Lovbekendtgørelse nr. 369 om valg til Folketinget

Transkript

1 Lovbekendtgørelse nr. 369 om valg til Folketinget (*) Fremtidige lovændringer: L nr. 312 AFSNIT I. FOLKETINGSVALG OG FOLKEAF- STEMNINGER Kap. 1. Valgret(1) og valgbarhed(2) 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret,(3) er fyldt 18 år(4) og har fast bopæl(5) i riget,(6) medmindre vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6.(7)(8) 2. (9) Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget. Stk. 2. (10) Følgende personer, der midlertidigt(11) har taget ophold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget: 1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed(12) eller en herværende privat virksomhed(13) eller forening.(14) 2) Personer, der opholder sig i udlandet, som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem.(15) 3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation.(16) 4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.(17) 5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.(18) 6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.(19) Stk. 3. Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.(20) Stk. 4. (21) En person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende 1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller 2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. 3. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten. 4. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter 1, jf. 2,(22) medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf. grundlovens 30 og 33.(23) Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed.(24) 5. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som kandidat til valget.(25) 6. Folketingets medlemmer vælges for 4 år. De bestående folketingsmandater bortfalder dog, når nyvalg har fundet sted, jf. grundlovens 32. Stk. 2. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev til afholdelse samme dag(26) i hele riget. På Færøerne og i Grønland kan det overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for valgets afholdelse. Kap. 2. Valgkredse og afstemningsområder. Stedlig mandatfordeling 7. Til Folketinget vælges i alt 179 medlemmer, heraf 2 medlemmer på Færøerne og 2 medlemmer i Grønland. Stk. 2. Regler om valget på Færøerne og i Grønland fastsættes ved særlige love.(27) 8. (28) Landet er inddelt i tre landsdele:(29) Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, jf. bilaget til loven (valgkredsfortegnelsen).(30) Stk. 2. Landsdelene er inddelt i storkredse,(31) jf. valgkredsfortegnelsen. Hovedstaden består af fire storkredse. Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består af hver tre storkredse.(32) Stk. 3. Storkredsene er inddelt i opstillingskredse,(33) jf. valgkredsfortegnelsen.(34) Stk. 4. En opstillingskreds består af en eller flere kommuner helt eller delvis.(35)(36) For opstillingskredse, hvori flere kommuner indgår helt eller delvis, udføres de fælles funktioner i den kommune, der i valgkredsfortegnelsen er angivet som kredskommune.(37) Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren kan ved bekendtgørelse foretage mindre ændringer i valgkredsfortegnelsen.(38) Stk. 6. Økonomi- og indenrigsministeren kan ved bekendtgørelse foretage de ændringer i valgkredsfortegnelsen, som er nødvendige for at bevare landets valgkredsinddeling uanset ændringer i landets kommunale eller sognemæssige inddeling.(39) 9. Hver kommune eller del af en kommune i en opstillingskreds er inddelt i afstemningsområder.(40) En kommune eller del af en kommune kan dog udgøre ét afstemningsområde. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om oprettelse, ændring eller nedlæggelse af afstemningsområder.(41) 10. Af landets 175 mandater er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Fordelingen af mandaterne på landsdele og på storkredse fastsættes og bekendtgøres af økonomi- og indenrigsministeren efter offentliggørelsen af folketallet(42) pr. 1. januar 2010, 2015, 2020 osv.,(43) og fordelingen gælder derefter for de følgende valg. Stk. 2. Fordelingen foretages på grundlag af forholdstal, der for hver landsdel og hver storkreds beregnes som summen af landsdelens, henholdsvis storkredsens 1) folketal, 2) vælgertal ved sidste folketingsvalg og 3) areal i kvadratkilometer multipliceret med 20.(44) Hvis de mandattal, der fremkommer ved fordelingen, ikke er hele tal og derfor tilsammen ikke giver det fornødne antal mandater, når brøkerne bortkastes, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået (den største brøks metode). Er to eller flere brøker lige store, foretages lodtrækning. Stk. 3. Efter beregningsmetoden i stk. 2 fordeles først de 175 mandater på de 3 landsdele. Derefter fordeles på tilsvarende måde de 135 kredsmandater på landsdelene. Endelig fordeles kredsmandaterne på de enkelte storkredse inden for landsdelen. Stk. 4. Hvis der ved beregningen efter stk. 3 ikke tilfalder Bornholms Storkreds mindst 2 kredsmandater, foretages en fornyet fordeling af kredsmandaterne, hvor der forlods tillægges Bornholms Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 Storkreds 2 kredsmandater. De resterende 133 kredsmandater fordeles endeligt på de øvrige storkredse som angivet i stk. 3. Stk. 5. Antallet af tillægsmandater, der skal tilfalde hver landsdel, beregnes som forskellen mellem det samlede mandattal i landsdelen og antallet af kredsmandater i landsdelen. Kap. 3. Partier, der har ret til at deltage i folketingsvalg 11. De partier, der ved sidste folketingsvalg har opnået repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalg. Stk. 2. Ret til at deltage i folketingsvalg har endvidere nye partier, der er anmeldt for økonomi- og indenrigsministeren efter reglerne i 12. Stk. 3. Partier, der har ret til at deltage i folketingsvalg, benævnes i det følgende opstillingsberettigede partier. 12. Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal anmeldes for økonomi- og indenrigsministeren senest kl. 12 femten dage før valgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæringer(45) fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg.(46) Ved anmeldelse fra det tyske mindretals parti kræves ikke vælgererklæringer. Stk. 2. Vælgererklæringerne skal afgives på en formular, der forinden skal godkendes af Valgnævnet, jf. 17. Godkendelsen gælder i 3 år regnet fra godkendelsens dato. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør Valgnævnet, om navnet på det nye parti kan godkendes, jf. 13. Godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som godkendelsen af formularen. En ansøgning om godkendelse af en formular for et nyt parti, hvis navn ikke kan godkendes, jf. 13, kan tidligst indgives 30 dage før udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes.(47) Stk. 3. Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge godkendelsen af formularen og partinavnet for 1 år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der inden for denne periode vil blive foretaget partianmeldelse. Forlængelse kan i særlige tilfælde ske flere gange. En ansøgning om forlængelse kan, bortset fra ganske særlige tilfælde, senest indgives ved udløbet af den tidligere godkendelse. Indgives ansøgning om forlængelse af godkendelse senest ved udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes godkendelsen, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.(48) Stk. 4. Er partianmeldelse ikke foretaget inden for den periode, hvor godkendelsen af partiets formular til vælgererklæring og en eventuel forlængelse af denne gælder, jf. stk. 2 og 3, kan den, der har fået partiets formular til vælgererklæring godkendt, tidligst indgive ansøgning om godkendelse af en formular med det samme partinavn 1 år efter udløbet af den tidligere godkendelse. Dette gælder dog ikke, hvis andre efter reglerne i 13, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 2, ikke kan få godkendt partinavnet.(49) Stk. 5. Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes være udfyldt med tydelig angivelse af vælgerens navn, personnummer og bopæl samt være underskrevet og dateret af vælgeren personligt.(50) Erklæringerne skal endvidere være forsynet med en attestation fra den kommune, hvor vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for at blive optaget på valglisten,(51) om, at vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for valgret til Folketinget.(52) Hvis vælgeren er død efter erklæringens afgivelse kan attestation dog ikke meddeles. Stk. 6. (53) Efter attestation skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren ved erklæringens afgivelse opfylder betingelserne for at blive optaget på valglisten, sende vælgererklæringen til den pågældende vælger. Vælgeren skal derefter selv videresende erklæringen til partiet, såfremt vælgeren fortsat ønsker at deltage i anmeldelsen af det pågældende parti. Kommunalbestyrelsen skal ved fremsendelsen af vælgererklæringen give vælgeren oplysning herom. Kommunalbestyrelsen tilbagesender vælgererklæringer, der ikke opfylder betingelserne for attestation, til partiet med angivelse af grunden til, at attestation ikke kan meddeles. Stk. 7. En vælgererklæring medregnes dog ikke, såfremt den 1) er afgivet 18 måneder(54) eller mere før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 1, eller 2) er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for et parti, der er anmeldt efter stk. 1. Stk. 8. En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 1 år fra anmeldelsens dato. Stk. 9. økonomi- og indenrigsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, så længe anmeldelsen gælder,(55) og derefter tilintetgøre dem. 13. (56) Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som 1) benyttes af et opstillingsberettiget parti, jf. 11, 2) er navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberettiget, jf. 11, medmindre der er forløbet mindst 5 valgperioder, siden partiet sidst deltog i folketingsvalg,(57) 3) er godkendt af Valgnævnet for et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. 12, stk. 2, 4) uden for de i nr. 1 nævnte tilfælde benyttes af et parti, der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. 10 i lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, 5) uden for de i nr. 2 nævnte tilfælde er navnet på et parti, der tidligere har haft ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. 10 i lov om valg af danske repræsentanter til Europa- Parlamentet, medmindre der er forløbet mindst 4 valgperioder, siden partiet sidst deltog i Europa-Parlamentsvalg,(57) 6) er godkendt af Valgnævnet for et nyt parti, der ønsker at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. 11, stk. 2, i lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, eller 7) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de partier, der er nævnt i nr Stk. 2. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 1 har eneret til navnet. Navnet kan dog godkendes, hvis indehaveren af eneretten har samtykket i partiets brug af navnet.(58) Stk. 3. Viser det sig, at det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 1 har eneret til et navn, som Valgnævnet har godkendt som navn for et nyt parti, og samtykker indehaveren af eneretten ikke i partiets brug af navnet, kan Valgnævnet tilbagekalde godkendelsen. Er partiet anmeldt for økonomi- og indenrigsministeren efter 12, bortfalder partiets ret til at deltage i folketingsvalg.(59) Stk. 4. Valgnævnet(60) fører en fortegnelse over de partinavne, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-6, og som ikke er tilbagekaldt efter stk. 3 (Partinavneregistret). 14. Økonomi- og indenrigsministeren tildeler de opstillingsberettigede partier en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres med på stemmesedlerne. Ved tildelingen skal der tages hensyn til, at partierne så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg. Stk. 2. Snarest muligt efter udløbet af fristen i 12, stk. 1, bekendtgør økonomi- og indenrigsministeren i Statstidende, hvilke partier der er opstillingsberettigede, samt de bogstavbetegnelser, der er tildelt disse partier.(61) Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 Kap. 4. Valglister og valgkort. Valgnævnet 15. Vælgerne skal optages på valglisten(62) i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR),(63) jf. dog Vælgere, der er omfattet af 2, og som i forbindelse med udlandsopholdet er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst,(64) skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Vælgere, der er omfattet af 2, stk. 1, eller 2, stk. 4, jf. stk. 1, som umiddelbart inden udsendelsen til tjeneste uden for riget var tilmeldt folkeregistret i en kommune på Færøerne eller i Grønland, herunder folkeregistret for områder i Grønland uden for den kommunale inddeling, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR).(65) Anmodning skal indgives til kommunalbestyrelsen på en formular, der er godkendt af økonomi- og indenrigsministeren. Stk. 2. (66) Vælgere, der har haft ophold i udlandet i mere end 4 år,(67) kan kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i 2 for at være opfyldt. Hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af 2, kan vælgeren kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i 2 for at være opfyldt. Stk. 3. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af 2, stk. 1 eller 2, eller 2, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato.(68) Indgiver vælgeren inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte periode anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse.(69) Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af 2, stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af 2, stk. 4, jf. stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen for den person omfattet af 2, stk. 3, vælgeren har den i 2, stk. 4, nævnte tilknytning til.(70) Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af 2.(71) 17. (72) økonomi- og indenrigsministeren nedsætter et valgnævn, der træffer afgørelse om 1) optagelse på valglisten efter 16, stk. 2, 2) godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. 12, stk. 2 og 3, og 13, stk. 3, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. 11, stk. 2 og 3, og 12 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, og 3) optagelse i Partinavneregistret, jf. 13, stk. 4. Stk. 2. Valgnævnet består af en formand og 2 andre medlemmer, i de sager, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, dog 3 andre medlemmer. Formanden skal være landsdommer eller højesteretsdommer,(73) og det ene af de andre medlemmer skal være kyndigt i statsforfatningsret. Det yderligere medlem, nævnet består af i de sager, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, skal være kyndigt i navne- og varemærkerettigheder. Der udpeges efter samme regler en stedfortræder for formanden og hvert af de andre medlemmer.(74) Stk. 3. Valgnævnet er beslutningsdygtigt, når nævnets medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede. Beslutninger træffes ved stemmeflertal. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende.(75) Stk. 4. Valgnævnets formand kan på nævnets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse, eller hvis udfald ikke giver anledning til tvivl.(76) Stk. 5. Valgnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.(77) Stk. 6. Valgnævnet tilvejebringer og meddeler økonomi- og indenrigsministeren de oplysninger, denne måtte forlange om nævnets virksomhed.(78) Stk. 7. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter Valgnævnets forretningsorden, herunder regler om indkaldelse af stedfortrædere. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter vederlag og udgiftsgodtgørelse til nævnets medlemmer og deres stedfortrædere.(79) Stk. 8. Økonomi- og indenrigsministeren stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Valgnævnet.(80) Stk. 9. Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter Valgnævnet.(81) 18. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere, jf. 15 og 16. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. Stk. 2. På valglisten skal optages de vælgere, der senest 15.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen,(82) jf. tillige stk. 6, 1. pkt. Vælgere, der er flyttet til kommunen fra Færøerne eller Grønland, optages dog kun på valglisten, såfremt de senest 18.- dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen.(83) Stk. 3. Vælgere, der senest 15.-dagen før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunen, skal optages på valglisten under den nye bopæl. Stk. 4. Vælgere, der senere end 15.-dagen før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.(84) Stk. 5. Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er flyttet til Færøerne eller Grønland, eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal dog forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.(85) Stk. 6. Vælgere, der uden at være omfattet af stk. 2 er flyttet til kommunen fra udlandet, optages på valglisten, såfremt de senest 7.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen. Vælgere, der er omfattet af 2, optages på valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 7.-dagen før valgdagen.(86) Stk. 7. Hvis 15.-dagen før valgdagen er en lørdag eller søndag eller anden helligdag, fremrykkes den i stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og stk. 4 nævnte frist for optagelse på valglisten, for så vidt angår vælgere, der tilflytter fra en anden kommune, eller som flytter inden for kommunen, til den umiddelbart forudgående søgnedag, som ikke er en lørdag.(87) 19. Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR). Stk. 2. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt løbe-nr og en rubrik til afmærkning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der for et eller flere eller alle afstemningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk valgliste.(88) Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning. 20. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og registreret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller fast opholdssted i kommunen.(89) Kommunalbestyrelsen udsender endvidere efter anmodning valgkort til de vælgere, der intet fast opholdssted har, men som efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister er registreret i kommunen som fraflyttet den tidligere adresse.(90) Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen. 21. Senest 10 dage før valgdagen skal økonomi- og indenrigsministeren i landets dagblade bekendtgøre dag og tid for afstemningen. Samtidig skal det bekendtgøres, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen. 22. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i 21, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.(91) Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til udlandet, dødsfald, iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk indfødsret. Kap. 5. Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere Valgbestyrelser 23. Senest når valg er udskrevet, vælges en valgbestyrelse for hver opstillingskreds. I kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, vælges én valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen. Stk. 2. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler og opslag og forestår den endelige opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen. Stk. 3. Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg.(92) Den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Borgmesteren(93) er medlem af valgbestyrelsen. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er medlem i stedet for borgmesteren.(94) Øvrige medlemmer samt stedfortrædere vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Stk. 4. Skal en kommunalbestyrelse vælge medlemmer til flere valgbestyrelser, foretages valgene hver for sig.(95) Stk. 5. Ingen kan være medlem af flere valgbestyrelser. I tilfælde, hvor et medlem af kommunalbestyrelsen opfylder betingelserne for at være født formand for en valgbestyrelse og født medlem af en anden valgbestyrelse, jf. stk. 3, 3. og 4. pkt., og 24, skal vedkommende være medlem af den valgbestyrelse, vedkommende er født formand for. I andre tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse skal vælge medlemmer til flere valgbestyrelser og et medlem af kommunalbestyrelsen dermed opfylder betingelserne for at være født medlem af flere valgbestyrelser, jf. stk. 3, 3. og 4. pkt., skal vedkommende, inden kommunalbestyrelsen vælger medlemmer til valgbestyrelserne, meddele kommunalbestyrelsen, hvilken valgbestyrelse vedkommende ønsker at være medlem af. Meddeler vedkommende ikke dette, foretages lodtrækning mellem valgbestyrelserne. Til den valgbestyrelse, hvori det fødte medlem ikke indtræder, vælger kommunalbestyrelsen alle kommunens medlemmer ved forholdstalsvalg blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.(96) 24. Til valgbestyrelsen for opstillingskredse, der består af flere kommuner, af dele af flere kommuner eller af en eller flere kommuner og en del af en kommune eller dele af flere kommuner, vælger hver kommunalbestyrelse i de kommuner, der helt eller delvis indgår i opstillingskredsen, følgende antal medlemmer: 1) I opstillingskredse, der består af 2 kommuner, af dele af 2 kommuner eller af en kommune og en del af en anden kommune, 4 medlemmer, jf. dog stk. 2. 2) I opstillingskredse, der består af 3 kommuner, af dele af 3 kommuner, af 2 kommuner og en del af en tredje kommune eller af 1 kommune og dele af 2 kommuner, 3 medlemmer, jf. dog stk. 2. 3) I opstillingskredse, hvori 4 kommuner eller derover indgår helt eller delvis, 2 medlemmer.(97) Stk. 2. Valgbestyrelsen for Sydjyllands Storkreds' 4. opstillingskreds er tillige valgbestyrelse for 5. opstillingskreds, jf. bilaget til loven.(98) Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i de kommuner, der helt eller delvis indgår i de i stk. 2 nævnte opstillingskredse, vælger hver 2 medlemmer til den pågældende valgbestyrelse, idet dog kommunalbestyrelsen i kredskommunen, jf. bilaget til loven, vælger 5 medlemmer.(98) Stk. 4. Borgmesteren i kredskommunen, jf. bilaget til loven, er formand for valgbestyrelsen, jf. dog 23, stk. 3, 4. pkt. 25. Til valgbestyrelsen for opstillingskredse, der består af én kommune eller af en del af en kommune, vælges 5 medlemmer, jf. dog 24, stk. 2 og 3. Borgmesteren er formand for valgbestyrelsen, jf. dog 23, stk. 3, 4. pkt. 26. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. I opstillingskredse, hvori flere kommuner indgår helt eller delvis, vælges næstformanden af kommunalbestyrelsen i kredskommunen blandt dennes medlemmer af valgbestyrelsen. Næstformanden varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald. 27. Ingen, der er opstillet som kandidat i storkredsen, kan vælges som medlem eller stedfortræder til valgbestyrelsen.(99) Stk. 2. Hvis det medlem af kommunalbestyrelsen, der er født medlem af valgbestyrelsen, jf. 23, stk. 3, 3. og 4. pkt., er opstillet som kandidat i storkredsen, vælger kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer en person til at indtræde i valgbestyrelsen i stedet for den pågældende.(100) 28. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl. Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i opstillingskredsen samt resultatet heraf. I kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, skal valgbestyrelsen føre en valgbog for hver opstillingskreds i kommunen. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om valgbogens indhold og udformning. Valgstyrere 29. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet. Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen.(101) Stk. 3. En vælger, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som valgstyrer.(102) Stk. 4. Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg. Stk. 5. Valgstyrerne fører en afstemningsbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 samt resultatet heraf. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om afstemningsbogens indhold og udformning. Tilforordnede vælgere 30. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen.(103) Stk. 2. En vælger, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som tilforordnet vælger.(104) Fælles bestemmelser 31. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger.(105) Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer eller en tilforordnet vælger har forfald, udpeger den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget den pågældende, en ny valgstyrer eller en ny tilforordnet vælger.(106) Stk. 3. Der ydes diæter(107) til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse.(108) Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte på et møde, at der ikke ydes diæter, eller at de diæter, der ydes, udgør et andet beløb, end der følger af reglerne i lov om kommunernes styrelse.(109) Diæterne kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af det diætbeløb, som i henhold til reglerne i lov om kommunernes styrelse er fastsat for møder af ikke over 4 timers varighed. Kap. 6. Kandidater til valget 32. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valg i en opstillingskreds, kan enten opstille som kandidat for et opstillingsberettiget parti eller som kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og højst 200 af opstillingskredsens vælgere som stillere. Stk. 2. Ingen kan være kandidat i mere end én storkreds.(110) Ingen kan være kandidat for mere end ét parti eller kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. Valg af en kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt. Stk. 3. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af kandidaterne. Kandidatanmeldelse og partiernes godkendelse 33. Senest kl. 12 elleve dage(111) før valgdagen skal anmeldelser om kandidater være indleveret(112) til de myndigheder, der er angivet i stk. 2. En kandidatanmeldelse kan tidligst indleveres, når valget er udskrevet.(113) Stk. 2. Kandidatanmeldelser skal indleveres til statsforvaltningen. For opstillingskredse, der er beliggende i Bornholms Storkreds, skal kandidatanmeldelser dog indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune.(114) Stk. 3. De myndigheder, der er angivet i stk. 2, benævnes under ét som anmeldelsesmyndigheden. 33 a. (115) Kandidatanmeldelser skal indleveres på en formular, der er godkendt af økonomi- og indenrigsministeren. Stk. 2. Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst ét fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven,(116) eller mellemnavne, som er registreret i Det Centrale Personregister (CPR),(117) kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet.(118) I anmeldelsen skal endvidere gives oplysninger om en person (kontaktperson), som anmeldelsesmyndigheden ud over kandidaten kan rette henvendelse til, hvis anmeldelsen er mangelfuld. Stk. 3. Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette i anmeldelsen. Stk. 4. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne og bopæl er offentligt tilgængelige. Stk. 5. Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet. 34. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse over for anmeldelsesmyndigheden senest kl. 12 elleve dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde anbefalingen, efter at kandidatanmeldelsen er indleveret til anmeldelsesmyndigheden. 35. Snarest muligt og senest umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse skal anmeldelsesmyndigheden undersøge, om rettidigt indleverede kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis anmeldelsesmyndigheden finder, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, skal anmeldelsesmyndigheden straks meddele dette til kandidaten eller til den kontaktperson, der er angivet i anmeldelsen. Senest 12 timer(119) efter afgivelsen af meddelelsen kan der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning af manglerne. Anmeldelsesmyndigheden træffer herefter afgørelse om, hvorvidt anmeldelsen er gyldig. Afgørelsen meddeles skriftligt til kandidaten. 36. (Ophævet).(120) 37. Senest kl. 12 ti dage før valgdagen skal de opstillingsberettigede partier for hver storkreds skriftligt meddele, hvilke kandidater partiet(121) kan godkende i de enkelte opstillingskredse.(122) Meddelelse kan tidligst gives, når valget er udskrevet.(123) Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til valget.(124) Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet i den pågældende storkreds. Stk. 2. Meddelelsen skal gives til anmeldelsesmyndigheden.(125) Stk. 3. Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde oplysning om kandidatens navn, personnummer og bopæl. Opstillingsformer, partiliste og nominering 38. Kandidater, der opstiller for et parti, kan være opstillet enten kredsvis eller sideordnet. 39. Ved kredsvis opstilling opstilles én kandidat for partiet i opstillingskredsen. Stk. 2. Kandidaten anføres først på stemmesedlen. Derefter anføres de øvrige kandidater i storkredsen i alfabetisk rækkefølge. Har partiet anmeldt en bestemt rækkefølge for kandidaterne (partiliste), jf. 41, stk. 1, anføres de øvrige kandidater dog i partilistens rækkefølge. Stk. 3. Ved kredsvis opstilling tilfalder alle partistemmer i opstillingskredsen partiets kandidat i opstillingskredsen, jf. 73, stk. 5. Stk. 4. Ved kredsvis opstilling er kandidaterne valgt i rækkefølge efter stemmetallenes størrelse, jf. 81. Er der anmeldt partiliste, er kandidaterne dog valgt i den rækkefølge, der er angivet i Ved sideordnet opstilling opstilles flere kandidater for partiet i opstillingskredsen. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 Stk. 2. Kandidaterne anføres i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen. Partiet kan dog anmelde, at en bestemt kandidat anføres først på stemmesedlen (nominering), jf. 41, stk. 2. Efter opstillingskredsens kandidater anføres eventuelle øvrige kandidater i storkredsen i alfabetisk rækkefølge.(126) Stk. 3. Ved sideordnet opstilling fordeles partistemmerne i opstillingskredsen mellem partiets kandidater i opstillingskredsen i forhold til deres personlige stemmetal i opstillingskredsen, jf. 73, stk. 5. Stk. 4. Ved sideordnet opstilling er kandidaterne valgt i rækkefølge efter stemmetallenes størrelse, jf. 81.(127) 41. Senest kl. 12 ti dage før valgdagen kan et parti,(128) der alene har kredsvis opstilling inden for storkredsen, anmelde partiliste for alle partiets kandidater i storkredsen. Anmeldelse kan tidligst ske, når valget er udskrevet.(129) Stk. 2. Inden for de frister, der er anført i stk. 1, kan et parti,(128) der har sideordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse, anmelde en nomineret kandidat i den eller de pågældende opstillingskredse. Stk. 3. Anmeldelser efter stk. 1 og 2 skal ske skriftligt til anmeldelsesmyndigheden. Fortegnelser over de opstillede kandidater 42. For hver storkreds skal anmeldelsesmyndigheden snarest muligt efter udløbet af fristen i 37, jf. 41, udarbejde fortegnelser over de kandidater, der er opstillet i vedkommende storkreds.(130) Stk. 2. For hver storkreds, bortset fra Bornholms Storkreds, skal anmeldelsesmyndigheden snarest muligt efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist sende fortegnelserne over de kandidater, der er opstillet i vedkommende storkreds, til valgbestyrelsen i hver opstillingskreds i storkredsen.(130) Stk. 3. Økonomi- og indenrigsministeren giver forud for hvert valg anmeldelsesmyndigheden meddelelse om, hvilke fortegnelser over de opstillede kandidater der skal udarbejdes, hvorledes de skal udformes, og hvilke oplysninger de skal indeholde. Økonomi- og indenrigsministeren bestemmer i forbindelse hermed, hvilke myndigheder ud over dem, der er nævnt i stk. 2, der skal have tilsendt fortegnelserne. Stemmesedler 43. Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler til brug ved afstemningen i opstillingskredsen samt opslag, jf. 45, stk. 3. Stemmesedler og opslag udarbejdes på grundlag af de fortegnelser over de opstillede kandidater, der er nævnt i 42, stk. 1. Stk. 2. Stemmesedlen skal indeholde navnene og bogstavbetegnelserne på samtlige partier, der har kandidater opstillet i storkredsen. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge efter bogstavbetegnelsen. Stk. 3. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige kandidater, der er opstillet i storkredsen. Kandidater, der opstiller for et parti, anføres samlet i et særskilt felt for det pågældende parti og i den rækkefølge, der er angivet i 39, stk. 2, og 40, stk. 2. Kandidater, der opstiller uden for partierne, anføres til sidst i et særskilt felt for disse og i alfabetisk rækkefølge, dog således at kandidater opstillet i opstillingskredsen anføres først. Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning.(131) 44. Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag er afleveret til kommunalbestyrelsen i god tid inden afstemningens begyndelse. Kap. 7. Afstemning på valgdagen 45. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på ét afstemningssted. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning.(132) Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.(133) Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.(134) 46. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil.(135) Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles. 47. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Valglisteføreren skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsdato.(136) Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren. 47 a. (137) En vælger kan efter ansøgning afgive sin stemme på valgdagen på et andet afstemningssted i opstillingskredsen i sin bopælskommune end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten, jf. 18, såfremt ændringen af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed. Stk. 2. Ansøgning om at afgive stemme på et andet afstemningssted i opstillingskredsen i bopælskommunen skal indgives senest kl dage før valgdagen til kommunalbestyrelsen i vælgerens bopælskommune. Hvis 8 dage før valgdagen er en lørdag eller søndag eller anden helligdag, fremrykkes ansøgningsfristen til den umiddelbart forudgående hverdag, som ikke er en lørdag. Ansøgning skal indgives forud for hvert valg til Folketinget og kan tidligst indgives, når valget er udskrevet. (138) Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at en vælger, hvis ansøgning i henhold til stk. 1 er imødekommet, slettes fra valglisten på det afstemningssted, vælgeren oprindelig var tilknyttet, og tilføjes valglisten på det afstemningssted, som vælgeren er overført til. (139) Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om ændring af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med handicap eller nedsat førlighed. (140) 48. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds(141) ved et partinavn eller et kandidatnavn. Stk. 2. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 6

7 Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnet vælger.(142) 49. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. 48, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 4. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet. Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere.(143) I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.(144) Stk. 3. En kandidat, der er opstillet i storkredsen, må ikke som valgstyrer eller tilforordnet vælger yde hjælp til stemmeafgivning.(145) Stk. 4. Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.(146) 50. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation(147) eller anden form for holdningsmæssig påvirkning(148) i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger. 51. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme. 52. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker de stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning. Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med reglerne i Kap. 8. Brevstemmeafgivning Brevstemmeafgivning her i landet 53. Enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i landet.(149) 54. Vælgere, der er indlagt på sygehus, kan brevstemme på sygehuset.(150) Stk. 2. (151) Vælgere, der bor eller opholder sig i følgende boformer eller boliger, kan brevstemme i boformen eller boligen:(152) 1) Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service.(153) 2) Boformer tilvejebragt efter reglerne i lov om social service for kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.(154) 3) Boformer tilvejebragt efter reglerne i lov om social service til midlertidigt eller længerevarende ophold for voksne, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor, og boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i de nævnte boformer i stedet skal ske efter reglerne i stk. 4 om brevstemmeafgivning i hjemmet.(155) 4) Opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i lov om social service giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor.(156) Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning i de nævnte opholdssteder uden for de pågældendes bolig.(157) 5) Almene plejeboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v., plejeboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, ustøttede private plejeboliger, der er omfattet af lov om leje, og friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger.(158) 6) Øvrige almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v., øvrige ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, samt lette kollektivboliger og boliger og hjem for gamle, syge og svagelige, der er omfattet af de i medfør af lov om boligbyggeri og lov om almene boliger m.v. fastsatte forskrifter herom. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i de nævnte boligtyper i stedet skal ske efter reglerne i stk. 4 om brevstemmeafgivning i hjemmet.(159) Stk. 3. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan brevstemme i institutionen.(160) Stk. 4. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de institutioner, boformer mv., der er nævnt i stk. 2.(161) Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal indgives senest kl. 18 tolv dage før valgdagen.(162) Hvis tolv dage før valgdagen er en lørdag eller søndag, forlænges fristen for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet til førstkommende mandag kl. 12.(163) Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist for indgivelsen af anmodningen om at brevstemme i hjemmet, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.(164) Anmodningen skal indgives til opholdskommunen. Stk. 5. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.(165) 55. (166) Brevstemmer efter 54, stk. 1 og 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen. Stk. 2. (167) Brevstemmer efter 54, stk. 2 og 4, afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. 30. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning.(168) Stk. 3. På de øer, der er nævnt i 54, stk. 5, udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som brevstemmemodtagere. 56. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 7

8 Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet 57. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af økonomi- og indenrigsministeren.(169) Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation(170) eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af økonomi- og indenrigsministeren.(171) Stk. 3. Brevstemmer, der er afgivet mere end 3 måneder før valgdagen, kommer ikke i betragtning.(172) Stk. 4. Når valg til Folketinget er udskrevet, sørger økonomi- og indenrigsministeren for, at de danske repræsentationer og andre stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet herom. Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg 58. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart(173) samt personer, der er ansat på danske havanlæg,(174) kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager. Stk. 2. Brevstemmer, der er afgivet mere end 3 måneder før valgdagen, kommer ikke i betragtning,(175) jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.(176) Stk. 4. På danske havanlæg på dansk område(177) kan brevstemmeafgivning finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen. 59. Når valg til Folketinget er udskrevet, sørger økonomi- og indenrigsministeren for, at skibsførere på danske skibe i udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet herom. Stk. 2. Så snart skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeafgivning om bord. Gennemførelse af brevstemmeafgivning kan dog undlades, hvis brevstemmerne selv ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme frem inden afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende og uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende regler gælder for danske havanlæg. Brevstemmematerialet 60. Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og yderkuvert. Økonomi- og indenrigsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning. Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes hos kommunerne og på de danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område. Stk. 3. Økonomi- og indenrigsministeren kan bestemme, at følgebreve og yderkuverter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af økonomi- og indenrigsministeren.(178) Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning 61. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation(179) til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. 60. Stk. 2. På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende storkreds, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen. Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.(180) Vælgeren lægger herefter konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet i yderkuverten og lukker yderkuverten i overværelse af stemmemodtageren. Vælgeren udfylder yderkuverten med sit navn, sin fødselsdato og sin bopæl i overværelse af stemmemodtageren.(181) Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, eller hvis vælgeren i øvrigt ønsker hjælp i forbindelse med brevstemmeafgivningen,(182) skal den eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives til, yde den fornødne hjælp,(183) jf. dog stk. 6. Ud over stemmemodtageren eller, hvis der medvirker flere stemmemodtagere, i stedet for den ene af disse kan vælgeren forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.(184) Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet. Stk. 5. En kandidat, der er opstillet i storkredsen, må ikke som stemmemodtager yde hjælp til stemmeafgivning.(185) Stk. 6. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Stk. 7. Yderkuverten sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten.(186) Stk. 8. Stemmemodtageren påser, at vælgere, der ønsker at brevstemme, ikke udsættes for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i umiddelbar tilknytning til brevstemmeafgivningen.(187) 62. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme. 63. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.(188) Modtagelse og kontrol af brevstemmer 64. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at protokollen føres elektronisk. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om protokollens indhold og udformning.(189) Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til den pågældende kommune. Stk. 3. Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets udskrivelse(190) og senere anmeldt flytning til en anden kommune, bliver sendt til den nye bopælskommune. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 8

9 Stk. 4. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende afstemningsområde, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Hvis der for et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, skal brevstemmerne efter kommunalbestyrelsens bestemmelse overføres til et afstemningsområde, hvor der er modtaget mindst 5 brevstemmer, og afleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. 65. Såfremt en overført brevstemme kan komme i betragtning, skal valgstyrerne optage den pågældende vælger på valglisten, påføre valglisten en bemærkning om årsagen til optagelsen på valglisten og i øvrigt følge den fremgangsmåde, der er angivet i 66, stk. 1, vedrørende brevstemmer, der kan komme i betragtning. Valgstyrerne skal endvidere give meddelelse til valgstyrerne for det oprindelige afstemningsområde om, at den pågældende vælger skal slettes af valglisten for dette afstemningsområde, inden afstemningen begynder. På valglisten for det oprindelige afstemningsområde anføres årsagen til, at vælgeren er slettet af valglisten, og i hvilket afstemningsområde vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten. Såfremt en overført brevstemme ikke kan komme i betragtning, skal valgstyrerne følge den fremgangsmåde, der er angivet i 66, stk. 2, og der foretages ingen rettelser af valglisterne i de pågældende to afstemningsområder.(191) Stk. 6. Hvis det på grundlag af oplysningerne om afsenderen på yderkuverten ikke kan afgøres, i hvilket afstemningsområde afsenderen er optaget på valglisten, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilket afstemningsområde den pågældende brevstemme skal henregnes til i henseende til valgstyrernes kontrol af, om brevstemmen kan komme i betragtning, jf Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2 valgstyrere.(192) Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt 1) afsenderen ikke er opført på valglisten, 2) afsenderen er død inden valgdagen, 3) yderkuverten indeholder flere(193) end ét følgebrev og én konvolut, 4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som økonomiog indenrigsministeren har tilvejebragt,(194) 5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt,(195) eller 6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i 56, 57, stk. 3, og 58, stk Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end én brevstemme, der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning. 66. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen. Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten. Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning. 67. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen. Kap. 9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen Stemmeoptælling på afstemningsstedet 68. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, jf. dog 74 a, stemmeoptælling(196) på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig.(197) Det optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne. Stk. 2. En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det parti, hvis navn eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der opstiller for et parti, anses stemmen for afgivet for partiet. Stk. 3. En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, ud for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen. 69. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt 1) den er blank, 2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. 48, stk. 1, 2. pkt.,(198) 3) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme, 4) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller 5) der er givet stemmesedlen et særpræg. Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt 1) den er blank, 2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme, 3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er opstillet i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten, eller alene navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater i den pågældende storkreds, 4) en konvolut indeholder andet eller mere end én stemmeseddel, 5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af økonomi- og indenrigsministeren, eller 6) der er givet stemmesedlen et særpræg. Stk. 3. Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil. Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.(199) 70. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen. I kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, kan formanden for valgbestyrelsen bestemme, at meddelelsen skal gives til en af formændene for valgstyrerne i hver opstillingskreds. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 9

10 71. Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtlige afstemningssteder i opstillingskredsen, sammentælles de indberettede stemmetal. Straks herefter indberettes det til økonomi- og indenrigsministeren, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er afgivet for hvert parti og for hver kandidat uden for partierne. Økonomi- og indenrigsministeren bestemmer den nærmere fremgangsmåde ved indberetningen. Fintælling i opstillingskredsen 72. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, samles valgbestyrelsen til endelig opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling).(200) I opstillingskredse, hvori flere kommuner indgår helt eller delvis, samles valgbestyrelsen i kredskommunen. Fintællingen er offentlig.(201) Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne, de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet er til stede ved fintællingen. Kommunalbestyrelsen opbevarer en kopi af afstemningsbøgerne. 73. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i 68, 69 og 74 a. Resultaterne af optællingerne indføres i valgbogen. Derefter opgøres, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen er tilfaldet hvert parti og hver kandidat uden for partierne. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende. Stk. 2. Der foretages samtidig en opgørelse for hvert afstemningsområde og for hele opstillingskredsen af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti, jf. stk. 3 og 4. Der foretages herefter en opgørelse for hele opstillingskredsen af, hvorledes de afgivne partistemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5, og af summen af antallet af personlige stemmer og tillagte partistemmer for hver kandidat.(202) Stk. 3. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti, kandidaten er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, kandidaten er opstillet for. Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller inden for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for partiet (partistemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti eller navnene på flere kandidater, der er opstillet for samme parti i storkredsen. Stk. 5. Ved kredsvis opstilling tilfalder partistemmerne efter stk. 4 partiets kandidat i opstillingskredsen. Ved sideordnet opstilling fordeles partistemmerne mellem partiets kandidater i opstillingskredsen i forhold til deres personlige stemmetal, jf. stk. 3. Er to eller flere kandidater lige berettiget til en partistemme, foretages lodtrækning ved økonomi- og indenrigsministerens foranstaltning. Hvis der i opstillingskredsen ikke er opstillet nogen kandidat for partiet, tilfalder partistemmerne ikke nogen kandidat, men opføres særskilt som»andre partistemmer«. Har der været anmeldt partiliste, tillægges disse stemmer dog den kandidat, der er anmeldt som partilistens første kandidat i storkredsen. Stk. 6. Resultatet af de i stk. 2, 1. og 2. pkt., nævnte opgørelser for hele opstillingskredsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende. Resultatet af den i stk. 2, 1. pkt., nævnte opgørelse for hvert afstemningsområde vedlægges valgbogen som bilag.(203) 74. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes 1) de stemmesedler, der ikke er udleveret, 2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning, 3) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler, 4) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og 5) brevstemmematerialet. Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som nævnt i 104. Stk. 3. Formanden for valgbestyrelsen sender en kopi af valgbogen med bilag tillige med en stemmeseddel, der ikke er udleveret, til økonomi- og indenrigsministeren. Kopien skal være attesteret af formanden. Kopien af valgbogen skal så vidt muligt være økonomiog indenrigsministeren i hænde senest dagen efter fintællingen. Økonomi- og indenrigsministeren bestemmer den nærmere fremgangsmåde ved indsendelsen af valgbogen med bilag og kan herunder bestemme, hvorvidt og i hvilken form valgbogen med bilag elektronisk skal indsendes til økonomi- og indenrigsministeren.(204) Kandidaters deltagelse i opgørelsen af afstemningen 74 a. (205) En kandidat, der er opstillet for et parti i storkredsen, kan ikke deltage i optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for det pågældende parti. En kandidat, der er opstillet uden for partierne i storkredsen, kan ikke deltage i optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for hver kandidat uden for partierne. En kandidat, der er opstillet for et parti i storkredsen, kan ikke deltage i opgørelsen af, hvorledes de afgivne stemmer for partiet fordeler sig på personlige stemmer for hver kandidat og partistemmer, jf. 73, stk. 3 og 4. Kap. 10. Valgets opgørelse 75. Når økonomi- og indenrigsministeren har modtaget de attesterede kopier af valgbøgerne, foretages den samlede opgørelse af valget på grundlag heraf.(206) Kredsmandaternes fordeling 76. For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet partiet i samtlige opstillingskredse i storkredsen. Ligeledes sammentælles de stemmer, der er tilfaldet hver kandidat uden for partierne. Stk. 2. Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf. stk. 1, divideres med osv.,(207) indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde partiet eller kandidaten uden for partierne. Det parti eller den kandidat uden for partierne, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat i storkredsen. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil alle storkredsens kredsmandater er fordelt mellem partierne og kandidaterne uden for partierne. Er to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning. Tillægsmandaternes fordeling på partier 77. Tillægsmandaterne fordeles blandt partier, der enten 1) har opnået mindst ét kredsmandat, eller 2) inden for hver af to af de tre landsdele, der er nævnt i 8, stk. 1, har opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, eller 3) i hele landet har opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige stemmer.(208) Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 10

