SocialAnalyse Anbragte børn og unge. Udvikling i antal og udgifter over tid

Transkript

1 SocialAnalyse Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: [email protected] Udgivet Download eller se sti til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. 2

3 Indholdsfortegnelse Anbragte børn og unge udvikling i antal og udgifter over tid... 4 Antal og andel anbringelser... 5 Fordeling på indsatstrappen og udviklingen over tid... 6 Aldersfordeling ved anbringelser... 7 Udgifter til anbringelser... 8 Bilag A: Anbringelser på indsatstrappen i kommunerne

4 Anbragte børn og unge udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2014 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle 0-22-årige. Samtidig er der sket en forskydning på indsatstrappen, hvor en lavere andel børn og unge er anbragt på institutionstilbud, mens flere er anbragt i plejefamilier i 2014 end i Kommunernes samlede udgifter til anbringelser er ligeledes faldet i perioden. For både andelen af anbragte børn og unge og udgifter findes markante forskelle mellem kommunerne. Anbringelse uden for hjemmet er en af de hjælpeforanstaltninger, kommunen efter Serviceloven kan sætte i værk, når et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Indsatstrappen illustrerer de forskellige indsatstrin målrettet socialt udsatte børn og unge fra den helt tidlige indsats i almensektoren, over forebyggende foranstaltninger til de mere indgribende foranstaltninger så som anbringelser uden for hjemmet. Figur 1 Indsatstrappen målrettet socialt udsatte børn og unge Anm.: Indsatser på trin 3 hjemmebaserede foranstaltninger inkluderer ikke kun anbringelser, og derfor er der i denne analyse kun medtaget indsatser, som kan klassificeres som anbringelser (se Faktaboks, s. 11) Kilde: Partnerskabskommunerne, Socialstyrelsen, 2015: Forebyggelse og tidlig indsats - ramme og retning, 2015 I indsatstrappetænkningen vil der være relevante tiltag, der bevæger sig op såvel som ned ad trappens trin. Indsatserne på de enkelte trin på skal dog ikke nødvendigvis ses som enkeltstående elementer, men som en del af en helhedsorienteret indsats målrettet barnet/den unge, dennes familie og netværk. Da der i denne analyse fokuseres på anbringelser, er tidlige indsatser i almensektoren og forebyggende indsatser svarende til trin 1 og 2 på indsatstrappen, ikke medtaget. En detaljeret beskrivelse af anbringelsestyper og udgifter til anbringelser ses i boks 1, s

5 Antal og andel anbringelser Figur 2 viser, at antallet anbragte børn og unge er faldet fra i 2010 til i i Antallet af anbragte børn er højest i Efterværn for årige, som har haft en fast kontaktperson eller har været anbragt udenfor hjemmet, er inkluderet i antallet. Figur 2 Antal anbragte børn og unge i Danmark i alderen 0-22 år, Kilde: Antal anbragte 0-22-årige pr. 31. december. Egne beregninger ud fra Statistikbanken (BU02A). BUA02A er opgjort per kalenderår hvor aktiviteten har fundet sted. Tabel 1 viser, at andelen af anbragte ud af det samlede antal børn og unge i alderen 0-22 år ligeledes er faldet fra 2010 til Tabel 1 Andel (pct.) anbragte børn ud af alle 0-22-årige, År Pct. 0,94 0,94 0,92 0,89 0,86 Kilde: Egne beregninger ud fra Statistikbanken (BU02A og FOLK2). BUA02A er opgjort per kalenderår hvor aktiviteten har fundet sted. FOLK2 er opgjort per 1. januar i kalenderåret. Figur 3 viser andelen af anbragte børn og unge i landets kommuner i 2014: 5

6 Figur 3 Andel (pct.) anbragte børn ud af alle 0-22-årige, 2014 Kilde: Egne beregninger ud fra Statistikbanken (BU02A og FOLK2). BUA02A er opgjort per kalenderår hvor aktiviteten har fundet sted. FOLK2 er opgjort per 1. januar i kalenderåret. I 3 kommuner er mindst 2 pct. af alle 0-22-årige anbragte. Fordeling på indsatstrappen og udviklingen over tid Figur 4 viser, hvordan de anbragte børn og unge fordeler sig på indsatstrappens trin 3 til 6 i henholdsvis 2010 og Figur 4 Udviklingen i andelene (pct.) af anbringelser på indsatstrappen, Kilde: Egne beregninger ud fra Statistikbanken (BU02A). BUA02A er opgjort per kalenderår hvor aktiviteten har fundet sted. 6

