Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Naturstyrelsen Tværgående Planlægning

Transkript

1 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Naturstyrelsen Tværgående Planlægning Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet Statsligt vådområdeprojekt Flade Sø er et såkaldt statsligt vådområdeprojekt, de statslige vådområdeprojekter supplerer de kommunale, og den statslige vådområdeindsats er et led i implementering af de statslige vandplaner. Vandplanerne skal sikre renere vand i Danmarks søer, fjorde og åer - i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Der er bevilget midler til projektet under Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 539 af 12. juni 2012 om kriterier for statslige vådområdeprojekter, og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2012 om tilskud til statslige vådområdeprojekter. Projektet ligger under hovedvandopland Limfjorden. Projektet vil således reducere tilledningen af kvælstof fra Hvidbjerg Å-systemet til Limfjorden med 79 tons årligt, og denne kvælstof-fjernelse er projektets overordnede formål. Dertil vil projektet genskabe noget af den natur der var i området før forsøgene på at tørlægge den oprindelige sø, der var en sammenhængende sø bestående af Flade Sø, Roddenbjerg Sø og Ørum Sø, samt bygningen af stormflodsdiget i 1958 på øst-, syd- og vestsiden af Flade Sø. Det forventes at naturindholdet efter projektets gennemførsel vil stige. Projektområdet er Flade Sø med omgivelser, et 637,5 ha stort område umiddelbart før Hvidbjerg å-systems udløb i Limfjorden. Projektet bevirker, at der sker en forsinkelse af vandstrømmen på dens vej ud i fjorden. Denne forsinkelse betyder, at kvælstof-fjernende bakterier i søbunden vil få mulighed for at denitrificere nitrat, således at dette frigives til luften og dermed ikke belaster fjordmiljøet. Forsinkelsen af vandstrømmen sker som beskrevet nedenfor. Vandet fra Hvidbjerg å-system løber i dag ikke som før inddigningen igennem Flade Sø, men direkte ud i Limfjorden via en lang kanal, Kastet Å. Dette vil blive ændret ved at lave gennembrud af diget ind til Flade Sø og ved på en 20m lang strækning at reducere Kastet Å til en 2 m bred strømrende, således at hovedparten af

2 vandet fra Hvidbjerg Å-system skal igennem Flade Sø inden det via et nyt udløb gennem diget kommer ud i Kastet Å igen og videre til Limfjorden. Vandstanden i Flade Sø ligger i dag unaturligt højt, som følge af det smalle udløbsrør til Kastet Å, men den vil med det nye udløb komme tilbage til den naturlige vandstand igen. Herved genskabes den oprindelige sammenhæng imellem Flade Sø og Ørum Sø fra før 1958, hvor diget blev etableret. Kastet Å vil på en 20 m lang strækning blive reduceret til en 2m bred å, som på årsbasis vil modtage 5% af vandet fra Ørum Sø. De resterende 95% vil blive ledt igennem Flade Sø og ud igen via to digegennembrud, som vil blive forsynet med fem meter brede og to meter høje beton tunnelrør. Tunnelrørene vil blive forsynet med højvandsklapper. Klapperne skal også fungere som stormflodssikring, således at disse lukkes i tilfælde af gennembrud af Vesterhavet til Flade Sø. Udførelsen af digegennembruddet og etableringen af tunnelrørene med kontraklapper vurderes at ville tage 2-3 uger, men vil blive udført i en periode med roligt vejr. For at sikre en i forhold til kvælstofomsætning optimal vandomrøring i Flade Sø, så vil der blive etableret en fordelingsø. Øen vil blive lavet af materiale fra den nuværende bund i Flade Sø, hvilket vil skabe en mere varieret bund i Flade Sø. Øen bliver udformet med naturlige former, som vil indstille sig i en ligevægt med bølgepåvirkningen og den vil også blive erosionssikret med stenrev. Projektet indebærer fjernelse af kunstige spærringer i det naturlige vandløbssystem. Der er i forbindelse med forundersøgelsen ikke fundet alternativer der tilgodeser kravet om naturlige vandstandsforhold. Af kystsikringsmæssige årsager er et alternativ med fuldstændig lukning af kanalen Kastet Å forkastet. Der henvises til rapporten Forundersøgelse vådområde Flade SØ april 2013 for et mere detaljeret kendskab til projektet. Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Naturstyrelsen Thy, Søholtvej 6, Vester Vandet, 7700 Thisted, nst@thy.dk Henrik Schjødt Kristensen, tlf eller eller hsk@nst.dk Nord for Agger By, syd for Lodbjerg Klitplantage samt vest for Ørum Sø, se oversigtskort.