11 Stk. 2. Det opgøres, hvor mange stemmer der i hele landet er tilfaldet hvert af de partier, der er berettiget til tillægsmandater efter stk. 1. Det samlede stemmetal for disse partier divideres med tallet 175 med fradrag af det antal kredsmandater, der måtte være tilfaldet kandidater uden for partierne. Med det tal, der herved fremkommer, divideres hvert af partiernes stemmetal. De herved fremkomne kvotienter angiver, hvor mange mandater hvert parti i forhold til stemmetal er berettiget til. Hvis disse kvotienter ikke er hele tal og derfor tilsammen ikke giver det hele antal mandater, når brøkerne bortkastes, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået (den største brøks metode). Er to eller flere brøker lige store, foretages lodtrækning. Stk. 3. Hvis ingen partier har opnået flere kredsmandater end det samlede mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er berettiget til, jf. stk. 2, er fordelingen i stk. 2 endelig. Det antal tillægsmandater, der tilkommer de enkelte partier, beregnes herefter som forskellen mellem partiets samlede mandattal og dets kredsmandater. Stk. 4. Hvis et parti har opnået flere kredsmandater end det samlede mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er berettiget til, jf. stk. 2, foretages en ny beregning. Ved denne beregning ses bort fra partier, som har opnået et antal kredsmandater lig med eller større end det samlede mandattal, som de er berettiget til i forhold til deres stemmetal. For de partier, der herefter kommer i betragtning, sker fordelingen af mandaterne efter tilsvarende regler som i stk. 2, og antallet af tillægsmandater, der tilfalder de enkelte partier, beregnes som anført i stk. 3. Stk. 5. Hvis et parti efter den fornyede beregning har opnået flere mandater end det mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er berettiget til, jf. stk. 2, får partiet tildelt det mandattal, som er beregnet i henhold til stk. 2. Der foretages en ny fordeling af de resterende mandater på de øvrige partier efter tilsvarende regler som i stk. 2 og 3. Fordeling af partiernes tillægsmandater på landsdele 78. For hvert af de partier, der ifølge 77 skal have tillægsmandater, opgøres, hvor mange stemmer partiet har fået i hver af de 3 landsdele. Stk. 2. Hvert af disse stemmetal divideres med tallene osv. Derefter udelades så mange af de største kvotienter, som svarer til det antal kredsmandater, som partiet har fået i landsdelen ifølge 76. Stk. 3. Den landsdel og det parti, der herefter har den største kvotient, får det første tillægsmandat. Den landsdel og det parti, der har den næststørste kvotient, får det næste tillægsmandat og så fremdeles. Når en landsdel eller et parti har fået det antal tillægsmandater, som den eller det skal have, jf. 10 og 77, kommer landsdelen eller partiet ikke videre i betragtning. Fordelingen fortsættes for de andre landsdele og for de øvrige partier, indtil samtlige tillægsmandater er fordelt. Hvis et parti, der ikke har fået stemmer i alle 3 landsdele, ved denne fordeling ikke kan få tildelt de tillægsmandater, som partiet er berettiget til, skal disse forlods tildeles partiet i de landsdele, hvor der er afgivet stemmer for det. Fordeling af partiernes tillægsmandater på storkredse 79. Inden for den eller de landsdele, hvor et parti har fået tillægsmandater ifølge 78, divideres partiets stemmetal i de enkelte storkredse med tallene osv. I hver storkreds udelades derefter så mange af de største kvotienter, som svarer til det antal kredsmandater, som partiet har fået i storkredsen. Stk. 2. Den storkreds, der herefter har den største kvotient, får det første tillægsmandat. Det næste tillægsmandat tilfalder den storkreds, der har den næststørste kvotient, og så fremdeles, indtil det antal tillægsmandater, som partiet har fået i landsdelen, er fordelt. Stk. 3. Er ved fordelingen af tillægsmandaterne på landsdele eller på storkredse to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning. Kandidatudvælgelsen 80. På grundlag af optællingen af kandidaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse, jf. 73, stk. 3-5, opgøres det, hvilke af partiernes kandidater der har opnået valg. Stk. 2. For hver storkreds sammentælles det antal stemmer, hver kandidat har fået, herunder de partistemmer, der er tilfaldet kandidaten, jf. 73, stk Kandidaterne er valgt i rækkefølge efter stemmetallenes størrelse i det antal, hvori der er tilfaldet partiet mandater i storkredsen, jf. dog 82. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning. Stk. 2. Hvis et parti ikke har et tilstrækkeligt antal kandidater opstillet i en storkreds til at besætte de mandater, der er tilfaldet partiet i storkredsen, finder 92, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse.(209) 82. Hvis et parti har anmeldt partiliste i storkredsen, jf. 41, stk. 1, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på følgende måde:(210) 1) Partiets samlede antal stemmer i storkredsen, jf. 76, stk. 1, divideres med et tal, der er én større end det antal kreds- og tillægsmandater, der er tilfaldet partiet i storkredsen. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter partiets fordelingstal i storkredsen. 2) Har en kandidat efter sammentællingen i 80, stk. 2, opnået et stemmetal i storkredsen, der er lig med eller større end fordelingstallet, er den pågældende valgt. Har flere kandidater opnået fordelingstallet, er de pågældende valgt i partilistens rækkefølge. 3) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet partiet i storkredsen, er de øvrige kandidater valgt i partilistens rækkefølge i det antal, hvori partiet endnu er berettiget til mandater. 4) Har ingen af kandidaterne opnået fordelingstallet, er kandidaterne valgt i partilistens rækkefølge i det antal, hvori der er tilfaldet partiet mandater i storkredsen. Valgbreve og stedfortræderliste 83. Økonomi- og indenrigsministeren udfærdiger valgbreve(211) for de kandidater, der er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af valgene. 84. Økonomi- og indenrigsministeren udarbejder en stedfortræderliste. På listen opføres de kandidater, der ikke er valgt, men som er berettiget til at indtræde i Folketinget som stedfortrædere, jf. 92. Stk. 2. For et parti, der ikke har fået tillægsmandater, foretages til brug for stedfortræderlisten tilsvarende beregninger som nævnt i Stedfortræderlisten udarbejdes særskilt for hver landsdel og for hvert parti inden for landsdelen. Inden for hver landsdel opføres for hvert parti de enkelte storkredse i rækkefølge efter størrelsen af de kvotienter, der er beregnet efter 79 og 84, stk. 2, og som ikke har givet tillægsmandat. Den storkreds, der har den største af de nævnte kvotienter, opføres først. Derefter opføres den storkreds, der har den næststørste kvotient, og så fremdeles. Stk. 2. For hver storkreds opføres kandidaterne på stedfortræderlisten i den rækkefølge, hvori de som stedfortrædere er berettiget til at indtræde i Folketinget. Den kandidat, der har fået det største antal Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 11

12 stemmer uden at blive valgt, opføres først. Derefter opføres den kandidat, der har fået det næststørste antal stemmer, og så fremdeles, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Har partiliste været anmeldt, bestemmes rækkefølgen på stedfortræderlisten af den rækkefølge, hvori de kandidater, der ikke er valgt, er opført på partilisten. 86. Økonomi- og indenrigsministeren sender til Folketinget ved dets sammentræden: 1) De kopier af valgbøgerne, der er modtaget fra opstillingskredsenes valgbestyrelser, jf. 74, stk. 3. 2) Beregningerne af kreds- og tillægsmandaternes fordeling, jf ) Opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, jf. 76 og ) Stedfortræderlisten, jf. 84 og 85. Kap. 11. Folketingets godkendelse af valget 87. Folketinget afgør gyldigheden af kandidaternes valg. Stk. 2. Folketinget afgør, om de beregninger og opgørelser, som økonomi- og indenrigsministeren har foretaget, kan godkendes, eller om økonomi- og indenrigsministeren skal foretage nye beregninger eller opgørelser. Folketinget kan endvidere pålægge økonomi- og indenrigsministeren at indhente stemmemateriale mv. til Folketinget. Stk. 3. Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved folketingsvalget, jf. 72, stk Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til økonomi- og indenrigsministeren. Klager skal være økonomi- og indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter valgdagen. 89. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen i en opstillingskreds er ugyldig, udsættes godkendelsen af kandidaternes valg i storkredsen. Kandidaterne i storkredsen anses dog foreløbig som lovligt valgte. Godkendelsen af samtlige tillægsmandater har i så fald foreløbig gyldighed. 90. Folketinget afgør, i hvilket omfang og på hvilken måde omvalg skal afholdes. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme. Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter og bekendtgør dagen for afholdelsen af omvalg. Stk. 3. Når omvalg har fundet sted, foretages fornødne nye beregninger og opgørelser. Stk. 4. Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden for valgene på den almindelige valgdag. 91. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf En stedfortræder(212) indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.(213) Stk. 2. Hvis et parti ikke har stedfortrædere til at besætte et ledigt mandat i en storkreds, overføres mandatet til den storkreds inden for landsdelen, som er nærmest berettiget til mandatet, jf. 85, stk. 1. Stk. 3. Er der ikke i landsdelen nogen stedfortræder for partiet, overføres mandatet til den storkreds inden for de to andre landsdele under ét, hvor partiet i henhold til beregningerne i 79 og 84, stk. 2, har den største kvotient, der ikke har givet tillægsmandat. Mandatet overføres til den landsdel, hvor denne storkreds ligger. Stk. 4. Hvis der ikke efter reglerne i stk. 1-3 er nogen stedfortræder, afgør Folketinget, om der skal afholdes udfyldningsvalg, jf. 93.(214) 93. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på den almindelige valgdag. Kap. 12. Folkeafstemninger 94. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens 20, stk. 2, 29, stk. 2, 42 og 88.(215) 95. Meddelelse om, at der skal afholdes folkeafstemning om et lovforslag eller en stadfæstet lov, gives af Folketingets formand til statsministeren og økonomi- og indenrigsministeren. Stk. 2. Statsministeren bekendtgør lovforslaget eller loven i Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemning finder sted. Folkeafstemning efter grundlovens 20, stk. 2, og 42 skal afholdes tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørelsen. Folkeafstemning efter grundlovens 88 skal afholdes inden 1/2 år efter Folketingets endelige vedtagelse af forslaget.(216) Stk. 3. Folkeafstemning foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folketinget. 96. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger. Stk. 2. Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg. Ved folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget, gælder dog samme regler om optagelse på valglisten, henholdsvis slettelse af valglisten, ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, den eller de dele af riget, hvor der ikke afholdes folkeafstemning, som ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.(217) Stk. 3. Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør økonomiog indenrigsministeren dag og tid for afstemningen samt udsendelsen af valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg. 97. Senest når dagen for en folkeafstemning er fastsat, vælges valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede vælgere i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg og med de opgaver, der er nævnt i dette kapitel, dog med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Stk. 2. Ved folkeafstemninger fører valgbestyrelsen og valgstyrerne en særlig valgbog, henholdsvis afstemningsbog (indberetningsskemaer). Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter regler om indberetningsskemaernes indhold og udformning. 98. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal klart adskilt være trykt ordene»ja«og»nej«. Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning.(218) 99. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk Stk. 2. En vælger kan efter ansøgning afgive sin stemme på afstemningsdagen på et andet afstemningssted i sin bopælskommune end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten, jf. 96, såfremt ændringen af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed. 47 a, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Ansøgning kan dog tidligst indgives 4 uger før afstemningsdagen. (219) Stk. 3. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet»ja«på stemmesedlen, Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 12

13 mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet»nej«. Ved opslag i stemmerummet skal der gives vælgerne vejledning herom. Stk. 4. Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal modtage en stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage samtlige stemmesedler med ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning lægge dem i de pågældende stemmekasser.(220) 100. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk Stk. 2. På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt ordene»ja«og»nej«. Stk. 3. Stemmeafgivningen foregår som angivet i 99, stk. 3. Stk. 4. Ved folkeafstemninger kan brevstemmeafgivning på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, jf. 53,(221) finde sted de sidste 3 måneder før afstemningsdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstemningsdagen.(222) 101. Afslutningen af afstemningen på afstemningsstedet, den foreløbige og endelige optælling af stemmerne og indberetningen til økonomi- og indenrigsministeren om afstemningen sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2. Stk. 2. En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, såfremt 1) den er blank, 2) den ikke er afkrydset i overensstemmelse med 99, stk. 3, 3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, 4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af økonomi- og indenrigsministeren, 5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end én stemmeseddel, eller 6) der er givet stemmesedlen et særpræg. Stk. 3. Økonomi- og indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler.(223) 102. Økonomi- og indenrigsministeren opgør resultatet af folkeafstemningen og bekendtgør dette i Statstidende.(224) 103. Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til økonomi- og indenrigsministeren. Klager skal være økonomi- og indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Kap. 13. Forskellige bestemmelser 104. Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstemninger, opbevares af kommunalbestyrelsen. I opstillingskredse, hvori flere kommuner indgår helt eller delvis, opbevares valgmaterialet af kommunalbestyrelsen i kredskommunen. Stk. 2. Hver kommunalbestyrelse opbevarer en kopi af afstemningsbøgerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen har modtaget. Stk. 3. Valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt brevstemmematerialet skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. 88 og 103, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares som fastsat efter lov om offentlige arkiver mv.(225) 105. Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes af kommunerne, jf. dog stk. 2 og 3. Udgifter, der forskudsvis er afholdt af kredskommunen, fordeles af valgbestyrelsens formand på de kommuner, der helt eller delvis indgår i opstillingskredsen, i forhold til det senest offentliggjorte folketal i kommunen eller i vedkommende del af kommunen. Stk. 2. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen. Kommunen refunderer statens udgifter til det brevstemmemateriale, kommunen rekvirerer til brug for brevstemmeafgivning i kommunen, jf. 53 og 54, stk. 2, 4 og 5.(226) Stk. 3. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,(227) straffes den, der overtræder 51,(228) 59, stk. 2, eller 62 med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne (229) Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde, der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. AFSNIT II. VEDERLAG OG PENSION mv.(230) Kap. 14. Vederlag og pension mv. for Folketingets medlemmer 108. (231) Folketingets medlemmer modtager et grundvederlag, jf. stk. 2, og et omkostningstillæg til dækning af omkostningerne i forbindelse med hvervet som folketingsmedlem, jf. stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget. Stk. 2. Grundvederlaget udgør samme beløb som den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd).(232) Grundvederlaget reguleres én gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen i lønramme og løngrupperne 1-3.(233) Stk. 3. Omkostningstillægget udgør kr årligt for medlemmer valgt i Danmark og kr årligt for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.(234) Stk. 4. Omkostningstillægget efter stk. 3 medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for de udgifter, der er forbundet med folketingsarbejdet, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring m.v. Stk a, stk. 12, gælder tilsvarende for omkostningstillægget efter stk (235) Et ordinært medlem oppebærer vederlag fra den dag, medlemmet er valgt, eller, hvis medlemmet er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører at være medlem af Tinget. Stk. 2. (236) Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, oppebærer eftervederlag, der svarer til grundvederlag efter 108, stk. 2, i det antal måneder, der svarer til det halve af det hele antal måneder, den pågældende senest i en sammenhængende periode har været medlem af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamentet. En medlemsperiode, hvor den pågældende samtidig har været medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet, medregnes kun én gang. For at en medlemsperiode i Europa-Parlamentet kan indgå i beregningen af eftervederlagsperioden, skal medlemskabet ligge umiddelbart forud for folketingsperioden. Eftervederlaget ydes mindst i 12 måneder og højest i 24 måneder. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et medlems orlov, oppebærer Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 13

14 efter sin udtræden i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller det ordinære medlems tilbagevenden eftervederlag i det halve af orlovsperiodens hele antal måneder, såfremt orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.(237) Stk. 3. (238) I eftervederlaget efter stk. 2 modregnes(239) for medlemmer for følgende indtægter, jf. dog stk. 4-6: 1) Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand, 2) løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunes skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed, 3) løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne, 4) grundvederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor, borgmester, regionsrådsformand eller rådmand, 5) pension efter lov om vederlag og pension mv. for ministre, 6) løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Europa-Parlamentet og Kommissionen samt fra hverv i internationale organisationer, hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske stat, 7) løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 6, 8) indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag, 9) vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, samt vederlag for udnyttelse af immaterielle rettigheder,(240) 10) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af nr. 1 eller 6, 11) udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens 2, nr. 3, og nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Stk. 4. I de første 12 måneder af et medlems eftervederlagsperiode sker der dog ikke modregning for indtægter op til kr. Beløbet reguleres efter 109 a, stk. 12. Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke, i det omfang der udbetales vederlag og eftervederlag i henhold til lov om vederlag og pension mv. for ministre. Stk. 6. I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold taler derfor, kan der ved beslutning af Folketingets formand efter forhandling med næstformændene bevilges eftervederlag i yderligere indtil 12 måneder. Stk. 7. Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, kan få dækket udgifter til efteruddannelse m.v. Der kan kun ydes dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i medlemmets eftervederlagsperiode og kun inden for det beløb, der er optjent, jf. stk. 8.(241) Stk. 8. Der optjenes kr. pr. hele medlemsår til dækning af udgifter som nævnt i stk. 7, dog højst kr. Beløb optjent og udbetalt til efteruddannelse m.v. medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. skal godkendes af Folketingets formand. Beløbet reguleres efter 109 a, stk. 12. Stk. 9. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter de nærmere regler for beregning af eftervederlagsperioden efter stk. 2, regler om modregning efter stk. 3 og regler om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. efter stk. 7 og 8. Stk. 10. (242) Et ordinært medlem, der på grund af sygdom, pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, midlertidig udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende udsendelse til Færøerne eller Grønland begærer og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden. Stk. 11. Et ordinært medlem, der begærer og får bevilget orlov på grund af graviditet og fødsel eller adoption, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.(243) Stk. 12. Et ordinært medlem, der tillige er medlem af Færøernes Lagting eller Grønlands Landsting, og som på grund af midlertidigt fravær som følge af deltagelse i Lagtingets henholdsvis Landstingets møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning dertil begærer og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden. Stk. 13. Et ordinært medlem, der af andre grunde end de stk nævnte begærer og får bevilget orlov, kan ikke oppebære vederlag i orlovsperioden, ligesom denne periode ikke medtages ved beregningen af pensionsanciennitet. Retten til eftervederlag og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. bortfalder, hvis orlovsperioden overstiger halvdelen af den seneste valgperiode og udgør mindst 12 måneder. I særlige tilfælde kan Folketingets formand efter forhandling med næstformændene træffe beslutning om at bevilge et medlem, hvis ret til eftervederlag og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. bortfalder efter 2. pkt., eftervederlag og dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i indtil 24 måneder. Stk. 3, 4 og 5 finder anvendelse på eftervederlag, der ydes i medfør af 3. pkt. Stk. 14. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et medlems orlov, oppebærer vederlag, jf. 108, stk. 1-3, og opnår pensionsanciennitet fra den dag, Folketinget har besluttet at indkalde ham, dog tidligst fra den dag, da den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den dag, det midlertidige medlemskab ophører. Stk. 15. Et midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget orlov, oppebærer ikke vederlag og opnår ikke pensionsanciennitet i orlovsperioden. Hvis orloven er begæret og bevilget af andre grunde end de i stk nævnte, bortfalder retten til eftervederlag, hvis det midlertidige medlems orlovsperiode overstiger halvdelen af den pågældendes medlemsperiode. 109 a. (244) Folketinget stiller vederlagsfrit en bolig til rådighed for hvert medlem af Folketingets Præsidium. Stk. 2. Folketinget stiller vederlagsfrit en bolig til rådighed for et ordinært medlem, der har bopæl uden for det sjællandske område. Boligen skal fraflyttes senest 2 uger efter ophør af medlemskabet af Folketinget. Stk. 3. Har Folketinget ikke mulighed for at stille en bolig til rådighed for et ordinært medlem, som opfylder betingelsen i stk. 2, kan medlemmet få dækket udgifter til hotel- overnatning i Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet. Folketingets formand kan dog efter forhandling med næstformændene i særlige tilfælde tillade, at et sådant ordinært medlem i stedet modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet, hvis det må forventes, at den samlede periode, hvor medlemmet ellers vil være henvist til at benytte hotelovernatning Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 14

15 i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet, vil blive urimelig lang. Tilladelse efter 2. pkt. kan alene meddeles for lejeboliger og gælder alene for den lejebolig, for hvilken den er meddelt, og kan gøres betinget af, at medlemmets lejeaftale indgås med det kortest mulige opsigelsesvarsel. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. I ganske særlige tilfælde, hvor det pågældende medlems forhold, herunder navnlig helbredsmæssige forhold, taler for det, kan Folketingets formand efter forhandling med næstformændene tillade, at et ordinært medlem, som opfylder betingelsen i stk. 2, i stedet for at få stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed efter stk. 2 eller dækket udgifter til hotelovernatning efter stk. 3, 1. pkt., modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet. Godtgørelsen udgør op til kr. pr. år og udbetales mod dokumentation til dækning af egentlige boligudgifter. Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måneder efter medlemskabets ophør. Tilladelse efter dette stykke kan meddeles for et begrænset tidsrum eller begrænses til alene at gælde for en bestemt bolig. Stk. 5. Der udbetales uden dokumentation kr. pr. år til dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse til 1) et ordinært medlem, som får stillet en bolig til rådighed efter stk. 2, 2) et ordinært medlem, som har bopæl uden for det sjællandske område, og som i Københavnsområdet råder over en bolig, som anvendes som supplerende bolig af medlemmet, uanset om medlemmet modtager godtgørelse efter stk. 3, pkt., og stk. 4 for den supplerende bolig, og 3) et medlem af Folketingets Præsidium, hvis den pågældende ville være berettiget til en bolig efter stk. 2, såfremt vedkommende ikke var medlem af Præsidiet. Stk. 6. Har Folketinget efter tildelingen i henhold til stk. 1 og 2 ledige boliger til rådighed, kan disse efter ansøgning vederlagsfrit stilles til rådighed for andre ordinære medlemmer af Folketinget for et folketingsår ad gangen. Stk. 7. Ved tildelingen af ledige boliger efter stk. 6 lægges navnlig vægt på medlemmets samlede rejsetid med offentlige transportmidler, herunder ventetider, antal skift mellem transportmidler samt senest mulige tidspunkt for hjemtransport. Helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold kan dog også inddrages ved vurderingen. Stk. 8. En bolig, der stilles til rådighed for et medlem efter stk. 6, kan fra Folketingets side opsiges med 2 ugers varsel, hvis der er behov for at stille boligen til rådighed for et medlem, der er berettiget hertil efter stk. 1 og 2. Ved vurderingen af, hvilket medlem der skal fraflytte en tildelt bolig lægges der vægt på samme forhold som ved tildelingen af ledige boliger, jf. stk. 7. Stk. 9. Uden for de i stk. 3, 1. pkt., nævnte tilfælde kan et ordinært medlem, som ikke har en bolig stillet til rådighed efter reglerne i stk. 1, 2 eller 6 og ikke modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 3, pkt., eller stk. 4 eller modtager dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 5, nr. 2, i et kalenderår få dækket udgifterne til op til 12 overnatninger på hotel i Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet. Stk. 10. Et ordinært medlem af Folketinget kan i et kalenderår få dækket udgifterne til op til 12 hotelovernatninger i den storkreds, hvor medlemmet er opstillet, i forbindelse med møder i storkredsen, hvis afstanden mellem storkredsen og medlemmets bopæl gør det rimeligt. Der ydes dog ikke dækning af udgifter til hotelovernatning efter 1. pkt. til medlemmer, der er opstillet i Københavns eller Københavns Omegns Storkredse, og som har en bolig stillet til rådighed efter stk. 1, 2 eller 6 eller modtager godtgørelse for en fast supplerende bolig efter stk. 3, pkt., eller stk. 4 eller modtager dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 5, nr. 2. Stk. 11. Værdien af en bolig, der stilles til rådighed efter stk. 1, 2 eller 6 for et medlem af Folketinget, værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter stk. 3, 1. pkt., og stk. 9 og 10, godtgørelse for fast supplerende bolig efter stk. 3, pkt., og stk. 4 og godtgørelse for dobbelt husførelse efter stk. 5 indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, der er forbundet med folketingsarbejdet, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring m.v. Stk. 12. Beløbene i stk. 4 og 5 er angivet i oktober 1999-niveau. Beløbene reguleres med samme procentvise ændring (1 decimal) som den procentvise ændring i det samlede forbrugerprisindeks henholdsvis forbrugerprisindeksets boligpost i forhold til juli De regulerede beløb afrundes til hele kroner. Reguleringer sker på grundlag af indeks for januar og juli for tidsrummene 1. april-30. september og 1. oktober-31. marts. Første regulering foretages pr. 1. april Stk. 13. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærmere regler om medlemmers mulighed for at få stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed efter stk. 1, 2 og 6-8 og modtage godtgørelse for boligudgifter m.v. efter stk. 3, pkt., og stk. 4, herunder om krav til dokumentation for egentlige boligudgifter og om beregning af udgifter til ejerbolig og lign., jf. stk. 4, 2. pkt., regler om dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 5 og retningslinjer for tildeling af ledige boliger efter stk. 6. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter endvidere nærmere regler om godtgørelse af egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør, jf. stk. 4, 3. pkt., og om dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk. 3, 1. pkt., og stk. 9 og 10 og hotelovernatning i forbindelse med udtræden af Folketinget. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter ydermere regler om folketingsmedlemmers adgang til ydelser efter denne paragraf under orlov og om adgangen til at bevare sådanne ydelser efter en flytning. Stk. 14. Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte regler om, at de ydelser, som efter bestemmelserne i denne paragraf tildeles ordinære medlemmer af Folketinget, under tilsvarende omstændigheder skal tilkomme midlertidige medlemmer eller nærmere bestemte kategorier af midlertidige medlemmer. I givet fald finder stk. 11 tilsvarende anvendelse. 109 b. Der kan til et medlem af Folketinget ydes godtgørelse for befordring i egen bil mellem bopælen og den for medlemmet mest hensigtsmæssige offentlige transportforbindelse til og fra Folketinget. Stk. 2. Der kan til et medlem af Folketinget ydes godtgørelse for befordring i egen bil i følgende tilfælde: 1) Ved befordring mellem medlemmets bopæl og Folketinget i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet. 2) Ved befordring mellem medlemmets bopæl og den storkreds, hvor det pågældende medlem er opstillet, i forbindelse med møder i storkredsen. 3) Ved befordring mellem den storkreds, hvor det pågældende medlem er opstillet, og Folketinget, hvis befordringen sker til møder i storkredsen eller til møder i Folketinget som led i folketingsarbejdet. Stk. 3. Det er en betingelse for godtgørelse efter stk. 2, nr. 1-3, at befordringen erstatter en indenrigsflyrejse. Stk. 4. I særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt eller ikke skønnes hensigtsmæssigt at benytte offentlige transportmidler, kan Folketingets formand beslutte, at der i nærmere bestemt omfang skal ydes et eller flere medlemmer godtgørelse for befordring i egen bil i Danmark til varetagelse af det politiske arbejde. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 15

16 Stk. 5. Godtgørelse for befordring i egen bil efter stk. 1-4 pr. kørt kilometer sker efter de satser, som er fastsat af Skatterådet, jf. ligningslovens 9 B. Befordringsgodtgørelsen medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Stk. 6. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærmere regler om indenlandsk transport for medlemmer af Folketinget (245) Et folketingsmedlem er berettiget til egenpension, når medlemmet i én eller flere perioder har været medlem af Folketinget i mindst 1 år. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der er udbetalt grundvederlag, såfremt den pågældende på dette tidspunkt har nået efterlønsalderen, jf. 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og ellers fra den dag, da medlemmet opnår denne alder. I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der dog ved beslutning af Folketingets præsidium bevilges et tidligere medlem, der ikke har nået efterlønsalderen, jf. 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., en pension, hvis størrelse fastsættes i det enkelte tilfælde. Til brug for beslutninger efter 3. pkt. kan Folketingets formand indhente en udtalelse fra Helbredsnævnet om det tidligere medlems tab af erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold. Stk. 2. (246) Den højeste egenpension opnås ved 20 års medlemstid og udgør 57 pct. af den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd) før fradrag af arbejdsmarkedsbidraget på tidspunktet for pensioneringen. De enkelte medlemsalderår indgår i beregningsprocenten således, at medlemsår indgår med hver 3,25 procentpoint, at medlemsår indgår med hver 2,80 procentpoint, at medlemsår indgår med hver 1,80 procentpoint, og at det 20. medlemsår indgår med 1,75 procentpoint. De for tjenestemænd gældende regler om beregning af fratrædelsesgodtgørelse finder tilsvarende anvendelse.(247) Stk. 3. Til egenpensionister ydes, indtil den pågældende når folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, et tillæg, der for hvert medlemsår udgør 1/20 af det i tjenestemandspensionslovens 6, stk. 3, til enhver tid gældende tillæg.(248) Stk. 4. Et pensioneret folketingsmedlem, der på ny bliver medlem af Folketinget, oppebærer ikke pension i den periode, for hvilken der udbetales grundvederlag. Pension kan ej heller oppebæres i perioder, hvori den pågældende oppebærer vederlag for medlemskab af Europa-Parlamentet.(249) 111. Ægtefællen efter et folketingsmedlem, der afgår ved døden efter i én eller flere perioder at have været medlem af Folketinget i mindst 1 år, har, uanset om folketingsmedlemmet ved sin død var pensionsberettiget, og uanset om den pågældende på dette tidspunkt var ophørt at være medlem af Folketinget, ret til ægtefællepension, såfremt ægteskabet blev indgået, 1) før det afdøde folketingsmedlem var fyldt 65 år, og 2) før afdødes medlemskab var ophørt, og 3) mindst 3 måneder før dødsfaldet. Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse.(250) Stk. 3. Ægtefællepension udgør 71 pct. af egenpensionen beregnet efter 110, stk. 2.(251) Stk. 4. Til ægtefællepensionister ydes, indtil den pågældende når folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, et tillæg, der for hvert medlemsår udgør 1/20 af det i tjenestemandspensionslovens 6, stk. 3, til enhver tid gældende tillæg.(252) Stk. 5. Såfremt den afdøde ægtefælles alder efter fradrag af det antal år, ægteskabet har varet, overstiger den længstlevende ægtefælles alder ved førstafdødes død med mere end 10 år, nedsættes ægtefællepensionen efter stk. 2 med 2 pct. for hvert år, forskellen overstiger 10 år. Stk. 6. Ægtefællepensionen ydes, når ægtefællen fremsætter anmodning derom. Såfremt anmodningen er modtaget inden 3 måneder fra dødsfaldet, ydes pensionen fra dagen efter dette og ellers fra den 1. i den efter ansøgningens modtagelse følgende måned. Pensionen kan dog tidligst ydes fra dagen efter den sidste dag, for hvilken der er eller vil blive udbetalt grundvederlag eller efterindtægt. Stk. 7. Retten til ægtefællepension berøres ikke af, at separation har fundet sted. Med hensyn til bevarelse af retten til ægtefællepension i tilfælde af skilsmisse finder de for statens tjenestemænd gældende regler tilsvarende anvendelse. Stk. 8. Såfremt et folketingsmedlems efterlevende ægtefælle efter foranstående regler er berettiget til mere end én ægtefællepension fra Folketinget, sker der kun udbetaling af den ægtefællepension, der er størst Bestemmelserne i loven om tjenestemandspension 8, jf. 2, stk. 2, og 12, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for egenpensioner og ægtefællepensioner i henhold til nærværende lov. For ægtefællepension gælder dog bestemmelsen i nærværende lovs 111, stk Med hensyn til børnepensionstillæg og børnepension finder bestemmelserne i kapitel 4 i loven om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse. Børnepensionstillæg eller børnepensioner ydes dog ikke efter nærværende lov i det omfang, sådanne pensionsbeløb kommer til udbetaling på grundlag af et folketingsmedlems ansættelse i statstjenestemandsstilling eller anden stilling af den i 118, stk. 3, nævnte art Ved beregningen af de i omhandlede pensioner mv. sidestilles medlemsperioder i Europa-Parlamentet med medlemsperioder i Folketinget, dog således at perioder, hvori den pågældende samtidig har været medlem af Folketinget og af Europa- Parlamentet, kun medregnes én gang. Pensionen beregnes og udbetales af Folketinget, såfremt den pågældendes medlemstid i Folketinget er længere end medlemstiden i Europa-Parlamentet, og ellers af Finansministeriet, jf. lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet Med hensyn til efterindtægt finder bestemmelserne i kapitel 6 i loven om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse, dog således at det i 108, stk. 2, nævnte grundvederlag træder i stedet for den i tjenestemandspensionslovens kapitel 6 omtalte lønning og lønningsindtægt Bestemmelserne om regulering af pensioner og efterindtægt i 27, stk. 1, 1. pkt., og 27 a i loven om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse ved regulering af pensioner og efterindtægt i henhold til nærværende lov (Ophævet).(253) 118. De i lovgivningen eller i særlige vedtægter indeholdte bestemmelser om, at en tjenestemand ikke kan indtage anden med pensionsret forbunden stilling, er ikke til hinder for, at en tjenestemand med bevarelse af sin tjenestemandsstilling opnår pensionsret som folketingsmedlem. Stk. 2. Egenpension og ægtefællepension i henhold til nærværende lov udbetales med de i stk. 3 og 4 nævnte begrænsninger, uanset om der i øvrigt tilkommer den pågældende løn eller pension fra statskassen, og skal være uden indflydelse på retten til at oppebære sådan løn eller pension. Det samme gælder, såfremt den pågældende oppebærer løn eller pension fra en stilling i folkeskolen eller folkekirken eller fra en stilling i en kommune, et koncessioneret sel- Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 16

17 skab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse. Stk. 3. Tilkommer der et folketingsmedlem egenpension fra en statstjenestemandsstilling eller fra en stilling i folkeskolen, folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse, kan den samlede egenpension, der herefter ville tilkomme den pågældende, ikke overstige den højeste egenpension, der kan opnås i henhold til lov om tjenestemandspension, og egenpensionen fra Folketinget nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det samme gælder pension, der udbetales af Europa-Parlamentet til et tidligere medlem af dette. Tilkommer der et pensioneret folketingsmedlem løn fra en stilling, der berettiger til pension som angivet i 1. pkt., kan den samlede løn og pension ikke overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn, og pensionen fra Folketinget nedsættes i så fald som angivet i 1. pkt., dog således at lønnen træder i stedet for pensionen ved beregningen. Stk. 4. Såfremt en efterlevende ægtefælle efter et folketingsmedlem har krav på ægtefællepension hidrørende fra afdødes ansættelse i en statstjenestemandsstilling eller i en stilling i folkeskolen, folkekirken, anden offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse, kan den samlede ægtefællepension, der herefter vil tilkomme den pågældende, ikke overstige den højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til lov om tjenestemandspension, og ægtefællepensionen fra Folketinget nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det samme gælder ægtefællepension, der udbetales af Europa-Parlamentet på grundlag af afdødes medlemskab af dette Folketingets præsidium er berettiget til efter anmodning at tilstå forhenværende rigsdagsmedlemmer, der inden 1. april 1946 er ophørt med at være medlemmer af Rigsdagen, og enker efter sådanne en årlig ydelse, hvis størrelse fastsættes af præsidiet. Kap. 15. Vederlag og pension mv. for Folketingets formand 120. (254) Der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre, jf. lov om vederlag og pension mv. for ministre. Til Folketingets formand ydes endvidere omkostningstillæg efter reglerne i 108, stk. 3. Stk. 2. Vederlaget kan ikke oppebæres samtidig med eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension mv. for ministre (255) Folketingets formand har ret til eftervederlag efter samme regler, som gælder for statsministeren efter lov om vederlag og pension mv. for ministre. Stk. 2. Eftervederlag kan ikke oppebæres samtidig med vederlag, eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension mv. for ministre Folketingets formand har ret til pension efter samme regler, som gælder for ministre. Stk. 2. Såfremt en pensionsnydende formand udnævnes til minister, bortfalder formandspensionen. Stk. 3. For den, der både har været formand og minister, fastsættes der én pension, og pensionsalderen er de sammenlagte funktionstider Den efterlevende ægtefælle efter en formand for Folketinget har ret til pension efter samme regler, som gælder for en ministers efterlevende ægtefælle. Stk. 2. Bestemmelsen i 122, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Ægtefællepension efter stk. 1 og 2 kan i forbindelse med ægtefællepension, der hidrører fra tjenestemandsstilling, ikke overstige den højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til loven om tjenestemandspension Besidder en formand for Folketinget ved sin tiltræden hverv i offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller institutioners tjeneste, vil disse være at fratræde. Såfremt varetagelsen af sådanne hverv efter formandens skøn ikke kan berede vanskeligheder i udførelsen af pligterne som formand og formanden ønsker at bevare et eller flere af disse, skal formanden straks skriftligt tilstille et af Folketinget nedsat udvalg meddelelse herom. Udvalget kan inden forløbet af 14 dage efter meddelelsens modtagelse nægte formanden tilladelse til at bevare sådanne hverv. Efter forløbet af dette tidsrum meddeler formanden Folketinget, hvilke hverv formanden har tilladelse til at varetage. Stk. 2. Formanden må i sin formandstid ikke overtage noget nyt hverv af den i stk. 1 nævnte art Vælges en tjenestemand til formand for Folketinget, kan den af vedkommende hidtil beklædte tjenestemandsstilling holdes besat ved konstitution for den pågældendes funktionstid, hvis det skønnes forsvarligt af hensyn til stillingens tarv, og for så vidt og så længe konstitution i stillingen overhovedet er tilladt. Statsministeren skal herom give meddelelse til det i 124 omhandlede udvalg, hvorefter der forholdes i overensstemmelse med nævnte paragrafs stk. 1, dog at den i 4. punktum omhandlede meddelelse afgives af statsministeren gennem Folketingets formand. AFSNIT III. IKRAFTTRÆDEN Kap. 16. Ikrafttrædelses-, ændrings- og overgangsbestemmelser 126. Loven træder i kraft den 1. juli træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980, som ændret senest ved denne lov, ophæves den 1. juli er dog ikke omfattet af bestemmelsen i 1. pkt.(256) Stk. 3. Lovens kapitel 14 gælder ikke for folketingsmedlemmer, hvis hele medlemstid ligger forud for den 1. oktober 1986, samt sådanne medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.(257) 126 a. Pensioner efter 110, 111, 112, samt efterindtægt efter 115, der er påbegyndt udbetalt pr. 31. december 1993, omberegnes pr. 1. januar 1994 efter bestemmelserne i 110 henholdsvis 111, stk. 3 og 4. Stk. 2. For de pr. 31. december 1993 allerede pensionerede, hvor pensionsberegningen efter 110 henholdsvis 111, stk. 3 og 4, medfører et fald i pensionen, ydes personlige tillæg, der udgør forskellen mellem pensionen efter hidtidige regler og pensionen som beregnet efter 110 henholdsvis 111, stk. 3 og 4. For de pr. 31. december 1993 allerede pensionerede, hvor pensionsberegningen efter 110 henholdsvis 111, stk. 3 og 4, vil give stigning i pensionen, udmøntes stigningen med 1/6 pr. 1. januar i hvert af årene 1997, 1998, 1999, 2000, 2001 og 2002, dog således at stigninger, der efter fordelingen på sjettedele i hvert af årene udgør mindre end kr., fordeles således, at der udbetales en stigning på kr. årligt i 1997 og hvert af de efterfølgende år, indtil den fulde stigning er udmøntet. 126 b. Bestemmelserne i 126 a finder tilsvarende anvendelse for pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar december c. Pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar december 2001, Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 17

