Termografisk inspektion af bygning.

Transkript

1 Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt: 30 C Type af bygning: Fritliggende enfamilieshus Bygge år: 1877 Type af opvarmning: Centralvarme fra eget anlæg Bemærkninger ved undersøgelsen: Let vind Termografisk undersøgelse udført af: Christian Borup Bemærk: Det er kundens ansvar, at drage endelige konklusioner, af de af termografientreprenøren påpegede fejl og mangler.

2 Tag mod Syd (billedet af taget, er generelt for hele taget) IR IS2 Vindue/Vinduer: Tag: Alle vinduerne i boligen, på nær i tilbygningen, ses med væsentligt varmetab fra ruder, rammer og tætningslister Grafen angiver temperatur Taget ses med punktligt varmetab på rygningen. Dette er generelt for hele stråtaget. Emissivity 0.95 Camera Model Fluke Ti32 Camera serial number Fluke Ti Camera Manufacturer Fluke Thermography Lens description Standard

3 Facade mod gårdsplads IR IS2 Vindue/Vinduer: Tag: Murværk: Alle vinduerne i boligen, på nær tilbygningen, ses med væsentligt varmetab fra ruder, rammer og tætningslister Taget ses med punktligt varmetab på rygningen. Dette er generelt for hele stråtaget. Ses generelt med varmetab. Stigende ved skorstenen, til højre i billedet. Emissivity 0.95 Camera Model Fluke Ti32 Camera serial number Fluke Ti Camera Manufacturer Fluke Thermography Lens description Standard

4 Stue 1. sal IR IS2 Etageadskillelse Der ses vind indtræk ind i etageadskillelsen. Dette skyldes formodentligt direkte træk udefra, mellem murværk og tagkonstruktion. Er gældende i svingende grad for hele boligen. Der ses kuldeindtræk ved fodlister. Tilsvarende ses i modsatte side af gavlen. Her måles ned til -0.1 grader celsius på indvendig side, formodentligt fordi der her er vind indtræk. Emissivity 0.95 Camera Model Fluke Ti32 Camera serial number Fluke Ti Camera Manufacturer Fluke Thermography Lens description Standard

5 Stue 1. sal IR IS2 Vindue/Vinduer: Alle vinduerne i boligen, på nær i tilbygningen, ses med væsentligt varmetab fra ruder, rammer og tætningslister. Dette billede er et generelt billede af vinduerne på 1. salen. Vi udføre: Termografi / Termografering / Eltermografi Trykprøvning / Blowerdoor / Energioptimering Energirådgivning / Go energi / Kontrol af byggesjusk

6 Soveværelse 1. sal IR IS2 Etageadskillelse Der ses vind indtræk ind i etageadskillelsen. Dette skyldes formodentligt direkte træk udefra, mellem murværk og tagkonstruktion. Er gældende i svingende grad for hele boligen. Der ses kuldeindtræk ved fodlister Vi udføre: Termografi / Termografering / Eltermografi Trykprøvning / Blowerdoor / Energioptimering Energirådgivning / Go energi / Kontrol af byggesjusk

7 Sovværelse 1. sal IR IS2 Etageadskillelse Dør/Døre: Der ses vind indtræk ind i etageadskillelsen. Dette skyldes formodentligt direkte træk udefra, mellem murværk og tagkonstruktion. Er gældende i svingende grad for hele boligen. Døren bør udskiftes til en nyere type, med en lavere U-værdi, for at nedsætte varmetabet her. Ses med utætte tætningslister. Disse bør som minimum udskiftes for at nedsætte det direkte kuldeindtræk. Der ses kuldeindtræk ved fodlister

8 Entré mod vej IR IS2 Diverse Vi udføre: Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Der ses væsentligt kuldeindtræk mellem dørgerikter og væg. Dette er et direkte vindtræk. Dvs. at der bevæger sig luft inde i letvæggen. Kilden til dette kolde luftindtag bør spores, da koldt luft der bevæger sig i væggene, har en stor afkølende effekt, og derved et stort varmetab. Termografi / Termografering / Eltermografi Trykprøvning / Blowerdoor / Energioptimering Energirådgivning / Go energi / Kontrol af byggesjusk

