Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 Udgivet af: VisitDenmark Juli 2015 ISSN: ISBN: Adresse: Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: DenmarkMediaCenter Forfattere: Mads Zahle Østergaard Økonom i VisitDenmark [email protected] VisitDenmark vil gerne takke alle personer og organisationer, som har bidraget med data og gode råd til rapporten, herunder særligt ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen, begge ved Center for Regional- og Turismeforskning. Derudover ønsker VisitDenmark at takke konsulent Anette Vestergaard Grønbæk, Danske Regioner og fuldmægtig Flintull Annica Eriksson, Danmarks Statisk for data og rådgivning. VisitDenmark, 2015 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse 1

3 Indholdsfortegnelse Værd at vide om rapporten... 4 Turismens økonomiske betydning 2013 hovedresultater Turismeforbruget i Danmark Turisterne bruger flest penge på klassiske turismeprodukter og detailhandel Både kommerciel og ikke-kommerciel turisme bidrager til turismeforbruget Udenlandske turister bruger 36,7 mia. kr. i Danmark Turismen i Danmark sammenlignet med andre erhverv Turismeforbrugets andel af det samlede udbud Turismen udgør 3,6 pct. af den samlede danske eksport Turismens andel af værditilvæksten Turismen i regioner og kommuner Turisterne bruger flest penge i Region Hovedstaden, men turismen fylder relativt mest i Region Nordjylland Forskellige turismetyper giver forskelle i sammensætninger af turismeforbruget Turismen i kommunerne Afledte effekter af turismen Turismen skaber job i Danmark Turismen skaber værdi i Danmark Skatteindtægter fra turismen Den offentlige sektors investeringer i turismen Staten Regionerne Kommunerne Bag om rapporten Turismesatellitregnskabet som metode LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter Bemærkninger omkring data, metode og resultater Turismebrancher og vareafgrænsninger Efterspørgselskilder Appendiks 1. Turismen i kommunerne Appendiks 2. Samlet antal overnatninger

4 Appendiks 3. Turisternes opholdslængder Appendiks 4. Antal ankomster Appendiks 5. Gennemsnitlig gruppestørrelse (økonomisk rejsegruppe) Appendiks 6. Turisternes døgnforbrug Appendiks 7. Fordeling af døgnforbrug på produkter Appendiks 8. Gruppedøgnforbrug Appendiks 9. Opholdsforbrug per gruppe Appendiks 10. Officielle TSA tabeller Referencer

5 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Danmark i 2013 på det nationale, regionale og kommunale plan. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i Danmark, og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapportens struktur et overblik Foruden fire centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten også et kapitel om offentlige investeringer i turismen i Danmark. Derudover findes bagerst i rapporten en række overbliksskabende bilag med nøgletal for turisternes overnatninger, forbrug, ankomster mv. Rapportens sidste kapitel gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Dataændringer og nye resultater i forhold til turismens økonomiske betydning 2012 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2012, udgivet i Der er fra 2012 til 2013 sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes år efter år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 6. Her skal de blot nævnes helt kort: 1. Opdatering af dansk endagsturisme på baggrund af DTU's transportvaneundersøgelse. Dette har bl.a. løftet det danske endags-ferieforbrug med 6 mia. kr. 2. Implementering af Danmarks Statistiks store nationalregnskabsrevision Den har særlig betydning for ferie/forretnings fordelingen af forbruget af overnatningskomponenten. 3. Nedskrivning af de estimerede antal turismeskabte årsværk særligt for overnatningsbranchernes og 'andre' branchers vedkommende. Den primære forklaring er, at der i den bagvedliggende model arbejdes med fremskrivninger af tidsserier fra nationalregnskabet, og bl.a. beskæftigelsen ser ud til have været overvurderet i de seneste års fremskrivninger og modeller. 4

6 Turismens økonomiske betydning 2013 hovedresultater Turisternes forbrug i Danmark I alt købte turisterne for 91,9 mia. kr. i Danmark. Heraf blev de 36,7 mia. kr. brugt af udlændinge og 55,2 mia. kr. af danskere. Turismeforbruget fordeler sig på en lang række produkter, herunder særligt på lokal transport (19 pct.), overnatning (14 pct.), og føde- og drikkevarer (14 pct.). I alt bruges næsten halvdelen af turismekronerne på produkter, der ikke kan betegnes som deciderede turismeprodukter, herunder særligt detailhandlen. Blandt de overnattende turister står hotelgæster med et forbrug på 25,1 mia. kr. for den største del af forbruget (27 pct.), efterfulgt af turister i lejede feriehuse og turister der overnatter hos venner og familie, der står for henholdsvis 12 pct. og 11 pct. af det samlede forbrug. Med et forbrug på 36,7 mia. kr. står de udenlandske gæster for 40 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark. Indtægten svarer til 3,6 pct. af Danmarks eksportindtægter, hvilket gør turismen til et vigtigt eksporterhverv i Danmark. Turismen skaber en direkte værditilvækst på 28,1 mia. kr. Værditilvæksten er den del af produktionen der er tilbage, når 'forbrug i produktion' er fratrukket. Værditilvæksten er dermed et udtryk for medarbejdernes løn og virksomhedernes profit. Turismen i regioner og kommuner Region Hovedstaden og Region Syddanmark er de to største turismeregioner i Danmark. Målt i forhold til det samlede udbud af varer og tjenester i regionen betyder turismen mest i Region Nordjylland med en andel på 2,4 pct. af regionens samlede udbud. På det kommunale plan er det København, Aarhus, Aalborg og Ringkøbing-Skjern der har de største turismeforbrug. Fanø, Gribskov og Langeland er de tre kommuner, hvor turismen fylder relativt mest i den lokale økonomi. Turismeforbrug i regioner, andel af udbud og turismeskabte årsværk, 2013 Region Nordjylland 10,2 mia. kr. 2,4 pct. af udbud, job Region Midtjylland 15,9 mia. kr. 1,6 pct. af udbud, job Region Hovedstaden 38,1 mia. kr. 2,1 pct. af udbud, job Region Syddanmark Region Sjælland 18,4 mia. kr. 9,3 mia. kr. 1,9 pct. af udbud, job 1,9 pct. af udbud, job 5

7 Én million kr. i turismeforbrug skaber 1,2 job Turismen har stor betydning for beskæftigelsen i Danmark. Samlet set er turismen med til at skabe årsværk, hvilket svarer til 4,1 pct. af alle årsværk i Danmark. Den øgede aktivitet i samfundet, som turismeforbruget er anledning til, skaber en værditilvækst på 53,6 mia. kr. inkl. afledte effekter samt skatteindtægter på i alt 37,9 mia. kr. Inklusiv afledte effekter skaber én million kr. i turismeforbrug i gennemsnit kr. i værditilvækst, kr. i skatteindtægter og 1,2 job (årsværk). Turismens samlede afledte effekter, 2013 BESKÆFTIGELSE Antal årsværk i Danmark job TURISMEFORBRUG Turisternes forbrug i Danmark 91,9 mia. kr. VÆRDITILVÆKST Bidrag til den totale produktion i Danmark 53,6 mia. kr. OFFENTLIGT PROVENU Moms, afgifter, personskatter, selskabsskatter m.m. 37,9 mia. kr. Hovedtal for turismen og multiplikatorer 2013 Hovedtal mia. kr. Effekt af 1 mio. kr. i turismeforbrug (kr.) Multiplikator Turismeforbrug 91, Værditilvækst - direkte effekter 28, ,31 Værditilvækst - inkl. afledte effekter 53, ,58 Personskatter 14, ,16 Vareskatter, moms- og selskabsskatter 23, ,25 Skatter i alt 37, ,41 Antal årsværk Beskæftigelse ,21 Turismens andel af den samlede værditilvækst, beskæftigelse, eksport og skatteprovenu i Danmark, 2013 TURISMEN I DANMARK Direkte effekter 1,9% af det totale udbud 1,7% af den samlede værditilvækst 3,6% af den danske eksport Inkl. afledte effekter 4,1% af den samlede beskæftigelse 3,3% af den samlede værditilvækst 4,2% af de samlede skatter og afgifter 6

8 1. Turismeforbruget i Danmark Dette kapitel beskriver sammensætningen af turisternes forbrug i Danmark på produkter, formål, overnatningsformer og markeder i Turisterne bruger flest penge på klassiske turismeprodukter og detailhandel Turisternes samlede forbrug i Danmark var i ,9 mia. kr. Forbruget kan opdeles på tre forskellige produktgrupper: Turismeprodukter, detailhandel og andre produkter. Som det fremgår af tabel bliver godt halvdelen af det samlede turismeforbrug, 47,5 mia. kr., brugt på egentlige turismeprodukter som overnatning, restauranter og lokaltransport. Selve overnatningsproduktet fylder ikke overraskende meget i regnskabet med 13,1 mia. kr. eller godt 14 pct. af den samlede turismeomsætning, men turisterne bruger næsten lige så mange penge på restaurationsproduktet. Forbruget på lokaltransport er dog endnu større med 17,9 mia. kr. svarende til 19 pct. af det samlede turismeforbrug. Lokaltransport dækker både over turisternes forbrug af S-tog, bus og taxi, men også 'langdistance' lokaltransport som indenrigsflyvning og færger. Tabel Turismeforbrug fordelt på produkter og formål 2013 I alt Ferierejser Forretningsrejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Turisternes forbrug spreder sig udover en bred vifte af produkter. Særligt detailhandlen fylder meget med 26,5 mia. kr. svarende til 29 pct. af det samlede turismeforbrug. Alene 11,6 mia. kr. af detailhandelsomsætningen blev lagt på føde- og drikkevarer samt tobak. Men også restkategorien 'andre produkter' fylder meget med 18 mia. kr. Her er bl.a. produkterne 'boligbenyttelse og ejendomsmæglere', 'finans- og forsikring', 'teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester', 'landbrug og fiskeri' og 'udgivelse, TV/film, musik/radio' store poster i regnskabet. Produkterne 'teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester' og 'udgivelse, TV/film, musik/radio' er placeret i 'andre produkter' og ikke i 'turismeprodukter', da det primært er lokale der benytter sig af produktet. Man kan derfor argumentere for, at et totalt kulturturismeforbrug derfor også indeholder disse produkter og dermed udgør knap 5,8 mia. kr. se figur

9 Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Teater, bibliotek, andre kulturelle tjen. (fra 'Andre Udgivelse, TV/film, musik/radio (fra Føde- og drikkevarer mv. Anden detailhandel Andre produkter mia. kr. Figur Turismeforbrug på produkter ,1 12,5 17,9 2,5 Samlet kulturforbrug: 5,8 mia. kr. 3,2 1,4 1,2 11,6 14,9 13,6 Tabel viser også, at turismeforbruget knyttet til ferierejser udgør 65,7 mia. kr. eller godt 71 pct. af det samlede turismeforbrug i ,2 mia. kr. kan derimod tilskrives forretningsturisme. Derudover havde danskerne i 2013 et forbrug på outbound-relaterede pakkerejser på 12,5 mia. kr. Hovedparten af dette forbrug foretages af danskerne selv i forbindelse med rejser til udlandet, men en mindre del kan tilskrives trekantshandel, fx tyskernes køb af pakkerejser til Sverige gennem en virksomhed der er placeret i Danmark. Da mange af pengene bliver kanaliseret videre til destinationerne i udlandet medregnes beløbet ikke som del af turismen i Danmark. Beløbet indgår heller ikke i beregninger af turismens afledte effekter i Danmark. 1.2 Både kommerciel og ikke-kommerciel turisme bidrager til turismeforbruget Det samlede turismeforbrug kan opdeles efter turisternes overnatningsform. Bemærk at turismeforbruget her viser, hvad gæster fra den pågældende overnatningsform bruger af penge i Danmark, og ikke kun overnatningsudgiften. 44,6 mia. kr. eller 49 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark kan tilskrives turister der overnatter på kommercielle overnatningsformer. Resten, 47,3 mia. kr., er knyttet til ikke-kommercielle overnatninger som fx eget sommerhus, overnatninger hos familie og venner og endagsbesøg. Blandt turister der overnatter på kommercielle overnatningsformer står hotelgæster alene for 25,1 mia. kr. svarende til 27 pct. af det samlede turismeforbrug. 55 pct. af hotelforbruget kan tilskrives erhvervsturister, mens de resterende 45 pct. kan tilskrives ferieturister. Gæster i lejet feriehus skaber det andet største forbrug blandt de kommercielle overnatningsformer med et forbrug på 11 mia. kr., men også campingturismen er en betydelig turismeform i Danmark med et samlet forbrug på 4,1 mia. kr. Blandt de ikke-kommercielle overnatningsformer er endags-ferie besøg den største turismeform målt i turismeforbrug med 17,5 mia. kr. (19 pct. af det samlede turismeforbrug), men også endags erhvervsturisme, familie/vennebesøg og brug af eget feriehus er centrale turismeformer. 8

10 Tabel Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og Danmark/udlandet 2013 I alt Udlændinge Danskere mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Kommercielle overnatningsformer Heraf: Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercieller overnatningsformer Heraf: Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Udgifter til campingvogne o. lign. er ikke medtaget i turismeforbruget. 2 Indeholder kun krydstogtgæster der ikke overnattede på land i forbindelse med deres besøg i Danmark. 1.3 Udenlandske turister bruger 36,7 mia. kr. i Danmark Af tabel fremgår det også, at de udenlandske turister i Danmark brugte 36,7 mia. kr. i 2013, hvilket svarer til 40 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark, mens de resterende 60 pct. af turismeforbruget (55,2 mia. kr.) kan tilskrives danskernes eget turismeforbrug i Danmark. Af tabel fremgår det, at det største udenlandske marked for dansk turisme er Tyskland. I 2013 udgjorde det tyske turismeforbrug med sine 10,7 mia. kr. 11,6 pct. af det samlede turismeforbrug og 29,1 pct. af det udenlandske turismeforbrug. Herefter følger de to andre nærmarkeder Sverige og Norge med turismeforbrug på hhv. 6,5 mia. kr. og 5,8 mia. kr., mens Storbritannien, USA og Holland indtager pladserne fire til seks med turismeforbrug på hhv. 1,9 mia., 1,7 mia. kr. og 1,1 mia. kr. 9

