Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune

Transkript

1 Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune 1. Overnatninger Tabellen nedenfor indeholder de kommercielle overnatningstal for Hjørring Kommune, hvor man kan se, at man i 2014 var tæt på niveauet fra Man skal dog imidlertid huske på, at denne statistik ikke er fuldt ud retvisende for det samlede antal besøgende, og ifølge VisitDenmarks beregninger var det samlede, estimerede antal overnatninger og endagsturister i 2013 (de senest offentliggjorte tal) på ca mio. kr. (se Tabel 2, s. 2). År Overnatninger % ift Kilde Turisme i Hjørring Kommune i et statistisk perspektiv Hjørring Kommune ,7 Turismens økonomiske betydning i ,9 Turismens økonomiske betydning i ,6 Turismens økonomiske betydning i ,8 Turismens økonomiske betydning i ,9 Turismens økonomiske betydning i ,0 Destinationsmonitor Status 2014 VisitDenmark Tabel 1 Kommercielle overnatninger Udvikling i kommercielle overnatninger Figur 1 Udviklingen i kommercielle overnatninger 2. Turismeforbrug 2.1. Samlet Tallene i tabellen nedenfor viser (1) det estimerede antal overnatninger og endagsturister og (2) det totale turismeforbrug samt turismeforbruget ift. kommercielle og ikke kommercielle overnatninger 1. Kategorien Turismeandel er 1 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne,

2 et udtryk for, hvor meget turismeforbruget udgør af det samlede forbrug i Hjørring Kommune. Tallene bygger på årsrapporterne Turismens Økonomiske Betydning fra 2008, 2010, 2011 og 2013 og Turismens Økonomiske Betydning i Region Nordjylland 2012 fra VisitDenmark. År Estimerede antal overnatninger og endagsturister (1000) Kommercielle Turismeforbruget i mio. kr. Ikke kommercielle og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel ,8 % ,2 % ,7 % ,2 % ,8 % ,8 % Tabel 2 Estimerede kommercielle og ikke kommercielle overnatninger samt turismeforbruget I grafen herunder (figur 2) er udviklingen i turismeforbruget, og det indbyrdes forhold mellem turismeforbrug skabt af kommercielle og ikke kommercielle overnatninger, yderligere illustreret. Det kan i denne ombæring noteres, at forholdet mellem forbruget generet af kommercielt og ikke kommercielt overnattende, samt endagsturister, er forholdsvist stabilt (som illustreret i tabel 3) Turismeforbruget (mio. kr.) Ikke kommercielle og endagsrejsende Kommercielle Årstal Figur 2 Forbrug genereret af kommercielle og ikke kommercielle overnatninger festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster (Turismens økonomiske betydning i Region Nordjylland 2012).

3 Andel af samlet turismeforbrug (procent) Kommercielle overnatninger Ikke kommercielle overnatninger ,0 46, ,1 46, ,3 42, ,4 41, ,3 42, ,1 43,9 Tabel 3 Turismeforbrug genereret af kommercielle og ikke kommercielle overnatninger (procent) 2.2 Efter overnatningsform Nedenunder ses turismeforbruget med udgangspunkt i overnatningsform i mio. kr. såvel som procentdel af det samlede turismeforbrug. Her kan man bl.a. se, hvordan en fjerdedel af det samlede forbrug i 2012 stammer fra lejede feriehus overnatninger. Som det også kunne ses i tidligere afsnit, udgør de ikke kommercielt overnattende en betragtelig del af turismeforbruget (næsten 43 % af det samlede turismeforbrug). Tabellen bygger på data fra Turismen i Region Nordjylland i tal (VisitDenmark, august 2010), Turismens økonomiske betydning i Nordjylland (Visit Denmark, Juli 2012) og Turismens økonomiske betydning i Region Nordjylland 2012 (VisitDenmark, oktober 2014) I alt (mio.kr.) ,0% ,0% ,0% Kommercielle ,1% ,3% ,3% Hotel ferie 74 7,1% 85 7,1% 89 6,4% Hotel forretning 75 7,2% 65 5,4% 85 6,1% Camping 84 8,0% 84 7,0% 99 7,1% Vandrerhjem 8 0,8% 7 0,6% 12 0,9% Lejet Feriehus ,3% ,8% ,6% Feriecentre ,5% 96 8,0% ,0% Festival 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Lystbåde 0 0,0% 5 0,4% 1 0,1% Bondegårde 1 0,1% 1 0,1% 2 0,1% Krydstogt 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Ikke kommercielle ,0% ,8% ,7% Eget feriehus 53 5,1% ,9% ,0% Lånt sommerhus 30 2,9% 29 2,4% 32 2,3% Familie/venner ,7% ,9% ,2% Endagsturister ferie ,7% ,0% 137 9,8% Endagsturister forretning 39 3,7% 31 2,6% 46 3,3% Tabel 4 Turismeforbrug efter overnatningsform 3. Turismeafledte effekter I forbindelse med de turismeafledte effekter noterer VisitDenmark sig i den nyeste opgørelse, specifikt lavet for Region Nordjylland, at de turismeafledte effekter kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis

