Klimaskærmens lufttæthed

Transkript

1 Dato: Klimaskærmens lufttæthed Specialerapporten er udarbejdet af: André Modler 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Resumé...4 Forord...5 Indledning...6 Begrebet klimaskærm...8 Vindpåvirkning...8 Mekanisk ventilation...8 Skorstenseffekt...9 Dampspærre...9 Plastdampspærre...11 Alu-baserede dampspærrer...11 Bitumenbaserede membraner...11 Fugtadaptive dampspærrer...11 Generelt...12 Luftætte materialer...12 Luftætte konstruktioner...12 Ydervægge...12 Lette ydervægge...12 Ydervægge med tung bagmur...14 Dækkonstruktion...14 Terrændæk...14 Lofter...15 Lette lofter...15 Tunge lofter...15 Knudepunkter...15 Tung ydervæg og terrændæk...16 Let ydervæg og terrændæk...17 Let ydervæg og let loft...17 Tung ydervæg og let loft...17 Let etagedæk og let ydervæg...19 Skunkvæg i lette konstruktioner...19 Loftlem og loft...20 Indervæg og terrændæk...21 Let afstivende indervæg og terrændæk figur Indervæg og loft...22 Gennemføringer i tæthedsplanet...22 Halogenspot i lette loftkonstruktioner...22 Føring af rør i lette konstruktioner...23 Ventilation i lette konstruktioner...23 Lufttæthedstest...24 Blower Door Test...24 Lokalisering af luftutætheder...26 Konklusion...28 Litteraturliste:...30 Bøger:...30 Hjemmesider:

3 Andre resurser:...31 Bilag

4 Resumé Jeg vil med denne rapport opnå en løsningmodel på, hvordan man vil kunne opnå en tæt, samt engergibesparende klimaskærm i nybyggede enfamiliehuse. Bygningsdelene er meget interresante i denne sammenhæng og derfor vil jeg kigge på de såkaldte knudepunkter 1, da det oftest er der, hvor utæthederne opstår, samt omkring vinduer og døre. Utæthederne kan skyldes mange forskellige scenarier og svarene på disse problemer vil jeg belyse i min rapport. Opstår der utætheder i klimskærmen, så kan det resultere i råd og svamp senere hen. Råd og svamp kan være svært at påvise, da svampen oftest sker inde i konstruktionen, når først svampen bliver synlig på overfladerne er det oftest for sent og man er forudsaget til at renovere konstruktionen. Det er derfor interessant, at undersøge om der findes nogle metoder til at opdage om klimaskærmen er utæt. 1 Fagudtrykket Knudepunkt Er hvor 2 bygningsdele mødes fx. ydervæg møder tag 4

5 Forord Rapport søger svar på, hvordan man undgår et utilfredsstillende udslip af energi i nybebygget enfamiliehuse på grund af utætheder, samt andre problemer i klimaskærmen. Rapporten kan især bruges af de projekterende indenfor byggesektoren, da det er vigtigt, at man så tidligt som muligt tager stilling til disse problemer, så der ikke senere hen vil opstå økonomiske, samt vanskelige problemer. Rapporten vil derfor også komme ind på metoder til at eftervise, om det der er projekteret efter for at opnå et lufttæt klimaskærm, også er blevet overholdt i den udførende del. Specialerapporten vil derfor også komme ind på, hvordan man vil kunne lokalisere en utæthed i bygningen. Rapporten er baseret på diverse bøger fra bibliotekket, der specielt omhandler dette emne, samt teoretisk viden fra bl.a. artikler og rapporter på internettet. Der vil også vedlagt et bilag i rapporten, som vil være et interview med en fagmand, der til dagligt arbejder med trykprøvninger af huse, via en såkaldt blower door test. 5

6 Indledning Ordet global opvarming 2, har efterhånden plantet sig i de fleste folks hoveder. Det er der en god grund til, fordi vi igennem mange år, har udsluppet en masse CO² til vores omgivelser og ikke mindst vores ozonlag. Det har medvirket til, at vi idag har så stor fokus på den globale opvarmning. En af de største synder i dette er byggeriet, da det er bevist, at energiforbruget i bygninger idag udgør mere end 40% af Danmarks samlede energiforbrug. 3 Det er bevist, at størstedelen af energiforbruget i vores bygninger bruges til opvarmning, køling af rum eller til varmt brugsvand. Det siges, at i et traditionelt nybygget hus sker ca. 1/3 af varmetabet gennem klimaskærmen (tag, gulv, ydervægge), ca. 1/3 af varmetabet gennem døre og vinduer og 1/3 gennem husets vetilationssystem. 4 Der findes forskellige problemer indenfor byggeriet, som påvirker miljøet uhensigtmæssigt. Jeg har valgt at tage en af disse problematikker op og finde en løsning på, hvordan opnås den mest tætte klimaskærm og hvilke metoder kan eftervise, at klimaskærmen er lufttæt. Jeg vil afgrænse mit emne til at have enkelte bygningsdele med, såsom ydervæg, tag og gulv i forhold til nybyggeri af enfamiliehuse. Det har jeg valgt, da jeg har fundet ud af, at det netop er her, hvor de fleste fejl/utætheder i klimaskærmen opstår (Skjoldemose, 2010) 5. Jeg har dog valgt, at afgrænse mig fra at have vinduer og døre med i min specialerapport. Jeg vil i min rapport starte med en teoretisk del, hvor jeg overordnet beskriver hvad der teoretisk vejrmæssigt sker og forudsager at luft kan strømme gennem konstruktionerne, hvis klimaskærmen er utæt. Der er også et teoretisk afsnit omkring dampspærren og hvilke typer dampspærrer der findes. Dampspærren er vigtig, da den er med til at sikre, at bygningen er luftæt. Jeg begynder dernæst, at søge svar på min problemformulering i den nævnte rækkefølge, som er beskrevet i problemformuleringen. 1. Jeg starter først med at finde løsninger til at opnå så luftætte konstruktioner. som muligt. 2. Dernæst undersøger jeg hvilke metoder der findes til at eftervise, at klimaskærmen er luftæt 3. Jeg vil afrunde min opgave med en konklusion, hvor jeg finder de væsentlige ting, som jeg har fundet frem til og som giver svar på min problemformulering. Min rapport er baseret på informationer fra bl.a. SBI-anvisningen 214, Klimaskærmens luftæthed, som jeg har brugt til at få svar på, hvordan man vil kunne sikre både at normalkonsrtuktioner og samlinger mellem konstruktionerne er luftætte. 2 Den globale opvarmning betegner den aktuelle klimaændring der medfører en stigning i den globale gennemsnitstemperatur. 3 Oktober Oktober Jørgen Skjoldemose Hansen (September 2010). Noter i forbindelse med fagudveksling med Jørgen, som er ejer af Xblow (André Modler, Interviewer) 6

7 Rapporten er derudover også opbygget på grundlag af informationer fra publikationen Træskelethuse, da luftætningen af klimaskærmen oftest er et problem ved de lette konstruktioner. Derudover er specialet bygget på andre relevante bøger, artikler og rapporter. Rapporten vil også komme med en beskrivelse af udførelsen af en blower door test og så vil jeg have et interveiw med som bilag, som er fortaget på en fagperson, som er uddannet typograf og har til job, at foretage blower door test på nybebygget huse. 7

