Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Transkript

1 Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade København V Tlf da@da.dk

2 DET HANDLER OM JOB Kommunalvalget den 17. november 2009 i de 98 kommuner er et valg, som har langt større betydning for den enkelte borger end tidligere kommunalvalg. Dette skyldes, at kommunerne har overtaget hele beskæftigelsessystemet, og at de nye kommunalbestyrelser derfor vil få betydning for borgernes muligheder for at fi nde arbejde og virksomhedernes muligheder for at rekruttere kvalifi ceret arbejdskraft. Kommunalvalget den 17. november handler om job. Der er meget stor forskel på, hvor godt de enkelte kommuner klarer den opgave. Der er betydelige milliongevinster at hente til de kommuner, der er i stand til at forbedre beskæftigelsesindsatsen. Milliongevinster, som kan frigøres til at forbedre den kommunale service eller til at give skattelettelser. Arbejdsgiverne rådgiver i de lokale beskæftigelsesråd kommunalbestyrelsen om den beskæftigelsespolitiske indsats. Arbejdsgiverne søger indfl ydelse på de beslutninger, der er afgørende for det lokale erhvervslivs vilkår. Virksomhederne er grundlaget for vækst og velfærd, og et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft med de rette kvalifi kationer er en forudsætning for, at virksomhederne kan udvikle sig. Med dette notat vil DA sætte fokus på beskæftigelsesindsatsen i jeres kommune: Hvor mange millioner kroner kan frigøres ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats? Er lovgivningens krav om jobrettet kontakt med ledige opfyldt? Hvordan rammer den stigende ledighed? Er kommunen god nok til at få unge i uddannelse eller i job? Hjælpes sygedagpengemodtagere hurtigt tilbage til et aktivt arbejdsliv? Er for mange permanent havnet uden for arbejdsmarkedet? Tallene i notatet er alle hentet fra den offentligt tilgængelige hjemmeside jobindsats.dk, som Beskæftigelsesministeriet har udviklet for at synliggøre indsats og resultater af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsatsen for jeres kommune er sammenlignet med de kommuner, der ligner jeres. Hermed sikres det, at det er kommuner med de samme udfordringer, der sammenlignes. Det betyder, at forskellene mellem de sammenlignede kommuner skyldes forhold, som den enkelte kommune selv har ansvar for og indfl ydelse på. Med venlig hilsen Dansk Arbejdsgiverforening 2

3 STORE GEVINSTER VED EN EFFEKTIV INDSATS For kommunen er der en direkte forbindelse mellem beskæftigelsesindsatsen og kommunekassen. Jo færre i den arbejdsdygtige alder, der modtager overførselsindkomstydelser - og jo kortere tid, de gør det - jo færre udgifter er der for kommunen til beskæftigelsesområdet. En mere effektiv indsats har stor betydning for de ledige borgere eller de borgere på sygedagpenge, der hurtigere får skiftet den offentlige ydelse ud med en lønindkomst. For virksomhederne handler det bl.a. om at kunne ansætte kvalifi cerede medarbejdere. Kommunens beskæftigelsesindsats skal vurderes under et. For eksempel kan høje udgifter på et område hænge sammen med lavere udgifter på andre områder. Alle kan forbedre indsatsen til gavn for borgere, virksomheder og kommunekassen. Pejlemærket for en umiddelbar økonomisk gevinst kan fi ndes ved at sammenligne, hvor længe borgerne i jobcentret modtager de forskellige offentlige ydelser og sætte det i forhold til, hvor længe borgerne i andre sammenlignelige jobcentre modtager de samme ydelser. For udgør denne gevinst 37 mio. kr. årligt (se tabellen nedenfor). Den økonomiske gevinst burde være inden for rækkevidde, da pejlemærket er de sammenlignelige jobcentre i gennemsnit og ikke det mest effektive jobcenter. Selv om jobcentret på nogle områder klarer sig bedre end gennemsnittet, er der også her mulighed for forbedringer, der kan reducere kommunens udgifter til beskæftigelsesindsatsen. BESPARELSESPOTENTIALE HØJE-TAASTRUP 3. kvartal kvartal 2009 A-dagpenge Arbejdsmarkedsparate - kontant- og starthjælp Ikke-arbejdsmarkedsparate - kontant- og starthjælp Introduktionsydelse Revalidering, inkl. forrevalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Førtidspension Mulig årlig besparelse sammenholdt med gennemsnittet af sammenlignelige jobcentre (mio. kr.) Her er bedre end gennemsnittet -0,1-2,6-6,3 Her er dyrere end gennemsnittet 9,2 13,2 2,9 2,0 9,7 37,0 ANM.: De mulige økonomiske gevinster for de enkelte ydelser skal læses således, at et positivt tal betyder en højere gennemsnitlig udgift end i sammenlignelige jobcentre, mens et negativt tal viser, at jobcentret ligger under gennemsnittet, og at jobcentret dermed har lavere udgifter end gennemsnittet. Summen kan afvige pga. afrunding. KILDE: Jobindsats.dk HVORDAN LÆSES TALLENE Det valgte jobcenter sammenlignes med en fast gruppe af jobcentre med samme rammevilkår, som er fastlagt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. At jobcentrene har samme rammevilkår betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles, der har betydning for, hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. Resultaterne for det valgte jobcenter sammenlignes med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Det valgte jobcenter indgår ikke selv i beregningen for sammenligningsgrundlaget. sammenlignes med Frederiksberg, Ishøj/Vallensbæk, Ringsted, Vejle og Aabenraa. 3