3 Projektet berører følgende kommuner Thisted Kommune Oversigtskort i målestok Projektområdet angivet med rød ramme.

4 Kortbilag i målestok Kortet viser de anlægsarbejder, der skal foretages. Luftfoto 2012 er baggrund. Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006 Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006: X Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt X Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVMreglerne og skal derfor ikke screenes. Anlægget er opført under nr. 11f Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb. Projektet omfatter nemlig omlægning af en kanal til et mere slynget vandløb. Anlægget er opført under nr. 11k Kystanlæg anlagt inden for dagligvandlinien til modvirkning af erosion, og som kan ændre kystlinien, f. eks. skråningsbeskyttelser, strandhøfder og diger og andre konstruktioner til beskyttelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg. Projektet omfatter nemlig to gennembrud af et stormflodsdige, hvis funktion opretholdes med muligheden for at lukke passagerne gennem diget med højvandsklapper.

5 Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Projektområdet omfatter 575,6 ha. I et vådområdeprojekt er opgaven at omsætte kvælstof med henblik på at nedsætte udledningen til recipienten. Projektafgrænsningen udgøres af Flade Sø med dennes naturlige vandstandssvingninger og visse steder udgøres den af diget. Dertil har der været krav til antal kg kvælstof der kan fjernes pr. ha og udgiften pr kg N. Da Ørum Sø er en del af Natura 2000-området: Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø, har det også været en forudsætning at vandstanden i denne ikke må ændres. Disse forhold tilsammen har afgjort projektområdets afgrænsning. 2. Er der andre ejere end Bygherre?: X Arealerne i området er ejet af 18 forskellige lodsejere. Det er hensigten at arealerne fortsat skal være i privat- og statslig eje. Forud for projektets start har alle lodsejere modtaget brev om det påtænkte projekt og efterfølgende afholdt et fællesmøde for alle lodsejere ( ). Efterfølgende er der blevet lavet en ejendomsmæssig forundersøgelse med bl.a. telefonisk kontakt til lodsejerne i september 2012 samt et efterfølgende besøg eller telefonisk kontakt i foråret Lodsejernes reaktioner overfor projektet var hovedsageligt positive. Der er ved projektstart blevet lavet en projekt-følgegruppe bestående af Thisted kommune, Landbo Thy, I/S Flade og Ørum Søer samt NST, som i perioden august 2012 til august 2013 har afholdt flere møder. Der har været afholdt offentligt orienteringsmøde (5.februar 2013), hvor mødedeltagerne var overvejende positive. Der har i efteråret 2013 været afholdt et møde med de lokale grønne foreninger: Danmarks Naturfredningsforening og Biologisk Forening for Nordvestjylland for en uddybning af projektets naturmæssige konsekvenser. 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 X Der etableres ikke bygninger i projektet. To steder etableres der tunnelrør gennem stormflodsdiget desuden etableres der en ny fordelingsø. 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: X 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: X Der opbevares ikke råstoffer i projektet. Der vil ske jordflytninger, med

6 Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X jord der opgraves i søbunden til etablering af fordelingsøen i Flade Sø. Fordelingsøen vil påvirke vandstrømningen i Flade Sø, således at vandet får længere opholdstid, og der fjernes mest muligt kvælstof, inden vandet når til Limfjorden. Overskudsjorden fra udgravningen af hul til tunnelelementerne og kanalen placeres foran diget som en eng med en højde på +1m, som er over den beregnede maksimale vandstand i Flade Sø. Til indsnævringen af Kastet Å skal anvendes sten og jord. Jorden vil komme fra udgravningen til tunnelgennemføringen og fra kanaludgravningen i engen til udløbet. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: X 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: X Der vil blive benyttet 1600m 3 sten til etablering af stenrev for at beskytte indløbet til Flade Sø og til sikring af fordelingsøen. Der er ingen behov for råstoffer i driftsfasen med mindre der skal foretages reparation af erosionsskader på fordelingsøen og forland ved digegennembrudene. X Der er ingen behov for vand fra vandforsyningsanlæg hverken i anlægeller driftsfasen. I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: X X Der produceres ikke som følge af projektet affald af nogen art, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: X Der vil være støj fra entreprenørmaskiner i anlægsfasen, men anlægget sker langt fra boliger og støjen vil ikke være anderledes end fra de landbrugsmaskiner, der kan køre i området. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening:

7 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Dette vådområdeprojekt påvirker ikke arealer i landbrugsmæssig omdrift, der er tale om ændringer i arealet med diverse engtyper og søflade. Arealændringer fremgår af nedenstående tabel fra forundersøgelsen. Tabel. Arealforhold før og efter projekt.

