Bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Transkript

1 Bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren I medfør af 2, stk. 5, 4, stk. 4, 5, stk. 2 og 3, 7, stk. 2, 8, 11, stk. 4, 15, stk. 3, 20 og 30, stk. 2, i lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på vandselskaber og vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder, herefter vandselskaber, omfattet af 2, stk. 1, i loven, til brug for fastsættelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance og prisloftreguleringen. Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 vedrørende fastsættelse af prisloft gælder for indvinding, behandling, transport og levering af vand mod betaling, herunder også salg af vand til andre vandselskaber, samt transport, behandling og afledning af spildevand mod betaling, herunder slamforbrænding for andre spildevandsanlæg og behandling af spildevand fra tømningsordninger. 2. Når et vandselskab bliver omfattet af lovens 2, stk. 1, nr. 2, skal vandselskabet skriftligt anmelde dette til Forsyningssekretariatet senest den 1. marts i det følgende år. Definitioner 3. Ved et vandselskabs prisloft forstås en ramme for de maksimale samlede periodiserede primære indtægter, som vandselskabet må opkræve (indtægtsrammen). Prisloft udmeldes som en samlet m 3 -pris. Stk. 2. Ved primære indtægter forstås et vandselskabs indtægter fra aktiviteter omfattet af 1, stk. 2, eksempelvis m 3 - afhængige bidrag, særbidrag for afledning af særlig forurenet spildevand, faste årlige bidrag, anlægsbidrag, særbidrag i øvrigt og indtægter fra handel med andre vandselskaber. Indtægter, som har karakter af indskud i selskabet, er ikke en del af de primære indtægter. Indtægter fra tilslutningsbidrag og fra salg af anlægsaktiver mv. indgår ikke i opgørelser af primære indtægter, men indgår i stedet som modregning i opgørelsen af anvendelsen af investeringstillæggene, jf. 21, stk. 3-4, og 24. Stk. 3. Ved driftsomkostninger forstås alle vandselskabets omkostninger med undtagelse af driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, omkostninger til investeringer, nettofinansielle poster og 1:1 omkostninger. Stk. 4. Ved 1:1 omkostninger forstås omkostninger, som har væsentlig betydning for vandselskabet, og som vandselskabet ikke har indflydelse på, herunder eksempelvis tjenestemandspensioner, vandsamarbejder etableret i medfør af 48 i vandforsyningsloven, køb af ydelser og produkter, der er omfattet af prisloftreguleringen hos et andet vandselskab, betalinger til Forsyningssekretariatet, skatter samt uundgåelige afgifter. Herudover kan nødvendige udgifter til revisorerklæringer ved indberetninger til Forsyningssekretariatet samt betalinger for ordinært medlemskab i DANVA og FVD medregnes i prisloftet på samme måde som 1:1 omkostninger. Stk. 5. Ved den forventede vandmængde til brug for fastsættelsen af prisloftet i et givent år forstås den debiterede vandmængde i kalenderåret to år tidligere. Stk. 6. Ved en investering, herunder investering forbundet med opnåelse af miljø- og servicemål, forstås en omkostning til anskaffelse af et nyt anlægsaktiv, en væsentlig omkostning, der forlænger restlevetiden for et eksisterende anlægsaktiv eller en væsentlig omkostning, der tilfører anlægsaktivet væsentlige nye eller forbedrede egenskaber. Omkostninger til almindelig vedligeholdelse er driftsomkostninger. Stk. 7. Ved standardafskrivninger forstås lineære afskrivninger på investeringer beregnet på baggrund af standardværdier og standardlevetider, som fremgår af bilag 1, samt af afgørelser truffet i medfør af 23, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftregulering m.v. af vandsektoren. Stk. 8. Over- eller underdækning opgøres som forskellen mellem de primære indtægter og de afholdte udgifter til drift, opnåelse af miljø- og servicemål, 1:1 omkostninger, netto finansielle poster og investeringer. Ved lånefinansierede investeringer kan kun de afholdte afdrag medregnes i de afholdte udgifter. Restgæld knyttet til investeringer kan ikke medregnes. Såfremt et vandselskab konkret kan dokumentere, at gældsposter hverken direkte eller indirekte udgør finansiering af investeringer, kan disse dog medregnes i opgørelsen af over- eller underdækningen. Stk. 9. Ved nettofinansielle poster forstås en samlet opgørelse af renteomkostninger, renteindtægter, kurstab, kursgevinster og finansielle gebyrer m.v.

