Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg

Transkript

1 Bilag 1 Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg Bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg Herved bekendtgøres lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 23. juni 2008 med de ændringer, der følger af 3 i lov nr af 19. december Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. april 2009, jf. 4 i lov nr af 19. december Kapitel 1 Valgret og valgbarhed 1. Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen, og som herudover enten 1) har dansk indfødsret, 2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, 3) er statsborger i Island eller Norge eller 4) uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen. Stk. 2. Den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, har ikke valgret. Stk. 3. Personer, der efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister opfylder betingelserne for at være tilmeldt folkeregistret i kommunen, anses for at have fast bopæl i kommunen henholdsvis i den region, hvori kommunen er beliggende. 1 a. Under forudsætning af gensidighed kan velfærdsministeren indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgret tidligere end anført i 1, stk. 1, nr. 4. Stk. 2. Efter indgåelse af aftale i henhold til stk. 1 fastsætter velfærdsministeren senest 10 uger før valgdagen det tidsmæssige krav til uafbrudt fast bopæl i riget, der gælder som betingelse for valgret for herboende statsborgere fra det pågældende land. 2. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten. Stk. 2. Den, der er optaget på valglisten, men ikke længere har fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen, har ikke ret til at stemme. 3. Valgbar til kommunalbestyrelsen og regionsrådet er enhver, der har valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og som fredagen 25 dage før valgdagen eller, hvis dette ikke er tilfældet, kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl i riget, jf. dog 4. 3 a. Under forudsætning af gensidighed kan velfærdsministeren indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgbarhed efter uafbrudt fast bopæl i riget i et kortere tidsrum end 3 år. Stk. 2. Efter indgåelse af aftale i henhold til stk. 1 fastsætter velfærdsministeren senest 10 uger før valgdagen det tidsmæssige krav til uafbrudt fast bopæl i riget, der gælder som betingelse for valgbarhed for herboende statsborgere fra det pågældende land. 4. Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og regionale råd, er ikke valgbar, jf Med straf sidestilles foranstaltninger efter straffelovens Stk. 2. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på den endelige dom eller bødens vedtagelse. Stk. 3. Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af straf. 5. Den, der på valgdagen er fyldt 60 år eller har været medlem af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller et regionsråd i 2 hele sammenhængende valgperioder eller ikke har dansk indfødsret, har ikke pligt til at lade sig opstille som kandidat, jf Medlemmerne af kommunalbestyrelser og regionsråd vælges for 4 år. Mandaterne bortfalder dog ikke, før nyvalg har fundet sted.

2 Stk. 2. Valg til kommunalbestyrelser og regionsråd finder sted den 3. tirsdag i november Derefter den 3. tirsdag i november 2013 og så fremdeles. Stk. 3. Valgperioden regnes fra 1. januar. Samtlige medlemmer afgår den 31. december i det år, hvor nyvalg har fundet sted, jf. dog 97, stk a. Kommunalbestyrelsens medlemstal fastsættes i styrelsesvedtægten, jf. 5 i lov om kommunernes styrelse. Ændring i styrelsesvedtægten, hvorved kommunalbestyrelsens medlemstal ændres, skal være vedtaget af kommunalbestyrelsen, jf. 2, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, senest den 1. september i valgåret for at få virkning fra førstkommende valgperiode. Kapitel 2 Valglister og valgkort 7. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret. 8. I de år, hvor nyvalg finder sted, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. Valglisten består af en hovedliste og en tilflytterliste. Stk. 2. På hovedlisten skal optages de vælgere, der senest mandagen 15 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister. Stk. 3. På tilflytterlisten skal optages de vælgere, der ikke er optaget på hovedlisten, og som senest tirsdagen 7 dage før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister. Stk. 4. Vælgere, der senest mandagen 15 dage før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest på denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal optages på hovedlisten under den nye bopæl. Vælgere, der senere end mandagen 15 dage før valgdagen er flyttet inden for kommunen, eller som senere end denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl. 9. Hovedlisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR). Stk. 2. Tilflytterlisterne kan udarbejdes på grundlag af oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR). Stk. 3. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der for et eller flere eller alle afstemningsområder i kommunen skal benyttes en elektronisk valgliste. Stk. 5. Velfærdsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning. 10. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten. Stk. 2. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen. Valgkort, der udsendes til vælgere, der er opført på tilflytterlisten, skal endvidere indeholde oplysning om, at valgkortet træder i stedet for et eventuelt tidligere udsendt valgkort. 11. Senest lørdagen 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen bekendtgøre i de stedlige dagblade eller lokalaviser, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen. 12. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i 11, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om flytning fra kommunen, dødsfald, iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret. Er en vælger flyttet til en anden kommune inden for samme region, og optages vælgeren ikke på valglisten i denne kommune, jf. 8, stk. 2 og 3, anføres det i valglisten, at vælgeren alene er berettiget til at afgive stemme til regionsrådsvalget. Kapitel 3 Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere Valgbestyrelser 13. For hver kommune og hver region vælges en valgbestyrelse senest tirsdagen 8 uger før valgdagen. Stk. 2. Valgbestyrelsen varetager følgende opgaver: 1) Modtager og godkender kandidatlister samt anmeldelser om listeforbund og valgforbund, 2) tilvejebringer stemmesedler og opslag, 3) forestår den endelige opgørelse af afstemningen (fintællingen), jf. dog stk. 3, og 4) forestår opgørelsen af valget.

3 Stk. 3. Valgbestyrelsen i kommunen forestår fintællingen af såvel kommunalbestyrelsesvalget som regionsrådsvalget. Regionsvalgbestyrelsen kan foretage en fornyet fintælling af regionsrådsvalget, enten af hele stemmematerialet eller dele deraf, jf Valgbestyrelsen består af mindst 5 og højst 7 medlemmer. Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet ved forholdstalsvalg. Den gruppe, der har valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Borgmesteren, henholdsvis regionsrådsformanden, er formand for valgbestyrelsen. I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand er formand i stedet for borgmesteren. Øvrige medlemmer samt stedfortrædere vælges blandt kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets medlemmer. Stk. 2. Et medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, herunder borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som medlem af eller stedfortræder til valgbestyrelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet vælger blandt valgbestyrelsens medlemmer en næstformand for valgbestyrelsen. Næstformanden varetager formandshvervet, hvis formanden har forfald. 15. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl. Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori alle væsentlige oplysninger om valget og resultatet heraf indføres. Valgbestyrelsen i kommunen fører særskilte valgbøger for kommunalbestyrelsesvalget og regionsrådsvalget. Velfærdsministeren fastsætter regler om valgbøgernes indhold og udformning. Valgstyrere 16. Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde, jf. 51, mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet. Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i kommunen. Stk. 3. En vælger, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som valgstyrer. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg. Stk. 5. Valgstyrerne fører en afstemningsbog. I denne indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt resultatet heraf. Der føres særskilte afstemningsbøger for kommunalbestyrelsesvalget og regionsrådsvalget. Velfærdsministeren fastsætter regler om afstemningsbøgernes indhold og udformning. Tilforordnede vælgere 17. Kommunalbestyrelsen vælger et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt vælgerne i kommunen. Stk. 2. Regionsrådet kan vælge et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved fornyet fintælling af regionsrådsvalget. Valget foregår efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 1. Stk. 3. En vælger, der er opstillet som kandidat til valget, kan af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet vælges som tilforordnet vælger. Fælles bestemmelser 18. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger. Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer eller en tilforordnet vælger har forfald, udpeger den gruppe i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, der har udpeget den pågældende, en ny valgstyrer eller en ny tilforordnet vælger. Stk. 3. Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Kapitel 4 Kandidatlister til valgene 19. De, der opstilles til valg, opføres på kandidatlister. Almindelige bestemmelser

4 Stk. 2. En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen som stillere. I kommuner med over kommunale vælgere ved de sidst afholdte kommunale valg kan kommunalbestyrelsen beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 50. For Københavns Kommune kan mindsteantallet ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til det dobbelte af mindsteantallet af stillere i kommunen. Stk. 3. En kandidatliste til regionsrådsvalg skal være underskrevet af mindst 50 vælgere i regionen som stillere. Regionsrådet kan beslutte at forhøje mindsteantallet af stillere, jf. stk. 4. Mindsteantallet kan dog ikke overstige 150. Kandidatlisterne må højst være underskrevet af et antal stillere, der svarer til halvdelen mere end mindsteantallet af stillere i regionen. Stk. 4. Beslutning om forhøjelse af stillerantallet eller om ændring af en tidligere beslutning herom skal træffes senest 1. juni i valgåret for at få virkning for førstkommende valg. Beslutningen skal snarest bekendtgøres i de stedlige dagblade eller lokalaviser. 20. En stiller skal opfylde betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen og betingelsen vedrørende varigheden af forudgående fast bopæl i riget skal dog være opfyldt fredagen 25 dage før valgdagen eller, hvis dette ikke er tilfældet, kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Stk. 2. Den, der er stiller for flere kandidatlister, kan ikke anses som stiller for nogen af listerne. En kandidat kan ikke være stiller for en kandidatliste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat. 21. En kandidatliste må højst indeholde fire navne mere end det antal medlemmer, der skal vælges i kommunen henholdsvis regionen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår listeforbund, jf. 37, må højst udgøre otte mere end det antal medlemmer, der skal vælges i kommunen henholdsvis regionen. Stk. 3. Ingen kan være kandidat på mere end en liste, jf Senest tirsdagen 8 uger før valgdagen bekendtgør kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i de stedlige dagblade eller lokalaviser 1) antallet af dem, der skal vælges, 2) antallet af stillere for en kandidatliste, 3) fristen for indlevering af kandidatlister og 4) dag og tid for afstemningen. Stk. 2. Bekendtgørelsen efter stk. 1 skal tillige indeholde en kort redegørelse for, hvilke personer der har ret til at udøve valgret og stille op som kandidat til kommunalbestyrelsesvalget henholdsvis regionsrådsvalget, herunder om betingelserne for, at disse rettigheder tilkommer herboende udlændinge. Indlevering af kandidatlister 23. Senest kl. 12 tirsdagen 4 uger før valgdagen skal kandidatlister være indleveret til formanden for valgbestyrelsen. En kandidatliste kan tidligst indleveres tirsdagen 6 uger før valgdagen. Kandidatlister skal indleveres på en formular, der er godkendt af velfærdsministeren. Stk. 2. Den, der indleverer en kandidatliste, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet. 24. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt kandidats fulde navn, personnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst ét fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret, kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et kaldenavn, der er afledt af fornavnet. Stk. 2. Kandidaterne skal anføres på kandidatlisten i den rækkefølge, hvori de ønskes anført på stemmesedlen. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, hvorvidt kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. 86, eller om de er sideordnet opstillet, jf. 85. Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om kandidatlistens listebetegnelse, jf. 24 a. Listebetegnelsen skal ved kandidaternes underskrift være godkendt af disse. 24 a. Kandidatlister for et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal som listebetegnelse anvende partiets navn til folketingsvalg eller en betegnelse, hvori dette navn indgår. Tilsvarende gælder kandidatlister for det tyske mindretals parti. Stk. 2. Andre kandidatlister kan som listebetegnelse ikke anvende navnet på et af de partier, der er nævnt i stk. 1, en betegnelse, hvori dette navn indgår, eller en betegnelse, der kan give anledning til, at kandidatlisten forveksles med kandidatlister for et af disse partier. Stk. 3. Som listebetegnelse kan ikke anvendes enkelte bogstaver (A, B, C osv.) eller en kombination af bogstaver, der ikke danner et ord (RV, CD, SF, KRF osv.). Stk. 4. En listebetegnelse kan ikke anvendes, såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 2 har eneret til listebetegnelsen. Listebetegnelsen kan dog anvendes, hvis indehaveren af eneretten har samtykket i kandidatlistens brug af listebetegnelsen. Stk. 5. Viser det sig, at det ved endelig dom er fastslået eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i stk. 2 har eneret til listebetegnelsen for en godkendt kandidatliste, jf. 27, og samtykker indehaveren