11 Tabel Turismeforbrug fordelt på bopælsland og formål 2013 I alt Andele (pct.) Ferierejser Forretningsrejser mio. kr. Af samlet turisme Af udenlandsk turisme mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark , , ,6 Udlandet i alt , , ,4 Heraf: Tyskland ,6 29, , ,5 Sverige ,1 17, , ,9 Norge ,3 15, , ,4 Storbritannien ,1 5, , ,0 USA ,9 4, , ,7 Holland ,2 3, , ,7 Frankrig 805 0,9 2, , ,5 Italien 716 0,8 2, , ,6 Spanien 443 0,5 1, ,5 90 0,3 Schweiz 410 0,4 1, ,5 98 0,4 Finland 347 0,4 0, , ,6 Belgien og Luxembourg 332 0,4 0, ,4 80 0,3 Kina 302 0,3 0, , ,6 Polen 301 0,3 0, ,3 74 0,3 Rusland 257 0,3 0, ,3 86 0,3 Canada 224 0,2 0, ,2 70 0,3 Japan 180 0,2 0,5 87 0,1 92 0,4 Østrig 167 0,2 0, ,2 39 0,2 Australien 134 0,1 0,4 84 0,1 51 0,2 Brasilien 64 0,1 0,2 36 0,1 28 0,1 Irland 51 0,1 0,1 28 0,0 23 0,1 Portugal 39 0,0 0,1 23 0,0 16 0,1 Sydkorea 34 0,0 0,1 20 0,0 14 0,1 Grækenland 33 0,0 0,1 19 0,0 14 0,1 Østeuropa i øvrigt 297 0,3 0, , ,4 Europa i øvrigt ,5 3, , ,5 Amerika i øvrigt 438 0,5 1, , ,5 Asien i øvrigt 155 0,2 0, ,2 53 0,2 Øvrige lande ,9 4, , ,4 10

12 Ser man alene på ferieturismen har danskerne et større samlet forbrug end udenlandske turister hhv. 34,4 mia. kr. mod 31,4 mia. kr. (se tabel ). Udlændingenes ferierejseforbrug i Danmark svarer til 34 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark, mens danskernes ferierejseforbrug udgør 37 pct. af det samlede turismeforbrug. Danskerne har derudover et langt større forbrug knyttet til forretningsturisme end udlandet - hhv. 21,9 mia. kr. mod 5,4 mia. kr. 1 Figur Turismeforbrug fordelt på formål og Danmark/udland 2013 Udenlandske forretningsrejsende 4% Udenlandske ferierejsende 34% Danske ferierejsende 37% Danske forretningsrejsende 27% 1 For udlændinge er det kun forretningsrejsende på hotel, der er inkluderet i forretningsrejser. For danskere er det hoteller og en andel af endagsturisterne. 11

13 2. Turismen i Danmark sammenlignet med andre erhverv Satellitregnskabet for turismen i Danmark giver mulighed for at beskrive turismens økonomiske betydning i forhold til samfundsøkonomien generelt. Dermed kan turismen sættes i forhold til andre erhverv. Dette kapitel beskriver turismens relative betydning på tre dimensioner: 1. Hvor stor en andel udgør turismen af det samlede udbud i Danmark? 2. Hvor meget udgør det udenlandske turismeforbrug af Danmarks samlede eksportindtægter? 3. Hvor stor direkte værditilvækst skaber turismeforbruget, og hvor stor en andel udgør dette af samfundets værditilvækst i alt? Dette kapitel beskriver kun de direkte effekter af turismen. De samlede turismeafledte effekter beskrives i kapitel 4, der udover de direkte effekter også indeholder de afledte effekter. Se metodekapitlet for en uddybning af dette. 2.1 Turismeforbrugets andel af det samlede udbud Med et samlet forbrug på 91,9 mia. kr. udgør turismen 1,9 pct. af det totale udbud i Danmark. Udbuddet er udtryk for værdien af den samlede produktion, inkl. import. 2 For at etablere det samlede udbud af et produkt i Danmark er det nødvendigt at tage produktionen og tillægge import, skatter og afgifter for direkte at kunne sammenligne udbuddet med turismeforbruget 'over disken', der inkluderer moms og afgifter. Turismeforbrugets andel af det samlede udbud inden for hver produktkategori varierer naturlig meget. Turismen står for 81 pct. af det samlede udbud af overnatninger, 24 pct. af restaurantudbuddet og 17 pct. af udbuddet af rejseservice, men fylder med hhv. 14 pct. og 13 pct. også godt i udbuddet af hhv. 'lokal transport' og 'kultur og forlystelser'. Det samlede turismemæssige kulturforbrug er dog større end det fremgår af tabel se kapitel for en uddybning af dette. Turismeforbruget fylder kun 1,3 pct. af det samlede detailhandels-udbud på trods af det relativt store turismeforbrug i detailhandlen på 26,5 mia. kr. Dog er det værd at notere, at andelen er lidt større i produkt-grupperingen 'føde- og drikkevarer samt tobak' med 3,8 pct. 2 Udbuddet består af dansk produktion plus import, og repræsenterer dermed det der i Danmark enten bliver brugt i produktionen, som privat eller offentligt forbrug, investeringer eller eksport. Skal ikke forveksles med BNP, der er dansk produktion minus forbrug i produktion og dermed et mindre beløb. 12

14 Tabel Turismeforbrug og andele af samlet udbud 2013 Indenlandsk udbud Turismeforbruget Turismeandel mio. kr. pct. I alt ,9 Turismeprodukter ,4 Heraf: Overnatning ,3 Restaurant ,7 Lokal transport ,0 Rejseservice ,2 Kultur og forlystelser ,0 Detailhandel ,3 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak ,8 Benzin og andet brændstof ,8 Andet ,5 Andre produkter ,7 2.2 Turismen udgør 3,6 pct. af den samlede danske eksport De udenlandske turisters forbrug på 36,7 mia. kr. i 2013 svarer til 3,6 pct. af den samlede eksport i Danmark. 3 I tabellen nedenfor er turismens eksportindtægter sammenlignet med en række andre indtægtskilder på betalingsbalancens løbende poster. Tabellen viser, at nogle af de største poster på betalingsbalancen er fødevarer mv. og søtransport. Men bortset fra disse to poster er turismen med 36,7 mia. kr. blandt de mest betydningsfulde. Fx overgår turismen store poster som 'rå jordolie' (27,6 mia. kr.) og beklædning (22,8 mia. kr.) Det skal dog bemærkes, at den placering turisme får på eksport-listen med vare- og tjenestegrupper afhænger af, hvordan man 'skærer kagen' og grupperer betalingsbalancens løbende poster. Opdeler man de øvrige vare- og tjenestegrupper i mange stykker, bliver turismen en relativ stor spiller, mens turismen får en placering længere nede af ranglisten, hvis de øvrige varer og tjenester slås sammen i større grupper. 3 Opgjort som værdien af de samlede varer og tjenester på betalingsbalancens løbende poster. 13

15 Tabel Varer og tjenester på betalingsbalancens indtægtsside 2013 Vare- eller tjenestgruppe Indtægt på betalingsbalancen Andel af varer og tjenester i alt mio. kr. pct. løbende poster, varer og tjenester Løbende poster, varer ,2 Løbende poster, tjenester ,8 Turisme ,6 Udvalgte varegrupper Næringsmidler, drikkevarer og tobak ,0 Elektriske maskiner, apparater og udstyr ,9 Rå jordolie ,7 Beklædning ,2 Gasolier og brændselsolier ,6 Dele og tilbehør til elektriske maskiner og apparater ,1 Kemiske grundstoffer og forbindelser ,9 Jern og stål ,8 Plast, samt varer deraf ,7 Foderstoffer ,7 Andre varer til landbrug og gartneri Fodtøj ,4 Skibe ,2 Udvalgte tjenestegrupper Transport - heraf 201 mia. søtransport ,6 Andre forretningstjenester ,0 Bygge- og anlægstjenester ,8 Telekommunikation, computer- og informationstjenester ,6 Royalties og licenser ,2 Finansielle tjenester ,5 Audiovisuelle tjenester samt tjenester ifm. uddannelse, sundhed, kultur og rekreation ,3 Offentlige tjenester ,2 Forsikringstjenester ,2 Kilde: Danmarks Statistiks betalingsbalancestatistik og VisitDenmarks egne beregninger. 14

16 3,9% 3,6% 2,7% 2,2% 1,8% 1,6% 1,6% 1,2% 1,1% 0,9% 0,8% 0,7% 0,7% 0,5% 9,0% 23,6% Figur Udvalgte vare- og tjenestestuppers andel af betalingsbalancens løbende poster % 20% 15% 10% 5% 0% 2.3 Turismens andel af værditilvæksten Værditilvækst er en anderkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet. 4 Værditilvækst er defineret som den del af forbruget, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten er således løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Det samlede turismeforbrug på 91,9 mia. kr. skaber 28,1 mia. kr. i værditilvækst. Dette svarer til, at for hver 100 kr. turisterne bruger skabes der i gennemsnit en værditilvækst på 31 kr. Værditilvæksten er turismens direkte bidrag til den totale produktion i Danmark og de 28,1 mia. kr. svarer til 1,7 pct. af den samlede værditilvækst i landet. Beregningen er det tætteste vi kommer på turismens andel af BNP. 5 I tabel er værditilvæksten for turismeforbruget beregnet for en lang række branchegrupper. Når den turismeskabte værditilvækst sammenholdes med branchegruppens samlede værditilvækst fremkommer den andel af værditilvæksten, som det direkte turismeforbrug udgør af branchens samlede værdi. 4 Den formelle betegnelse er 'bruttoværditilvækst', men i denne rapport anvendes blot 'værditilvækst'. 5 Værditilvækst svarer til BNP i basispriser - dvs. eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 15

17 Ikke overraskende er turisme vigtigst for værdiskabelsen i overnatningsbrancherne, hvor den skaber knap 68 pct. 6 Herefter følger rejseservice med 28 pct. og restauranter og værtshuse med 24 pct. I detailhandlen er turismens andel 1,2 pct., mens den blot er 0,8 pct. for de resterende branchers vedkommende. I praksis går turismeforbruget på tværs af både brancher og produktgrupper. Nogle af disse produkter og brancher vælger vi at kalde turismeprodukter eller turismeerhverv, fordi turismeforbrugets andel af det pågældende produkt eller af den pågældende branchegruppes output er relativt højt. Ikke desto mindre ligger en stor del af turismeforbruget i detailhandlen og andre brancher, som til gengæld har en meget lille afhængighed af turismen. Tabel Turismens direkte værditilvækst fordelt på brancher i Danmark 2013 Landets samlede værditilvækst Turismens direkte værditilvækst Turismens andel mio. kr. pct. I alt ,7 Turismeerhverv ,6 Heraf: Overnatningssteder ,6 Restauranter og værtshuse ,0 Transportvirksomheder ,7 Rejseservice ,0 Kultur, forlystelser og sport ,8 Detailhandel ,2 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri ,1 Føde- og drikkevarer samt tobak ,7 Andre ,3 Andre brancher ,8 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje ,6 Erhvervsservice ,8 Andre ,6 Noter: 1 Den lave turismeandel er udtryk for, at mange lokale benytter sig af forlystelser, sportsfaciliteter mm. 2 Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'biludlejning', der indgår i produktkategorien 'lokal transport'. 3 Branchen producerer bl.a. turismeproduktet 'udlejning af sommerhuse', der indgår i produktkategorien 'overnatning'. Der er ikke et 1:1 forhold mellem brancher og produkter. En branche kan producere flere forskellige produkter. Det kan man studere i Danmarks Statistiks input-output tabeller. Produkter går så at sige på tværs af brancher. Nogle produkter bliver dog udelukkende produceret af specifikke brancher. Fx bliver overnatningsproduktet udelukkende produceret af 'hoteller og andre overnatningssteder'. Men 'hoteller og andre overnatningssteder' producerer flere produkter - fx også produktet 'restauranter, café og caterings', 6 De sidste 18 pct. kan tilskrives lokale indbyggere og virksomheders anvendelse af mødefaciliteter, restauranter mv. på overnatningsstederne. 16

18 der også benyttes af lokale (restaurationsbranchen er dog hovedproducent af dette produkt). Dette er en medvirkende årsag til, at turismens andel af den samlede værditilvækst i overnatningsstederne 'kun' er 68 pct. Det skal endvidere nævnes, at nogle turismeprodukter bliver produceret af brancher der ikke er turismeerhverv se fx noterne til tabel Tabel sammenligner den direkte turismeskabte værditilvækst på 28,1 mia. kr. med værditilvæksten i en række veldefinerede erhverv fra Danmarks Statistiks nationalregneskab efter den såkaldte 36- gruppering. Bemærk, at turisme indgår i flere af de listede brancher samtidig med, at det fremgår af tabellen som selvstændig enhed. Alligevel kan sammenligningen give et fingerpeg om turismens relative størrelse. Tabellen viser, at turismen bidrager mere til værditilvæksten end fx 'landbrug, skovbrug og fiskeri' og 'møbel- og anden industri'. Målt efter værditilvækst er turismen dog langt mindre vigtig end fx finansiering og forsikring branchen, transporterhvervene, bygge- og anlægssektoren m. fl. 17