2 Kapitel 2 Prisloftet 4. Når et vandselskab bliver omfattet af lovens 2, stk. 1, nr. 2, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 2, fastsættes følgende udgangspunkter for prisloftet: 1) driftsomkostninger, der fastsættes som vandselskabets primære indtægter fratrukket 1:1 omkostninger, driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, omkostninger til investeringer, nettofinansielle poster og væsentlige omkostninger, som er bortfaldet, 2) korrektion for afvikling af over- eller underdækning, samt 3) åbningsbalance og tillæg for historiske investeringer. Stk. 2. Udgangspunktet for prisloftet, jf. stk. 1, nr. 1, fastsættes ud fra oplysninger fra seneste regnskabsår, mens opgørelsen i stk. 1, nr. 3 fastsættes ud fra oplysninger opgjort pr. 31. december i seneste regnskabsår. Stk. 3. Opgørelsen i stk. 1, nr. 2 fastsættes ud fra ud fra oplysninger opgjort pr. 31. december i seneste regnskabsår og indregnes lineært over en periode på maksimalt 10 år. I prisloftet i det efterfølgende år tillægges opgørelsen i stk. 1, nr. 2, desuden en opgørelse gældende for seneste regnskabsår, som indregnes lineært over en periode på maksimalt 9 år. 5. Driftsomkostningerne i prisloftet fastsættes som driftsomkostningerne i prisloftet for det foregående år korrigeret for effektiviseringskrav. Herefter pristalsreguleres efter 32. De pristalskorrigerede driftsomkostninger kan dog ikke fastsættes lavere end det, der udgør de effektive driftsomkostninger for et vandselskab i henhold til beregningerne i benchmarkingen. Herefter korrigeres for afvikling af over- eller underdækning og tillæg af forventede 1:1 omkostninger, forventede driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, forventede nettofinansielle poster, tillæg for planlagte investeringer, tillæg for gennemførte investeringer, tillæg for historiske investeringer, supplerende investeringstillæg, forventet bortfald af væsentlige omkostninger som er medregnet i udgangspunktet for prisloftet, samt fradrag af et generelt og et individuelt effektiviseringskrav. Stk. 2. I prisloftet korrigeres for en årlig engangsregulering som følge af forskelle mellem tidligere indregnede forventede afskrivninger fra investeringsplanen og faktiske beløb fra investeringsregnskabet for det år, der ligger to år forud for prisloftåret. Desuden korrigeres som en årlig engangsregulering for forskellen mellem selskabets faktiske indtægter og indtægtsrammen, jf. 6, i det år, der ligger to år forud for prisloftåret. Endvidere korrigeres i prisloftet for forskellen mellem tidligere indregnede forventede beløb for driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, 1:1 omkostninger samt nettofinansielle poster og de faktiske beløb i henhold til reguleringsregnskabet for året to år forud for prisloftsåret, jf. dog 9, stk. 2, og 13. Endelig korrigeres for forskellen mellem tidligere indregnede forventede beløb til øgede driftsomkostninger, jf. 8, stk. 2 og 3, og de faktiske afholdte udgifter, jf. 25. Stk. 3. Ved fastsættelsen af prisloftet kan kun indregnes relevante udgifter, omkostninger og indtægter fra aktiviteter omfattet af 1, stk. 2. Stk. 4. Prisloftet fastsættes som beløbet opgjort efter stk. 1-4 divideret med den forventede vandmængde. 6. Følgende beløb må tilsammen ikke overstige den maksimale ramme for et vandselskabs primære indtægter, jf. 3, stk. 1, fratrukket en eventuelt ikke anvendt del af likviditeten fra investeringstillæggene, tilslutningsbidrag og salg af anlægsaktiver, jf. 21, stk. 3-4, og 24: 1) Indtægter fra kubikmetertakster, faste takster, særbidrag, målergebyrer samt andre takster og gebyrer, som vedrører leveringer af ydelser omfattet af 1, stk. 2, i prisloftåret. 