8 Begrebet klimaskærm Klimaskærmen er den del af bygningen, der adskiller det ydre miljø med det indendørs miljø. Klimaskærmen er altså en samlet betegnelse for ydervægge, fundament, terrændæk, tag, vinduer og døre. Klimaskærmens formål er at beskytte mod fx vind og regn. For at opnå tæthed i klimaskærmen, er det vigtigt at tætheden tænkes ind tidligt i byggefasen. Ved projektering af tæthed i klimaskærmen er det vigtigt at forholde sig til bygningens ventilation. Er klimaskærmen luftæt, så vil det kunne lade sig gøre, at styre ventilationen efter behov via de egnede udeluftventiler. Vindpåvirkning Er der utætheder i klimaskærmen, så vil det resultere i byggeskader. Snakker man man om vindpåvirkning af et hus, så er der snakke snakke om den luv side og den læ side. Den luv side er der hvor overtrykket opstår på forsiden af huset, som også er vist på figur 2 med blå pile og den læ side er der hvor undertrykket sker på bagsiden af bygningen. Det ændrer luftstrømmen og medfører, at luften trænger ind ved alle utætheder som vist på figur 2. Når det sker, kan ventilationen ikke længere kontrolleres. 6 Figur 1. Lufttæt klimaskærm. Figur 2. Utæt klimaskærm. I vinterhalvåret er der risiko for, at lufttrykforskellen vil forudsage en fugtkonvektion 7. Den fugtige luft vil så kunne kondensere på vej ud gennem utæthederne i klimaskærmen og dermed vil der ske en fugtophobning i konstruktionen. Det vil resultere i gode betingelser for skimmelsvamp og i værste fald nedbrydning af konstruktionen pga. råd og svamp. Lufttrykforskel kan dog også opstå på andre måder, end den nævnte vindpåvirkninger. Der findes andre luftrykforskelle der kan opstå i bygningen, såsom termisk opdrift af rumluft (skorstenseffekten), samt mekanisk ventilation. Mekanisk ventilation Ventilationsanlæg ændrer de naturlige trykforhold i bygninger. Ser man udelukket på det fugttekniske synspunkt, så bør ventilationsanlæg køre med et beskedent undertryk, da det vil modvirke kovektion af luft indefra og ud i konstruktionen. Dette vil dog forudsætte, at bygningen er helt luftæt. 6 Oktober Fugtkonvektion Fugttransport gennem utætheder i overfladerne som følge af lufttrykforskelle. 8

9 Køres der med en overtryksventilation på 10-20Pa, så vil det kunne forudsage forøget konvektion, da lufttrykket inde i bygningen er højere end udendørs og dermed vil det resultere i fugtskader. For at kunne anvende overtryksventilation, skal man være helt sikker på, at klimaskærmen er helt tæt, men det frarådes stadig at benytte sig af overtrykventilation. Skorstenseffekt Bygninger har som regel under normale vinterforhold et overtryk i den øverste del og et undertryk i den nederste del. Årsagen til dette er ret enkel, da den varme luft er lettere end den kolde luft, så vil den varme luft automatisk stige op og overtrykket bliver dermed skabt i den øverste del af bygningen. I alle bygninger vil der være en såkaldt neutral zone, hvor trykket svarer til det samme tryk, som udenfor. Der vil over den neutrale zone være et overtryk og under den neutrale være et undertryk. Overtrykket og undertrykket størrelse og fordeling afhænger af forskellen mellem ude og indetemperatur, bygningens højde, samt åbninger og utætheder i klimaskærmen er fordelt. Der er dog tale om et meget beskedent overtryk i lave enfamiliehuse, iforhold til fx etageejendomme, hvor overtrykket kan være betydelig større. (Brandt m.fl.: 2009, s.73) 8 Dampspærre Jeg har nævnt meget i det ovenstående, at der kan opstå kondensproblemer, som senere hen vil resultere i svamp og rådskader. Dette sker, hvis der er utætheder i klimaskærmen, som i de fleste tilfælde vil skyldes, hvis der ikke er etableret en dampspærre. Dampspærren er en vigtig del af denne klimaskærm, da den er med til at sikre bygningens lufttæthed og forhindre opfugtning, både som følge af diffusion og konvektion. Det er derfor vigtigt, at både kravet til lufttæthed og de anbefalede retningslinjer for dampdiffusionsmodstand i bygningens klimaskærm er opfyldt. Det siges som tommelfingerregel, at dampspærren skal være 10 gange så tæt for vanddamp, som lagene på den kolde side af isoleringen (Brandt m.fl.: 2009, s.73). 9 En dampspærres evne til at holde damp ude kaldes diffusionsmodstand, man vil også kunne sige at det er dampspærrens tæthed. Denne tæthed måles i Gpa x S x m²s/kg også kaldet Z- værdien. En god dampspærres Z-værdi ligger på omkring Brandt Erik m.fl. (2009): Fugt i bygninger. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 9 Brandt Erik m.fl. (2009): Fugt i bygninger. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 9

10 Nedstående tabel viser Z-værdien for nogle andre ofte anvendte byggematerialer. Byggemateriale Tykkelse mm Z-værdi Gipsplade 13 0,5 Mineraluld 100 0,5 KC-mørtel 10 1 Træfiberplade, hård 3,5 1,5 Porebeton 100 1,5 Spånplade 13 2,5 Træ 10 5 Tegl Beton Tagpap 500 Tabel 1. Byggematerialers Z-værdi. For nyt byggeri kræver bygningsreglementet, at luftskiftet gennem jævnt fordelte utætheder i klimaskærmen ikke må overstige 1,5 l/s pr m² opvarmet etage areal ved en prøvning på 50 Pa over klimaskærmen. 10 Overholdes dette krav, skulle problemet med konvektion være overstået. Traditionelle dampspærre er normalt banevarer, men det kan dog også være pladematerialer eller membraner påført i flydende form. Dampspærren anvendes bl.a. til lette vægge og loftkonstruktioner. Levetiden på en dampspærre og dets tilbehørsmaterialer, såsom (tape, lim, manchetter og fugemasse) er uhyggelig vigtig, da konstruktionen skal kunne fungere i mange år og til dels fordi det ikke er lige til, at renovere eller fjerne den slidte dampspærre. Det er derfor vigtigt, at man følger producentens anvisninger og benytter sig af samme mærke både for dampspærre, såsom tilbehørsmateriale. Fælles for alle dampspærre er, at de skal være CE-mærket. Figur 3. Tilbehørsmateriale dampspærre. Det skal dog noteres, at den viste silikonefugemasse på figuren ikke er egnet til brug sammen med en dampspærre. Der er findes forskellige typer af dampspærre i byggeriet og jeg vil i det følgende beskrive lidt om de enkelte: 10 Juli

11 Plastdampspærre Den mest anvendte i byggeriet er den såkaldte plastdampspærre, som er fremstillet af polyethylen (PE). For at opnå tilstrækkelig robusthed i forhold til påvirkninger på byggepladsen, så anbefales det, at dampspærren er minimum 0,2mm tyk. Alu-baserede dampspærrer Alu-baserede type dampspærre er lavet af et meget tyndt lag aluminums folie, som virker som et diffusionsbremsende lag. Den type dampspærre findes i mange forskellige udforminger, men fælles for dem er dog, at de som regel skal limes til et bærelag. Dette bærelag er oftest et lag kraftigt parpir. Dampspærren er dog ikke egnet til et alkalisk miljø, som fx kan være stalde. Dampspærren er dog heller ikke så anvendelig i svømmehaller, da der opstiger fugtig luft fra vandet, der samtidigt indeholder klorid og det kan medføre punktformig korrision. (Brandt m.fl.: 2009, s.75). 11 Bitumenbaserede membraner PF Murpap er en kraftig og smidig bitumenbaseret membran, der er armeret med en stærk polyesterfilt. Murpap har gode mekaniske egenskaber og kan uden problemer formes ved temperaturer ned til 0 o C. For anvendelse af denne dampspærre kræver det et fast underlag og dermed vil den være perfekt til steder med stor fugtbelastning. (Brandt m.fl.: 2009, s.75). 12 Z-værdien for dette materialer ligger på omkring 800. Fugtadaptive dampspærrer Fugtadaptive dampspærrer er en specialfolie, hvor diffusionsmodstanden afhænger af omgivelsernes relative fugtighed. Denne type membran, har en høj diffusionmodstand ved en lav relativ fugtighed. Ved høj relativ fugtighed har den derimod en lav diffusionsmodstand og den fungere ikke længere som en dampspærre, men tværtimod tillader den fugten at passere. (Brandt m.fl.: 2009, s.75). 13 Denne type dampspærre anvendes kun ved uventileret tagkonstruktioner og kan lægges på isoleringens varme side Uventilerede træbaserede tage med en fugtadaptive dampspærre også kaldet en hygrodiode dampspærre kræver, at der kommer sol på tagfladen, idet det er solens opvarmning af taget, der driver fugten ned i bunden af taget, hvorså hygrodioden kan optage fugten og transportere den videre til indeluften. Er der spring i tagfladen eller ved opbygninger på taget opstår er let permanente skyggeområder, hvor den drænende funktion så vil reduceres betragteligt. 11 Brandt Erik m.fl. (2009): Fugt i bygninger. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 12 Brandt Erik m.fl. (2009): Fugt i bygninger. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 13 Brandt Erik m.fl. (2009): Fugt i bygninger. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 11