19 Tabel Turismens værditilvækst sammenlignet med andre branchegrupper fordelt på nationalregnskabets 36-gruppering 2013 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Værditilvækst 1 Andel mio. kr. pct. I alt Turisme ,7 Handel ,4 Boliger ,0 Undervisning ,5 Finansiering og forsikring ,1 Sociale institutioner ,9 Offentlig administration, forsvar og politi ,7 Sundhedsvæsen ,4 Transport ,2 Bygge og anlæg ,4 Rådgivning mv ,2 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,0 Maskinindustri ,8 Medicinalindustri ,6 Råstofindvinding ,4 Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme ,3 It- og informationstjenester ,0 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,8 Andre serviceydelser ,7 Kultur og fritid ,6 Hoteller og restauranter ,5 Energiforsyning ,5 Forlag, tv og radio ,4 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,4 Møbel- og anden industri mv ,2 Metalindustri ,1 Plast-, glas- og betonindustri ,9 Telekommunikation ,9 Elektronikindustri ,9 Vandforsyning og renovation ,8 Kemisk industri ,8 Forskning og udvikling ,8 Reklame og øvrige erhvervsservice ,8 Træ- og papirindustri, trykkerier ,6 Fremst. af elektrisk udstyr ,4 Private husholdninger med ansat medhjælp ,3 Transportmiddelindustri ,2 Olieraffinaderier mv ,2 Tekstil- og læderindustri ,1 18

20 3. Turismen i regioner og kommuner Dette kapitel beskriver fordelingen af turismeforbruget i de danske regioner og kommuner. Kapitlet viser, hvilke regioner og kommuner, der i størst omfang nyder godt af turismeforbruget i Danmark, samt hvilken betydning turismen har i forhold til det samlede udbud af varer og tjenester i kommunen. Kapitlet uddyber endvidere sammensætningen af turismen inden for hver region. En samlet oversigt med nøgletal for hver kommune kan findes i appendiks 1. Bemærk, at turismeforbruget på regioner og kommuner i analysen fordeles i henhold til, hvilken region eller kommune overnatningen er foretaget i, jf. metoden beskrevet i kapitel 6. Det forudsættes dermed, at turisten placerer alle udgifter i forbindelse med opholdet i samme område som overnatningsstedet. 3.1 Turisterne bruger flest penge i Region Hovedstaden, men turismen fylder relativt mest i Region Nordjylland Turister i Region Hovedstaden brugte 38,1 mia. kr. i 2013, hvilket svarer til 41 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark. Region Hovedstaden er dermed den største turismeregion i landet målt på turismeforbrug. Region Syddanmark er næststørste turismeregion med et turismeforbrug på 18,4 mia. kr. Herefter følger Region Midtjylland med et turismeforbrug på 15,9 mia. kr., Region Nordjylland med et turismeforbrug på 10,2 mia. kr. og Region Sjælland med et turismeforbrug på 9,3 mia. kr. Ved at sætte det regionale turismeforbrug i forhold til det samlede udbud i regionerne, kan turismeforbrugets andel af de respektive regioners økonomi belyses. I tabel ses det, at turismeforbruget fylder relativt mest i Region Nordjylland, hvor 2,4 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester købes af turister. I Region Hovedstaden er den tilsvarende andel 2,1 pct., mens Region Midtjylland trækker landsgennemsnittet på 1,9 pct. ned med en andel på 1,6 pct. En medvirkende forklaring på Region Midtjyllands andel er selvfølgelig blot den generelle erhvervsstruktur i området. Tallene i tabel er illustreret i figur nedenfor. Tabel Turismeandele af samlet udbud fordelt på regioner 2013 Indenlandsk udbud Turismeforbruget Turismeandel mio. kr. pct. Hele landet ,9 Heraf Region Hovedstaden ,1 Region Midtjylland ,6 Region Nordjylland ,4 Region Sjælland ,9 Region Syddanmark ,9 Note: En lille del af det indenlandske udbud ikke kan placeres i én af de fem regioner. Det indenlandske udbud er derfor større end summen af udbuddet i de fem regioner. 19

21 Figur Turisme forbrug fordelt på regioner og andele af samlet turismeforbrug ,4 mia. kr 20% 9,3 mia. kr. 10% 10,2 mia.kr. 11% 15,9 mia. kr. 17% 38,1 mia.kr. 41% Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark 3.2 Forskellige turismetyper giver forskelle i sammensætninger af turismeforbruget Turismeforbrugets sammensætning i tre overordnede grupperinger af varer og serviceydelser klassiske turismeprodukter, detailhandel og andre produkter og serviceydelser er forskelligt fra region til region og afspejler bl.a. de forskelle i turismetyper og former, der er regionerne imellem. I Region Hovedstaden bruges 58 pct. af turismeforbruget på de mere klassiske turismeprodukter, hvilket er den højeste andel bl.a. regionerne. Det er blandt de klassiske turismeprodukter især udgifter til "lokaltransport", der trækker op for Københavns vedkommende, men turisterne bruger også relativt flere penge på restaurationsproduktet og selve overnatningen i Region Hovedstaden sammenlignet med resten af regionerne. At turister bruger relativt flere penge på disse produkter i en region domineret af storbyturisme er en mulig årsag ligesom også den højere forekomst af hotelturister trækker i denne retning. Omvendt bliver en større andel af turismeforbruget i regionerne Nordjylland og Sjælland lagt i detailhandlen hhv. 36 pct. og 34. sammenlignet med landsgennemsnittet. Dette hænger sammen med, at en relativ større andel af forbruget fra disse to regioner kan tilskrives turister i fx lejede feriehuse eller ikkekommerciel turisme bl.a. eget feriehus. Det samme er i lidt mindre udtalt grad gældende for Region Syddanmark. (Se tabel og figur nedenfor). I Region Midtjylland er turisternes forbrug spredt lidt mere ud på forskellige produkttyper, og turisterne i Region Midtjylland bruger bl.a. flere penge på 'andre produkter' relativt set. 20

22 Tabel Turismeforbrug fordelt på produkter og regioner 2013 Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark mio. kr. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Figur Turismeforbruget fordelt på produkttyper per region % 80% 60% Andre produkter Detailhandel 40% 20% Turismeprodukter 0% Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 21

23 At turismen i regionerne er sammensat meget forskelligt hvad angår overnatningsformer fremgår af tabel og figur Forskellen mellem regionerne knytter sig især til betydningen af de såkaldte kommercielle turister, dvs. turister der har en overnatning og som betaler for den, versus ikkekommercielle turister som endagsgæster samt privat overnattende. Den relative betydning af de betalende gæster er således højere for Region Midtjylland og Syddanmarks vedkommende, hvor turismeforbruget fra denne gruppe turister udgør hhv. 54 pct. og 52 pct. mod et landsgennemsnit på 49 pct. Tabel Turismeforbrug fordelt på produkter og formål 2013 Hele Danmark Hovedstaden Nordjylland Sjælland Midtjylland mio. kr. Syddanmark I alt Kommercielle overnatningsformer Heraf: Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercieller overnatningsformer Heraf: Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Udgifter til campingvogne o. lign. er ikke medtaget i turismeforbruget. 2 Indeholder kun krydstogtgæster der ikke overnattede på land i forbindelse med deres besøg i Danmark. 22

24 Figur Turismeforbruget fordelt på overnatningstyper per region % 80% 60% Ikke-kommercielle overnatningsformer 40% 20% Kommercielle overnatningsformer 0% Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark I alle regioner står danske turister for den største andel af turismeforbruget. Den næststørste nationalitet for Region hovedstaden er Sverige, mens det for Region Nordjyllands vedkommende er Norge. For resten af regionernes vedkommende er Tyskland næststørste turismemarked. Tyskland, Sverige og Norge er de tre største udenlandske markeder i alle regioner, hvilket vidner om nærmarkedernes vigtighed i dansk turisme. Herefter kommer Storbritannien ind på fjerdepladsen i tre af regionerne (Midtjylland, Nordjylland og Sjælland), mens USA indtager fjerdepladsen i hovedstaden og Holland det samme i Syddanmark. Tabel Top 10 turisme nationalitet målt på omsætning per region 2013 Nr. Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 1 Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark Danmark 2 Tyskland Sverige Tyskland Norge Tyskland Tyskland 3 Sverige Norge Norge Tyskland Sverige Norge 4 Norge Tyskland Sverige Sverige Norge Sverige 5 Storbritannien USA Storbritannien Storbritannien Storbritannien Holland 6 USA Storbritannien Holland USA Holland Storbritannien 7 Holland Frankrig Italien Holland USA USA 8 Frankrig Holland Polen Canada Østrig Frankrig 9 Italien Italien Spanien Frankrig Polen Schweiz 10 Spanien Spanien USA Schweiz Spanien Italien 23

25 Tabel Turismeforbrug fordelt på regioner og bopælsland 2013 Hele Danmark Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark mio. kr. I alt Danmark Udlandet Heraf Tyskland Sverige Norge Storbritannien USA Holland Frankrig Italien Spanien Schweiz Finland Belgien og Luxembourg Kina Polen Rusland Canada Japan Østrig Australien Brasilien Irland Portugal Sydkorea Grækenland Østeuropa i øvrigt Europa i øvrigt Amerika i øvrigt Asien i øvrigt Andre lande Turismen i kommunerne Turismen og turismeforbruget i Danmark spreder sig geografisk rundt i hele landet. En stor del af turismen er imidlertid samlet på et relativt lille antal kommuner. Således står de ti største turismekommuner for 45 pct. af det samlede turismeforbrug. Landets største turismekommuner målt i turismeforbrug er København, Aarhus, Aalborg og Ringkøbing- Skjern. Ikke overraskende dominerer kommuner med nogle af Danmarks største byer på top 10. Det skyldes 24

26 bl.a. en stor andel forretningsrejsende, endagsgæster samt hotelgæster med højt forbrug. Men også nogle af Danmarks største kystdestinationer findes på top 10 bl.a. Varde og Bornholm 7 Figur Turismeforbrug fordelt på kommuner 2013 I appendiks 1 findes estimater for turismeforbrug, overnatninger samt for turismeforbrugets andel af udbuddet for alle landets kommuner. Tabel giver en oversigt over de 10 største turistkommuner i Danmark - både set i forhold til det samlede turismeforbrug og i forhold til turismedelen, dvs. andelen af det samlede udbud i kommunen af varer og tjenester. Varde og Bornholm ligger på top 10 på begge målepunkter og er dermed kommuner, der er forholdsvist afhængige af turismen. Den kommune, hvor turismen fylder relativt mest af den samlede økonomien er Fanø med en turismeandel på 26,9 pct. 8 7 Det kommunale turismeforbrug er generelt forbundet med usikkerhed, navnligt fordi de bagvedliggende turistmængder (overnatninger og endagsbesøg) i nogen grad er estimerede og pga. antagelsen om, at al turistens forbrug er placeret i overnatningskommunen. 8 Da der er større usikkerhed knyttet til de kommunale tal, er der tale om bedst mulige estimat og i forhold til "Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012" er der for Fanøs vedkommende sket en markant ændring. Pointen er dog uanset det præcise niveau, at turismen er central for den samlede økonomi på Fanø. 25

27 Tabel Turismeforbrug og turismeandele på kommuner, top Top 10 kommuner Turismeforbrug Top 10 kommuner Turismeandel mio. kr. pct. København Fanø 26,9 Århus Gribskov 8,0 Aalborg Langeland 7,6 Ringkøbing-Skjern Bornholm 6,9 Varde Jammerbugt 6,4 Bornholm Odsherred 6,1 Odense Syddjurs 5,5 Vejle Læsø 5,3 Frederikshavn Helsingør 5,1 Helsingør Varde 5,0 Figur Turismeandele fordelt på kommuner

28 4. Afledte effekter af turismen De foregående kapitler har udelukkende redegjort for den direkte effekt, der har været af turismen i Danmark i form af, hvor mange penge turisterne har lagt i landet og herunder, hvor stor en del, der har karakter af eksportindtægter (forbrug fra udenlandske turister) og direkte værditilvækst. Udover de direkte effekter skaber turismen også indirekte og inducerede effekter. Direkte, indirekte og inducerede effekter benævnes i denne rapport tilsammen de afledte effekter. Mens direkte effekter opstår, når forbrugeren har et forbrug i en forretning, fremkommer indirekte og inducerede effekter, når en virksomhed, som har solgt en vare eller ydelse direkte til en turist, bruger en del af sin omsætning på A. at købe råvarer i andre virksomheder (indirekte effekter). B. at aflønne sine ansatte, som derefter bruger en del af sin løn hos andre virksomheder (inducerede effekter). C. at sende penge ud af landet til udenlandske ejere (import effekter - fratrækkes). Når turismevirksomheder foretager indkøb og aflønning af arbejdskraft mv., jf. punkterne A-C ovenfor, sker der en branchemæssig og geografisk spredning af turismens effekter. LINE-modellen er i stand til at kortlægge denne spredning og dermed beregne turismens fulde betydning for værditilvækst, beskæftigelse og skatteprovenu, jf. metodekapitel 6. Dette kapitel beskriver de samlede afledte effekter af turismen. Effekterne måles på skabt beskæftigelse, værditilvækst og offentligt provenu, og kapitlet redegør for effekterne på brancheniveau og regionalt 9. I forhold til "Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012" er der sket nogle modsatrettede forskydninger i estimaterne for de afledte effekter. Mest i øjenfaldende er estimatet for antallet af skabte årsværk, der i nærværende publikation er estimeret til og ikke som i sidste års publikation. Dette giver anledning til at understrege, at man ikke kan sammenligne TSA-resultater fra år til år særligt for de afledte effekters vedkommende. TSA er strukturrapporter, ikke konjunkturrapporter. Man kan således ikke konkludere, at antallet af turismeskabte job er faldet i forhold til sidste år. Sandheden er nok mere, at estimatet har været i overkanten i de sidste par udgaver af "Turismens økonomiske betydning". Se i øvrigt kapitel 6 for en uddybende metode-forklaring. 4.1 Turismen skaber job i Danmark Medregnes de samlede afledte effekter af turismeaktiviteten viser tabel 4.1.1, at turismeforbruget i Danmark skaber årsværk svarende til 4,1 pct. af de samlede antal årsværk. Fokuserer man udelukkende på det direkte turismeforbrug, er forbruget anledning til beskæftigelse af årsværk. Som tabellen viser, er mere end 6 ud af 10 af jobbene placeret i turismeerhvervene som de er afgrænset i denne rapport. Alligevel undervurderes den direkte beskæftigelse i turismeerhvervene, da nogle af de tilknyttede turismeprodukter bliver produceret af branchegrupperinger placeret i 'andre brancher' jf. kommentarerne til tabel i kapitel 1.1. Man kunne derfor argumentere for, at den direkte turismebeskæftigelse i brancherne 'ejendomsmæglere, bolig og husleje' (der bl.a. producerer produktet 'udlejning af sommerhuse') samt 'erhvervsservice' (der bl.a. producerer produktet 'biludlejning') 9 LINE modellen er grundlæggende kommunal og vil derfor også kunne anvendes på det kommunale niveau. 27