18 beregnes efter 110 henholdsvis 111, således at pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31. december 1997, beregnes med 1/6 af den i 126 a, stk. 2, 2 pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 1997 udgør 5/6 af det i 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg. Pensioner, der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i perioden 1. januar-31. december i hvert af årene , beregnes efter 110 henholdsvis 111 med stigninger fordelt efter 126 a, stk. 2, 2 pkt., henholdsvis med personlige tillæg, der for pensionistårgangene 1998, 1999, 2000 og 2001 udgør henholdsvis 4/6, 3/6, 2/6 og 1/6 af det i 126 a, stk. 2, 1 pkt., nævnte tillæg. Nedsættelsen af niveauet for de personlige tillæg sker dog mindst med kr. pr 1. januar 1997 og med mindst kr. pr 1. januar i hvert af de efterfølgende år. 126 d. De i 126 a, stk. 2, og 126 b, 126 c og 126 g anførte personlige tillæg reguleres efter tjenestemandspensionslovens e. Pensioner, der tilkommer medlemmer, der er udtrådt af Folketinget i perioden 1. oktober december 1993, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende ægtefæller, beregnes pr. 31. december 1993 efter 110 henholdsvis 111. De således beregnede pensioner omberegnes pr. 1. januar 1994 efter 126 a. 126 f. Pensioner, der vil tilkomme medlemmer, der er udtrådt af Folketinget i perioden 1. november oktober 1986, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende ægtefæller, beregnes efter reglerne i 1, nr. 1, i lov nr. 576 af 19. december 1969 om ændring af lov om valg til Folketinget. (Vederlag til Folketingets medlemmer mv.) og med satser pr. 1. april De således omberegnede pensioner omberegnes efter 126 a. Stk. 2. Ved omberegningen fastsættes de i 110, stk. 3, og 111, stk. 4, nævnte tillæg i forhold til 1/25 for hvert medlemsår af det i tjenestemandspensionslovens 6, stk. 3, til enhver tid gældende tillæg. Indplaceringen af pensionen ekskl. tillæg efter 110, stk. 3, eller 111, stk. 4, sker på det skalatrin, der ligger nærmest under denne beregnede pension, og forskellen udlignes med et personligt tillæg. 126 g. (258) Pensioner, der tilkommer medlemmer, der er udtrådt af Folketinget efter 31. december 1999, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende ægtefæller, beregnes efter 110 henholdsvis 111, således at en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar- 31. december 2000, beregnes med 4/6 af den i 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 2000 udgør 2/6 af det i 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg, og således at en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar- 31.december 2001, beregnes med 5/6 af den i 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 2001 udgør 1/6 af det i 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg. Pr. 1. januar 2001 og 1. januar 2002 udmøntes de resterende af de i 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigninger, jf. 126 c (259) (Udeladt) (260) (Udeladt) (261) Vælgere, der er omfattet af 2, stk. 1, og som inden lovens ikrafttræden har indgivet anmodning om at blive optaget på valglisten, optages på valglisten i Københavns Kommune efter de hidtil gældende regler. Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der er omfattet af stk. 1, efter anmodning kan optages på valglisten efter reglerne i 16, stk Lov nr. 356 af 2. juni 1999, der ændrer 110 og 111, indeholder i 2 følgende bestemmelse: 2 Loven træder i kraft den 1. juli 1999 og har virkning for personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere Lov nr af 29. december 1999, der ændrer 108, 109, 115, 120, 121 og 126 d, og indsætter 126 g, indeholder i 2 følgende bestemmelser: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Godtgørelsen for boligudgifter m.v. udbetales dog først fra den 1. april 2000 med virkning fra 1. januar Stk. 2. Loven har ikke virkning for de folketingsmedlemmer, hvis hele funktionstid som medlem af eller formand for Folketinget ligger forud for den 1. januar 2000, samt sådanne medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse Lov nr. 215 af 28. marts 2001, der ændrer 13, 16, 18, 31, 37, 41, 55, 64, 65, 69, 96, 100 og 106, indeholder i 3 følgende bestemmelser: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april Stk. 2. 1, nr. 19, og 2, nr. 5, træder i kraft den 1. juli Stk. 3. Vælgere, der er omfattet af 2, stk. 1, eller 2, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997, som ændret ved 1 i lov nr. 255 af 4. maj 1998, lov nr. 356 af 2. juni 1999 og lov nr af 29. december 1999, og som inden denne lovs ikrafttræden efter anmodning er optaget på valglisten, forbliver optaget på valglisten efter de hidtil gældende regler Lov nr. 501 af 7. juni 2006, der ændrer 109, indeholder i 2 følgende bestemmelse: 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for orlovsperioder, der afholdes efter næste folketingsvalg Lov nr. 536 af 8. juni 2006, der ændrer "stor- og amtskreds" og afledninger heraf til "storkreds" eller afledninger heraf, "stor- eller amtskreds" og afledninger heraf til "storkreds" eller afledninger heraf, 8, 10, 23-26, 33, 42, 72, 76, 104 og 105, indsætter 81, stk. 2, ophæver 42, stk. 3, og optager bilaget til loven (valgkredsfortegnelsen) i ny affattelse, indeholder i 2-4 følgende bestemmelser: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. (Udeladt) 3 (Udeladt) 4 Fordelingen af landets 175 mandater og 135 kredsmandater på de ved bilaget til denne lov fastsatte landsdele og storkredse fastsættes og bekendtgøres af velfærdsministeren med virkning for folketingsvalg, som afholdes den 1. januar 2007 eller senere. Fordelingen fastsættes på grundlag af det offentliggjorte folketal pr. 1. januar Fordelingen gælder, indtil velfærdsministeren fastsætter og Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 18

19 bekendtgør en ny fordeling efter offentliggørelsen af folketallet pr. 1. januar 2010, jf. 10, stk. 1, i lov om valg til Folketinget som ændret ved 1 i denne lov Lov nr. 513 af 6. juni 2007, der ændrer 108, stk. 8, 110 og 111, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2. Stk. 2. 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli Stk. 3. 1, nr. 2, har virkning for folketingsmedlemmer, der første gang bliver medlem af Folketinget den 1. juli 2007 eller senere Lov nr. 222 af 8. april 2008, der ændrer 12, 13, 16, 17, 54 og 55, indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: 4 Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 1. Personer, der ved lovens ikrafttræden er udpeget som medlemmer og stedfortrædere af Valgretsnævnet, fortsætter indtil videre som medlemmer henholdsvis stedfortrædere af Valgnævnet. Stk. 2. Valgnævnet færdigbehandler sager om optagelse på valglisten og om godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der ikke er afgjort ved lovens ikrafttræden. Stk. 3. Optagelser på valglisten og godkendelser af formularer til vælgererklæringer, som er meddelt før lovens ikrafttræden, for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, bevarer deres gyldighed og vedbliver at være omfattet af Partinavneregistret, jf. 13, stk. 4, i lov om valg til Folketinget. 6 Stk. 1. Sager om godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der ikke vedrører fornyelse af en tidligere meddelt godkendelse, og som ikke er afgjort ved lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i lov om valg til Folketinget, som ændret ved denne lovs 1, og lov om valg af danske medlemmer til Europa- Parlamentet, som ændret ved denne lovs 2, jf. dog stk. 2. Stk , stk. 2, 5. pkt., i lov om valg til Folketinget, som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, og 11, stk. 2, 5. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som affattet ved denne lovs 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis den periode, hvor navnet for det nye parti ikke kan godkendes, udløber før lovens ikrafttræden. 7 Stk 1. Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge godkendelser af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der er meddelt uden at være fornyet før lovens ikrafttræden. Forlængelsen sker for et år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse. Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg til Folketinget, som ændret ved denne lovs 1, og lov om valg af danske medlemmer til Europa- Parlamentet, som ændret ved denne lovs 2, forlænge en godkendelse, der er forlænget efter 1. pkt. Efter udløbet af en forlænget godkendelse efter 1. eller 3. pkt. kan Valgnævnet på ny meddele godkendelse af disse formularer efter den nævnte lovgivning. Stk. 2. Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg til Folketinget, som ændret ved denne lovs 1, og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som ændret ved denne lovs 2, forlænge godkendelser af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der er meddelt og fornyet før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3. Valgnævnet kan efter den nævnte lovgivning på ny meddele godkendelse af de formularer, der er nævnt i 1. pkt., samt af formularer, der er forlænget efter 1. pkt. Stk , stk. 3, 3. og 4. pkt. i lov om valg til Folketinget, som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, og 11, stk. 3, 3. og 4. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som affattet ved denne lovs 2, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis den fornyede godkendelse udløber før lovens ikrafttræden. 8 Valgnævnet kan efter reglerne i lov om valg til Folketinget, som ændret ved denne lovs 1, og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, som ændret ved denne lovs 2, tilbagekalde godkendelser af formularer til vælgererklæringer for nye partier og eventuelle fornyelser af disse, der er meddelt før lovens ikrafttræden. 9 1, nr. 6-9, finder anvendelse for folketingsvalg, der udskrives ved lovens ikrafttræden eller senere. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 19

20 Bilag FORTEGNELSE OVER FOLKETINGSVALGKRED- SE A. Hovedstaden Storkredse 1. Københavns Storkreds Opstillingskredse i storkredsen 1. Østerbrokredsen 2. Sundbyvesterkredsen 3. Indre Bykredsen 4. Sundbyøsterkredsen 5. Nørrebrokredsen 6. Utterslevkredsen 7. Brønshøjkredsen 8. Valbykredsen 9. Vesterbrokredsen 10. Falkonerkredsen 11. Slotskredsen 12. Tårnbykredsen Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen. Kredskommunen er kursiveret. Den del af Københavns Kommune, som begrænses af Yderhavnen, Langeliniepromenaden, Langeliniebroens forlængelsesvej, Kystbanen, Classensgade, Sortedamssøen til Fredensbro, Fredensgade, Tagensvej, Nørre Allé, Jagtvej, Lersø Parkallé, Ringbanen, en linje mod vest til Ryvang Naturpark, Rymarksvej og kommunegrænsen til Gentofte Kommune. Den del af Københavns Kommune, der begrænses af havneløbet, Christianshavns Voldgrav til Christmas Møllers Plads, Amagerbrogade og kommunegrænsen til Tårnby Kommune. Den del af Københavns Kommune, som begrænses af havneløbet, Langeliniepromenaden, Langeliniebroens forlængelsesvej, Kystbanen, Classensgade, Sortedamssøen, Peblingesøen, kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune, Gl. Kongevej, Trommesalen, Vesterbrogade, Bernstorffsgade, havneløbet, Christianshavns Voldgrav til en linje syd for Margretheholm, Margretheholm Havn og ud i Øresund, samt søforterne. Den del af Københavns Kommune, der begrænses af kommunegrænsen til Tårnby Kommune, Amagerbrogade, Christmas Møllers Plads og Christianshavns Voldgrav til en linje syd for Margretheholm, Margretheholm Havn og ud i Øresund. Den del af Københavns Kommune, som begrænses af Sortedamssøen fra Fredensbro, Peblingesøen, kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune, Ringbanen, Lersø Parkallé, Jagtvej, Nørre Allé, Tagensvej og Fredensgade. Den del af København, som begrænses af Rymarksvej, en linje mod øst til Ringbanen, Ringbanen, kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune, Borups Allé, Hareskovvej. Hyrdevangen, Hyrdevangens forlængelse fra dennes udmunding i Folevadsvej, en linje løbende langs vestsiden af Folevadsvej, idet dog begge sider af Folevadsvej er omfattet, Mosesvinget, Horsebakken til kommunegrænsen til Gladsaxe og Gentofte Kommuner. Den del af Københavns Kommune, der begrænses af Horsebakken, Mosesvinget, en linje løbende langs vestsiden af Folevadsvej indtil udmundingen af Hyrdevangens forlængelse i denne, idet dog ingen af siderne af Folevadsvej er omfattet, Hyrdevangens forlængelse, Hyrdevangen, Hareskovvej, Borups Allé, kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune, Grøndalsparken, Peter Bangs Vej, Roskildevej og kommunegrænsen til Rødovre, Herlev og Gladsaxe Kommuner. Den del af Københavns Kommune, der begrænses af Roskildevej, Peter Bangs Vej, Grøndalsparken, kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune, Gamle Carlsberg Vej, Vigerslev Allé, Sjælør Boulevard, Køge Bugt-banen, en linje mod syd mellem Spontinisvej og forbindelsesbanen til Amager, Hammelstrupvej, en linje mod syd gennem Valbyparken til Kalvebod Strand, Kalvebod Strand og kommunegrænsen til Hvidovre og Rødovre Kommuner. Den del af Københavns Kommune, der begrænses af havneløbet, Bernstorffsgade, Vesterbrogade, Trommesalen, Gl. Kongevej, kommunegrænsen til Frederiksberg Kommune, Gamle Carlsberg Vej, Vigerslev Allé, Sjælør Boulevard, Køge Bugt-banen, en linje mod syd mellem Spontinisvej og forbindelsesbanen til Amager, Hammelstrupvej og en linje mod syd gennem Valbyparken til Kalvebod Strand. Den del af Frederiksberg Kommune, som mod vest og syd begrænses af Pile Allé, Allégade, Falkoner Allé, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej, Nyelandsvej og Femte Juni Plads. Den øvrige del af Frederiksberg Kommune. Dragør og Tårnby Kommuner 2. Københavns Omegns Storkreds 1. Gentoftekredsen Gentofte Kommune Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 20

21 Storkredse Opstillingskredse i storkredsen 2. Lyngbykredsen 3. Gladsaxekredsen 4. Rødovrekredsen 5. Hvidovrekredsen 6. Brøndbykredsen 7. Taastrupkredsen 8. Ballerupkredsen Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen. Kredskommunen er kursiveret. Lyngby-Taarbæk Kommune Gladsaxe Kommune Herlev og Rødovre Kommuner Hvidovre Kommune Brøndby, Ishøj og Vallensbæk Kommuner Albertslund og Høje-Taastrup Kommuner Ballerup og Glostrup Kommuner 3. Nordsjællands Storkreds 1. Helsingørkredsen 2. Fredensborgkredsen 3. Hillerødkredsen 4. Frederikssundkredsen 5. Egedalkredsen 6. Rudersdalkredsen Helsingør Kommune Fredensborg og Hørsholm Kommuner Gribskov og Hillerød Kommuner Frederikssund og Frederiksværk-Hundested Kommuner Egedal og Furesø Kommuner Allerød og Rudersdal Kommuner 4. Bornholms Storkreds 1. Rønnekredsen 2. Aakirkebykredsen Den del af Bornholms Kommune, der omfatter Hasle, Klemensker, Knudsker, Nyker, Rutsker og Rønne Sogne. Den øvrige del af Bornholms Kommune. Christiansø. B. Sjælland-Syddanmark Storkredse 5. Sjællands Storkreds 6. Fyns Storkreds Opstillingskredse i storkredsen 1. Lollandkredsen 2. Guldborgsundkredsen 3. Vordingborgkredsen 4. Næstvedkredsen 5. Faksekredsen 6. Køgekredsen 7. Grevekredsen 8. Roskildekredsen 9. Holbækkredsen 10. Kalundborgkredsen 11. Ringstedkredsen 12. Slagelsekredsen 1. Odense Østkredsen 2. Odense Vestkredsen 3. Odense Sydkredsen 4. Assenskredsen 5. Middelfartkredsen 6. Nyborgkredsen Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen. Kredskommunen er kursiveret. Lolland Kommune Guldborgsund Kommune Vordingborg Kommune Næstved Kommune Fakse og Stevns Kommuner Køge og Lejre Kommuner Greve og Solrød Kommuner Roskilde Kommune Holbæk Kommune Kalundborg og Odsherred Kommuner Ringsted og Sorø Kommuner Slagelse Kommune Den del af Odense Kommune, der fra kommunens nordgrænse begrænses mod vest og nordvest af Odense Kanal og havnebassin II til Toldbodkaj, mod vest af en linje vest om den gamle havnetoldbod, mod syd af Buchwaldsgade, mod sydvest og vest af Thomas B. Thriges Gade, mod sydvest af Torvegade, Albani Torv og Albanigade, mod vest af Hjallesevej til Munkerisvej, mod syd af denne til Ørbækvej og mod sydvest af denne og Over Holluf Vej, Fraugdevej og Ørbækvej til kommunens sydøstgrænse. Den del af Odense Kommune, der fra kommunens nordgrænse begrænses mod øst, sydøst, nord og nordøst af 1. kreds til begyndelsen af Vestergade ved Thomas B. Thriges Gade, mod sydøst og syd ad Vestergade, Vestrebro og Middelfartvej til statsbanelinjen mod Middelfart og mod sydøst af denne til kommunens sydvestgrænse. Den øvrige del af Odense Kommune. Assens Kommune Nordfyns og Middelfart Kommuner Kerteminde og Nyborg Kommuner Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 21

22 Storkredse 7. Sydjyllands Storkreds Opstillingskredse i storkredsen 7. Svendborgkredsen 8. Faaborgkredsen 1. Sønderborgkredsen 2. Aabenraakredsen 3. Tønderkredsen 4. Esbjerg Bykredsen 5. Esbjerg Omegnskredsen 6. Vardekredsen 7. Vejenkredsen 8. Vejle Nordkredsen 9. Vejle Sydkredsen 10. Fredericiakredsen 11. Kolding Nordkredsen 12. Kolding Sydkredsen 13. Haderslevkredsen Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen. Kredskommunen er kursiveret. Langeland og Svendborg Kommuner Faaborg-Midtfyn og Ærø Kommuner Sønderborg Kommune Aabenraa Kommune Tønder Kommune Den del af Esbjerg Kommune, der mod syd begrænses af en linje løbende fra havnefronten ind til Darumvej og derfra ad Gammelby Ringvej og Tjæreborgvej, mod øst af Motorvej E20 og mod nord og vest af Vestkystvejen, Fovrfeld Bæk og Sædding Sogns nord- og vestgrænse. Fanø Kommune. Den øvrige del af Esbjerg Kommune. Varde Kommune Billund og Vejen Kommuner Den del af Vejle Kommune, der mod syd begrænses af Vejle Fjord indtil Skyttehusbugten og derfra begrænses af en linje ind til Helligkildevej, der fortsætter videre mod nordøst langs vestsiden af Helligkildevej til Skyttehusvejens udmunding i denne, idet begge sider af Helligkildevej er omfattet, derfra mod vest langs nordsiden af Skyttehusvejen og Skovvang og derefter mod nord langs østsiden af Østerbrogade, idet ingen af siderne af de nævnte gade- og vejstrækninger er omfattet. Fra Østerbrogades udmunding i Nørrebrogade/Horsensvej løber linjen i først vestlig og derefter nordlig retning til den sydlige kant af skovområdet, der ligger øst for den nordlige del af Lille Grundet Hulvej, idet begge sider af Grundet Bygade med tilhørende veje er omfattet, og idet begge sider af Lille Grundet Hulvej nord for skovområdet (fra og med nr. 20 henholdsvis nr. 21) er omfattet. Linjen løber herefter langs den sydlige kant af skovområdet vest for den nordlige del af Lille Grundet Hulvej og nord for Vejle Sygehus og derefter langs nordsiden af Beriderbakken, idet ingen af siderne af denne gadestrækning er omfattet, indtil banelinjen, idet dog begge sider af den sydlige del af Store Grundet Skovvej (nr og nr. 2-18) ikke er omfattet. Linjen følger derefter banelinjen mod nord indtil den nordlige ende af Grejsåvænget, idet ingen del af denne vejstrækning er omfattet. Ved den nordlige ende af Grejsåvænget drejer linjen mod syd langs med og øst for Ny Grejsdalsvej og herefter Grejsdalsvej. Ved den sydlige ende af Grejsdalsvej drejer linjen mod nord langs med og vest for Grejsdalsvej, men øst for Skovvejen, som linjen derefter følger mod nord indtil Anton Berntsensvej, hvor linjen drejer mod vest gennem et skovområde til Søvej, der følges, indtil den udmunder i Jellingvej. Begge sider af Ny Grejsdalvej, Grejsdalsvej, Anton Berntsensvej og Søvej er omfattet, hvorimod Skovvejen ikke er omfattet. Fra Søvejs udmunding i Jellingvej følger linjen endelig den sydlige kant af skovområdet mellem Jellingvej og Vardevej, Vardevej (fra og med nr. 210 og 211), Buldalen, Vejle Å, Skibetvej, og Ruevej, idet begge sider af de nævnte vejstrækninger er omfattet, samt sydgrænsen af Bredsten, Nørup og Randbøl Sogne. Den øvrige del af Vejle Kommune. Fredericia Kommune Den del af Kolding Kommune, der er beliggende nord for fjorden, som mod syd begrænses af en linje løbende mod vest fra Kolding Å, fortsættende i vestlig retning langs sydsiden af Sct. Nicolai og Harte Sogne, følgende denne til grænseskæringen ved Skanderup Sogn, og fortsættende i sydlig retning ad Skanderup Sogns øst- og sydgrænse til kommunegrænsen. Den øvrige del af Kolding Kommune. Haderslev Kommune C. Midtjylland-Nordjylland Storkredse 8. Østjyllands Storkreds Opstillingskredse i storkredsen 1. Århus Sydkredsen Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen. Kredskommunen er kursiveret. Den del af Århus Kommune, der mod nord følger Århus Østkredsens (del af bykernen) sydgrænse fra Århus Bugt indtil Åby Sogns grænseskæring ved Viby og Langenæs Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 22

23 Storkredse Opstillingskredse i storkredsen 2. Århus Vestkredsen 3. Århus Nordkredsen 4. Århus Østkredsen 5. Djurskredsen 6. Randers Nordkredsen 7. Randers Sydkredsen 8. Favrskovkredsen 9. Skanderborgkredsen 10. Horsenskredsen 11. Hedenstedkredsen Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen. Kredskommunen er kursiveret. Sogne, fortsættende i en linje mod syd, løbende langs Viby Sogns østgrænse og Fredens Sogns nord-, øst- og sydgrænse og derfra langs Viby og Ravnsbjerg Sognes sydgrænse, videre langs Kolt Sogns sydgrænse til kommunegrænsen. Endvidere en del af Vitved Sogn (Fastrup Ejerlav). Den del af Århus Kommune, der omfatter Fredens, Borum, Brabrand, Framlev, Fårup, Harlev, Kasted, Kolt, Lyngby, Ormslev, Ravnsbjerg, Sabro, Tilst, Viby og Årslev Sogne. Endvidere den del af Åby Sogn, der ligger syd for Silkeborgvej, Gjellerup Sogn med undtagelse af Johannes Ewalds Vej nr , samt den del af Skjoldhøj Sogn, der ligger vest for en linje, der fra nord mod syd går fra den vestlige ende af Bredskifte Allé, krydser Viborgvej og derfra fortsætter langs vestsiden af Runehøjen og Bronzealdervænget til Gjellerup Sogns nordgrænse. Den del af Århus Kommune, der mod syd følger Århus Østkredsens (del af bykernen) nordgrænse fra Århus Bugt indtil Åby Sogn, og derefter afgrænses af en linje i nordvestlig retning langs østsiden af Åby Sogn indtil Silkeborgvej, der følges mod vest indtil Åby Ringvej, fortsættende mod nord ad denne indtil nordsiden af Edwin Rahrs Vej og derfra videre i vestlig retning langs Gjellerup Sogns nordgrænse indtil Bronzealdervænget. Derfra går linjen mod nord vest om Bronzealdervænget og langs vestsiden af Runehøjen til Viborgvej, der krydses, og derfra fortsætter videre mod nord indtil nord for den vestlige ende af Bredskifte Allé, hvorfra linjen følger Tilst og Kasted Sognes østgrænser indtil kommunegrænsen til Favrskov Kommune. Den del af Århus Kommunes bykerne, som mod nord begrænses af en linje løbende mod vest fra Århus Bugt syd for Trøjborgvej og Katrinebjergvej til Langelandsgade, drejende mod syd langs Langelandsgades vestside, nord om Møllevejen, videre mod syd langs Mønsgades og Thorvaldsensgades vestside til Århus Å, følgende denne til Åby Sogns grænseskæring ved Viby og Langenæs Sogne, fortsættende i nordøstlig retning langs banelinjen til Absalonsgade og derfra videre ad Absalonsgade, Frederiks Allé, Ole Rømers Gade, Brammersgade, Marselisborg Allé og Jægergårdsgade til Århus Bugt. Endvidere den del af Århus Kommune, der omfatter Egå, Ellevang, Hjortshøj, Risskov, Skelager, Skødstrup og Vejlby Sogne. Norddjurs og Syddjurs Kommuner Den del af Randers Kommune, der ikke henhører under Randers Sydkredsen. Den del af Randers Kommune, der omfatter Asferg, Fårup, Nærbæk, Sønderbæk, Læsten, Øster Bjerregrav, Ålum, Kousted, Værum, Ørum, Øster Velling, Helstrup, Grensten, Langå, Torup, Hørning, Årslev, Virring og Essenbæk Sogne. Den del af Randers Kommune, der ligger syd for Gudenåen og Randers Fjord, er ligeledes i øvrigt omfattet. Omfattet er endvidere den del af Randers Kommune, der er beliggende nord for Gudenåen og Randers Fjord, og som begrænses af en linje, der fra Gudenåen går i nordlig retning langs vestsiden af Gudenåvej indtil Jernbanegade, som linjen krydser ved Banegårdspladsen. Derfra fortsætter linjen mod nordvest langs østsiden af Sjællandsgade og derefter videre mod nord til Vestre Bakkevej, der følges på begge sider til og med nr. 26 og 17, hvorfra linjen fortsætter mod nord langs østsiden af Tranekærsvej indtil Nordvangsvej, hvis nordside derefter følges i østlig retning til Hobrovej, som linjen krydser for derefter at følge nordsiden af Langgade i østlig retning indtil Mariagervej, hvorfra linjen går mod syd følgende østsiden af Mariagervej indtil Nørre Boulevard, hvor linjen drejer mod øst og følger nordsiden af Nørre Boulevard indtil dennes udmunding i Østervangsvej, dog således, at Ny Vinkelvej, Nattergalvej og Spurvevej beliggende nord for Nørre Boulevard tillige er omfattet. Ved Østervangsvej drejer linjen mod syd og derefter vest følgende Østervangsvejs vestside indtil Udbyhøjvej. Nordsiden af Udbyhøjvej følges derefter mod øst til og med nr. 66 og 51, hvorfra der følges en linje mod sydøst sønden om Benzonvej til Toldbodgade, der i sin helhed er omfattet. Hvor Toldbodgade krydser Rismøllebækken, går linjen mod syd langs Rismøllebækken til Randers Fjord. Favrskov Kommune. Odder, Samsø og Skanderborg Kommuner. Horsens Kommune. Hedensted Kommune. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 23

24 Storkredse 9. Vestjyllands Storkreds 10. Nordjyllands Storkreds Opstillingskredse i storkredsen 1. Struerkredsen 2. Skivekredsen 3. Viborg Vestkredsen 4. Viborg Østkredsen 5. Silkeborg Nordkredsen 6. Silkeborg Sydkredsen 7. Ikastkredsen 8. Herning Sydkredsen 9. Herning Nordkredsen 10. Holstebrokredsen 11. Ringkøbingkredsen 1. Frederikshavnkredsen 2. Hjørringkredsen 3. Brønderslevkredsen 4. Thistedkredsen 5. Himmerlandkredsen 6. Mariagerfjordkredsen 7. Aalborg Østkredsen 8. Aalborg Vestkredsen Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen. Kredskommunen er kursiveret. Lemvig og Struer Kommuner Skive Kommune Den del af Viborg Kommune, der ligger vest for en nord- og sydgående linje fra Hjarbæk Fjord østpå via sognegrænsen Vorde Sogn til hovedvej 13 (Ålborgvej), der følges sydpå til rundkørsel ved kraftvarmeværk, fortsætter østpå ad Nordre Ringvej, videreføres sydpå via Nørremølle Å gennem de to Viborg-søer, i den sydlige ende af Søndersø fortsætter i ejerlavsgrænsen mellem Viborg Markjorder og Søgårde, Asmild sydover til hovedvej 26 (Århusvej), og derefter følger ejerlavsgrænsen videre sydpå til det sted, hvor banelinjen og ejerlavsgrænsen mødes. Derefter følges banelinjen til vej 52 (Kjellerupvej) og ad denne mod syd, til kommunegrænsen krydses. Den øvrige del af Viborg Kommune. Den del af Silkeborg Kommune, der omfatter Dallerup, Voel, Svostrup, Tvilum, Skorup, Gjern og Skannerup Sogne. Endvidere Grønbæk, Levring, Sjørslev, Vium, Thorning, Vinderslev, Hørup og Hinge Sogne. Endvidere Funder Sogn, dog i sydøst følgende en linje langs det vestlige skel af matr. nr. 9d Funder by, Funder, det nordlige skel af matr. nr. 29bø Funder by, Funder, det østlige skel af matr. nr. 29 b Funder by, Funder til Vestre Ringvej og mod nord langs sognegrænsen, men tillige omfattende Kongshedevej 9 og 16. Endvidere Kragelund og Sinding Sogne. Endvidere Sejling Sogn, dog i sydvest følgende en linje nord om Skægkær langs ejerlavsgrænsen mellem Ø. Bording By, Balle og Balle by, Balle og ejerlavsgrænsen mellem Sejling by, Sejling og Balle by, Balle. Endvidere Lemming Sogn. Endvidere Gødvad Sogn, dog fra vest følgende en linje langs det østlige skel af matr. nr. 1565fæ Silkeborg Markjorder videre mod syd langs Søholtbæk, mod øst langs det sydlige skel af matr. nr Silkeborg Markjorder, mod syd langs det vestlige skel af matr.nr. 1565cc Silkeborg Markjorder, mod øst langs ejerlavsgrænsen mellem Silkeborg markjorder og Ø. Kejlstrup, Gødvad, mod syd langs ejerlavsgrænsen mellem Silkeborg markjorder og Gødvad by, Gødvad, til Østre Ringvej og Østre Ringvej (begge sider) til Gudenåen. Endvidere Linå og Sejs-Svejbæk Sogne. Den øvrige del af Silkeborg Kommune. Ikast-Brande Kommune Den del af Herning Kommune, der omfatter Herning, Skt. Johannes, Fredens, Hedeager, Arnborg, Kølkær, Kollund, Rind, Studsgård, Assing, Sdr. Felding, Skarrild og Ilderhede Sogne. Den øvrige del af Herning Kommune. Holstebro Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Frederikshavn og Læsø Kommuner Hjørring Kommune Brønderslev-Dronninglund og Jammerbugt Kommuner Thisted og Morsø Kommuner Rebild og Vesthimmerland Kommuner Mariagerfjord Kommune Den del af Aalborg Kommune, som ikke henhører under Aalborg Nordkredsen eller Aalborg Vestkredsen. Den syd for Limfjorden beliggende del af Aalborg Kommune, som fra Limfjordsbroen til banelinjen begrænses af en linje, der følger vestgrænsen for den syd for Limfjorden beliggende del af Aalborg Nordkredsen. Omfatter endvidere den del af kommunen, der mod nord grænser op til den øst for banelinjen liggende del af Aalborg Nordkredsen, og mod øst er begrænset af en linje, der følger Østeråstien mod syd til Over Kæret, drejer mod vest langs Over Kæret, som ikke er omfattet, til banelinjen, og som herefter følger banelinjen til det sted, hvor Dallvej krydser banelinjen. Omfatter tillige de øst for Østeråstien beliggende Haveforeningen Åen og Haveforeningen Ålykke samt del af den øst for Østeråstien beliggende del af Håndværkervej (nr og 27-33). Omfatter ligeledes den del af kommunen, der begrænses af en linje, Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 24

25 Storkredse Opstillingskredse i storkredsen 9. Aalborg Nordkredsen Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen. Kredskommunen er kursiveret. der fra det sted, hvor Dallvej krydser banelinjen, mod øst og syd følger Dallvej og derefter Skudshalevej, indtil denne krydser Dall Sogns nordgrænse, idet begge sider af de nævnte vejstrækninger er omfattet. Dall Sogns nordgrænse følges derefter videre mod øst og derefter mod syd indtil grænsen til Ferslev Sogn. Ferslev Sogns nordøstog østgrænse følges derefter mod syd indtil grænseskæringen med Volsted Sogn, idet Gultentorpvej , 71 og 112 samt Hedeageren (alle lige numre) og 5 tillige er omfattet. Herefter følges Volsted Sogns østlige grænse mod syd og sydøst indtil kommunegrænsen til Rebild Kommune. Endvidere Egholm. Den nord for Limfjorden beliggende del af Aalborg Kommune og den del beliggende syd for Limfjorden, der begrænses af en linje, der fra Limfjordsbroen følger Vesterbro, derefter Urbansgade (begge sider af de nævnte gadestrækninger er omfattet) fortsættende mod vest langs Reberbansgade og derefter mod syd langs Absalonsgade (ingen af siderne af de nævnte gadestrækninger er omfattet) til Annebergvej. Annebergvej følges mod vest til Kong Eriks Vej, denne følges mod syd til Klostermarken og fortsætter mod øst langs Klostermarken til Kong Christians Allé og videre mod syd langs denne til Hasserisgade, der følges mod sydvest til Skovbakkevej og fortsætter mod syd langs Skovbakkevej til skovområdet Mølleparken (begge sider af de i dette punktum nævnte vejstrækninger er omfattet). Gennem nævnte skovområde fortsætter linjen til Mølleparkvej (nr. 12) og går derfra mod nordøst til Søndre Skovvej og følger denne mod sydøst til Hobrovej, krydser denne, fortsætter mod øst langs Rømersvej (begge sider af vejen er omfattet), krydser Postmestervej (nr. 1) og fortsætter videre ud til banelinjen. Øst for banelinjen fortsætter linjen mod nordøst til og videre langs Dag Hammarskjølds Gade til Jyllandsgade, der følges mod øst til Kjellerupsgade, der følges mod nord til Nyhavnsgade, der mod nordvest følges til Slotspladsen og derfra mod nord til Limfjorden (begge sider af de i dette punktum nævnte gadestrækninger er omfattet). Bemærkning: Grænsen er midtlinjen af den angivne gade, vej osv., medmindre andet er angivet. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 25

26 Ad lbkg 2014 nr. 369: (*) Administreres af: Økonomi- og Indenrigsministeriet (afsnit I) og Folketinget (afsnit II). Hovedloven: L : FT : 6697, 11201, 11491; A 3237; B Loven er udarbejdet på grundlag af det udkast til ny folketingsvalglov, der er indeholdt i bet om en ny folketingsvalglov (i det flg. citeret bet). Loven, der trådte i kraft , afløste folketingsvalgloven af 1953, jf. lbkg med senere ændringer. Ved loven er gennemført en generel modernisering af reglerne om forberedelse og gennemførelse af folketingsvalg, ligesom der er gennemført en lidt ændret og navnlig mere detaljeret inddeling af lovstoffet i kapitler. Der er ikke gennemført principielle ændringer i valgsystemet, dvs. i de regler, der har betydning for valgets udfald. Ændrede regler om kandidatudvælgelse, når der er anmeldt partiliste, kan dog i sjældne tilfælde medføre, at der vælges en anden kandidat end efter de tidligere regler, jf. 82 og note til 82. Se om loven, herunder om de ændringer der er gennemført i forhold til den tidl. valglov, vejl om afholdelse af folketingsvalg. Loven anvendtes første gang fuldt ud ved folketingsvalget Ændringslove: L : FT : 1245, 1621, 1756; A Her ændredes 108, stk. 1, 3. pkt., og 108, stk. 2; ændringen har virkning for reguleringer, der beregnes pr og senere. Ved ændringen bliver grundbeløbet for omkostningstillægget reguleret, og der gives nyt pristal. L : FT : 4501, 4887, 7945, 8311; A 3963; B Her ændredes 12, stk. 3, 55, stk. 1 og 2, og 65, stk. 2, nr. 3, og der indføjedes ny 12, stk. 4; loven trådte i kraft , ændringen af 55, stk. 1 og 2, og 65, stk. 2, nr. 3, dog L : FT , 3078, 3488, 3676, 3833; A Her ændredes 108, stk. 2; ændringen har virkning for reguleringer, der beregnes pr og senere. Ved ændringen blev omkostningstillægget reguleret, og der blev givet nyt pristal. L : FT : 2438, 2906, 3136, 3217; A Her ændredes 110, stk. 2, 111, stk. 1, 111, stk. 2, der blev stk. 3, 112, 116. Som nye blev indføjet 110, stk. 3, 111, stk. 2, 111, stk. 4, og 126 a-126 f. Ophævet blev 117 og 118, stk. 5; loven trådte i kraft Ved loven opretholdtes den hidtidige sammenhæng mellem tjenestemandspensioner og folketingspensioner, og der var således udelukkende tale om konsekvensrettelser som følge af ændringer i tjenestemandspensionslovene. Ændringer i ministerpensionsloven medførte ingen ændringer i valglovens bestemmelser om pension til Folketingets formand, idet valgloven herom direkte henviser til de regler, der til enhver tid gælder for ministre. Bestemmelserne har virkning fra og omfatter ikke blot kommende pensionister, men også allerede pensionerede tjenestemænd, folketingsmedlemmer og ministre. Alle eksisterende pensioner skulle således omregnes. L : FT : 5103, 5442, 7623, 8072; A 5991; B 659. Her ændredes 23, stk. 2, 33, 34, 1. og 2. pkt., 35, 42 og overskriften hertil, 43, stk. 1 (med indføjelse af ny overskrift til 43), 54, stk. 1, nr. 3, 74, stk. 3, 92, stk. 2, og 104, stk. 3; der indføjedes nye 33 a, 54, stk. 1, nr. 4, 60, stk. 3, 64, stk. 5, samt nye overskrifter til kap. 9 og til 72; 36 blev ophævet; loven trådte i kraft L : FT : 2540, 3295, 5712, 5914; A 1961; B 514. Ved loven ændredes 12, stk. 5, nr. 1; loven trådte i kraft og har virkning for de vælgererklæringer, der afgives fra og med denne dato. Ved loven forlænges fristen for forældelsen af vælgererklæringer. L : FT : 2118, 2371, 5841, 5993; A 2968; B 506. Ved loven ændredes 1 og 22, stk. 2, i konsekvens af værgemålsloven; ikrafttræden L : FT : 921, 2544, 7115, 7396; A 2046; B 865. Ved loven ændredes 2 og 16, stk. 2 og 3. Ændringen indebar, at ugifte samlevende blev ligestillet med ægtefæller i henseende til valgret uanset udlandsophold; loven trådte i kraft L : FT : 653, 1809, 2102; A 1054; B 61. Ved loven ændredes 54, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og 55, stk. 2, i konsekvens af ændringer i lov om almene boliger mv.; ikrafttræden L : FT : 1719, 4045, 5006; A 1838; B 303, 406. Ved loven ændredes 23, stk. 3, 24, stk. 3, 25 og 27, stk. 2 som konsekvens af Københavns Kommunes inddragelse under kommunestyrelsesloven; ikrafttræden L : FT (2. samling): 115, 580, 844; A 484; B 20. Ved loven ændredes 54, stk. 1 og 3, om brevstemmeafgivning som konsekvens af lov om social service; ikrafttræden Dog trådte nyt 54, stk. 3, 3. pkt. i kraft L : FT : 6372, 7134, 7402; A 5982; B 912 (lovforslag 241). Ved loven ændredes aldersgrænsen i 110, stk. 3, og 111, stk. 4, fra 67 til 65 år som konsekvens af nedsættelse af folkepensionsalderen; ikrafttræden L : FT : 2314, 2567, 2794; A 3548 (lovforslag 142). Loven nyaffattede 108, 120 og 121, indsatte nye 109, stk. 2-6 (hvorved stk blev stk. 7-14) og 126 g samt ændrede 109, stk. 8 (der blev stk. 12), 109, stk. 9 (der blev stk. 13), 115, 126 d. Loven ændrede reglerne om grundvederlag, omkostningstillæg, godtgørelse af boligudgifter og eftervederlag; ikrafttræden L : FT : 3029, 5362, 5507; A 2754; B 685 (lovforslag 123). Loven nyaffattede 13, indsatte nye 18, stk. 5 (hvorved stk. 5 blev stk. 6) 64, stk. 5 (hvorved stk. 5 blev stk. 6), 69, stk. 1, nr. 2 (hvorved nr. 2-4 blev nr. 3-5), 100, stk. 4, samt ændrede 16, stk. 1, 2 og 3, 18, stk. 2, 3, 4 og 5 (der blev stk. 6), 31, stk. 2, 37, stk. 1, 41, stk. 1, 55, stk. 2, 64, stk. 4, 65, stk. 1, 96, stk. 2, 100, stk. 1 og 106, stk. 1. Loven ændrede fristen for tilflytteres optagelse på valglisten, for godkendelse af kandidater og anmeldelse af partiliste eller nominering og for brevstemmeafgivning ved folkeafstemninger. Endvidere ændredes proceduren for fordeling af brevstemmer, ansatte i en kommune fik adgang til at medvirke som stemmemodtagere. Endelig ændredes reglerne for godkendelse af partinavn. Ikrafttræden Dog trådte ændringen af 106, stk. 1, i kraft L : FT : 7862, 8580, 9222; A 7239 (lovforslag 227). Loven indsatte nyt 109, stk. 3, nr. 9 (hvorved nr. 9 og 10 blev nr. 10 og 11). Loven tilføjede nogle honorarer m.v., der skal fradrages i eftervederlaget efter de første 12 måneder. Ikrafttræden L ( 9): FT (2. samling): 2305, 3017, 3624; A 1926; B 257, 345, 355 (lovforslag 66). Ændrede 33, stk. 2, og 37, stk. 2, samt lovens bilag som konsekvens af sammenlægningen af de bornholmske kommuner. Ikrafttræden L ( 2): FT : 791, 2193, 2565; A 547 (lovforslag 21) indsatte nyt 18, stk. 7, der tilpassede fristen for optagelse på valglisten som følge af, at Europa-Parlamentsvalg i 2004 afholdtes på en søndag. Ikrafttræden L : FT : 3025, 3392; A 1912 (lovforslag 57) ændrede 41, stk. 2, 68, stk. 1 og 73, stk. 1, indsatte nyt 29, stk. 3 (hvorved stk. 3 og 4 blev stk. 4 og 5), 30, stk. 2, 33, stk. 1, 2. pkt., 37, stk. 1, 2. pkt., 41, stk. 1, 2. pkt., og 74 a samt ophævede 23, stk. 2, 2. pkt. Ændringen indsatte bestemmelse om, at kandidater ikke kan deltage i optællingen af de stemmer, der er afgivet for det parti, som vedkommende opstiller for, eller i opgørelsen af disse stemmers fordeling på personlige stemmer og partistemmer. Endvidere præciseredes, at kandidater til valget kan varetage hverv som valgstyrer og tilforordnet vælger. Endelig blev det fastslået, at kandidatanmeldelser m.v. tidligst kan indleveres, når valg er udskrevet. Ikrafttræden L : FT : 4163, 11296, 11700; A 4044; B 2204 (lovforslag 114) ændrede 16, stk. 1, og 18, stk. 2, indsatte nyt 2, stk. 3, (hvorved stk. 3 blev stk. 4) samt nyaffattede 2, stk. 3, (der blev stk. 4), 16, stk. 3, og 18, stk. 6. Ændringsloven udvidede kredsen af personer med dansk Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 26