12 Generelt Det siges, at de lufttætte materialer skal kunne forblive lufttætte, efter bygningen er taget i brug. Matrialerne skal være robuste, så de ikke vil kunne blive beskadeiget på byggepladsen. Desuden skal samlingerne mellem materialerne være lufttætte. I praksis anses en bygningsdel for lufttæt, når den har en dokumenteret luftpermeabilitet, der er mindre end 0,00005 l/(m² s Pa). (Valdbjørn og Nicolajsen: 2007, s. 10) 14 Luftætte materialer Lufttætte materialer er følgende, murværk, beton, letklinkebeton og ikke revet puds, der er dog følgende krav til betonen, betonen må fx. ikke have en tykkelse på mindre end 100mm og en densistet på mindre end 1600 kg/m³. Det skal dog nævnes, at porebetonblokke kun har en densitet på 450 kg/m³ og den vil derfor ikke være luftæt i sig selv, man vil derfor i dette tilfælde være forudsaget til, at placerer en membran på porebetonblokkene, for at opnå en tæt konstruktion. Konstruktionstræ bliver også opfattet, som et luftæt materiale, så længe der ikke er gennemgående knasthuller. (Valdbjørn og Nicolajsen: 2007, s. 12) 15 Pladematerialer, såsom gipsplader, spånplader mm. kan også bruges, da de også er luftætte i sig selv. Problemet er bare, at det er svært, at holde tæthed mellem pladerne og andre konstruktioner, såsom vinduer og døre. Desuden skal pladerne også kunne forblive tætte ved dynamiske påvirkninger i konstruktionerne. Luftætte konstruktioner Det særdeles vigtigt, at lufttætheden tænkes ind i projektet på et tidligt tidspunkt, da det kan være meget svært at opnå den fornødne tæthed i konstruktionerne senere i projektet. Det er derfor vigtigt, at man allerede under projekteringen, ved hvordan tæthedsplanet skal udføres i og mellem konstruktionerne. Ydervægge Lette ydervægge Det er vigtigt, at lette ydervægge 16 fungere som et tæthedsplanet. For at kunne gøre en let ydervæg tæt i sig selv, er man nød til at placere en folie, som fungere som en dampspærre inde i konstruktionen. Dampspærren kan ikke placeres hvor som helst i konstruktionen, man siger som tommelfingerregel, at den må højst placeres 1/3 inde på den varme side 17 af isoleringslaget Valdbjørn, Torben og Nicolajsen, Asta (2007): Klimaskærmens luftæthed. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 15 Valdbjørn, Torben og Nicolajsen, Asta (2007): Klimaskærmens luftæthed. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 16 Let ydervæg Vejer mindre end 100kg/m² og opbygges som skeletkonstruktion 17 Varme side Tættest muligt på det opvarmede rum 18 Oktober

13 Grunden til at man siger, at dampspærren skal placeres 1/3 inde i konstruktionen er pga. af dugpunktet. Placere man membranen for langt inde i konstruktionen, så vil man opleve, at der vil blive dannet kondens på den forkerte side af membranen og det vil resultere i råd og svamp i konstruktionen senere hen. Der er dog også flere gode grunde til, at man vælger at placere dampspærren et stykke inde i isoleringslaget: 1. Nedbrydning via UV-lys 2. Utilsigtet gennemhulning 1. Der dog tale om plast dampspærren, når man har fokus på nedbrydning af dampspærre, pga. det ultra violette lys. 2. Gennembrydning af dampspærren kan undgås, da man vil have plads til at føre elkaber og eldåser, uden det vil gennembryde dampspærren. Samlinger, gennemføringer og tilslutninger af dampspærren skal ske over et fast underlag. Det faste underlag kan fx være en lægte. Samlingerne og tilslutningerne skal udføres med min 100mm overlæg og samlingen skal ske over det faste underlag, ellers vil folien ikke være lufttæt. Dernæst anbefales det, at klemme samlingen omkring et udfyldende lufttæt materiale. Klemning kan ske via en lægtepåforing, som dermed vil være med til at beskytte fra fx gennembrydning og fastholde dampspærren. Klemningen sikre, at tætheden ikke udelukkende er afhængig af klæbeevnen fra fx butylbånd eller fugemasse. Fordelen ved at fæste folien over det faste underlag er, at man undgår at folien ikke blafrer og bliver trukket skæv under efterfølgende arbejder. (a) Denne illustration viser, hvordan dampspærren skal samles over en lægte med tape. (b) Denne illustration viser, hvordan dampspærren samles via klæbning, iform af fugebånd eller lim. (c) Viser en klemt samling, som før hen var meget almindelig, men ikke kan sikre en lufttæt konstrktion. Figur 4. Samling af dampspærre. 13

14 Opsætningen af dampspærren sker også via lægterne eller på andet sømfast materiale. Dampspærren vil så blive fastgjort med korrosionsbestandige hæfteklemmer, klemmer skal anbringes med ca. 100mm afstand og i forlængelse af hinanden. Dette skal gøres, for at undgå skader, når dampspærren udsættes for vindtryk, herunder lufttæthedsprøve. Denne metode kan dog ikke lade sig gøre på et stålskelet og derfor anvender man enten dobbeltklæbende tape eller fastklæber folien med lim. (Brandt m.fl.: 2009, s.75) 19 Figur 5. Opsætning af dampspærre. Ydervægge med tung bagmur Denne type for konstruktion er oftest ikke så problematisk, da en tung ydervæg oftest består af en tung bagmur, som så vil være luftæt i sig selv. Det er dog vigtigt, at samlingerne mellem elementerne udføres lufttætte og dette kan gøres ved at lime eller udstøbe fuldt ud mellem samlingerne. Man skal dog være opmærksom på, at hvis der fx udfræses til installationer i en 100mm tyk betonvæg, så vil det kunne forringe tæthedsplanet lokalt. Tæthedplanet kan dog retableres, ved fx at påføre et pudslag omhyggeligt ved udfræsningen. En bagmur anses dog ikke for luftæt, hvis den har en densitet mindre end 1600 kg/m³ eller med en tykkelse på mindre end 100mm (med undtagelse for porebetonblokke) og derfor skal bagmurens luftpermeabilitet dokumenteres. Opfylder den ikke kravet, kan problemet løses ved at etablere et pudslag eller ved at spartle og male egenede materialer. Dækkonstruktion Terrændæk Opbyggelsen af et terrændæk er ved at isitustøbe et betonlag ovenpå et kappilarbrydende lag. Betonen anses også for luftæt og modstandsdygtig overfor radon, hvis betonen bliver støbt i et tykkelse på minimum 100mm af beton med en densitet på 1600 eller bedre med svindarmering af 5mm kamstål med en maskebredde på 150mm. Betonen skal ikke udføres i for store plader, da chancerne for svindrevner i store betonplader er større end i små betonplader. Det anbefales dog, at betonpladerne skal opdeles i m². Betonpladerne begrænses så via dilatationsfuger og disse fuger anbringes derfor under vægge indvendige vægge. Samlingerne skal derefter tætnes ved at påklæbe eller påsvejse en membran, såsom murpap. 19 Brandt Erik m.fl. (2009): Fugt i bygninger. Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 14