4 STIGENDE LEDIGHED EN UDFORDRING DER KAN TACKLES Omkring skifter hvert år job på det danske arbejdsmarked. I en international sammenhæng er denne mobilitet i en klasse for sig. Også i en økonomisk lavkonjunktur er der mange jobmuligheder. Der er derfor god grund til at have fokus på at gøre længden af ledighedsforløbene så korte som muligt. Det bør have første prioritet at få ledige tilbage i job så hurtigt som muligt. Kortere ledighedsforløb kan blandt andet nås, hvis man hjælper ledige til at blive bedre jobsøgere og ved at målrette opkvalifi ceringen til korte jobrettede forløb. Det er helt afgørende for indsatsen, at kommunen, jobcenteret og de ledige har en tæt kontakt med virksomhederne. Grundlaget for en målrettet aktiv beskæftigelsesindsats er viden om virksomhedernes ønsker til medarbejdernes kvalifi kationer. Selv små afkortninger på 3-4 dage af perioden med ledighed betyder meget for udgifterne til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge. Tre dages kortere ledighed for 100 ledige reducerer f.eks. de offentlige udgifter med næsten kr. Jo længere man har været ledig, jo sværere er det igen at fi nde beskæftigelse. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF LEDIGE HØJE-TAASTRUP Fuldtidsledige, juli Antal ledige Ledighedsprocent, pct. af arbejdsstyrken Gennemsnit i sammenlignelige jobcentre Laveste i sammenlignelige jobcentre ,1 4,8 2,3 4,1 1,5 3,4 ANM.: Ledighedstallene omfatter arbejdsløshedsdagpengemodtagere samt arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Ledighedsprocenterne er beregnet på baggrund af arbejdsstyrketal fra 2008 (16-66 år). Gennemsnit af sammenlignelige jobcentre er et vægtet gennemsnit af de beregnede ledighedsprocenter i jobcentre med samme rammevilkår. Laveste ledighed i sammenlignelige jobcentre repræsenterer de jobcentre med den laveste ledighedsprocent i 2008 og 2009 respektivt. 4

5 UNGE SKAL IKKE PÅ PASSIV FORSØRGELSE Grundlaget for, at alle unge får fodfæste på arbejdsmarkedet, skabes af kommunen. Det er i folkeskolen, at de unge skal sikres de færdigheder, der gør dem i stand til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det er kommunen, der skal sørge for, at de unge får den rette vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Kommunen har også ansvaret for at sikre, at unge, der afslutter folkeskolen med mangelfulde kompetencer, bliver tilbudt hjælp. Det skal afklares, om de er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller på andre måder blive kvalifi ceret til arbejdsmarkedet. For de unge, som ikke får job eller mister jobbet, er det et kommunalt ansvar at tilrettelægge en beskæftigelsesindsats, der bringer de unge i arbejde eller forbedrer deres fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet. Selv under højkonjunkturen lykkedes det ikke i tilstrækkelig grad at få nedbragt det samlede antal unge på offentlig forsørgelse. Derfor er der nu risiko for, at alt for mange unge ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet. UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE HØJE-TAASTRUP Fuldtidsmodtagere, år, juli Antal unge Andel af unge (16-29 år) Gennemsnit af sammenlignelige jobcentre Laveste i sammenlignelige jobcentre ,0 7,2 4,9 7,0 3,0 4,5 ANM.: Gns. af sammenlignelige jobcentre er et vægtet gennemsnit med befolkningen i alderen år. Unge på offentlig forsørgelse er modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og starthjælp, introduktionsydelse og førtidspension. Laveste andel unge i sammenlignelige jobcentre repræsenterer de jobcentre med den laveste ledighed blandt unge i 2008 og 2009 respektivt. 5

