Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.

Transkript

1 Husk at emner der ikke er med, kan optræde i bilag. Eksamensspørgsmål fysik B sommer Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Regler: Antal spørgsmål: Fra undervisningsvejledningen: Antallet af eksperimentelle opgaver skal,..., mindst svare til det samlede antal grupper til prøve plus tre af hensyn til lodtrækningen. Den eksperimentelle del: Den første del af prøven er eksperimentel, hvor eksaminanderne arbejder i laboratoriet i 1½ time i grupper på højst 3 eksaminander med en kendt eksperimentel problemstilling. Eksaminanderne må under denne del af prøven benytte sig af øvelsesvejledninger, håndbøger og lignende. Eksaminator og censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment og den tilhørende teori. Der skal laves databehandling på måleresultater lavet under eksamen. Den teoretiske del: Den anden del af prøven er individuel og mundtlig. Eksaminationstiden er 24 minutter. Der gives 24 minutters forberedelsestid. Opgaven skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligt emne og indeholde et bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet. Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskellige emner. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksaminator. Opgaverne til den mundtlige del skal være bredt formulerede og tilsammen dække holdets undervisningsbeskrivelse. Der er ikke nogen bestemt skabelon for udformningen af opgaverne til den mundtlige del af prøven, men de skal give eksaminanderne mulighed for selv at disponere deres fremlæggelse. Det er god praksis, at opgaven til den mundtlige del indeholder en overskrift, der fast-lægger emnet for den faglige samtale, samt en undertekst, evt. i stikordsform. En sådan undertekst eller stikord er vejledende for eksaminanden. Eksaminator skal sørge for, at eksaminanden et stykke inde i prøven inddrages i en egentlig faglig samtale, som også inddrager bilaget i perspektiveringen af emnet for prøven. Læg mærke til ordet samtale og at bilaget inddrages, men du må gerne selv inddrage bilaget. Lodtrækningen/eksamen forløber altså således: 1) Hver gruppe trækker i fællesskab et spørgsmål. Spørgsmålet består kun af en titel på en øvelse eller ordet projekt, eksempelvis: 6: Varmetransport og afkøling" 2) Holdene går selv i gang med at lave forsøget. Ved apparatgennemsynet kan du se hvor meget der er stillet frem på forhånd. 3) Det er afgørende at der laves databehandling undervejs. 4) Undervejs snakker censor/eksaminator med Jer enkeltvis om forsøget, databehandlingen og teorien bag. 5) Når den eksperimentelle del er slut, trækker I efter tur det teoretiske spørgsmål. Det foregår på den måde, at der er en konvolut til hvert eksperiment, altså eksempelvis en konvolut der er mærket Øvelse 6: Varmetransport og afkøling. Fra denne trækkes et nummer, hvorefter spørgsmålet med dette nummer udleveres. Trækkes 'Projekt' vil der ligge en liste med de spørgsmål der kan trækkes for hvert hold. På de efterfølgende sider er alle spørgsmålene:

2 2A: Temperatur, Energi, Varmestråling, Nyttevirkning og Arbejde. - Temperatur og molekylebevægelse - Tilstandsformer - Forskellige energiformer - Varmestråling - Effekt & Nyttevirkning - Energikvalitet

3 2B: Termisk energi og Varme. - Faseovergang & kinetisk molekyleteori - Varmelærens første hovedsætning - Varmekapacitet - Smeltevarme - Fordampningsvarme

4 3A: Kræfter og Tryk. - Sammensætning af kræfter - Newtons Love - Tyngdekraft - Tryk som funktion af dybde

5 3B: Tryk & Opdrift herunder tryk i væsker og Archimedes' lov. - Tyngdekraft - Kræfter og tryk - Tryk i væskesøjler - Opdrift i væsker og gasser

6 4A: Gasser: Gaslove og Daltons lov. - Temperatur - Avogadros lov - Gaslove - Ideale gasser - Daltons lov

7 4B: Gasser: Luftens tryk, Gaslove. - Luftens tryk - Temperatur - Kinetisk molekyleteori - Gaslove - Ideale gasser

8 5A: Mekanisk energi. - En krafts arbejde - Kinetisk og potentiel energi - Mekanisk energi - Ændring i mekanisk energi

9 6A: Bølger - gitterformlen. - Bølgelængde - Amplitude - Svingningstid - Frekvens - Interferens - Huygens princip - Gitterformlen

10 6B: Bølger - rødforskydning og Hubbles lov. - Bølgelængde - Amplitude - Svingningstid - Frekvens & hastighed - Interferens - Rødforskydning - Hubbles lov

11 6C: Bølger - stående bølger. - Bølgelængde - Amplitude - Svingningstid - Frekvens & hastighed - Interferens - Stående bølger - Overtoner

12 7A: Ellære elektromotorisk kraft, energi og effekt. - Ladning - Strøm - Spændingsforskel - Spændingskilde - Elektrisk energi og effekt

13 7B: Ellære resistans. - Ladning - Strøm - Spændingsforskel - Resistor - Ohms 1. lov - Resistorkoblinger

14 7C: Ellære resistans, resistivitet og temperaturafhængighed. - Ladning - Strøm - Spændingsforskel - Resistor - Ohms 1. lov - Resistans og resistivitet - Resistansens temperaturafhængighed

15 08A: Atomer Fotoelektrisk effekt og Bohrs atommodel. - Fotonenergi - Fotoelektrisk effekt - Bohrs atommodel - Brintatomet - Spektre

16 08B: Atomer Større atomer. - Bohrs atommodel - Brintatomet - Spektre - Orbitaler og skaller i større atomer - Røntgenstråling

17 09A: Atomkerner - radioaktive henfald. - Atomets og kernens opbygning - β-stabilitetslinien - Bevarelsessætninger - Forskellige typer af henfald - Henfaldsloven

18 09B: Atomkerner: Fission, Fusion, Bindingsenergi & Grundstofdannelse. - Atomets og kernens opbygning - Bevarelsessætninger ved kernereaktioner - Masseenergi & Bindingsenergi - Fission og fusion - Grundstofdannelse i Universet

19 10A: Bevægelse & Keplers love. - Bevægelse med konstant hastighed - Bevægelse med konstant acceleration - Keplers Love - Verdensbilledets udvikling

20 10B: Newtons Love og Bevægelse. - Bevægelse med konstant hastighed og acceleration - Newtons love - Fri bevægelse i tyngdefeltet

21 10C: Verdensbilledets udvikling & Kosmologi. - Keplers love - Newtons love - Rødforskydning & Hubbles lov - Universet & Kosmologiens grundlag