15 Er terrændækket belagt med et trægulv eller et andet gulv af organisk materiale som overflade, så er det derfor vigtigt, at man ovenpå betonpladen placere en fugtspærre. Fugtspærren skal lægges, da betonen kan afgive byggefugt, længe efter betonen er støbt. Der kan også lægges en folie, der er så kraftig, at den ikke vil perforeres, under efterfølgende arbejde. Folien kan dermed medvirke til en ekstra sikring af tæthedplanet og især overfor radon. Det er dog vigtigt, at samlingerne overlappes rigeligt og tapes omhyggeligt. Folien skal lægge plant og kan med fordel fæstenes til underlaget, så folien ikke vil komme til at plafre, ved efterfølgende arbejde. Lofter Lette lofter Figur 6 viser den traditionelle opbygning af et let loft, nemlig nederst har man gipsplader, der er fæstnet til lægterne og lægterne er så fastgjort til spærfoden. Dampspærren opsættes i baner, parallelle med spærene og med overlæg under spærfødderne, så samlingerne kan ske på fast underlag. Dampspærren placeres så mellem lægterne og spærfoden, som nævnt før ca. 1/3 inde i isoleringslaget fra Figur 6. Loftkonstruktion med lægtepåforing. den varme side af. Ved at have en lægte på ca mm, så vil det kunne lade sig gøre, at føre installationer mellem lægterne, uden at gennembore dampspærren. Folien skal sidde plant og samles på fast underlag, som i dette tilfælde ville være spærfoden. Samlingen skal ske via elastisk enkelt eller dobbeltklæbende tape og folierne skal overlappen hinanden rigeligt. For ikke at beskadige folien, bør den ikke belastes med isoleringsmateriale, før lægterne er sat på. Skruerne der benyttes til at montere den indvendige beklædning skal være så korte som mulig, da de ikke skal kunne gennembryde dampspærren. Tunge lofter Tunge lofter er betonelementer, som oftest bruges ved etageadskillelser. Dækkene kan enten stå synlige i loftoverfladen eller med et underlag af fx gipsplader. Beton er som nævnt tidligere, lufttæt i sig selv, derfor er det samlingerne mellem dækkene, man skal koncentere sig om. Samlingerne skal enten udstøbes eller limes og det skal ske fuldt ud langs hele samlingen. Knudepunkter Det ses tit, at utæthederne i klimaskærme sker ved samlinger af forskellige bygningsdele. Det er derfor interessant, at finde svar på, hvad der kan gøres bedre for at undgå disse utætheder ved de såkaldte knudepunkter. 15

16 Tung ydervæg og terrændæk Et fundament står hovedsageligt af letklinkerblokke, men problemet med letklinkerblokke er, at de ikke er lufttætte i sig selv. Der skal derfor anlægges en membran, som membran er murpap det bedste valg til denne løsning. Det øverste lag murpap, skal minimum køre minimum 150mm op af bagmuren, hvor den vil blive svejset eller klæbet fast til bagmuren. Membranen føres derefter frem til facaden, hvor den bliver klæbet fast til fundamentes overside. Er der dermed anvendt trægulv, som overflade inde i huset, så skal samlingen mellem murpapen og betonen under trægulvet udføres luftæt. Er fugtspærren regnet for at være tæthedpanelet, så skal fugtspærren og murpappen være lufttætte og overlappe hinanden rigeligt. Overlappet mellem de 2 membraner skal klæbes omhyggeligt, med fx. Butylfugebånd. Figur 7. Samling mellem tung ydervæg, terrændæk og fundament. Funktionerne med de 2 paplag oven på fundamentet er: Det øverste lag er med til lede eventuelt indtrængen vand i konstruktionen ud. Det andet paplag har 2 funktioner, nemlig at sikre mod fugt fra fundamentet og for at sikre mod luftindtrægning af radon. Er tilfældet således, at der ikke er et følsomt organisk gulv, så vil man kunne føre murpappen på under eller over betonpladen. Fugtspærren er så lagt med overlæg over murpappen, hvilket både sikre mod kapillær opsugning af fugt og mod radon. Ved uorganisk gulv, så kan tæthedspanelet føres over eller under betonen. Ved at anbringe folien ovenpå betonen skal man sørge for, at folien fra den lette ydervæg, overlapper terrændækket rigeligt. Det anbefales, at membranen bliver fastgjort ved at klæbe den fast til betonen. Har man klnikegulv som overflade, så anbefaler man, at anbringe folien under betonen, da membranen fylder lidt i højden og fordi det er ikke det optimale at klæbe klinkerne fast på. Inden betonen så vil blive udstøbt er det vigtigt, at man placere en membran af murpap eller en kraftig folie på betonpladens underlag og lader den føres langs indersiden af fundamentet til ca mm over betonens overflade. Denne folie vil så blive overlappet rigeligt af indervæggens membran, samt skal samlingen sidde plant. I praksis vil det dog være svært at føre membranen over betonen, da det vil skabe stort besvær for de udførende, da de skal kunne holde denne membran på plads, mens de skal til at udstøbe betonen overnpå den trykfaste isolering. Alternative løsninger på dette problem kunne fx være at føre betonen hen til fundamentet, så betonen automatisk vil udgøre tæthedpanelet. Figur 8viser en skitse over nævnte løsning. (Kegel, 2010). 20 Figur 8. Terrændæk og ydervæg 20 Kegel, Morten ( Septemper 2010). Noter i forbindelse med mødet med min fagkonsulent. 16

17 Let ydervæg og terrændæk Udgangspunktet for denne detalje er, at fundamentet er af leca-blokke og gulvbelægning på terrændækket er af fugtfølsomt materiale. Betragtes betonen for tæthedpanelet i sig selv, så skal klæbes folien fra ydervæggen til betonen. Anses fugtspærren oven på betonen for tæthedpanelet, så skal der lægges en radonspærre, som både går ca.150mm op af ydervæggen, samt ca. 150mm hen over terrændækket. Radonspærren og ydervæggens dampspærre overlappes på kanten af fodremmen, hvor samlingen klemmes med kantlægten. Radonspærren føres lodret ned i samme plan som Figur 9. Samling mellem let ydervæg, terrændæk og fundament. væggens dampspærre og ca. 150mm ind over betonpladen, så den kan overlappes af fugtspærren på betonpladen. Til sidst hvor den indvendige beklædning skal fastgøres er det her vigtigt, at man ikke kommer til at gennembryde tæthedspanelet, man skal dermed være opmærksom på skruernes længde. Let ydervæg og let loft Der vil i dette tilfælde med 2 lette konstruktioner, som møder hinanden skulle være en dampspærre i både loftet og ydervæggen. Det anbefales, som nævnt før, at membranerne fra disse 2 konstruktioner helt skal være placeret lidt inde i konstruktionen, så der vil være plads til at føre de tekniske installationer. Dampspærren i ydervæggen skal overlappe damspærren i loftet. Foliebanerne skal samles lufttæt på fast underlag, som vist på figur 10. Samlingen skal fæstnes i overlappet og overlappe rigeligt. Figur 10. Samling mellem let ydervæg og let loft. Tung ydervæg og let loft En tung ydervæg består af en tung bagmur, som oftest er lufttæt i sig selv. Det lette loft er derimod ikke luftæt i sig selv og der er derfor etableret med en dampspærre. For at opnå en luftæt samling mellem disse 2 bygningsdele, så kan der lægges en luftæt tætningsmasse på oversiden af den tunge bagmur. Er bagmuren ujævn, så kan bagmurens overflade aftettes, ved hjælp af fx et pudslag. Der lægges dernæst en lufttæt rem oven på denne tætningsmasse. For at sikre at remmen er lufttæt i sig selv, så skal remmen være af konstruktionstræ uden gennemgående knasthuller. Remmen skal dernæst fastgøres mekanisk, hvor remmen klemmes mod tætningsmassen, så bagmur og rem er luftæt. 17

18 Dampspærrem i loftkonstruktionen trækkes hen til remmen og ned langs remmens indvendige side. Folien tætnes så til remmen via en fugestrimmel, som så bliver klemt via en lægte. Figur 11. Samling mellem tung ydervæg og let loft. Der kan også forekomme visse tilfælde, hvor enten remmens trækvalitet ikke opfylder kravet til lufttætheden eller hvis remmen består af flere stykker træ og dermed heller ikke er lufttæt eller hvis samlingen mellem bagmuren og remmen ikke er udført luftæt. Skulle nogle af disse nævnte tilfælde være opstået, så kan problemet løses, ved at føre dampspærren frem til den tunge bagmur i stedet. Der lægges så en tætningsmasse ovenpå den tunge bagmur, hvorefter der lægges en folie ovenpå tætningsmassen. Denne folie skal have den samme bredde, som bagmurens bredde plus et overlap, som ca vil være på mm. Ovenpå folien lægges fugefilt over hele bredden. Remmen fastgøre mekanisk, så fugefilten klemmes sammen og samlingen mellem bagmur, tætningsmasse og folie bliver luftæt. Det overlap på ca. 150mm føres så op langs remmen til dens overside, hvorefter den føres hen over loftet, som vist på figur 12. Figur 12. Samling mellem tung ydervæg og let loft. Dampspærren fra loftkonstruktionen føres frem til remmen og ned langs dens indvendige side. Folierne samles så lufttæt på et fast underlag med en mellemliggende fugestrimmel, som i dette tilfælde kan være remmen. Samlingen klemmes derefter sammen via en lægte. Benyttes der fugestrimmel eller dobbeltklæbende tape, så skal de 2 folier overlappe hinanden rigeligt. Benyttes der en enkeltklæbende tape, så skal folien fra loftkonstruktionen føres ned langs remmens indvendige side, til der er en afstand på 20mm fra betonens overkant. Samlingen skal fæstnes i overlappet og sidde plant. Figur 13. Dampspærren afsluttes ved fast konstruktion. Ved afslutninger til faste vægge, så kan dampspærren også afsluttes som vist på figur 13. Dampspærren er afsluttet med en lille bue, for at sikre, at dampspærren vil kunne optage de små bevægelser/deformationer, som vil kunne opstå, da træ bevæger sig meget. (Brandt m.fl.: 2009, s.75). 1 Dette eksempel er udtaget fra fugt i bygninger Sbi-anvisningen 224, man kan dog stille spørgsmålstegn til denne løsning, da det eneste der holder dampspærren fast til væggen er en fuge af en art. En anden løsning til dette var fx. først at fuge membranen fast til væggen og dernæst klemme membranen fast via fx en lægte. 18