7 Fordelingen viser, at i både 2010 og 2014 er der flest anbringelser i plejefamilier efterfulgt af institutionstilbud. Dog ses en stigning i andelen af anbringelser i plejefamilier fra 42,1 pct. i 2010 til 48,9 pct. i 2014, mens der er sket et fald i anbringelser i institutionstilbud fra 40,0 pct. til 34,4 pct. i perioden. Faldet kan skyldes, at der med Barnets Reform fra 2011 er åbnet op for muligheden for kommunale plejefamilier som et alternativ til institutionstilbud. Hjemmebaserede indsatser er faldet fra 10,4 pct. til 8,6 pct., mens slægts- eller netværkspleje er steget fra 5,4 pct. til 6,7 pct. fra 2010 til I bilag A ses andelen af anbragte børn på indsatstrappen i landets kommuner i Aldersfordeling ved anbringelser I figur 5a og 5b ses aldersfordelingen på anbragte børn og unge på indsatstrappens trin 3 til 6 i 2010 og Figur 5a Aldersfordelingen (pct.) ved anbringelser på indsatstrappen, 2010 Figur 5b Aldersfordelingen (pct.) ved anbringelser på indsatstrappen, 2014 Kilde: Egne beregninger ud fra Statistikbanken (BU02A). BU02A opgjort per kalenderår hvor aktiviteten har fundet sted. Figurerne viser, at i både 2010 og 2014 udgør de 0-4-årige den mindste gruppe på alle trin. De årige er den største gruppe på alle trin - bortset fra hjemmebaserede indsatser (trin 3), som inkluderer efterskoler, kostskoler, eget værelse etc., hvor de årige, der modtager efterværn, udgør den største en lige så stor eller større gruppe i Andelen af årige i hjemmebaserede indsatser er desuden steget fra 33,6 pct. i 2010 til 49,0 pct. i Institutionstilbud (trin 6) domineres også af de årige, som her udgør over halvdelen af de anbragte i både 2010 og For slægts- eller netværkspleje (trin 4) og plejefamilier (trin 5) er fordelingen mere lige fordelt mellem aldersgrupperne. 7

8 Udgifter til anbringelser Kommunernes samlede udgifter til anbringelser er faldet fra ca. 10,8 mia. kr. (ca. 10,3 mia. kr. inklusiv refusion) i 2010 til ca. 9,1 mia. kr. (ca. 8,7 mia. kr. inklusiv refusion) i 2014 (opgjort i 2014 priser). Det svarer til, at gennemsnitsprisen på en anbringelse er faldet fra kr. ( kr.) per barn i 2010 til ca kr. ( kr.) per barn i 2014, jf. at det samlede antal anbragte børn er hhv og (se figur 2). I tabel 2 ses kommunernes samlede nettoomkostninger, dvs. fratrukket indtægter fra køb og salg af pladser, til de forskellige anbringelsestyper. Tabel 2 Samlede udgifter til anbringelser af 0-22-årige. Kommunale regnskaber efter funktion opdelt på indsatstrappen, 2010 og Mio.kr., 2014-PL Trin 3: Hjemmebaserede indsatser Kost og efterskoler Eget værelse, kollegier eller lignende Trin 4: Slægts- eller netværksanbringelser ,3 280,3 137,5 213, Netværksplejefamilier og slægtsanbringelser 127,3 120,3 Trin 5: Familiepleje Plejefamilier Kommunale plejefamilier Trin 6: Institutionstilbud Opholdssteder for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Skibsprojekter mv. Statsrefusioner Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner for børn og unge 3.020, , ,0 333,4 19,4-175,0-328, ,5 76, , ,3 299,2 I alt - eksklusiv refusion I alt - inklusiv refusion Anm.: Der kan forekomme mindre afvigelser i summeringen på grund af afrunding. Kilde: Egne beregninger ud fra Statistikbanken (REGK31 og REGK53). REGK31 og REGK53 er opgjort per 31. december i kalenderåret. -6,9 8,3-90,3-45,2-2.9 Figur 6 viser de gennemsnitlige udgifter (eksklusiv refusion) til anbringelser per årige i landets kommuner. I 29 kommuner er udgifterne under kr. per årige, mens 5 kommuner bruger mere end kr. per 0-22-årige. 8