27 indfødsret, der har valgret til Folketinget uanset ophold i udlandet, således at sådanne personer, som agter at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, samt de med disse personer samlevende ægtefæller, registrerede partnere og ugifte samlevende med dansk indfødsret, bevarer valgretten i to år efter udrejsen. Ikrafttræden L ( 1): FT (2. samling): 341, 1572, 1877; A 1128; B 61 (lovforslag 60) ændrede 64, stk. 1, 74, stk. 3, 110, stk. 4, og 114, indsatte nyt 19, stk. 3, hvorved stk. 3, blev stk. 4, samt nyaffattede 73, stk. 2 og 6. Ændringsloven indførte adgang til at benytte elektroniske valglister og elektroniske brevstemmeprotokoller m.v. Endvidere blev det gjort obligatorisk, at opgørelsen af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af partistemmer for hvert parti, skal ske for hvert afstemningsområde for sig og ikke blot for hele opstillingskredsen. Resultatet af opgørelsen for hvert afstemningsområde skal vedlægges som et bilag til valgbestyrelsens valgbog. Ikrafttræden L ( 78): FT (2. samling): 613, 3779; A 2684; B 701 (lovforslag 65) ændrede 54, stk. 1, nr. 3, som konsekvens af kommunalreformen. Ikrafttræden L ( 46): FT (2. samling): 555; A 2895 (lovforslag 68) ændrede 24, stk. 2, indsatte nye 8, stk. 5, 23, stk. 4 og 5, samt nyaffattede 24, stk. 1, som konsekvens af lov om revision af den kommunale inddeling. Ikrafttræden L ( 12): FT (2. samling): 680, 4391, 4848; A 3012; B 994 (lovforslag 70) nyaffattede 33, stk. 2, 37, stk. 2, 41, stk. 3, og 42, stk. 1 og 2, som konsekvens af kommunalreformen. Ikrafttræden L : FT : 5810, 7632, 7847; A 7696; B 1236 (lovforslag 229). Ved loven, der ændrede 109, stk. 12 og 14, indførtes regler om bortfald af eftervederlag ved lange private orlovsperioder. L : FT : 5810, 7632, 7848; A 7700; B 1344, 1666 (lovforslag 230). Ved loven, der ændrede 109, stk. 7, 12 og 14, nyaffattede 109, stk. 8, og ophævede 109, stk. 9 og 10 (hvorved stk blev stk. 9-12), indførtes mulighed for at få bevilget orlov med vederlag i forbindelse med pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Endvidere ophævedes de hidtidige særregler for mandlige medlemmers adgang til orlov ved barns fødsel samt reglerne om orlov ved adoption, således at mandlige medlemmer på orlov i forbindelse med barns fødsel og orlov ved adoption, både for mandlige og kvindelige medlemmer, for fremtiden bliver de samme som de hidtil alene for kvindelige medlemmer gældende regler om orlov i forbindelse med graviditet og fødsel. L : FT : 5883, 7748, 8134; A 7403; B 1702 (lovforslag 222). Ved loven ændredes overalt i loven»stor- og amtskreds«og afledninger heraf,»stor- eller amtskreds«og afledninger heraf og»amtskreds«til:»storkreds«eller afledninger heraf. Endvidere ændredes 10, stk. 1, 23, stk. 5, 24, stk. 1, 25, 26, 42, stk. 4, 72, stk. 1, 76, stk. 2, og 104, stk. 1, nyaffattedes 8, 24, stk. 2, 33, stk. 2, 42, stk. 1 og 2, 105, stk. 1, og bilaget til loven, indsattes nyt 24, stk. 3 (hvorved stk. 3 blev stk. 4), og 81, stk. 2, og ophævedes 42, stk. 3, (hvorved stk. 4 blev stk. 3). Ved loven gennemførtes en ændret inddeling af landet i valgmæssig henseende, der er tilpasset de nye regioner og kommuner, der etableredes med kommunalreformen, der trådte i kraft Landet inddeles fortsat i tre landsdele, men disse landsdele er tilpasset regionsgrænserne, de hidtidige 17 stor- og amtskredse erstattedes af 10 nye storkredse, og de hidtidige 103 opstillingskredse erstattedes af 92 nye opstillingskredse. Endvidere fordeles kredsmandaterne i en storkreds mellem partier og kandidater uden for partierne fremover efter d Hondts metode i stedet for som hidtil efter den modificerede Sainte-Laguës metode. De med virkning fra oprettede statsforvaltninger er blevet den myndighed, der skal modtage kandidatanmeldelser m.v. for opstillingskredsene i de nye storkredse, bortset fra Bornholms Storkreds, hvor denne opgave som hidtil skal varetages af formanden for Bornholms Kommunes valgbestyrelse. Endvidere gennemførtes præciseringer og konsekvensændringer. L : FT : 6204, 7451, 7598; A 7571; B 1409 (lovforslag 210) ændrede 108, stk. 8, 110, stk. 1 og 3, samt 111, stk. 4. Ændringsloven indarbejdede en regulering af pensionsalderen, således at der ikke længere refereres til den konkrete folkepensionsalder eller efterlønsalder, men i stedet refereres til folkepensionsalderen som fastsat i 1 a i lov om social pension henholdsvis efterlønsalderen som fastsat i 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., således at pensionsalderen automatisk bliver ændret, når folkepensions- og efterlønsalderen ændres. Endvidere blev Udvalget for Forretningsordenen bemyndiget til at fastsætte regler om, at folketingsmedlemmer får mulighed for at få dækket udgifter til hotelovernatning ved møder i den storkreds, hvor medlemmet er opstillet. Ikrafttræden , dog således at reglen vedrørende udgifter til hotelovernatning træder i kraft Ved L er der indsat nyt 2, stk. 4, i L med ikrafttræden L ( 1): FT (2. samling): (lovforslag 18A) ændrede 13, stk. 1, nr. 3 og 6, 13, stk. 3, og 4, overskriften til kap. 4, 16, stk. 2, og 55, stk. 1-3, nyaffattede 12, stk. 2, 17 og 54, stk. 1, samt indsatte nye 12, stk. 3-4, hvorved stk. 3-7 blev stk. 5-9, 54, stk. 2, hvorved stk. 2-4 blev stk Ændringsloven udvidede kompetencen for Valgretsnævnet - der samtidig ændrede navn til Valgnævnet - til også at omfatte sager om godkendelse af navnet for et nyt parti og af den formular, som vælgererklæringer for et nyt parti skal afgives på. Endvidere indsattes nye regler for godkendelse og forlængelse af godkendelse af partinavne og formularer til vælgererklæringer, hvorved godkendelsesperioden udvidedes fra to til tre år. Til gengæld blev betingelserne for at forlænge godkendelsen strammet, således at det undgås, at partistiftere i længere ubrudte perioder lægger beslag på»gode«partinavne. Ikrafttræden L ( 1): FT (lovforslag 17) ændrede 49, stk. 1, nyaffattede 49, stk. 2, og 61, stk. 4, samt indsatte nye 49, stk. 3, hvorved stk. 3 blev stk. 4, og 61, stk. 5, hvorved stk. 5-6 blev stk Ved ændringerne blev retten til at udpege en personlig hjælper til at yde hjælp ved stemmeafgivningen udvidet til at gælde alle vælgere, herunder fysisk og psykisk handicappede, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen. Retten til at udpege en personlig hjælper gælder endvidere fremover såvel på valgdagen som ved brevstemmeafgivningen. I alle tilfælde, hvor en vælger udpeger en personlig hjælper, skal endvidere medvirke en myndighedsperson ved vælgerens stemmeafgivning i form af en valgstyrer eller tilforordnet vælger (på valgdagen) eller en stemmemodtager (ved brevstemmeafgivning). En kandidat til valget må dog ikke medvirke til at yde hjælp til stemmeafgivningen som myndighedsperson, men dog gerne som personligt udpeget hjælper. Den hidtidige særordning, hvor blinde og svagsynede vælgere uden en myndighedspersons medvirken har haft ret til at lade sig bistå af en personligt udpeget hjælper på valgdagen i stedet for af to myndighedspersoner, er samtidig ophævet. Fremover har alle vælgere, der har brug for hjælp til stemmeafgivningen, således samme adgang til hjælp i forbindelse med stemmeafgivningen. Ikrafttræden: L : FT (lovforslag 94) ændrede 94 og 95, stk. 2. Ændringsloven fastsatte regler om afholdelsen af folkeafstemninger om grundlovsændringer, jf. grl 88, og indebærer, at folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger i det væsentlige fremover også gælder for folkeafstemninger om grundlovsændringer. Ikrafttræden: L : FT (lovforslag 197). Ændrede 109, stk. 3, nr. 8. Konsekvensændring som følge af forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag. Ikrafttræden: L : FT (lovforslag 53) ophævede 108, stk. 4-8, og indsatte i stedet stk Endvidere ændredes 109, stk. 11. Ændringsloven indførte en ordning, hvorefter medlemmer af Folketinget omkostningsfrit kan få stillet en supplerende medlemsbolig til rådighed, i stedet for den hidtidige refusionsordning. Endvidere ændredes rejsereglerne, idet der blev givet mulighed for, at medlemmer kan vælge at få udbetalt en godtgørelse ved befordring mellem bopælen og fra Folketinget. Ikrafttræden: Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 27

28 L : FT (lovforslag 49) ændrede 109, stk. 1, 110, stk. 1, 124, stk. 1, og 125, 1. pkt., samt ophævede 108, stk. 4-10, og indsatte i stedet stk Endvidere ophævede loven 109, stk. 11, 2. og 3. pkt., og 120, stk. 1, 3. pkt., samt indsatte 109 a og 109 b. Loven sikrer en bedre udnyttelse af Folketingets medlemsboliger ved at give adgang for medlemmer, som ikke efter de almindelige betingelser herfor er berettiget til at få en medlemsbolig stillet til rådighed, til efter ansøgning midlertidigt at kunne bebo eventuelle uudnyttede medlemsboliger, indtil boligen evt. skal benyttes af et medlem, der er berettiget hertil. Loven indebærer desuden en række præciseringer vedrørende medlemsbolig- og boliggodtgørelsesordningerne og indfører mere fleksible regler for kørselsgodtgørelse til Folketingets medlemmer m.v. Derudover rummer lovforslaget en række mindre præciseringer, herunder skattemæssige præciseringer af gældende ret. Endelig er enkelte bestemmelser, der tidligere fandtes i bekendtgørelsen om godtgørelse for boligudgifter m.v. for medlemmer af Folketinget (bkg ), af lovtekniske grunde indarbejdet i loven. Ikrafttræden: L : FT (lovforslag 190) ændrede 108, stk. 2 og 5, 109, stk. 3, 109, stk. 10, der blev stk. 13, 109 a, stk. 7-9, der blev stk. 8-10, 109 a, stk , der blev stk , og 110, stk. 1, 2 og 4, indsatte nyt 109, stk. 4, hvorved stk. 4 og 5 blev stk. 5 og 6, nye 109, stk. 7 og 8 (efter stk. 5, der blev stk. 6), hvorved stk blev stk. 9-15, samt nyt 109 a, stk. 5, hvorved stk blev stk. 6-16, samt nyaffattede 109, stk. 6, der blev stk. 9. Loven indebærer en række ændringer af folketingsmedlemmers pension, vederlag og eftervederlag. Der etableres bl.a. en årlig reguleringsordning for folketingsmedlemmers grundvederlag, der tager højde for lønudviklingen. Loven forhøjer endvidere pensionsalderen for folketingsmedlemmers egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder efter for medlemmer, som har været medlem af Folketinget før Loven ændrer desuden reglerne om modregning i folketingsmedlemmers eftervederlag, der fremover modregnes fra dag ét (det første år dog først fra og med indtægter over kr.). Medlemmerne optjener til gengæld ret til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i eftervederlagsperioden. Endelig gennemføres forskellige konsekvensændringer bl.a. som følge af statutten for medlemmer af Europa-Parlamentet og en justering af reglerne for dobbelt husførelse for medlemmer med bopæl uden for det sjællandske område, der råder over en supplerende bolig i Københavnsområdet. Ikrafttræden: Det nye 109 a, stk. 5, samt ændringerne af 109 a, stk. 9, 11 og 12, der blev stk. 10, 12 og 13, om dobbelt husførelse har virkning fra , jf. ændringslovens 3, stk. 4. L : FT (lovforslag 25) ændrede 12, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 1., 3. og 4. pkt., 15, 16, stk. 1, 1. og 2. pkt., 17, stk. 2, 2. pkt., 18, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 6, 1. pkt., 18, stk. 3, 20, 1. pkt., 33 a, stk. 2, 4. pkt., 47, 4. pkt. (der blev til 5. pkt. med den samtidige indsættelse af nyt 47, 4. pkt.), 50, 3. pkt., 60, stk. 2, 2. pkt., 61, stk. 4, og 100, stk. 4, indsatte nyt 20, 2. pkt., nyt 31, stk. 3, 3. og 4. pkt., nyt 54, stk. 4, 4. pkt., hvorved 4. pkt., som samtidig ændredes, blev 5. pkt., indsatte endvidere nyt 61, stk. 3, 3. og 4. pkt., og nyt 105, stk. 2, 2. pkt., samt nyaffattede 53 og 61, stk. 7, og indsatte nyt stk. 8. Ændringsloven giver kommunalbestyrelsen mulighed for at fastsætte en højere eller lavere diætsats end efter de gældende regler til valgbestyrelsen, valgstyrere og tilforordnede vælgere, eller evt. at beslutte, at der ikke ydes diæter til disse for deres virksomhed i forbindelse med lovbestemte valg og folkeafstemninger. Det blev endvidere udtrykkelig fastsat i overensstemmelse med hidtidig praksis, at formanden for Valgnævnet skal være enten landsdommer eller højesteretsdommer. Det blev præciseret, at der kun udsendes valgkort efter anmodning til personer, der er registreret som fraflyttet den tidligere adresse i kommunen og herefter intet fast opholdssted har. Valglisteføreren skal fremover forlange, at vælgeren oplyser sin fødselsdato, når vælgeren henvender sig for at stemme. Kommunalbestyrelsen fik mulighed for at fastsætte en senere frist for indgivelse af ansøgning om at brevstemme i hjemmet. Sprogbrugen for reglerne om brevstemmeafgivning i kommunen blev ændret, så enhver vælger i overensstemmelse med gældende praksis kan brevstemme i enhver kommune her i landet uden nødvendigvis at være forhindret på valgdagen, ligesom begrebet»folkeregistret«blev generelt udfaset fra loven og erstattet af en række sproglige justeringer. Der blev indført krav om, at vælgeren i alle tilfælde skal udspørges om sin fødselsdato, samt om, at vælgeren ved brevstemmeafgivning skal lukke yderkuverten i overværelse af stemmemodtageren. Forbuddet imod valgagitation blev udstrakt til at gælde anden form for holdningsmæssig påvirkning. Kommunerne blev pålagt fremover at refundere statens udgifter til brevstemmemateriale til brug for brevstemmeafgivning i kommunen. L : FT (lovforslag 106) nyaffattede 9 b for at sikre de berørte folketingsmedlemmer mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af transporten mellem medlemmets bopæl og Folketinget henholdsvis mellem medlemmets bopæl eller Folketinget og den storkreds, hvor vedkommende er opstillet. Ikrafttræden L : FT (lovforslag 157) ændrede 33, stk. 2, som konsekvens af oprettelsen af statsforvaltningen som en enhedsforvaltning. Anmeldelse af kandidater kan herefter indleveres til ét af statsforvaltningens centre efter eget valg. Ikrafttræden L : FT (lovforslag 29) ændrede 108, stk. 5, og 109, stk. 4 og 8, 109 a, stk. 8-15, der blev stk. 7-14, og 110, stk. 2, indsatte nye 109 a, stk. 3-5, hvorved stk blev stk. 6-14, samt ophævede 109 a, stk Ændringsloven justerede reglerne for, hvornår folketingsmedlemmer kan modtage godtgørelse for en egen fast supplerende bolig i Københavnsområdet (boliggodtgørelse). Ændringsloven indebar navnlig, at berettigede folketingsmedlemmer, der ikke kan tilbydes en medlemsbolig, herefter som klar hovedregel vil få tilbudt dækning af udgifter til hotelovernatning i Københavnsområdet. Ikrafttræden: L ( 1): FT (lovforslag 68) ændrede 54, stk. 4, 99, stk. 1, 100, stk. 3 og 101, stk. 2, nr. 2, samt indsatte nye 47 a, 99, stk. 2, hvorved stk. 2 og 3 blev stk. 3 og 4. Ændringsloven muliggjorde, at vælgere med handicap eller nedsat førlighed efter ansøgning kan blive overført til et andet afstemningssted end det, som de er tilknyttet i henhold til valglisten. Ikrafttræden L ( 1): FT (lovforslag 124) ændrede 12, stk. 2-4, og 17, stk. 1, nr. 2, samt ophævede 12, stk. 5-9, og indsatte i stedet stk Ændringsloven gav mulighed for at etablere et digitalt system til indsamling af vælgererklæringer til brug for anmeldelse af nye partier. Ministeren fastsætter tidspunktet for ændringslovens ikrafttræden (forventet ). Administrative forskrifter: Bkg , bkg , bkg , samt bkg og bkg om optagelse af udlandsdanskere på valglisten henholdsvis om stemmesedler til folketingsvalg og bedømmelse heraf samt stemmesedler til folkeafstemninger og bedømmelse heraf samt bkg om fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg. Endvidere bkg som ændret ved bkg om tildeling af boliger og godtgørelse for boligudgifter m.v. til medlemmer af Folketinget. Ministeriets generelle vejledning til kommunalbestyrelser, valgbestyrelser og statsforvaltninger om afholdelse af folketingsvalg indeholder bl.a. en oversigt over alle administrative forskrifter til folketingsvalg, se senest vejl Litteratur: Om den tidligere valglov: Poul Andersen (1954) 219 ff., Max Sørensen (1977) 68 ff., Ross (3. udgave v. Ole Espersen (1980)) 278 ff., bet om en revision af folketingsvalgloven, Vilh. Brockmeyer o.a.: Folketingsvalgloven med kommentar (1983), Jørgen Elklit og Ole Tonsgaard: Valg og vælgeradfærd (1986). Om valgloven af 1987: Peter Germer: Statsforfatningsret (4. udg. 2007) 61 ff., Henrik Zahle: Dansk Forfatningsret 1 (3. udg. 2007) 133 ff. Bet om valgret under udlandsophold. Valgretsnævnets beretning om udlandsdanskeres valgret (2007). (1) Jf. grl 29. (2) Jf. grl 30 og 33. (3) Jf. lovsamlingens afsnit 1 B. (4) Valgretsalderen er ved L fastsat til 18 år. Folketinget vedtog at nedsætte valgretsalderen til 18 år. Lovforslaget blev i medfør af Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 28

29 bestemmelserne i 29, stk. 2, 3. pkt., i grl undergivet folkeafstemning, inden det blev stadfæstet. Afstemningen blev afholdt ,2 pct. af de stemmeberettigede stemte»ja«, mens 29 pct. stemte»nej«. (5) Ophold her i landet vil i almindelighed være nødvendigt, for at en person kan siges at have bopæl her, men opholdet i sig selv er ikke tilstrækkeligt. I praksis lægges til grund, om betingelserne for bopælsregistrering i CPR er opfyldt. I særlige tilfælde kan bopæl i riget være bevaret på trods af ophold i udlandet, jf. 2. Om bopælsbetingelsen, se Peter Germer 62 f. og Henrik Zahle 137 f., samt bet om valgret under udlandsophold. (6) Loven gælder i princippet for hele riget, inkl. Færøerne og Grønland, men der er for valget på Færøerne og i Grønland udfærdiget særlige love, se L , henh. lbkg Afsnit 1 omfatter derfor reelt ikke personer på Færøerne eller i Grønland. (7) Som ændret ved L som følge af, at begrebet umyndiggørelse ved værgemålsloven blev erstattet af forskellige former for værgemål. Det følger modsætningsvis, at værgemål, der anvendes i henhold til værgemålslovens 5 eller 7, ikke har betydning for valgretten. Valgretten tabes straks ved dommen om fratagelse af handleevne, ikke først ved dennes tinglysning, og generhverves ved ophævelse af fratagelsen af handleevne, jf. Poul Andersen 247 og Max Sørensen 75. (8) Ved afgørelsen af om valgretsbetingelserne er opfyldt, er valgdagen skæringsdag. Personer, der har nået valgretsalderen på valgdagen, opfylder således aldersbetingelsen. (9) Reglen i stk. 1 omfatter, personer, der er udsendt til tjeneste ved en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation i udlandet, samt personer, der af en statslig myndighed er beordret til tjeneste i udlandet ved en international organisation som f.eks. NATO el.lign. Endvidere anses personer, der udsendes af forsvaret eller Beredskabsstyrelsen m.fl. til fredsbevarende opgaver i udlandet, ligeledes for omfattet af bestemmelsen. Om bestemmelsen, se bet , s. 167 ff. (10) Reglerne i stk. 2 angiver de i praksis hyppigst forekommende kategorier af danske statsborgere, som under ophold i udlandet har bevaret en så nær tilknytning til det danske samfund, at bopæl i grundlovens forstand kan anses at foreligge. Opregningen angiver således ikke udtømmende, hvilke danske statsborgere med ophold i udlandet, der opfylder grl's bopælskrav, jf. i øvrigt opsamlingsbestemmelsen i nr. 6. Endvidere henvises til stk. 3, jf. noten til stk. 3. (11) Efter Valgretsnævnets (nu Valgnævnet) tidligere praksis, jf. 16 og 17, er ophold i udlandet på op til 12 år anset som midlertidigt, jf. Henrik Zahle 139. Med virkning fra har Valgretsnævnet (nu Valgnævnet) ændret praksis således, at udlandsophold, der har varet i mere end 8 år, i almindelighed ikke kan anses for midlertidigt. (12) Bestemmelsen omfatter ikke statsansatte, der er beordret til tjeneste i udlandet, idet disse er omfattet af bestemmelsen i 2, stk. 1, men derimod andre offentligt ansatte, der er udsendt til tjeneste i udlandet uden at være pligtige til en sådan udsendelse, eksempelvis ansatte ved danske institutter i udlandet og udsendte korrespondenter for Danmarks Radio. Valgnævnet anser ligeledes danske lektorer, der er ansat ved universiteter i udlandet i medfør af den såkaldte lektoratsordning, der administreres af Ministeriet for Forskning, Innovation of Videregående Uddannelser, for omfattet af bestemmelsen eventuelt sammenholdt med folketingsvalglovens 2, stk. 2, nr. 6, jf. note ad 2, stk. 2, nr. 6. Tilsvarende gælder personer, der er udsendt på forskningsophold i udlandet, når opholdet finansieres af det offentlige. Kommunalt og regionalt ansatte, der udsendes til tjeneste i udlandet, er efter Valgnævnets praksis også omfattet af bestemmelsen. Lokalt ansatte ved danske repræsentationer i udlandet er hverken omfattet af 2, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1, da de ikke er (beordret) udsendt. De lokalt ansatte kan dog være omfattet af sidestillingsbestemmelsen i stk. 2, nr. 6, når særlige forhold taler derfor. Se Valgretsnævnets beretning f. (13) Kerneområdet for bestemmelsen er ansatte i en herværende dansk virksomhed, der udstationeres til virksomhedens filial eller datterselskab i udlandet, eller som udsendes i forbindelse med gennemførelse af projekter. Udsendte til joint venture-arrangementer, hvori danske virksomheder deltager, er også omfattet af bestemmelsen. Ansatte i en herværende afdeling af en multinational virksomhed, der udsendes eller forflyttes til en afdeling i et andet land eller til virksomhedens hovedsæde, omfattes efter nævnets praksis også af bestemmelsen. Derimod er personer, der er lokalt ansatte i en dansk virksomheds udenlandske afdeling m.v., eller i en udenlandsk afdeling af en multinational virksomhed, der har en afdeling i Danmark, ikke omfattet af bestemmelsen. Ved tvivl om, hvorvidt en person er udsendt eller lokalt ansat, lægger nævnet vægt på, om den pågældende inden ansættelsen i udlandet var ansat i virksomhedens herværende afdeling, og om ansættelsen har fundet sted med den herværende afdelings medvirken, eller, hvis det drejer sig om en multinational virksomhed, som led i denne virksomheds personalepolitik. Valgretsnævnets beretning f. (14) Som eksempler kan nævnes missionærer udsendt af Det danske Missionsselskab, præster udsendt af Dansk Kirke i Udlandet eller af Den Danske Sømandskirke i fremmede Havne samt personer udsendt af KFUM/K. Tilsvarende er personer udsendt til tjeneste i udlandet af andre danske foreninger, herunder brancheorganisationer og lignende, omfattet af bestemmelsen. Valgretsnævnets beretning (15) Der skal være tale om en international organisation, som det»officielle«danmark, dvs. den danske stat, er medlem af, f.eks. EU (med underorganisationer, herunder Europaskolen), FN (med underorganisationer som WHO, FAO, UNESCO, UNDP osv.), NATO, Den Europæiske Patentorganisation, Europæisk Rumfartsagentur (ESA), Den Europæiske Kerneforskningsorganisation (CERN), Det Europæiske Sydobservatorium (ESO) og Internationalt Atomenergi Agentur (IAEA). Internationale organisationer, der ikke er sammenslutninger af stater - de såkaldte Non Governmental Organizations (NGO), er derimod ikke omfattet, uanset om danske organisationer eller personer er medlemmer af sådanne organisationer. Valgretsnævnets beretning f. (16) Bestemmelsen omfatter efter nævnets praksis bl.a. personer udsendt af Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og IBIS. (17) Begrebet»uddannelsesøjemed«eller»uddannelse«har en fast kerne bestående af, hvad der kan karakteriseres som»formaliseret uddannelse«, men er ikke begrænset hertil, idet (lønnet) arbejde, hvad enten det finder sted før påbegyndelsen af den formaliserede uddannelse, under uddannelsen eller efter afslutningen af denne, i nogle tilfælde må betragtes som uddannelse, f.eks. ansættelse på sygehus i Sverige som led i videreuddannelsen til speciallæge. Det afgørende er efter nævnets praksis, om der med det danske samfunds baggrund er tale om en uddannelse med et nogenlunde fastlagt forløb og med noget, der ligner en»erhvervskompetence«som resultat. Uddannelsen skal være hovedsagen, hvilket indebærer, at sprogundervisning for at kunne klare sig på landets sprog eller generelt at forbedre sine sprogkundskaber, ikke er tilstrækkeligt. Derimod betragtes højskoleophold i udlandet som uddannelsesøjemed. Valgretsnævnets beretning f. (18) Det primære anvendelsesområde er ansøgninger fra personer, som har taget ophold uden for Danmark (under sydligere himmelstrøg) i en sen alder (dvs. fra et tidspunkt, hvor de pågældende må betragtes som pensionister), og som angiver helbredsmæssige forhold som årsag til udlandsopholdet suppleret med oplysning om, hvilke konkrete helbredsmæssige forhold, det drejer sig om. Nævnet kræver dog ikke særskilt dokumentation herfor i form af en lægeerklæring el.lign. Valgretsnævnets beretning f. (19) Bestemmelsen kan eksempelvis finde anvendelse på danske lærere i Sydslesvig samt på personer, ansat i et udenlandsk datterselskab af en herværende virksomhed, samt lokalt ansatte ved danske repræsentationer i udlandet. Andre personer, der er taget til udlandet for at arbejde, uden at arbejdet falder ind under nr. 1, 2 eller 3, kan normalt ikke optages på valglisten, medmindre de er omfattet af 2, stk. 3, dvs. agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen, jf. noten til 2, stk. 3. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 29

30 Valgretsnævnets beretning f. (20) Stk. 3 blev indsat ved L Herefter anses personer, der har taget ophold i udlandet, for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende tilbage hertil inden for to år efter udrejsen. Personer med dansk indfødsret, der agter at vende tilbage til riget efter mere end to år, kan optages på folketingsvalglisten efter stk. 1 eller 2. Ligeledes kan en person, der vender tilbage efter udløbet af to-års-perioden i stk. 3, på ny optages på folketingsvalglisten, såfremt vedkommende kan henføres under 2 i øvrigt. Der er ikke noget krav om en særskilt tilknytning til det danske samfund ud over den tilknytning, som ligger i udlandsopholdets forventede korte varighed. Det er alene et krav, at vedkommende har til hensigt at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen. At vedkommende rent faktisk alene har opholdt sig i udlandet i mindre end to år på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten, er ikke tilstrækkeligt til at begrunde optagelse. Vedkommende skal have til hensigt at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen. Det er datoen for den faktiske udrejse, der er afgørende for 2-års-fristen - dvs. den dato, som efter CPR-loven skal registreres i CPR som datoen for vedkommendes udrejse. Har vedkommende først til hensigt at vende tilbage til riget senere end to år fra udrejsen, kan vedkommende, selv ved mindre overskridelser af to-års-grænsen, ikke optages på folketingsvalglisten efter stk. 3. Hvis en person efter optagelsen på valglisten efter stk. 3 skifter mening, således at vedkommende ikke længere har til hensigt at vende tilbage til riget inden for to år efter udrejsen, kan vedkommende ikke slettes af folketingsvalglisten midt i gyldighedsperioden, idet loven hviler på et princip om, at vurderingen af, om en person opfylder betingelserne for valgret efter 2, foretages for en periode af to år ad gangen og ikke med hyppigere mellemrum, jf. 16, stk. 3. Ordningen, der stiller krav om hensigt om tilbagevenden, forudsætter, at optagelse på folketingsvalglisten sker efter ansøgning, jf. 16, stk. 1, og forudsættes administreret på den måde, at ansøgeren afgiver en erklæring om, at vedkommende agter at vende tilbage til riget inden for en periode på to år efter udrejsen. Optagelse på folketingsvalglisten efter stk. 3, kan endvidere ske på grundlag af de oplysninger om udlandsopholdets forventede varighed, som ansøgeren kan afgive på blanketten til anmeldelse af udrejse, der kan benyttes i forbindelse med den pligtmæssige anmeldelse til kommunen af fraflytning til udlandet. Se bkg om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Den kompetente myndighed til at træffe afgørelse i sager om optagelse på folketingsvalglisten i medfør af stk. 3 er kommunalbestyrelsen, idet udlandsopholdet vil have varet mindre end fire år, jf. 16, stk. 2. Er kommunalbestyrelsen i tvivl om, hvorvidt betingelserne er opfyldt, skal sagen dog indsendes til Valgnævnet til afgørelse. (21) Indsat ved L Stk. 3 indebærer, at ugifte samlevende i ægteskabslignende forhold ligestilles med samlevende ægtefæller og registrerede partnere. Ligestillingen gælder således både partnere af forskelligt køn og samme køn. Det er dog en betingelse, at det»papirløse«ægteskabslignende samlivsforhold bestod allerede inden udrejsen, hvilket sædvanligvis kan dokumenteres ved, at parret har haft fælles folkeregisteradresse i Danmark, indtil de begge sammen eller med kort mellemrum flyttede til samme adresse i udlandet. Lovændringen indebærer ikke en ændring med hensyn til registrerede partneres rettigheder, idet det allerede af lov om registreret partnerskab 3, stk. 2 følger, at ægtefællereglen gælder tilsvarende for registrerede partnere. Ved L udvidedes bestemmelsen til også at omfatte ægtefæller m.v. til personer omfattet af det samtidigt indsatte stk. 3. (22) Valgbarhedsbetingelserne skal være opfyldt på valgdagen, men behøver ikke at have været opfyldt ved valglisternes udarbejdelse. Optagelse på valglisten er ikke en betingelse for valgbarhed. (23) Spørgsmål om valgbarhed afgøres af Folketinget, jf. grl 33. Det er den begåede handling, der er afgørende, ikke straffens størrelse eller udståelse. Betingede domme kan derfor medføre tab af valgbarhed, jf. Ross 297. Følgende forhold har været anset for valgbarhedsfortabende: U H 40 dages fængsel for overtrædelse af banklov og sparekasselov og strfl 296 og 302 (vildledende regnskabsaflæggelse, uordentlig bogføring mv.). Utrykt ØLD af dages hæfte for overtrædelse af færdselslov samt strfl 241 (uagtsom manddrab) og 249, stk. 1 og 2 (uagtsom legemsbeskadigelse). U H 3 års fængsel og en tillægsbøde på 1 mio. kr. subs fængsel i 6 mdr. for overtrædelse af strfl, skattekontrollov og kildeskattelov. Utrykt ØLD måneders fængsel for overtrædelse af strfl 244 (voldsudøvelse), 164, stk. 1 (urigtig anmeldelse), 279, jf. 21 (forsøg på bedrageri) og færdselsloven (spirituskørsel). Følgende forhold har eksempelvis ikke været anset for valgbarhedsfortabende: Bøde på 5000 kr., subs hæfte i 10 dage for overtrædelse af færdselsloven (spirituskørsel); 14 dages hæfte for overtrædelse af strfl 268 (bagvaskelse) og 267, stk. 1 og 3 (ærekrænkelse), 10 dages hæfte for overtrædelse af færdselsloven (spirituskørsel), bøde på kr., subs hæfte i 20 dage for overtrædelse af skattekontrollovens 13, stk. 2, bøde på kr., subs hæfte i 10 dage for overtrædelse af færdselsloven (spirituskørsel). Værdighedskravene i forbindelse med folketingsvalg er ikke nødvendigvis sammenfaldende med de tilsvarende værdighedskrav i forbindelse med kommunale og regionale valg. De forskellige værdighedskrav må, uanset at deres formulering er nogenlunde sammenfaldende, forstås på deres særegne og forskellige baggrund, se note ad den kommunale og regionale valglovs 101, stk. 1. Se i øvrigt om valgbarhed til Folketinget H. K. Djørup Biltzing JUR ff., Max Sørensen 81 ff., Ross 292 ff., Peter Germer 63 ff. og Henrik Zahle 181 ff. (24) Jf. grl 33, hvorefter Folketinget selv afgør gyldigheden af sine medlemmers valg, samt spørgsmål om hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed. Om Folketingets kompetence efter grl 33 se Peter Germer 67. (25) Medlemskabet af Folketinget er ikke, i modsætning til medlemskab af kommunale og regionale råd, et borgerligt ombud. (26) Valget gælder fra valgdøgnets begyndelse, se dog Henrik Zahle 169 f. Også de færøske og grønlandske mandater regnes at have gyldighed fra den almindelige valgdag i Danmark, uanset at afstemningen i disse dele af riget kan berammes til et senere tidspunkt, jf. grl 32, stk. 5. (27) Jf. noter til 1. (28) 8 er nyaffattet L (29) Landsdelene danner grundlag for den stedlige fordeling af de 175 mandater og de 135 kredsmandater, inden kredsmandaterne fordeles på de enkelte storkredse, jf. 10, og for den stedlige fordeling af det enkelte partis tillægsmandater, inden disse fordeles på de enkelte storkredse inden for den pågældende landsdel, jf. 78. (30) Landsdelen Hovedstaden består af Region Hovedstaden, landsdelen Sjælland-Syddanmark består af Region Sjælland og Region Syddanmark, og landsdelen Midtjylland-Nordjylland består af Region Midtjylland og Region Nordjylland. De tre nye landsdele erstatter de tre hidtidige landsdele: København-Frederiksberg, Øerne og Jylland, der efter den tidligere lov betegnedes: Hovedstadens område, Øernes område og Jyllands område. (31) Storkredsene danner grundlag for den stedlige fordeling af kredsmandaterne, efter at disse er fordelt på landsdelene, jf. 10, for kredsmandaternes fordeling mellem partier og kandidater uden for partierne, jf. 76, og for den endelige stedlige fordeling af det enkelte partis tillægsmandater, efter at disse er fordelt på landsdelene, jf. 79. (32) Der henvises til noten til 8, stk. 3, ad ordet valgkredsfortegnelsen. (33) Opstillingskredsene danner grundlag for kandidaternes opstilling, jf , for stemmesedlens udvisende, jf. 43, og for tildeling af partistemmer til de enkelte kandidater, jf. 73, stk. 5. (34) De tre nye landsdele er inddelt i alt i ti storkredse, der igen er inddelt i alt i 92 opstillingskredse (antallet af opstillingskredse er i det følgende anført i en parentes efter stor-kredsens navn). Landsdelen Hovedstaden er inddelt i fire storkredse: Københavns (12), Københavns Omegns (8), Nordsjællands (6) og Bornholms (2) Storkredse. Landsdelen Sjælland-Syddanmark er inddelt Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 30