29 skulle indeholdes i turismeerhvervene. Inkluderes disse to brancher bliver andelen af direkte beskæftigede i turismeerhvervene to tredjedele. Ser man på den samlede afledte turismebeskæftigelse på årsværk er den tilsvarende andel nede på 44 pct. Derudover finder man, at turismen skaber knap job i detailhandlen svarende til 23 pct. af den afledte beskæftigelse og job i 'andre brancher' (eksklusiv 'ejendomsmæglere, bolig og husleje' og 'erhvervsservice'), hvilket vidner om den spredning, der sker af turismeeffekterne. Figur illustrerer dette. Tabel Antal årsværk skabt af turismen fordelt på branchegrupper 2013 Direkte effekter Fordeling Samlede effekter Fordeling antal pct. antal pct. I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

30 Figur Samlede turismeafledte årsværk fordelt på branchegrupper Det samlede antal årsværk skabt af turismen kan fordeles regionalt, jf. tabel Beskæftigelseseffekten i en given region omfatter summen af effekter fra egen turisme, som forbliver i regionen (intra-effekt), og så den effekt, regionen modtager fra andre regioners turisme (inter-effekt). Bemærk, at turismen i en given region ikke kun skaber beskæftigelse i samme region, men også i andre regioner via spredningen af de samlede afledte effekter. Rapporten viser, at langt den største del af beskæftigelsen er placeret i Region Hovedstaden, hvor turismen skaber næsten job (39 pct. af den samlede turismeafledte beskæftigelse), efterfulgt af Syddanmark med næsten job (20 pct.) og Midtjylland med job (17 pct.). 10 Sætter vi turismens beskæftigelseseffekter i forhold til regionens øvrige beskæftigelse, viser analysen, at den turismeskabte beskæftigelse fylder relativt mest i Region Nordjylland med 4,9 pct. af alle årsværk. Herefter følger Region Hovedstaden med 4,5 pct., Region Sjælland med 4,0 pct., Region Syddanmark med 3,9 pct., mens turismen fylder relativt mindst i Region Midtjylland med 3,1 pct. 10 Beskæftigelsen opgøres pr arbejdssted ikke bopæl. 29

31 Tabel Antal årsværk afledt af turismen fordelt på regioner 2013 Afledt turisme beskæftigelse Fordeling Andel af samlet antal årsværk i regionen Antal årsværk pct. I alt ,1 Heraf Region Hovedstaden ,5 Region Midtjylland ,1 Region Nordjylland ,9 Region Sjælland ,0 Region Syddanmark ,9 Note: Den turismeafledte beskæftigelse indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter 4.2 Turismen skaber værdi i Danmark Af det samlede turismeforbrug på 91,9 mia. kr. er der 53,6 mia. kr., eller 58 pct., tilbage i samlet afledt værditilvækst 11, dvs. til profit og aflønning af arbejdskraft mv. Den afledte værditilvækst udgør turismens samlede bidrag til den totale produktion i Danmark, og når de afledte effekter medregnes, svarer det til 3,3 pct. af Danmarks samlede værditilvækst. Tabellen nedenfor giver et overblik over turismens skabte værdi i Danmark, inkl. afledte effekter. For en god ordens skyld viser tabellen også den direkte værditilvækst, omtalt i kapitel 2. Af den samlede afledte værditilvækst havner 29 pct. i turismeerhvervene, mens 20 pct. havner i detailhandelen og resten i restgruppen af brancher. Som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter skaber turismen ikke overraskende stor værditilvækst også uden for turismeerhvervene. Sammenholdt med turismens beskæftigelseseffekter skabes der relativt mere værditilvækst uden for turismeerhvervene. Med andre ord er turismens kernebrancher relativt mere beskæftigelsesskabende end værdiskabende. Tabel fordeler den samlede afledte værditilvækst regionalt. Igen gælder det, som ved beskæftigelsen, at ikke hele den regionale effekt stammer fra turisme i egen region (intra-effekt), men i et vist omgang også fra turismeforbrug i andre regioner (inter-effekt). På den måde kan man ikke entydigt sammenligne turismeomsætningen i en region med fx beskæftigelsen eller værditilvæksten, der beskrives for regionerne her. Region Hovedstaden er med 40 pct. af den samlede turismeskabte værditilvækst den mest dominerende region efterfulgt af Region Syddanmark med 20 pct. Mens turismens samlede værditilvækst inkl. afledte effekter står for 3,3 pct. af landets bruttoværditilvækst, er der nogen forskel regionerne imellem. Turismen fylder relativt mest i Region Nordjylland med en andel på 4,3 pct. og mindst i Region Midtjylland med 2,8 pct. 11 Værditilvækst svarer til BNP i basispriser altså eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. 30

32 Tabel Værditilvækst afledt af turismen fordelt på brancher i Danmark 2013 Direkte effekter Fordeling Samlede effekter Fordeling mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Tabel Værditilvækst afledt af turismen fordelt på regioner 2013 Værditilvækst afledt af turismen Fordeling Andel af samlet værditilvækst mio. kr. pct. I alt ,3 Heraf Region Hovedstaden ,4 Region Midtjylland ,8 Region Nordjylland ,3 Region Sjælland ,7 Region Syddanmark ,4 4.3 Skatteindtægter fra turismen Den sidste effekt af turismen opgjort i rapporten omfatter betydningen af turismeforbruget for skatteprovenuet. Når turister bruger penge, skaber de ud over beskæftigelse og øget værditilvækst også et skattegrundlag for stat, regioner og kommuner. Provenuet optræder gennem moms og afgifter ved det direkte salg til turisterne over disken, og via de personskatter som de turismeskabte ansatte betaler til stat, region, kommune og kirke, samt via selskabsskatter, som virksomheder betaler af deres overskud. 31

33 mia. kr. Figur Samlede skatter og afgifter afledt af turismen ,3 7,4 6,0 4,8 2,2 2,1 0,2 Samlet afleder turismen 38 mia. kr. i skatter og afgifter, svarende til 4,2 pct. af de samlede skatter og afgifter i Danmark. Moms står bag størstedelen af turismens skattemæssige provenu med 15,3 mia. kr. svarende til 40 pct. af de samlede afledte turismeskatteindtægter. Herefter følger kommuneskatter med 7,4 mia. kr. (19 pct.) og vare- og punktafgifter med 6,0 mia. kr. (16 pct.) Figur Fordeling af skatter og afgifter afledt af turismen 2013 Regionsskatter 5% Kirkeskatter 1% Statsskatter 13% Kommuneskatter 19% Moms/ merværdiafgift 40% Selskabsskatter 6% Vareskatter/ punktafgifter 16% 32

34 Tabellerne og viser det turismeskabte offentlige provenu, opdelt på hhv. vare-, person- og selskabsskatter. Bemærk, at de beregnede provenuer ikke tager højde for den kommunale udligningsordning, og skatterne inkluderer ikke grundskyld og ejendomsskatter. Af tabel fremgår det, at turismen inkl. afledte effekter skaber et provenu på 23,4 mia. kr. i vareskatter, moms og selskabsskatter. Størstedelen af dette provenu kan tilskrives moms (65 pct.), og størstedelen falder i Region Hovedstaden (40 pct.). Tabel Vare- og selskabsskatter afledt af turismen fordelt på regioner 2013 Vareskatter/ punktafgifter Moms/ merværdiafgift Selskabsskatter Vare-,moms og selskabsskatter i alt mio.kr. I alt Heraf Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Som det fremgår af tabel 4.3.2, står turismeforbruget i 2013 inkl. afledte effekter - bag et personskatteprovenu på 14,5 mia. kr. Godt halvdelen kan tilskrives kommuneskatter, mens godt 33 pct. kan tilskrives de statslige indkomstskatter. De resterende knap 16 pct. er kirke og regionsskatter (sundhedsbidrag). 39 pct. af personskatterne falder i Region Hovedstaden. Tabel Personskatter afledt af turismen fordelt på regioner 2013 Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Personskatter i alt mio. kr. I alt Heraf Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 33

35 5. Den offentlige sektors investeringer i turismen Dette kapitel gennemgår i overordnet form de offentlige investeringer i turismen fra 2007 til 2014 for staten, regionerne og kommunerne. Den offentlige sektor investerer i turismen i form af fx midler til turisme- og oplevelsesudvikling, turismemarkedsføring og turistinformation (fx turistkontorer). Men der kan også være et turismeindhold i fx grønne investeringer og investeringer i infrastruktur. Den slags turismeinvesteringer er ikke indeholdt i tallene i dette kapitel, der kun belyser de offentlige investeringer i turisme, hvor fremme af turisme er hovedformålet med midlerne. Det er i dette lys tallene i dette kapitel skal ses. Læs i øvrigt afsnit for en uddybende beskrivelse af talmaterialet for hhv. staten, regioner og kommuner. Særligt de regionale turismeinvesteringer i 2014 er påvirket af de strukturændringer, der er i disse år med dannelsen af de tre landsdækkende udviklingsselskaber. Derudover er de regionale turismeinvesteringer også påvirket af afslutning og opstart af nye perioder i forhold til midler fra EU's strukturfonde. Dette er beskrevet mere uddybende i afsnit 5. De overordene tal for turismeinvesteringerne i perioden fremgår af tabel 5.1. De samlede offentlige turismeinvesteringer steg i perioden i løbende priser. I 2007 blev der således investeret knap 590 mio. offentlige kroner i turismen, mens beløbet i 2012 var godt 680 mio. kr. Fra 2012 til 2014 er der dog sket et fald i de samlede offentlige turismeinvesteringer, hvor investeringerne beløb sig til 629 mio. kr. Årsagerne i udviklingen er mange bortfald af OGM midlerne til VisitDenmark, et lille fald i de kommunale turismeinvesteringer fra 2013 til 2014 og de regionale strukturændringerne i dansk. Udviklingen i de regionale midler de seneste år kan bl.a. forklares ved strukturelle ændringer, der bliver uddybet i afsnit 5.2 Tabel 5.1 Offentlige turismeinvesteringer mio. kr pct. I alt Heraf: Staten HerafVisitDenmark midler Fordeling af VDK-midler 0 Basisfinansiering OGM-midler Øvrige midler Regionerne Heraf: Grundfinansiering Regioner/Vækstforas investeringer i udviklingsaktiviteter i relation til turisme og oplevelsesøkonomi Kommunerne (konto ) Note: Se særskilte noter afsnit Kilder: Særudtræk fra Danmarks Statistik, VisitDenmarks regnskaber og Danske Regioner 34