19 Let etagedæk og let ydervæg Disse konstruktioner bliver udført på stedet og stolperne i ydervæggen føres op til oversiden af etagebjælkerne og der fastgøres en gennemgående kantbjælke til stolperne og hvis ydervæggen skal være bærende, så ophænges bjælkelaget til kantbjælken via en bjælkesko. Dampspærren kører inde i ydervægskonstruktionen bag lægterne. For at samle dampspærren mest ved etagedækket, så skal dampspærren tætnes til undersiden af kantbjælken. Det er vigtigt at nævne, at dampspærren skal opsættes inden loftforskallingen. Ved oversiden af etagedækket klemmes dampspærren så mod undergulvet. Der vil derfor ikke være nogen dampspærre ved etagedækket, kun ved etageadskillelsens Figur 14. Let etageadskillelse møder let ydervæg overside og underside. Det er derfor nødvendigt, at kantbjælken udføres, som konstruktionstræ, da jeg også har nævnt tidligere er tæt i sig selv, så længe der ikke er gennemgående knasthuller.(munch-andersen: 2008, s. 139) 21 Figur 14 viser det omtalte knudepunkt. Skunkvæg i lette konstruktioner Der vil være placeret et dampspærre ca.45-50mm inde i isoleringslaget, i loftkonstruktionen over underetagen. Der er ligeledes placeret en folie i skunkvæggen, som også helst skal ligge ca mm inde i isoleringslaget, så der vil være plads til at føre kabler og andre installationer i konstruktionerne, uden man vil komme til at gennebryde dampspærren. Den folie, som er placeret i skunkvæggen, skal sluttes tæt til en membran, som vil komme fra ydervæggen af, for ellers vil hele bygningen ikke være indrammet af et lufttæt lag hele vejen rundt omkring bygningen. Den folie som så kommer fra ydervæggen af, vil skulle føres gennem etageadskillelsen og dette vil kunne lade sig gøre, hvis man placere nogle plader mellem spærfødderne. Det er dog vigtigt, at disse plader vil blive samlet luftætte til spærfødderne, via fx fugemasse eller tape. Folierne fra både etageadskillelsen og fra skunkvæggen, føres så frem til pladerne. Dampspærren fra skunkvæggen tapes dermed omhyggeligt til det faste underlag og dette kan gøres med Figur 15. Folie i etageadskillelse og skunkvæg fx butylbånd, hvor samlingen så derefter klemmes med en lægte. Dampspærren, som så føres hen gennem 21 Munch-Andersen, Jørgen (2008):Træskelethuse. Lyngby, Træinformation. 19

20 etageadskillelsen tapes omhyggeligt luftæt til det faste underlag af plader og den plane side af spærfoden. Til denne opgave er det en fordel, at bruge dobbeltklæbende tape, som ikke folder. Igen er det vigtigt, at folierne overlapper hinanden rigeligt. Tætning mellem en skunkvæg i en hanebåndstagkonstruktion eller gitterspærkonstruktion og en let etageadskillelse mod en let ydervæg er en vanskelig konstruktion at udføre lufttæt og derfor har jeg lagt fokus på netop denne samling. Figur 16 viser en skitse over konstruktionen. Det kan ses på skitsen, at dampspærren ved skunkvæggen ligger imellem 2 pladelag og føres dermed ned til oversiden af undergulvet, hvor dampspærren bliver fastgjort til undergulvet og spærsiden og klemmes derefter med en lægte. Det stykke fra oversiden af undergulvet til bjælkehøjden anses for damptæt i sig selv og der behøves ikke en dampspærre der. Tilsvarende tætnes ydervæggens dampspærre til undersiden af plankestykkerne og klemmes med en kantlægte. Når plankerne så er rykket ind, som på figur 16, så føres dampspærren så helt hen til planken. Det er igen vigtigt, at plankelukningen er af konstruktionstræ, så materialet er tæt i sig selv og man slipper for at indlægge en dampspærre der. (Munch-Andersen: 2008, s. 108) 22 Figur 16. Tagfod, hvor tagunderlaget benyttes til afstivning af tagfladen. Loftlem og loft Er det såldes, at loftelemmen er en en del af loftkonstruktionen og udgør tæthedsplanet, så skal denne samling mellem loftlemmen og loftet være luftæt udført. Det er derfor vigtigt, at loftlemmen i sig selv er lufttæt. Karmen omkring loftet skal derfor være lufttæt og karmen skal derfor være af konstruktionstræ uden knaster eller revner. Dampspærren fra loftkonstuktionen vil derfor blive samlet lufttæt til loftlemmens karm. Folien skal overlappe rigeligt med underlaget og samlingen skal fæstnes i overlappet og sidde plant. Der skal etableres en pakning mellem karmen og loftlemmens gående del, da den skal sikre, at der er luftæt, når lemmen er lukket. 22 Munch-Andersen, Jørgen (2008):Træskelethuse. Lyngby, Træinformation. 20

21 Indervæg og terrændæk Der findes groft sagt 2 typer indevægge, nemlig en bærende- og ikke bærende indervæg. Der vil være etableret et fundament til de bærende indervægge og de ikke bærende indervægge vil blive monteret direkte ovenpå betonpladen. Problemet er dette, at man bliver forudsaget til at afbryde betonpladen, da der skal være plads til fundamentet, som indervæggen skal kunne stå på. Det er derfor vigtigt, at man inden placeringen af indervæggen, placere et stykke murepap ovenpå fundamentet og lidt til hver side af fundamentet. Er der så anvendt et organisk gulv, så vil der være opsat en fugtspærre ovenpå betonpladen og denne fugtspærre skal derfor klæbes med fx butylfugebånd til murpappen. Ved terrændæk med ikke fugtfølsomme materialer, såsom klinker på terrændækkets betonplade. Der skal placeres et stykke murpap, de steder hvor betonpladen vil blive gennembrudt pga. de bærende indervægges fundament. Murpappen kan dermed placeres under betonpladen eller over betonpladen, det kommer an på hvilken type gulv man har. Er der etableret et klinkegulv, så er det mest fordelagtigt, at placere Figur 17. Tætning af terrændæk med ikke fugtfølsom gulvbelægning og bærende indervæg. murpappen under betonpladen. Det skyldes, at membranen vil fylde lidt i højden og samtidigt vil murpappen ikke være det optimale underlag, at lægge klinker på. Skal man udføre den viste løsning på figur 17 så skal membranen placeres ovenpå fundamentet og på betonpladens underlag, inden betonen vil blive udstøbt. Murpappen vil dermed blive klemt sammen, da man vil placere den bærende indervæg ovenpå membranen. Murpappen under de bærende indervægge anvendes, da man vil undgå, at der siver radon op i bygningen og samtidigt for at holde bygningen lufttæt. Let afstivende indervæg og terrændæk Det anbefales som nævnt før, at man deler betonen op i felter og dermed undgår revner i betonen. Det er derfor meget praksis, at der hvor man vælger at placere sine indervægge også er der, hvor man har sine dilationsfuger i terrændækket. Dilationsfugerne placeres så langs den ene side af indervæggen, så det stadig vil være muligt at etablere fodremmen til betonen via betonskruer. Der skal derned indlægges en radonspærre under fodremmen, som vil blive klemt af både fodremmen, samt klemlægter på hver side af indervæggen. (Munch-Andersen: 2008, s. 72) Munch-Andersen, Jørgen (2008):Træskelethuse. Lyngby, Træinformation. Figur 18. Afstivende væg og dilationsfuge i betonpladen. 21