2) Andre indtægter i prisloftåret, som selskabet har opnået i forbindelse med eller som følge af selskabets primære aktiviteter, jf. 1, stk. 2, herunder eksempelvis spildevandsselskabers indtægter fra kommunale vejbidrag, indtægter fra behandling af spildevand fra tømningsordninger, indtægter fra måleraflæsning på vegne af andre selskaber, udlejning af antenneplads på vandtårne eller lignende. 7. Hvis et vandselskab ikke indsender de fornødne oplysninger til Forsyningssekretariatet til brug for fastsættelse af prisloft i henhold til 4 og 5, kan Forsyningssekretariatet skønsmæssigt fastsætte de manglende oplysninger. 8. Prisloftet kan efter ansøgning til Forsyningssekretariatet øges, såfremt der er sket væsentlig udvidelse af vandselskabets forsyningsområde, og vandselskabet kan godtgøre, at der som følge heraf er sket en væsentlig forøgelse af vandselskabets årlige driftsomkostninger, eller at der i et enkelt år sker et markant fald i leverede mængder. Stk. 2. De driftsomkostninger, der danner udgangspunkt for prisloftet, jf. 5, stk. 1, kan efter ansøgning til Forsyningssekretariatet øges, såfremt 1) et vandselskab kan dokumentere at have periodevise driftsomkostninger til f.eks. oprensning af slambede eller bortskaffelse af restprodukter, som udgør mere end 3 pct. af de pris- og effektivitetskorrigerede driftsomkostninger i indtægtsrammen og ikke allerede er medregnet i prisloftet, eller 2) et vandselskab kan dokumentere at være overgået fra ulønnet til lønnet arbejdskraft, uden at omkostningerne herved er medregnet i prisloftet. Stk. 3. De driftsomkostninger, der danner udgangspunkt for prisloftet, jf. 5, stk. 1, kan efter ansøgning til Forsyningssekretariatet øges midlertidigt i en periode, såfremt et vandselskab kan dokumentere at skulle afholde ekstraordinære udgifter til f.eks. oprydning efter forureninger eller til betaling af erstatninger, som følger af hændelser indtruffet før Stk. 4. De driftsomkostninger, der danner udgangspunkt for prisloftet, jf. 5, stk. 1, kan efter ansøgning til Forsyningssekretariatet øges i prisloftet for 2013, såfremt et vandselskab kan dokumentere, at driftsomkostningerne i

3 selskabets prisloft for 2011 er mere end 5 pct. lavere end selskabets faktiske driftsomkostninger i Driftsomkostningerne kan maksimalt øges til 95 pct. af vandselskabets faktiske driftsomkostninger i Stk. 5. Et vandselskab, som får øget driftsomkostningerne i prisloftet for 2013 efter stk. 4, kan få prisloftet midlertidigt øget med beløb svarende til forskellen mellem 95 pct. af vandselskabets faktiske driftsomkostninger i 2010 og driftsomkostningerne i prislofterne for 2011 og Tillæg som følge af driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål sker på baggrund af budgetterede omkostninger for de enkelte mål. Stk. 2. Tillægget kan indregnes i prisloftet i det omfang, omkostningerne er fremkommet på effektive og markedsmæssige vilkår. Forsyningssekretariatet kan vurdere dette, f.eks. ved brug af benchmarking eller ved at lægge de omkostninger til grund, der er fremkommet gennem et udbud. 10. Tillægget for planlagte investeringer, herunder investeringer til opnåelse af miljø- og servicemål, angår de planlagte investeringer i prisloftåret og året forud for prisloftåret. Stk. 2. Tillægget for planlagte investeringer udgør den budgetterede værdi af de fremtidige årlige lineære afskrivninger af de planlagte investeringer baseret på standardlevetider. Stk. 3. Forsyningssekretariatet fastsætter tillægget for planlagte investeringer. 