Sallingsundbroen. Skibsstødssikring af Sallingsundbroen

Transkript

1 Sallingsundbroen Skibsstødssikring af Sallingsundbroen

2 Hvad er skibsstødssikring? Vejdirektoratet er i gang med at sikre Sallingsundbroen mod skibsstød. Hvad er skibsstød og skibsstødssikring? Vi kalder det skibsstød, når et skib støder ind i en bro. Hvis det er et stort skib, og uheldet er ude, kan sammenstødet skade broen så alvorligt, at den skal lukkes for trafik for trafik i en periode. Udsatte broer kan sikres mod direkte påsejling enten med forstærkninger af brokonstruktionen, ved at anlægge beskyttelsesværker omkring de bærende konstruktioner eller ved at lægge beskyttelsesværkerne et stykke før broen. Dem rammer skibene, hvis de kommer ud af kurs. Baggrund for projektet Vejdirektoratet har analyseret alle broer, som fører statsveje over fjorde og sunde. Undersøgelser har afdækket, hvilke styrker og svagheder broerne har, hvis skibe støder ind i dem. Undersøgelserne viser, at fire broer er dårligt beskyttede mod påsejling af de stadigt større skibe, der sejler i de indre danske farvande. De broer skal nu sikres bedre, så de når op på samme standard som resten af broerne. Det drejer sig om: Sallingsundbroen mellem Mors og Salling Svendborgsundbroen mellem Svendborg og Tåsinge Aggersundbroen ved Løgstør Limfjordsbroen i Aalborg Ringkøbing Thisted Struer Holstebro Esbjerg Limfjordsbroen Aggersundbroen Herning Nykøbing M Skive Sallingsundbroen Brande Kolding Viborg Silkeborg Hjørring Vejle Hobro Skanderborg Aabenraa Aalborg Horsens Fredericia Randers Aarhus Odense Frederikshavn Middelfart Svendborg Grenaa Kalundborg Slagelse Holbæk Næstved Roskilde Helsingør Køge Med trafikaftalen af marts 2013 blev der sat 250 millioner kroner af til at skibsstødssikre de fire broer. Sønderborg Svendborgsundbroen Nykøbing F 2

3 skib Hvad gør vi for at sikre netop Sallingsund mod påsejling? Sallingsundbroen bliver sikret med betonklodser i sundet et stykke fra broen. Betonklodserne bliver placeret omkring gennemsejlingsfaget. N Sallingsund Rønne Hvis skibe kommer ud af kurs, støder de mod betonklodserne, inden de rammer broen. Betonklodsernes placering er fastlagt, ved at ingeniørerne har undersøgt de fremherskende strøm- og vindforhold og beregnet, hvordan et skib vil drive, hvis det mister motorkraft eller på anden måde kommer ud af kurs. mod Nykøbing Mors Brodæk Bropille Bropille Betonelement foran bropille til at afværge skibsstød Sejlrende Sallingsundbroen Betonelement til at afværge skibsstød mod Skive Sallingsundbroen er en højbro, så der er ingen risiko for skibskollision med brodækket. Principskitse viser placering af betonklodserne København Hvorfor sikrer Vejdirektoratet Sallingsundbroen? Sallingsundbroen er en trafikal livsnerve for beboere på Mors og i Salling. Beboerne er afhængige af broen, når de skal på arbejde, købe ind eller til fritidsinteresser. Den kommende sikring skal forhindre både personskader og større skader på selve brokonstruktionen. Tidsplan I foråret 2016 begynder Vejdirektoratet på projektet med at sikre Sallingsundbroen. Arbejdet bliver afsluttet sidst på efteråret Det meste af arbejdet kommer til at foregå fra pramme på vandet. Derfor får arbejdet kun mindre konsekvenser for trafikken på broen. Skibe, der sejler under broen, skal gøre som de plejer og følge søkort og afmærkninger på vandet. Februar 2016 Sikringsarbejde på broen begynder Trafikken på broen påvirkes ikke Efteråret 2016 Sikringsarbejde forventes afsluttet