31 i tre storkredse: Region Sjælland udgør Sjællands Storkreds (12), medens Region Syddanmark er inddelt i Fyns (8) og Sydjyllands Storkredse (13). Landsdelen Midtjylland-Nordjylland er inddelt i tre storkredse: Region Midtjylland er inddelt i Østjyllands (11) og Vestjyllands (11) Storkredse, mens Region Nordjylland udgør Nordjyllands (8) Storkreds. Én storkreds består af én kommune (Bornholms Storkreds, der består af Bornholms Kommune samt Christiansø, der er uden for den kommunale inddeling), mens de øvrige storkredse består af flere kommuner. De 10 nye storkredse henholdsvis 92 nye opstillingskredse erstatter de hidtidige 17 stor- og amtskredse henholdsvis 103 opstillingskredse, som de hidtidige tre landsdele var inddelt i. Blandt de 10 nye storkredse er det alene to, der er sammenfaldende med hidtidige stor- eller amtskredse, nemlig henholdsvis Fyns Stor/Amtskreds og Bornholms Stor/Amtskreds. Blandt de 92 nye opstillingskredse er det alene 12, der er sammenfaldende med hidtidige opstillingskredse. I Københavns Storkreds er 11. Slotskredsen sammenfaldende med 2. Slotskredsen i Vestre Storkreds, medens 12. Tårnbykredsen er sammenfaldende med 8. Amagerkredsen i Københavns Amtskreds. I Københavns Omegns Storkreds er 3. Gladsaxekredsen og 4. Rødovrekredsen sammenfaldende med henholdsvis 6. Gladsaxekredsen og 8. Rødovrekredsen i Københavns Amtskreds. I Nordsjællands Storkreds er 1. Helsingørkredsen sammenfaldende med 1. Helsingørkredsen i Frederiksborg Amtskreds. I Bornholms Storkreds er begge de to opstillingskredse sammenfaldende med de to opstillingskredse i Bornholms Amtskreds. I Fyns Storkreds er de tre opstillingskredse, hvori Odense Kommune er inddelt, sammenfaldende med den tilsvarende inddeling i Fyns Amtskreds. I Østjyllands Storkreds er 1. Århus Sydkredsen og 4. Århus Østkredsen sammenfaldende med de tilsvarende opstillingskredse i Århus Amtskreds. (35) Ud af de 92 nye opstillingskredse består 36 opstillingskredse af en del af en kommune, 1 opstillingskreds består af en del af en kommune og en anden kommune, 28 opstillingskredse består af én kommune, 25 opstillingskredse består af to kommuner, og 2 opstillingskredse består af tre kommuner. Efter kommunalreformen er der i alt 98 kommuner. Til sammenligning kan nævnes, at ud af de hidtidige 103 opstillingskredse ved den hidtidige kommunale inddeling med 271 kommuner bestod 32 opstillingskredse af en del af en kommune, 1 opstillingskreds bestod af en del af en kommune og to andre kommuner, 4 bestod af en kommune, 12 af to kommuner, 14 af tre kommuner, 18 af fire kommuner, 15 af fem kommuner, 6 af seks kommuner og 1 af syv kommuner. (36) Den nye bestemmelse i 8, stk. 4, 1. pkt., der træder i stedet for den hidtidige bestemmelse i 8, stk. 3, 2. pkt., åbner bl.a. op for, at en opstillingskreds kan bestå af dele af flere kommuner eller bestå af en eller flere kommuner og dele af flere kommuner. Sådanne typer af opstillingskredse er ikke ud fra den gennemførte valgkredsinddeling og den nuværende kommunale inddeling relevante, men vil kunne blive relevante ved eventuelle fremtidige ændringer i den kommunale inddeling, der vil kunne medføre, at de geografiske enheder, der er fastlagt ved valgkredsfortegnelsen, skal angives ved hjælp af dele af nye kommunale enheder, jf. 8, stk. 6. (37) Ved den nye bestemmelse i 8, stk. 4, 2. pkt., der træder i stedet for den hidtidige bestemmelse i 8, stk. 3, 3. pkt., er præciseret, at de fælles funktioner udføres i kredskommunen, ikke blot i opstillingskredse bestående af flere kommuner, men også i opstillingskredse bestående af dele af flere kommuner, eller af en eller flere kommuner og en del af en kommune eller dele af flere kommuner. Om betydningen af, at en kommune er kredskommune, se 24, stk. 4, 26, 72, stk. 1, 104, stk. 1, og 105, stk. 1. (38) Bestemmelsen, der er en videreførelse af den hidtidige bestemmelse i 8, stk. 4, vil som hidtil kunne anvendes til at foretage mindre grænseændringer imellem de opstillingskredse, der helt eller delvis består af en del af en kommune. Bestemmelsen vil kunne anvendes i sammenhæng med, at der som led i ændringer i landets kommunale inddeling sker ændringer i det geografiske område for den kommune, flere opstillingskredse helt eller delvis indgår i, jf. herved også 8, stk. 6. Sker der ændringer i grænserne mellem to eller flere kommuner, uden at disse kommuners navne ændres, og uden at der sker nedlæggelse af disse kommuner eller oprettelse af nye kommuner, vil grænserne mellem de berørte valgkredse i kraft af henvisningen til de pågældende kommuner i bilaget automatisk blive tilsvarende ændret. Indenrigs- og sundhedsministeren, nu økonomi- og indenrigsministeren, vil i medfør af 49 og 50 i L kunne foretage mindre grænseændringer henholdsvis afgøre tvivlsspørgsmål om kommunale grænser, jf. også L I de tilfælde, hvor grænsen mellem to opstillingskredse ligger inden for en kommune og følger sognegrænser, vil ændringer i grænserne mellem sognene, uden at der sker nedlæggelse af disse sogne eller oprettelse af nye sogne, ligeledes automatisk bevirke, at der sker en tilsvarende ændring af opstillingskredsenes grænser. I vurderingen af, om en ændring af valgkredsenes grænser, der ikke er en følge af en ændring af den kommunale eller sognemæssige inddeling, er en mindre ændring, må der lægges vægt på, hvor mange vælgere og hvor store arealer der ved omlægningen flyttes fra én opstillingskreds til en anden, samt hvad årsagen er til omlægningen. Bestemmelsen vil kunne anvendes i forbindelse med grænseændringer, der er en naturlig følge af regulering af offentlige veje, anlæg af veje, regulering af vandløb, diger og andre forhold i naturen, matrikulære forandringer, arealoverførsler og sager om jordfordeling. Bestemmelsen vil også kunne anvendes, hvis en mindre grænseændring i øvrigt er begrundet i befolkningsmæssige, geografiske, erhvervsmæssige, trafikale, administrative eller økonomiske forhold. Bestemmelsen vil i almindelighed ikke, medmindre der er tale om forandringer, der er en naturlig følge af de nævnte forhold, kunne anvendes til flytning af over 500 vælgere. Der følger ikke af 8, stk. 5, noget krav om, at de forhold, der kan begrunde en ændring af valgkredsinddelingen, skal være opstået efter den gennemførte revision af valgkredsinddelingen. Se senest bkg om ændring af den fortegnelse over valgkredse, der er optaget som bilag 1 til lov om valg til Folketinget. (39) Bestemmelsen svarer til 8, stk. 5, som indsat ved 46 i L , bortset fra, at der ved bestemmelsen nu også tages højde for ændringer i landets sognemæssige inddeling. Bestemmelsen er indsat for at tage højde for senere ændringer i landets kommunale inddeling efter kommunalreformens ikrafttræden , jf. også L , og for eventuelle ændringer i landets sognemæssige inddeling. Bestemmelsen giver indenrigs- og sundhedsministeren, nu økonomi- og indenrigsministeren, adgang til at sikre, at landets valgkredsinddeling, dvs. de geografiske enheder, som er fastlagt på grundlag af den fastlagte kommunale inddeling, der fik virkning pr , jf. bkg , ikke berøres af ændringer i landets kommunale eller sognemæssige inddeling. Bestemmelsen vil kunne anvendes, såfremt to eller flere kommuner sammenlægges, eller såfremt en kommune deles mellem to eller flere andre kommuner. Bestemmelsen vil kunne anvendes, hvad enten sammenlægningen eller delingen sker inden for samme opstillingskreds, storkreds eller landsdel eller på tværs af den i valgkredsfortegnelsen fastlagte valgkredsinddeling. Sker sammenlægningen eller delingen inden for samme opstillingskreds, vil angivelsen i bilaget af, at opstillingskredsen omfatter de pågældende kommuner henholdsvis den pågældende kommune, skulle erstattes af en angivelse af, at opstillingskredsen omfatter den nye sammenlagte kommune henholdsvis de kommuner inden for opstillingskredsen, imellem hvilke kommunen er blevet delt. Sker sammenlægningen eller delingen på tværs af valgkredsinddelingen, vil angivelsen i bilaget af, at opstillingskredsen omfatter de pågældende kommuner henholdsvis den pågældende kommune, skulle erstattes af en angivelse af, hvilken del af den nye kommune opstillingskredsen omfatter i form af en henvisning til sogne, matr.nr. eller gader, veje, banelinjer eller andre geografiske kendetegn, henholdsvis en tilsvarende angivelse af, hvilke dele af de kommuner, imellem hvilke kommunen er blevet delt, opstillingskredsen omfatter. Bestemmelsen vil tilsvarende kunne anvendes ved sammenlægninger af sogne på tværs af grænser for opstillingskredsene. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 31

32 Bestemmelsen giver ikke adgang til at fastsætte en geografisk ændret valgkredsinddeling, men der vil i visse tilfælde i kraft af bemyndigelsen i 8, stk. 5, kunne ske mindre ændringer i valgkredsenes geografiske områder, således som disse er fastlagt i valgkredsfortegnelsen. Større ændringer i valgkredsenes geografiske områder vil kun kunne gennemføres ved lov. Det forudsættes, at indenrigs- og sundhedsministeren, nu økonomi- og indenrigsministeren, ved ændringer i den kommunale eller sognemæssige inddeling, der gør en ændring af den i valgkredsfortegnelsen fastlagte angivelse af valgkredsenes geografiske områder nødvendig, enten ved bekendtgørelse fastsætter de fornødne ændringer i valgkredsfortegnelsen, hvis betingelserne herfor i 8, stk. 5 og 6, er opfyldt, eller fremsætter lovforslag herom. Bestemmelsen giver endvidere indenrigs- og sundhedsministeren, nu økonomi- og indenrigsministeren, bemyndigelse til at foretage de fornødne ændringer i valgkredsfortegnelsens angivelse af, hvilken af kommunerne i opstillingskredsen der er kredskommune, hvis kredskommunen sammenlægges med eller deles mellem andre kommuner, med henblik på at sikre, at den kommune, i hvilken kredskommunen indgår, bliver kredskommune for opstillingskredsen. Dette gælder, uanset kun dele af kredskommunen indgår i opstillingskredsen, og uanset at den sammenlagte kommune herved kan blive kredskommune for flere opstillingskredse. Indgår kredskommunen i flere kommuner, vil indenrigs- og sundhedsministeren, nu økonomi- og indenrigsministeren, skulle vælge imellem, hvilken af disse der bliver opstillingskredsens kredskommune. Det forudsættes, at de ændringer i valgkredsfortegnelsen, indenrigs- og sundhedsministeren, nu økonomi- og indenrigsministeren, fastsætter i medfør af 8, stk. 5 og 6, så vidt muligt sker i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets, nu Økonomi- og Indenrigsministeriets, årlige bekendtgørelse om ændringer i landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. L (40) Ved folketingsvalget i september 2011 var der i alt afstemningsområder. Om betydningen af sådanne se bl.a. 18, stk. 1, og 29 og 45. (41) Kommunalbestyrelsens indberetninger til CPR om ændringer vedrørende afstemningsområder samt til kommunens databehandler vedrørende afstemningssteder skal være sket senest 15 dage før valgdagen for at få virkning for et givent folketingsvalg af hensyn til den maskinelle udskrivelse af valglisten (15.-dagsvalglisten), jf. 18, stk. 2. Hvis 15.-dagen før valgdagen er en lørdag, søndag eller anden helligdag, rykkes fristen frem til hverdagen umiddelbart før, som ikke er en lørdag, som følge af, at fristerne for udskrivelse af valglisten rykkes, jf. 18, stk. 7. (42) Opgørelser af folketallet foretages kvartalsvis af Danmarks Statistik på basis af udtræk af CPR. Se bkg om fordeling af kreds- og tillægsmandater efter valgkredsreformen, jf. den følgende note. (43) Ændret ved L Ved ændringen er tydeliggjort, at den stedlige fordeling på de nye landsdele og storkredse for en fuld 5-årsperiode første gang finder sted, når folketallet pr er offentliggjort. Se også ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovens 4, stk. 1. (44) Efter grl 31, stk. 3, skal der ved den stedlige mandatfordeling tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed. (45) Vælgererklæringer, der afleveres til indenrigs- og sundhedsministeren, nu økonomi- og indenrigsministeren, i forbindelse med partianmeldelse, er undtaget fra aktindsigt efter L , stk. 1, nr. 6. (46) Efter valget i september 2011 skal et nyt parti indsamle mindst gyldige underskrifter. (47) Som affattet ved L De vælgererklæringer, som et nyt parti skal indsamle for at blive opstillingsberettiget til folketingsvalg, jf. 12, stk. 1, skal afgives på en formular, der forinden skal godkendes af Valgnævnet (tidligere: Valgretsnævnet), jf. 17. Valgnævnet kan betinge godkendelsen af, at formularen affattes i overensstemmelse med en standardformular. Endvidere indebærer kravet om forudgående godkendelse, at et parti først kan indsamle underskrifter på en formular, når godkendelsen foreligger. Godkendelsen gælder i tre år. Dermed er godkendelsesperioden udvidet med ét år for at give partier, der ønsker at stille op til folketingsvalg, bedre tid til at forberede indsamling af det fornødne antal vælgererklæringer i godkendelsesperioden. Godkendelsesperioden kan ikke fraviges af nævnet. Udvidelsen af godkendelsesperioden ændrer ikke på, at en vælgererklæring efter de gældende regler ikke medregnes, såfremt den er afgivet 18 måneder eller mere før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 7, nr. 1. Godkendelsesperioden afbrydes ikke af et mellemkommende folketingsvalg eller af en partianmeldelse. Dvs., at et nyt parti - efter et mellemkommende folketingsvalg, hvor partiet på grundlag af en indgivet partianmeldelse stillede op, men ikke blev repræsenteret i Folketinget, og hvorefter den første partianmeldelse ikke mere er gyldig, jf. stk. 9 - kan indsamle vælgererklæringer på ny i den eventuelle resterende del af godkendelsesperioden. Partiet kan herunder benytte eventuelle overskydende vælgererklæringer, der ikke blev indgivet i forbindelse med den første partianmeldelse. Godkendelsesperioden afbrydes heller ikke ved ændringer i formularen som følge af ændret adressebetegnelse eller angivelse af kontaktperson. At godkendelsen kun gælder i en vis periode, indebærer - sammenholdt med kravet om, at den formular, vælgererklæringen afgives på, skal være godkendt af Valgnævnet - som hidtil, at vælgererklæringerne for at kunne medregnes skal være underskrevet af vælgeren inden for godkendelsesperioden. Forlænges godkendelsesperioden ikke, og meddeles der samme ansøger en ny godkendelse efter godkendelsesperiodens udløb, kan alene vælgererklæringer afgivet inden for den nye godkendelsesperiode medregnes. Det nye parti skal i overensstemmelse med hidtidig fast praksis indgive partianmeldelsen ledsaget af det fornødne antal vælgererklæringer til ministeren inden godkendelsesperiodens udløb. Valgnævnet afgør ved godkendelse af formularen, om navnet på det nye parti kan godkendes efter 13. Kompetencen til at afgøre, om navnet på det nye parti kan godkendes, er dermed overført fra ministeren til Valgnævnet. Godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som godkendelsen af formularen. Dette gælder også ved forlængelser af godkendelsen af formularen, jf. stk. 3. Som noget nyt er det i 5. pkt. bestemt, at en ansøgning om godkendelse af en formular for et nyt parti, hvis navn ikke kan godkendes, jf. 13, tidligst kan indgives 30 dage før udløbet af den periode, hvor navnet ikke kan godkendes. Herved sikres, at ansøgninger - der indgives tidligere end 30 dage før udløbet af den periode, hvor partinavnet eller et hermed forveksleligt navn allerede er godkendt for et andet parti eller er beskyttet mod, at andre kan få godkendt partinavnet - ikke ved godkendelses- eller beskyttelsesperiodens udløb kan optages til behandling, eller - hvis behandling af ansøgningen i mellemtiden måtte være afslået - genoptages til fornyet behandling. Er navnet på det nye parti det samme som eller forveksleligt med navnet på et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg eller har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, kan ansøgning om godkendelse dermed ikke indgives, men skal afvises, jf. 13, stk. 1, nr. 1 og 4, jf. nr. 7. Er navnet på det nye parti det samme som eller forveksleligt med navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberettiget til folketingsvalg, kan ansøgning om godkendelse først indgives 30 dage, før der er forløbet mindst fem valgperioder, siden partiet sidst deltog i folketingsvalg, jf. 13, stk. 1, nr. 2, jf. nr. 7. Det betyder, at ansøgning i praksis, hvor tidspunktet for afholdelsen af folketingsvalg ikke er kendt på forhånd, først kan indgives, når der er forløbet de nævnte fem valgperioder. Er navnet på det nye parti det samme som eller forveksleligt med navnet på et parti, der tidligere har haft ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, kan ansøgning om godkendelse først indgives 30 dage, før der er forløbet mindst fire valgperioder, siden partiet sidst deltog i Europa-Parlamentsvalg, jf. 13, stk. 1, nr. 5, jf. nr. 7. Er navnet på det nye parti det samme som eller forveksleligt med navnet på et parti, som Valgnævnet har godkendt som navnet for et nyt parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, kan ansøgning om godkendelse først indgives 30 dage før godkendelsens udløb, jf. 13, stk. 1, nr. 3 og 6, jf. nr. 7. Ved godkendelsens udløb forstås udløbet af den periode, hvor godkendelsen og en eventuel forlængelse af denne gælder, jf. stk. 2 og 3. Har den, der har fået partinavnet godkendt, ansøgt om forlængelse - hvilket normalt senest Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 32

33 kan ske ved godkendelsesperiodens udløb, jf. stk. 3, 3. pkt. - afhænger det af udfaldet af behandlingen af ansøgningen om forlængelse, på hvilken dag ansøgning om godkendelse tidligst kan indgives efter 5. pkt. Ved beregningen af fristen på de 30 dage regnes med hele dage. Fristen omfatter også søn- og helligdage. Fra og med 30.-dagen før godkendelsens udløb kan ansøgning om godkendelse indgives. Ansøgninger anses for indgivet den dag, hvor ansøgninger pr. post, bud, telefax, e-post eller på anden måde inden kontortids ophør modtages af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, nu Økonomi- og Indenrigsministeriet, der virker som Valgnævnets sekretariat, jf. 17, stk. 8. Ansøgningens afgivelsestidspunkt skal ikke tillægges betydning. Ansøgninger, der modtages efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller anden helligdag, anses først indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag. Falder 30.-dagen før godkendelsens udløb på en lørdag, søndag eller anden helligdag, anses ansøgninger, der modtages denne dag, følgelig for indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag og anses dermed for rettidigt indgivet. Ansøgninger, der indgives fra og med 30.-dagen før godkendelsens udløb, skal behandles i den tidsmæssige rækkefølge, hvori de er indgivet. Ansøgninger, der modtages samme dag, anses for indgivet samtidig. Det afgøres i givet fald ved lodtrækning, hvilken ansøgning der anses for indgivet først. Indgives ansøgning om godkendelse af et partinavn på et tidligere tidspunkt end 30 dage før udløbet af den periode, hvor partinavnet eller et hermed forveksleligt navn allerede er godkendt for et andet parti eller er beskyttet mod, at andre kan få godkendt partinavnet, kan ansøgningen ikke behandles. I stedet kan ansøgeren indgive en ny ansøgning om godkendelse fra og med 30.- dagen før udløbet af den nævnte godkendelses- eller beskyttelsesperiode. I forbindelse med afslaget på behandling af ansøgningen forudsættes, at ansøgeren før den dag, hvor ansøgning tidligst kan indgives, får oplysning om, på hvilken dag ansøgningen efter 5. pkt. tidligst kan indgives, og henvises til at indgive en ny ansøgning fra dette tidspunkt. Er ansøgningen indgivet kort før 30.-dagen før godkendelsens udløb, og er det derfor ikke muligt før den dag, hvor ansøgning tidligst kan indgives, at give ansøgeren oplysning herom, skal ansøgningen i stedet betragtes som indgivet på den dag, hvor ansøgningen efter 5. pkt. tidligst kan indgives. (48) Stk. 3, der blev indsat ved L , omhandler adgangen til forlængelse af godkendelsen af en formular til vælgererklæringer. Kompetencen til at forlænge overføres fra økonomi- og indenrigsministeren til Valgnævnet, ligesom kompetencen til første gang at meddele godkendelsen af formularen, jf. stk. 2, 1. pkt. Valgnævnet kan efter ansøgning forlænge godkendelsen af formularen og partinavnet for et år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, hvis der er grund til at antage, at der inden for denne periode foretages partianmeldelse. Da godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som godkendelsen af formularen, jf. stk. 2, 4. pkt., indebærer en forlængelse af godkendelsen af formularen, at godkendelsen af partinavnet forlænges. En forlængelse af godkendelsesperioden indebærer endvidere, at såvel vælgererklæringer, der er indsamlet i den hidtil meddelte godkendelsesperiode, som vælgererklæringer, der er indsamlet i den forlængede godkendelsesperiode, kan medregnes. At godkendelsen kun forlænges i en vis periode, indebærer - sammenholdt med kravet om, at den formular, vælgererklæringen afgives på, skal være godkendt af Valgnævnet - at vælgererklæringerne for at kunne medregnes skal være underskrevet af vælgeren inden udløbet af forlængelsen af godkendelsesperioden. Eventuel forlængelse sker for et år regnet fra udløbet af den tidligere godkendelse, dvs. fra datoen for den tidligere meddelte godkendelse. Forlængelsesperiode kan ikke fraviges af nævnet og afbrydes ikke af et mellemkommende folketingsvalg eller af en partianmeldelse. Forlængelse af godkendelsen af formularen og af partinavnet kan kun ske, hvis der er grund til at antage, at der inden for forlængelsesperioden på et år foretages partianmeldelse, dvs. at der inden udløbet af forlængelsesperioden er indsamlet det fornødne antal vælgererklæringer (mindst svarende til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg). Dette er en stramning i forhold til den hidtidige praksis, hvorefter fornyelse kunne ske,»såfremt særlige forhold taler derfor«. Om et parti, der ønsker at stille op til folketingsvalg, har udsigt til at opnå det fornødne antal vælgererklæringer inden for forlængelsesperioden, må afgøres på baggrund af partiets oplysninger til nævnet om partiets hidtidige og forventede fremtidige aktiviteter for at stille op til folketingsvalg, herunder navnlig partiets indsamling af vælgererklæringer. Partiets oplysninger herom skal i almindelighed lægges til grund ved nævnets behandling. Om partiet stiller op ved andre former for valg, spiller ingen rolle. Det forudsættes, at nævnet afgør sagen på baggrund af de foreliggende oplysninger, og at nævnet derfor ikke har behov for at kræve dokumentation, f.eks. i form af indhentning af de indsamlede vælgererklæringer. Forlængelse af en godkendelse kan i almindelighed kun ske, hvis partiet inden for de seneste 18 måneder har indsamlet i størrelsesordenen mindst halvdelen af det fornødne antal vælgererklæringer, eller hvis partiet inden for det seneste halve år har indsamlet i størrelsesordenen mindst en tredjedel af det fornødne antal vælgererklæringer. I begge situationer skal det endvidere kunne lægges til grund, at indsamlingsarbejdet fortsætter i det fornødne tempo. Der kan herudover være andre situationer, hvor det på baggrund af helt særlige konkrete oplysninger fra partiet om det seneste og det fremtidige aktivitetsniveau må antages, at partiet alligevel inden udløbet af det følgende år kan opnå det fornødne antal vælgererklæringer. Forlængelse kan i særlige tilfælde ske flere gange. Sker dette, skal forlængelsen hver gang ske for et år regnet fra udløbet af den tidligere meddelte forlængelse af godkendelsen. Der skal være særlig grund til at antage, at partiet ved en ny forlængelse har udsigt til at opnå det fornødne antal vælgererklæringer inden udløbet af forlængelsesperioden. Det er ikke tilstrækkeligt, at de grunde, der forelå til den hidtil meddelte forlængelse, foreligger på ny. For hver gang, forlængelse meddeles, skærpes kravene. En anden-gangsforlængelse vil i almindelighed kun kunne ske, hvis partiet inden for de seneste 18 måneder har indsamlet i størrelsesordenen mindst to tredjedele af de fornødne vælgererklæringer, eller partiet inden for det seneste halve år har indsamlet i størrelsesordenen mindst halvdelen af det fornødne antal vælgererklæringer. I begge situationer skal det endvidere kunne lægges til grund, at indsamlingsarbejdet fortsætter i det fornødne tempo. En ansøgning om forlængelse kan, bortset fra ganske særlige tilfælde, senest indgives ved udløbet af den tidligere godkendelse. Kravet stilles af ordensmæssige grunde for at sikre, at forlængelse af godkendelse så vidt muligt meddeles i umiddelbar forlængelse af godkendelsesperioden. Kravet hænger bl.a. sammen med, at en forlængelse har den retsvirkning, at vælgererklæringer indsamlet såvel i godkendelses- som i forlængelsesperioden kan medregnes ved en eventuel partianmeldelse, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for at kunne blive medregnet. Ved beregningen af fristen regnes med hele dage. Ansøgning om forlængelse skal således senest være indgivet på dagen, hvor den tidligere meddelte godkendelse eller forlængelse udløber, jf. stk. 2, 2. pkt. henholdsvis stk. 3, 1. pkt. Ansøgninger, der modtages efter kontortids ophør eller på en lørdag, søndag eller anden helligdag, anses således først indgivet den følgende hverdag, som ikke er en lørdag. Udløber den tidligere meddelte godkendelse eller forlængelse på en lørdag, søndag eller anden helligdag, anses ansøgninger, der modtages denne dag, således for indgivet for sent. Ansøgning om forlængelse kan i ganske særlige tilfælde indgives efter udløbet af den tidligere godkendelse. Det er Valgnævnet, der træffer afgørelse herom. Det vil have undtagelsens karakter at tillade indgivelsen af ansøgning om forlængelse modtaget efter dette tidspunkt. Valgnævnet kan f.eks. tillade indgivelsen af ansøgning om forlængelse, hvis partianmeldelse er foretaget i umiddelbar forlængelse af godkendelsesperiodens udløb, og navnet eller et navn, der er forveksleligt hermed, inden da ikke er godkendt til anden side. Er der inden da indgivet ansøgning fra anden side om samme partinavn eller et navn, der er forveksleligt hermed, er dette ikke til hinder for, at der i ganske særlige tilfælde sker forlængelse. Såfremt ansøgning om forlængelse af godkendelse indgives senest ved udløbet af den tidligere godkendelse, opretholdes godkendelsen, indtil der er truffet Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 33

34 afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes. Herved bevares beskyttelsen mod, at andre kan få godkendt samme partinavn eller et navn, der er forveksleligt hermed, jf. 13, indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes. (49) Stk. 4, der blev indsat ved L , tydeliggør hidtidig praksis og fastslår, at ansøgning om generhvervelse af samme partinavn som udgangspunkt tidligst kan indgives et år efter udløbet af den tidligere godkendelse. Bestemmelsen sikrer, at partinavnet i en periode på et år fra den tidligere godkendelses udløb er stillet til fri afbenyttelse for andre end den, der i første omgang fik meddelt godkendelse. Samtidig sikres klarhed over, hvornår denne på ny kan få navnet godkendt. Den, der har fået partiets formular til vælgererklæring godkendt, kan tidligst få godkendt formularen til samme partinavn et år efter udløbet af den tidligere godkendelse. Der er ikke tale om forlængelse, men i givet fald om en ny godkendelse, der forudsætter en fornyet vurdering af, om navnet kan godkendes, jf. 13. Godkendelse kan i givet fald kun gives, hvis andre inden da ikke har søgt om og fået godkendelse af samme partinavn eller et navn, der er forveksleligt hermed, jf. 13, stk. 1, nr. 3 og 5, jf. nr. 7. Den nye godkendelse skal i givet fald meddeles i første omgang for den i stk. 2, nævnte periode på tre år. Ved beregningen af fristen regnes med hele dage. Ansøgning om godkendelse af partiets formular kan således tidligst indgives på årsdagen for udløbet af den tidligere meddelte godkendelse eller forlængelse. Et-årsfristen skal regnes fra udløbet af den tidligere meddelte godkendelse uanset den tid, der måtte hengå indtil meddelelse af afslag på en eventuel tidligere indgivet ansøgning om forlængelse af godkendelsen. Indgives ansøgning om godkendelse af et partinavn på et tidligere tidspunkt, kan ansøgningen ikke behandles. I stedet kan ansøgeren indgive en ny ansøgning om godkendelse. Bestemmelsen omfatter kun ansøgning om generhvervelse af samme partinavn og ikke andre partinavne, heller ikke partinavne, der er forvekslelige med det tidligere godkendte partinavn. Stk. 2, 5. pkt., kan imidlertid være til hinder for indgivelse af ansøgning om godkendelse af et andet partinavn, hvis det ansøgte partinavn ikke kan godkendes efter 13, stk. 1 og 2, f.eks. fordi navnet er godkendt til anden side. Har det parti, der indgiver ansøgning om generhvervelse af sit partinavn, tidligere deltaget i folketingsvalg, gælder bestemmelsen om, at ansøgning om generhvervelse af samme partinavn tidligst kan indgives et år efter udløbet af den tidligere godkendelse, først, når der er forløbet mindst 5 valgperioder, siden partiet senest deltog i folketingsvalg. Undtagelsen er begrundet i, at partiets navn i denne periode er beskyttet mod, at andre kan få det godkendt, jf. 13, stk. 1, nr. 2. Hvis godkendelsen for et parti, der tidligere har deltaget i folketingsvalg, udløber i den 5. valgperiode, siden partiet senest deltog i folketingsvalg, og det 5. folketingsvalg, hvori partiet ikke deltager - hvor partiet følgelig ikke har nogen aktuel godkendelse - afholdes før et-årsperiodens udløb, vil ansøgning om generhvervelse af samme partinavn ikke kunne indgives i den i 1. pkt. fastsatte periode, bortset fra den periode, hvor partinavnet er beskyttet mod, at andre kan få det godkendt. Har det parti, der indgiver ansøgning om generhvervelse af sit partinavn, tidligere deltaget i Europa-Parlamentsvalg, gælder bestemmelsen om, at ansøgning om generhvervelse af samme partinavn tidligst kan indgives et år efter udløbet af den tidligere godkendelse, først, når der er forløbet mindst 4 valgperioder, siden partiet sidst deltog i Europa-Parlamentsvalg. Undtagelsen er begrundet i, at partiets navn i disse tilfælde er beskyttet mod, at andre kan få det godkendt, jf. 13, stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen gælder heller ikke, hvis det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at den, der har fået partiets formular til vælgererklæring godkendt, på andet grundlag end efter reglerne i 13, stk. 1, har erhvervet eneret til navnet, jf. 13, stk. 2. Dette kan f.eks. være i kraft af anden lovgivning eller på ulovbestemt grundlag, herunder efter de navneog varemærkeretlige grundsætninger. En ret til navnet, som ikke er en eneret, er ikke tilstrækkelig. (50) Kravet om, at en vælgererklæring skal være underskrevet og dateret af vælgeren personligt, indebærer, at underskriften skal være egenhændig, dvs. håndskrevet af vælgeren personligt. Der er derfor ikke hjemmel i folketingsvalgloven til at anvende elektronisk underskrift (digital signatur) ved NemID eller lignende. Det er dog efter Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis i overensstemmelse med reglerne for partianmeldelse, at en vælgererklæring, der er udfyldt, dateret og underskreven egenhændigt af vælgeren, indscannes eller under visse nærmere betingelser digitalt fotograferes og sendes til vælgerens bopælskommune. Efter persondatalovgivningen skal forsendelsen ske med sikker e-post (krypteret) således, at oplysningerne i e-posten holdes hemmelige for uvedkommende under forsendelsen. Vælgeren kan på samme måde efter attestation i kommunen videresende vælgererklæringen med sikker e- post (krypteret) til partiet. (51) Som affattet ved L Herved forstås i almindelighed den kommune, hvor vælgeren er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Vælgere, i forhold til hvilke kommunalbestyrelsen eller Valgnævnet ved erklæringens afgivelse har truffet afgørelse om optagelse på valglisten i medfør af folketingsvalglovens 2 (udlandsdanskere), vil, hvis de ikke er bopælsregistreret i CPR, kunne få vælgererklæringen attesteret i den kommune, hvor de sidst var bopælsregistreret i CPR, jf. 16, stk. 1. Det er forholdene på tidspunktet for afgivelsen (dateringen) af vælgererklæringen, der er afgørende for, hvilken kommune der skal attestere vælgererklæringen. (52) Jf. vejl om folkeregistrenes attestation mv. af vælgererklæringer til brug ved partianmeldelser. Erklæringerne skal være underskrevet af personer, der på tidspunktet for datering og underskrivelse opfylder valgretsbetingelserne. Erklæringer, der er underskrevet af personer, som ikke er fyldt 18 år, kan således ikke tages i betragtning, uanset underskriveren fylder 18 år, inden erklæringen afleveres til folkeregistrets attestation. (53) Tilføjet ved L , da de tidligere regler om partianmeldelse ikke i alle tilfælde havde vist sig tilstrækkelige til at sikre, at et nyt parti har tilslutning fra et vist ikke helt ubetydeligt antal vælgere. Endvidere ydede de tidligere regler ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke indgik falske vælgererklæringer i en partianmeldelse. Reglen om tilsendelse af vælgererklæringen til den pågældende vælger administreres efter følgende retningslinjer: - Hvis en vælger efter underskrivelsen af vælgererklæringen (underskriftsdatoen) har skiftet bopæl, sendes vælgererklæringen til den nye adresse. - Hvis konvolutten med vælgererklæringen returneres til folkeregistret med påtegning»adressaten ubekendt«,»adressaten flyttet«eller af anden grund sendes retur til folkeregistret, påtegnes vælgererklæringen på forsiden herom og sendes derefter til partiet. Sådanne vælgererklæringer kan ikke medregnes ved partianmeldelsen. Hvis folkeregistret erfarer, at en person ikke længere er bosat under den i kommunen registrerede adresse, vil det i øvrigt påhvile folkeregistret at søge flytningen berigtiget. - Folkeregistrene giver det pågældende parti skriftlig underretning om det antal attesterede vælgererklæringer for partiet, der videresendes til de pågældende vælgere. (54) Fristen blev ved L forlænget til 18 måneder fra tidligere 12 måneder, begrundet med, at det er blevet mere tidkrævende at indsamle det fornødne antal vælgererklæringer. (55) Hvis et nyt parti opnår repræsentation i Folketinget, betragtes partianmeldelsen som udløbet, uanset om der er forløbet mindre end ét år fra anmeldelsens dato. Dette har betydning dels for tilintetgørelse af vælgererklæringerne, dels for hvilke vælgererklæringer der kan medregnes ved anmeldelsen af nye partier, jf. stk. 5, nr. 2. (56) Som affattet ved L (57) Nr. 2 og 5 beskytter navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller som tidligere har haft ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg. Et nyt parti kan således ikke få godkendt navnet på et sådant parti, medmindre der er forløbet mindst 5 valgperioder (indtil 20 år), siden partiet sidst deltog i folketingsvalg, eller mindst 4 valgperioder (20 år), siden partiet sidst deltog i Europa-Parlamentsvalg. Det er uden betydning, Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 34