36 5.1 Staten Tabel er udarbejdet på baggrund af et særudtræk fra Danmarks Statistik. Tabellen viser de statslige turismeinvesteringer som de er registreret af Danmarks Statistik. Inden for offentlige udgifter arbejdes der med en funktionel fordeling af de offentlige udgifter kaldet COFOG, Classification of Functions of Government. Inden for denne ramme registreres de offentlige udgifter efter det formål som størstedelen af midlerne går til. Går fx 49 pct. af midlerne på en statskonto til turisme, mens de resterende 51 pct. går til grønne initiativer får udgiften COFOG-koden 'miljø' og ikke 'turisme'. Således fremgår fx heller ikke investeringer i infrastruktur eller generelle erhvervsstøtteordninger af tabel ligesom Erhvervs- og vækstministeriets departementale udgifter til turisme heller ikke fremgår i udgangspunktet. Tallene i tabellen er derfor ikke et fuldstændigt billede af de statslige turismeinvesteringer, men giver dog en indikation af niveauet og udviklingen. Niveauet der dog muligvis en smule konservativt, pga. reglerne for COFOG-klassificeringer af offentlige udgifter. Siden 2007 er niveauet for statslige turismeinvesteringer faldet med 29 mio. kr. i løbende priser. Faldet er altså endnu større hvis inflationen indregnes. Udviklingen dækker dog over en stigning fra 2007 til 2008 pga. OGM-midlerne (Offensiv Global Markedsføring). I 2009 faldt VisitDenmarks OGM-midler og 2012 er sidste år med disse midler, hvilket er baggrunden for faldet fra 2012 til De OGM-midler der ikke er tilgået VisitDenmark fremgår ikke af tabellen. Det skyldes, at markedsføringsfonden vurderer, at disse ikke er direkte turismerelaterede. De andre statslige turismeinvesteringer er primært gået til den turismepolitiske vækstplan og Videncenter for Kystturisme Statslige turismeinvesteringer mio. kr. I alt 143,9 156,6 140,7 129,4 143,1 149,7 118,9 114,6 Heraf VisitDenmark relaterede midler 129,4 148,3 134,8 140,7 135,3 129,9 113,7 114,6 Fordeling af VDK-midler: Basisbevilling 113, ,3 114,2 113,4 113,4 113,2 113,1 OGM-midler - 25,6 16,4 20,6 15,9 15,4 - - Øvrige initiativer 15,8 7,7 1,1 5,9 6 1,1 0,5 1,5 Noter: 1) De samlede statslige investeringer er baseret på et COFOG=473 (turisme) særudtræk fra Danmarks Statistik. Der er dog set bort fra enkelte tekniske korrektioner og afskrivninger fra Danmarks Statistiks side. Derudover er der set bort fra OGM-midler tildelt andre end VisitDenmark, da det vurderes, at disse ikke direkte har noget med turisme at gøre, samt statskonto 'Tilskud til anden virksomhed og investeringstilskud' ( Forbrugerrådet i 2007), der heller ikke har noget med turisme at gøre på trods af en COFOG=473 kode. Tallene for er foreløbige. 2) Midlerne der ikke går til VisitDenmark går til Videncenter for Kystturisme og EVM-initiativer som 'turismepolitisk vækstplan' mm. Dog indgår flere af EVM's investeringer ikke direkte, da de indgår i EVM's generelle udgifter og dermed ikke har fået en COFOG=turisme kode. 3) VisitDenmark midlerne er registeret det år det er bevilliget til VisitDenmark, hvilket kan afvige fra den statsregnskabsmæssige registrering af midlerne. Kilder: VisitDenmarks regnskaber og særkørsel fra Danmarks Statistik. 35

37 5.2 Regionerne De regionale investeringer i turismen sker overordnet på to områder. For det første som basisfinansiering af turismeselskaber, og for det andet gennem regionale investeringer målrettet aktiviteter, der bl.a. styrker innovation, produkt- og oplevelsesudvikling. Der er to forhold, der gør det vanskeligt fremadrettet at anvende denne skelnen mellem basisfinansering og midler til udviklingsaktiviteter, og som gør, at 2014 ikke umiddelbart kan sammenlignes med tidligere år og at der nedenfor ikke skelnes mellem basisfinansiering og udviklingsaktiviteter. Det første forhold er, at den 1. januar 2015 trådte aftalen om en ny struktur for den offentlige turismefremmeindsats i kraft. Dette har bl.a. medført oprettelsen af de tre nye landsdækkende turismeselskaber, Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark og Dansk Storbyturisme. Selskaberne er stiftet og basisfinansieret af regionerne og Erhvervs- og Vækstministeriet. Det andet forhold er, at 2014 er første år i en ny femårig periode for EU's strukturmidler. Det betyder, at mange projekter for de kommende fem år endnu ikke er kommet i gang. Herudover er EU s strukturfondsmidler reduceret med omkring 33 procent i forhold til den tidligere budgetperiode, hvilket betyder, at den samlede pulje til regionale investeringer i bl.a. turisme er mindre end tidligere år. Det er med disse forbehold in mente, at følgende skal læses. Af tabel fremgår de samlede offentlige regionale turismeinvesteringer I forhold til 2007 lå de regionale turismeinvesteringer i pct. under 2007-niveauet eller godt 48 mio. kr. alt sammen i løbende priser. Stigningen på 21,1 mio. kr. fra 2013 til 2014 kan som beskrevet ovenfor tilskrives flere årsager af strukturmæssige karakter. Udviklingen frem til 2013 dækker over årlige spring for de enkelte regioners vedkommende. Disse spring kan tilskrives investeringsnaturen af udviklingsaktiviteterne, hvor indstillinger til turismeinvesteringer ofte går til flerårige projekter, hvilket naturligt medfører hop fra år til år. Tabel Regionale turismeinvesteringer (regionale erhvervsudviklingsmidler og strukturfondsmidler) mio. kr. I alt 172,9 207,2 222,3 168,3 257,7 209,4 124,5 145,6 Heraf Nordjylland 65,8 36,1 50,7 36,5 35,8 25,8 33,9 28,7 Midtjylland 9,6 46,3 28,6 31,4 96,0 38,7 11,4 11,7 Syddanmark 15,2 69,2 46,1 12,3 43,1 73,8 4,9 36,2 Sjælland 24,0 8,6 10,2 9,4 23,4 11,5 9,3 12,2 Hovedstaden 51,9 44,4 79,4 56,9 55,4 55,8 63,8 53,4 Bornholm 6,4 2,6 7,3 21,8 4,0 3,8 1,2 3,4 Note: Indeholder ikke medfinansiering fra private midler. Regionale turismeinvesteringer for 2014 dækker over såvel midler til udviklingsaktiviteter og tidligere særskilt basisfinansiering af de regionale turismeselskaber. Kilde: Danske Regioner 36

38 Af tabel fremgår det, at grundfinansieringen af de regionale selskaber fra 2008 til 2013 var relativ stabil. Udviklingen er dog beskrevet i løbende priser, og der ville derfor være tale om et reelt fald, hvis tallene i tabellen blev inflationskorrigeret. Grundfinansieringsniveauet er dog faldet lidt i Region Nordjylland i perioden, men er omvendt steget i Region Hovedstaden. I 2014 indgik Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner en aftale om tre regionale udviklingsselskaber for turisme. Aftalen betyder, at regionerne finansierer de tre selskaber sammen med ministeriet. Den nuværende aftale er, at Erhvervs- og Vækstministeriet og regioner hver især yder 10 mio. kr. årligt til Dansk Kyst- og Naturturisme og 1,75 mio. kr. årligt til MeetDenmark i basisfinansiering. Dansk Storbyturisme er forankret hos Wonderful Copenhagen. Tabel Basisfinansiering af de regionale turismeudviklingsselskaber mio. kr. I alt 62,0 80,8 81,3 84,7 81,0 79,9 76,2 Heraf VisitNordjylland 18,0 21,4 21,4 21,4 16,9 16,9 16,9 Midtjysk Turisme 2,5 5,0 5,2 5,4 5,6 7,3 7,5 Syddansk Turisme 8,0 7,0 7,0 7,5 7,5 5,9 2,0 Østdansk Turisme 7,6 7,6 7,8 8,1 9,0 8,0 7,5 Wonderful Copenhagen 25,0 38,9 38,9 41,2 40,9 40,3 41,1 Destination Bornholm 0,9 0,9 1,0 1,1 1,1 1,5 1,2 Kilde: Danske Regioner Udover basisbevillinger til de regionale turismeselskaber står regionerne og de regionale vækstfora endvidere bag investeringer i en lang række udviklingsprojekter. Disse kan som sagt udskilles af regnskaberne frem til Projekterne dækker bredt og omfatter bl.a. udvikling af nye attraktioner, vandreruter, aktiviteter indenfor storbyturisme, kulturtilbud, formidling (bl.a. digitale platforme) af regionale fødevarer, naturoplevelser, grøn turisme, leg og læring kurser og opkvalificering målrettet medarbejdere indenfor turismen mv. Tabel viser, at regioner og vækstfora i 2013 investerede godt 48 mio. kr. i flerårige udviklingsaktiviteter, der bredt dækker turisme- og oplevelsesøkonomi. Investeringerne suppleres i varierende omfang af ekstern finansiering fra private virksomheder, fonde, kommuner mv. De regionale udviklingsaktiviteter fokuserer dels specifikt på turisme, dels bredere på udvikling af nye oplevelsestilbud og produkter. Udviklingsaktiviteternes projektorienterede natur betyder, at der er betydelige spring i beløbene år for år, og særlig er faldet fra 2012 til 2013 markant. Udviklingen fra 2012 til 2013 kan primært tilskrives fald i Midtjylland og Syddanmark. 37

39 Tabel Vækstforas/regioners investeringer i udviklingsaktiviteter i relation til turisme og oplevelsesøkonomi mio. kr. I alt 110,9 126,4 141,0 83,6 176,7 129,5 48,3 Heraf Nordjylland 47,8 14,7 29,3 15,1 18,9 8,9 17,0 Midtjylland 7,1 41,3 23,4 26,0 90,4 31,4 3,9 Syddanmark 7,2 62,2 39,1 4,8 35,6 67,9 2,9 Sjælland 16,4 1,0 2,4 1,3 14,4 3,5 1,8 Hovedstaden 26,9 5,5 40,5 15,7 14,5 15,5 22,7 Bornholm 5,5 1,7 6,3 20,7 2,9 2,3 0,0 Noter: For langt størstedelen af de igangsatte initiativer er der tale om flerårige projekter. Dvs. at projekterne spreder sig over flere år. På grund af de strukturelle ændringer er det som sagt ikke muligt at udskille de regionale udviklingsaktiviteter særskilt. Men regionerne og de regionale vækstfora indstiller årligt udviklingsaktiviteter til regional støtte. Et krav til disse aktiviteter er, at den regionale støtte skal geares med ekstern finansiering fra private virksomheder, fonde, kommuner mv. Af tabel fremgår det samlede niveau for regionale turismeinvestering inkl. basisbevilling og eksterne midler. Tabel Samlede regionale investeringer i turismen, inklusiv private midler og anden medfinansiering mio. kr. I alt ,9 308,2 Heraf Nordjylland 19 26,5 74,2 Midtjylland* ,4 Syddanmark 98,8 10,6 89,1 Sjælland 21, Hovedstaden 169,7 55,8 85,4 Bornholm 6,6 0 8,1 *Det relativt lavere investeringsniveau i Region Midtjylland skyldes, at regionens turismeindsats er baseret på en flerårig handlingsplan, hvor der tidligere er bevilget midler også til gennemførelse af aktiviteter i Regionens flerårige turismehandlingsplan udløb med udgangen af 2014, og 2015 har været et overgangsår i forhold til igangsætning af en ny flerårig handlingsplan med den nye Vækst- og Udviklingsstrategi med start 1. januar Det betyder, at der kun har været de tre ovennævnte bevillinger i Kilde: Danske Regioner 38

40 5.3 Kommunerne I de kommunale regnskaber findes en konto, en såkaldt funktion, kaldet 'Turisme'. Regnskabsposter for denne konto kan ses i nedenstående tabel. Fra 2007 til 2011 skete der samlet set et mindre fald i de kommunale investeringer i turisme. I 2012 vendte denne udvikling og væksten fortsatte i 2013, mens kommunerne i 2014 så en lille nedgang i turismeinvesteringerne på denne konto. I alt er de kommunale turismeinvesteringer steget med 35 pct. til i alt 369 mio. kr. i 2014 siden 2007 i løbende priser og alene 14 pct. siden Ser man på de enkelte regioner har Region Syddanmark haft den største stigning siden 2007 med 74 pct. efterfulgt af Region Midtjylland med 55 pct. I Region Nordjylland var de kommunale turismeinvesteringer 8 pct. lavere i 2014 sammenholdt med niveauet i 2007, og da der er tale om løbende priser, er der reelt tale om en større tilbagegang. Kommunerne i Region Nordjylland investerede dog lidt flere penge i turismen i 2014 end i Samlet set stod kommunerne i Region Syddanmark i 2014 for 33 pct. af de kommunale turismeinvesteringer. Herefter fulgte Region Midtjylland med 26 pct. Denne post på de kommunale regnskaber repræsenterer hvad kommunerne eksplicit konterer som turismeforbrug. Der er givetvis også et turisme-indhold i forbruget konteret på andre funktioner. Hvad dette beløber sig til er ikke til at sige. Tabel Konto 'Turisme' på de kommunale regnskaber mio. kr. Hele landet 272,6 275,1 275,9 258,8 265,2 322,3 389,3 369,0 Kommunerne i: Region Hovedstaden 36,4 36,8 37,6 40,0 41,6 46,1 56,5 43,4 Region Sjælland 30,3 31,7 37,0 38,3 37,3 35,8 43,7 39,4 Region Syddanmark 70,9 74,6 66,8 51,8 59,9 103,8 127,6 123,0 Region Midtjylland 61,5 66,0 65,9 67,3 64,1 75,3 98,4 95,4 Region Nordjylland 73,5 66,0 68,6 61,3 62,4 61,3 63,1 67,8 Kilde: Danmarks Statistik, tabel regk31, excl. beregnede omkostninger, dranst 1-3. Hvad beløbet på funktion præcist bliver brugt til, fremgår ikke umiddelbart af de kommunale regnskaber. Men Kommunernes Landsforening har tidligere gennemført en undersøgelse blandt deres medlemmer, og de er kommet frem til fordelingen nedenfor. Om denne fordeling fortsat gælder er uvist. 39

41 Tabel Fordeling af kommunalt turismeforbrug Andel pct. I alt 100 Heraf: Lokale turistbureauer/-informationer/-foreninger 68 Regionale turismeudviklingsselskaber 3 Fælleskommunale destinationssamarbejder på turismeområdet 8 Lokale turismeudviklingsaktiviteter, fx projekter, events m.v. 16 Andet i relation til turismefremme 5 Kilde: Kommunernes Landsforening,