6 TALER JOBCENTRET MED DE LEDIGE? Analyser viser, at en tidlig og systematisk kontakt mellem ledige og jobcentret øger chancen for, at ledige hurtigt kommer i arbejde. Derfor er det fastsat i lovgivningen, at jobcentret skal afholde jobsamtaler med ledige minimum hver tredje måned. At jobcentret overholder de fastsatte frister, er de lediges sikkerhed for at få den nødvendige hjælp fra jobcenteret til hurtigt at fi nde job. Og det er samtidig virksomhedernes sikkerhed for, at ledige job bliver søgt. Jobsamtalerne er med til at sikre, at ledige overholder deres pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at en fremrykket indsats og en hyppigere kontakt med de ledige, bringer pct. fl ere i arbejde, og at den gennemsnitlige ledighedsperiode bliver afkortet med tre uger. På fi guren nedenfor kan det ses, i hvor høj grad jobcentret i jeres kommune er i stand til at overholde kravene om samtaler til tiden. Dette er sammenlignet med, hvor gode tilsvarende jobcentre i andre kommuner i gennemsnit løser den opgave. Det er ligeledes i fi guren medtaget, hvordan den bedste af de sammenlignelige jobcentre klarer opgaven. RETTIDIGE JOBSAMTALER FRA JOBCENTRE Andel af dagpengemodtagere, pct., 2. kvartal 2009 RETTIDIGE JOBSAMTALER FRA JOBCENTRE Andel af kontant- og starthjælpsmodtagere, pct., 2. kvartal Middel Højeste 100 Middel Højeste Rettidige jobsamtaler 50 Rettidige jobsamtaler ANM.: Den gennemsnitlige rettighed er et gennemsnit af rettidigheden i sammenlignelige jobcentre vægtet med befolkningen (16-66 år). Højeste repræsenterer de sammenlignelige jobcentre med den højeste rettidighed i afholdelse af jobsamtaler. 6

7 FRA SYGEDAGPENGE TIL JOB Hver dag er ca sygemeldte fra deres arbejde. Sygefravær koster virksomhederne og det offentlige milliarder af kroner om året i tabt viden, produktionsomkostninger, udgifter til sygedagpenge og behandling. Langvarigt syge har en stor risiko for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Allerede efter otte ugers fravær stiger risikoen for at miste kontakten til arbejdsmarkedet markant, og efter et års fravær kommer mere end hver femte aldrig tilbage til arbejdsmarkedet. For mange er det desværre en helt unødvendig udstødning fra arbejdsmarkedet. Danske og udenlandske undersøgelser viser, at mange syge kan blive på arbejdspladsen eller vende hurtigere tilbage til arbejdspladsen, hvis der sættes ind med en tidlig og målrettet indsats. Den kommunale indsats er afgørende for et nedsat sygefravær. Kommunen har ansvaret for at følge op i sygedagpengeforløb og ansvar for at binde en indsats sammen mellem den sygemeldte, læge, jobcenter og arbejdsplads. Der er stor forskel på, hvor effektivt kommunerne løser opgaven. Det er vigtigt både for den enkelte og for virksomhederne, at kommunen tager ansvar for en indsats, der effektivt og hurtigt bringer syge tilbage til job. SYGEDAGPENGEMODTAGERE HØJE-TAASTRUP Fuldtidsmodtagere, juli Antal fuldtidspersoner Andel af befolkningen (16-66 år) Gennemsnit blandt sammenlignelige jobcentre Laveste i sammenlignelige jobcentre ,2 2,1 2,3 2,0 1,7 1,6 ANM.: Gns. blandt sammenlignelige jobcentre er et vægtet gennemsnit med befolkningen i alderen år. Laveste i sammenlignelige jobcentre repræsenterer de jobcentre med den laveste andel af sygedagpengemodtagere i 2008 og 2009 respektivt. 7

8 FØRTIDSPENSION SKAL VÆRE SIDSTE UDVEJ For kommunen er det forbundet med betydelige udgifter, når borgere mister arbejdsevnen og enten visiteres til fl eksjobordningen eller tildeles førtidspension. Ydelserne er varige, og den enkelte kan modtage penge fra kommunen i måske mere end 30 år, hvis der er tale om unge mennesker. Der er en uforklarlig stor forskel mellem kommunerne på, hvor stor en andel af borgerne, der vurderes at have nedsat arbejdsevne og dermed modtager førtidspension eller fl eksjob. Praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen viser, at der er fejl i op mod halvdelen af alle sager, hvor der er tilkendt førtidspension. En førtidspensionering skal være den sidste udvej. Det har meget store omkostninger både økonomisk og menneskeligt, hvis kommunen ikke har sikret sig, at alle andre muligheder er overvejet og afprøvet for at forebygge en førtidspensionering. En bedre kommunal sagsbehandling vil derfor kunne forbedre situationen for mange mennesker og spare samfundet og kommunerne for store udgifter. FLEKSJOB OG FØRTIDSPENSION HØJE-TAASTRUP Fuldtidsmodtagere, juli Antal fuldtidspersoner Andel af befolkningen (16-66 år) Gennemsnit i sammenlignelige jobcentre Laveste i sammenlignelige jobcentre ,3 7,3 6,6 6,8 5,0 4,9 ANM.: Gns. af sammenlignelige jobcentre er et vægtet gennemsnit med befolkningen i alderen år. Laveste i sammenlignelige jobcentre repræsenterer de jobcentre med den laveste andel af fleksjobbere og førtidspensionister i 2008 og 2009 respektivt. 8