5 af eneretten ikke i kandidatlistens brug af listebetegnelsen, kan valgbestyrelsen tilbagekalde godkendelsen. Kandidatlistens ret til at deltage i valget bortfalder. 25. Kandidatlisten skal være underskrevet af det fornødne antal vælgere som stillere, jf. 19, stk. 2 og 3. Stillerne skal underskrive enten på selve kandidatlisten eller på genparter af denne. Genparterne skal i givet fald sammenhæftes med originalen, inden kandidatlisten indleveres. Stk. 2. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes navne og bopæl er offentligt tilgængelige. Stk. 3. Kandidatlisten skal indeholde oplysning om, til hvilken stiller eller kandidat valgbestyrelsen kan rette henvendelse vedrørende kandidatlisten (kontaktperson). 26. En indleveret kandidatliste kan af alle stillere i forening tilbagekaldes over for valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har underskrevet en kandidatliste, kan ikke særskilt kalde sin underskrift tilbage, når listen er indleveret til valgbestyrelsens formand. Valgbestyrelsens godkendelse af kandidatlisterne 27. Efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede kandidatlister er gyldige, jf. 20 og Valgbestyrelsen skal endvidere undersøge om kandidaterne på hver enkelt kandidatliste kan godkendes, eller om nogen af kandidaterne skal slettes af kandidatlisterne, jf Stk. 2. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatliste på grund af væsentlige mangler må erklæres ugyldig, eller at en eller flere kandidater skal slettes af kandidatlisten efter reglerne i 28-30, skal valgbestyrelsen senest lørdagen 24 dage før valgdagen underrette kontaktpersonen herom. Senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen kan der foretages en afhjælpning af manglerne eller indleveres en ny kandidatliste. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om kandidatlistens gyldighed og om godkendelsen af kandidaterne. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en udskrift heraf sendes til kontaktpersonen. Stk. 3. Såfremt der på en kandidatliste er opstillet en kandidat, der ikke har dansk indfødsret, skal valgbestyrelsen give den pågældende kandidat meddelelse om, hvorvidt den pågældende kandidatliste, herunder den pågældendes kandidatur, er godkendt. 28. En kandidat, der ikke opfylder de valgbarhedsbetingelser, der er angivet i 3, skal slettes af kandidatlisten. 29. En kandidat, der efter 5 ikke har pligt til at lade sig opstille som kandidat, skal slettes af kandidatlisten, såfremt den pågældende senest kl. 12 fredagen 25 dage før valgdagen indgiver skriftlig anmodning herom til valgbestyrelsens formand. 30. En kandidat, der er opført som kandidat på mere end én kandidatliste, skal af valgbestyrelsen snarest spørges, hvilken kandidatliste den pågældende ønsker sig opført på. Såfremt kandidaten ikke straks oplyser dette, foretager valgbestyrelsen lodtrækning mellem kandidatlisterne, medmindre der for valgbestyrelsen er sikre holdepunkter for, hvilken kandidatliste kandidaten foretrækker. I så fald godkendes den pågældende som kandidat for denne kandidatliste og slettes af den eller de øvrige kandidatlister. 31. Overstiger antallet af kandidater på en kandidatliste det antal, der er angivet i 21, stk. 1, skal valgbestyrelsen slette de overskydende kandidater af kandidatlisten. Den kandidat, der er anført nederst på kandidatlisten, slettes først, derefter den, der er anført næstnederst, og så fremdeles. Stk. 2. Overstiger det samlede antal kandidater på kandidatlister, der indgår listeforbund, det antal kandidater, der er angivet i 21, stk. 2, nedsættes de enkelte kandidatlisters kandidatantal forholdsmæssigt, jf. stk. 3. De overskydende kandidater på hver kandidatliste slettes som angivet i stk. 1. Stk. 3. Giver den forholdsmæssige fordeling ikke hele tal og derfor, når brøkerne bortkastes, ikke det tilladte antal kandidater, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået. Er to eller flere kandidatlister lige berettiget til en kandidatplads, foretages lodtrækning ved valgbestyrelsens foranstaltning. Stk. 4. Det indføres i valgbogen, hvilke kandidater der er slettet efter reglerne i stk. 1-3, og en udskrift heraf sendes til kontaktpersonen. Bogstavbetegnelser for kandidatlister 32. Valgbestyrelsen tildeler de godkendte kandidatlister en bogstavbetegnelse efter reglerne i På stemmesedlen anføres kandidatlisterne med bogstavbetegnelsen og i alfabetisk rækkefølge efter denne. 33. Kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller i hvis listebetegnelse indgår et sådant navn, skal tildeles partiets bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Tilsvarende gælder kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på det tyske mindretals parti, eller listebetegnelser, hvori dette navn indgår. Stk. 2. De bogstavbetegnelser, der er omfattet af stk. 1, kan ikke tildeles andre kandidatlister.

6 Stk. 3. Snarest muligt efter det tidspunkt, der er anført i stk. 1, bekendtgør velfærdsministeren i Statstidende, hvilke bogstavbetegnelser der er tildelt de partier, der er nævnt i stk Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i 33, tildeles en af de bogstavbetegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i 33, stk. 2. Bogstavet X kan dog ikke tildeles nogen kandidatliste. Stk. 2. Hvis flere kandidatlister har samme listebetegnelse, skal de tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder herom. Tilsvarende gælder, hvis flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse, der angiver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, har samme listebetegnelse. Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af samme bogstavbetegnelse skal indleveres til valgbestyrelsens formand samtidig med indlevering af kandidatlisten. Anmodningen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle stillere og kandidater på kandidatlisten. 35. Hvis flere kandidatlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse, føjes et tal til bogstavbetegnelsen (A.1, A.2, A.3 osv.) i den rækkefølge, hvori kandidatlisterne er indleveret. 36. Hvis det ikke er muligt at tildele en bogstavbetegnelse til alle de kandidatlister, der er omfattet af reglerne i 34, gælder følgende: 1) En tidligere indleveret kandidatliste går ved tildelingen af en bogstavbetegnelse forud for en senere indleveret. 2) Kandidatlister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter deres listebetegnelse. Listeforbund og valgforbund 37. Kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte hinanden ved at indgå listeforbund. Mellem disse kandidatlister kan kun indgås ét listeforbund. 38. Kandidatlister, der ikke er tildelt samme bogstavbetegnelse, kan støtte hinanden ved at indgå valgforbund. Hver kandidatliste kan kun indgå ét valgforbund. Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, betragtes som én kandidatliste ved anvendelse af reglerne i stk Kandidatlister, der har indgået listeforbund eller valgforbund, betragtes som én kandidatliste ved opgørelsen af, hvor mange mandater der ved valget er tilfaldet de enkelte kandidatlister, jf. 81, stk. 2. Stk. 2. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt på stemmesedlen, jf. 46, stk Skriftlig anmeldelse om indgåede listeforbund og valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Anmeldelsen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten, og af alle kandidater på kandidatlisten. Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige én eller flere stillere eller kandidater til at anmelde listeforbund og valgforbund. Uanset om bemyndigelsen er givet til to eller flere stillere eller kandidater, anses bemyndigelsen for givet til de pågældende hver for sig, medmindre det på kandidatlisten er angivet, at bemyndigelsen er givet til de pågældende i forening. 41. En kandidatliste kan trækkes tilbage fra et anmeldt listeforbund eller valgforbund. Skriftlig meddelelse om tilbagetrækning fra anmeldte listeforbund eller valgforbund skal indleveres til valgbestyrelsens formand senest kl. 12 mandagen 22 dage før valgdagen. Meddelelsen skal være underskrevet af kandidatlistens stillere og kandidater, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Stillere og kandidater kan på kandidatlisten skriftligt bemyndige én eller flere stillere eller kandidater til at give meddelelse om tilbagetrækning fra et anmeldt listeforbund eller valgforbund. Uanset om bemyndigelsen er givet til to eller flere stillere eller kandidater, anses bemyndigelsen for givet til de pågældende hver for sig, medmindre det på kandidatlisten er angivet, at bemyndigelsen er givet til de pågældende i forening. Stk. 3. Tilbagetrækning af en kandidatlistes deltagelse i et forbund medfører ikke, at det anmeldte forbund bortfalder for de øvrige deltagere i forbundet. Tilsvarende gælder i tilfælde af mangler ved anmeldelse af et forbund. 42. Hvis der er anmeldt listeforbund eller valgforbund i strid med reglerne i 37-38, gælder følgende: 1) Er der indgået flere listeforbund mellem kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, anses ingen af listeforbundene for indgået. 2) Har en kandidatliste eller et listeforbund indgået flere valgforbund, anses kandidatlisten henholdsvis listeforbundet ikke som deltager i nogen af forbundene. 3) Hvis der i et valgforbund indgår flere kandidatlister, der er tildelt samme bogstavbetegnelse, anses ingen af disse kandidatlister som deltager i valgforbundet, medmindre kandidatlisterne tillige indgår i ét listeforbund. 43. De godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne, samt oplysning om anmeldte listeforbund og valgforbund bekendtgøres af kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse sker ved opslag i kommunens folkeregister, når fristen for anmeldelse af liste- og valgforbund er udløbet. Regionsvalgbestyrelsen underretter de pågældende kommunalbestyrelser om de godkendte kandidatlister og anmeldte forbund til regionsrådsvalget.

7 Legitimation som tilskudsansøger efter partistøtteloven 44. Samtidig med indleveringen af kandidatlisten til valgbestyrelsens formand kan anmeldes, hvilken forening eller hvilke vælgere i kommunen henholdsvis regionen, der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud efter lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. Anmeldelsen, der skal være skriftlig, skal være underskrevet af alle de stillere, der har underskrevet kandidatlisten. Stk. 2. Hvis der ikke sker anmeldelse efter stk. 1, gælder reglerne i nævnte lov om, hvem der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og modtage tilskud. Stemmesedler 45. Stemmesedlen skal indeholde bogstavbetegnelsen og listebetegnelsen for samtlige godkendte kandidatlister til valget i kommunen henholdsvis regionen. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige godkendte kandidater på kandidatlisterne, jf. dog Kandidatlisterne anføres på stemmesedlen i særskilte felter, jf. dog stk. 3. Felterne anføres i alfabetisk rækkefølge efter bogstavbetegnelsen. Kandidatlister, der ikke er tildelt nogen bogstavbetegnelse, jf. 36, anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter listebetegnelsen. Stk. 2. Hvis flere kandidatlister er tildelt samme bogstavbetegnelse, anføres de pågældende kandidatlister i indbyrdes rækkefølge efter det tal, der er tilføjet bogstavbetegnelsen. Stk. 3. Kandidatlister, der har indgået listeforbund, anføres i samme felt. Inden for feltet anføres de enkelte kandidatlister i rubrikker ved siden af hinanden under den fælles bogstavbetegnelse og listebetegnelse. 47. Kandidaternes navne anføres på stemmesedlen i feltet henholdsvis rubrikken for den pågældende kandidatliste. Kandidaternes navne anføres i den rækkefølge, der er angivet på kandidatlisten, enten under hinanden eller i kolonner ved siden af hinanden. Hvis kandidaterne er opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), sættes foran kandidaternes navne et nummer, der angiver denne rækkefølge. 48. Hvis det af hensyn til stemmesedlens størrelse og overskuelighed er nødvendigt, kan velfærdsministeren efter ansøgning fra valgbestyrelsen godkende, at kandidaternes navne ikke bliver anført på stemmesedlen til valget i kommunen henholdsvis regionen. Såfremt kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen, skal stemmesedlen udformes således, at der inden for feltet henholdsvis rubrikken for hver kandidatliste er plads til, at vælgeren kan skrive et kandidatnavn. Stk. 2. Valgbestyrelsens ansøgning efter stk. 1 skal indsendes til velfærdsministeren snarest muligt efter udløbet af fristen for indlevering af kandidatlister, jf. 23. Stk. 3. I forbindelse med meddelelse af godkendelse efter stk. 1 fastsætter velfærdsministeren de særlige regler om afstemningen på valgdagen, jf. 51, stk. 3, 54, stk. 1 og 2, og 55, stk. 4, samt om opgørelsen af afstemningen, jf. 74, der skal gælde som følge af, at kandidaternes navne ikke anføres på stemmesedlen. 49. Velfærdsministeren fastsætter nærmere regler om stemmesedlens indhold og udformning. 50. Regionsvalgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag til regionsrådsvalget er afleveret til vedkommende kommunalbestyrelser senest søndagen 2 dage før valgdagen. Kapitel 5 Afstemning på valgdagen 51. Afstemningen foregår i de samme afstemningsområder som valg til Folketinget. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på ét afstemningssted. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles. På hvert afstemningssted skal findes særskilte stemmekasser til brug ved kommunalbestyrelsesvalg og regionsrådsvalg. Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige godkendte kandidatlister til kommunalbestyrelsesvalget og regionsrådsvalget med angivelse af disses bogstavbetegnelse og listebetegnelse og med kandidaternes navne i den rækkefølge, hvori de er anført på stemmesedlen. Opslagene skal tillige indeholde oplysning om indgåede listeforbund og valgforbund. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen. 52. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme. Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil.