9 Figur 6 Udgifter per 0-22-årig (eksklusiv refusion), 2014 Anm.: Kommunernes nettodriftsudgifter til anbringelser ( , , ) divideret med det samlede antal 0-22-årige i kommunerne. Kilde: Egne beregninger ud fra Statistikbanken (FOLK2, REGK31 og REGK53). FOLK2 er opgjort per 1. januar i kalenderåret. REGK opgjort per 31. december i kalenderåret. De gennemsnitlige udgifter dækker over anbringelser af forskellig varighed, og der er ikke taget højde for varigheden af anbringelser i analysen. Tabel 3 viser de gennemsnitlige priser per år for de forskellige anbringelsestyper: Tabel 3 Årlig gennemsnitlig pris per anbringelsestype (eksklusiv refusion), 2016-PL Trin 3: Hjemmebaserede indsatser Eget værelse, kollegier eller lignende Kost og efterskole Trin 4: Slægts- eller netværksanbringelse Kr Netværksplejefamilie Trin 5: Familiepleje Plejefamilie, inkl. kommunal plejefamilie Trin 6: Institutionstilbud Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitution Sikret døgninstitution Skibsprojekter Anm.: Driftsudgifter og anbringelsestyper er opgjort i 2014 og omregnet til 2016 priser. Kilde: Socialpolitisk Redegørelse

10 Tabellen viser, at institutionstilbud - og særligt de sikrede døgninstitutioner - er den dyreste form for anbringelse, mens prisen for slægts- eller netværkspleje er den laveste. Figur 7 viser kommunernes institutionsandel svarende til hvor stor en andel af de samlede udgifter til anbringelser, som kommunerne bruger på institutionstilbud (trin 6 på indsatstrappen). Figur 7 Institutionsandel (pct.) af de samlede udgifter (eksklusiv refusion), 2014 Anm.: Institutionsandel er udregnet som kommunernes nettodriftsudgifter til trin 6 på indsatstrappen ( , , ) divideret med de samlede nettodriftsudgifter til anbringelser. Kilde: Egne beregninger ud fra Statistikbanken (REGK31 og REGK53). REGK31 og REGK53 opgjort per 31. december i kalenderåret. I gennemsnit ligger kommunernes institutionsandel på 58 pct. af de samlede udgifter. Figuren viser dog en stor variation mellem kommunerne, hvor 6 kommuner bruger mindst 75 pct. af de samlede udgifter til anbringelser på institutionstilbud. 10

11 Boks 1 Socialstyrelsen har gennemført analysen af anbragte børn og unge på indsatstrappen fra 2010 til 2014 Indsatstrappen Oplysninger om antallet af anbragte børn og unge og antallet af børn og unge i alderen 0-22 år i kommunerne og hele landet stammer fra Statistikbanken (BUA02A og FOLK2). Antallet af anbringelser er blevet kategoriseret i forhold til indsatstrappen: Trin 1 og 2: Ikke medtaget Trin 3: Kost-, ungdoms-, efterskole e.l.; eget værelse eller lignende Trin 4: Netværksplejefamilie; slægtsanbringelse Trin 5: Almindelig plejefamilie; kommunal plejefamilie Trin 6: Døgninstitution (delvis lukket, sikret afdeling, anden afdeling); akutinstitution; socialpædagogisk opholdssted; værksteds- eller produktionsskole, miniinstitution; kommunalt døgntilbud; skibsprojekt Udgifter Oplysningerne om udgifter til anbragte børn og unge stammer fra Statistikbanken (REGK31 og REGK53). Kommunernes driftsregnskaber (kontoplan) er ligeledes blevet kategoriseret i forhold til indsatstrappen: Trin 1 og 2: Ikke medtaget Trin 3: Kost og efterskoler ( ); eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder ( ) Trin 4: Netværksplejefamilier og slægtsanbringelse ( ) Trin 5: Plejefamilier ( ); kommunale plejefamilier ( ) Trin 6: Døgninstitutioner for børn og unge ( ); sikrede døgninstitutioner for børn og unge ( ); opholdssteder for børn og unge ( ); skibsprojekter mv. ( ) 11