22 Indervæg og loft Normalt kan dampspærren køre ubrudt over indervægge, da indervæggen normalt ikke køres helt op til spærfoden, men stopper lige over det nedhængte loft. Der er dog tilfælde, hvor indervæggen føres helt op til spærfoden. I dette tilfælde, bliver man derfor nød til, at lægge et stykke folie på indervæggens øvre kant, inden indervæggen er monteret. Folien skal have samme bredde, som indervæggen plus en afstand til hver side, så folien vil kunne nå hen til et fast underlag fx spærfoden. Dampspærren fra loftkonstruktionen, vil dermed kunne samles med folien fra indervæggen via fx. tape. Samlingen skal ske over et fast underlag og de skal overlappe hinanden rigeligt. Samlingen skal fæstne i overlappet og sidde plant. Gennemføringer i tæthedsplanet Der skal så tidligt som muligt i et byggeprojekt tages højde for installationer og om der er plads nok til have dem. Det er også uhyggeligt vigtigt, at man vil forsøge at projektere bygninger således, at man vil kunne undgå for mange brud i tæthedsplanet pga. installationer. Det vil dog altid være installationer, som bliver nød til at gennembryde tæthedsplanet. Der er derfor være løsninger til, hvordan man vil kunne slutte tæthedsplanet tæt omkring disse installationer og nogle af disse løsninger vil jeg gennemgå i de følgende afsnit. Halogenspot i lette loftkonstruktioner Jeg har som nævnt i de forgående afsnint, så er det vigtigt at placere dampspærren ca mm inde i isoleringslaget, nemlig for at undgå gennembrydning af dampspærren. Nedstående figur viser vigtigheden, ved placeringen af dampsærren. Det kan ses på figur 18, at lampeudtaget ikke kommer i kambolage med dampspærren. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at placere halogenspottet alene uden en såkaldt bagdåse. Bagdåsen er sikkerhed med henblik på brandsikkerheden, da halogenspot bliver ret varme efter at have været tændt i et stykke tid. Bagdåsen vil kunne komme i kambolage Figur 19. El-installation i tagkonstruktion med dampspærren og hvis dette er tilfældet, så skal den udføres af et lufttæt materiale og kunne slutte tæt til loftfolien. For at sikre denne samling, så skal man være sikker på, at bagdåsen kan fastgøres til bygningens øvrige konstruktion. Bagdåsen skal derudover have en ydre plan overflade, som dampspærren kan fastgøres til med en luftæts samling. Folien tapes til manchetten og machetten udgør dermed overlappets faste underlag. 22

23 Føring af rør i lette konstruktioner Det kan dog ikke helt undgås i praksis, at man er forudsaget til at bryde tæthedsmembranen. Det er derfor vigtigt, at samligen omkring gennemføringen udføres lufttæt. Kabel- eller rørmancheter kan løse problemet med utætheder i klimaskærmen, ved gennembrydning af tæthedplanet. Mancheterne er udført med en elastisk membran, som så vil kunne omslutter de indførte kabler og rør, samt en plan del, som man så vil kunne klæbe til folien. Det anbefales fra de fleste producenter, at man skærer hullet i den elastiske del af manchetten lidt mindre end diameteren på røret og derefter fuger mellem rør og den elastiske membran. Ventilation i lette konstruktioner Formålet med ventilation er af sikre, at man får det nødvendige luftskifte i boligen. Det er derfor umuligt, at undgå man kommer til at gennembryde tæthedsplanet. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på, hvilken type ventilationskanal man vælger. Det er nemlig vigtigt, at denne ventilationskanal har en velegnet ydre overflade. Det vil derfor være optimalt med et firkantet eller rundt rør, med en påstøbt manchet, som skal danne grundlag for samlingen af dampspærren og ventilationskanalen. Det er derfor vigtigt, at udkragningen på manchetten er min 50mm og at materialet er egnet til klæbning. Ventilationskanalen bliver fastgjort til den øvrige konstruktion, dette kan gøre ved hjælp af fx. en krydsfiner plade, som vil bliver monteret på lægterne. Dampspærren skal så overlappe rørets macnhet. Figur 20. El-installation i tagkonstruktion 23

24 Lufttæthedstest Den 1. januar 2006 trådte nye energikrav i kraft i bygningsreglementet, herunder skærpede tæthedskrav i relation til klimaskærmen ved nybyggeri. Der står følgende i stk. 4: luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved gennemsnittet af måling ved over- og undertryk. For bygninger med høje rum, hvor klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3, må luftskiftet ikke overstige 0,5 l/s pr. m² klimaskærm 24. Blower Door Test En såkaldt Blower Door Test, foretages efter DS/EN Bygningers termiske ydeevne (europæisk standard), som beskriver flere metoder med tilhørende typer måleudstyr. Måling af lufttætheden er baseret på en måling af luftskiftet, når bygningen udsættes for over og undertryk, i forhold til trykket uden for bygningen. I dag skal der tages begge dele undertryk og overtryk, som visualisere hvor godt klimaskærmen er sammensat, ved undertryk er der ikke fastsatte samlinger som bliver trykket sammen og derved kan luften ikke trænge igennem og når der så bliver sat overtryk på bygningen rejser den defekte samling sig og luften kan frit sive gennem dem. Altså vil en test i begge retninger give det ultimative aftryk af klimaskærmmens kvalitet og derved en mere korrekt resultat af det testet. (Skjoldmose, 2010) 25 For at foretage målingen er det nødvendigt at anvende udstyr, som kan flytte luft, måle trykforskelle, måle luftstrømme og måle temperatur. I denne gennemgang fokuserer jeg på målinger med Blower door metoden. Det er dog vigtigt at nævne, at tidspunktet for udførelsen af en blower door test ikke helt uden betydning. Det anbefales derfor, at testen udføres umiddelbart efter klimaskærmen er færdig. Testen kan derfor udføres når følgende er iorden: Døre og vinduer er monteret, stoppet og fuget. Facader er færdige, så vidt at evt. resterende arbejder ikke længere har indvirkning på husets tæthed. Dampspærre er færdigmonteret og alle evt. gennemføringer er fuldført og tætnet. Aftræks-kanaler er lukkede og tapet til, inden testen udføres. For kundens egen skyld, så anbefales det, at testen udføres inden montering af evt. indvendig beklædning, såsom gipsplader på væg og loft, da denne fremgangsmåde både gør det nemmere og billigere, at udbedre eventuelle utætheder i klimaskærmen. Det skal dog siges, at testen kan blive krævet igen efter færdiggørelsen af den indvendige beklædning, men da eventuelle utætheder i dampspærren ville være blevet opdaget i den første test, så vil der ikke være de store bekymringer i den anden test, hvor den indvendige beklædning er monteret. Man kan naturligvis vente med at udføre testen til lofter og evt. vægbeklædninger er monteret man skal dog være indstillet på, at reparationer af utætheder kan fordyres herved Juli Jørgen Skjoldemose Hansen (September 2010). Noter i forbindelse med fagudveksling med Jørgen, som er ejer af Xblow (André Modler, Interviewer) 24