8 Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles. 53. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres til vælgeren én stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget og én stemmeseddel til regionsrådsvalget. Stk. 2. Såfremt en vælger kun ønsker at benytte den ene af de udleverede stemmesedler, skal den stemmeseddel, der ikke ønskes benyttet, tilbageleveres til den tilforordnede vælger, der registrerer stemmesedlen som tilbageleveret. 54. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved en listebetegnelse eller et kandidatnavn. Stk. 2. En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen. Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i den stemmekasse, der er beregnet dertil, i overværelse af en tilforordnet vælger. 55. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. 54, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 4. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet. Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede vælger kan vælgeren forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv. Stk. 3. En kandidat, der er opstillet i kommunen eller regionen, må ikke som valgstyrer eller tilforordnet vælger yde hjælp til stemmeafgivning. Stk. 4. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. 56. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger. 57. De, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme. 58. Når afstemningen er afsluttet, optælles og sammenbindes i særskilte pakker for henholdsvis kommunalbestyrelsesvalget og regionsrådsvalget de stemmesedler, der ikke er udleveret, de stemmesedler, der er tilbageleveret, og de stemmesedler, der er ombyttet. Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med reglerne i Kapitel 6 Brevstemmeafgivning Brevstemmeafgivning her i landet 59. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister her i landet. 60. Vælgere, der er indlagt på sygehus, kan brevstemme på sygehuset. Stk. 2. Vælgere, der bor eller opholder sig i følgende boformer eller boliger, kan brevstemme i boformen eller boligen: 1) Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service. 2) Boformer tilvejebragt efter reglerne i lov om social service for kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. 3) Boformer tilvejebragt efter reglerne i lov om social service til midlertidigt eller længerevarende ophold for voksne, der på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor, samt boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i de nævnte boformer i stedet skal ske efter reglerne i stk. 4 om brevstemmeafgivning i hjemmet.

9 4) Opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i lov om social service giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning i de nævnte opholdssteder uden for de pågældendes bolig. 5) Almene plejeboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v., plejeboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, ustøttede private plejeboliger, der er omfattet af lov om leje, og friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger. 6) Øvrige almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger m.v., øvrige ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, samt lette kollektivboliger og boliger og hjem for gamle, syge og svagelige, der er omfattet af de i medfør af lov om boligbyggeri og lov om almene boliger m.v. fastsatte forskrifter herom. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at brevstemmeafgivning i de nævnte boligtyper i stedet skal ske efter reglerne i stk. 4 om brevstemmeafgivning i hjemmet. Stk. 3. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse, kan brevstemme i institutionen. Stk. 4. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de institutioner, boformer m.v., der er nævnt i stk. 1. 1) Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal indgives senest kl. 18 torsdagen 12 dage før valgdagen. Anmodningen skal indgives til folkeregistret i opholdskommunen. Anmodning kan tidligst indgives tirsdagen 4 uger før valgdagen. Stk. 5. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen. 61. Brevstemmer efter 60, stk. 1 og 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen. Stk. 2. Brevstemmer efter 60, stk. 2 og 4, afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. 17, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning. Stk. 3. På de øer, der er nævnt i 60, stk. 5, udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som brevstemmemodtagere. 62. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen. På folkeregistrene kan brevstemmeafgivning dog finde sted fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet 63. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af velfærdsministeren. Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af velfærdsministeren. Stk. 3. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret. Stk. 4. Velfærdsministeren sørger for, at de danske repræsentationer og andre stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet om dagen for afholdelse af de kommunale og regionale valg. Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg 64. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager. Stk. 2. Brevstemmeafgivning kan finde sted fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret, jf. dog stk. 3. Stk. 3. På danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning finde sted fra tirsdagen 3 uger før valgdagen, dog senest lørdagen før valgdagen. 65. Velfærdsministeren sørger for, at skibsførere på danske skibe i udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet om dagen for afholdelse af de kommunale og regionale valg. Stk. 2. Skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart skal sørge for, at der foretages brevstemmeafgivning om bord i så god tid forud for valgdagen, at brevstemmerne kan komme frem til kommunalbestyrelsen inden afstemningens begyndelse på valgdagen, medmindre tvingende og uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende regler gælder for danske havanlæg. Brevstemmematerialet 66. Brevstemmematerialet består af en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalget med tilhørende konvolut, en stemmeseddel til regionsrådsvalget med tilhørende konvolut samt følgebrev og yderkuvert. Velfærdsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.

10 Stk. 2. Velfærdsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal senest fra den 3. tirsdag i maj måned i valgåret findes på folkeregistrene og skal senest fra den 3. tirsdag i august måned i valgåret findes på de danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område. Stk. 3. Velfærdsministeren kan bestemme, at følgebreve og yderkuverter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af velfærdsministeren. Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning 67. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet, jf. 66. Stk. 2. På stemmesedlen anfører vælgeren listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet i den kommune henholdsvis region, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende kommune henholdsvis region, anfører vælgeren navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på. Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen. Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal den eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives til, yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 6. Ud over stemmemodtageren eller, hvis der medvirker flere stemmemodtagere, i stedet for den ene af disse kan vælgeren forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet. Stk. 5. En kandidat, der er opstillet i kommunen eller regionen, må ikke som stemmemodtager yde hjælp til stemmeafgivning. Stk. 6. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme. Stk. 7. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl. 68. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme. 69. Velfærdsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme. Modtagelse og kontrol af brevstemmer 70. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og datoen herfor. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at protokollen føres elektronisk. Velfærdsministeren fastsætter regler om protokollens indhold og udformning. Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende afstemningsområde, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Hvis der for et afstemningsområde er modtaget færre end 5 brevstemmer, skal brevstemmerne efter kommunalbestyrelsens bestemmelse overføres til et afstemningsområde, hvor der er modtaget mindst 5 brevstemmer, og afleveres til valgstyrerne for dette afstemningsområde, der undersøger, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. 71. Såfremt en overført brevstemme kan komme i betragtning, skal valgstyrerne optage den pågældende vælger på valglisten, påføre valglisten en bemærkning om årsagen til optagelsen på valglisten og i øvrigt følge den fremgangsmåde, der er angivet i 72, stk. 1, vedrørende brevstemmer, der kan komme i betragtning. Valgstyrerne skal endvidere give meddelelse til valgstyrerne for det oprindelige afstemningsområde om, at den pågældende vælger skal slettes af valglisten for dette afstemningsområde, inden afstemningen begynder. På valglisten for det oprindelige afstemningsområde anføres årsagen til, at vælgeren er slettet af valglisten, og i hvilket afstemningsområde vælgeren i stedet er blevet optaget på valglisten. Såfremt en overført brevstemme ikke kan komme i betragtning, skal valgstyrerne følge den fremgangsmåde, der er angivet i 72, stk. 2, og der foretages ingen rettelser af valglisterne i de pågældende to afstemningsområder. Stk. 5. Hvis det på grundlag af oplysningerne om afsenderen på yderkuverten ikke kan afgøres, i hvilket afstemningsområde afsenderen er optaget på valglisten, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvilket afstemningsområde den pågældende brevstemme skal henregnes til i henseende til valgstyrernes kontrol af, om brevstemmen kan komme i betragtning, jf. 71.

11 71. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning. Ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning, skal medvirke mindst 2 valgstyrere. Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt 1) afsenderen ikke er opført på valglisten eller ikke længere har fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen, 2) afsenderen er død inden valgdagen, 3) yderkuverten indeholder flere end ét følgebrev og én konvolut til hvert af de pågældende valg, 4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som velfærdsministeren har tilvejebragt, 5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt eller 6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i 62, 63, stk. 3, og 64, stk. 2 og 3. Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end én brevstemme til hvert valg, der kan komme i betragtning, kommer kun den sidst afgivne brevstemme i betragtning. 72. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme. Hvis yderkuverten foruden følgebrev kun indeholder en konvolut til et af valgene, sættes tillige et mærke, der angiver, hvilket af valgene vælgeren har afgivet brevstemme til. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne til stemmesedler til det pågældende valg. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen. Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten. Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i betragtning. 73. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme til det eller de pågældende valg ved afstemningen på valgdagen. Kapitel 7 Opgørelse af afstemningen Stemmeoptælling på afstemningsstedet 74. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere, jf. dog 78 a, stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig. Særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og regionsrådsvalget optælles, hvor mange stemmer der ved afstemningen er afgivet for hver af kandidatlisterne. For hvert listeforbund optælles, hvor mange stemmer der anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles derefter med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet. Stk. 2. En stemme er afgivet for den kandidatliste, inden for hvis felt henholdsvis rubrik på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. Har vælgeren sat kryds såvel ud for den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som i rubrikken for en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren alene sat kryds ved den fælles listebetegnelse for de kandidatlister, der har indgået et listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren har sat kryds i rubrikken for to eller flere af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Stk. 3. En brevstemme er afgivet for den kandidatliste, hvis listebetegnelse eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, anses stemmen som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som afgivet for den pågældende kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen alene anført den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået listeforbund, anses stemmen som afgivet for listeforbundet og henføres ikke til nogen af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der har indgået et listeforbund, tilligemed navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de øvrige kandidatlister, der deltager i listeforbundet. 75. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt 1) den er blank, 2) vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds, jf. 54, stk. 1, 2. pkt., 3) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller hvilket listeforbund vælgeren har villet give sin stemme, 4) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller 5) der er givet stemmesedlen et særpræg. Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt 1) den er blank, 2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilken kandidatliste eller listeforbund vælgeren har villet give sin stemme,