42 6. Bag om rapporten Formålet med Turismens økonomiske betydning 2013 er at beregne det samlede turismeforbrug i Danmark samt beskrive, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget står bag. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af samfundsmæssige effekter. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag Dette kapitel gennemgår metoderne mere detaljeret, og kapitlet redegør for brugen af datakilder, usikkerheder mv. Efter en gennemgang af hhv. satellitregnskabet samt LINE-modellen følger en kort afsnit med enkelte bemærkninger til relevant data. Kapitlet afslutter med oversigt over kilder brugt til udarbejdelse af regnskabet. 6.1 Turismesatellitregnskabet som metode Internationalt anerkendt metode Det danske turismesatellitregnskab følger de internationale anbefalinger til turismesatellitregnskaber fra UNWTO (verdensturismeorganisationen), OECD og Eurostat, og opfylder kriterierne for et regionalt turismesatellitregnskab (RTSA). Det officielle turismesatellitregnskab indeholder en række standardtabeller, hvoraf flere indgår i nærværende rapport. 41

43 Officielle tabeller i et turismesatellitregnskab Tabel Beskrivelse Note Indgår i DK 1 Indgående turisme (udlændinge i Danmark) 2 Indenlandsk turisme (danskere i Danmark) 3 Udgående turisme (danskere i udlandet) En del af den samlede efterspørgsel en del af eksporten En del af danskernes private forbrug Ikke knyttet til andre TSA tabeller en del af importen Ja Ja Delvist 4 Internt turismeforbrug Sammenlægning af tabel 1 og 2, og tilføjelse af indenlandske forretningsrejser 5 Produktion af turismevarer Fx produkter og serviceydelser af turismespecifikke brancher, men også andre. Ja Ja 6 Internt udbud og turismeforbrug pr. produkt Sammenlægning af tabel 4 og 5. Hjertet i et turismesatellitregnskab. Ja 7 Beskæftigelse Antal beskæftigede i turisme-specifikke brancher altså set fra udbudssiden 8 Investeringer Investeringer i turismespecifik fast realkapital - fx hoteller, restauranter m.v. 9 Offentligt turismeforbrug Offentligt forbrug til turismespecifikke formål fx markedsføring, turistinformation, markedsresearch osv. 10 Ikke-monetære indikatorer Antal ankomster, overnatninger, og overnatningssteder ja Nej Ja Ja Resultaterne fra turismesatellitregnskabet, opstillet på denne måde, kan ses i appendiks. Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. 42

44 Herunder er det beskrevet, hvilke overordnede metoder og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug finder sted i dén kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. 43

45 6.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. Figur Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil også købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. 44

46 Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ud i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end fx ADAM modellen, som er national. 6.3 Bemærkninger omkring data, metode og resultater 2013 Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT løbende på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. I nærværende rapport er der sket ændringer i både det bagvedliggende datamateriale og i nationalregnskabet som følge af den nye revision af nationalregnskabet i forhold til 'Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012'. Disse ændringer og deres konsekvenser for turismens satellitregnskab beskrives i det følgende sammen med mere generelle kommentarer om bl.a. ændringen i beskæftigelsesniveauet i forhold til rapporten fra sidste år. Nationalregnskabsrevision 2014 Danmarks Statistik er nu færdige med deres meget store revision af nationalregnskabet. En revision der har været et flerårigt projekt og hver data er blevet rettet tilbage i tid. Man kan læse mere om revisionen her: For turismeregnskabets vedkommende har revisionen betydning af to årsager. Når VisitDenmark sammen med CRT udarbejder 'Turismens økonomiske betydning' leverer VisitDenmark bl.a. et forfinet datasæt til CRT. Til dette datasæt lægger CRT yderligere turismeforbrug til for områder der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. Dette supplerende forbrug stammer bl.a. fra nationalregnskabet. Samtidig afstemmes det indlæste data fra VisitDenmark med nationalregnskabet i LINE-modellen. I det følgende beskrives de to mest centrale effekter af nationalregnskabsrevisionen på turismens satellitregnskab. 'Forbrug' og 'forbrug i produktion' i overnatningsbranchen I nationalregnskabet, bl.a. i supply-use tabellerne, skelnes der mellem 'forbrug' og 'forbrug i produktion' af varer og tjenester. For overnatningsproduktets vedkommende er 'forbrug i produktion' givet ved forbrug relateret til danskernes egen erhvervsturisme i Danmark, da fx en overnatning fra virksomhed A i 45

47 forbindelse med en konference netop betragtes som input i virksomhed A's produktion. Alt ferierelateret turisme betragtes som privat forbrug (eller blot 'forbrug') og det samme gør udenlandsk erhvervsturisme. Før nationalregnskabsrevisionen var fordelingen mellem 'forbrug i produktion' og 'forbrug' 75,4 25,6 pct. VisitDenmarks turistundersøgelse og Danmarks Statistiks tilknyttede overnatningsstatisk har dog længe peget i retning af, at denne fordeling i nationalregnskabet ikke var retvisende med det resultat, at forbruget på overnatningskomponenten blev skævvredet i LINE-modellen i afstemningen med nationalregnskabet. Andelen af forbruget på overnatningsproduktet knyttet til 'forbrug i produktion' og dermed erhvervsturisme var således for stor. Fordelingen efter nationalregnskabsrevision er nu pct. Denne fordeling er bl.a. baseret på resultater fra VisitDenmarks turistundersøgelse Denne ændring påvirker ikke kun fordelingen af forbruget på overnatningskomponenten mellem ferie og forretning, men også de afledte samfundsøkonomiske effekter. 'Forbrug' og 'forbrug i produktion' i passagertransport. Med perspektivering til 'lokal langdistance transport Tilsvarende blev der i forbindelse med nationalregnskabsrevisionen implementeret mindre ændringer i fordelingen mellem 'forbrug' og 'forbrug i produktion' i andre produkter bl.a. de turismerelevante 'vandtransport passagerer' og 'lufttransport passagerer'. Her gik den lille ændring den anden vej, så andelen af 'forbrug i produktion' faktisk steg lidt. Blandt andet disse forbrugskomponenter er noget CRT lægger til VisitDenmarks grunddata, og derfor har disse ændringer også betydning dog i langt mindre omfang. I denne forbindelse er en kommentar omkring 'langdistance lokaltransport' på sin plads. VisitDenmark udarbejder hver måned og år en omsætning for de udenlandske turisters forbrug i Danmark til Danmarks Statistik. Disse tal indgår som indtægt på rejseposten på betalingsbalancen. Tallet findes dog ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 3 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet er der yderligere lagt til fx forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark osv. Som sagt lægger CRT yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster CRT lægger til er udenlandske turisters forbrug af 'langdistance lokal transport'. Dette beløb udgør omkring 2 mia. kr. og dækker udenlandske turisternes forbrug på indenrigsflyvning, færgeudgifter internt i Danmark, betaling for tunneller og broer og biludlejning. Tidligere (før TSA 2012) har CRT efter aftale med VisitDenmark presset det samlede udenlandske turismeforbrug ned til det niveau som VisitDenmark har afleveret til Danmarks Statistik for at få ensartethed og overensstemmelse mellem tallene. Dette har dog betydet, at det udenlandske forbrug i TSA-sammenhænge på andre produkter er blevet kunstigt lavt. I TSA 2012 og 2013 er det blevet besluttet ikke at presse den udenlandske turismeomsætning kunstigt ned efter CRT har lagt de ca. 2 mia. kr. til i langdistance lokaltransport. Dette er sket efter, at VisitDenmark har analyseret forbrugsdata fra turistundersøgelsen 2011 og konkluderet, at lokal-transport komponenten i turistundersøgelsen primært dækker lokal 'lokal transport' dvs. taxikørsel, busudgifter osv. Der er dog muligvis et element af dobbelt-tælling i denne øvelse, men VisitDenmark vurderer, at den nye metode er mere retvisende. Der vil dog fremadrettet blive arbejdet videre med at dokumentere dette bl.a. på baggrund af Turistundersøgelsen 2014, hvor der eksplicit spørgers til disse forbrugskomponenter. Det 46

48 forhåbentligt midlertidige metodeskift har dog den effekt, at der ikke længere er 100 pct. overensstemmelse mellem TSA-tal for det udenlandske forbrug og turismedelen af Danmarks Statistiks rejsepost på indtægtssiden. Bestræbelsen fra begge sider er dog, at denne overensstemmelse fremadrettet skal genskabes. Ny data for dansk endagsturisme Der er i 'Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013' implementeret nyt data for dansk endagsturisme både ferie- og forretningsrelateret. Kilden er DTU's transportvaneundersøgelse, hvor man har været ude og spørge på gader og stræder. Der arbejdes med forskellige formål og på den baggrund er besøgene kategoriseret som enten ferie- eller forretningsrelateret. For at sikre soliditet i resultaterne er resultaterne fra en årrække, , brugt. Men da det er en stikprøve var der huller i data særligt for nogle mindre øer, hvor man tilfældigvis ikke havde fanget nogle besøgende. I disse tilfælde er der kørt videre med de gamle data og for Borholms vedkommende er i stedet brugt en særlig endagsundersøgelse foretaget på øen. Samlet har opdateringen resulteret i en øget omsætning fra dansk endagsturisme ferieturisme på godt 6 mia. kr. til i alt næsten 17,5 mia. kr. Bag dette resultat ligger et antal endags ferieture svarende til, at hver dansker i gennemsnit tager omkring 5 af disse om året. Dette lyder ikke urimeligt, og da de gamle tal ikke havde været opdateret i en årrække er det plausibelt, at der er sket en ændring på dette område. Eller at de tidligere tal var for lave. For endags-forretning har den opdaterede data kun betydet en mindre stigning. Definitionen af turisme er, at man opholder sig uden for sit normale miljø. Det betyder i TSA sammenhæng, at man er i en kommune, hvor man normalt ikke befinder sig. Dog er det i endags-data'en besluttet, at frederiksbergborgere der tager til Københavns Kommune ikke er turister og omvendt. Endvidere køres der fortsat videre med de gamle døgnforbrug, da der ikke er andre tilgængelige. Fald i det estimerede antal afledte turismeårsværk I nærværende rapport estimeres den afledte turismebeskæftigelse på baggrund af turismeforbruget til knap årsværk. I sidste års rapport var den tilsvarende estimerede beskæftigelse og noget tyder på, at det estimerede antal turismeskabte årsværk har været lidt for højt i de sidste rapporter. I forhold til sidste års rapport er den estimerede beskæftigelse især lavere på overnatningsstederne og i 'andre brancher' jf. tabel Denne udvikling kan virke kontraintuitiv i lyset af den stigende turismeomsætning. Forklaringen er flerfoldig, men den centrale årsag er, at der i LINE modellen arbejdes med fremskrivninger af nationalregnskabstidsserier for bl.a. antallet af årsværk og værditilvækst. Fremskrivningerne, der foretages i den makroøkonomiske model ADAM, tager udgangspunkt i det seneste aktuelle år i nationalregnskabsdataen. I TSA 2011 blev der således taget udgangspunkt i 2008, hvor både beskæftigelse og værditilvækst var relativt højt i overnatningsbrancherne, og fremskrivningen pegede i yderligere opadgående retning, men da finanskrisen fra satte sit præg på tingene, ramte fremskrivningen for højt. Faktisk så man i det bagvedliggende talmateriale for TSA 2012 indikationer på, at fremskrivningen af beskæftigelsen var i overkanten, men det blev vurderet, at grundlaget endnu var for usikkert til at revidere nedad. Nu synes udviklingen mere robust og korrektionen er foretaget. 47

49 Men også de nye fordelingsnøgler på overnatningsområdet mellem 'forbrug' og 'forbrug i produktionen' for særligt hotellerne har også betydning for det samlede estimatet af den afledte turismebeskæftigelse. 48

50 6.4 Turismebrancher og vareafgrænsninger Turismeerhverv NACE (rev. 2) DB07 Turismeerhverv Overnatningssteder Hoteller Konferencecentre og kursusejendomme Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold Campingpladser Andre overnatningsfaciliteter Boliganvisning, ferieboligudlejning mv. Restauranter m.v Restauranter Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv Event catering Anden restaurationsvirksomhed Café, værtshuse, diskoteker mv. Transportvirksomheder Passagertransport med regional- eller fjerntog Rutebuskørsel, by - og nærtrafik S-togstrafik, metro og andre nærbaner Taxikørsel Turistkørsel og anden landpassagertransport Sø - og kysttransport af passagerer Transport af passagerer ad indre vandveje Ruteflyvning Charter/taxiflyvning Drift af betalingsveje, - broer og tunneler * Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer** Rejseservice Rejsebureauer Rejsearrangører Andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed Forlystelsesparker, museer m.v Museer Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater Drift af sportsanlæg Andre sportsaktiviteter Forlystelsesparker o.l Andre forlystelser og fritidsaktiviteter Lystbådehavne *** 49

51 Detailhandel og turisme relevante erhverv (aggregerede branchegrupper) Fødevareindustrien Fremstilling af drikkevarer og tobaksprodukter Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter Fremstillingsindustrien, for eksempel beklædningsartikler af læder fodtøj ure Engroshandel og Detailhandel Organisering af kongresser, messer og udstillinger **** Anm.: NACE: Nomenclature of activity of European Communities. DB07: Dansk Branchekode 2007 * under 'hjælpevirksomhed i forbindelse med transport. ** Under 'udlejning og leasing'. *** Lystbådehavne var tidligere placeret i 'Rejseservice'. **** Denne branche indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien Reference: Danmarks Statistik, Dansk Branchekode Kompendium. 50