8 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: Hele hensigten med anlægget er at reducere tilledningen af kvælstof til Limfjorden, og det vil dermed kunne være med til at forbedre natur- og miljøtilstanden i det sårbare vådområde Limfjorden. Desuden vurderes saliniteten i Flade Sø at blive mindsket, hvilket vurderes at forbedre vandkvaliteten væsentligt. Søens vegetationsdække vurderes ligeledes at forbedres væsentligt. Den lidt lavere grundvandsstand omkring Flade Sø, vil kunne føre til at der kan ske en okkerudledning. Denne vurderes at ville være lille grundet større og hyppigere vandstandsfluktuationer. Endvidere vil udledningen blive fortyndet meget i Flade Sø, således at det ikke vurderes at have nogen væsentlig effekt. Som afværgeforanstaltning etableres et stryg mellem Lorkær grøft og Flade Sø, som sikrer at okkerudledningen herfra ikke øges. 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: Der er ikke tale om byggeri, men om etablering af to tunnelrør igennem diget og etableringen af en fordelingsø i Flade Sø. 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: Projektet er beliggende i Nationalpark Thy. Anlægget af fordelingsøen i Flade Sø stemmer godt overens med Nationalpark Thy s planer for området, da Nationalparkplan har en målsætning om genskabelse af fugleholme i Flade Sø. 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder 1) Nationalt: 2)Internationalt (Natura 2000): 3) Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag II, IV 4) Forventes området at rumme danske rødlistearter: 1) Flade Sø er omfattet af en større landskabsfredning fra 1976 mellem Lyngby Hede og Flade Sø. Fredningen blev lavet for at sikre et landskabeligt og videnskabeligt værdifuldt klitområde mod sommerhusudstykninger. Fredningen foreskriver at området skal henligge i naturlig tilstand og at der ikke må foretages afgravning, opfyldning eller planering. Der vil naturligvis inden projektrealisering skulle søges dispensation fra fredningsbestemmelserne. Hele Flade Sø, de tilstødende enge og Kastet Å er registrerede naturområder beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Den lidt lavere grundvandsstand projektet medfører omkring Flade Sø, vil kunne

9 medføre risiko for en mindre okkerudledning. Denne vurderes at være lille, sammenholdt med at udledningen vil blive meget fortyndet i Flade Sø. Desuden etableres der en afværgeforanstaltning i form af et stryg ved tilløbet til søen fra Lorkær grøft. Projektet vurderes ikke at medføre forringelser af naturværdierne indenfor projektområdet, men vurderes tværtimod at give væsentligt forbedrede naturforhold i den arealmæssigt største naturtype, søen. Der vil naturligvis inden projektrealisering skulle søges tilladelse efter Naturbeskyttelseslovens bestemmelser såvel som efter en række andre love. 2) Projektet ligger op af Natura 2000 område nr. 27, Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø. Det er blevet vurderet i projektets forundersøgelse, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning, hvis nogen, på Natura området nr.27. Det samme bliver vurderet på baggrund af en gennemgang af botaniske data fra sidste besigtigelse af de terrestriske Natura 2000 lokaliteter af botaniker fra Naturstyrelsen Himmerland. Projektet vil ikke ændre væsentligt på vandstanden i Ørum Sø, men indebærer en mindre påvirkning af vandstanden set i forhold til Limfjordens fluktuationer. Projektet vil have en positiv effekt på natur- og miljøtilstanden i den del af Natura 2000-område nr.28, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø, som er beliggende i Limfjorden. Projektet vil gavne bundvegetationen i Flade Sø, som vil give større fødegrundlag for Sangsvanen. 3) Der kan indenfor projektområdet i dag forekomme bilag IV-arterne Odder og Stor Vandsalamander, men disse vil kun have gavn af projektet Projektet vurderes at have en positiv effekt på bilag IV-arten, Odderen, da fiskelivet i Flade Sø forventes at blive rigere. I forhold til bilag IV arten Stor Vandsalamander, så vurderes projektet ikke at påvirke denne væsentligt, da dennes nuværende ynglevandhuller og potentielle ynglevandhuller indenfor projektområdet ikke vil blive påvirket af projektet. Ændringen af Flade Sø og omgivelser til mere ferske forhold, vurderes at vil kunne gavne Stor Vandsalamander. Bilag II-arterne Flodlampret og Havlampret lever deres voksne liv i havet og vandrer op i vandløb for at gyde. Begge er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr.27. Bestanden af Flodlampret og Havlampret vurderes i dag at være ringe, da der i undersøgelsen af fiskebestanden i Hvidbjerg Å- systemet fra ikke blev fundet nogen havlampret og der blev kun fanget en flodlampret. Desuden vurderes gyde- og yngelopvækstområderne i Hvidbjerg Å-systemet som dårlige for både flod- og havlampret i undersøgelsen. Dette projekt vurderes derfor ikke at