12 3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, som ikke er opstillet på nogen kandidatliste til valget i den pågældende kommune henholdsvis region, 4) en konvolut indeholder andet eller mere end én stemmeseddel, 5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af velfærdsministeren, eller 6) der er givet stemmesedlen et særpræg. Stk. 3. Valgstyrerne anfører i den pågældende afstemningsbog, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil. Stk. 4. Velfærdsministeren kan fastsætte nærmere regler om bedømmelsen af stemmesedler, herunder brevstemmesedler. 76. Når stemmeoptællingen for kommunalbestyrelsesvalget henholdsvis regionsrådsvalget er afsluttet, indføres resultatet i den pågældende afstemningsbog, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen i kommunen, der straks herefter giver meddelelse til formanden for regionsvalgbestyrelsen om resultatet af afstemningen til regionsrådsvalget. Stk. 2. Stemmematerialet sammenpakkes og afleveres til kommunalbestyrelsen. Fintælling 77. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, foretager valgbestyrelsen i kommunen den endelige opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen (fintælling) såvel til kommunalbestyrelsesvalget som til regionsrådsvalget. Fintællingen er offentlig. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne, stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen. 78. Fintællingen foretages særskilt for kommunalbestyrelsesvalget og regionsrådsvalget efter reglerne i stk Stk. 2. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i 74, 75 og 78 a. Resultaterne af optællingerne indføres i den pågældende valgbog. Derefter opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen er tilfaldet hver kandidatliste. For hvert listeforbund opgøres, hvor mange stemmer der i hele kommunen anses for afgivet for listeforbundet. Dette stemmetal sammentælles med stemmetallene for de enkelte kandidatlister i listeforbundet. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende. Stk. 3. Der foretages samtidig en opgørelse for hele kommunen af antallet af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af listestemmer for hver kandidatliste. Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for betegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Har vælgeren sat kryds ud for såvel den fælles listebetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som ud for navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses stemmesedlen ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat. Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten er opstillet på. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnet på en kandidat, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som en personlig stemme for den pågældende kandidat. Stk. 5. Har vælgeren sat kryds ud for betegnelsen for en kandidatliste eller inden for kandidatlistens felt henholdsvis rubrik på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af kandidatlistens kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for kandidatlisten (listestemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste eller navnene på flere kandidater opstillet på samme kandidatliste. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført såvel den fælles listebetegnelse eller bogstavbetegnelse for kandidatlister, der har indgået et listeforbund, som navnene på flere kandidater, der er opstillet på en af de kandidatlister, der deltager i listeforbundet, anses brevstemmesedlen ligeledes som en listestemme for den pågældende kandidatliste. Stk. 6. Resultatet af opgørelsen af afstemningen indføres i den pågældende valgbog. Valgbogen for regionsrådsvalget sendes snarest til formanden for regionsvalgbestyrelsen. Kandidaters deltagelse i opgørelsen af afstemningen 78 a. En kandidat kan ikke deltage i optællingen af, hvor mange stemmer der er afgivet for den kandidatliste, vedkommende er opstillet for. En kandidat kan ikke deltage i opgørelsen af, hvorledes de afgivne stemmer for den pågældende kandidatliste fordeler sig på personlige stemmer for hver kandidat og listestemmer, jf. 78, stk. 4 og 5. Kapitel 8 Opgørelsen af valget 79. Valgbestyrelsen foretager opgørelsen af valget senest dagen efter, at fintællingen har fundet sted, jf. dog 80, stk. 4. Opgørelsen af regionsrådsvalget foretages på grundlag af de valgbøger for regionsrådsvalget, som regionsvalgbestyrelsen har modtaget fra valgbestyrelsen i kommunerne, jf. dog stk. 2.

13 Stk. 2. Hvis regionsvalgbestyrelsen har foretaget fornyet fintælling, jf. 80, lægges resultatet af denne til grund for opgørelsen af regionsrådsvalget. 80. Regionsvalgbestyrelsen kan beslutte at ville foretage en fornyet fintælling af de stemmesedler, der er afgivet til regionsrådsvalget. Den fornyede fintælling kan vedrøre alle stemmesedler eller bestemte grupper af stemmesedler. Ved den fornyede fintælling finder 78 og 78 a tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Hvis regionsvalgbestyrelsen før valgdagen har truffet beslutning om at foretage fornyet fintælling, skal valgbestyrelsen i de pågældende kommuner sørge for, at stemmesedlerne til regionsrådsvalget sendes til regionsvalgbestyrelsen senest dagen efter fintællingen. Hvis regionsvalgbestyrelsen efter valget træffer beslutning om at foretage en fornyet fintælling, skal stemmesedlerne til regionsrådsvalget sendes til regionsvalgbestyrelsen senest dagen efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget underretning om regionsvalgbestyrelsens beslutning. Stk. 3. Inden fremsendelsen til regionsvalgbestyrelsen skal stemmesedlerne være sammenbundet og pakket som angivet i 88, stk. 1, nr Stk. 4. Senest dagen efter, at regionsvalgbestyrelsen har modtaget stemmesedlerne fra kommunerne, jf. stk. 2, skal regionsvalgbestyrelsen foretage den endelige opgørelse af valget. Mandaternes fordeling på kandidatlister 81. For hvert valgforbund sammentælles stemmetallene for de kandidatlister og listeforbund, der har indgået valgforbund. Stk. 2. Det samlede stemmetal for hvert valgforbund, det samlede stemmetal for hvert listeforbund, der ikke har indgået valgforbund, samt stemmetallet for hver kandidatliste, der hverken har indgået listeforbund eller valgforbund, divideres med 1, 2, 3 osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde valgforbundet, listeforbundet eller kandidatlisten. Det valgforbund, det listeforbund eller den kandidatliste, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil alle mandater i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet er fordelt. Er kvotienterne lige store, foretages lodtrækning. Stk. 3. Er der tilfaldet et valgforbund, et listeforbund eller en kandidatliste flere mandater end det samlede antal kandidater, der er opstillet på de kandidatlister og listeforbund, der indgår i valgforbundet henholdsvis listeforbundet og kandidatlisten, overføres det eller de overskydende mandater til det valgforbund, det listeforbund eller den kandidatliste, der efter beregningerne i stk. 2 er nærmest berettiget til yderligere mandater. 82. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles mellem de kandidatlister og listeforbund, hvoraf valgforbundet består, jf. 81, stk. 1, efter den fremgangsmåde, der er angivet i 81, stk. 2. Stk. 2. Er der tilfaldet en kandidatliste eller et listeforbund, der har indgået valgforbund, flere mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten henholdsvis det samlede antal kandidater i listeforbundet, overføres det eller de overskydende mandater til den kandidatliste eller det listeforbund i valgforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere mandater. 83. Det antal mandater, der er tilfaldet et listeforbund, jf. 81, stk. 2 og 3, og 82, fordeles mellem kandidatlisterne i listeforbundet efter den fremgangsmåde, der er angivet i 81, stk. 2. Stk. 2. Er der tilfaldet en af kandidatlisterne i listeforbundet flere mandater end antallet af kandidater på kandidatlisten, overføres det eller de overskydende mandater til den af de øvrige kandidatlister i listeforbundet, der efter beregningerne i stk. 1 er nærmest berettiget til yderligere mandater. Kandidatudvælgelsen 84. På grundlag af optællingen af kandidaternes personlige stemmer og antallet af listestemmer, jf. 78, stk. 2-5, opgøres det, hvilke af en kandidatlistes kandidater der har opnået valg. 85. Er kandidaterne sideordnet opstillet, jf. 24, stk. 2, tilfalder kandidatlistens mandater kandidaterne i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning. 86. Er kandidaterne opstillet i en bestemt rækkefølge (partiliste), jf. 24, stk. 2, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, på følgende måde: 1) Kandidatlistens samlede stemmetal, jf. 78, stk. 2, divideres med et tal, der er én større en det antal mandater, der er tilfaldet kandidatlisten. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter kandidatlistens fordelingstal. 2) Kandidater, der har opnået et personligt stemmetal, der er lig med eller større end fordelingstallet, er valgt. 3) Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles i rækkefølge efter deres nummer på partilisten, og så langt listestemmerne rækker, et så stort antal stemmer, at summen af personlige stemmer og listestemmer udgør fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt. 4) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal (personlige stemmer og listestemmer tilsammen). Har to eller flere kandidater opnået samme stemmetal, er den eller de kandidater, der står først på partilisten, valgt. Stk. 2. Kandidater, der er valgt efter stk. 1, nr. 2 og 3, er valgt i partilistens rækkefølge.

14 87. Resultatet af opgørelsen af valget indføres i valgbogen. 88. Valgbestyrelsen i kommunen underskriver valgbogen straks efter valgets opgørelse og afleverer den til kommunalbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes 1) valgkortene, 2) de stemmesedler, der ikke er udleveret, 3) de stemmesedler, der er tilbageleveret, 4) de stemmesedler, der er ombyttet, 5) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler, 6) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat, listestemmerne for hver kandidatliste og stemmerne for hvert listeforbund samles i pakker for sig, og 7) brevstemmematerialet. Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne og det øvrige valgmateriale opbevares og tilintetgøres efter reglerne i 106. Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til velfærdsministeren. 89. Regionsvalgbestyrelsen underskriver valgbogen straks efter valgets opgørelse og afleverer den til regionsrådet. Stk. 2. Hvis regionsvalgbestyrelsen har foretaget en fornyet fintælling, jf. 80, pakkes og sammenbindes stemmesedlerne til regionsrådsvalget som angivet i 88, stk. 1 og 2, og opbevares og tilintetgøres af regionsrådet efter reglerne i 106. Stk. 3. Senest dagen efter valgets opgørelse sender regionsvalgbestyrelsen en kopi af valgbogen til velfærdsministeren. 90. Valgbestyrelsen underretter de valgte om, at de er valgt. 91. De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme liste. I de tilfælde, der er nævnet i stk. 3, betragtes de ikke valgte tillige som stedfortrædere for de valgte af en anden liste. Stk. 2. En stedfortræder indtræder i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i de tilfælde, der er nævnt i 92, stk. 5, 96 og 104. Stedfortræderne indtræder i rækkefølge efter størrelsen af de pågældendes stemmetal, jf. 85 og 86, stk. 1, nr. 4. Stk. 3. Er der ingen stedfortræder på den pågældende kandidatliste, overføres mandatet til den kandidatliste, der efter reglerne i 81, stk. 3, 82, stk. 2, eller 83, stk. 2, er nærmest berettiget til yderligere mandater. Stk. 4. Valgbestyrelsen underretter de ikke valgte kandidater om, at de er stedfortrædere med angivelse af rækkefølgen på stedfortræderlisten, jf. stk. 2, 2. pkt. Kapitel 9 Fritagelse for valg. Valgklager 92. Enhver, der er valgbar, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skal efter anmodning fra den valgte meddele fritagelse for valget, såfremt den valgte på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for valget. Stk. 3. Anmodning om fritagelse for valg skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet senest fredagen 10 dage efter valgdagen. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet tager stilling til anmodningen på et møde, der afholdes snarest efter fristens udløb. Stk. 4. Afslag på en anmodning om fritagelse for valg kan af den valgte indbringes for velfærdsministeren senest 14 dage efter, at afslaget er givet. Stk. 5. Såfremt en valgt kandidat fritages for at modtage valg, indtræder stedfortræderen efter reglerne i 91 i den pågældendes sted. 93. Enhver vælger i kommunen henholdsvis regionen kan klage over valget. Klager skal indgives skriftligt til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet senest ugedagen efter valgdagen. Klager afgøres på et møde, der afholdes snarest efter klagefristens udløb. Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en valgt kandidat har mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. 4, afgøres efter reglerne i Afgørelser efter 93, stk. 1, kan indbringes for velfærdsministeren af enhver vælger i kommunen henholdsvis regionen senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt klageren. 95. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at afstemningen erklæres ugyldig, skal der snarest muligt afholdes omvalg. Stk. 2. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme. Omvalg afholdes i øvrigt efter samme regler som valget på den almindelige valgdag. 96. Hvis den endelige afgørelse af en klage over valget går ud på, at et eller flere medlemmers valg erklæres ugyldigt, indtræder vedkommende stedfortræder efter reglerne i 91.