52 6.4.2 Turismeprodukter Kode i NRNR Overnatning: T T T T T T Restaurant: T T T T Transport: T T T T T T T T T T Rejseservice: T T T Kultur Q S T T T T K Q S T T Turismeprodukter Hoteller Konferencecentre, kursusejendom Ferieboliger og lign. Campingpladser Andre overnatningsfaciliteter Boliganvisning, ferieboligudlejning mv. Restauranter, pizzeriaer mv. Event catering Kantiner, anden restaurantvirksomheder Caféer, værtshuse, diskoteker Jernbaner, passagertransport Rutebuskørsel, by og nærtrafik Bus S-togstrafik, metro, nærbaner Turistkørsel, landpassage transport Sø - og kysttransport af passager Transport ad indre vandveje Ruteflyvning Charter- og taxiflyvning Betalingsvej, - bro og - tunnel Personbiludlejning Rejsebureauer Rejsearrangører Turistbureauer, mv. og forlystelser: Museer, offentligt ikke markedsmæssige Museer, offentligt salgsindtægter Museer, markedsmæssigt Botaniske og zoologiske haver Idrætsanlæg, markedsmæssigt Andre sportsaktiviteter Driften egne forlystelser mv. Forlystelsesparker, offentligt ikke markedsmæssige Forlystelsesparker, offentligt salgsindtægter Forlystelsesparker o.l. Lystbådehavne 51

53 Detailhandel (aggregerede produkter) Fødevareindustrien Drikkevare- og tobaksindustrien Benzin og andre brændselsprodukter Fremstillingsindustrien T T Detail- og engroshandels avance T VAK82meet Kongres-, messe- udstilling* Bemærkninger: *Denne service-vare indgår kun i satellitregnskabet for mødeindustrien Det skal i øvrigt bemærkes, at ikke alle turisme-produkter bliver produceret af turismebrancherne. Når turismeprodukterne ovenfor i LINE-modellen bliver aggregeret bliver fx produktet "Udlejning af sommerhuse" produceret af branchen "Ejendomsmægler, bolig og husleje" der pga. størrelsen af den ikke-turismerelaterede del af branchen er placeret i "Andre brancher" i tabellerne i rapporten. Tilsvarende indgår produktet "biludleje" (lokal transport) nu i branchen "Erhvervsservice", der ligeledes er placeret i "andre brancher". 52

54 6.5 Efterspørgselskilder Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikker-hed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2013 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2013 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister, og CCNs BREA analyse fra 2011 Danmarks Statistik* 2013 Lille Danmarks Statistik 2013 Lille Danmarks Statistik 2013 Lille Danmarks Statistik* 2013 Lille VDK, CNN/WOCO, Cruise Baltic 2011/2013 Lille Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til Dansk Landboferie 2003 Medium medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af Danmarks Statistik 2005 Medium feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af Danmarks Statistik 2005 Medium feriehusudlejningen i Danmark Festival Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskning 2003 Stor Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Amter Stikprøve Transportvaneundersøgelsen National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende DTU Medium-Stor DTU Medium-Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danskeres ophold familie og venner Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder Danmarks Statistik 2004 Medium Usikkerhed:Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 53

55 6.5.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark indsamling WOCO/CNN 2011 Medium Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Dansk Landboferie 2003 Medium Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsende Danmarks Statistik 2006 Medium Lånt feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsende Danmarks Statistik 2006 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske Institut for National Undersøgelse endagsferie-rejsende grænseforskning 2003 Stor Danske endagsferierejsende forretningsrejsende Ferie- og Amter Danmarks Statistik 2004 Stor Dansk endagsforretningsrejsende National Beregnet fra udbudssiden Danmarks Statistik 2006 Stor Udlændinges ophold Ferie- og hos familie og venner i Amter forretningsrejsende Danmark Danmarks Statistik 2005 Medium Danskeres ophold familie og venner Amter * Opregnet til 2013-priser Usikkerhed: Ferie- og forretningsrejsende Danmarks Statistik 2005 Medium Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 54

56 Appendiks 1. Turismen i kommunerne Overnatninger, turismeforbrug og turismeandel, Region Hovedstaden 2013 Turismeforbruget Estimerede totale antal overnatninger og endagsturister Kommercielle overnatningsformer Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud mio. kr. mio. kr. pct. Hele regionen ,1 Albertslund ,9 Allerød ,8 Ballerup ,5 Bornholm ,9 Brøndby ,4 Dragør ,8 Egedal ,3 Fredensborg ,0 Frederiksberg ,5 Frederikssund ,6 Furesø ,2 Gentofte ,9 Gladsaxe ,4 Glostrup ,9 Gribskov ,0 Halsnæs ,7 Helsingør ,1 Herlev ,9 Hillerød ,0 Hvidovre ,0 Høje-Taastrup ,9 Hørsholm ,2 Ishøj ,7 København ,5 Lyngby-Taarbæk ,4 Rudersdal ,9 Rødovre ,4 Tårnby ,1 Vallensbæk ,7 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festivaler, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. 55

57 Overnatninger, turismeforbrug og turismeandel, Region Sjælland 2013 Turismeforbruget Estimerede totale antal overnatninger og endagsturister Kommercielle overnatningsformer Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud mio. kr. mio. kr. pct. Hele regionen ,9 Faxe ,6 Greve ,9 Guldborgsund ,0 Holbæk ,3 Kalundborg ,6 Køge ,9 Lejre ,9 Lolland ,9 Næstved ,7 Odsherred ,1 Ringsted ,4 Roskilde ,7 Slagelse ,7 Solrød ,5 Sorø ,2 Stevns ,2 Vordingborg ,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festivaler, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. 56

58 Overnatninger, turismeforbrug og turismeandel, Region Syddanmark 2013 Turismeforbruget Estimerede totale antal overnatninger og endagsturister Kommercielle overnatningsformer Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud mio. kr. mio. kr. pct. Hele regionen ,9 Assens ,3 Billund ,4 Esbjerg ,9 Fanø ,9 Fredericia ,9 Faaborg-Midtfyn ,3 Haderslev ,3 Kerteminde ,5 Kolding ,8 Langeland ,6 Middelfart ,7 Nordfyns ,0 Nyborg ,5 Odense ,3 Svendborg ,8 Sønderborg ,9 Tønder ,9 Varde ,0 Vejen ,7 Vejle ,1 Ærø ,7 Aabenraa ,3 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festivaler, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. 57

59 Overnatninger, turismeforbrug og turismeandel, Region Midtjylland 2013 Turismeforbruget Estimerede totale antal overnatninger og endagsturister Kommercielle overnatningsformer Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud mio. kr. mio. kr. pct. Hele regionen ,6 Favrskov ,4 Hedensted ,4 Herning ,7 Holstebro ,7 Horsens ,2 Ikast-Brande ,4 Lemvig ,7 Norddjurs ,4 Odder ,6 Randers ,0 Ringkøbing-Skjern ,9 Samsø ,8 Silkeborg ,6 Skanderborg ,4 Skive ,7 Struer ,5 Syddjurs ,5 Viborg ,7 Aarhus ,3 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festivaler, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. 58

60 Overnatninger, turismeforbrug og turismeandel, Region Nordjylland 2013 Turismeforbruget Estimerede totale antal overnatninger og endagsturister Kommercielle overnatningsformer Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud mio. kr. mio. kr. pct. Hele regionen ,4 Brønderslev ,5 Frederikshavn ,3 Hjørring ,8 Jammerbugt ,4 Læsø ,3 Mariagerfjord ,6 Morsø ,2 Rebild ,3 Thisted ,7 Vesthimmerland ,3 Aalborg ,9 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festivaler, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. 59

61 Appendiks 2. Samlet antal overnatninger 2013 I alt Danmark Udlandet i alt Australien Belgien og Luxembourg Brasilien Canada Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Japan Kina Norge Alle Alle-ekskl. endag Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Fortsat: Østeuropa i øvrigt Europa i Amerika i øvrigt øvrigt Polen Portugal Rusland Schweiz Spanien Storbri-tannien Sverige Sydkorea Tyskland USA Østrig Alle Alle-ekskl. endag Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Asien i øvrigt Andre lande 60

62 Appendiks 3. Turisternes opholdslængder I alt Danmark Udlandet i alt Australien Belgien og Luxembourg Brasilien Canada Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Japan Kina Norge antel personer Alle 2,8 5,4 2,5 3,5 3,9 3,5 4,6 3,6 5,6 4,1 5,8 3,8 4,8 4,6 4,0 2,7 Alle-ekskl. endag 5,4 6,3 5,4 3,5 3,9 3,5 4,6 3,6 5,6 4,1 5,8 3,8 4,8 4,6 4,0 4,4 Hotel-ferie 3,9 3,8 4,1 3,8 4,0 4,2 5,0 3,5 4,2 4,0 4,0 4,0 4,3 4,3 4,5 4,1 Hotel-forretning 4,1 4,8 3,3 4,6 3,1 4,6 4,3 2,5 2,8 4,0 3,2 2,9 3,3 4,9 3,6 3,4 Feriecentre 5,9 6,0 5,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 10,4 6,6 6,6 6,6 6,6 5,5 Camping 12,6 13,0 11,3 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 11,8 12,5 12,5 12,5 12,5 10,0 Vandrerhjem 5,2 5,5 4,6 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,2 Lejet feriehus 9,3 7,3 10,2 9,4 11,6 9,4 9,4 9,4 9,4 9,4 9,2 9,4 9,4 9,4 9,4 14,0 Lystbåde 3,8 3,3 4,6 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 10,6 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 Festival 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Bondegårde 1,9 1,8 2,4 3,2 1,5 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 2,9 Krydstogt 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Eget sommerhus 6,0 6, Lånt sommerhus 4,4 4, Familie/venner 4,3 3,1 5,0 5,0 3,8 5,0 7,0 5,3 6,3 5,0 4,0 5,0 6,0 6,9 5,0 3,8 Endagsturister - ferie 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Fortsat: Storbritannien Østeuropa i Europa i Amerika i Asien i Andre Polen Portugal Rusland Schweiz Spanien Sverige Sydkorea Tyskland USA Østrig øvrigt øvrigt øvrigt øvrigt lande antal personer Alle 11,4 4,4 3,7 4,0 4,7 3,9 1,3 4,5 2,7 3,7 4,7 4,4 8,0 7,7 4,5 1,9 Alle-ekskl. endag 11,5 4,4 3,7 4,0 4,7 3,9 3,5 4,5 7,8 3,7 4,7 4,4 8,0 7,7 4,5 5,4 Hotel-ferie 4,0 4,0 3,7 4,7 7,4 7,4 3,1 4,2 4,5 3,9 5,6 4,0 5,1 4,2 4,0 4,2 Hotel-forretning 3,5 4,0 6,2 3,1 3,8 3,0 2,8 4,6 2,9 4,8 3,4 3,9 3,6 4,6 5,2 4,9 Feriecentre 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 3,9 6,6 9,1 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 6,6 Camping 12,5 12,5 12,5 11,0 12,5 12,5 6,3 12,5 12,4 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 12,5 Vandrerhjem 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 3,5 5,0 4,2 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Lejet feriehus 9,4 9,4 9,4 12,7 9,4 9,4 8,4 9,4 10,1 9,4 9,4 9,4 9,4 9,4 9,4 9,4 Lystbåde 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 2,0 3,3 6,6 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 Festival 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Bondegårde 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 2,0 3,2 2,3 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 Krydstogt 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner 14,0 5,0 5,0 3,7 5,6 4,8 3,5 5,0 4,6 5,4 5,1 5,0 8,7 9,0 4,5 6,9 Endagsturister - ferie 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Note: De opholdslængder der er beregnet vha. turistundersøgelsen (Hotel, feriecentre, camping, vandrerhjem og lejet feriehus) kræver minimum 20 obs. per nationalitet per overnatningsform. Hvis ikke dette opfyldes bruges snittet Europa /resten af verden. Kilder: Se afsnit

63 Appendiks 4. Antal ankomster 2013 I alt Danmark Udlandet i alt Belgien og Australien Luxembourg Brasilien Canada Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Japan Kina Norge antel personer Alle Alle-ekskl. endag Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Fortsat: Polen Portugal Rusland Schweiz Spanien Storbritannien Sverige Sydkorea Tyskland USA Østrig Østeuropa i øvrigt Europa i øvrigt Amerika i øvrigt Asien i øvrigt Andre lande antal personer Alle Alle-ekskl. endag Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Note: De opholdslængder der er beregnet vha. turistundersøgelsen (Hotel, feriecentre, camping, vandrerhjem og lejet feriehus) kræver minimum 20 obs. per nationalitet per overnatningsform. Hvis ikke dette opfyldes bruges snittet Europa /resten af verden. Kilder: Se afsnit

64 Appendiks 5. Gennemsnitlig gruppestørrelse (økonomisk rejsegruppe) I alt Danmark Udlandet i alt Australien Belgien og Luxembourg Brasilien Canada Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Japan Kina Norge antel personer Alle Alle-ekskl. endag 2,3 2,4 2,3 1,5 1,8 1,5 1,6 1,7 1,7 1,7 2,3 1,7 1,6 1,4 1,2 2,7 Hotel-ferie 2,0 2,1 1,9 1,8 2,0 1,7 1,8 1,9 1,8 2,0 1,8 2,0 1,8 1,6 1,3 2,2 Hotel-forretning 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1 Feriecentre 3,0 3,1 2,7 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 2,5 3,0 3,0 3,0 3,0 3,1 Camping 2,6 2,7 2,2 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,0 2,5 2,5 2,5 2,5 2,6 Vandrerhjem 1,8 1,8 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 2,0 Lejet feriehus 2,7 2,7 2,6 2,7 2,8 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,8 2,7 2,7 2,7 2,7 3,7 Lystbåde 2,3 2,1 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Festival Bondegårde Krydstogt Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Fortsat: Storbritannien Østeuropa i Europa i Amerika i Asien i Andre Polen Portugal Rusland Schweiz Spanien Sverige Sydkorea Tyskland USA Østrig øvrigt øvrigt øvrigt øvrigt lande antal personer Alle Alle-ekskl. endag 1,9 1,8 1,5 1,6 1,5 1,5 2,1 1,5 2,5 1,5 1,8 1,7 2,2 1,5 1,4 1,6 Hotel-ferie 2,0 2,0 1,8 1,7 1,6 1,8 2,3 1,7 1,6 1,8 1,9 2,0 2,0 1,7 1,6 1,7 Hotel-forretning 1,0 1,1 1,1 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,0 1,1 1,1 1,1 1,0 Feriecentre 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 2,4 3,0 2,4 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Camping 2,5 2,5 2,5 2,0 2,5 2,5 2,4 2,5 2,1 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Vandrerhjem 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,5 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Lejet feriehus 2,7 2,7 2,7 2,2 2,7 2,7 2,8 2,7 2,6 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 Lystbåde 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 Festival Bondegårde Krydstogt Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Note: De opholdslængder der er beregnet vha. turistundersøgelsen (Hotel, feriecentre, camping, vandrerhjem og lejet feriehus) kræver minimum 20 obs. per nationalitet per overnatningsform. Hvis ikke dette opfyldes bruges snittet Europa /resten af verden. Kilder: VisitDenmarks Turistundersøgelser 2011 og Danmarks Statistik (lystbåde) 63