10 influere væsentligt på denne, da de mere naturlige hydrologiske forhold fra før inddigningen genskabes og at Kastet Å stadig i højvandssituationer vil kunne benyttes til vandring. I forhold til bilag II arten Bæklampret, forventes projektet ikke at have nogen effekt, idet denne findes i den centrale del af Hvidbjerg Å-systemet, og fordi at denne art lever hele sit liv i vandløb. Det vurderes, at projektet ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt på habitatdirektivets bilag IV. 4) Indenfor projektområdet er der på fugleognatur.dk blevet observeret Sylfirling, som er på den danske rødliste. Desuden er der observeret Småblomster siv, som ikke er på rødlisten, men er noteret som opmærksomheds krævende. Naturstyrelsen har som supplement til forundersøgelsen i sommeren 2013 lavet en botanisk undersøgelse, som vurderer at projektet ikke vil have nogen negativ effekt på botanikken. Forventningen er at projektet på længere sigt vil muliggøre at mere beskyttet natur, evt. habitatnaturtyper, etablerer sig. 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område:

11 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Der er ingen fredede fortidsminder indenfor projektområdet. Af kulturhistorisk interesse er der ålekisten i Kastet Å, som gennem projektet skal nedlægges. Thisted Museum er interesseret i historien omkring ålekisten. Ifht. de arkæologiske interesser, har Thisted Museum fået tilsendt forundersøgelsesrapporten og vil blive inddraget i realiseringsfasen. Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): X Naturstilstanden vurderes at blive forbedret som følge af projektet. 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Målinger viser, at vandstandsforholdene i Flade Sø er unaturligt høje, og at afløbet til Kastet Å udgør en spærring. Ved gennemførelse af projektet vil afvandingsforholdene inden for projektområdet blive forbedret, da søens gennemsnitlige vandstand i dyrkningsperioden falder med ca. 20 cm. Arealerne vil fortsat kunne anvendes til græsning, og denne forudses at blive bedre som konsekvens af vinteroversvømmelser. 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Lodsejerne omfatter 18 stk., som beskrevet ovenfor er disse personligt kontaktet. Desuden vil forhåbentlig en del personer som benytter området rekreativt kunne opleve og nyde det større naturindhold. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: Der forventes en forbedring af miljøtilstanden i Limfjorden. 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: Der forventes positive miljøpåvirkninger fra projektet, da formålet er fjernelse af kvælstof samt tilhørende naturgenopretning. Der forventes forbedret tilstand for nogle af arterne på udpegningsgrundlaget for det tilstødende Natura 2000-område nr.27, mens tilstanden for andre arter ikke ændres væsentligt. Miljøtilstand i den del af Natura 2000 område nr.28, Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø, som er beliggende i Limfjorden, forventes også forbedret. Påvirkningerne vurderes dog ikke i VVM sammenhæng som væsentlige, og der vil ikke være en væsentlig landskabelig påvirkning. 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: Arbejdet med biologiske systemer må altid siges at være komplekst, men

12 erfaringen med at genoprette naturlig hydrologi viser, at naturindholdet påvirkes positivt. Der er mange-årige erfaringer med vådområdeprojekters positive indvirkning på naturforholdene. Udover den forbedrede miljøtilstand i Limfjorden er der ingen påvirkning udenfor projektområdet. 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: Ja den positive effekt af kvælstof-bakteriers fjernelse af kvælstof fra vandmiljøet er påvist i andre projekter. 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Påvirkningen er varig, den forøgede kvælstofomsætning i vandet fra Hvidbjerg Å-systemet vil give en varig påvirkning, men i en for Flade Sø og Limfjorden gunstig retning. Hyppig: Reversibel: Kortvarigt kan anlægsarbejderne indebære en begrænset påvirkning af naturarealer (som følge af kørsel), vandløb og søbund (som følge af gravearbejder). Anlægget er reversibelt, idet gennembruddene af stormflodsdiget kan reetableres og Kastet Å kan udvides igen, men det er ikke sandsynligt, at det vil ske.

13 Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Dato: Sagsbehandler: Kristian Mandsberg Nielsen