9 Toilet IR IS2 Vindue: Diverse Vi udføre: Ses med kuldindtræk ved samling mellem væg og loft. Vinduet ses med utætte tætningslister. Disse bør efterses. Udluftningsventilen i loftet på badeværelset, ses med et kraftigt kuldeindtræk. Dette er et vind indtræk, og denne ventil bør derfor udskiftes til en elektrisk type, med indbygget vindstop, for at hindre dette kuldeindtræk. Termografi / Termografering / Eltermografi Trykprøvning / Blowerdoor / Energioptimering Energirådgivning / Go energi / Kontrol af byggesjusk

10 Spisestue IR IS2 Vindue/Vinduer: Alle vinduerne i boligen, på nær tilbygningen, ses med væsentligt varmetab fra ruder, rammer og tætningslister Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Emissivity 0.95 Camera Model Fluke Ti32 Camera serial number Fluke Ti Camera Manufacturer Fluke Thermography Lens description FLK-LENS/WIDE1 Vi udføre: Termografi / Termografering / Eltermografi Trykprøvning / Blowerdoor / Energioptimering Energirådgivning / Go energi / Kontrol af byggesjusk

11 Stue IR IS2 Etageadskillelse Der ses vind indtræk ind i etageadskillelsen. Dette skyldes formodentligt direkte træk udefra, mellem murværk og tagkonstruktion. Er gældende i svingende grad for hele boligen. Ses med kuldindtræk ved samling mellem væg og loft. Hjørner ses med kuldeindtræk. Dette er generelt for hele boligen Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Emissivity 0.95 Camera Model Fluke Ti32 Camera serial number Fluke Ti Camera Manufacturer Fluke Thermography Lens description FLK-LENS/WIDE1

12 Køkkenalrum IR IS2 Vindue/Vinduer: Etageadskillelse Alle vinduerne i boligen, på nær tilbygningen, ses med væsentligt varmetab fra ruder, rammer og tætningslister Der ses vind indtræk ind i etageadskillelsen. Dette skyldes formodentligt direkte træk udefra, mellem murværk og tagkonstruktion. Er gældende i svingende grad for hele boligen. Ses med kuldindtræk ved samling mellem væg og loft. Hjørner ses med kuldeindtræk. Er generelt for hele boligen. Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Emissivity 0.95 Camera Model Fluke Ti32 Camera serial number Fluke Ti Camera Manufacturer Fluke Thermography Lens description FLK-LENS/WIDE1 Vi udføre: Termografi / Termografering / Eltermografi Trykprøvning / Blowerdoor / Energioptimering Energirådgivning / Go energi / Kontrol af byggesjusk

13 Magnus værelse IR IS2 Vindue/Vinduer: Vi udføre: Alle vinduerne i boligen, på nær tilbygningen, ses med væsentligt varmetab fra ruder, rammer og tætningslister Ses med kuldeindtræk ved samling mellem væg og loft. Hjørner ses med kuldeindtræk. Er generelt for hele boligen Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Termografi / Termografering / Eltermografi Trykprøvning / Blowerdoor / Energioptimering Energirådgivning / Go energi / Kontrol af byggesjusk

14 Konklusion Efter gennemgang af boligen med termografisk kamera, kan vi konkludere betydelige uregelmæssigheder i boligens varmeisolering. Da denne bolig er opført i 1877, hvor der blev stillet ingen krav ang. varmetab og isoleringsværdier, vil det ikke kunne forventes at boligen lever op til dagens standard inden for isoleringsværdier. Der ses derfor igennem fingre, med mindre varmetab der ligger inden for bagatelgrænsen, og som umiddelbart ikke er rentabelt at udbedre, i forhold til varmetabet deraf. Tag: Taget ses generelt med punktvist varmetab på tagrygningen. Dette varmetab er over loftniveau på 1. salen, og skyldes formodentligt at loftisoleringen er utilstrækkelig/ikke fyldestgørende. Dette bør kontrolleres, og efterisoleres med yderligere isolering, hvis den nuværende isolering er utilstrækkelig. Her kan det anbefales at få isoleret med granulat, da dette ligger sig helt tæt om trækonstruktionen, og lignende hindringer. Alm. Isoleringsmåtter Granulat Vægge: Ydervæggene ses generelt med en meget svingende overflade temperatur. Dette skyldes formodentligt at isoleringen i hulmuren er utilstrækkelig, eller at hulmuren ikke er eksisterende. De steder der er hulmur (dette kan kun konstateres ved boreprøver), kan det vælges at få punktvist efterisoleret med isoleringsgranulat udefra. Det kan generelt anbefales at få efterisoleret væggene, enten udvendigt eller indvendigt. Typisk vil en udvendig efterisolering være dyrere, end en indvendig isolering. Ved en udvendig isolering, bliver alle flader, samt soklen ligeledes isoleret. Det gør den ikke ved en indvendig efterisolering. Der ses væsentligt kuldeindtræk mellem dørgerikter og væg i entréen. Dette er et direkte vindtræk. Dvs. at der bevæger sig luft inde i letvæggen. Kilden til dette kolde luftindtag bør spores, da kold luft der bevæger sig i væggene, har en stor afkølende effekt, og derved et stort varmetab. Evt. kan geriktet afmonteres, for at forsøge at spore lækagen.