35 hvorvidt partiet blev repræsenteret eller ej ved det sidste valg, som partiet deltog i. Det pågældende partinavn kan ikke godkendes for andre partier, uanset at det pågældende parti samtykker heri, og uanset at det pågældende parti er ophørt med at eksistere. Efter forløbet af 5 henholdsvis 4 valgperioder kan et partinavn alligevel beskyttes, såfremt det ved endelig dom er fastslået, eller der i øvrigt er grund til at antage, at partiet har opnået eneret til navnet, jf. stk. 2 med note. Såfremt et tidligere opstillingsberettiget parti på ny ønsker at deltage i folketingsvalg, kan det pågældende partinavn godkendes for dette parti. (58) Bestemmelsen omfatter enhver situation, hvor en anden på andet grundlag end 13, stk. 1, har materiel eneret til navnet, f.eks. i kraft af lovgivning eller på ulovbestemt grundlag. Afslag på godkendelse af et navn for et nyt parti kan således ikke blot gives for navne af en type, der sædvanligvis benyttes som partinavne, men også for personnavne, navne på virksomheder m.v. og navne af rent beskrivende karakter. En materiel ret til navnet, som ikke er en eneret, er ikke tilstrækkelig. Hvorvidt navne, der ikke er identiske, men kan forveksles, kan nægtes godkendt, afhænger af udstrækningen af den beskyttelse, som eneretten nyder efter de pågældende materielle regler. Det er ikke et krav, at det med sikkerhed kan afgøres, om en anden har opnået eneret til navnet. Det er tilstrækkeligt, at der er grund til at antage dette. Nævnet har dog i sin praksis ved godkendelsen af et partinavn, hvor der var rejst tvivl fra tredjepart om adkomsten til partinavnet på andet grundlag, afvist at tage stilling til, hvem der materielt på andet grundlag end folketingsvalgloven måtte være berettiget til at anvende det pågældende navn eller et navn, der er forvekslelig hermed, med henvisning til, at afgørelsen heraf er et anliggende for domstolene. (59) Bestemmelsen giver alene adgang til at tilbagekalde og indeholder ikke nogen pligt hertil. Om der skal tilbagekaldes, beror på en skønsmæssig vurdering af, i hvilket omfang partiet i tillid til godkendelsen er gået i gang med at indsamle det fornødne antal vælgererklæringer. Hensynet til det parti, der har fået indsamlet det fornødne antal vælgererklæringer eller et ikke ubetydeligt antal, kan således tilsige, at tilbagekaldelse undlades. Bestemmelsen giver også adgang til at tilbagekalde en godkendelse, efter at partiet er anmeldt efter 12 og har opnået ret til at deltage i folketingsvalg, jf. 11, stk. 2. Tilbagekaldes godkendelsen, efter at anmeldelsen er foretaget, bortfalder partiets ret til at deltage i folketingsvalg. Der er ikke nogen frist for, hvor sent i forhold til valget, tilbagekaldelse kan ske. Hensynet til valgets praktiske gennemførelse kan dog i givet fald tilsige, at tilbagekaldelse undlades. (60) Som ændret ved L , hvorefter det ikke er ministeren, men Valgnævnet, der fører fortegnelsen over de partinavne, der efter stk. 1, nr. 1-6, ikke kan godkendes som navne for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg (Partinavneregistret). (61) Se senest meddelelsesnr. S (62) Vælgerne skal ikke anmode om at blive optaget på valglisten, jf. dog 16. Der er ikke hjemmel til at efterkomme en anmodning om at blive slettet af valglisten, når den pågældende opfylder valgretsbetingelserne. Kommunalbestyrelsen har efter persondatalovgivningen ikke adgang til at udlevere valglisten, herunder fortegnelser over førstegangsvælgere, til politiske partier m.v. (63) Dvs. den kommune, hvor vælgeren har fast bopæl. Der forekommer dog tilfælde, hvor der ikke er sammenfald mellem folkeregister- og bopælskommune. I så fald optages vælgeren på valglisten i den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregistret. Det drejer sig f.eks. om visse grupper af værnepligtige, indsatte ved fængsler og søfolk samt om personer uden fast bopæl, herunder hjemløse. (64) Ved L præciseres det - som konsekvens af CPR-loven, der trådte i kraft at det blandt de vælgere, der er omfattet af 2, alene er dem, der ved udlandsopholdet er registreret som udrejst i CPR, der skal anmode om optagelse på valglisten. Præciseringen vedrører de statsansatte og deres samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere, der efter beordres til tjeneste uden for riget, og som efter CPR-lovens 24, stk. 5 og 6, normalt fortsat er bopælsregistreret i CPR uanset udlandsopholdets varighed. Disse vælgere optages automatisk på valglisten. (65) Ved L fastsattes, at statsansatte, der er beordret til tjeneste uden for riget, og deres samlevende ægtefæller/registrerede partnere/samlevere, og som inden for riget sidst har været tilmeldt et folkeregister på Færøerne eller i Grønland, under opholdet uden for riget efter anmodning, skal optages på valglisten i den kommune i Danmark, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregisteret. Efter folketingsvalglovene for Færøerne og Grønland er statsansatte m.v., der er beordret til tjeneste uden for riget, ikke omfattet af reglerne om optagelse på valglisten på Færøerne eller i Grønland under udlandsophold. Ordningen omfatter enhver statsansat m.v., der tidligere har været folkeregistreret i Danmark, men inden den beordrede tjeneste uden for riget sidst har været folkeregistreret på Færøerne eller i Grønland, uanset årsagen. Ordningen gælder ikke de vælgere, der har valgret under midlertidigt udlandsophold, jf. 2, stk. 2 og 3, og 2, stk. 4, jf. stk. 2 og 3, og som inden det midlertidige udlandsophold var flyttet fra Danmark til Færøerne eller Grønland og tilmeldt folkeregisteret på Færøerne henholdsvis i Grønland i overensstemmelse med folkeregistreringslovgivningen. Sådanne vælgere kan i medfør af folketingsvalglovene for Færøerne henholdsvis Grønland efter anmodning optages på valglisten i disse dele af riget. (66) Ændret ved L De få vælgere omfattet af 2, stk. 1, eller 2, stk. 4, jf. stk. 1, dvs. statsansatte m.fl. beordret til tjeneste uden for riget, der fortsat skal anmode om optagelse på valglisten, er nu omfattet af de samme regler som vælgere omfattet af 2, stk. 2, eller 2, stk. 4, jf. stk. 2. Det betyder, at afgørelser om optagelse på valglisten kun gælder 2 år ad gangen, men med adgang til fornyet optagelse, hvis betingelserne fortsat er til stede, samt at Valgnævnet også vedr. vælgere omfattet af 2, stk. 1, eller 2, stk. 4, jf. stk. 1, træffer afgørelse om optagelse på valglisten i ethvert tilfælde, hvor vælgeren har haft ophold i udlandet i mere end 4 år. Af stk. 2 fremgår modsætningsvis, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om optagelse på valglisten af vælgere, som har opholdt sig i udlandet i mindre end 4 år, og hvor der ikke er tvivl om, at vælgeren er omfattet af 2. Er kommunalbestyrelsen i tvivl om, hvorvidt en vælger opfylder betingelserne i 2, skal sagen forelægges for Valgnævnet til afgørelse. I praksis er det kun sager vedr. 2, stk. 2 eller 3, og 2, stk. 4, der kan give anledning til tvivl. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele afslag i tilfælde af, at den pågældende ikke opfylder de øvrige valgretsbetingelser (fyldt 18 år, dansk indfødsret, ikke under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne). Om Valgretsnævnets praksis ved administrationen af reglerne om udlandsdanskeres valgret se beretning udsendt i (67) Om Valgnævnets praksis mht. udlandsophold, der har varet mere end 4 år, se note til 2, stk. 2 ad»midlertidigt«. (68) Se note til stk. 2,»ad stk. 2«. Dette gælder også vælgere, der er omfattet af 2, stk. 1, eller 2, stk. 4, jf. stk. 1. Tidligere forblev disse vælgere optaget på valglisten uden fornyet ansøgning, så længe udlandsopholdet varede og uanset opholdets varighed. Adgangen til fornyet optagelse består for denne vælgergruppe, så længe tjenesten i udlandet varer. Denne vælgergruppe er ikke omfattet af kravet om, at udlandsopholdet skal være midlertidigt, hvilket krav gælder for de vælgergrupper, der er omfattet af 2, stk. 2, eller 2, stk. 4, jf. stk. 2. (69) Indgiver vælgeren inden udløbet af 2-års-fristen ny ansøgning om optagelse, og denne afslås inden udløbet af 2-års-fristen, står den oprindelige optagelse dog ved magt indtil 2-års-fristens udløb. Vender vælgeren tilbage til Danmark og tilmelder sig et folkeregister, slettes optagelsen på valglisten for udlandsdanskere automatisk, idet vælgeren i stedet automatisk optages på den almindelige valgliste. Udrejser vælgeren på ny inden 2-års-fristen, må ny ansøgning indgives. (70) Ved L indførtes i 3. og 4. pkt., at den to-årige gyldighedsperiode for vælgere, der er omfattet af 2, stk. 3, henholdsvis disses ægtefæller m.v. (vælgere, der er omfattet af 2, stk. 4, jf. stk. 3), regnes fra datoen for udrejsen til udlandet. Gyldighedsperioden regnes således ikke fra afgørelsens dato i lighed med, hvad der gælder for de vælgere, der er omfattet af 2, stk. 1 og Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 35

36 2, henholdsvis disses ægtefæller m.v. Baggrunden herfor er, at udlandsopholdets forventede varighed efter 2, stk. 3, henholdsvis stk. 4, jf. stk. 3, er en materiel betingelse for valgret. En optagelse på folketingsvalglisten bør derfor ikke have gyldighed for et tidsrum, der ligger efter to år efter vedkommendes udrejse, dvs. efter udløbet af tidsrummet for den materielle betingelse. Loven hviler herefter på et princip om, at vurderingen af, om en person opfylder betingelserne for valgret efter 2, foretages for en periode af to år ad gangen og ikke med hyppigere mellemrum. Datoen for udrejsen er den dato, som efter CPR-loven skal registreres i CPR som datoen for vedkommendes udrejse. (71) Jf. bkg og vejl (72) Som affattet ved L Stk. 1 omhandler Valgnævnets opgaver. Nævnet får ligesom det hidtidige Valgretsnævn til opgave at træffe afgørelse om optagelse på valglisten af personer med dansk indfødsret, der har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, eller om hvis faste bopæl i riget der i øvrigt er tvivl, jf. 16, stk. 2. Valgnævnet får endvidere kompetence til at træffe afgørelse om meddelelse, forlængelse og tilbagekaldelse af godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa- Parlamentsvalg. Valgnævnet får også til opgave at føre fortegnelsen over de partinavne, der efter 13, stk. 1, nr. 1-6, jf. stk. 3, ikke kan godkendes som navne for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg (Partinavneregistret). Valgnævnet træffer i den forbindelse afgørelse om optagelse og sletning af partinavne i Partinavneregistret. Valgnævnet fungerer som et selvstændigt kollegialt organ, der med hensyn til afgørelsen af de ovennævnte sager ikke er undergivet instruktionsbeføjelse fra nogen. (73) Som affattet ved L , hvorefter det hidtidige krav om, at formanden skal være dommer, blev ændret til et krav om, at formanden skal være landsdommer eller højesteretsdommer. Det svarer til hidtidig praksis for besættelsen af formandshvervet. Begrundelsen for, at formanden for Valgnævnet skal være dommer fra de højere retter, er, at nævnet varetager et sagsområde, der er af stor forfatningsmæssig betydning, og i den forbindelse træffer afgørelser i principielle sager, som kræver indgående fortolkning af folketingsvalglovens bestemmelser og har betydning for fastlæggelsen af nævnets praksis. (74) Stk. 2 omhandler Valgnævnets sammensætning. Nævnet består af en formand og har en forskellig sammensætning, afhængigt af, om nævnet behandler sager om optagelse på valglisten henholdsvis om godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, eller optagelse i Partinavneregistret. I møder, hvor nævnet behandler begge typer af sager, vil kredsen af medlemmer, der kan deltage i nævnsbehandlingen, således kunne skifte. I sager om optagelse på valglisten består Valgnævnet af en formand, der skal være dommer, og to andre medlemmer, hvoraf det ene skal være kyndigt i statsforfatningsret - f.eks. en universitetsprofessor med virkefelt inden for statsforfatningsret. Det tredje medlem forudsættes at være en embedsmand fra Økonomi- og Indenrigsministeriet med valgteknisk ekspertise. I sager om meddelelse, forlængelse og tilbagekaldelse af godkendelse af formularer til vælgererklæringer for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, eller optagelse i Partinavneregistret (partinavnesagerne) består Valgnævnet ud over af de tre ovennævnte medlemmer, af yderligere et fjerde medlem, der skal være kyndigt i navne- og varemærkerettigheder - f.eks. en universitetsansat eller en advokat med virkefelt inden for navne- og varemærkeretten. Det forudsættes, at medlemmet har den fornødne uafhængighed i forhold til centraladministrationen og ikke er embedsmand. Det er økonomi- og indenrigsministeren, der udpeger nævnets medlemmer og disses stedfortrædere. Udpegningen af en dommer som formand sker dog efter indstilling fra Domstolsstyrelsen. Udpegningen sker som hidtil indtil videre, og kan til enhver tid bringes til ophør af økonomi- og indenrigsministeren. (75) Stk. 3 omhandler Valgnævnets beslutningsdygtighed og afstemningsform. Valgnævnet er alene beslutningsdygtigt, når nævnets medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede. Herefter er det et krav, at såvel det statsforfatningsretskyndige medlem som det valgkyndige medlem ud over formanden altid deltager i sagens behandling. Ligeledes er der et krav om, at det særlige medlem, der er kyndigt i navne- og varemærkerettigheder, deltager i partinavnesagerne. Dette skal ses i sammenhæng med, at Valgnævnets formand på nævnets vegne kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse, eller hvis udfald ikke giver anledning til tvivl, jf. stk. 4. Kan et medlem ikke være til stede er det således nødvendigt for at bevare Valgnævnets beslutningsdygtighed, at medlemmets stedfortræder deltager. (76) Er formanden forhindret i at afgøre en sag, som ikke tåler opsættelse, eller hvis udfald ikke giver anledning til tvivl, og kan formandens genoptagelse af sine funktioner ikke afventes, udøves formandens beføjelse hertil af formandens stedfortræder. Betingelsen om, at sagen ikke tåler opsættelse, vil f.eks. være opfyldt ved sager om optagelse på valglisten, når der er udskrevet folketingsvalg. Betingelsen om, at sagens udfald ikke må give anledning til tvivl, er kun opfyldt, hvis formanden anser sagen for utvivlsom og tillige skønner, at også de øvrige medlemmer vil anse sagen som utvivlsom. Det er således ikke tilstrækkeligt, at formanden selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen bør løses. Det forhold, at der er flertal i nævnet for en bestemt løsning, er heller ikke tilstrækkeligt. Det er i første omgang formanden selv, der må afgøre, om lovens betingelser er opfyldt. Formanden er underkastet generelle retningslinjer fra nævnet om, at visse sager eller sagstyper er af en sådan beskaffenhed, at de giver anledning til tvivl, og derfor altid skal forelægges nævnet til afgørelse. Valgnævnet kan ændre formandens beslutning i det omfang, der efter almindelige forvaltningsretlige regler kan ske tilbagekaldelse heraf. Går beslutningen ud på optagelse af en person på valglisten eller meddelelse af godkendelse af et partinavn, kan tilbagekaldelse dog i almindelighed ikke kan ske. Nævnet kan vedtage generelle retningslinjer for, i hvilket omfang nævnet skal orienteres om de sager, formanden har afgjort på nævnets vegne. Formanden har ikke pligt til at udnytte sin kompetence, men kan vælge at lade sagerne behandle på et nævnsmøde. Viser det sig, at ikke alle nævnets medlemmer er til stede på et nævnsmøde, kan formanden i stedet for at indkalde stedfortræderen vælge at udnytte sin kompetence. Det er ikke nødvendigt, at formanden underskriver de sager, formanden har afgjort på nævnets vegne. De nævnte sager kan efter aftale med formanden underskrives af sekretariatet. (77) Herunder heller ikke indenrigs- og sundhedsministeren, nu økonomi- og indenrigsministeren. (78) Bestemmelsen skal ses på baggrund af bl.a. den ulovbestemte ret, som enhver minister har til at følge udviklingen inden for sit område, og på baggrund af ministerens behov for at give Folketinget de oplysninger m.v., som Folketinget måtte udbede sig. Valgnævnet er forpligtet til at give ministeriet enhver oplysning, ministeriet måtte forlange om nævnets virksomhed. Dette gælder tillige fortrolige oplysninger. Nævnet har pligt til at give såvel oplysninger, nævnet er i besiddelse af, som oplysninger, nævnet inden for rammerne af sin virksomhed har mulighed for at indsamle og bearbejde. Nævnet har også efter anmodning pligt til at fremkomme med egne vurderinger. Ministeriet kan også foreskrive, at bestemte arter af oplysninger løbende skal gives til ministeriet. Ministeriet kan fastsætte frister for Valgnævnets tilvejebringelse af oplysninger. (79) Bemyndigelsen giver alene ministeren adgang til at fastsætte generelle regler om nævnets praktiske funktion og sagsbehandling. Se bkg om forretningsorden for Valgnævnet, der indeholder nærmere regler om indkaldelse af såvel formandens som de enkelte medlemmers personlige stedfortræder, bl.a. for at sikre, at nævnet bevarer sin beslutningsdygtighed i tilfælde, hvor et medlem ikke kan være til stede i et nævnsmøde, og hvor sagen ikke kan afgøres af formanden på nævnets vegne. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 36

37 (80) Sekretariatsfunktionen omfatter udarbejdelse af indstillinger til nævnets beslutninger, forberedelse i øvrigt af nævnets sager samt udførelse af nævnets beslutninger. Ansatte i Økonomi- og Indenrigsministeriet, der er beskæftiget med sekretariatsbetjening af nævnet, er ved udøvelsen af denne funktion undergivet instruktion fra nævnet og dets formand og ikke fra økonomi- og indenrigsministeren. Økonomi- og Indenrigsministeriet har det budgetmæssige ansvar for nævnet og det organisatoriske og budgetmæssige ansvar for sekretariatsfunktionen. (81) Bestemmelsen fastsætter - i modsætning til, hvad Folketingets Ombudsmand selv har antaget om sit kompetenceområde - at Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter Valgnævnet. Ombudsmanden kan herefter behandle klager over Valgnævnets afgørelser, såvel om sagens udfald som om sagens behandling. Ombudsmanden kan endvidere behandle klager over afgørelser truffet af formanden på Valgnævnets vegne, jf. stk. 4, eller afgørelser truffet af sekretariatet efter nævnets bemyndigelse. Det forudsættes, at ombudsmanden ved udøvelsen af sine beføjelser tager hensyn til, at de afgørelser, som Valgnævnet træffer, tillige er undergivet Folketingets prøvelse efter grl 33 af gyldigheden af sine medlemmers valg. (82) Den omstændighed, at en vælger er uden fast opholdssted og dermed hjemløs, indebærer ikke i sig selv, at den pågældende ikke optages på valglisten. Vedkommende skal som udgangspunkt optages på valglisten i sin seneste bopælskommune. Er vedkommende registreret som forsvundet i CPR, optages den pågældende dog ikke på valglisten, medmindre vedkommende er fundet eller har givet sig til kende senest på 15.-dagen før valgdagen. I så fald skal vedkommendes registrering som forsvundet i CPR ændres i overensstemmelse hermed. Kommer der efter 15.-dagen før valgdagen, men dog senest på valgdagen, oplysninger frem, der gør, at det kan konstateres, at den pågældende på 15.-dagen før valgdagen var registreret som forsvundet i CPR ved en fejl, skal den pågældende optages manuelt på valglisten og den pågældendes bopælsregistrering i CPR ændres i overensstemmelse hermed. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en vælger, der på 15.-dagen før valgdagen er registreret som forsvundet i CPR, giver sig til kende på et senere tidspunkt, f.eks. ved at møde frem på et afstemningssted på valgdagen, og hvis det på grundlag af de oplysninger, kommunalbestyrelsen herved kommer i besiddelse af, kan konstateres, at vælgeren fejlagtigt på 15.-dagen var registreret som forsvundet i CPR. (83) Ved L blev fristen for tilflytteres optagelse på valglisten afkortet fra 18 til 15 dage før valgdagen - dog ikke ved tilflytning fra Færøerne eller Grønland, idet denne frist stadig følger den tilsvarende frist på 18 dage i den færøske henholdsvis den grønlandske folketingsvalglov (L , 14, stk. 2-5, hhv. lbkg , 18, stk. 4). (84) Disse vælgere skal stemme i fraflytningskommunen, evt. pr. brev. (85) Indsat ved L Den hidtidige 18-dages frist opretholdes således også ved fraflytning til Færøerne eller Grønland af hensyn til fristerne for optagelse på valglisten på Færøerne hhv. i Grønland, se note ad 18, stk. 2. (86) Nyaffattet ved L , der afkortede fristen for optagelse på folketingsvalglisten fra 15.-dagen til 7.-dagen før valgdagen for så vidt angår vælgere, der fra udlandet er flyttet til en kommune her i landet, og vælgere, der er omfattet af 2. Bestemmelsen er et supplement til den hidtidige ordning, hvorefter de vælgere, som senest 15.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på folketingsvalglisten, jf. 18 stk. 2, 1. pkt. Bestemmelsen omfatter alene vælgere, der senest på 7.-dagen før valgdagen er tilflyttet en kommune fra udlandet, dvs. vælgere, som efter reglerne i CPRloven opfylder betingelserne for at være bopælsregistreret (tilmeldt folkeregistret) i kommunen. Det er tillige en betingelse, at vælgeren senest på 7.- dagen før valgdagen har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister. Bestemmelsen indebærer, at der ud over folketingsvalglisten over de tilflyttere fra en anden kommune, Færøerne, Grønland og udlandet, som efter 18, stk. 2, skal optages på valglisten, skal udarbejdes en særskilt valgliste over de tilflyttede vælgere fra udlandet, der senere end 15.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen eller senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, men senest 7.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister (kaldet»udlandstilflyttervalglisten«). Ligeledes skal udarbejdes en særskilt valgliste (kaldet»udlandstilflyttervalglisten«) over de vælgere, der er omfattet af 2, og hvor afgørelse om optagelse på valglisten er truffet senest 7.-dagen før valgdagen. (87) Stk. 7 indsat ved L Da 15.-dagen før valgdagen med søndag som valgdag er en lørdag og med mandag som valgdag en søndag samt med en hvilken som helst anden ugedag som valgdag teoretisk kan være en anden helligdag end søndag, fremrykkes fristen for optagelse på valglisten, hvis denne udløber på en lørdag eller søndag eller anden helligdag, til den umiddelbart forudgående søgnedag, som ikke er en lørdag, for så vidt angår vælgere, der tilflytter fra en anden kommune, eller som flytter inden for kommunen. (88) Stk. 3 indsat ved L Herefter kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der for ét, flere eller alle afstemningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk valgliste. Disse giver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af valghandlingen på valgdagen, idet vælgerne ikke er bundet til et bestemt valgbord, men kan henvende sig ved det valgbord, hvor køen er kortest, ligesom antallet af bemandede valgborde kan afpasses efter skiftende behov i løbet af valgdagen. Endvidere muliggøres en løbende elektronisk registrering af modtagne brevstemmer, hvilket letter den administrative håndtering af disse. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun i ét eller flere af kommunens afstemningsområder kan benyttes en elektronisk valgliste. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at benytte en elektronisk valgliste, og kommunalbestyrelsen kan ikke pålægges at træffe beslutning herom. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at den elektroniske valgliste i kommunen kun skal anvendes til nogle af de opgaver, der vedrører valglister. Der er f.eks. ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen beslutter, at der efter anvendelsen af en papirbaseret valgliste til manuelle berigtigelser og ved brevstemmekontrollen skal benyttes en elektronisk valgliste til kontrollen af de fremmødte vælgere på valgdagen, forudsat at de ændringer, der er sket i valglisten som følge af den hidtidige anvendelse af den papirbaserede valgliste, er indtastet korrekt på den elektroniske valgliste. Der er heller ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen beslutter, at der efter anvendelsen af en elektronisk valgliste til berigtigelse og brevstemmegennemgang anvendes en papirbaseret valgliste til kontrol af de fremmødte vælgere, forudsat at den papirbaserede valgliste først udskrives efter anvendelsen af den elektroniske valgliste. Benyttelsen af valglisten ved gennemgangen af brevstemmer og afstemningen på valgdagen er en behandling af personoplysninger, der skal ske i overensstemmelse med persondataloven. Det gælder, uanset om der benyttes en valgliste af papir eller en elektronisk valgliste. Den behandling af personoplysninger, der finder sted, kan foretages i medfør af persondatalovens 6, stk. 1, nr. 6, der indeholder hjemmel til behandling af oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. I de tilfælde, hvor oplysninger om vælgerens adresse måtte indeholde oplysninger af den i persondatalovens 7 nævnte følsomme karakter, kan behandlingen foretages i medfør af persondatalovens 7, stk. 2, nr. 4, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. (89) Der udsendes således ikke valgkort til vælgere, der er omfattet af 2 (udlandsdanskere). Valgkort skal afleveres til postbesørgelse tids nok til, at de kan være vælgerne i hænde senest 5.-dagen før valget. Forpligtelsen for kommunerne til at udsende valgkort indebærer ikke, at besiddelse af valgkort er en betingelse for udøvelse af valgret. En vælger, der møder op på afstemningsstedet uden valgkort, kan derfor ikke afvises, medmindre vedkommende ikke er opført på valglisten. Se 47. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 37

38 (90) Indsat ved L , hvorved det tydeliggøres, at vælgere, der intet fast opholdssted (og dermed heller ingen fast bopæl) har, men er registreret i den hidtidige bopælskommune som fraflyttet den tidligere adresse, jf. CPRlovens 6, stk. 4, dvs. registreret under vejkoder i intervallet (såkaldt høj vejkode), alene får tilsendt valgkort efter anmodning. (91) Bestemmelsen indebærer, at der på valgdagen i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme, jf. 46, stk. 1, på kommunens folkeregister skal være personale, som kan tage stilling til de fremsatte indsigelser. (92) Jf. kommunestyrelsesloven 24, stk. 3. (93) Efter kommunestyrelsesloven 25, stk. 2, regnes borgmesterens plads som den ene af de pladser, der kan tilkomme den gruppe i kommunalbestyrelsen, hvortil borgmesteren hører, og den fragår derfor i det antal pladser, som denne gruppe skal besætte. (94) Ændret ved L Herefter er det i Københavns Kommune - som i landets øvrige kommuner - borgmesteren, der er født medlem af valgbestyrelsen. Københavns Kommune har dog mulighed for at bevare den hidtidige ordning, hvorefter det er magistratsmedlemmet/udvalgsformanden for den afdeling, der varetager opgaver vedrørende valg og offentlige afstemninger, som er født medlem af valgbestyrelsen og dermed tillige formand for valgbestyrelsen. De øvrige kommuner med adgang til at vælge magistratsstyre og udvalgsstyre med delt administrativ ledelse gives samme valgmulighed. Bestemmelsen vedrører alene det fødte medlemskab (formandskab), og der er således intet til hinder for, at borgmesteren i disse kommuner vælges til menigt medlem af valgbestyrelsen. (95) Indsat ved L som konsekvens af kommunalreformen, men har ingen betydning i praksis; ved den gennemførte nye inddeling i opstillingskredse forekommer intet tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse skal vælge medlemmer til mere end én valgbestyrelse. Se note til stk. 5. (96) Se note til stk. 4. Ændret ved L Efter den ved L indsatte stk. 5 havde det medlem, der opfylder betingelserne for at være født medlem af flere valgbestyrelser, valgfrihed, med hensyn til hvilken valgbestyrelse medlemmet skal være medlem af. I den situation, hvor en person, der opfylder betingelserne for at være født medlem af en valgbestyrelse, samtidig opfylder betingelserne for at være født formand for en anden valgbestyrelse, er det nu fastsat, at vedkommende ikke har valgfrihed, med hensyn til hvilken valgbestyrelse vedkommende kan være medlem af, men skal være medlem af den valgbestyrelse, vedkommende er født formand for. Ved den ved L foretagne affattelse af bestemmelsen præciseres, at alle kommunens medlemmer af den valgbestyrelse, hvori det fødte medlem ikke indtræder, jf. de foregående punktummer i bestemmelsen, vælges ved forholdstalsvalg af kommunalbestyrelsen blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, dvs. uden at nogen af pladserne på forhånd er reserveret til et født medlem. Den hidtidige affattelse af bestemmelsen kunne give anledning til tvivl om, hvorvidt den person, kommunalbestyrelsen skulle vælge til at indtræde i valgbestyrelsen i stedet for det fødte medlem, skulle vælges ved flertalsvalg i stedet for ved forholdstalsvalg. Stk. 5 har ligesom stk. 4 ingen relevans ved den inddeling i opstillingskredse, der er gennemført, idet der ikke forekommer noget tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse skal vælge medlemmer til flere valgbestyrelser. Bestemmelsen omhandler således ikke den situation, at der samme dag skal afholdes to eller flere forskellige valghandlinger, f.eks. folketingsvalg og kommunal- og regionalvalg (som det var tilfældet i 2001). I sådanne tilfælde skal der også vælges én valgbestyrelse til hver valghandling, men bestemmelsen er ikke til hinder for, at de forskellige valgbestyrelser til de særskilte valg består helt eller delvis af de samme medlemmer af kommunalbestyrelsen. (97) Nyaffattet ved L som konsekvens af kommunalreformen. (98) Sydjyllands Storkreds 4. opstillingskreds, der benævnes Esbjerg Bykredsen, består af Fanø Kommune og en del af Esbjerg Kommune, medens resten af Esbjerg Kommune udgør 5. opstillingskreds, der benævnes Esbjerg Omegnskredsen. Ved bestemmelsen i 24, stk. 2, fastsættes, at der skal vælges en fælles valgbestyrelse for de to opstillingskredse med repræsentanter for såvel Esbjerg Byråd som Fanø Kommunalbestyrelse, og i 24, stk. 3, fastsættes, at valgbestyrelsen for Esbjerg Bykredsen og Esbjerg Omegns-kredsen består af 5 medlemmer fra Esbjerg Byråd og 2 medlemmer fra Fanø Kommunalbestyrelse. Esbjerg Kommune er kredskommune, jf. valgkredsfortegnelsen. (99) Derimod er der intet til hinder for, at en kandidat vælges til valgstyrer eller tilforordnet vælger, jf. 29 og 30. (100) Bestemmelsen indebærer, at det medlem, der indtræder i valgbestyrelsen i stedet for borgmesteren (magistratsmedlemmet/udvalgsformanden), i givet fald overtager dennes hverv som formand for valgbestyrelsen. (101) Forholdstalsvalget foretages efter kommunestyrelseslovens 24, stk. 3. Selvom loven foreskriver forholdstalsvalg, er der ikke noget i vejen for, at valgstyrerne - her som andetsteds hvor forholdstalsvalgmåden er foreskrevet - udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen. Afgørelse om»tjenestestedet«for de enkelte valgstyrere træffes i mangel af enighed af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse. Det forudsættes dog, at der blandt valgstyrerne på de enkelte afstemningssteder er repræsentation for flere grupper i kommunalbestyrelsen. Der er intet til hinder for, at et medlem af valgbestyrelsen samtidig vælges til valgstyrer. (102) Indsat ved L , der præciserede, at en vælger, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som valgstyrer eller tilforordnet vælger og udøve de beføjelser, der i loven er henlagt til disse hverv. En kandidat til valget, der vælges som valgstyrer, kan af kommunalbestyrelsen vælges som formand for valgstyrerne for et afstemningsområde. (103) Se note ad 29, stk. 2, der gælder tilsvarende for valg mv. af tilforordnede vælgere. (104) Indsat ved L Se note ad 29, stk. 3. (105) Hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger er således et borgerligt ombud, som der kun kan fritages for i tilfælde af lovligt forfald, jf. stk. 2 (helbredstilstand, forretninger, varetagelse af andet offentligt hverv el.lign.). Af kommunestyrelsesloven 17, stk. 5, følger, at ethvert medlem af kommunalbestyrelsen er forpligtet til at påtage sig hvervet som medlem af valgbestyrelsen. (106) L lovfæstede, at det er den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget en valgstyrer, og ikke kommunalbestyrelsen, der skal udpege en ny valgstyrer ved vedkommendes forfald. Ordningen er i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens 28 for besættelse af pladser ved ledighed i tilfælde, hvor besættelsen er sket ved forholdstalsvalg efter lovens 24, stk. 3. I praksis kan en gruppe samtidig med udpegning af, hvem der skal besætte pladser som valgstyrere, udpege en eller flere stedfortrædere til at indtræde som valgstyrer ved forfald. En tilsvarende ordning er indført ved forfald blandt tilforordnede vælgere. (107) Der kan ikke ydes diæter til en borgmester eller til medlemmer af magistraten i kommuner med magistratstyre, jf. kommunestyrelsesloven 64, eller til udvalgsformænd i kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. kommunestyrelsesloven 64 a. Til øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer ydes diæter, uanset at disse modtager fast vederlag mv. for varetagelse af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem. Folketingsvalglovens diætbestemmelse medfører ikke en indskrænkning i retten til godtgørelse efter den kommunale styrelseslovs 16 og 16 a. For eventuelle kommunalbestyrelsesmedlemmers vedkommende betyder det, at bl.a. befordringsgodtgørelse er obligatorisk, jf. styrelseslovens 16, stk. 10. For ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmers vedkommende kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde befordringsgodtgørelse, jf. styrelseslovens 16 a, stk. 7. Skal ikkekommunalbestyrelsesmedlemmer have befordringsgodtgørelse, skal kommunalbestyrelsen derfor træffe beslutning herom. Der kan derimod ikke ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, se styrelseslovens 16, stk. 6, og 16 a, stk. 4, hvorefter der ikke kan ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelse af hverv, for hvilket der i henhold til særlovgivningen eller på andet særligt grundlag er tillagt den pågældende særligt honorar eller vederlag. Hverken kommunalbestyrelsesmedlemmer eller ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer, der fungerer som medlem af valgbestyrelsen, valgstyrer eller valgtilforordnet, vil således kunne få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelsen Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 38

39 af dette hverv, idet den pågældende modtager særskilt vederlag herfor i form af diæter efter folketingsvalglovens 31, stk. 3. Se vejl (108) Jf. kommunestyrelsesloven 16 og 16 a. Om diæterne henvises til bkg Diæter til valgstyrere og tilforordnede anses ikke for A-indkomst. (109) Indsat ved L Kommunalbestyrelsen kan ikke delegere denne afgørelse til et udvalg eller kommunens forvaltning. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutningen generelt eller for et eller flere af de hverv, der nævnes i bestemmelsen (valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere eller tilforordnede vælgere). Kommunalbestyrelsen kan også ud fra saglige og generelle kriterier træffe beslutningen for en del af indehaverne af et givet hverv. F.eks. kan kommunalbestyrelsen ud fra belastningen på det enkelte afstemningssted beslutte, at der kun for de medvirkende ved visse afstemningssteder ydes et andet diætbeløb. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes ud fra saglige og generelle kriterier træffe beslutningen for en del af den virksomhed, den pågældende persongruppe udøver i forbindelse med et valg. F.eks. kan kommunalbestyrelsen ud fra belastningen ved afstemningen på valgdagen og valgaftenen beslutte, at de personer, der medvirker til begge typer opgaver, skal ydes et andet diætbeløb end de personer, der medvirker til f.eks. fintællingen. Kommunalbestyrelsen er herved ikke bundet af bestemmelsen om, at der for dage, hvor hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes det dobbelte diætbeløb. Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke beslutte, at der ydes anden ydelse end diæter, f.eks. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, jf. 16, stk. 6, og 16 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke beslutte, at der ydes godtgørelse for afholdte udgifter i et videre omfang, end hvad der følger af lov om kommunernes styrelse 16, stk. 10 og 11, for kommunalbestyrelsesmedlemmer og 16 a, stk. 7, for ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke beslutte, at der ydes diæter til borgmestre, magistratsmedlemmer og udvalgsformænd med del i den administrative ledelse, jf. bkg (110) En person kan være kandidat i flere/alle opstillingskredse inden for samme storkreds, jf. 40 om sideordnet opstilling, der oftest forekommer i den form, at alle kandidater for vedkommende parti er opstillet i alle opstillingskredse i den pågældende storkreds. (111) Denne tidsfrist, såvel som øvrige tidsfrister i loven, kan der ikke dispenseres fra. Kandidatanmeldelser, der indleveres for sent, skal derfor afvises. Udløber fristen på en lørdag eller søndag eller anden helligdag, har anmeldelsesmyndigheden pligt til at holde åbent nogle timer, inden fristen udløber. (112) Anmeldelsen behøver ikke at ske ved personlig indlevering, men kan ske pr. post eller bud. Sådan forsendelse sker dog på afsenderens risiko. Anmeldelse kan indsendes pr. telefax eller sikker (krypteret) e-post. (113) Indsat ved L Dette gælder såvel anmeldelse af en kandidat, der opstiller for et opstillingsberettiget parti, som en kandidat, der opstiller uden for partierne. Reglen er ikke til hinder for, at en kandidatanmeldelse kan være underskrevet af kandidaten inden valgets udskrivning, eller for at en kandidat uden for partierne kan indsamle stilleunderskrifter inden dette tidspunkt. (114) Bestemmelsen regulerer, hvilke myndigheder der er anmeldelsesmyndighed ved indlevering af kandidatanmeldelser til folketingsvalg. Som konsekvens af de fem statsforvaltningers sammenlægning til én enhedsforvaltning ved L er der i 4 i nævnte lov foretaget en justering af bestemmelsen i forhold til den affattelse, bestemmelsen fik ved L Ved bestemmelsens nye affattelse videreføres princippet om, at kandidatanmeldelser skal indgives til en statslig myndighed, medmindre storkredsen alene består af én kommune, i hvilket tilfælde kandidatanmeldelser i stedet skal indgives til formanden for den valgbestyrelse, kommunalbestyrelsen har valgt. Den nuværende inddeling af landet i ti storkredse indebærer, at alene Bornholms Storkreds består af én kommune, nemlig Bornholms Kommune. I overensstemmelse med det nævnte princip er det derfor fastsat, at kandidatanmeldelser alene for opstillingskredse beliggende i Bornholms Storkreds skal indgives til valgbestyrelsens formand, mens kandidatanmeldelser for opstillingskredse beliggende i de øvrige storkredse, herunder Københavns Storkreds, der består af fire kommuner (Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby Kommuner), skal indgives til statsforvaltningen. Som en konsekvens af lovændringen vil partier og kandidater uden for partierne fremover kunne indlevere kandidatanmeldelser m.v. til folketingsvalg ét af statsforvaltningens centre efter eget valg, og dermed til et center, der ikke nødvendigvis er beliggende inden for vedkommende storkreds. (115) Der er udarbejdet formularer, der gør det muligt for en person at anmelde sig som kandidat i flere (alle) opstillingskredse i en storkreds ved én formular. (116) Jf. denne. F.eks. kan en kandidat, der har et dobbeltnavn (to navne forbundet med en bindestreg, f.eks. Hansen-Jensen), godt nøjes med at få anført det ene af de to efternavne på stemmesedlen, selvom et efternavn, der består af flere navne forbundet med en bindestreg i navnelovens forstand betragtes som ét efternavn, jf. navnelovens 8, stk. 2. Det skyldes, at man til enhver tid vil kunne bortkaste det ene efternavn, jf. samme bestemmelses stk. 3, og således efter navneloven er berettiget til alene at føre det ene efternavn. Der stilles ikke noget krav i henhold til folketingsvalgloven om, at den pågældende kandidat rent faktisk skal bortkaste det andet navn i dobbeltnavnet og ændre sit efternavn til det efternavn, som den pågældende ønsker sig anført med på stemmesedlen. Det er nok, at den pågældende efter navneloven kunne få ændret sit efternavn til det ene af de to navne, der er forbundet med bindestreg. (117) Dvs. ægtefællens mellemnavn eller efternavn, jf. bkg , der er ophævet som følge af navneloven, L Indtil den nugældende navnelov trådte i kraft , var der mulighed for at få et adresseringsmellemnavn registreret i CPR umiddelbart foran personens efternavn i adresseringsnavnet. Denne mulighed er ophævet ved den nye navnelov i forbindelse med en liberalisering af adgangen til, hvilke navne der kan tages som mellemnavn. Adresseringsmellemnavne, der inden navnelovens ikrafttræden er registreret i CPR, kan forblive registreret i CPR, indtil den pågældende ændrer mellem- eller efternavn eller adresseringsmellemnavnet slettes efter ansøgning fra den registrerede, jf. navnelovens 30, stk. 3. De adresseringsmellemnavne, der er blevet registreret i CPR inden , kan fortsat anføres på stemmesedlen. Kandidater, der, før lovændringen trådte i kraft , havde fået registreret i CPR, at de ønskede at anvende f.eks. deres ægtefælles mellemnavn som adresseringsmellemnavn, vil således fortsat kunne få anført adresseringsnavnet på stemmesedlen, selv om de ikke måtte have taget mellemnavnet efterfølgende efter navnelovens nugældende regler. (118) F.eks. Grete i stedet for Margrete, Sussi i stedet for Susanne, Hanne i stedet for Johanne. (119) Den nævnte frist overholdes nøje, uanset om der er tale om helligdag, jf. note til 33, stk. 1. (120) Ophævet ved L (121) Loven angiver ikke, hvilket organ inden for partiet der har kompetence til at godkende kandidater eller anmelde nominering eller partiliste, se nedenfor 41. Kompetencen tilkommer principielt det organ, der er øverste myndighed inden for partiorganisationen efter partiets egne vedtægter, men denne kompetence kan delegeres til lokale partiorganisationer i storkredsen. Rent praktisk vil anmeldelsesmyndigheden kunne lægge til grund, at det organ inden for partiet, der ved sidste folketingsvalg indgav meddelelse/anmeldelse om godkendte kandidater, nominering eller partiliste, også vil være legitimeret hertil ved det kommende folketingsvalg, medmindre partiets landsorganisation oplyser noget andet. Fristen for godkendelse blev ved L ændret fra 8 til 10 dage før valgdagen. (122) Partiets godkendelse kan begrænses til én (eller flere) bestemt(e) opstillingskreds(e). Derimod kan partiet ikke godkende en kandidat for en opstillingskreds, hvor kandidaten ikke selv har anmeldt sig. (123) Indsat ved L (124) Kandidater, der ikke godkendes i mindst én opstillingskreds, kan ikke stille op til valget. Det kan de heller ikke som kandidater uden for partierne. Dette skyldes, at disse kandidater ikke opfylder det stillerkrav, der gælder for kandidater uden for partierne. Det antages i praksis, at et parti kan trække en tidligere indgivet meddelelse om godkendelse af kandidater tilbage og indgive en ny, inden fristen udløber. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 39