15 Kapitel 10 Den nyvalgte kommunalbestyrelse og det nyvalgte regionsråd 97. Når kommunale og regionale valg har været afholdt, tiltræder den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte regionsråd den 1. januar i året efter valgåret, og de hidtidige medlemmer fratræder den 31. december i valgåret, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Såfremt der inden den 31. december i valgåret er truffet endelig afgørelse om, at der skal afholdes omvalg, jf. 95, stk. 1, tiltræder den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte regionsråd ikke, og de hidtidige medlemmer fratræder først, når der har været afholdt omvalg og det er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg. 98. Hvis velfærdsministeren efter den 31. december i valgåret træffer afgørelse om, at afstemningen erklæres ugyldig, skal den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte regionsråd forblive i virksomhed, indtil der har været afholdt omvalg og det er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet omvalg. 99. I de tilfælde, der er nævnt i 98, kan den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte regionsråd ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke afholde andre udgifter end fastsat i det budget, som den fratrådte kommunalbestyrelse henholdsvis det fratrådte regionsråd har vedtaget, eller i øvrigt indgå nogen forpligtelse, som ikke er hjemlet i dette budget, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, er ikke omfattet af stk. 1. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 har virkning fra det tidspunkt, da velfærdsministerens afgørelse er meddelt kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor den hidtidige kommunalbestyrelse henholdsvis det hidtidige regionsråd efter bestemmelsen i 97, stk. 2, ikke er fratrådt den 31. december i valgåret. Kapitel 11 Medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden 100. Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder medlemmet af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, jf. dog 102. Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem har mistet sin valgbarhed, afgøres af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, jf. dog Gør et medlem af den nyvalgte kommunalbestyrelse henholdsvis det nyvalgte regionsråd gældende, at en kandidat på grund af straf ikke er valgbar, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet forelægge spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet, jf. 105, der afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed. Stk. 2. Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 3 måneder efter valgdagen. Stk. 3. Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 2 måneder efter det første møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, som stedfortræderen er indkaldt til. Stk. 4. Bliver et medlem straffet, skal kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet indberette dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed Et medlem, der udtræder som følge af midlertidig fraflytning fra kommunen henholdsvis regionen, kan genindtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, når den pågældende på ny tager fast bopæl i kommunen henholdsvis regionen, og såfremt dette sker senest 6 måneder efter fraflytningen. Stk. 2. Hvis et medlem ønsker at genindtræde efter reglerne i stk. 1, skal den pågældende inden sin midlertidige fraflytning give kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet underretning herom Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Stk. 2. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning efter stk. 1 skal imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Stk. 3. Afslag på anmodning om fritagelse efter stk. 1 kan indbringes for velfærdsministeren af det pågældende medlem senest 14 dage efter, at afslaget er givet Når et medlem i valgperiodens løb udtræder eller dør, indtræder vedkommende stedfortræder efter reglerne i 91 i det pågældende medlems sted Velfærdsministeren nedsætter et valgbarhedsnævn, der træffer afgørelse i spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, jf. 4, for så vidt angår medlemskab af kommunale og regionale råd samt andre offentlige hverv, der er betinget af valgbarhed til et kommunalt eller et regionalt råd. Stk. 2. Valgbarhedsnævnet består af en formand og en næstformand, der beskikkes af velfærdsministeren, og 4 andre medlemmer, hvoraf regionsrådene i forening udpeger ét og Kommunernes Landsforening tre. Foreningerne udpeger endvidere

16 en stedfortræder for hvert af de 4 medlemmer. Formanden skal ved beskikkelsen være landsdommer eller højesteretsdommer. Beskikkelserne og valgene gælder for 4 år regnet fra den 1. april i året efter valgåret. Stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 12 Forskellige bestemmelser 106. Kommunalbestyrelsen opbevarer valgbogen til kommunalbestyrelsesvalget, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som kommunalbestyrelsen eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalget, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Stk. 2. Regionsrådet opbevarer valgbogen til regionsrådsvalget samt øvrigt valgmateriale, som regionsrådet eller valgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med regionsrådsvalget. Har regionsvalgbestyrelsen foretaget en fornyet fintælling, opbevarer regionsrådet stemmesedlerne til regionsrådsvalget, jf. 89, stk. 2. Stk. 3. Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmemateriale, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. 93, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares som fastsat efter lov om offentlige arkiver m.v Udgifterne ved kommunale og regionale valg afholdes af kommunerne, jf. dog stk Stk. 2. Regionerne afholder udgifterne til de foranstaltninger, som efter denne lov påhviler regionsrådet eller regionens valgbestyrelse. Ved omvalg til regionsrådet afholdes samtlige udgifter til valget af regionen, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Udgifter til brevstemmematerialet afholdes af statskassen. Stk. 4. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder 57, 65, stk. 2, eller 68, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. 108 a. Anmodning om udstedelse af en valgbarhedsattest for en dansk statsborger, der ønsker at opstille som kandidat til kommunale valg i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, skal indgives til velfærdsministeren. Stk. 2. For en dansk statsborger, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, kan der ikke udstedes valgbarhedsattest. Stk. 3. For en dansk statsborger, der ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, kan udstedes valgbarhedsattest med det indhold, at velfærdsministeren ikke har kendskab til, at den pågældende har fortabt sin valgbarhed til kommunale og regionale råd i Danmark. Hvis Valgbarhedsnævnet i indeværende valgperiode har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er valgbar til kommunale og regionale råd, jf. 4, skal oplysning herom påføres valgbarhedsattesten tillige med oplysning om, hvornår forældelsesfristen for, at den pågældende strafbare handling kan medføre tab af valgbarhed til kommunale og regionale råd, udløber, jf. 4, stk Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der ikke på eller ud til offentlig vej eller plads udøves valgagitation på en måde, der forstyrrer den offentlige orden. I reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 110. Loven træder i kraft den 1. april Samtidig ophæves lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 26. marts Stk. 3. (Udeladt). Stk. 4. (Udeladt). Lov nr. 537 af 24. juni 2005, der i kapitel 5 bl.a. ændrer lovens titel, overalt ændrer amtskommune til region, Amtsrådet til Regionsrådet, amtsrådsvalg til regionsrådsvalg, amtsrådsvalget til regionsrådsvalget, amtsvalgbestyrelsen til regionsvalgbestyrelsen, Amtsvalgbestyrelsen til Regionsvalgbestyrelsen samt ændrer 1, 2, 3, 4-6, 6 a, 14, 17-22, 44, 45, 48, 60, 63, 65, 71, 80, 81, 89, 91-94, overskriften til kapitel 10, , og 108 a, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.: (Udeladt) 89

17 Stk. 1. (Udeladt). Stk. 2. Lov om kommunale og regionale valg, jf. 79, har virkning fra og med de kommunale og regionale valg i 2009, jf. dog stk. 3. De forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om kommunale valg om afholdelse af valg til amtsråd, finder tilsvarende anvendelse for regionale valg, medmindre velfærdsministeren fastsætter andet. Stk. 3. Kapitel 11 i lov om kommunale og regionale valg om medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden finder anvendelse for regionsrådene fra og med regionsrådenes første funktionsperiode fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009 og for kommunalbestyrelserne fra den 1. januar Stk. 4. Funktionsperioden for det valgbarhedsnævn, hvis funktionsperiode regnes fra den 1. april 2002, forlænges med 1 år fra den 1. april 2006 til den 31. marts Funktionsperioden for det valgbarhedsnævn, hvis funktionsperiode regnes fra den 1. april 2007, forkortes med 1 år fra den 31. marts 2011 til den 31. marts Lov nr af 19. december 2008, der ændrer 48 og 57 samt 67, indeholder i 4 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen angår hjælp til stemmeafgivningen.) Loven træder i kraft den 1. april Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland Velfærdsministeriet, den 24. februar 2009 P.M.V. Christian Schønau / Eva Pedersen

18 Bilag 2 Opgavens fokus

19 Bilag 3 Council of Europe Recommendation 2004 COUNCIL OF EUROPE COMMITTEE OF MINISTERS Recommendation Rec(2004)11 of the Committee of Ministers to member states on legal, operational and technical standards for e-voting (Adopted by the Committee of Ministers on 30 September 2004 at the 898th meeting of the Ministers' Deputies) The Committee of Ministers, under the terms of Article 15.b of the Statute of the Council of Europe, Considering that the aim of the Council of Europe is to achieve a greater unity between its members for the purpose of safeguarding and promoting the ideals and principles, which are their common heritage; Reaffirming its belief that representative and direct democracy are part of that common heritage and are the basis of the participation of citizens in political life at the level of the European Union and at national, regional and local levels; Respecting the obligations and commitments as undertaken within existing international instruments and documents, such as: the Universal Declaration on Human Rights; the International Covenant on Civil and Political Rights; the United Nations Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination; the United Nations Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women; the Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental Freedoms (ETS No. 5), in particular its Protocol No. 1 (ETS No. 9); the European Charter of Local Self-Government (ETS No. 122); the Convention on Cybercrime (ETS No. 185); the Convention for the Protection of Individuals with Regard to Automatic Processing of Personal Data (ETS No. 108); Committee of Ministers Recommendation No. R (99) 5 on the protection of privacy on the Internet; the document of the Copenhagen Meeting of the Conference on the Human Dimension of the OSCE; the Charter of Fundamental Rights of the European Union; the Code of Good Practice in Electoral Matters, adopted by the Council for democratic elections of the Council of Europe and the European Commission for Democracy through Law; Bearing in mind that the right to vote is one of the primary foundations of democracy, and that, consequently, e-voting system procedures shall comply with the principles of democratic elections and referendums; Recognising that as new information and communication technologies are increasingly being used in day-today life, member states need to take account of these developments in their democratic practice; Noting that participation in elections and referendums at local, regional and national levels in some member states is characterised by low, and in some cases steadily decreasing, turnouts; Noting that some member states are already using, or are considering using e-voting for a number of purposes, including: enabling voters to cast their votes from a place other than the polling station in their voting district; facilitating the casting of the vote by the voter;

20 facilitating the participation in elections and referendums of all those who are entitled to vote, and particularly of citizens residing or staying abroad; widening access to the voting process for voters with disabilities or those having other difficulties in being physically present at a polling station and using the devices available there; increasing voter turnout by providing additional voting channels; bringing voting in line with new developments in society and the increasing use of new technologies as a medium for communication and civic engagement in pursuit of democracy; reducing, over time, the overall cost to the electoral authorities of conducting an election or referendum; delivering voting results reliably and more quickly; and providing the electorate with a better service, by offering a variety of voting channels; Aware of concerns about certain security and reliability problems possibly inherent in specific e-voting systems; Conscious, therefore, that only those e-voting systems which are secure, reliable, efficient, technically robust, open to independent verification and easily accessible to voters will build the public confidence which is a pre-requisite for holding e-voting, Recommends that the governments of member states, where they are already using, or are considering using, e-voting comply, subject to paragraph iv. below, with paragraphs i. to iii. below, and the standards and requirements on the legal, operational and technical aspects of e-voting, as set out in the Appendices to the present Recommendation: i. e-voting shall respect all the principles of democratic elections and referendums. E-voting shall be as reliable and secure as democratic elections and referendums which do not involve the use of electronic means. This general principle encompasses all electoral matters, whether mentioned or not in the Appendices; ii. the interconnection between the legal, operational and technical aspects of e-voting, as set out in the Appendices, has to be taken into account when applying the Recommendation; iii. member states should consider reviewing their relevant domestic legislation in the light of this Recommendation; iv. the principles and provisions contained in the Appendices to this Recommendation do not, however, require individual member states to change their own domestic voting procedures which may exist at the time of the adoption of this Recommendation, and which can be maintained by those member states when e- voting is used, as long as these domestic voting procedures comply with all the principles of democratic elections and referendums; v. in order to provide the Council of Europe with a basis for possible further action on e-voting within two years after the adoption of this Recommendation, the Committee of Ministers recommends that member states: keep under review their policy on, and experience of, e-voting, and in particular the implementation of the provisions of this Recommendation; and report to the Council of Europe Secretariat the results of their reviews, who will forward them to member states and follow up the issue of e-voting. In this Recommendation the following terms are used with the following meanings: authentication: the provision of assurance of the claimed identity of a person or data; ballot: the legally recognised means by which the voter can express his or her choice of voting option; candidate: a voting option consisting of a person and/or a group of persons and/or a political party;