11. Tillæg for gennemførte investeringer angår de investeringer, som er gennemført efter fastsættelse af åbningsbalancen og frem til og med året, som ligger to år forud for prisloftsåret. Stk. 2. Tillægget for gennemførte investeringer udgør de fremtidige årlige lineære afskrivninger af de gennemførte investeringer baseret på standardlevetider. Kun investeringer gennemført på effektive og markedsmæssige vilkår kan indregnes som et tillæg til prisloftet. Stk. 3. Tillægget for gennemførte investeringer reguleres med standardafskrivninger, der bortfalder, som følge af at anlæg er færdigafskrevet. Stk. 4. Forsyningssekretariatet fastsætter tillægget for gennemførte investeringer. 12. Tillægget for historiske investeringer angår de investeringer, der er foretaget frem til fastsættelse af åbningsbalancen. Stk. 2. Tillægget for historiske investeringer udgør de årlige standardafskrivninger. Stk. 3. Tillægget for historiske investeringer reguleres med standardafskrivninger, der bortfalder, som følge af at anlæg er færdigafskrevet. Stk. 4. Forsyningssekretariatet fastsætter tillægget for historiske investeringer, jf a. Et vandselskab skal ud over tillæggene for planlagte, gennemførte og historiske investeringer tildeles et supplerende investeringstillæg, når likviditeten fra tillæggene for planlagte, gennemførte og historiske investeringer, jf , ikke er tilstrækkelig til at kunne finansiere afdrag på selskabets lånefinansierede investeringer og afdrag på eventuelle yderligere lån, som selskaber forventer at optage til betaling af tillægsberettigede investeringer, køb af grunde, bortskaffelse af aktiviteter, der er taget ud af drift, og reetablering som følge heraf, samt til delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved etablering af alternativ bortskaffelse af tag- og overfladevand. Stk. 2. Et vandselskab har ret til supplerende investeringstillæg efter stk. 1, når selskabet i forbindelse med indberetningen til brug for fastsættelsen af selskabets prisloft for det kommende år, jf. 18, fremsender dokumentation for, at betingelserne i stk. 1, er opfyldt. Stk. 3. Størrelsen at det supplerende investeringstillæg fastsættes ud fra budgettal oplyst af selskabet, jf. stk Nettofinansielle poster kan indregnes i prisloftet i det omfang, låntagningen sker på effektive og markedsmæssige vilkår. Stk. 2. Forsyningssekretariatet kan skønne, at renten på et vandselskabs valgte lån adskiller sig væsentligt fra markedsmæssige vilkår. I så fald indregnes renteomkostninger svarende til markedsmæssige vilkår som den risikofri rente, CIBOR 12, og gældsrisikopræmie for vandselskabet i prisloftet i stedet for vandselskabets faktiske renteomkostninger. 14. Det generelle effektiviseringskrav fastsættes som et vægtet gennemsnit af produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv, som indgår med 70 procent, og produktivitetsudviklingen i bygge- og anlægssektoren, som indgår med 30 procent. Det vægtede gennemsnit beregnes ud fra oplysninger om produktivitetsudviklingen i de ti seneste år, som er tilgængelige på tidspunktet for fastsættelse af prisloftet. Stk. 2. Det generelle effektiviseringskrav fastsættes for driftsomkostninger. Stk. 3. Forsyningssekretariatet fastsætter det generelle effektiviseringskrav samtidig med fastsættelsen af prisloftet for det enkelte år. 15. Det individuelle effektiviseringskrav fastsættes på baggrund af resultaterne fra den resultatorienterede benchmarking. Niveauet for det individuelle effektiviseringskrav skal afspejle effektiviseringspotentialet for det enkelte vandselskab. Effektiviseringspotentialet opgøres ud fra de driftsomkostninger, der danner udgangspunkt for prisloftet, jf. 5, stk. 1. Stk. 2. Det individuelle effektiviseringskrav fastsættes for driftsomkostninger. Stk. 3. Forsyningssekretariatet fastsætter det individuelle effektiviseringskrav samtidig med fastsættelsen af prisloftet for det enkelte år.