12 Bilag A: Anbringelser på indsatstrappen i kommunerne Tabel 4-8 viser fordelingen på indsatstrappen i kommunerne i de 5 regioner i Tabel 4 Andele (pct.) af anbringelser på indsatstrappen. Region Hovedstaden, 2014 Trin 3: Hjemmebaserede indsatser Trin 4: Slægts- eller netværksanbringelse Trin 5: Familiepleje Hele regionen 11,7 8,0 38,7 40,5 København 10,5 11,4 39,2 37,7 Frederiksberg 5,5 2,8 33,0 58,7 Dragør 25,0 0,0 33,3 41,7 Tårnby 5,7 13,2 58,5 22,6 Albertslund 7,0 5,6 35,2 46,5 Ballerup 11,2 5,2 44,0 38,8 Brøndby 8,4 7,6 43,5 38,2 Gentofte 8,7 3,3 27,2 60,9 Gladsaxe 13,0 4,6 36,1 45,4 Glostrup 16,0 4,0 44,0 36,0 Herlev 22,4 11,9 28,4 37,3 Hvidovre 23,1 7,4 35,5 32,2 Høje-Taastrup 11,2 4,3 31,0 50,9 Ishøj 2,8 6,9 36,1 54,2 Taarbæk Trin 6: 14,5 9,7 38,7 35,5 Rødovre 5,9 11,8 52,9 29,4 Vallensbæk 0,0 0,0 41,2 58,8 Allerød 11,4 2,3 20,5 61,4 Egedal 14,9 6,8 33,8 43,2 Fredensborg 19,7 5,6 33,8 40,8 Lyngby- Frederikssund 22,1 3,2 34,7 38,9 Furesø 7,3 12,2 48,8 31,7 Gribskov 19,6 10,9 23,9 44,6 Halsnæs 9, 3 6,2 36,1 48,5 Helsingør 7,6 5,6 47,2 38,2 Hillerød 13,3 7,1 37,2 40,7 Hørsholm 17,2 3,4 51,7 27,6 Rudersdal 14,3 6,6 27,5 51,6 Bornholm 11,6 3,6 65,2 19,6 Institutionstilbud Kilde: Egne beregninger ud fra Statistikbanken (BUA02A). BUA02A er opgjort per kalenderår hvor aktiviteten har fundet sted. 12

13 Tabel 5 Andele (pct.) af anbringelser på indsatstrappen. Region Sjælland, 2014 Trin 3: Hjemmebaserede indsatser Trin 4: Slægts- eller netværksanbringelse Trin 5: Familiepleje Hele regionen 8,8 6,3 48,5 34,4 Greve 9,3 5,2 44,3 41,2 Køge 5,7 6,6 45,9 38,5 Lejre 2,9 8,8 32,4 52,9 Roskilde 6,0 5,3 41,7 45,7 Solrød 19,0 2,4 26,2 52,4 Faxe 13,5 10,1 46,1 28,1 Guldborgsund Trin 6: 8,8 5,2 51,2 33,2 Holbæk 1,5 11,0 55,1 30,9 Kalundborg 14,3 2,6 51,3 30,5 Lolland 11,1 5,1 64,4 18,2 Næstved 7,4 4,0 36,4 51,1 Odsherred 6,8 11,1 42,7 36,8 Ringsted 12,2 4,1 47,3 35,1 Slagelse 7,0 7,0 51,9 29,9 Sorø 12,2 13,5 43,2 31,1 Stevns 9,6 5,8 40,4 36,5 Vordingborg 9,4 4,7 53,8 30,2 Institutionstilbud Kilde: Egne beregninger ud fra Statistikbanken (BUA02A). BUA02A er opgjort per kalenderår hvor aktiviteten har fundet sted. 13