4 ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune Beskæftigelse Nedenfor kan man se udvikling i antal fuldtidsstillinger skabt af turismen. Grunden til de blanke underkategorier i forbindelse med detailhandel og andre brancher er, at disse ikke er opgjort specifikt i nærværende rapporter fra VisitDenmark. Fra kan man altså se, at der sket et fald i jobskabelsen som resultat af turismeforbruget på lige under 10 %, hvor særligt transport og rejseservice har oplevet et dramatisk fald i jobskabelsen Procentmæssig udvikling Alle brancher ,7 Turismeerhverv ,1 Overnatningssteder ,8 Restauranter og værtshuse ,3 Transportvirksomheder ,3 Rejseservice ,4 (Kultur,) Forlystelsesparker, museer mv ,4 Detailhandel ,0 Råolie, naturgas og olieindustri 2 Føde og drikkevarer samt tobak 31 Andre 469 Andre brancher ,1 Ejendomsmæglere, bolig og husleje 27 Erhvervsservice 100 Andre 342 Tabel 5 Beskæftigelse afledt af turismeforbrug er korrigeret ift. kommunesammenlægningen Årsværk Turismeerhverv Detailhandel Andre brancher Årstal Figur 3 Antal fuldtidsstillinger skabt af turismen indenfor turismeerhverv, detailhandel og andre brancher ( )

5 3.2. Værditilvækst Ifølge Turismens Økonomiske Betydning i Region Nordjylland 2012 skal værditilvækst forstås som formelt produktion minus forbrug i produktion, så værditilvækst er med andre ord udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning til aflønning af de ansatte og profit. Det er værd at bemærke, at værditilvæksten i forbindelse med selve turismeerhvervet er estimeret til at være faldet siden 2006, mens ikke turismeforbundne brancher har oplevet en stigning i turismeafledt værditilvækst. mio. kr % af total mio. kr. % af total mio. kr. % af total Alle brancher ,00% ,0% ,0% Turismeerhverv ,21% ,0% ,3% Overnatningssteder 48 6,42% 37 4,2% 42 5,6% Restauranter og værtshuse 48 6,42% 45 5,1% 64 8,6% Transportvirksomheder 51 6,82% 39 4,4% 22 2,9% Rejseservice 53 7,09% 91 10,3% 6 0,8% Forlystelsesparker, museer mv. 26 3,48% 26 3,0% 19 2,5% Detailhandel (2010/2012)/ Turisme forbundne brancher (2006) ,29% ,1% ,5% Råolie, naturgas og olieindustri 2 0,3% Føde og drikkevarer samt tobak 11 1,5% Andre ,9% Andre brancher(2010/2012)/ Ikke turismeforbundne brancher (2006) ,49% ,9% ,0% Ejendomsmæglere, bolig og husleje ,1% Erhvervsservice 49 6,6% Andre ,2% Figur 4 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher (baseret på Turismen i Region Nordjylland i tal (august 2010), Turismens økonomiske betydning i Nordjylland (juli 2012) og Turismens økonomiske betydning i Region Nordjylland (oktober 2014). I forbindelse med regnskabet for 2006 er kategorien detailhandel benævnt som turismeforbundne brancher, og andre brancher figurerer som ikke turisme forbundne brancher.

6 3.3. Personskatter og vareskatter skabt af turismen Nedenfor (Tabel 6) ses de samlede person og vareskatter for Hjørring Kommune skabt af turismen. Det er værd at notere sig faldet i personskatter, måske særligt ift. kommuneskatter. Her skal man dog også holde det indledende uddrag fra VisitDenmark s analyse for øje I alt (mio.kr.) ,0% ,0% Personskatter ,5% ,6% Kommuneskatter ,2% 68 18,9% Kirkeskatter 5 0,8% 2 0,6% Regionsskatter 35 5,8% 22 6,1% Statsskatter 65 10,8% 43 12,0% Vareskatter ,5% ,4% Vareafgifter ,0% ,7% Moms ,7% 51 14,2% Selskabsskatter 23 3,8% 17 4,7% Tabel 6 Personskatter og vareskatter skabt af turismen 3.4. De 20 største Kystturisme feriesteder På baggrund af et større statistisk materiale blev der i 2011 udpeget de 20 største kystferiebyer i Danmark.

7 3.5. Antal overnatninger i de 20 største Kystturisme kommuner 2011