4 16. Hvis Forsyningssekretariatet skønner, at vandselskabet systematisk budgetterer med større omkostninger til investeringer, driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, nettofinansielle poster eller 1:1 omkostninger, end selskabet faktisk afholder, kan Forsyningssekretariatet indregne et fradrag i prisloftet i et eller flere år, som skal opveje forbrugernes omkostninger ved at være opkrævet mere end nødvendigt til brug for investeringer, driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, nettofinansielle poster eller 1:1 omkostninger. 17. I tilfælde af vandselskabers fusion fremsender det fortsættende eller nye vandselskab et revideret budget til Forsyningssekretariatet til brug for sekretariatets beregning af et nyt prisloft. De hidtidige prislofter gælder uændret indtil, sekretariatet udmelder et nyt prisloft. Det nye prisloft kan ikke overstige et vægtet gennemsnit af de hidtidige prislofter ved uændret aktivitet. Stk. 2. I tilfælde af spaltning af et vandselskab i flere vandselskaber fremsender de nye vandselskaber budget til Forsyningssekretariatet til brug for sekretariatets beregning af nye prislofter. Det hidtidige prisloft gælder fortsat indtil, at Forsyningssekretariatet udmelder nye prislofter. Et vægtet gennemsnit af de nye prislofter kan ikke overstige det hidtidige prisloft ved uændret aktivitet. Stk. 3. Forsyningssekretariatet kan uanset stk. 1 og 2 undlade at fastsætte nye prislofter, hvis fastsættelse af nye prislofter ikke skønnes hensigtsmæssigt, herunder hvis de nye prislofter kun vil gælde en kortere periode. Stk. 4. Forsyningssekretariatet kan i særlige tilfælde undlade at fastsætte et individuelt effektiviseringskrav i det følgende års prisloft, hvis selskabet kan dokumentere at have haft betydelige ekstraomkostninger til rådgivere mv. i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af en fusion mellem to eller flere selskaber omfattet af lovens 2, stk Et vandselskab skal hvert år senest den 15. april indsende de nødvendige oplysninger til brug for Forsyningssekretariatets fastsættelse af prisloftet det følgende år. Stk. 2. Forsyningssekretariatet fastsætter hvilke oplysninger og data, der er nødvendige til brug for fastsættelsen af prisloftet. 19. Forsyningssekretariatet skal hvert år senest den 15. september sende udkast til vandselskabets prisloft for det følgende år i høring hos vandselskabet. Høringsfristen er 2 uger. Stk. 2. Forsyningssekretariatet skal hvert år senest den 15. oktober træffe afgørelse om fastsættelsen af et vandselskabsprisloft for det følgende år. Kapitel 3 Investeringsplaner og regnskaber 20. Et vandselskab skal hvert år senest den 15. april indsende en investeringsplan for det pågældende år og for det kommende år til Forsyningssekretariatet. Stk. 2. Investeringsplanen skal indeholde budgettal for afskrivninger på planlagte investeringer i det pågældende år og det kommende år. Stk. 3. Vandselskabet skal specificere investeringerne således, at de kan identificeres i det efterfølgende investeringsregnskab. Stk. 4. Forsyningssekretariatet kontrollerer opgørelsen og udmelder tillæg eller fradrag på baggrund af opgørelsen, jf. 5, stk. 2, og Vandselskabet skal udarbejde et investeringsregnskab for det år, der ligger to år forud for prisloftåret. Investeringsregnskabet skal indsendes til Forsyningssekretariatet senest den 15. april. Stk. 2. Af investeringsregnskabet skal fremgå, hvilke investeringer der er foretaget i det år, der ligger to år forud for prisloftåret, investeringernes faktiske anskaffelsesværdier og investeringernes standardlevetider, jf. bilag 1. Stk. 3. Investeringsregnskabet skal desuden indeholde en opgørelse over selskabets faktiske udgifter til investeringer i det år, der ligger to år forud for prisloftåret, til brug for opgørelsen i 6. Ved faktiske udgifter i året forstås betalte afdrag på lån og faktiske betalinger uden lånoptagelse, som vedrører tillægsberettigede investeringer, herunder også betalinger for igangværende arbejder, køb af grunde, udgifter til bortskaffelse af aktiver, der er taget ud af drift, og reetablering som følge heraf, samt delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved etablering af alternativ bortskaffelse af tag- og overfladevand. Stk. 4. Investeringsregnskabet skal desuden til brug for opgørelsen i 6 indeholde en opgørelse af indtægter i det år, der ligger to år forud for prisloftåret, fra tilslutningsbidrag og fra salg af anlægsaktiver, herunder også fra erstatninger vedrørende anlægsaktiver. Stk. 5. Investeringsregnskabet skal påtegnes af en registreret eller statsautoriseret revisor.

