vil bestemme, om nogen, og da hvilken, Extrabetaling der skal tilkomme Arbeiderne. Arbeiderne skulle indtil videre oppebære følgende Vederlag: a) Brugen af et Huus, eller Beboelsesleilighed, for dem og deres Børn, at bygge og holdes vedlige af Plantagen, men at holde i tilbørlig Orden af Beboeren. b) Brugen af et Stykke Jord, 30 Fod i Qvadrat 13, som sædvanlig, for enhver Arbeider af 1ste og 2den Klasse, eller, om det er Jordlod, der ikke ombyttes, er til 50 Fod i Qvadrat. Arbeidere af 3die Klasse ere, om der maatte blive dem tillagt nogen Jord-lod, dog ikke berettigede til nogen saadan. c) En ugelig Løn af 15 Cents om Dagen til enhver Arbeider af 1ste Klasse, 10 Cents til enhver Arbeider af 2den Klasse, og 5 Cents til en Arbeider af 3die Klasse, for enhver Arbeidsdag at regne. Hvor den sædvanlige Ration af Meel og Sild, efter fælleds Overenskomst, er bleven modtaget for en Deel af den Arbeideren tilkommende Løn, skal fuld ugentlig Ration tages for 5 Cents om Dagen eller 25 Cents om Ugen. Ammer, der maae forsømme 2 Timer hver Arbeidsdag, skal betales som for fire fulde Arbeidsdage i Ugen. Betalingen til Børn bliver som hidtil at erlægge 14 til deres Forældre, eller til dem, der staae i Forældres Sted. Arbejdsspørgsmål 13 Ca. 90 m2 14 bliver udbetalt 3

4 1: Hvilke rettigheder nævnes for landarbejderne i Dansk Vestindien i uddraget af Arbejdsregulativet? Hvilke pligter nævnes? 2: Vurdér fordele og ulemper ved regulativet for de vestindiske landarbejdere. 3: Se på billederne herunder og vurdér, de vestindiske landarbejderes faktiske forhold? 4

5 4.2 De vestindiske landarbejdere i billeder Landarbejderfamilie på St. Croix o Landarbejderkvinder på St. Croix o

6 Landarbejderbørn på St. Crox o NB: Der ligger mange digitaliserede fotos af hverdagsliv og arbejdsliv i Dansk Vestindien på det Kongelige Bibliotek, Museet for Søfart og Nationalmuseets hjemmesider. 6

Relaterede dokumenter

Kildepakke 5: Fireburn-oprøret

Kildepakke 5: Fireburn-oprøret 5.1 Illustreret Tidende, november 1878: Negrenes Udskeielser paa St. Croix. Illustreret Tidende var et tidsskrift, der formidlede nyheder og underholdning til danskerne.