25 Det skal i den forbindelse nævnes, at der d. 1. februar 2008 er stillet krav fra Erhvervs- og Byggestyrelsen om, at kommunerne fremadrettet skal kunne dokumentere tætheden i mindst fem procent af nye byggesager. Bliver der fx. fortaget en tæthedstest af et hus, hvor der fra kommuens side kræves dokumentation på, om huset opfylder tæthedskravet og hvis huset så dumper og ikke opfylder de gældende krav, så skal der foretages endnu en test efter udbedringerne fra den/de påviste fejl, fra de forrige test. (Skjoldemose, 2010) 26 For at flytte luften, så avendes der en ventilator, som er placeret i en ramme. Denne ventilator kan så fx. placeres i en udvendig dør. Det utrolig vigtigt, at rammen sluttes lufttæt til dørens karm og at der ikke er utætheder mellem rammen og ventilatoren. Er det således, at man ikke har gjort rummet lufttæt nok, så vil målingerne være ubrugelige. Efter denne blower door er blevet opsat, så vil den enten kunne skabe et overtryk og et undertryk, hvor ventilatoren tager luft fra omgivelserne og fra bygningen. Inden denne måling bliver foretaget, så skal man også have sørget for, at planlagte åbninger i klimaskærmen er lukket, såsom døre, vinduer osv. Der er fremstillet specielle tape typer, som kan tages af igen uden de tager maling og andre ting med sig ved afmontering, der bruges også balloner og propper. (Skjoldmose, 2010) 27 Målingerne indledes således, at man måler trykforskellen på ude og inde, inden ventilatoren startes. Til dette anvendes der et manometer, som er en trykmåler. Den bliver først placeret udenfor og derefter indefor, hvorefter det er muligt, at måle trykforskellen. Er trykforskellen mellem inde og ude over 5 Pa, så vil det ikke være muligt, at foretage nogle målinger, da man vil få valide resultater. Grunden til at resultaterne vil blive ukorrekte ved trykforkelle på over 5Pa er, at der ved for store vindhastigheder vil opstå overtryk inde i bygningen ved vindsiden og undertryk inde i bygningen i læsiden. Dette kan påvirke målingerne og medføre, at de bestemmelser af luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen målte sammenhørende værdier af tryk og luftmængde ikke bliver korrekte. Desuden er det nødvendigt med et termometer til måling af lufttemperatur i bygningen og uden for bygningen. Det foreskrives desuden også i DS/EN 13829, at den såkaldte Blower Door metode kan være anvendelig til bygninger på en volume op til 4000m³, som er svarende til 1000 m². I praksis er det dog muligt, at udføre metoden på bygninger op til 6500m². 28 Det afhænger dog at, hvilket udstyr man har og hvad man vil teste og hvis man skal lave en test på en større bygning, sp vil man kunne sammesætte blowerdøre i samme dør (Skjoldmose, 2010) Jørgen Skjoldemose Hansen (September 2010). Noter i forbindelse med fagudveksling med Jørgen, som er ejer af Xblow (André Modler, Interviewer) 27 Jørgen Skjoldemose Hansen (September 2010). Noter i forbindelse med fagudveksling med Jørgen, som er ejer af Xblow (André Modler, Interviewer) Jørgen Skjoldemose Hansen (September 2010). Noter i forbindelse med fagudveksling med Jørgen, som er ejer af Xblow (André Modler, Interviewer) 25

26 I praksis udføres målingerne af bygningers luftæthed oftest af et fuldautomatiksk system kaldet The Minneapolis Blower Door som er et system, hvor styringen via en pc er sat op til at følge retningslinierne i den ovennævnte standard DS/EN Figur 21 viser måleopstillingen med pc og med et måleblænd placeret foran ventilatoren, som er med til, at måle luftstrømmen ud gennem konstruktionerne. Figur 21. Måleopstilling med Blower Door. Har man ikke adgang til denne såkaldte Blower Door og til det fuldautomatiske system, så vil det være muligt, at benytte sig af en anden mere alternativ manuel metode. For at kunne anvende denne metode skal man skaffe følgende materialer: 1) Ventilator. 2) Målerør (pitotrør) til måling af luftstrømmen. 3) Mikromanometer, til måling af trykforskellen. 4) Termometer, til temperaturmåling. Princippet til opstillingen er den samme, som Blower Door metoden. Den skal nemlig også forbindes til en dør, vindue eller en anden åbning i bygningen. Igen er det også vigtigt, at alle planlagte åbninger i klimaskærmen lukkes lufttæt til. 30 Figur 22. Måleopstilling til mere manuel udførelse af lufttæthedstest. Lokalisering af luftutætheder Lokalisering af luftutæheder sker, hvis tæthedsmålingen af bygningen ikke kan overholde de opstillede krav til lufttæthed. Det kan oftest være svært, at lokalisere luftutætheder, da tæthedsplanet oftest består af en folie, som befinder sig inde i konstruktionen. Utætheder i klimaskærmen opstår oftest i samlinger mellem bygningsdele eller de steder hvor rør, kanaler og kabler føres gennem bygningens tæthedsplan Oktober Oktober

27 Efter tæthedsmålingen, hvor der er blevet skabt et under- eller overtryk i bygningen. Der vil dermed opstå en trykforskel mellem ude og inde og luften vil enten suges ind eller presses ud gennem utæthederne i klimaskærmen. Det vil dermed medføre, lavere overfladetemperaturer nær utæthederne. Tæthedsplanet vil oftest ligge tæt på den indvendige overflade, derfor vil det være mest hensigtmæssigt at lokalisere luftutæthederne ved et undertryk i bygningen. Der findes 3 metoder til at lokalisere utæthederne: 1) Termografering. 2) Røgampuller 3) Lufthastighedsmåler Termografering foretages med et termografikamera, som måler varmestråling fra de objekter, som det rettes mod. For at kunne lokaliser utætheder i klimaskærmen, så skal der være en temperaturforskel på min 15 C mellem ude og inde, så utæthederne vil blive afkølet og vises som blåviolette områder på termografibillederne. Den metode jeg syntes er bedst, er en kombination af bygningstermografi og blowerdoor. Med denne metode kan man lokalisere selv de mindste ureglmessige forhold mellem kulde og varme, isolering og tæthedstilstand. Ved at påføre huset et undertryk med blowerdoor kan man med termografering finde de steder, hvor utætheder leder luften ind i huset og derved danne træk og kuldebroer. (Skjoldmose, 2010) 32 Firgur 23 viser et billede taget med termograferingskamera af en samling mellem væg og loft, under en tæthedsprøvning med undertryk i bygningen. De mørke farver på billedet angiver de lave temperaturer. Det ses tydeligt, at overfladetemperaturen i samlingen mellem væg og loft er væsentlig mørkere end resten, hvilket skyldes, at klimaskærmen er utæt, da der trænger kold luft ind. Figur 23. Identifi kation af utætheder i samling mellem hhv. væg og loft vha. termografering 32 Jørgen Skjoldemose Hansen (September 2010). Noter i forbindelse med fagudveksling med Jørgen, som er ejer af Xblow (André Modler, Interviewer) 27

28 Metoden er den samme ved anvendelse af røgampul, nemlig først at danne et undertryk i bygningen. Røgampullen anvendes de steder, hvor der er mistanke for utætheder og røgen tilføjes derfor, for at synliggøre om der er uønskede luftbevægelser. Lufthastighedsmålinger kan ved undertryk i bygningen vise, hvor der er luftstrømme på grund af manglende lufttætning af klimaskærmen. 33 Konklusion Efter at have beskæftiget mig med denne rapport, der har omhandlet klimaskærmens luftæthed med henblik på lufttætning af konstruktioner, samt metoder til eftervisning af utætheder i klimaskærmen, har jeg dermed konkluderet, hvor dyrt og besværligt det er, at lave fejl i klimaskærmen. Fejlene kan enten skyldes den projekterende -eller den udførende del. Det er utrolig vigtigt, at de projekterende kender til konsekvenserne af utætheder i klimaskærmen og dermed så tidligt i projekteringen har fokus på detaljeløsninger, som vedrører klimaskærmen. Den anden part er så den udførende del, som skal udføre det projekterede, også i denne fase vil der kunne opstå problemer. Dette er også noget af en opgave, da der også under denne part er nogle faldgrupper. Det kan enten være således, at de udførende heller ikke kender til konsekvenserne af en utæt klimaskærm og slækker på udførelsen af samlingerne eller at der går en mester på pladsen, som er vant til at udføre tingene på sin måde og ikke er tilbøjelig til at ændre på sin normale arbejdesgang. Overordnet er det derfor vigtigt, at disse 2 partere kender til konsekvenserne af en utæt klimaskærm, som vil kunne medføre råd og svamp i bygningen, samt udnødvendigt varmeforbrug, som i sidste ende vil gå ud over vores atmosfære. Grunden til, at der kan strømme fugtig luft inde fra boligerne ud gennem utæthederne i konstruktionerne skyldes, at der ved vindpåvirkning af huset vil opstå et overtryk på forsiden af bygningen, som også kaldes den luv side og et undertryk på bagsiden af bygningen. Kondens er et andet problem, som også kan medføre råd og svamp i lette konstruktioner. Det er derfor vigtigt, at man placere dampspærren på den varme side af isoleringen, for sker placeringen af dampspærren på den kolde side, så vil det resultere i råd og svamp pga. dugpunktet. Dampspærren er løsningen til at stoppe kondens eller utilsigtet luft i at komme ud i konstruktionerne og derfor den væsentlige faktor, når man snakker om luftætte konstruktioner. Den anvendes dog oftest i lette konstruktioner, da beton og murværk er luftætte i sig selv Oktober