21 casting of the vote: entering the vote in the ballot box; e-election or e-referendum: a political election or referendum in which electronic means are used in one or more stages; electronic ballot box: the electronic means by which the votes are stored pending being counted; e-voting: an e-election or e-referendum that involves the use of electronic means in at least the casting of the vote; remote e-voting: e-voting where the casting of the vote is done by a device not controlled by an election official; sealing: protecting information so that it cannot be used or interpreted without the help of other information or means available only to specific persons or authorities; vote: the expression of the choice of voting option; voter: a person who is entitled to cast a vote in a particular election or referendum; voting channel: the way by which the voter can cast a vote; voting options: the range of possibilities from which a choice can be made through the casting of the vote in an election or referendum; voters' register: a list of persons entitled to vote (electors). Appendix I Legal standards A. Principles I. Universal suffrage 1. The voter interface of an e-voting system shall be understandable and easily usable. 2. Possible registration requirements for e-voting shall not pose an impediment to the voter participating in e- voting. 3. E-voting systems shall be designed, as far as it is practicable, to maximise the opportunities that such systems can provide for persons with disabilities. 4. Unless channels of remote e-voting are universally accessible, they shall be only an additional and optional means of voting. II. Equal suffrage 5. In relation to any election or referendum, a voter shall be prevented from inserting more than one ballot into the electronic ballot box. A voter shall be authorised to vote only if it has been established that his/her ballot has not yet been inserted into the ballot box. 6. The e-voting system shall prevent any voter from casting a vote by more than one voting channel. 7. Every vote deposited in an electronic ballot box shall be counted, and each vote cast in the election or referendum shall be counted only once. 8. Where electronic and non-electronic voting channels are used in the same election or referendum, there shall be a secure and reliable method to aggregate all votes and to calculate the correct result. III. Free suffrage 9. The organisation of e-voting shall secure the free formation and expression of the voter's opinion and, where required, the personal exercise of the right to vote.

22 10. The way in which voters are guided through the e-voting process shall be such as to prevent their voting precipitately or without reflection. 11. Voters shall be able to alter their choice at any point in the e-voting process before casting their vote, or to break off the procedure, without their previous choices being recorded or made available to any other person. 12. The e-voting system shall not permit any manipulative influence to be exercised over the voter during the voting. 13. The e-voting system shall provide the voter with a means of participating in an election or referendum without the voter exercising a preference for any of the voting options, for example, by casting a blank vote. 14. The e-voting system shall indicate clearly to the voter when the vote has been cast successfully and when the whole voting procedure has been completed. 15. The e-voting system shall prevent the changing of a vote once that vote has been cast. IV. Secret suffrage 16. E-voting shall be organised in such a way as to exclude at any stage of the voting procedure and, in particular, at voter authentication, anything that would endanger the secrecy of the vote. 17. The e-voting system shall guarantee that votes in the electronic ballot box and votes being counted are, and will remain, anonymous, and that it is not possible to reconstruct a link between the vote and the voter. 18. The e-voting system shall be so designed that the expected number of votes in any electronic ballot box will not allow the result to be linked to individual voters. 19. Measures shall be taken to ensure that the information needed during electronic processing cannot be used to breach the secrecy of the vote. B. Procedural safeguards I. Transparency 20. Member states shall take steps to ensure that voters understand and have confidence in the e-voting system in use. 21. Information on the functioning of an e-voting system shall be made publicly available. 22. Voters shall be provided with an opportunity to practise any new method of e-voting before, and separately from, the moment of casting an electronic vote. 23. Any observers, to the extent permitted by law, shall be able to be present to observe and comment on the e-elections, including the establishing of the results. II. Verifiability and accountability 24. The components of the e-voting system shall be disclosed, at least to the competent electoral authorities, as required for verification and certification purposes. 25. Before any e-voting system is introduced, and at appropriate intervals thereafter, and in particular after any changes are made to the system, an independent body, appointed by the electoral authorities, shall

23 verify that the e-voting system is working correctly and that all the necessary security measures have been taken. 26. There shall be the possibility for a recount. Other features of the e-voting system that may influence the correctness of the results shall be verifiable. 27. The e-voting system shall not prevent the partial or complete re-run of an election or a referendum. III. Reliability and security 28. The member state's authorities shall ensure the reliability and security of the e-voting system. 29. All possible steps shall be taken to avoid the possibility of fraud or unauthorised intervention affecting the system during the whole voting process. 30. The e-voting system shall contain measures to preserve the availability of its services during the e-voting process. It shall resist, in particular, malfunction, breakdowns or denial of service attacks. 31. Before any e-election or e-referendum takes place, the competent electoral authority shall satisfy itself that the e-voting system is genuine and operates correctly. 32. Only persons appointed by the electoral authority shall have access to the central infrastructure, the servers and the election data. There shall be clear rules established for such appointments. Critical technical activities shall be carried out by teams of at least two people. The composition of the teams shall be regularly changed. As far as possible, such activities shall be carried out outside election periods. 33. While an electronic ballot box is open, any authorised intervention affecting the system shall be carried out by teams of at least two people, be the subject of a report, be monitored by representatives of the competent electoral authority and any election observers. 34. The e-voting system shall maintain the availability and integrity of the votes. It shall also maintain the confidentiality of the votes and keep them sealed until the counting process. If stored or communicated outside controlled environments, the votes shall be encrypted. 35. Votes and voter information shall remain sealed as long as the data is held in a manner where they can be associated. Authentication information shall be separated from the voter's decision at a pre-defined stage in the e-election or e-referendum. Appendix II Operational standards I. Notification 36. Domestic legal provisions governing an e-election or e-referendum shall provide for clear timetables concerning all stages of the election or referendum, both before and after the election or referendum. 37. The period in which an electronic vote can be cast shall not begin before the notification of an election or a referendum. Particularly with regard to remote e-voting, the period shall be defined and made known to the public well in advance of the start of voting. 38. The voters shall be informed, well in advance of the start of voting, in clear and simple language, of the way in which the e-voting will be organised, and any steps a voter may have to take in order to participate and vote.

24 II. Voters 39. There shall be a voters' register which is regularly updated. The voter shall be able to check, as a minimum, the information which is held about him/her on the register, and request corrections. 40. The possibility of creating an electronic register and introducing a mechanism allowing online application for voter registration and, if applicable, for application to use e-voting, shall be considered. If participation in e-voting requires a separate application by the voter and/or additional steps, an electronic, and, where possible, interactive procedure shall be considered. 41. In cases where there is an overlap between the period for voter registration and the voting period, provision for appropriate voter authentication shall be made. III. Candidates 42. The possibility of introducing online candidate nomination may be considered. 43. A list of candidates that is generated and made available electronically shall also be publicly available by other means. IV. Voting 44. It is particularly important, where remote e-voting takes place while polling stations are open, that the system shall be so designed that it prevents any voter from voting more than once. 45. Remote e-voting may start and/or end at an earlier time than the opening of any polling station. Remote e-voting shall not continue after the end of the voting period at polling stations. 46. For every e-voting channel, support and guidance arrangements on voting procedures shall be set up for, and be available to, the voter. In the case of remote e-voting, such arrangements shall also be available through a different, widely available communication channel. 47. There shall be equality in the manner of presentation of all voting options on the device used for casting an electronic vote. 48. The electronic ballot by which an electronic vote is cast shall be free from any information about voting options, other than that strictly required for casting the vote. The e-voting system shall avoid the display of other messages that may influence the voters' choice. 49. If it is decided that information about voting options will be accessible from the e-voting site, this information shall be presented with equality. 50. Before casting a vote using a remote e-voting system, voters' attention shall be explicitly drawn to the fact that the e-election or e-referendum in which they are submitting their decision by electronic means is a real election or referendum. In case of tests, participants shall have their attention drawn explicitly to the fact that they are not participating in a real election or referendum and shall when tests are continued at election times at the same time be invited to cast their ballot by the voting channel(s) available for that purpose. 51. A remote e-voting system shall not enable the voter to be in possession of a proof of the content of the vote cast. 52. In a supervised environment, the information on the vote shall disappear from the visual, audio or tactile display used by the voter to cast the vote as soon as it has been cast. Where a paper proof of the electronic

25 vote is provided to the voter at a polling station, the voter shall not be able to show it to any other person, or take this proof outside of the polling station. V. Results 53. The e-voting system shall not allow the disclosure of the number of votes cast for any voting option until after the closure of the electronic ballot box. This information shall not be disclosed to the public until after the end of the voting period. 54. The e-voting system shall prevent processing information on votes cast within deliberately chosen subunits that could reveal individual voters' choices. 55. Any decoding required for the counting of the votes shall be carried out as soon as practicable after the closure of the voting period. 56. When counting the votes, representatives of the competent electoral authority shall be able to participate in, and any observers able to observe, the count. 57. A record of the counting process of the electronic votes shall be kept, including information about the start and end of, and the persons involved in, the count. 58. In the event of any irregularity affecting the integrity of votes, the affected votes shall be recorded as such. VI. Audit 59. The e-voting system shall be auditable. 60. The conclusions drawn from the audit process shall be applied in future elections and referendums. Appendix III Technical requirements The design of an e-voting system shall be underpinned by a comprehensive assessment of the risks involved in the successful completion of the particular election or referendum. The e-voting system shall include the appropriate safeguards, based on this risk assessment, to manage the specific risks identified. Service failure or service degradation shall be kept within pre-defined limits. A. Accessibility 61. Measures shall be taken to ensure that the relevant software and services can be used by all voters and, if necessary, provide access to alternative ways of voting. 62. Users shall be involved in the design of e-voting systems, particularly to identify constraints and test ease of use at each main stage of the development process. 63. Users shall be supplied, whenever required and possible, with additional facilities, such as special interfaces or other equivalent resources, such as personal assistance. User facilities shall comply as much as possible with the guidelines set out in the Web Accessibility Initiative (WAI). 64. Consideration shall be given, when developing new products, to their compatibility with existing ones, including those using technologies designed to help people with disabilities.

26 65. The presentation of the voting options shall be optimised for the voter. B. Interoperability 66. Open standards shall be used to ensure that the various technical components or services of an e-voting system, possibly derived from a variety of sources, interoperate. 67. At present, the Election Markup Language (EML) standard is such an open standard and in order to guarantee interoperability, EML shall be used whenever possible for e-election and e-referendum applications. The decision of when to adopt EML is a matter for member states. The EML standard valid at the time of adoption of this recommendation, and supporting documentation are available on the Council of Europe website. 68. In cases which imply specific election or referendum data requirements, a localisation procedure shall be used to accommodate these needs. This would allow for extending or restricting the information to be provided, whilst still remaining compatible with the generic version of EML. The recommended procedure is to use structured schema languages and pattern languages. C. Systems operation (for the central infrastructure and clients in controlled environments) 69. The competent electoral authorities shall publish an official list of the software used in an e-election or e- referendum. Member states may exclude from this list data protection software for security reasons. At the very least it shall indicate the software used, the versions, its date of installation and a brief description. A procedure shall be established for regularly installing updated versions and corrections of the relevant protection software. It shall be possible to check the state of protection of the voting equipment at any time. 70. Those responsible for operating the equipment shall draw up a contingency procedure. Any backup system shall conform to the same standards and requirements as the original system. 71. Sufficient backup arrangements shall be in place and be permanently available to ensure that voting proceeds smoothly. The staff concerned shall be ready to intervene rapidly according to a procedure drawn up by the competent electoral authorities. 72. Those responsible for the equipment shall use special procedures to ensure that during the polling period the voting equipment and its use satisfy requirements. The backup services shall be regularly supplied with monitoring protocols. 73. Before each election or referendum, the equipment shall be checked and approved in accordance with a protocol drawn up by the competent electoral authorities. The equipment shall be checked to ensure that it complies with technical specifications. The findings shall be submitted to the competent electoral authorities. 74. All technical operations shall be subject to a formal control procedure. Any substantial changes to key equipment shall be notified. 75. Key e-election or e-referendum equipment shall be located in a secure area and that area shall, throughout the election or referendum period, be guarded against interference of any sort and from any person. During the election or referendum period a physical disaster recovery plan shall be in place. Furthermore, any data retained after the election or referendum period shall be stored securely. 76. Where incidents that could threaten the integrity of the system occur, those responsible for operating the equipment shall immediately inform the competent electoral authorities, who will take the necessary steps to mitigate the effects of the incident. The level of incident which shall be reported shall be specified in advance by the electoral authorities.