65 Appendiks 6. Turisternes døgnforbrug I alt Danmark Udlandet i alt Australien Belgien og Luxembourg Brasilien Canada Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Japan Kina Norge kr. Alle* Alle-ekskl. endag* Turistundersøgelsen 2011* Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Andre/ældre undersøgelser Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Fortsat: Storbritannien Østeuropa i Europa i Amerika i Asien i Andre Polen Portugal Rusland Schweiz Spanien Sverige Sydkorea Tyskland USA Østrig øvrigt øvrigt øvrigt øvrigt lande kr. Alle* Alle-ekskl. endag* Turistundersøgelsen 2011* Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Andre/ældre undersøgelser Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie * Døgnforbrug markedet med * er beregnet vha. turistundersøgelsen uden hensyn til krav om 20 observationer pr marked pr overningform. Dette krav er dog brugt i detail-tallene og i TSA-tallene. Kilder: VisitDenmarks Turistundersøgelse 2011 med flere - se afsnit Døgnforbrug er angivet i 2011 priser. For metode henvises til Turismens økonomiske betydning

66 Appendiks 7. Fordeling af døgnforbrug på produkter Udland: Hotel - I alt ferie Hotel - forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Egen feriehus Lånt sommerhus Familie/ venner Endag-ferie pct. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokaltransport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Heraf: Teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester Udgivelse, tv/film, music/radio Andre

67 Danmark: Hotel - I alt ferie Hotel - forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Egen feriehus Lånt sommerhus Familie/ venner Endagforretning Endag - ferie pct. I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokaltransport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Heraf: Teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester Udgivelse, tv/film, music/radio Andre

68 Appendiks 8. Gruppedøgnforbrug I alt Danmark Udlandet i alt Australien Belgien og Luxembourg Brasilien Canada Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Japan Kina Norge kr. Alle Alle-ekskl. endag* Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Fortsat: Storbritannien Østeuropa i Europa i Amerika i Asien i Andre Polen Portugal Rusland Schweiz Spanien Sverige Sydkorea Tyskland USA Østrig øvrigt øvrigt øvrigt øvrigt lande kr. Alle Alle-ekskl. endag* Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie * Døgnforbrug markedet med * er beregnet vha. turistundersøgelsen uden hensyn til krav om 20 observationer pr marked pr overningform. Dette krav er dog brugt i detail-tallene og i TSA-tallene. Kilder: VisitDenmarks Turistundersøgelse 2011 med flere - se afsnit Metoden er beskrevet i Turismens økonomiske betydning Gruppedøgnforbruget er angivet i 2011 priser. 67

69 Appendiks 9. Opholdsforbrug per gruppe I alt Danmark Udlandet i alt Australien Belgien og Luxembourg Brasilien Canada Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Japan Kina Norge kr. Alle Alle-ekskl. endag* Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Fortsat: Storbritannien Østeuropa i Europa i Amerika i Asien i Andre Polen Portugal Rusland Schweiz Spanien Sverige Sydkorea Tyskland USA Østrig øvrigt øvrigt øvrigt øvrigt lande kr. Alle Alle-ekskl. endag* Hotel-ferie Hotel-forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Eget sommerhus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie * Døgnforbrug markedet med * er beregnet vha. turistundersøgelsen uden hensyn til krav om 20 observationer pr marked pr overningform. Dette krav er dog brugt i detail-tallene og i TSA-tallene. Kilder: VisitDenmarks Turistundersøgelse 2011 med flere - se afsnit Metoden er beskrevet i Turismens økonomiske betydning Opholdsforbrug pr. gruppe er angivet i 2011 priser. 68

70 Appendiks 10. Officielle TSA tabeller TSA tabel 1. Indgående turismeforbrug (2013, mio. kr.) Endags-turister Overnattende turister Turister i alt A. Turismespecifikke produkter A.1 Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokaltransport Rejseservice Kultur og forlystelser A.2 Turismeforbundne produkter Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet B. Ikke-turismespecifikke produkter I alt TSA tabel 2. Indenlandsk turismeforbrug (2013, mio. kr.) Endags-turister Overnattende turister Turister i alt A. Turismespecifikke produkter A.1 Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokaltransport Rejseservice Kultur og forlystelser A.2 Turismeforbundne produkter Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet B. Ikke-turismespecifikke produkter I alt

71 TSA tabel 3. Udgående turismeforbrug (2013, mio. kr.) Endags-turister Overnattende turister Turister i alt A. Turismespecifikke produkter A.1 Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokaltransport Rejseservice Kultur og forlystelser A.2 Turismeforbundne produkter Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet B. Ikke-turismespecifikke produkter I alt Kilde: Betalingsbalancens rejsepost, Danmarks Statistik. TSA tabel 4. Intern turisme (2013, mio. kr.) Indgående turismeforbrug (tabel 1) Indenlandsk turismeforbrug (tabel 2) Intern turisme (tabel1+2) A. Turismespecifikke produkter A.1 Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokaltransport Rejseservice Kultur og forlystelser A.2 Turismeforbundne produkter Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet B. Ikke-turismespecifikke produkter I alt

72 TSA tabel 5. Produktion i turismespecifikke brancher (2013, mio. kr.) Turisme-specikke brancher Turisme-forbrundne brancher Andre brancher Total indenlandsk produktion (i basispriser) A. Turismespecifikke produkter A.1 Turismekarakteristiske produkter Overnatning Restaurant Lokaltransport Rejseservice Kultur og forlystelser A.2 Turismeforbundne produkter Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet B. Ikke-turismespecifikke produkter I alt Forbrug i produktion Bruttoværditilvæksten i basispriser Anm: 1) Andre branchers produktion kan tilskrives udlejning af sommerhuse, de produceres af branchen 'Ejendomsmægler, bolig og husleje'. 2) Andre branchersproduktion af lokaltransport kan tilskrives biludleje, der produceres af branchen 'Erhvervsservice'. 71

73 TSA tabel 6. Udbud og efterspørgsel Turismespecifikke brancher Turismeforbundne brancher Andre brancher Total indenlandsk produktion (i basispriser) Import Skatter og subsidier Total indenlandsk udbud (i markedspriser) Internt turismeforbrug (tabel 4) Turisme-andel af udbuddet (2013, mio. kr.) A. Turismespecifikke produkter ,3% A.1 Turismekarakteristiske produkter ,4% Overnatning ,3% Restaurant ,7% Lokaltransport ,0% Rejseservice ,2% Kultur og forlystelser ,0% A.2 Turismeforbundne produkter ,3% Føde- og drikkevarer samt tobak ,8% Benzin og andet brændstof ,8% Andet ,5% B. Ikke-turismespecifikke produkter ,7% I alt ,9% - Forbrug i produktion Bruttoværditilvæksten i basispriser Anm: 1) Andre branchers produktion kan tilskrives udlejning af sommerhuse, de produceres af branchen 'Ejendomsmægler, bolig og husleje'. 2) Andre branchersproduktion af lokaltransport kan tilskrives biludleje, der produceres af branchen 'Erhvervsservice'. 72

74 TSA tabel 7. Beskæftigelsen i turismespecifikke brancher, 2013 Beskæftige (RAS) Årsværk Lønmodtagere Selvstændige I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Begge køn Hoteller mm Restauranter Transport Regional og fjerntog S-tog, bus og taxi Skibsfart Lufttransport Rejseservice Kultur, forlystelser og sport I alt Anm.: Kønsfordelingen i årsværksstatistikken er baseret på RAS-statistikken. Anm.: Der er tale om foreløbige tal fra LINE-modellen Anm.: Tallene for skibsfart indeholder også godstransport og ikke kun passagertransport. TSA tabel 8 (private investeringer) udarbejdes endnu ikke i Danmark. 73

75 TSA tabel 9. Det offentlige forbrug på turismen 2014 mio. kr. I alt 629 Heraf: Staten 115 Heraf VisitDenmark midler: 115 VisitDenmark-basisfinansiering 113 OGM-midler til VisitDenmark 0 Øvrige midler 2 Regionerne 146 Kommunerne (konto ) 369 Note: Se særskilte noter afsnit Kilder: Særudtræk fra Danmarks Statistik, VisitDenmarks regnskaber og Danske Regioner 74

76 10A Ankomster og overnatninger Udlændinge Danskere i Danmark Danskere i udlandet (2013 i 1.000) Overnattende turister I alt Endagsrejsende Endagsrejsende (ferie) Overnattende turister I alt Endagsrejsende Overnattende turister I alt Ankomster n/a n/a Overnatninger n/a n/a Kilder: Danmarks Statistiks overnatningsstatistik og 'Ferie og Forretningsrejser' 2012, VisitDenmarks Turistundersøgelser 2011, Institut for Grænseregionsforsknings undersøgelse af udenlandsk éndagsrejsend mfl. (se afsnit 7.5.1) Note: Usikkerheden omkring antal rejser i 'Ferie og Forretningsrejser 2013' fra Danmarks Statistik er for stor. Derfor 2012 tal TSA tabel 10B. Ankomster og overnatninger fordelt på transportform 10 C Kapacitet på overnatningsteder efter type Transportform Ankomster Overnatninger 2013 Hoteller o. lign Campingpladser Feriecentre Vandrerhjem (2012, 1.000) Antal overnatningssteder Fly Kapacitet (værelser/enheder) Søveje Kapacitet (senge) Færge 42 0 Kapacitetsudnyttelse (værelser) Krydstogt Kapacitetsudnyttelse (senge) Andet 2 0 Note: Kapacitetsudnyttelsen er kun beregnet for hoteller of feriecentre med min. 40 senge og for Kilde: campingpladser Kapacitet og med kapacitetsudnyttelse: min. 75 enheder. Danmarks Statistik. Antal overnatningssteder: GuideDanmark - god Danmarks Statistiks for feriecentres vedkommende. Landtransport Tog Bil Bus Andet Andet 10 0 I alt Note: Dækker kun turister der overnatter på enten hotel, feriecenter, Kilde: VisitDenmarks campingplads, Turistundersøgelse vandrerhjem eller 2011lejet feriehus. 75

77 TSA tabel 10D. Antal arbejdsteder 2013 Branche Antal Overnatning Hoteller* Konferencecentre og kursusejendomme Ferieboliger og andre indlogeringsfaciliteter til kortvarige ophold (inkl. vandrerhjem og feriecentre) 244 Vandrerhjem i GuideDanmark databasen* 129 Feriecentre (Danmarks Statistik, 40+ senge) Campingpladser* Andre overnatningsfaciliteter Boliganvisning, ferieboligudlejning mv. 228 Restaurant Restauranter Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv Event catering Anden restaurationsvirksomhed Cafeér, værtshuse, diskoteker mv Transport Passagertransport med regional- eller fjerntog Rutebuskørsel, by- og nærtrafik S-togstrafik, metro og andre nærbaner Taxikørsel Turistkørsel og anden landpassagertransport Sø- og kysttransport af passagerer Transport af passagerer ad indre vandveje Ruteflyvning Charter- og taxiflyvning Drift af betalingsveje, -broer og -tunneler Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer 171 Rejseservice Rejsebureauer Rejsearrangører Andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed 124 Kultur og forlystelser Museer Historiske monumenter og bygninger og lignende attraktioner Botaniske og zoologiske haver samt naturreservater Drift af sportsanlæg Andre sportsaktiviteter Forlystelsesparker o.l Lystbådehavne Andre forlystelser og fritidsaktiviteter 249 Kilde: Danmarks Statistik, og GuideDanmark databasen 76

78 Referencer Ahmt, Tom og Lars Eriksen (1997): Opbygningen af turismedatabank og regionaløkonomisk modellering af turisme. AKF Forlaget. Billing, Peter og Jie Zhang (2008): Regionalised Tourism Satellite Accounts for Denmark: Methodology and Results. Paper prepared for the conference: Knowledge as value advantage of tourism destination, Malaga, Spain, October Danmarks Statistik (2006): Undersøgelse af feriehusudlejningen i Danmark Statistisk Efterretning 2006:30. Danmarks Statistik (2013): Ferie og forretningsrejser Statistisk Efterretning 2013:2. Eurostat, OECD, WTO og UN (2001): Tourism Satellite Account: Recommended Methodological Framework. Eurostat, OECD, UNWTO og UN (2008): Tourism Satellite Account: Recommended Methodological Framework. Kommunernes Landsforening (2010): Turismen i kommunerne overblik og nye turismepolitiske anbefalinger. UN og UNWTO (2008): International Recommendations for Tourism Statistics Wonderful Copenhagen CruiseNetwork (2012): Overview. Cruise Passenger and Crew Surveys. Copenhagen Zhang, Jie (2005): Documentation on Regional Tourism Satellite Accounts in Denmark. AKF Forlaget. Mads Zahle Østergaard og Paul Lubson (2014): Turismens økonomiske betydning i Danmark VisitDenmark. 77