29 Det er derfor katestrofalt, hvis denne dampspærre er utæt, da der vil være organisk materiale omkring dampspærren, som der vil kunne gå råd og svamp i. Efter at have beskæftiget mig med udførelse af luftættekonstruktioner, har jeg erfaret, at det er ved samlinger, de fleste utætheder opstår. Det kan derfor anbefales, at opnå så få samlinger, som muligt. Det kan dog være klogt visse steder, at dele fx. terrændækkets beton op i felter, for at undgå eventuelle revner i betonen, som vil kunne gøre konstruktionen utæt. Samlinger af folier skal altid ske på et fast underlag og med et overlap på ca. 150mm, samt skal der være klemte samlinger, som fx. kan ske via en lægte, kombineret med et fugebånd. Blower door metoden er med til at kontrollere, om bygningen opfylder kravet om at luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke overstiger 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal. Blower door er udstyret med en ventilator, som er placeret i en ramme og denne ventilator er med til at danne et over- og undtryk i det ønsket rum og hvis der er utætheder i klimaskærmen, så vil det kunne ses via føglende metoder: termografering, røgampuller eller lufthastighedsmåler. Man skal derfor benytte sig af den såkaldte blower door og derefter lokalisere eventuelle utætheder via termografering, røgampuller eller lufthastighedsmåler, for at eftervise, at klimaskærmen er luftæt. 29

30 Litteraturliste: Bøger: Bogen: Klimaskærmens luftæthed Forfatter: Valdbjørn, Torben og Nicolajsen, Asta Serietitel: SBI-anvisning 214 Udgave: 1. udgave Forlag/tryk: Statens Byggeforskningsinstitut/Kolofon Udgivelsesår: 2007 ISBN nr.: Bogen: Fugt i bygninger Forfatter: Brandt, Erik m.fl. Serietitel: SBI-anvisning 224 Udgave: 1. udgave, 2. rev. oplag Forlag/tryk: Statens Byggeforskningsinstitut/Rosendahls Bogtrykkeri Udgivelsesår: 2009 ISBN nr.: Bogen: Træskelethuse Forfatter: Munch, Jørgen Serietitel: Træ 56 Udgave: 1. udgave, 1. oplag Forlag/tryk: Træinformation Udgivelsesår: 2008 ISBN nr.: Hjemmesider: Udarbejdet af: Pernille Hagedornn rasmussen, IDA %20_IDA- analyse_%20endelig%20version.pdf Besøgt: d Udarbejdet af: Hans Dollerup, Lene Kaspersen og Lise Reinholdt, Landsforeningen Økologisk Byggeri Besøgt: d Udarbejdet af bent-albertsen, Tømrer og snedker firma Besøgt: d

31 Udarbejdet af: Toke Rammer Nielsen og Henrik Tommerup, BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet Besøgt: d Udarbejdet af: Erhvers og boligstyrelsen Besøgt: d Udarbejdet af: Byggeteknisk Erfaringsformidling Oktober 2010 Besøgt: d Udarbejdet af: Energitjenesten Juli 2010 Besøgt: d Andre resurser: Kegel, Morten: Møde, 2 personer, ved Onsgårdsvej 13, september 2010 Skjoldemose, Jørgen: Samtale/Interveiw, 2 personer, over telefon, samt møde, september og oktober

32 Bilag 1 1. Hvilken metode anser du for den bedste, til at lokalisere utætheder og hvorfor? Den metode jeg syntes er bedst, er en kombination af bygningstermografi og blowerdoor. Med denne metode kan man lokalisere selv de mindste ureglmessige forhold mellem kulde og varme, isolering og tæthedstilstand. Ved at påføre huset et undertryk med blowerdoor kan man med termografering finde de steder, hvor utætheder leder luften ind i huset og derved danne træk og kuldebroer. Når huset påføres overtryk, kan man ved at termografere udvendig se den varme der udstråler gennem væge og tag samt fundament. Derved fås et helheds billede af huset s tæthedstilstand. 2. Hvor højt tryk kører du med, når du udfører din blower door test? Når jeg tester påfører jeg bygningen med 50Pa, det er den standard der bruges i dag, og er rigelig til at teste for utætheder. 3. Hvilket materiale benytter du til at lukke åbninger i boligen med, som fx ventilationsåbning? Der er fremstillet specielle tape typer, som kan tages af igen uden de tager maling og andre ting med sig ved afmontering, der bruges også balloner og propper. 4. Hvor store rum kan en blower door danne et stort nok tryk til at kunne lokalisere utætheder? Det afhænger af hvilket udstyr man har og hvad man vil teste, det udstyr jeg bruger kan tage op til 2000m2 i bygninger, hvis man vil lave større bygninger skal man sammensætte flere blowerdøre i samme dør og forbinde dem til en fælles computer, der styrer dem. 5. Hvad anbefaler du, at man udfører blower door testen med under -eller overtryk? I dag skal der tages begge dele undertryk og overtryk, som visualisere hvor godt klimaskærmen er sammensat, ved undertryk er der ikke fastsatte samlinger som bliver trykket sammen og derved kan luften ikke trænge igennem og når der så bliver sat overtryk på bygningen rejser den defekte samling sig og luften kan frit sive gennem dem. Altså vil en test i begge retninger give det ultimative aftryk af klimaskærmmens kvalitet og derved en mere korrekt resultat af det testet. 32

33 6. Hvor oplever du oftest utæthederne henne? 1 : El-installationer. Ved gennembrydninger af dampspærren enten i loft eller væg det er ved lampesteder og kontakter der skal rettes fokus på tætningen omkring gennembrydningen. 2 : Spots monteret i loft. Denne form for utæthed ligger højt på top 10 listen, fordi det alt for ofte sker at spots monteres uden en såkaldt "safe-box". Safe-boxen tætnes til dampspærren og herved opnås der tæthed omkring spots ene. Uden safe-box en bores der blot et hul i loftbeklædningen, igennem dampspærren og dermed er den gennembrudt uden yderligere tætning. 3 : Stålskorstene. Kravene om afstand til brændbart materiale giver anledning til utætheder omkring skorstenen. 4 : Samlinger imellem væg og loft. Samlingen/tilslutning af dampspærren til vægge er, særligt i tungt byggeri, et punkt hvorpå der skal rettes stor fokus. Dampspærren kan med fordel fuges til væggene. 5 : Klemte samlinger på dampspærre. Det er desværre i dag stadig en almindelig opfattelse, at en klemt samling på dampspærren er tæt. Det er ikke tilfældet, i hvert fald ikke hvis bygningen efterfølgende testes og skal opfylde tæthedskravene. Anbefalingen er at samlinger tapes med tape der er egnet til formålet. 6 : Installationer i hulmur tungt byggeri. Det ses ofte, at alle el-installationer i tungt byggeri føres i hulmuren. Dette giver mange gennemføringer i ydervæggen og dermed anledning til utætheder / trækproblemer. 7 : Gennembrydninger i loft. Det kan være emhætten, aftræk fra badeværelser, ventilations-anlæg eller aftræk fra gasfyr. Desværre ses det alt for ofte at disse gennembrydninger udføres uden nogen form tætning omkring gennemføringen. Dette afsløres i form af en "dumpet" test. 8 : Vinduer og døre i let byggeri. Det ses ofte at tilslutningen omkring vinduet / lysningen ikke er udført som værende tilstrækkelig tæt. 33

34 9 : Samling imellem gulv, fundament og ydervæg. Det er konstateret at der skal rettes særligt fokus på den almindelige fundaments-løsning, da Lecablokke ofte giver anledning til luftstrømme grundet deres porøse opbygning. Der skal særligt rettes opmærksomhed på tilslutningerne i denne samling for at bygningen skal bestå. 10 : Frisk-lufts ventiler i ydervægge. Der etableres sjældent tætning omkring gennembrydningen rundt om frisklufts ventiler monteret i ydervægge.ovenstående er blot nogle af de områder hvorpå der bør rettes særligt fokus. Det er oftest de steder der gør at en bygning ikke "består" og dermed skal igennem en ny test, førend ibrugtagningstilladelse kan gives.tag kontakt til Byggetilsynet.dk, såfremt vi skal være behjælpelige med at hjælpe dit byggeri på rette vej mod en bestået tætheds-prøve. 34