27 D. Security I. General requirements (referring to pre-voting, voting, and post-voting stages) 77. Technical and organisational measures shall be taken to ensure that no data will be permanently lost in the event of a breakdown or a fault affecting the e-voting system. 78. The e-voting system shall maintain the privacy of individuals. Confidentiality of voters' registers stored in or communicated by the e-voting system shall be maintained. 79. The e-voting system shall perform regular checks to ensure that its components operate in accordance with its technical specifications and that its services are available. 80. The e-voting system shall restrict access to its services, depending on the user identity or the user role, to those services explicitly assigned to this user or role. User authentication shall be effective before any action can be carried out. 81. The e-voting system shall protect authentication data so that unauthorised entities cannot misuse, intercept, modify, or otherwise gain knowledge of all or some of this data. In uncontrolled environments, authentication based on cryptographic mechanisms is advisable. 82. Identification of voters and candidates in a way that they can unmistakably be distinguished from other persons (unique identification) shall be ensured. 83. E-voting systems shall generate reliable and sufficiently detailed observation data so that election observation can be carried out. The time at which an event generated observation data shall be reliably determinable. The authenticity, availability and integrity of the data shall be maintained. 84. The e-voting system shall maintain reliable synchronised time sources. The accuracy of the time source shall be sufficient to maintain time marks for audit trails and observations data, as well as for maintaining the time limits for registration, nomination, voting, or counting. 85. Electoral authorities have overall responsibility for compliance with these security requirements, which shall be assessed by independent bodies. II. Requirements in pre-voting stages (and for data communicated to the voting stage) 86. The authenticity, availability and integrity of the voters' registers and lists of candidates shall be maintained. The source of the data shall be authenticated. Provisions on data protection shall be respected. 87. The fact that candidate nomination and, if required, the decision of the candidate and/or the competent electoral authority to accept a nomination has happened within the prescribed time limits shall be ascertainable. 88. The fact that voter registration has happened within the prescribed time limits shall be ascertainable. III. Requirements in the voting stage (and for data communicated during post-election stages) 89. The integrity of data communicated from the pre-voting stage (e.g. voters' registers and lists of candidates) shall be maintained. Data-origin authentication shall be carried out.

28 90. It shall be ensured that the e-voting system presents an authentic ballot to the voter. In the case of remote e-voting, the voter shall be informed about the means to verify that a connection to the official server has been established and that the authentic ballot has been presented. 91. The fact that a vote has been cast within the prescribed time limits shall be ascertainable. 92. Sufficient means shall be provided to ensure that the systems that are used by the voters to cast the vote can be protected against influence that could modify the vote. 93. Residual information holding the voter's decision or the display of the voter's choice shall be destroyed after the vote has been cast. In the case of remote e-voting, the voter shall be provided with information on how to delete, where that is possible, traces of the vote from the device used to cast the vote. 94. The e-voting system shall at first ensure that a user who tries to vote is eligible to vote. The e-voting system shall authenticate the voter and shall ensure that only the appropriate number of votes per voter is cast and stored in the electronic ballot box. 95. The e-voting system shall ensure that the voter's choice is accurately represented in the vote and that the sealed vote enters the electronic ballot box. 96. After the end of the e-voting period, no voter shall be allowed to gain access to the e-voting system. However, the acceptance of electronic votes into the electronic ballot box shall remain open for a sufficient period of time to allow for any delays in the passing of messages over the e-voting channel. IV. Requirements in post-voting stages 97. The integrity of data communicated during the voting stage (e.g. votes, voters' registers, lists of candidates) shall be maintained. Data-origin authentication shall be carried out. 98. The counting process shall accurately count the votes. The counting of votes shall be reproducible. 99. The e-voting system shall maintain the availability and integrity of the electronic ballot box and the output of the counting process as long as required. E. Audit I. General 100. The audit system shall be designed and implemented as part of the e-voting system. Audit facilities shall be present on different levels of the system: logical, technical and application End-to-end auditing of an e-voting system shall include recording, providing monitoring facilities and providing verification facilities. Audit systems with the features set out in sections II V below shall therefore be used to meet these requirements. II. Recording 102. The audit system shall be open and comprehensive, and actively report on potential issues and threats The audit system shall record times, events and actions, including: a. all voting-related information, including the number of eligible voters, the number of votes cast, the number of invalid votes, the counts and recounts, etc.;

29 b. any attacks on the operation of the e-voting system and its communications infrastructure; c. system failures, malfunctions and other threats to the system. III. Monitoring 104. The audit system shall provide the ability to oversee the election or referendum and to verify that the results and procedures are in accordance with the applicable legal provisions Disclosure of the audit information to unauthorised persons shall be prevented The audit system shall maintain voter anonymity at all times. IV. Verifiability 107. The audit system shall provide the ability to cross-check and verify the correct operation of the e-voting system and the accuracy of the result, to detect voter fraud and to prove that all counted votes are authentic and that all votes have been counted The audit system shall provide the ability to verify that an e-election or e-referendum has complied with the applicable legal provisions, the aim being to verify that the results are an accurate representation of the authentic votes. V. Other 109. The audit system shall be protected against attacks which may corrupt, alter or lose records in the audit system Member states shall take adequate steps to ensure that the confidentiality of any information obtained by any person while carrying out auditing functions is guaranteed. F. Certification 111. Member states shall introduce certification processes that allow for any ICT (Information and Communication Technology) component to be tested and certified as being in conformity with the technical requirements described in this recommendation In order to enhance international co-operation and avoid duplication of work, member states shall consider whether their respective agencies shall join, if they have not done so already, relevant international mutual recognition arrangements such as the European Cooperation for Accreditation (EA), the International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC), the International Accreditation Forum (IAF) and other bodies of a similar nature.

30 Bilag 4 Assembly Voting Udleveret materiale fra Assembly Voting IT understøttede fremmødevalg Mange begår den fejl at forveksle e-valg med IT understøttede valg. Derfor først en klar definition på begge begreber: E-valg er en valghandling, der kan foregå på et netværk. Det vil sige at de stemmeberettigede ikke fysisk behøver at møde frem på et valgsted. IT understøttet valg er en valghandling, hvor de stemmeberettigede møder op på et valgsted og bliver identificeret ud fra et valgkort og ID. Valget foregår ikke på et netværk. Et elektronisk valgssystem, der skal bruges ved kommunal- og regionsvalg vil, for at kunne leve op til de grundlæggende principper i den danske valglov, være et IT understøttet valg. Kun ved et IT understøttet fremmødevalg, kan de sikres at de afgivne stemmer foregår anonymt, i hemmelighed og uden stemmetvang/stemmekøb. Derfor vil der i det følgende tages udgangspunkt i denne type elektronisk valghandling. IT og sikkerheden I Assembly Votings system bliver stemmerne registeret elektronisk to steder. Første gang i stemmeterminalen og anden gang i den elektroniske valgurne. Begge disse enheder er ikke tilsluttet noget netværk og derfor er der ikke adgang til dem udefra, med mindre nogen fysisk bryder ind på valgstedet og slæber afsted med dem! Denne risiko findes allerede i dag, hvor stemmesedler jo også bliver opbevaret fysisk på valgstederne. Nedenstående beskriver kort de fire vigtigste begreber i forhold til et IT understøttet valg. Valgkortet Valgkortet er som vi kender det i dag. Det ankommer med posten til valgberettiget, men er blot forsynet med en stregkode, der skal lette processen på selve valgstedet. Læs mere i nedenstående afsnit om valghandlingen. Stemmekortet Stemmekortet er på størrelse med to visitkort. Stemmekortet indeholder en RFID chip, der dels

31 bliver læst i stemmeterminalen, så det sikres at vælgeren har adgang til valget og som registrerer den afgivne stemme. Stemmekortet skal efter valghandlingen smides i valgurnen og her sidder en lille RFID læser, som registrerer stemmen endnu engang. Stemmekortet har også fået et fysisk print med den afgivne stemme, så det elektroniske resultat kan gennemgå en folkelig kontrol via manuel optælling på valgstedet. Kortet er designet således, at det fysiske print på kortet kan skjules, så valghandlingen kan foregå anonymt i henhold til dansk valglov. Stemmeterminalen Er en elektronisk stander med en berøringsfølsom skærm og en kortindfører. Terminalen læser den lille RFID chip, der sidder i de enkelte stemmekort og sikrer at vælgeren kun får adgang til de berettigede valghandlinger. Terminalen påtrykker også et fysisk print, hvor den afgivne stemme fremgår. Stemmeterminalen er inden valghandlingen bliver ringet i gang, blevet forsynet med et flash-usb stik, hvor krypteringsnøglen ligger på. På dette USB-stik bliver de afgivne stemmer også registeret. Ved valghandlingens afslutning bryder de valgtilforordnede plomberingen og indlæser USB-stikket på en central HUB, som heller ikke er tilknyttet netværk. Den elektroniske valgurne Valgurnen er udformet som i dag, med en sprække hvor stemmekortet kan puttes ned i. Den er også udstyret med en RFID læser, som kan læse den afgivne stemme elektronisk via RFID-chippen som sidder i stemmekortet. Stemmerne bliver registeret på et flash USB-stik. Urnen er plomberet ligesom stemmeterminalen og ikke tilsluttet noget netværk. De valgtilforordnede bryder plomberingen når valghandlingen er afsluttet og placerer USB-stikket i en HUB. Nu kan de to resultater fra hhv. terminal og urne gøres op, og hvis differencen 1 er acceptabel, er der ingen grund til at tælle de fysiske print på stemmekortet. Assembly Voting 1 Ved difference menes, hvis nogle vælger har valgt at tage stemmekortet med hjem i stedet for at komme det i urnen. De valgtilforordnede kan lokalt se hvor mange stemmekort, der er udleveret og registeret på henholdsvis terminal og i urnen.