5 Kapitel 4 Ydelser, der leveres til andre vandselskaber 22. En ydelse, der udøves ud over aktiviteterne omfattet af 1, stk. 2, og som leveres til et andet vandselskab omfattet af 1, stk. 1, omfattes ikke af prisloftreguleringen hos selskabet, der leverer ydelsen. Stk. 2. En ydelse, der udøves inden for aktiviteterne omfattet af 1, stk. 2, og som leveres til et andet vandselskab omfattet af 1, stk. 1, er en 1:1 omkostning hos det selskab, der køber ydelsen, jf. 3, stk. 4. Kapitel 5 Reguleringsmæssig åbningsbalance og regnskab 23. Et vandselskab omfattet af 2 kan til brug for prisloftsreguleringen udarbejde en reguleringsmæssig åbningsbalance opgjort pr. 1. januar i året for det første prisloft. Åbningsbalancen skal i givet fald opgøres med udgangspunkt i bilag Vandselskaberne kan alene anvende den likviditet, som tillæggene for planlagte, gennemførte, historiske investeringer og supplerende investeringstillæg samt korrektionen for gennemførte investeringer giver anledning til, jf. 5, stk. 2, og a, og som indtægter fra tilslutningsbidrag og fra salg af anlægsaktiver giver anledning til, jf. 21, stk. 4, til finansiering af udgifter til investeringer. Likviditeten fra investeringstillæggene, tilslutningsbidrag og salg af anlægsaktiver kan ud over finansiering af tillægsberettigede investeringer også anvendes til køb af grunde, til bortskaffelse af aktiver, der er taget ud af drift, og reetablering som følge heraf, samt til delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved etablering af alternativ bortskaffelse af tag- og overfladevand. Stk. 2. Forsyningssekretariatet fører tilsyn med, at vandselskaberne overholder stk Vandselskabet skal hvert år senest den 15. april indsende et reguleringsregnskab til Forsyningssekretariatet, hvoraf det foregående års faktiske primære indtægter, driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, oplysninger vedrørende 8, stk. 2 og 3, jf. 5, stk. 2, 1:1 omkostninger og nettofinansielle poster fremgår. Reguleringsregnskabet skal påtegnes af en registreret eller statsautoriseret revisor. 26. Det beløb, hvormed et vandselskabs samlede indtægter i et kalenderår overstiger vandselskabets samlede omkostninger i samme kalenderår, anses for en ekstraordinær effektiviseringsgevinst. Stk. 2. Ekstraordinære effektiviseringsgevinster kan alene anvendes til investering i selskabets aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning, herunder teknologiudvikling, konsolidering i form af forbedringer af infrastruktur, miljøforbedringer eller nedsættelse af selskabets forbrugerpriser. Kapitel 6 Benchmarking 27. Forsyningssekretariatet foretager resultatorienteret benchmarking af vandselskaberne efter lovens 4. Stk. 2. Forsyningssekretariatet fastsætter og offentliggør grundlaget for den resultatorienterede benchmarking. 28. Forsyningssekretariatet opretter et offentligt tilgængeligt register over resultaterne af benchmarkingen efter lovens 4, stk. 1, og indberettede takster. 29. Vandselskabet skal foretage procesorienteret benchmarking efter lovens 5. Stk. 2. Den valgte metode skal kunne anvendes som et ledelsesredskab til at kortlægge arbejdsprocesser med et effektiviseringspotentiale samt sikre, at effektiviseringen sker på en miljø- og kvalitetsmæssig forsvarlig måde. Procesbenchmarkingen skal give mulighed for, at vandselskaberne kan dele viden og erfaringer om en effektiv tilrettelæggelse af arbejdsprocedurer, metoder og processer. Stk. 3. Procesbenchmarkingen skal offentliggøres årligt på vandselskabets hjemmeside som en beskrivelse af de generelle nøgletal for de enkelte processer. Kapitel 7 Dispensationer 30. Et vandselskab kan i ganske særlige tilfælde opnå dispensation fra prisloftet. Der kan gives dispensation i tilfælde af uforudsete hændelser, herunder pludseligt opståede brud, kollaps, brand, terror eller uheld, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Vandselskaber kan endvidere opnå dispensation i tilfælde af uforudsete og pludseligt opståede forureninger, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Vandselskaber kan opnå dispensation fra prisloftet, når omkostningerne forbundet med hændelsen i stk. 1 eller 2 overstiger 3 pct. af vandselskabets prisloft for det år, hvor den dispensationsudløsende hændelse sker.