40 (125) Som affattet ved L som konsekvens af kommunalreformen. (126) Normalt vil partier, der anvender sideordnet opstilling, opstille samtlige kandidater i alle opstillingskredse i storkredsen, og evt. nominere forskellige af disse kandidater i de forskellige opstillingskredse, jf. 41, stk. 2. Ved valget i 2011 opstillede et enkelt parti - Liberal Alliance - dog forskellige kandidater i forskellige opstillingskredse i Sjællands Storkreds for derved at øge partiets indflydelse på rækkefølgen af kandidaterne på stemmesedlen. (127) Det medfører oftest - men ikke altid - at det er den kandidat med det højeste personlige stemmetal, der bliver valgt. (128) Se note til 37, stk. 1, ad»partiet«. (129) Indsat ved L (130) Stk. 1 og 2 er nyaffattet ved L som følge af inddelingen af landet i nye storkredse til erstatning for de hidtidige stor- og amtskredse, jf. 8, stk. 2, samt af, at vedkommende statsforvaltning skal være anmeldelsesmyndighed for alle storkredse, bortset fra Bornholms Storkreds, jf. 33, stk. 2 og 3. Der er tale om konsekvensændringer i forhold til den affattelse af 42, stk. 1 og 2, der blev foretaget ved 12, nr. 4, i L (131) Jf. bkg (132) Herunder et egnet skriveredskab (blyant, kuglepen el lign). (133) En tillukning af en stemmekasse med såkaldte»strips«er ikke tilstrækkelig, da disse relativt let kan klippes op og erstattes af tilsvarende strips, der tilmed er nemme at anskaffe. (134) Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om gennemførelse af afstemningen og stemmeoptællingen. (135) Ingen vælger må således nægtes adgang til at stemme - heller ikke efter kl såfremt vælgeren har indfundet sig for at stemme, inden afstemningen rent faktisk er afsluttet. Dette gælder også, såfremt vælgeren har indfundet sig for at stemme efter kl. 20, hvis afstemningen fortsat er i gang på dette tidspunkt. (136) Indsat ved L for at styrke sikringen af, at den vælger, der er mødt frem, er den samme som den vælger, valgkortet er udstedt til. En sådan forholdsregel har hidtil været praksis i mange kommuner, men lovfæstet nu som krav. Det forudsættes, at valglisteføreren sikrer sig, at vælgeren ikke kan læse den fremlagte valgliste med dets angivelse af vælgerens fødselsdato. Det er alene sin fødselsdato og ikke de sidste fire cifre i vælgerens personnummer, vælgeren er forpligtet til at oplyse valglisteføreren om efter den foreslåede bestemmelse. Opstår der tvivl om en vælgers identitet, skal vælgerens identitet imidlertid fastslås, om nødvendigt ved fremlæggelse af dokumentation herfor, jf. 47, 6. pkt. I den forbindelse kan fremlæggelse af dokumentation for vælgerens fulde personnummer komme på tale. (137) Indsat ved L I medfør af stk. 1 kan en vælger efter ansøgning afgive sin stemme på valgdagen på et andet afstemningssted i opstillingskredsen i bopælskommunen end det, som vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten, jf. 18, såfremt ændringen af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed. Ethvert forhold, som vedrører vælgerens handicap eller nedsatte førlighed, kan begrunde en ændring af afstemningssted. Det er således bl.a. muligt for f.eks. kørestolsbrugere at blive overført til et afstemningssted med handicapvenlige fysiske adgangsforhold. Det er endvidere muligt for f.eks. blinde og svagsynede vælgere, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen, at blive overført til et afstemningssted, hvor der er indrettet et separat lydtæt stemmerum, hvor de kan afgive deres stemme, uden at der er risiko for, at andre kan høre, hvad der bliver sagt, eller for så vidt angår svagsynede vælgere er stillet en særlig god lup til rådighed eller særligt gode lysforhold i stemmelokalet/stemmerummet. Også rådigheden over et hæve/sænkebord i et særligt handicapvenligt stemmerum, længden på gardinerne i stemmerummene, handicaptoiletfaciliteter eller lignende kan begrunde en ændring af afstemningssted. Det er derimod ikke muligt at ændre afstemningssted af andre årsager f.eks. at det af rent logistiske årsager er nemmere for vælgeren at afgive sin stemme på et bestemt afstemningssted. Kommunalbestyrelsen der kan henlægge sin kompetence til stående udvalg, økonomiudvalget eller til kommunens forvaltning er forpligtet til at imødekomme ansøgningen, hvis betingelsen for at skifte afstemningssted er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt ikke foretage nogen særskilt prøvelse af, om betingelsen er opfyldt, f.eks. ved at forlange fremvisning af lægeerklæring eller lignende, men vil i almindelighed skulle lægge den erklæring, som vælgeren afgiver i ansøgningsskemaet og underskriver under strafansvar, til grund. Kommunalbestyrelsen kan dog foretage en nærmere prøvelse, hvis der konkret er anledning hertil, f.eks. fordi der er begrundet mistanke om, at betingelsen ikke er opfyldt. Kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger om at afgive stemme på et andet afstemningssted reguleres ved bekendtgørelse, jf. 47 a, stk. 4. Det er alene muligt at blive overført til et andet afstemningssted i opstillingskredsen i bopælskommunen. I en kommune, der helt eller delvist omfatter flere opstillingskredse, kan en vælger derfor alene efter ansøgning afgive sin stemme på et af de afstemningssteder i bopælskommunen, som ligger inden for vælgernes opstillingskreds. (138) Stk. 2 fastsætter fristen for ansøgning om at stemme på et andet afstemningssted i opstillingskredsen. Vælgeren skal forud for hvert folketingsvalg ansøge om at blive overflyttet til et andet afstemningssted i opstillingskredsen i bopælskommunen. Dette gælder, uanset om vælgeren ved hvert valg anmoder om at blive overført til det samme afstemningssted i kommunen, og begrundelsen for ændring af afstemningssted ved hvert valg er den samme. En vælger kan således ikke ansøge om at blive overflyttet til et bestemt valgsted ved alle fremtidige (folketings-)valg. (139) Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at en vælger, hvis ansøgning i henhold til stk. 1 er imødekommet, slettes fra valglisten på det afstemningssted, som vælgeren oprindeligt var tilknyttet, og tilføjes valglisten på det afstemningssted, som vælgeren er overført til. Regler herom fastsættes ved bekendtgørelse i medfør af 47 a, stk. 4. (140) Bemyndigelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte nærmere regler om udformning og indgivelse af ansøgningen om ændring af afstemningssted, herunder om hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde, at ansøgningen skal indeholde en erklæring fra vælgeren om, at ændringen af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed, samt om, at ansøgningen skal indsendes på et ansøgningsskema, der er godkendt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der kan endvidere fastsættes regler om, hvordan kommunalbestyrelsen skal behandle indkomne ansøgninger, herunder frist for hvornår indkomne ansøgninger senest skal være behandlet, og om hvorledes vælgeren skal underrettes om kommunalbestyrelsens afgørelse samt frist herfor. Endvidere kan der fastsættes regler om, hvordan kommunen - hvis ansøgningen om ændring af afstemningssted imødekommes - sletter vælgeren fra valglisten på det afstemningssted, som vælgeren oprindeligt var tilknyttet, og tilføjer vælgeren på valglisten på det afstemningssted, som vælgeren er overført til, samt frist herfor. Der kan herunder fastsættes regler om, at valglisten på det nye afstemningssted skal påføres en bemærkning om årsagen til vælgerens optagelse på valglisten og regler om, at valglisten for det oprindelige afstemningssted skal påføres en bemærkning om årsagen til, at vælgeren er slettet af valglisten, og om på hvilket afstemningssted vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten. Endelig kan der fastsættes nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved annoncering i relevante medier at sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at afgive deres stemme på et andet afstemningssted end det, de er tilknyttet på valglisten, og om de nærmere betingelser herfor. (141) Om virkningen af, at vælgeren sætter mere end ét kryds se 69, stk. 1, og 73, stk. 3. (142) Det følger af bestemmelsen i stk. 3, at det er stemmemodtageren forbudt at gøre sig bekendt med, hvordan vælgeren har stemt. (143) Stk. 2 og 3 affattet ved L Ifølge 1. pkt., der svarer til det hidtidige 49, stk. 2, skal hjælp til stemmeafgivning på valgdagen ved folketingsvalg ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Hjælp til stemmeafgivning kan som hidtil kun ydes vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 40

41 eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den i 48 foreskrevne fremgangsmåde. Ved ydelse af hjælpen kan der ske de nødvendige lempelser i den i 48 foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning uden for stemmelokalet, jf. 49, stk. 1. Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan endvidere som hidtil kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme, jf. 49, stk. 4. (144) Herved får vælgeren adgang til - i stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger, jf. 49, stk. 2, 1. pkt. - at forlange hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen ved folketingsvalg af en person, der er udpeget af vælgeren selv. Samtidig ophæves den hidtidige særregel i 49, stk. 2, 1. pkt., for blinde og svagsynede vælgere. Retten til at få hjælp til stemmeafgivning af en personligt udpeget hjælper gælder således alle vælgere, herunder fysisk og psykisk handicappede, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den i 48 foreskrevne fremgangsmåde. Den person, som vælgeren udpeger til at yde sig hjælp til stemmeafgivningen, kan kun yde hjælpen i stedet for den ene af de to valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der efter 1. pkt. skal yde hjælp til stemmeafgivningen. Dette gælder i modsætning til hidtil også blinde og svagsynede vælgere. Vælgere, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen, kan med andre ord alene forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv, når der samtidig medvirker en myndighedsperson i form af en valgstyrer eller tilforordnet vælger. Kravet om yderligere medvirken ved en valgstyrer eller tilforordnet vælger skal modvirke eventuel utilbørlig påvirkning af vælgerens stemmeafgivning. Det er vælgeren, der skal forlange hjælp til sin stemmeafgivning over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger. Det er ikke tilstrækkeligt, at vælgeren ledsages af en anden person hen til valgstyrer eller tilforordnet vælger. Der stilles ikke store krav til formen for vælgerens tilkendegivelse af sit ønske, blot dette er utvetydigt og ikke kan misforstås. Vælgerens tilkendegivelse kan f.eks. ske på et andet sprog end dansk og kan eventuelt formidles gennem tolk. Vælgerens tilkendegivelse behøver således ikke - i modsætning til vælgerens tilkendegivelse om, hvilken kandidat eller hvilket parti vælgeren stemmer på, jf. 49, stk. 4 - at være umiddelbar. Der er ikke begrænsninger i, hvilken person vælgeren kan udpege til at yde sig bistand ved stemmeafgivningen. Hjælperen behøver ikke at have valgret til det valg, hvortil vælgeren ønsker at stemme. Hjælperen behøver heller ikke at være myndig, men skal dog have en sådan alder og modenhed, at vedkommende forstår karakteren af sin virksomhed. Et medlem af valgbestyrelsen, en valgstyrer eller tilforordnet vælger kan også udpeges af vælgeren til at yde sig bistand. Vælgeren kan derimod ikke bestemme, hvilken anden valgstyrer eller tilforordnet vælger der som myndighedsperson skal yde vælgeren bistand. En kandidat til valget kan også udpeges af vælgeren selv, men kan ikke deltage som myndighedsperson, jf. forbuddet herimod i 49, stk. 3. Den person, som vælgeren udpeger til at yde sig bistand ved stemmeafgivningen, er ikke forpligtet til at påtage sig eller at udføre dette hverv. Der ydes følgelig heller ikke vederlag fra det offentlige til at bistå ved stemmeafgivningen. At hjælpen ydes i forening mellem myndighedspersonen og den person, der er udpeget af vælgeren selv, indebærer, at den praktiske bistand til selve stemmeafgivningen ydes af begge. I det omfang, en praktisk opgave kun kan udføres af én person alene, f.eks. afkrydsning på stemmesedlen, må det aftales, hvem der udfører opgaven. I tilfælde af uenighed kan det almindelige hensyn til valghandlingens uforstyrrede afvikling i ro og orden føre til, at en valgstyrer må tilkaldes for at give anvisninger for stemmeafgivningens afvikling, som hjælperen skal rette sig efter, jf. 50. Den person, som vælgeren udpeger til at yde sig bistand ved stemmeafgivningen, er forpligtet til at yde bistand i overensstemmelse med valglovgivningen. Dette er en forudsætning for, at vedkommende yder vælgeren bistand. Valgstyrerne skal sørge for, at vælgerne ikke bliver udsat for valgagitation i stemmelokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, jf. 50, 3. pkt. Valgstyrerne skal endvidere sikre, at vælgerne kan afgive stemme uden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning umiddelbart inden, jf. almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling. Valgstyrerne kan endvidere begrænse antallet af vælgere, der må være til stede, når hensynet til ro og orden i stemmelokalerne kræver det, jf. 50, 2. pkt. Af disse regler følger, at den person, vælgeren udpeger til at yde sig bistand ved stemmeafgivningen, ikke må give vælgeren råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på, sammenlign 51, og derved udsætte vælgeren for valgagitation, ligesom vedkommende heller ikke må udsætte vælgeren for anden form for holdningsmæssig påvirkning. Vedkommende må heller ikke optræde støjende eller truende eller på anden måde forstyrre den offentlige ro og orden. Vedkommende må ikke forhindre, at kun vælgeren, myndighedspersonen og hjælperen overværer vælgerens stemmeafgivning, sammenlign 48, stk. 1. Det tilkommer i første række den myndighedsperson, der er til stede ved stemmeafgivningen, at påse, at disse principper bliver overholdt, og hvis dette ikke er tilfældet, at afbryde stemmeafgivningen og tilkalde en valgstyrer. Hjælperen skal som andre personer i stemmelokalet rette sig efter valgstyrernes anvisninger og skal om fornødent, hvis valgstyreren bestemmer dette, forlade lokalet, jf. 50, 1. og 2. pkt. Den fornødne hjælp til vælgerens stemmeafgivning må, medmindre vælgeren frabeder sig bistand, herefter ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere i overensstemmelse med den almindelige regel herom, eller vælgeren kan udpege en ny personlig hjælper. Den person, som vælgeren har udpeget til at yde bistand ved sin stemmeafgivning, må ikke høre til de personer, der står for afstemningen, og som efter 50, 1. pkt., har ret til at opholde sig i lokalerne. (145) Herefter må en kandidat, der er opstillet til folketingsvalg i den pågældende storkreds, ikke yde hjælp til en vælgers stemmeafgivning på valgdagen ved folketingsvalget i sin egenskab af valgstyrer eller tilforordnet vælger, det vil sige i sin egenskab af myndighedsperson. Derimod er der ikke noget i vejen for, at den pågældende udpeges af vælgeren til at yde hjælp til stemmeafgivningen. Kandidaten kan ikke vælges som medlem eller stedfortræder til valgbestyrelsen for en opstillingskreds i storkredsen, hvor vedkommende er opstillet, jf. 27, stk. 1. Reglen skal sikre vælgernes tillid til, at alle dele af valghandlingen foregår på et sagligt og neutralt grundlag. Endvidere sikres vælgeren mod, at den blotte tilstedeværelse af en kandidat til valget i den pågældende storkreds kan opfattes af vælgeren som intimiderende. (146) Hvis hjælpen ydes i forening mellem myndighedspersonen og en person, vælgeren selv har udpeget, skal vælgeren umiddelbart over for såvel den person, der er udpeget af vælgeren selv, som over for myndighedspersonen afgive en utvetydig tilkendegivelse af, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Det er ikke tilstrækkeligt, at vælgerens tilkendegivelse af, hvorledes vælgeren ønsker at stemme, alene opfattes som utvetydig af den person, der er udpeget af vælgeren selv. Uenighed herom mellem myndighedspersonen og den person, der er udpeget af vælgeren selv, indebærer, at vælgerens tilkendegivelse om sin stemmeafgivning ikke er utvetydig, hvis tvivlen ikke umiddelbart kan afklares ved supplerende neutrale spørgsmål til vælgeren. (147) Hermed er der alene taget sigte på manifestationer af en vis pågående karakter. Således vil det forhold, at vælgere, der møder op for at afgive stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende, hvorpå er påtrykt en opfordring til at stemme på et bestemt parti eller en bestemt kandidat, ikke i sig selv i almindelighed give grundlag for indskriden fra valgstyrerne. (148) Affattet ved L , der således lovfæster, at det gældende forbud mod valgagitation i afstemningslokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil fremover også gælder enhver anden form for holdningsmæssig påvirkning af vælgeren. Lovfæstelsen er en kodificering af den almindelige valgretlige grundsætning om neutralitet med hensyn til de ydre omstændig- Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 41

42 heder ved valghandlingen. Forbuddet gælder enhver form for holdningsmæssig påvirkning af vælgeren, uanset mediet hvorved eller måden hvorpå den holdningsmæssige påvirkning finder sted. Også holdningsmæssig påvirkning via emblemer, mærkater eller lignende, der bæres af valgstyrere eller tilforordnede vælgere, eller via kommunens eller valgstyreres eller tilforordnede vælgeres tændte elektroniske medier (TV, computere, mobiltelefoner, smartphones og tablets mv.) er omfattet af forbuddet. Endvidere er holdningsmæssig påvirkning fra andre vælgere omfattet af forbuddet, men denne påvirkning skal være af en vis påtrængende karakter, før valgstyrerne skal skride ind. At vælgere, der møder op for at stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende med opfordring til en bestemt stemmeafgivning eller har deres mobiltelefoner, smartphones og tablets mv. tændte, vil normalt ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at valgstyrere kan skride ind. Forbuddet mod holdningsmæssig påvirkning gælder ligesom forbuddet mod valgagitation»i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil«. Valgagitation på afstemningsstedets matrikel skal derfor foregå i en så passende afstand fra den eller de indgangsdøre, vælgerne skal bruge med henblik på stemmeafgivning til den bygning, hvor stemmelokalerne ligger, at det ikke sker»i umiddelbar tilknytning«til stemmelokalerne. Hvad der må anses for»passende afstand«vil afhænge af de konkrete adgangsforhold til bygningen med stemmelokalerne. Områder på eller ud til offentlig gade eller vej er ikke omfattet af forbuddet. Forbuddet gælder, uanset om afstemningsstedets matrikel er ejet af kommunen eller en privat ejer. (149) Affattet ved L , hvorved den hidtidige betingelse i loven om, at vælgeren skal være forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen i overensstemmelse med praksis, blev afskaffet, idet vælgeren heller ikke hidtil har skullet afgive en erklæring eller fremlægge dokumentation for at være forhindret i at møde frem på valgdagen, og stemmemodtageren ikke på anden måde har skullet efterprøve, om vælgeren var forhindret. Endvidere blev det gældende krav i loven om, at vælgeren kan brevstemme på ethvert folkeregister her i landet, ændret til, at vælgeren kan brevstemme i enhver kommune her i landet, hvilket svarer til den gældende brede forståelse af bestemmelsens hidtidige betegnelse»folkeregister«. Kommunalbestyrelsen afgør inden for lovgivningens rammer, hvilken eller hvilke afdelinger i den kommunale forvaltning der skal være det sted, hvor enhver vælger kan brevstemme. Kommunalbestyrelsen kan henlægge brevstemmeafgivningen til en eller flere afdelinger med folkeregistreringsfunktioner, herunder et eller flere af kommunens borgerservicecentre. Kommunalbestyrelsen kan dog også under forudsætning af bl.a. fornøden afskærmning af de lokaliteter, hvor brevstemmeafgivningsfunktionen foregår, sikring af stemmehemmeligheden og valghandlingens uforstyrrede afvikling, også henlægge afgivelsen af brevstemmer til andre dele af den kommunale forvaltning, f.eks. biblioteker, til mobile enheder, f.eks. valgbusser eller biblioteksbusser, eller til midlertidige afstemningssteder, f.eks. på en banegård eller en uddannelsesinstitution. Der stilles ikke krav om et bestemt antal brevstemmeafgivningssteder eller en bestemt geografisk fordeling af disse. Det er dog forudsat, at kommunalbestyrelsen ved valget af brevstemmeafgivningssteder sikrer sig, at vælgeren ikke får for lang afstand til et sted, hvor de kan brevstemme, og at der er rimelige muligheder for at begive sig hen til brevstemmeafgivningsstedet ved offentlig og privat transport. (150) Som affattet ved L omhandler ved hvilke institutioner, boformer og boliger beboerne kan brevstemme på institutionen m.v. Stk. 1 svarer til den hidtidige 54, stk. 1, nr. 1, og tillægger vælgere, der er indlagt på sygehus, en ubetinget ret til at brevstemme på sygehuset, uden nogen forudgående anmodning herom fra vælgerens side og uden at være betinget af en konkret vurdering fra kommunens side af, om vælgeren på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet. Nærmere regler om brevstemmeafgivning på sygehuse er fastsat i bkg , jf. 63. (151) Stk. 2 afgrænser i lighed med de hidtidige 54, stk. 1, nr. 2-4, ved hvilke boformer og boliger efter social- og boliglovgivningen beboerne har ret til at brevstemme i boformen eller boligen. Det præciseres, at retten til at brevstemme gælder i forhold til de vælgere, der»bor eller opholder sig«i boformen eller boligen. Det er således ikke nogen betingelse, at vælgeren er registreret i CPR med adresse på boformen eller boligen. Midlertidigt ophold i boformen er tilstrækkeligt. Det er heller ikke nogen betingelse, at boformen eller boligen er omfattet af lejeloven. Det er fortsat en betingelse, at vælgeren efter social- og boliglovgivningen har ret til at bo eller opholde sig i boformen eller boligen. (152) Nærmere regler om brevstemmeafgivning i visse boliger og boformer efter lov om social service og boliglovgivningen er fastsat i bkg , jf. 63. (153) Ved bestemmelsen tillægges vælgere, der bor eller opholder sig i plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service, en ubetinget ret til at brevstemme på plejehjemmet eller den beskyttede bolig. Siden 1988 har ikke kunnet opføres nye plejehjem og beskyttede boliger. Bestemmelsen svarer til den hidtidige 54, stk. 1, nr. 2, og omfatter de almindelige plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter lov om social service 140, stk. 1. Derimod omfatter nr. 2 ikke særlige plejehjem, idet disse er overført til den gruppe af institutioner (boformer), der er omfattet af nr. 3, hvor brevstemmeafgivning kan - men ikke skal - ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i institutioner. (154) Herved får kvinder, som opholder sig i kvindekrisecentre, som noget nyt en ubetinget ret til at brevstemme i krisecentret. Bestemmelsen omfatter boformer efter 109 i lov om social service til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. For flere kvinder med ophold i krisecentre kan det være vanskeligt at brevstemme efter de almindelige regler, da de frygter overgreb, hvis de forlader krisecentret. Hertil kommer, at kvinder, som tager ophold på krisecentre, oftest befinder sig i en alvorlig personlig krise. Det kan være uforholdsmæssigt vanskeligt for de pågældende at overskue muligheden for at afgive brevstemme efter de almindelige regler herom. (155) Nr. 3 svarer (sammen med nr. 4) til den hidtidige 54, stk. 1, nr. 3, men i forhold hertil bringes også beboerne i boformerne efter servicelovens 107, stk. 1, og stk. 2, nr. 2, ind under brevstemmereglerne. Derimod er boformer efter servicelovens 110 fortsat ikke omfattet af bestemmelsen. Efter servicelovens 110 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp (i praksis forsorgshjem). På grund af det oftest kortvarige ophold i disse botilbud og fordi den nævnte persongruppe ikke har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, som forhindrer dem i at stemme uden for boformen, blev det ikke fundet hensigtsmæssigt at give mulighed for brevstemmeafgivning på forsorgshjemmet i videre omfang end, hvad der følger af reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, selvom der blev rejst spørgsmål herom under behandling af lovforslaget. I lighed med den hidtil gældende bestemmelse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at brevstemmeafgivningen i boformen i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, hvorefter de pågældende vælgere vil skulle ansøge kommunen herom i overensstemmelse med reglerne i 54, stk. 4. Bestemmelserne i servicelovens 107, stk. 1, og stk. 2, nr. 2, kan i praksis omfatte personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som f.eks. lammelser, udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser eller med særlige sociale problemer som f.eks. sindslidelser eller misbrugsproblemer. (156) Nr. 4 svarer (sammen med nr. 3) til den hidtidige 54, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen omfatter i lighed med den tidligere bestemmelse opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter servicelovens regler giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor. Det vil typisk sige tilbud, som hidtil typisk har fundet sted i daghjem og dagcentre. Betegnelserne daghjem og dagcentre udgik af bistandsloven ved L , men funktionerne blev videreført Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 42

43 som tilbud uden for hjemmet efter bl.a. bistandslovens 50, stk. 1, nr. 1, der svarer til den gældende bestemmelse i servicelovens 83, stk. 1, nr. 1. (157) Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på opholdsstedet, vil der kunne brevstemmes i vælgerens hjem efter reglerne i 54, stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe en sådan bestemmelse generelt for alle opholdssteder omfattet af bestemmelsen eller, hvis en sådan afgrænsning er sagligt begrundet, for enkelte opholdssteder. Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke beslutte, at kun visse af beboerne på et givet opholdssted kan brevstemme. (158) Herved afgrænses som noget nyt de ældreboliger m.v., hvis beboere - i lighed med, hvad der gælder for plejehjem og beskyttede boliger, jf. nr. 2 - har en ubetinget ret til at brevstemme i boligen. For det første tillægges vælgere, der bor i almene plejeboliger, som er omfattet af lov om almene boliger m.v., en ubetinget ret til at brevstemme i plejeboligen. Ved almene plejeboliger forstås almene ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov, jf. 5, stk. 2, i lbkg om almene boliger m.v. Plejeboliger erstatter dermed de traditionelle plejehjem. For det andet tillægges vælgere, der bor i plejeboliger, som er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, en ubetinget ret til at brevstemme i plejeboligen. Ifølge den nu ophævede den nu ophævede 1, stk. 1, i lov om boliger for ældre og personer med handicap forstås ved plejeboliger ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. For det tredje tillægges vælgere, der bor i ustøttede private plejeboliger, som er omfattet af lov om leje, en ubetinget ret til at brevstemme i plejeboligen. Ustøttede private plejeboliger er tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger, der var omfattet af servicelovens 140, og som kommunalbestyrelsen har omdannet til ustøttede private plejeboliger, jf. lejelovens 1, stk. 5. Disse boliger er ikke almene ældreboliger, jf. almenboliglovens 5. De nævnte plejeboliger er ligeledes en boligtype, der træder i stedet for de traditionelle plejehjem. For det fjerde tillægges vælgere, der er omfattet af lov om friplejeboliger, en ubetinget ret til at brevstemme i friplejeboliger. Ved en friplejebolig forstås en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter serviceloven, jf. 1 i L om friplejeboliger. Friplejeboliger er ikke almene ældreboliger, jf. almenboliglovens 5. Friplejeboliger er ligeledes en boligtype, der træder i stedet for de traditionelle plejehjem. Da de nævnte boligformer har tilknyttet servicefunktioner svarende til beboernes behov og dermed træder i stedet for traditionelle plejehjem, er beboerne tillagt samme ubetingede ret til brevstemmeafgivning, som for plejehjem og beskyttede boliger. (159) Bestemmelsen, der svarer til den hidtidige 54, stk. 1, nr. 4, afgrænser de øvrige ældreboliger m.v., hvis beboere har ret til at brevstemme i boligen, medmindre kommunalbestyrelsen beslutter, at brevstemmeafgivning i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet. Det gælder for det første vælgere, der bor i almene plejeboliger omfattet af almenboligloven. Ved almene plejeboliger forstås almene ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov, jf. 5, stk. 2, i almenboligloven. Plejeboliger erstatter dermed de traditionelle plejehjem, der ikke har kunnet opføres siden Bestemmelsen omfatter for det andet vælgere, der bor i plejeboliger, der er omfattet af ældreboligloven. Ifølge den ved 188 i L (almenboligloven) ophævede 1, stk. 1, i ældreboligloven, forstås ved plejeboliger ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. Bestemmelsen blev ophævet i forbindelse med almenboliglovens ikrafttræden , jf. almenboliglovens 186 og 188. De plejeboliger, der inden har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter ældreboligloven, er i det omfang, de ikke er omdannet til almene boliger, fortsat omfattet af ældreboligloven og ikke af almenboligloven, jf. almenboliglovens 5, stk. 1, og 188, stk. 2. De nævnte plejeboliger erstatter i lighed med plejeboliger omfattet af almenboligloven de traditionelle plejehjem. For det tredje omfatter bestemmelsen vælgere, der bor i ustøttede private plejeboliger, der er omfattet af lejeloven. Ustøttede private plejeboliger er tidligere institutionspladser i plejehjem og beskyttede boliger, der var omfattet af servicelovens 140, og som kommunalbestyrelsen har omdannet til ustøttede private plejeboliger, jf. lejelovens 1, stk. 5. Disse boliger er ikke almene ældreboliger, jf. almenboliglovens 5. De nævnte plejeboliger er ligeledes en boligtype, der træder i stedet for de traditionelle plejehjem. Endelig er vælgere, der bor i en friplejebolig omfattet af lov om friplejeboliger, omfattet af bestemmelsen. Ved en friplejebolig forstås en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter serviceloven, jf. 1 i lov om friplejeboliger. Friplejeboliger er ligeledes en boligtype, der træder i stedet for de traditionelle plejehjem. (160) Brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene er nærmere reguleret i bkg , jf. 63. (161) Begrænsningen gælder kun for vælgere, der på afstemningstidspunktet har ophold på vedkommende institution, boform mv. Har vælgeren i tiden op til valget midlertidigt ophold uden for vedkommende institution, boform mv., f.eks. hos slægtninge, vil den pågældende derfor kunne anmode om at komme til at afgive stemme på det midlertidige opholdssted. (162) Anmodning om at brevstemme i hjemmet kan tidligst indgives, når valg er udskrevet. (163) Dvs. i tilfælde, hvor valgdagen er en torsdag eller en fredag. For kommunerne er det uhensigtsmæssigt, at fristen udløber en lørdag eller søndag, hvor administrationen normalt er lukket, og hvor der derfor skal etableres særlige vagtordninger til at varetage opgaver i forbindelse med udløbet af fristen. Udløbet af fristen en lørdag eller søndag indebærer endvidere, at de afsluttende forberedelser vedrørende brevstemmeafgivning i hjemmet rent praktisk må udskydes til den førstkommende mandag, hvorfor en tilsvarende udskydelse af selve fristen normalt ikke indebærer nogen reel forkortelse af kommunens afsluttende forberedelser. (164) Affattet ved L med henblik på at give kommunerne en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af brevstemmeafgivningen i vælgerens hjem. Fristen kan dog ikke fastsættes senere, end at ansøgningen senest skal være indgivet næstsidste søgnedag før valgdagen, som er den sidste dag for brevstemmeafgivning her i landet, jf. 56. Fristen for indgivelse af ansøgning skal derfor fastsættes under hensyntagen til, at vælgeren skal kunne nå at afgive sin brevstemme i hjemmet, inden fristen for brevstemmeafgivning udløber. En eventuelt senere frist skal i overensstemmelse med lighedsgrundsætningen i givet fald fastsættes generelt for alle vælgere i kommunen, der ønsker at brevstemme i eget hjem til det pågældende valg. En beslutning om fastsættelse af en senere frist kan træffes også efter udløbet af den gældende frist og må i givet fald gælde generelt for alle ansøgninger om brevstemmeafgivning i eget hjem, der modtages efter dette tidspunkt. En beslutning om fastsættelse af en senere frist gælder kun for det pågældende valg og skal træffes på ny for at få virkning for et følgende valg. (165) F.eks. Christiansø, hvor der kan brevstemmes hos øens administrator inden for de frister, der i øvrigt gælder for brevstemmeafgivning her i landet. (166) I bkg og bkg er fastsat, at de 2 stemmemodtagere skal være ansat på institutionen. (167) Hjælpen til brevstemmeafgivning på plejehjem og de øvrige boformer mv., der er nævnt i 54, stk. 1, nr. 2-4, samt i vælgerens eget hjem, ydes således af 2 tilforordnede på samme måde som på valgdagen. Ved L er det fastsat, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at den ene af stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning de anførte steder er en person udpeget blandt ansatte i kommunens forvaltning. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der kun ved brevstemmeafgivning bestemte steder, f.eks. i vælgerens hjem, og ikke andre steder kan medvirke en ansat i kommunens forvaltning som den ene af de to stemmemodtagere. Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 43

44 (168) Indføjet ved L Tidligere skulle to tilforordnede vælgere fungere som brevstemmemodtagere i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, herunder pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem. Det havde imidlertid i praksis i nogle kommuner vist sig vanskeligt at få udpeget et tilstrækkeligt antal tilforordnede. Kommunerne har derfor fået mulighed for at udpege en af stemmemodtagerne blandt deres ansatte. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse bestemme, at der kun ved brevstemmeafgivning bestemte steder, f.eks. i vælgerens hjem, og ikke ved brevstemmeafgivning andre steder kan medvirke en ansat i kommunens forvaltning som den ene af de to stemmemodtagere. Der er som hidtil ikke noget til hinder for, at der som stemmemodtagere fungerer tilforordnede vælgere, hvis partimæssige tilhørsforhold er almindeligt kendt blandt vælgerne i kommunen. (169) På Færøerne er følgende personer (stillingsindehavere) permanent udpeget som brevstemmemodtagere af Økonomi- og Indenrigsministeriet: 1) Rigsombudsmanden eller den fuldmægtig ved rigsombudet, som rigsombudsmanden har bemyndiget hertil 2) Landfogden 3) Sysselmændene. I Grønland er følgende personer (stillingsindehavere) permanent udpeget som brevstemmemodtagere af Økonomi- og Indenrigsministeriet: 1) Forbindelsesofficeren, Thule Air Base 2) Stationslederen, Danmarkshavn 3) Regionschefen ved Grønlands Lufthavnsvæsen, Narssarssuaq 4) Stationslederen, Prins Christianssund 5) Stationslederen på Station Nord 6) Flyvepladslederen, Constable Pynt 7) Chefen for Slædepatruljen Sirius. (170) Der kan brevstemmes på enhver dansk repræsentation, herunder også hos de honorære konsuler. (171) Før hvert valg meddeler Økonomi- og Indenrigsministeriet kommunalbestyrelserne, hvilke personer eller stillingsindehavere der er udpeget som stemmemodtagere i udlandet enten permanent eller alene til det pågældende valg. Stemmemodtagerne i udlandet udpeges enten gennem Forsvarsministeriet eller Udenrigsministeriet. De permanente stemmemodtagere i udlandet, der er udpeget gennem Forsvarsministeriet, er bemyndiget til at udpege en eller flere personer blandt det tjenstgørende personel til at varetage opgaven som brevstemmemodtager på vegne af vedkommende stemmemodtager ved et bestemt valg. Navnene på de personer, der ved et bestemt valg rent faktisk fungerer som stemmemodtagere i udlandet, indberettes af Forsvarsministeriet til Økonomi- og Indenrigsministeriet inden valget. Ministeriet videregiver disse oplysninger til kommunerne til brug for den gennemgang, valgstyrerne, inden valghandlingen begynder på valgdagen kl. 9, foretager af, hvorvidt de afgivne brevstemmer kan tages i betragtning. (172) Jf. 65, stk. 2, nr. 6. (173) Dvs. skibe i udenrigslangfart og ikke færger, rutebåde og lign med daglige afgange til udlandet. (174) Jf. lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter. (175) Jf. 65, stk. 2, nr. 6. (176) Passagerer på danske skibe i udenrigsfart kan ikke brevstemme efter denne bestemmelse. (177) Dvs. søterritorium eller kontinentalsokkelområde. (178) Bestemmelsen åbner mulighed for en forenkling af brevstemmeafgivningen, navnlig på folkeregistrene og i borgerservicecentrene, ved anvendelse af maskinelt udskrevne følgebreve mv. (179) Legitimationen kan være pas, førerbevis, sygesikringsbevis el.lign. Endvidere kan valgkortet anvendes, såfremt det er modtaget på det tidspunkt, hvor vælgeren ønsker at brevstemme. Der er ikke hjemmel til særskilt at kræve vælgerens personnummer oplyst. (180) Hvis den attesterende afgiver urigtig erklæring, kan den pågældende straffes efter strfl 163. (181) Affattet ved L , hvorved det med henblik på at sikre valghandlingens integritet præciseres, at det er vælgeren i overværelse af stemmemodtageren, der, efter at vælgeren har udfyldt stemmesedlen og følgebrevet, lægger konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet i yderkuverten og lukker yderkuverten samt udfylder yderkuverten med sit navn, sin fødselsdato og sin bopæl. Hverken vælger eller stemmemodtager vil således uden den andens tilstedeværelse kunne lægge konvolut og følgebrev i yderkuverten eller på den angivne måde udfylde yderkuverten. (182) Affattet ved L Der sigtes til situationer, hvor en vælger ønsker anden hjælp til brevstemmeafgivningen end til udfyldelse af stemmesedlen og udfyldelse og underskrift af følgebrevet, f.eks. hvis vælgeren ønsker hjælp til at lægge konvolutten og følgebrevet i yderkuverten eller til at angive sit navn, fødselsdato og bopæl på yderkuverten. Det er ikke nogen betingelse for at yde den fornødne hjælp, at vælgeren ikke er i stand til at lægge konvolutten og følgebrevet i yderkuverten eller til at angive sit navn, fødselsdato og bopæl på yderkuverten. Det er tilstrækkeligt, at vælgeren ikke ønsker selv at udføre denne opgave. Det forudsættes i givet fald, at stemmemodtageren udfører hjælpen i overværelse af vælgeren. (183) Stk. 4 og 5 affattet ved L Stk. 4 vedrører den situation, hvor en vælger som følge af fysisk eller psykisk handicap eller af anden grund har behov for hjælp til at afgive brevstemme efter lovens kapitel 8. Den eller de stemmemodtagere, som brevstemmen afgives til, skal yde den fornødne hjælp, hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet. Bestemmelsen svarer til den hidtidige 61, stk. 4, 1. pkt., bortset fra, at det med formuleringen»den eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives til«, præciseres, at hjælpen skal ydes af begge brevstemmemodtagere, hvis brevstemmen skal afgives til to stemmemodtagere - det vil sige, når den afgives på sygehuse og kriminalforsorgens institutioner ( 55, stk. 1, jf. 54, stk. 1 og 3), på de boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, hvor der sker brevstemmeafgivning, samt i vælgerens eget hjem ( 55, stk. 2, jf. 54, stk. 2 og 3). (184) Bestemmelsen giver som noget nyt fysisk og psykisk handicappede vælgere samt andre vælgere med behov for hjælp til brevstemmeafgivningen adgang til selv at udpege en hjælper til at yde bistand til stemmeafgivningen. Adgangen til udpegning af en personlig hjælper gælder i lighed med, hvad der ved samme lovændring blev indført vedrørende hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen, se note ad 55, stk. 2. At hjælpen ydes i forening mellem stemmemodtageren (myndighedspersonen) og den person, der er udpeget af vælgeren selv, indebærer at den praktiske bistand til selve stemmeafgivningen ydes af begge. I det omfang, en praktisk opgave kun kan udføres af en person alene, f.eks. afkrydsning på stemmesedlen, udfyldning og underskrift af følgebrevet i stedet for vælgeren samt attestationen på følgebrevet af vælgerens stemmeafgivning, må det aftales, hvem der udfører opgaven. Den, der attesterer på følgebrevet, må ikke samtidig underskrive følgebrevet på vælgerens vegne, jf. almindelige valgretlige principper, 14, stk. 5, i bkg om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, 19, stk. 5, i bkg om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, 15, stk. 5, i bkg om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, samt 15, stk. 5, i bkg om brevstemmeafgivning på sygehuse. I tilfælde af uenighed kan det almindelige hensyn til valghandlingens uforstyrrede afvikling i ro og orden føre til, at brevstemmeafstemningen må afbrydes. Den fornødne hjælp til vælgerens brevstemmeafgivning må, medmindre vælgeren frabeder sig bistand, herefter ydes af en eller to stemmemodtagere i overensstemmelse med de almindelige regler i lovgivningen herom. Den person, som vælgeren udpeger til at yde sig bistand, er forpligtet til at yde bistand i overensstemmelse med valglovgivningen. Den person, som vælgeren udpeger til at yde sig bistand, må ikke give vælgeren råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på, sammenlign 62. Dette gælder, uanset at hjælperen ikke hører til de personer, der forestår afstemningen. Vedkommende må heller ikke Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 44