32 Assembly Votings 2 IT understøttede valg er bygget op, så det ikke stiller hverken vælgere, valgtilforordnede eller politikere dårligere end det nuværende papirbaserede valg. Det er en forudsætning for en vellykket valghandling, at der er tillid til at systemet kan efterprøves lokalt på de enkelte valgsteder ved folkelig kontrol. Det vil sige, at systemet skal være bygget op på en måde, så det elektroniske valgresultat kan afprøves og valideres fysisk. I nedenstående er en kort beskrivelse af processen for Assembly Votings IT understøttede valgsystem. Opsætning af valgsystem Opsætningsprocessen af terminaler foretages af valgtilforordnede og kommunens valgsekretariat. Hver kommune har en Valgcomputer (ikke på netværk) der generer de flash USB-stik der skal anvendes på de enkelte valgsteder til stemmeterminaler og valgurne. Flash USB-nøglerne lægges i forseglet kuffert, og overdrages til 2 valgtilforordnede der fragter nøglerne til det lokale valgsted. Forud for valget og under valget er kommunen valgcomputer fysisk beskyttet af navngivne personer. Systemer er sat op så der kun kan genereres flash USB-nøgler til de enkelte valgsteder (dvs at man ikke kan oprette et fiktivt valgsted). Al datakommunikation i systemet logges, så man efterfølgende kan kontrollerer at der er genereret det præcise antal flash USB-nøgler. På valgstedet opsættes stemmeterminaler og valgurner med almindeligt elstik, og systemerne aktiveres ved at iføre flash USB stikkene i stemmeterminaler og valgurner. Efterfølgende forsegles terminaler og valgurner med låse. Inden valghandlingen testes terminalerne med er testkort, der ikke kan afgives stemme på. Alle stemmekort aktiveres via RFID-læser på det enkelte valgsted. Selve valghandlingen Selve valgsystemet er bygget op som vi kender det i dag. Alle vælgere modtager et valgkort som i dag. Eneste forskel er, at i Assembly Votings system er valgkortet udstyret med en stregkode. Denne stregkode giver selve valghandlingen to fordele. 1) Som vælger behøver man ikke at gå hen til ét specifikt valgbord, da alle valgborde ved valgstedet vil have en database over alle vælgere. Dermed undgår man lange køer ved nogen valgborde og slet ingen ved andre. 2) Det gør selve processen med at finde vælgere i et kartotek hurtigere end det nuværende system, hvor de valgtilforordnede 2 Assembly Voting er et samarbejde mellem Siemens AS og Aion ApS om gennemførelse af elektroniske valghandlinger ved lov og vedtægtsbestemte valg i faglige organisationer og kommuner. Siemens A/S leverer teknologien, og Aion ApS står for organiseringen af valghandlinger med elektronisk stemmeafgivelse. Assembly Voting er i dag Danmarks mest benyttede elektroniske afstemningssystem, og har siden starten i 2001 været benyttet ved mere end 100 lov- og vedtægtsbestemte valg med op til vælgere.

33 sidder manuelt og finder vælgerne. Anonymitet Efter at vælgeren er blevet identificeret, skal det sikres at selve valghandlingen foregår anonymt. Derfor får vælgeren udleveret et stemmekort, som er et stykke papir på størrelse med to visitkort. Stemmekortet indeholder en RFID-chip, som giver vælgeren adgang til de rigtige valg. Stemmekortet skal senere sættes ind i den elektroniske stemmeterminal. Selv om stemmekortet indeholder en chip, bliver vælgeren ikke knyttet til noget unikt stemmekort. Med andre ord kan man ikke efterfølgende kunne gå ind og se, hvem der har stemt hvad. Vælgeren er nu klar til at afgive sin stemme i den elektroniske stemmeterminal. Det foregår, ligesom i dag, ved at vælgeren går ind i stemmeboksen, trækker forhænget for og indsætter stemmekortet. Nu vil vælgeren få adgang til den givne valghandling. Hvis det drejer sig om flere valg på samme tid f.eks. kommunal- og regionsvalg, så har vælgeren fået udleveret to stemmekort. På den berøringsfølsom skærm kommer nu de lister og kandidater som vælgeren kan stemme på. Valghandlingen foretages og skal bekræftes to gange ved tryk. Registrering af stemmen Stemmen er nu registeret i stemmeterminalen. Samtidig printes fysisk på stemmekortet den afgivne stemme, ligesom der skrives til den lille RFID chip, hvilken stemme der er afgivet. En lille tråd brændes over i chippen, så den ikke efterfølgende kan overskrives. Vælgeren tager nu sit stemmekort, med det fysisk print, folder det sammen så valghandlingen foregår anonymt og går ud af boksen. Ude af boksen skal stemmekortet kastet i valgurnen, som har en indbygget RFID læser. Det betyder at stemmen igen bliver registeret elektronisk i selve valgurnen, ligesom det fysiske print på stemmekortet nu ligger forseglet i urnen. Valghandlingen afsluttes Når valghandlingen lukkes på valgstedet, har de valgtilforordnede nu registeret alle stemmerne elektronisk to steder. I selve stemmeterminalen samt i valgurnen. Hvis der er en uforholdsmæssig stor difference mellem de udleverede stemmekort, stemmerne i terminalen og valgurnen kan valghandlingen afprøves ved folkelig kontrol på det enkelte valgsted, ved at bryde plomberingen af urnen og tælle de fysiske print på stemmekortene. Hvis der ikke er en difference, der bryder med den tilladte tolerance kan valghandlingen blive afsluttet med endelige opgørelser over stemmer og mandater for de enkelte valgsteder på under én

34 time. Fordele Fordelene ved IT understøttede fremmødevalg er først og fremmest at spare ressourcer. Det siger sig selv, at en mere effektiv registrering af de valgberettigede vil føre til en hurtigere stemmeafgivelse. En hurtigere resultatopgørelse vil også medføre at de valgte forsamlinger hurtigere kan konstituere sig og begynde at fokusere på politik og ikke fin-tællinger. Derudover kan synshandicappede og personer med læsevanskeligheder blive selvhjulpne i valgsituationen, hvilket er med til at styrke anonymiteten og følelsen af demokratisk integritet og værdighed hos den enkelte medborger. Perspektiver på IT understøttede valg Hos Assembly Voting mener vi at have fundet frem til et valgsystem, der lever op til de krav, der stilles i den danske valglov. Men en ting er at gøre en valghandling legal, noget andet er om den bliver opfattet som legitim hos vælgere, valgtilforordnede samt politikere. Det kræver derfor en skudsikker løsning, hvis legitimiteten skal kunne opbygges hos brugerne. Vi mener at det system, vi leverer, bør kunne sikre, ikke blot legalitet, men også legitimiteten. Via de forholdsregler, sikkerhedsprocedurer og muligheden for at efterprøve det elektroniske valgresultat ved folkelig kontrol, håber vi på folkelig tillid til systemet. Systemet vil uden tvivl lette de administrative byrder som i dag er tilstede når der afholdes valg. Og det er hele humlen i vores løsning. Vi ønsker at bidrage til at ressourcer og tid bruges på det væsentlige i forbindelse med valg. Politikere skal føre politik, vælgere skal have et resultat de kan stole på hurtigt og de valgtilforordnedes arbejdsgang skal lettes, så der ikke skal være fintællinger i flere dage, ja nogle gange uger, efter valghandlingen er afsluttet.

35 Materiale fra hjemmeside Sikkerhed De grundlæggende principper Assembly Voting er bygget op omkring en række sikkerhedsprocedurer, der sikrer, at 3 grundlæggende principper ved en legitim demokratisk valghandling altid overholdes: Kun stemmeberettigede har mulighed for at stemme For hver stemmeberettiget registreres kun et gyldigt antal stemmer, uanset hvilket afstemningsmedie man ønsker at bruge Fuld anonymitet omkring den afgivne stemme Validering, kryptering og datasikkerhed Systemets tekniske afvikling foregår i en beskyttet servermiljø, og en række sikkerhedsprocedurer sikrer, at kun validerede stemmeberettigede har adgang til at afgive stemme i systemet. De afgivne stemmer i systemet krypteres, og det vil således ikke være muligt for andre at "kigge med over skulderen". Registreringen af de afgivne stemmer lagres i en sikker database, som det ikke er muligt at få adgang til. De udførende virksomheder bag det elektroniske afstemningssystem er underlagt loven om opbevaring og håndtering af persondata, hvilket gør identificering og offentliggørelse af data om enkeltpersoner ulovlig. Systemet overvåges døgnet rundt i hele valgperioden, og uregelmæssigheder registreres løbende. En Hotline service vil være tilgængelig gennem hele valgperioden for de vælgere, der måtte have behov for hjælp. Alle personfølsomme data mellem parter udveksles via beskyttet ftp-server, ligesom datahåndtering i Assembly Voting regi foregår i beskyttet miljø. Dokumentation Valgresultatets rigtighed Som garanti for rigtigheden af valgets resultat udstedes en Assembly Voting dokumentation. Grundlaget for dokumentationen er en logfil, hvori alle handlinger, som er foretaget i valgsystemet, er registreret. Dokumentationen er foreningens eller kommunens garanti for, at valget er gennemført i overensstemmelse med valgvedtægter, lovgivning og systemets kravspecifikation. Foreningen eller kommunen modtager: Løbende opgørelser over stemmeprocenten; daglige eller ugentlige opgørelser (ingen valgprognoser) Valgresultat fastlagt format; i numerisk og/eller i aggregeret form efter aftale Dokumenterende logfil; liste med minut for minut aktiviteter i den elektroniske stemmeafgivelse for hele afstemningsperioden

36 Den samlede dokumentation for valgets rigtighed underskrives af valgansvarlige repræsentanter for Assembly Voting. Uafhængige Revisorer og løbende systemopdatering En række uvildige revisionsvirksomheder tester løbende systemet, og kontrollerer, at igangværende valghandlinger forløber i overensstemmelse med de tekniske krav og gældende valgvedtægterne. Virksomhederne bag Assembly Voting gennemfører løbende tekniske test af systemets sikkerhed og tilgængelighed. Systemet opdateres kontinuerligt til højeste niveau for sikkerhed og tilgængelighed i browsere. Valgets organisering Valgets sikkerhed beror i vid udstrækning på organiseringen af valghandlingen. Der findes mange forskellige vedtægter, traditioner og ritualer, som gør hvert valgforløb til en unik proces. Derfor er det vigtigt med et vel tilrettelagt og nært samarbejde mellem de valgansvarlige i foreningen eller kommunen og virksomhederne bag Assembly Voting. Nedenfor er listet en række overordnede faser og aktiviteter, som det er vigtigt at forholder sig til ved organiseringen af en valghandling: Afklaring af valgtype - Hvilke type af valg? Hvad er de lovgivningsmæssige/vedtægtsmæssige krav? Hvilke afstemningsmedier skal indgå? Teknisk procedurebeskrivelse - kravspecifikation, datastruktur og principper for udveksling af data mellem parterne Organisatorisk procedurebeskrivelse - fastlæggelse af principper og ansvar for håndtering af "bortkomne" valgkort og andre problemstillinger relateret til vælgernes stemmeafgivelse Opbygning af Assembly Voting - teknisk set-up af afstemningssystemet i forhold til procedurebeskrivelser og kravspecifikationer Udvikling og produktion af valgkort - Formulering og design af valgkort til elektronisk udsendelse via mail og/eller papir Test af Assembly Voting - afholdelse af testvalg blandt valgansvarlige og/eller uvildig revisionsvirksomhed. Registrering af stemmeaktivitet i logbog. Evaluering af testresultat. Igangsættelse af valg - udsendelse af valgkort og åbning af adgang til stemmeafgivelse i Assembly Voting Under valget - 24/7 systemovervågning, Hotline service til stemmeberettigede, Daglige opgørelser over stemmeprocenten, evt. udsendelse af reminder via mail Afslutning på valg - lukning af mulighed for stemmeafgivelse, opgørelse af resultat i aftalt format Dokumentation af valg - overdragelse af underskrevet valgresultat og logfil med minut til minut opgørelser over aktiviteter i afstemningssystemet Evaluering af forløbet - evaluerende gennemgang af valgets forskellige faser i forhold til proces- og kravspecifikationer. Opsamling af erfaringer til evt. justering af procedurebeskrivelser for kommende valg

37 Eliminering af data - efter indsigelsesdatoen og den formelle godkendelse af valgresultat i foreningen eller kommunen slettes alle data i afstemningssystemet

38 Bilag 5 Afstemningsforløb i Assembly Voting