6 Stk. 4. Tillægget til prisloftet udgør den andel af de årlige omkostninger forbundet med den dispensationsudløsende hændelse, som overstiger 3 pct. af vandselskabets prisloft ved begyndelsen af den investeringsperiode, hvor hændelsen sker. 31. Dispensation efter 30 opnås ved ansøgning til Forsyningssekretariatet. Stk. 2. I ansøgningen om dispensation skal indgå oplysninger om den dispensationsudløsende hændelse og omkostningerne herved, jf. 30, stk. 3, og om typen af de aktiver, der indgår i investeringen som følge af den dispensationsudløsende hændelse. Stk. 3. Forsyningssekretariatet skal træffe afgørelse om dispensation fra prisloftet senest 1 måned efter modtagelsen af den nødvendige dokumentation til brug for behandling af ansøgningen. Såfremt der gives dispensation, skal Forsyningssekretariatet fastsætte størrelsen af det ændrede prisloft og varigheden af dette. Kapitel 8 Pristalsregulering 32. Driftsomkostningerne i prisloftet reguleres af Forsyningssekretariatet med et indeks, der er sammenvejet 35 procent af omkostningsindeks for anlæg (BYG 6, undergruppen»jordarbejde mv.«), 15 procent af omkostningsindeks for anlæg (BYG 6, undergruppen»asfaltarbejde.«), 30 procent af byggeomkostningsindeks for boliger (BYG 4) og 20 procent af prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS 11, undergruppen»andre maskiner og apparater«) eller tilsvarende. Stk. 2. Grundlaget for beregning af pristalsregulering er driftsomkostningerne i prisloftet for det foregående år korrigeret for effektiviseringskrav fra tidligere år samt tidligere års pristalsregulering, jf. 5, stk. 1. Kapitel 9 Klageadgang 33. Forsyningssekretariatets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages til Konkurrenceankenævnet efter bestemmelserne i lovens kapitel 9. Stk. 2. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan prøves ved domstolene efter bestemmelserne i lovens kapitel 9. Kapitel Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at indsende oplysninger i overensstemmelse med 18, 2) undlader at udarbejde og indsende et investeringsregnskab i overensstemmelse med 21, 3) undlader at udarbejde og indsende reguleringsmæssig åbningsbalance i overensstemmelse med 23, eller 4) undlader at indsende et reguleringsregnskab i overensstemmelse med 25. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Straf Kapitel 11 Ikrafttræden 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftregulering m.v. af vandsektoren. Stk. 3. Afgørelser truffet efter bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftregulering m.v. af vandsektoren bevarer deres gyldighed. Stk. 4. Sager, som er under behandling af Forsyningssekretariatet eller Konkurrenceankenævnet, og som vedrører opgørelsen af aktiver og driftsomkostninger i , færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftregulering m.v. af vandsektoren. Miljøministeriet, den 27. februar 2012 Ida Auken / Helle Pilsgaard

7 Bilag 1 Værdiansættelsen af vandselskabernes anlægsaktiver i den reguleringsmæssige åbningsbalance fastsættes på grundlag af standardpriser og standardværdier i pris- og levetidskataloget for komponenter i vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Kataloget anvendes også til at fastsætte standardlevetider for fremtidige investeringer. Pris- og levetidskataloget findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, og består konkret af et regneark for vandforsyning og et regneark for kloakforsyning. Regnearkene skal udfyldes af forsyningerne og indsendes til Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Til brug for åbningsbalancen skal hvert vandselskab i disse regneark angive hvilke netkomponenter (aktiver), der er anlagt og i hvilke årsintervaller, det er sket. Dette indtastes i fanebladene»produktionsanlæg«,»distributionsanlæg«og»fællesfunktionsanlæg«. I hvert faneblad er de enkelte typer af netkomponenter fordelt i kategorier, som kan åbnes ved at trykke på»+«til venstre for kategoriens navn. For»Vandværker«,» Pumpestationer, bygværker og bassiner«og»renseanlæg«gælder, at der kun må registreres én komponent pr. linje i modellen. Et vandselskab med flere af disse skal derfor indtaste oplysningerne for hver i forskellige rækker i regnearket. For vandselskaber på Sjælland gives der et regionstillæg på 3,7 pct. for en række netkomponenter, hvor lønomkostninger spiller en stor rolle. Konkret skal vandselskaber på Sjælland angive disse 3,7 pct. nederst i fanebladet»genanskaffelsespriser«. For hver type af netkomponent (type af aktiv) i et vandselskab beregnes en nedskreven genanskaffelsesværdi og en nedskreven anskaffelsesværdi. Standardværdien for hver netkomponent findes som et gennemsnit af disse to værdier. Hver netkomponent i vandselskabet nedskrives fra genanskaffelsesværdien på baggrund af standardlevetiden og de angivne anlægsår for netkomponenten, dvs. det beregnes hvor meget af genanskaffelsesværdien, der er afskrevet. Den nedskrevne genanskaffelsesværdi justeres herefter for prisudviklingen siden de angivne anlægsår for netkomponenten, hvorved den nedskrevne anskaffelsesværdi findes.