15 Vinduer: Vinduerne i boligen er generelt af ældre standard (bortset fra den nye tilbyggede udestue), og kan med fordel udskiftes til en nyere type, med en lavere U-værdi (energiklasse A) for at nedsætte varmetabet her. Som et billigere alternativ, kan der monteres forsatsruder. Døre: Yderdørene ses generelt med varmetab, og kan på sigt, med fordel udskiftes til en nyere type, med en lavere U-værdi (energiklasse A) for at nedsætte varmetabet her. Lofter: Lofterne ses generelt uden varmetab, med enkelte afvigelser. Skunkvægge/skråvægge/etageadskillelse: Der ses mange steder kuldeindtræk i etageadskillelsen. Dette skyldes formodentligt direkte træk udefra, mellem murværk og tagkonstruktion. Dette er i svingende grad gældende for hele boligen. For korrekt udbedring af dette, skal kilden (lækagen) til dette kuldeindtræk spores på udvendig side af skunkvægge/skråvægge. Alternativt skal de indvendige vægge afmonteres, og en ny konstruktion med vindspær, dampspær og isolering opbygges. Pulterrum 1. sal: Pulterrummet på 1. salen bør færdiggøres med isolering, dampspærre og vægbeklædning. Derefter bør der monteres en varmekilde. Da dette rum pt. Er mangelfuldt isoleret og uden opvarmning, er der et stort kuldeindtræk i dette rum. De indvendige vægge, samt etageadskillelsen til stueplan, er ikke dimensioneret til at fraisolere denne kulde. Dette resulterer i et kuldeindtræk i de tilstødende værelser. Diverse: De udvendige slanger til og fra varmepumpen, bør efterisoleres. Disse måles pt. til en overfladetemperatur på isoleringen på ca. +20 grader celsius, på en dag med ca. -10 grader som udendørstemperatur. Dette gøres let ved montering af rørskåle. Udluftningsventilen i loftet på badeværelset, ses med et kraftigt kuldeindtræk. Dette er et vind indtræk, og denne ventil bør derfor udskiftes til en elektrisk type, med indbygget vindstop, for at hindre dette kuldeindtræk.

16 Om Vindens Påvirkning Af Dit Indeklima: En bygning vil altid være vindpåvirket, uanset om det virker vindstille, eller om det er kraftig vind. Denne vind vil skabe et overtryk på den side af bygningen vinden kommer fra (blå pile, i nedenstående illustration), og skabe en slipvind (undertryk/vakuum) i læsiden, når vinden passerer bygningen. Dette vil sige, at ved bygningens vinduer, døre og andre potentielle utætheder, vil denne ukontrollerede vind søge ind i boligen, og på modsatte side vil den opvarmede luft i bygningen blive suget ud igennem utætheder (f.eks. utætte tætningslister). Dette vil i mange tilfælde føles som træk igennem boligen, og skabe et ubehageligt indeklima. Dette over- og undertryk vil stige, jo kraftigere vindpåvirkningen er. Derfor kan det i mange tilfælde, føles som om en bolig er vanskelig at varme op, når det blæser. Det er derfor en god idé at kontrollere dine tætningslister, aftrækskanaler, evt. gennembrydninger i dampspærre, o. lign. Generelt vil Termo-Service.dk anbefale, i prioriteret rentabel rækkefølge: 1. Efterisolering af varmerør til varmepumpen. 2. Udskiftning af badeværelsesventil. 3. Færdiggørelse af pulterrum. 4. Udvendig/indvendig efterisolering af ydervægge. 5. Udskiftning af vinduer/døre. 6. Udbedring af træk i etageadskillelse (vil formodentlig blive løst, i forbindelse med punkt 4.) Vi kan oplyse, at der forefindes flere termografiske billeder af denne bolig. Hvis der ønskes yderligere billedmateriale, end der er dokumenteret i denne rapport, henvend dem da på