14 Tabel 6 Andele (pct.) af anbringelser på indsatstrappen. Region Syddanmark, 2014 Trin 3: Hjemmebaserede indsatser Trin 4: Slægts- eller netværksanbringelse Trin 5: Familiepleje Hele regionen 8,0 6,2 54,8 29,9 Assens 6,8 2,6 68,4 20,5 Faaborg- Midtfyn Trin 6: 9,0 8,2 49,2 31,1 Kerteminde 16,4 6,6 39,3 36,1 Langeland 7,4 3,7 51,9 35,2 Middelfart 10,7 3,6 60,7 23,8 Nordfyns 13,8 12,1 50,0 24,1 Nyborg 6,0 4,8 72,6 15,5 Odense 6,2 4,7 52,1 36,1 Svendborg 4,7 6,4 58,7 27,9 Ærø 15,4 30,8 38,5 15,4 Billund 5,6 2,8 69,0 18,3 Esbjerg 8,6 5,8 31,5 53,1 Fanø 33,3 33,3 0,0 33,3 Fredericia 17,7 6,9 58,5 16,2 Haderslev 4,6 5,2 65,5 22,4 Kolding 10,2 5,3 57,0 27,0 Sønderborg 14,7 9,3 55,0 19,4 Tønder 3,9 3,3 71,3 19,9 Varde 5,5 16,5 62,2 15,7 Vejen 5,3 6,1 55,7 31,3 Vejle 5,9 7,0 52,6 33,8 Aabenraa 8,0 4,5 61,7 25,9 Institutionstilbud Kilde: Egne beregninger ud fra Statistikbanken (BUA02A). BUA02A er opgjort per kalenderår hvor aktiviteten har fundet sted. 14

15 Tabel 7 Andele (pct.) af anbringelser på indsatstrappen. Region Midtjylland, 2014 Trin 3: Trin 4: Trin 5: Trin 6: Hjemmebaserede Slægts- eller Familiepleje Institutionstilbud Hele regionen Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus Herning Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing- Skjern Skive Struer Viborg indsatser netværksanbringelse 7,1 6,4 49,8 35,1 6,2 2,1 53,6 38,1 9,3 8,2 28,9 53,6 13,1 6,8 53,2 26,6 4,3 5,7 45,7 41,4 18,8 16,7 39,6 22,9 6,4 8,2 58,4 23,6 15,8 10,5 57,9 15,8 4,8 3,6 54,5 35,9 4,1 9,3 57,7 27,8 7,5 6,5 60,7 22,4 9,2 6,2 35,4 48,0 6,8 2,6 51,6 37,4 3,7 5,5 57,3 32,9 5,4 11,8 51,6 30,1 2,9 5,9 64,7 26,5 5,5 4,7 56,7 31,5 1,8 12,6 48,6 34,2 3,2 7,9 66,7 22,2 6,5 3,8 56,2 29,2 Kilde: Egne beregninger ud fra Statistikbanken (BUA02A). BUA02A er opgjort per kalenderår hvor aktiviteten har fundet sted. 15

16 Tabel 8 Andele (pct.) af anbringelser på indsatstrappen. Region Nordjylland, 2014 Trin 3: Hjemmebaserede indsatser Trin 4: Slægts- eller netværksanbringelse Trin 5: Familiepleje Hele regionen 5,2 6,4 56,4 30,6 Brønderslev 1,6 2,4 75,0 19,4 Trin 6: 13,2 6,4 53,8 25,6 Hjørring 5,0 3,2 62,4 28,1 Jammerbugt 2,9 5,7 55,0 35,0 Læsø 0,0 20,0 40,0 40,0 Mariagerfjord 5,0 3,7 57,1 33,5 Morsø 0,0 3,2 50,0 45,2 Rebild 16,0 8,0 36,0 38,0 Thisted 3,6 5,0 60,4 30,2 Frederikshavn Vesthimmerlands 3,7 6,7 61,5 28,1 Aalborg 3,6 10,1 50,9 32,9 Institutionstilbud Kilde: Egne beregninger ud fra Statistikbanken (BUA02A). BUA02A er opgjort per kalenderår hvor aktiviteten har fundet sted. 16