45 udsætte vælgeren for anden form for holdningsmæssig påvirkning, jf. i det hele almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens afvikling. Vedkommende må heller ikke optræde støjende eller truende eller på anden måde forstyrre den offentlige ro og orden ved brevstemmeafgivningen, jf. almindelige valgretlige grundsætninger herom. Vedkommende må ikke forhindre, at kun vælgeren, myndighedspersonen og hjælperen overværer vælgerens brevstemmeafgivning, sammenlign 61, stk. 3. Det tilkommer i første række den myndighedsperson, der er til stede ved stemmeafgivningen, at påse, at disse principper bliver overholdt ved brevstemmeafgivningen, og hvis dette ikke er tilfældet, at afbryde brevstemmeafgivningen. Den fornødne hjælp til vælgerens brevstemmeafgivning må, medmindre vælgeren frabeder sig bistand, herefter ydes af en eller to stemmemodtagere i overensstemmelse med de almindelige regler i lovgivningen herom. (185) Herefter kan en kandidat, der er opstillet til folketingsvalg i storkredsen, ikke som stemmemodtager yde hjælp til brevstemmeafgivningen ved folketingsvalget. Hensigten er at undgå enhver tvivl om, at den pågældende stemmemodtager både formelt som reelt er upartisk og neutral og for at sikre vælgeren mod utilbørlig påvirkning. (186) Forsendelsen sker dog helt på vælgerens risiko i den forstand, at for sent fremkomne brevstemmer ikke kan tages i betragtning ved valgets opgørelse, selvom forsinkelsen skyldes fejl fra den afsendende myndigheds eller fra postvæsenets side. (187) Affattet ved L , hvorved det blev lovfæstet, at det gældende forbud på afstemningsdagen mod valgagitation i afstemningslokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil, jf. 50, 3. pkt., fremover også gælder valgagitation og enhver anden form for holdningsmæssig påvirkning af vælgeren, der finder sted i umiddelbar tilknytning til brevstemmeafgivningen. Lovfæstelsen er en kodificering af den almindelige valgretlige grundsætning om neutralitet med hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingen, der også gælder for brevstemmeafgivning. Om forståelsen af udtrykket»anden form for holdningsmæssig påvirkning af vælgeren«henvises til noten til 50, 3. pkt. Forbuddet mod holdningsmæssig påvirkning gælder alle former for brevstemmeafgivning, der afholdes efter valglovgivningens regler, dvs. her i landet, på Færøerne, i Grønland og i udlandet samt på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg. Forbuddet gælder med de fornødne tilpasninger også, hvis brevstemmeafgivningen foregår i vælgerens hjem. Forbuddet imod holdningsmæssig påvirkning gælder»i umiddelbar tilknytning til brevstemmeafgivningen«. Er der indrettet særlige lokaler eller afskærmede dele af et lokale til brevstemmeafgivningen, hvilket en offentlig myndighed som udgangspunkt vil være forpligtet til i kraft af de ulovbestemte principper om neutralitet, gælder forbuddet stemmelokalet og de umiddelbare adgangsveje hertil. Forbuddets rækkevidde må da afgøres ud fra de konkrete adgangsforhold til stemmelokalet. Er der ikke indrettet særlige lokaler til brevstemmeafgivningen, hvilket f.eks. kan være tilfældet ved brevstemmeafgivning hos stemmemodtagere uden for Danmark, på danske skibe i udenrigsfart eller danske havanlæg, påhviler det stemmemodtageren ved passende foranstaltninger at sikre sig, at brevstemmemodtageren ikke udsættes for holdningsmæssig påvirkning umiddelbart før brevstemmeafgivningen. Forbuddets stedlige rækkevidde må afgøres konkret. (188) Jf. bkg om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, bkg om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, bkg om brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen og bkg om brevstemmeafgivning på sygehuse. (189) Jf. cirk pkt. indsat ved L Herefter kan kommunalbestyrelsen beslutte, at protokollen over de modtagne brevstemmer (brevstemmeprotokollen) føres elektronisk. Brevstemmeprotokollen omfatter i modsætning til valglister alle kommunens afstemningsområder og kan ikke indskrænkes til enkelte af disse. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at benytte en elektronisk brevstemmeprotokol, og kan ikke pålægges at træffe beslutning herom. Benyttelsen af valglisten ved brevstemmeprotokollens førelse, er - såfremt protokollen suppleres med oplysninger om de vælgere, der har indsendt brevstemme - en behandling af personoplysninger, der skal ske i overensstemmelse med persondataloven. (190) De brevstemmer, hvor eftersendelse efter denne bestemmelse kan blive aktuel, er brevstemmer afgivet efter 57 og 58, dvs. brevstemmer afgivet på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation af vælgere, der opholder sig i udlandet, samt brevstemmer afgivet af søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart. (191) Indsat ved L For at styrke stemmehemmeligheden ved brevstemmeafgivning skal der i tilfælde, hvor der i et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, efter kommunalbestyrelsens bestemmelse ske overførsel af de pågældende brevstemmer og de vælgere, der har indsendt disse, til et andet afstemningsområde i kommunen end det område, som vælgerne ifølge deres bopæl hører til. Overførelsen af brevstemmer og de vælgere, der har indsendt disse, er obligatorisk for de enkelte kommunalbestyrelser. (192) Tredje pkt. er indsat ved L For at sikre den fornødne gensidige kontrol af, at der ikke ved åbningen af yderkuverterne sker krænkelse af stemmehemmeligheden, eller at brevstemmer tages i betragtning eller udelades på usagligt grundlag, skal mindst to valgstyrere medvirke ved gennemgangen af brevstemmerne, herunder ved afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning. Det forudsættes, at valgstyrerne er udpeget af hver sin gruppe i kommunalbestyrelsen, samt at der er tale om personlig medvirken fra mindst to valgstyreres side ved gennemgangen af hver enkelt brevstemme. Praksis i nogle kommuner, hvorefter alle valgstyrere deltager i gennemgangen af brevstemmerne, kan fortsætte. (193) Bestemmelsen indebærer, at indlæggelse af valgkort eller eventuelt andet materiale i yderkuverten ikke bevirker, at brevstemmen ikke kan tages i betragtning. (194) En brevstemme kan tages i betragtning, selv om den er afgivet på brevstemmemateriale fremstillet til brug ved tidligere folketingsvalg. Er der anvendt brevstemmemateriale til Europa-Parlamentsvalg, folkeafstemninger eller kommunale valg, kan brevstemmen derimod ikke komme i betragtning. (195) En brevstemme kan tages i betragtning, selv om følgebrevet mangler stempel på attesten, hvis der ikke er tvivl om, at brevstemmen er afgivet på et af de steder, hvor der kan brevstemmes, eller at brevstemmen er afgivet til en stemmemodtager, der er udpeget af Økonomi- og Indenrigsministeriet. (196) Kommunalt ansat personale kan udpeges til at hjælpe valgstyrerne og de tilforordnede vælgere med stemmeoptællingen Også kommunalt ansatte, der ikke bor i opstillingskredsen, kan deltage. Stemmeoptællingen skal dog ske under valgstyrernes ansvar, kontrol og instruktion. Stemmeoptællingen kan herudover ikke overlades til andre. Kommunalbestyrelsen fastsætter de nødvendige regler om, hvordan stemmeoptællingen rent praktisk tilrettelægges inden for de rammer, der følger af reglerne om kandidaters deltagelse i stemmeoptællingen, jf. 74 a. (197) Af sikkerhedsmæssige grunde skal den del af lokalet/lokalerne, hvor stemmeoptællingen foregår, afskærmes på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan komme til stemmesedlerne, men offentligheden stadig kan overvære optællingen. (198) Indsat ved L Indsættelsen medfører ingen ændring i hidtidig retstilstand, idet en sådan regel var fastsat i bkg , nu bkg Bestemmelsen gælder ikke brevstemmer, idet de ikke afmærkes ved afkrydsning, men ved at partiets navn eller bogstavbetegnelse eller kandidatens navn anføres på stemmesedlen, jf. nærmere 61, stk. 2. (199) Jf. bkg om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg. Se hertil vejl (200) Det er ikke i overensstemmelse med loven at foretage den endelige fintælling på afstemningsstederne i fortsættelse af den foreløbige optælling på valgaftenen. Der er dog ikke noget i vejen for, at der på afstemningsstederne på valgaftenen, ud over en optælling af stemmerne fordelt på hvert af partierne og hver kandidat uden for partierne, også foretages en foreløbig fintælling Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 45

46 af de personlige stemmer for hver kandidat og antallet af partistemmer for hvert parti. En sådan foreløbig fintælling kan imidlertid ikke erstatte den fintælling, som valgbestyrelsen skal foretage senest dagen efter, at afstemningen har fundet sted. En foreløbig fintælling skal under alle omstændigheder ske efter samme regler som gælder for den fintælling, valgbestyrelsen skal foretage. (201) Af sikkerhedsmæssige grunde skal valgbestyrelsen sørge for, at den del af lokalet/lokalerne, hvor fintællingen foregår, afskærmes på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan komme til stemmesedlerne, men offentligheden stadig kan overvære optællingen. (202) Ændret ved L Stk. 2 indebærer, at der ved fintællingen også for hvert afstemningsområde skal foretages en opgørelse af antallet af personlige stemmer for hver kandidat og antallet af partistemmer for hvert parti. Opgørelsen skal foretages efter samme regler som opgørelsen for hele opstillingskredsen, dvs. stk. 3 og 4. Derimod skal opgørelsen af fordelingen af antallet af partistemmer mellem partiets kandidater, jf. stk. 5, som hidtil alene ske for hele opstillingskredsen. Bestemmelsen indebærer endvidere, at den valgbog, hvori resultatet af fintællingen skal indføres, jf. stk. 6, som underskrives af hele valgbestyrelsen, jf. 74, stk. 1, og hvoraf en attesteret kopi skal indsendes til ministeren senest dagen efter fintællingen, jf. 74, stk. 3, også skal indeholde resultatet af opgørelsen for hvert afstemningsområde af antallet af personlige stemmer for hver kandidat og antallet af partistemmer for hvert parti. For at bevare overskueligheden i valgbogen skal resultatet af opgørelsen for hvert afstemningsområde af antallet af personlige stemmer for hver kandidat og antallet af partistemmer for hvert parti vedlægges som bilag til valgbogen, jf. stk. 6. (203) Indsat ved L , der præciserede, at det alene er resultatet af opgørelsen for hele opstillingskredsen af antallet af personlige stemmer for hver kandidat og antallet af partistemmer for hvert parti samt opgørelsen af, hvorledes de afgivne partistemmer for hele opstillingskredsen skal fordeles mellem partiets kandidater, der skal indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende. Resultatet af antallet af personlige stemmer for hver kandidat og antallet af partistemmer for hvert parti for hvert afstemningsområde skal vedlægges valgbogen som bilag. Valgbestyrelsen skal med sin underskrift af valgbogen, jf. 74, stk. 1, indestå for rigtigheden også af opgørelsen for hvert afstemningsområde. (204) 4. pkt. indsat ved L , der bemyndigede ministeren til at bestemme den nærmere fremgangsmåde ved indsendelsen af valgbogen med bilag, herunder hvorvidt og i hvilken form valgbogen med bilag skal indsendes elektronisk. Bemyndigelsen er udnyttet til at træffe bestemmelse om, at valgbogen med bilaget vedrørende opgørelsen for hvert afstemningsområde af antallet af personlige stemmer og partistemmer/listestemmer for hvert parti, skal indsendes elektronisk til brug for offentliggørelse på ministeriets hjemmeside og for ministeriets elektroniske gennemgang af valgbøgerne. Ministeren kan endvidere bestemme, på hvilken måde valgbogen skal indsendes, herunder i hvilken elektronisk form og til hvilken adresse. Bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte, at indsendelse skal ske i en sådan elektronisk form, at de indsendte oplysninger kan benyttes til offentliggørelse på ministeriets hjemmeside og ved ministeriets elektroniske gennemgang af valgbøgerne. Ministeren kan også bestemme, i hvilket omfang valgbogen med bilag skal indsendes på papir. Som følge af valglovgivningens krav om, at den indsendte valgbog skal være en attesteret kopi, skal selve valgbogen fortsat indsendes i en papirudgave, men ministeren kan bestemme, i hvilket omfang bilagene skal indsendes på papir. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte, at opgørelsen for hvert afstemningsområde af antallet af personlige stemmer og partistemmer for hvert parti, som vedlægges valgbogen, ikke skal indsendes på papir, men alene elektronisk. (205) Indsat ved L Forbuddet gælder alene deltagelse i optællingen af stemmer, der er afgivet for kandidatens eget parti, mens en kandidat, der er opstillet for ét parti, godt kan deltage i optællingen af stemmer afgivet for andre partier eller for kandidater uden for partierne. Forbuddet gælder endvidere kun optællingen af det samlede antal stemmer (personlige stemmer og partistemmer), der er afgivet for det parti, kandidaten er opstillet for. Kandidaten kan derfor godt være med til at sortere de stemmesedler, der er taget ud af stemmekasserne, i bunker, inden bunkerne senere skal tælles op for hvert enkelt parti. Kandidaten må dog ikke være med til sorteringen, hvis der i en kommune tælles stemmer op samtidig med sorteringen. Kandidaten må f.eks. ikke deltage i et optællingshold, der både skal tælle stemmer op og sortere stemmerne i bunker efter partier. Forbuddet gælder alene deltagelse i optællingen og ikke kontrollen med andres optælling. Er kandidaten valgstyrer, må kandidaten derfor godt stå for og kontrollere andres optælling og dermed løfte det ansvar for, at stemmeoptællingen er korrekt, som er valgstyrernes opgave. En kandidat, som også er valgstyrer, må også gerne skrive i afstemningsbogen, hvor mange stemmesedler der er ugyldige, jf. 69, stk. 3, eller skrive resultatet af stemmeoptællingen i afstemningsbogen og underskrive den, jf. 70. En kandidat, der er opstillet uden for partierne i storkredsen, må ikke være med til at tælle, hvor mange stemmer der er afgivet for hver kandidat uden for partierne, jf. 74 a, 2. pkt. Kandidater uden for partierne må således ikke være med til at tælle stemmer afgivet for andre kandidater uden for partierne. Derimod må en kandidat opstillet uden for partierne godt være med til at tælle stemmerne op for partierne. En kandidat, der er opstillet for et parti i storkredsen, må ikke være med til at opgøre, hvordan de afgivne stemmer for partiet fordeler sig på personlige stemmer for hver enkelt kandidat og partistemmer, jf. 74 a, 3. pkt. Opgørelsen af, om der er tale om en personlig stemme eller partistemme, foretages under ét og ikke særskilt for de enkelte kandidater. Kandidaten må derfor hverken være med til at tælle sine egne personlige stemmer eller være med til at tælle personlige stemmer for andre kandidater for det parti, kandidaten opstiller for. Forbuddet gælder både den fintælling, som efter 74 skal foregå senest dagen efter afstemningen, og en eventuel foreløbig fintælling, som kan ske på afstemningsstederne på valgaftenen, se nærmere nedenfor. Reglerne i lovens 74 a for kandidaters deltagelse i stemmeoptællingen gælder, uanset om kandidaten er valgstyrer, tilforordnet vælger eller en medarbejder ansat i kommunen, som er kaldt ind for at være med til at tælle stemmerne op. Reglerne gælder som nævnt kun kandidater der er opstillet i storkredsen, og ikke kandidater opstillet i andre storkredse. (206) Danmarks Statistik har pr overtaget udførelsen af valgopgørelsen samt udarbejdelse af valgstatistik vedrørende folketingsvalg, valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemninger fra ministeriet. Økonomi- og Indenrigsministeren har dog efter valglovgivningen stadig det lovmæssige ansvar over for Folketinget for valgopgørelsen. Det er således alene udførelsen af valgopgørelsesopgaven, der overlades til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er derfor ved varetagelsen af valgopgaven undergivet Økonomi- og Indenrigsministeriets generelle og konkrete instruktioner i opgavens tilrettelæggelse på de områder, der drejer sig om administrationen af valglovgivningen. Danmarks Statistiks officielle opgørelse af folketingsvalget findes i Statistiske Efterretninger, serien Befolkning og valg, 2011:06, (207) Ændret ved L , således at fordelingen af kredsmandaterne i en storkreds mellem partier og kandidater uden for partierne fremover sker efter d'hondts metode (ved anvendelse af divisorerne osv.) i stedet for som indtil 2007 efter den modificerede Sainte-Laguës metode (ved anvendelse af divisorerne 1, osv.). Herved sker fordelingen af kredsmandater nu efter samme metode som ved folketingsvalgene mellem 1920 og Ændringen har til formål at sikre, at den nye valgkredsinddeling hverken skal gøre det lettere eller sværere at opnå repræsentation i Folketinget alene i kraft af opnåelsen af kredsmandat, jf. 76, stk. 2. Færre valgkredse (af den gruppe, der hidtil har været benævnt stor- eller amtskredse, nu alene benævnt storkredse) med deraf følgende større antal kredsmandater pr. valgkreds gør det alt andet lige lettere for et lille/mindre parti (eller tilsvarende en kandidat uden for partierne) at opnå kredsmandat - eksempelvis kræves til opnåelse Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 46

47 af ét af 10 kredsmandater ca. 10 pct. af stemmerne inden for området for pågældende valgkreds, mens der til opnåelse af ét af 20 kredsmandater kun kræves ca. 5 pct. af stemmerne inden for området for den pågældende valgkreds' - ganske vist større - område. Opnåelsen af kredsmandat giver endvidere et parti (men ikke en kandidat uden for partierne) adgang til deltagelse i fordelingen af tillægsmandater, selv om partiet måtte have opnået færre end 2 pct. af de gyldige stemmer på landsplan, jf. 77, stk. 1. Heroverfor står, at d'hondts metode har den egenskab, at den alt andet lige gør det sværere for et lille/mindre parti (eller en kandidat uden for partierne) at opnå kredsmandat end den modificerede Sainte-Laguës metode. Den af færre valgkredse følgende lettere adgang til at opnå kredsmandat opvejes således af indførelsen af d'hondts metode til erstatning for den modificerede Sainte-Laguës metode. (208) Ved utrykt ØLD er fastslået, at spærrereglerne i 77, stk. 1 (tidl. 43, stk. 1) ikke er i strid med grl 31, stk. 2. (209) Indsat ved L For det tilfælde, at et parti ikke har et tilstrækkeligt antal kandidater til at besætte alle de mandater, partiet har opnået i en storkreds, er det nu udtrykkeligt fastsat, at de regler, der gælder, hvis et parti ikke har stedfortrædere til at besætte et ledigt mandat i en storkreds, finder tilsvarende anvendelse. Den hidtil gældende folketingsvalglov indeholdt ikke nogen regulering af, hvad der gælder i dette tilfælde, men det har dog været antaget, at de nævnte regler for indkaldelse af varig eller midlertidig stedfortræder fandt tilsvarende anvendelse. (210) Reglerne om kandidatudvælgelse, når der er anmeldt partiliste, er i forhold til den tidligere lov forenklet derved, at reglerne om stemmeoverføring fra en kandidat til en anden er ophævet. Det betyder, at spring i partilisten kun kan forekomme i tilfælde, hvor en kandidat umiddelbart opnår et stemmetal (personlige stemmer med tillæg af partistemmer), der (mindst) svarer til fordelingstallet. De ændrede regler kan medføre, at der i sjældne tilfælde vil blive valgt en anden kandidat end efter de tidligere regler, jf. bet (211) Valgbrevenes funktion er alene er at godtgøre, at modtageren af valgbrevet er berettiget til at give møde ved Folketingets sammentræden efter valget. Derefter er det Folketinget, der afgør gyldigheden af sine medlemmers valg, jf. grl 33. Dersom det efter ministerens udstedelse af valgbreve, men inden Folketingets sammentræden dokumenteres, at det talmæssige grundlag for ministeriets opgørelse har været forkert, er ministeren forpligtet til at lade foretage en ny opgørelse af, hvilke kandidater der er valgt under hensyn til det korrigerede stemmetal. Dersom den nye opgørelse viser, at andre kandidater er valgt, er ministeren forpligtet til at tilbagekalde valgbrevene fra den eller de kandidater, der i henhold til den korrigerede opgørelse ikke er valgt. Dersom ministeren ikke foretog denne korrektion, ville der være uoverensstemmelse mellem på den ene side det foreliggende stemmetal og på den anden side de af ministeren udstedte valgbreve. Denne uoverensstemmelse ville indebære, at det ikke var de kandidater, som ifølge stemmetallene skulle være valgt, der kom til at tage stilling til valgets gyldighed. (212) Stedfortrædere indkaldes efter rækkefølgen i stedfortræderlisten, der udarbejdes i forbindelse med valgopgørelsen, jf. 84. Det har ingen betydning, at den pågældende stedfortræder, der står øverst på det pågældende partis stedfortræderliste, i mellemtiden har forladt partiet og evt. er blevet medlem af et andet parti. Ligeledes har det ingen betydning, at det pågældende medlem, der skal indkaldes en stedfortræder for, siden valget måtte være udtrådt af partiet og er indtrådt i et andet parti eller fortsætter som løsgænger i Folketinget. Det er således altid den stedfortræder, der ifølge valgopgørelsen står øverst på stedfortræderlisten for det parti, som det pågældende medlem, der udtræder, er valgt for, der indtræder i den pågældendes sted. (213) Orlov kan meddeles af Folketinget, når et medlem over for formanden erklærer ikke at ville kunne deltage i Tingets møder i mindst 7 dage. Samtidig med, at Folketinget meddeler orlov, bestemmes, at stedfortræderen midlertidigt tager sæde i Tinget. (214) Spørgsmålet om afholdelse af udfyldningsvalg har ikke hidtil haft praktisk betydning. Der er derfor ikke fastsat nærmere regler i loven herom. I givet fald må Folketinget derfor træffe en særlig beslutning, formentlig i form af en lov om afholdelse af udfyldningsvalg. (215) Ved L blev det bestemt, at den vejledende folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt) skulle afholdes efter reglerne i folketingsvalgloven om folkeafstemninger. En tilsvarende bestemmelse indeholdes i L om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten. Denne folkeafstemning blev afholdt i henhold til grl 42, stk. 6. Ved L blev en henvisning til grl 88 indsat, således at reglerne i folketingsvalglovens kapitel 12 om folkeafstemninger også finder anvendelse for folkeafstemninger om grundlovsændringer efter grl 88. Det gælder bl.a. folketingsvalglovens bestemmelser om valgret, valglister, valgkort, bekendtgørelse af dag og tid m.v. for afstemningen, valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede vælgere, afstemningen på valgdagen, brevstemmeafgivning, stemmeoptælling og indberetningen af afstemningsresultater til økonomiog indenrigsministeren. Det gælder derimod ikke sådanne regler, som efter deres indhold alene gælder for folkeafstemninger efter andre bestemmelser i grundloven, f.eks. om stemmesedlers udformning m.v. (216) Sidste punktum indsat ved L Herefter skal folkeafstemninger om grundlovsændringer i overensstemmelse med grl 88 afholdes inden et halvt år efter Folketingets endelige vedtagelse af forslaget. Det forudsættes, at det ved fastsættelsen af tidspunktet for folkeafstemningen sikres, at det er praktisk muligt at afvikle folkeafstemningen, og at folketingsvælgerne får den fornødne tid til at sætte sig ind i det forslag, der skal stemmes om efter grundlovsændringsproceduren. (217) Sidste pkt., der blev indsat ved L , fastslår, at Færøerne henholdsvis Grønland ved folkeafstemninger, der alene holdes i Danmark, skal sidestilles med udland i henseende til optagelse på henholdsvis slettelse af valglisterne. Dette medfører, at vælgere, der - efter at være optaget på valglisten - melder fraflytning til Færøerne eller Grønland, slettes af valglisten, jf. 22, stk. 2. (218) Jf. bkg (219) Stk. 2, der er indsat ved L , fastsætter, at en vælger ved folkeafstemninger efter ansøgning kan afgive sin stemme på afstemningsdagen på et andet afstemningssted i sin bopælskommune end det sted, som vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten, jf. 96, såfremt ændringen af afstemningssted er begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed. Bestemmelsen omfatter landsdækkende, grundlovsbestemte folkeafstemninger i henhold til grl 20, stk. 2, 29, stk. 2, 42 og 88, jf. lovens 94, men kan ved lov også udstrækkes til at gælde de folkeafstemninger, der afholdes i henhold til lov, jf. grl 42, stk. 6. (220) Den vælger, der ikke ønsker at afgive stemme om alle lovforslag mv., skal således stemme blankt vedr. de pågældende lovforslag. (221) Affattet ved L , der tydeliggør, at det er de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, at brevstemmeafgivning ved de landsdækkende folkeafstemninger, der afholdes i henhold til grundloven, jf. 94, kan finde sted de sidste tre måneder før afstemningsdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstemningsdagen. Ændringen er en konsekvens af den samtidige ændring af 53, hvorved den hidtidige betingelse om, at vælgeren skal være forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, blev afskaffet, og den hidtidige regel om, at enhver vælger kan brevstemme på ethvert folkeregister her i landet blev ændret til, at vælgeren kan brevstemme i enhver kommune her i landet. Se noten til 53. (222) Indsat ved L Herefter kan der ved folkeafstemninger brevstemmes på folkeregistrene inden for samme tidsrum som på de danske repræsentationer i udlandet m.v. 3-måneders-fristen gælder alene ved folkeafstemninger/borgerservicecentrene og ikke ved folketingsvalg og alene ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene og ikke andre steder, f.eks. på sygehuse, i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, i visse boformer og boliger efter lov om social service og boliglovgivningen, herunder i pleje- og ældreboliger, eller i vælgerens hjem. Ved brevstemmeafgivning disse steder fastholdes 3- ugers-fristen uden undtagelser, jf. 56, ligesom for brevstemmeafgivning på danske havanlæg på dansk område, jf. 58, stk. 4. (223) Jf. bkg Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 47

48 (224) Se bkg og bkg om udfaldet af folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta. Folketinget afgør ikke spørgsmålet om folkeafstemningens gyldighed, se bet Bekendtgørelsen af resultatet af folkeafstemningen skal derfor ikke afvente Folketingets stillingtagen til evt. klager over afstemningen, jf (225) Jf. bkg som ændret ved bkg og bkg om bevaring og kassation af arkivalier i kommunerne. (226) Affattet ved L Ved udtrykket»brevstemmeafgivning i kommunen«sigtes til de tilfælde, hvor kommunen er ansvarlig brevstemmemyndighed, dvs. den brevstemmeafgivning, enhver vælger kan foretage i enhver kommune i hele landet, jf. 53, samt brevstemmeafgivning på visse institutioner, boformer og boliger omfattet af lov om social service og boliglovgivningen, jf. 54, stk. 2, samt i vælgerens hjem og på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, jf. 54, stk. 4 og 5. Der er alene tale om en refusionsordning, dvs. der sker ingen ændringer i Økonomi- og Indenrigsministeriets forpligtelse til at tilvejebringe brevstemmematerialet. Kommunen bliver med ændringen forpligtet til at betale kostprisen, dvs. en pris for samtlige direkte og indirekte omkostninger, staten har haft i forbindelse med leveringen til kommunen af det brevstemmemateriale, kommunen rekvirerer. Dette omfatter udgifterne til fremstilling, pakning i sæt, opbevaring, fremfinding og forsendelse af brevstemmematerialet samt administrative udgifter til fakturering og bogføring. (227) Jf. strfl 116, 117 og 129. (228) Jf. U (en mand blev straffet for at have lejet et lokale, som vælgerne måtte passere for at komme til valgstedet, og antaget folk til at kontrollere, hvilke medlemmer af et politisk parti der mødte for at stemme). (229) Jf. bkg som ændret ved bkg (230) Bestemmelserne om vederlag og pension mv. var ved lovens ikrafttræden identiske med tidligere lovs med de ændringer, der følger af en ændret nummerering af de pågældende paragraffer. Reglerne er senest ændret ved L (231) Affattet ved L (232) Hermed forhøjes satsen for folketingsmedlemmernes grundvederlag fra skalatrin 49 til 51 i lønskalaen for statstjenestemænd svarende til vederlaget for borgmestre i byer med indbyggere. Grundvederlaget forhøjes dermed fra kr til kr årligt (oktober 1999-niveau). Pr. oktober 2003 udgør grundvederlaget kr årligt. (233) Bestemmelsen indebærer, at der etableres en årlig reguleringsordning for folketingsmedlemmers grundvederlag, som afspejler den lønudvikling, der sker på chefplan i ministerområderne, dvs. i lønramme og løngrupperne 1-3. Reguleringsprocenten beregnes som resultat af referencegruppens engangsvederlag, bonus, resultatløn og særlige lønmæssige faciliteter i løbet af et år. (234) Ifølge de hidtidige regler modtog folketingsmedlemmer et skattefrit omkostningstillæg, som skulle kompensere for de særlige udgifter, der er forbundet med hvervet. Det hidtidige omkostningstillæg var gradueret efter 3 geografiske zoner baseret på afstanden mellem bopælen og Folketinget. Dertil kommer et særligt tillæg til medlemmerne valgt i Grønland og på Færøerne. Omkostningstillægget er ændret til et fælles tillæg for alle medlemmer på kr. årligt. Beløbet skal dække de generelle omkostninger, som alle medlemmer har såsom repræsentation, ekstra porto- og telefonudgifter, omkostninger under rejser til møder i valgkredsen samt udgifter i forbindelse med ophold i København under møder. Det særlige tillæg for medlemmer valgt på Færøerne og i Grønland opretholdes med kr. årligt. Omkostningstillægget medregnes fortsat ikke i den skattepligtige indkomst, jf. stk. 5, og der kan fortsat ikke fradrages i den skattepligtige indtægt for de med folketingsarbejdet forbundne omkostninger. I henhold til Folketingets rejseregler har medlemmerne i forbindelse med varetagelsen af det politiske arbejde ret til fri indenlandsk transport med offentlige transportmidler, herunder lufthavnsbus og -taxa. Medlemmerne har endvidere ret til fri biloverførsel med indenlandske færger og til vederlagsfrit at benytte broer med broafgift. Herudover afholder Folketinget medlemmernes udgifter til taxakørsel efter en række særlige bestemmelser i forbindelse med rejser til og fra København. Folketinget afholder derimod ikke udgifter til medlemmernes indenlandske kørsel i egen bil. Medlemmerne modtager fra DSB et frikort, der giver ret til fri befordring på 1. klasse samt fri biloverførsel med Scandlines indenlandske færger, og et HT-frikort. (235) Stk. 2-6 er nyaffattet ved L (236) Ifølge de hidtidige regler blev der ydet eftervederlag i én måned for hvert år, den pågældende havde været medlem af Folketinget, dog mindst 6 og højst 12 måneder. Efter den nye eftervederlagsordning udbetales der månedsvis eftervederlag svarende til grundvederlaget i et antal måneder, der svarer til halvdelen af det hele antal måneder, medlemmet har været medlem, dog mindst 12 og højst 24 måneder. Ved medlemskab i et ulige antal måneder oprundes eftervederlagsperioden til nærmeste heltal. Beregningen af vederlagsperioden foretages på baggrund af den seneste medlemsperiode, hvor den tidligere blev beregnet på baggrund af den samlede medlemsperiode. Dette svarer til de nye regler for ministervederlag og -pension mv., jf. L , idet dog eftervederlaget til forhenværende folketingsmedlemmer kun udbetales i en periode på måneder, mens eftervederlaget til forhenværende ministre udbetales i en periode på måneder. Præsidiets hidtidige adgang til at bevilge eftervederlag i ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, bevares. Det er en ny ordning, at der kan ydes eftervederlag til midlertidige medlemmer. (237) Ved at sætte en minimumsgrænse på 6 måneder fjernes muligheden for eftervederlag i en lang række tilfælde, hvor orlovsperioden er kortvarig, eksempelvis som følge af udsendelse i offentligt hverv. Samtidig ligestilles et midlertidigt medlem, der er inde i en sammenhængende periode på 2 år og derover, med ordinære medlemmer. (238) Såfremt et folketingsmedlem - bortset fra medlemmer, der er eller har været minister - er berettiget til eftervederlag ud over 12 måneder og modtager de i nr nævnte indtægter, reduceres eftervederlaget med summen af indtægterne. Der modregnes for såvel offentlige som private lønindkomster samt indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed mv. Det vil bl.a. sige, at eftervederlaget reduceres, såfremt medlemmet får løn fra ansættelse hos en privat eller offentlig arbejdsgiver eller fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterlønsog pensionslignende ydelser, der har sammenhæng med tidligere ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver eller erhvervsforhold i øvrigt. Der fradrages for indkomst fra selvstændig virksomhed, uanset om den selvstændige anvender virksomhedsordningen eller ej. Her anvendes arbejdsmarkedsfondslovens regler om det indkomstgrundlag, som danner grundlag for opgørelsen af arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt erhvervsdrivende. Medlemmernes indkomstforhold dokumenteres i form af en tro og love-erklæring over for Folketingets administration. For de medlemmer, som er eller har været minister, skal modregningen koordineres med modregningen i henhold til lov om vederlag og pension mv. for ministre som ændret ved L Dette sker således, at modregningen finder sted i ministervederlaget/eftervederlaget, så længe der sker udbetaling efter disse regler. Når udbetaling af ministervederlag/eftervederlag ophører, modregnes efter denne lov. (239) Modregning sker fra dag ét i eftervederlagsperioden. (240) Nr. 9, der blev indsat ved L , svarer til arbejdsmarkedsfondslovens indkomstbegreb, som danner grundlag for opgørelse af arbejdsmarkedsbidraget for honorarmodtagere, jf. lovens 8, stk. 1, litra e. Nr. 9 omfatter dog også honorarindtægt for arbejde i udlandet samt vederlag for anvendelse eller udnyttelse af immaterielle rettigheder, dvs. biblioteksafgifter, KODAindtægter, royaltyindtægter og lignende. Hermed skal der også modregnes honorarer for bestyrelsesarbejde i såvel privat som helt eller delvis offentligt ejede virksomheder samt vederlag for medlemskab af amtsråd, kommunalbestyrelser, skatteankenævn og andre kollegiale organer, herunder vederlag som udvalgsformand og andre tillidshverv. Endvidere skal der modregnes for honorarer for foredrags- og forfattervirksomhed og for indtægter af opfinderarbejde eller arbejder af litterær, Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 48

49 kunstnerisk, videnskabelig eller lignende karakter, herunder biblioteksafgifter og lign. (241) Bestemmelsen indebærer en anciennitetsbestemt optjeningsordning for medlemmer, der fratræder som følge af valg eller sygdom, således at et medlem kan optjene maksimalt kr. efter 5 års medlemskab til efteruddannelse eller bistand fra et firma i forbindelse med jobsøgning (outplacement), jf. stk. 8. Beløbet - der er skattefrit - kan kun benyttes i medlemmets eftervederlagsperiode. (242) Ændret ved L , hvorved der indførtes adgang til orlov til pleje af alvorligt syge børn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. (243) Ændret ved L , således at mandlige medlemmer på orlov i forbindelse med barns fødsel og orlov ved adoption, både for mandlige og kvindelige medlemmer, fremover bliver de samme som de hidtil alene for kvindelige medlemmer gældende regler om orlov i forbindelse med graviditet og fødsel. (244) Som ændret ved L , der som ny hovedregel fastsatte, at i de tilfælde, hvor Folketinget ikke har mulighed for at stille en bolig vederlagsfrit til rådighed for et medlem med bopæl uden for det sjællandske område, kan medlemmet få dækket udgifter til hotelovernatning i Københavnsområdet ved møder som led i folketingsarbejdet. Det er herefter undtagelsen, at der ydes godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet. (245) Som senest ændret ved L , der indførte en regulering af pensionsalderen, således at der ikke længere refereres til den konkrete folkepensionsalder (hidtil 65 år) eller efterlønsalder (hidtil 60 år), men i stedet refereres til folkepensionsalderen som fastsat i 1 a i lov om social pension henholdsvis efterlønsalderen som fastsat i 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., således at pensionsalderen automatisk bliver ændret, når folkepensions- og efterlønsalderen ændres. (246) Se stjernenoten om de ændringer, der er gennemført ved L Ændringerne svarer til bestemmelserne i tjenestemandspensionsloven. Et folketingsmedlem opnår fortsat højeste egenpension efter 20 års medlemskab. I den første del af den maksimale pensionsalder optjenes en større del af pensionen end i den sidste del, hvilket ligeledes er tilfældet for tjenestemandspensionen. Den degressive profil i pensionsberegningen er en følge af, at dyrtidsreguleringen i 1975 blev ændret til et fast kronebeløb for de højere pensioner, mens det for de lavere pensioner fortsat blev beregnet procentvis. Ved L blev det præciseret, at beregningen af folketingspensionen sker på baggrund af grundvederlaget eksklusive regulering, hvilket svarer til skalatrin 51 i lønskalaen for statstjenestemænd. (247) Bestemmelsen bevirker en harmonisering med tjenestemandspensionslovgivningen for statens vedkommende. (248) Reglerne svarer til bestemmelserne i tjenestemandspensionsloven. Ved L blev aldersgrænsen ændret fra 67 til 65 år som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen og den tilsvarende ændring i tjenestemandspensionsloven ved L Egenpension til forhenværende folketingsmedlemmer ydes efter de hidtidige regler fra det fyldte 60. år, til egenpensionister ydes indtil det 67. år et tillæg til pensionen, det såkaldte»under 67 år«-tillæg. Aldersgrænserne på 67 år nedsattes ved loven til 65 år. Herved bortfalder tillægget, når pågældende får ret til folkepension. Ændringen får ingen konsekvenser for allerede anlagte egenpensioner. Allerede pensionerede forhenværende folketingsmedlemmer og ægtefæller, der inden er fyldt 60 år, bevarer således»under 67 år«-tillægget indtil det fyldte 67. år, hvor retten til at få udbetalt folkepensionens grundbeløb indtræder. (249) Bestemmelsen præciserer, at der ikke kan udbetales folketingspension til et aktivt medlem af Europa-Parlamentet uanset det formelle hjemmelsgrundlag for udbetalingen af vederlag for medlemskabet af Europa-Parlamentet. (250) Efter ændringen ved L er der skabt overensstemmelse med de nye regler i tjenestemandspensionsloven. Herefter har en ægtefælle efter et folketingsmedlem, der afgår ved døden, ret til ægtefællepension, såfremt ægteskabet blev indgået, før afdøde var fyldt 65 år, såfremt ægteskabet var indgået, før afdødes medlemskab var ophørt, og såfremt ægteskabet var indgået mere end tre måneder inden dødsfaldet. Den sidste betingelse gælder dog ikke, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse. (251) Bestemmelsen svarer til bestemmelserne i tjenestemandspensionsloven. (252) Som ændret ved L , der indførte en regulering af pensionsalderen, således at der ikke længere refereres til den konkrete folkepensionsalder (hidtil 65 år) eller efterlønsalder (hidtil 60 år), men i stedet refereres til folkepensionsalderen som fastsat i 1 a i lov om social pension henholdsvis efterlønsalderen som fastsat i 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., således at pensionsalderen automatisk bliver ændret, når folkepensions- og efterlønsalderen ændres. (253) Ophævelsen følger af, at de hidtidige bestemmelser om samordningsfradrag er ophævet. (254) Nyaffattet ved L Folketingets formand er hidtil blevet aflønnet som minister. Da der ved L om ministervederlag og pension mv. er differentieret mellem de forskellige ministre, præciseres det, at formanden fremtidig vederlægges efter samme regler som statsministeren. Formandens særlige repræsentationskonto til dækning af ekstra udgifter forbundet med hvervet er bortfaldet, og formanden er ikke berettiget til tillægget på kr. til dobbelt husførelse. Eftervederlagsordningen for formanden følger ligeledes reglerne for ministre, dvs. at formanden får eftervederlag i en periode fra 18 til 36 måneder med modregning fra første måned. (255) Nyaffattet ved L Folketingets formand modtager samme vederlag som statsministeren og skal derfor også modtage samme eftervederlag. Modregning for tjenestemandspension sker i henhold til lov om vederlag og pension mv. for ministre, hvorfor bestemmelsen om tjenestemandspension er udgået af 121, stk. 2. (256) 6 er ved L ophævet med virkning fra (257) Ved tidligere ændringer af reglerne om folketingsmedlemmers vederlagsog pensionsforhold har fremgangsmåden stedse været den, at nye regler ikke har fået virkning for folketingsmedlemmer, hvis hele medlemstid ligger forud for ikrafttrædelsen af de nye regler. Dette medfører til eksempel, at de pensioner, der i dag udbetales til tidligere medlemmer eller deres efterladte, beregnes på grundlag af flere forskellige ældre regelsæt, afhængig af hvornår den pågældendes medlemsperiode ophørte. De tidligere pensionsregler er således opretholdt med henblik på beregningen af disse pensioner. (258) Indsat ved L Bestemmelsen sikrer, at medlemmernes pension er af samme størrelse som statstjenestemænd, som pensioneres fra skalatrin 51. Efter pensionsreformen fra 1993 skal pensionerne over en 6-årig periode fra 1997 til 2002 gradvis stige til det fulde beløb efter skalatrin 51. (259) Bestemmelsen indebar, at reglerne i kapitel 6 om opstilling af kandidater for partier (afskaffelse af stillerkravet mv.) fik virkning for folketingsvalgene og , uanset at loven som helhed først trådte i kraft (260) Bestemmelsen indeholder overgangsregler for 12, stk. 3. (261) Bestemmelsen indeholder overgangsregler til 16, stk. 1, hvorefter ansatte i udenrigstjenesten mv., der er beordret til tjeneste i udlandet, skal optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret. De ansatte i udenrigstjenesten skulle efter de tidligere regler optages på valglisten i Københavns Kommune. Se bkg og vejl Copyright 2015 Karnov Group Denmark A/S side 49