4 Geotekniske undersøgelser i 50 meters dybde 0 m ca. 15 m under havoverfladen 2 Havoverflade Vand (hav) Havbund Blødbund (Tørvedynd, gytje) Sand, som indeholder organisk materiale Silt 22 Firmaet Geo udfører geotekniske undersøgelser fra en flåde. Med det formål at belyse jordbundsforholdene forud for anlægsarbejdet ved Sallingsundbroen har Vejdirektoratet i vinteren 2015 fået udført geotekniske undersøgelser. Undersøgelserne er udført fra en flåde, idet der er udført undersøgelser ved de kommende forstærkningskonstruktioner. Undersøgelserne har omfattet 3 CPT-forsøg (Cone Penetration Tests), som er ført mellem 55 og 65 meter under fjordbunden, svarende til ca meter under havbunden. Som yderligere datagrundlag er ligeledes inddraget resultaterne af den tidligere udførte geotekniske undersøgelse for den eksisterende Sallingsundbro Sand, som indeholder organisk materiale Ler Ved undersøgelsen er der truffet mellem 13 og 15 meter blødbund, som underlejres af vekslende aflejringer af sand, silt og ler. Der er således truffet bundforhold, som er i overensstemmelse med de konstaterede bundforhold ved den eksisterende bro. Principskitse af CTP-profil, punkt P9-Na Sand 4

5 Beskyttelsesværkerne ved Sallingsundbroen Under anlægsarbejdet vil der blive etableret et arbejdsområde, som spærrer gennemsejlingsfagene og nabofagene. Begge gennemsejlingsfag flyttes til de frie fag øst for det nuværende gennemsejlingsfag. Den frie gennemsejlingshøjde vil blive reduceret fra 26 meter til 24 meter mens arbejdet står på. Vejdirektoratets entreprenører udfører to betonbeskyttelsesværker, som bliver placeret syd for broen omkring gennemsejlingsfagene. Entreprenøren bruger en flåde på 25 x 50 meter som base, når de skal grave ud, vibrere pæle ned i havbunden og montere stålkonstruktioner. Beskyttelsesværkerne udformes som en cirkulær betonog stålkonstruktion placeret på pæle. De bliver cirka 15 meter i diameter. Konstruktionen afsluttes cirka 2,5 meter over havoverfladen med en betonplade. Omkring skaftet placeres gummifendre, som kan beskytte skibene, hvis de sejler på beskyttelsesværket. 5

6 Undersøgelse af skibenes sejladfærd AIS-data Vejdirektoratets rådgiver COWI har vurderet skibenes sejlmønster/adfærd på grundlag af de såkaldte AIS-data*, som Søfartsstyrelsen indsamler. AIS-dataene og andre forhold hjælper os til at klarlægge, hvordan påsejlinger af bropillerne kan undgåes. * AIS står for Automatic Identification System, og det er et maritimt radiosystem til identifikation af skibe og andre enheder i forbindelse med søfart. Kortet viser AIS-data for skibe ved Sallingsundbroen. Sydgående sejlrute Nordgående sejlrute 6

7 Natur og havmiljø Beskyttelse af dyrene i sundet Under arbejdet med at vibrere pæle ned i havbunden, anvender entreprenøren soft start, inden dagens arbejde kan gå i gang. Soft start udføres ved, at der henholdsvis en time, 30 min, 20 min, 10 min og 5 min inden arbejdet går i gang, bliver slået et let slag med hammeren. På den måde bliver dyrelivet i området advaret om støjen. Derudover bliver der brugt en sælskræmmer, der udsender en højfrekvent lyd, som sæler og marsvin ikke bryder sig om. Dermed bliver dyrene ikke generet af støjen i forbindelse med pæleramningen, fordi de holder sig på afstand. 7

8 Kontakt Projektleder Shahriar Honar har det overordnede ansvar for projektet. Shahriar kan svare på de spørgsmål, som du umiddelbart ikke kan finde svar på her eller på projektets hjemmeside vejdirektoratet.dk/skibsstoed Projektleder Shahriar Honar Vejdirektoratet, Skanderborg Tlf.: Mail: Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk