FRØAFGIFTSFONDEN. Frøafgiftsfonden. Årsregnskab 1. januar 31. december 2013 CVR nr

Transkript

1 FRØAFGIFTSFONDEN Frøafgiftsfonden Årsregnskab 1. januar 31. december 2013 CVR nr

2 Årsregnskabet for Frøafgiftsfonden omfatter årsregnskab med indtægter og udgifter, balance samt supplerende oplysninger. Årsregnskabet er baseret på tilskudsregnskaber fra modtagere af tilskud fra fonden Indholdsfortegnelse Side Fondsoplysninger 3 Ledelsesberetning 4 Ledelsespåtegning 8 Den uafhængige revisors erklæringer 9 Regnskabspraksis 11 Indtægter og udgifter 12 Balance 13 Noter til indtægter og udgifter 14 Supplerende oplysninger 15 Opgørelse over de seneste 5 år 16 Noter til supplerende oplysninger 17 2

3 Fondsoplysninger Fond Frøafgiftsfonden Axelborg Axeltorv København V Hjemstedskommune: København CVR nr Telefon: Bestyrelse Thor Gunnar Kofoed, formand Anders Mondrup, næstformand Christian Andreasen Birte Boelt Henning van Veldhuizen Kern Lærkholm Petersen Per Funch Clausen Søren Moeslund Larsen Torben Hansen Administrator Brancheudvalget for Frø Axeltorv København V Christina Bøje Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Weidekampsgade København S 3

4 Ledelsesberetning Fondens formål Frøafgiftsfondens formål er at styrke mark- og havefrøbranchens udviklingsmuligheder og konkurrenceevne. Fonden er reguleret i henhold til Lov om administration af Det europæiske økonomiske fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010 (Landbrugsstøtteloven). Til finansiering af aktiviteterne opkræver fonden produktionsafgifter for græs-, kløver- og grønsagsfrø i henhold til gældende bekendtgørelse. Afgiften beregnes på baggrund af det samlede afregningsbeløb, der kontraktmæssigt tilkommer avleren inden fradrag af omkostninger til tørring og rensning, men før tillæg af merværdiafgift. Det påhviler køberen (frøfirmaet) at tilbageholde afgiften ved den endelige afregning med avleren senest den 11. juni og senest 3 uger herefter at indbetale afgiften til Frøafgiftsfonden. Derudover modtager fonden tilskud fra Promilleafgiftsfonden for landbrug, hvis midler består af en delvis tilbageførelse af statens pesticidafgiftsprovenu. Fonden ledes af en bestyrelse med 9 medlemmer, som består af 6 repræsentanter for landbruget og 3 repræsentanter for offentlige interesser. Repræsentanterne for erhvervet er udpeget af fødevareministeren efter forudgående udtalelse i enighed fra Brancheudvalget for Frø, Dansk Havefrøavlerforening, Dansk Frøhandlerforening, Foreningen af danske Havefrøgrossister, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer. Repræsentanterne for offentlige interesser er udpeget af fødevareministeren efter fælles udtalelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. Fonden kan i henhold til Landbrugsstøtteloven finansiere foranstaltninger indenfor følgende hovedformål: Afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, dyrevelfærd, kontrol, medfinansiering af initiativer under EUprogrammer samt i øvrigt foranstaltninger, som fødevareministeren godkender. Fondens budget for 2013 Fondens ansøgningsrunde for 2013 blev gennemført med ansøgningsfrist i august Bestyrelsen budgetterede med et samlet rådighedsbeløb på t.kr. inkl. overførslen fra forrige år. Indtægterne fra produktionsafgifterne på t.kr. blev baseret på en afgift på 2 promille af afregningsbeløbet og en forventning om at højere værdi af 2012-høsten sammenlignet med Promilleafgiftsfonden bevilgede t.kr. til fonden. Bestyrelsen bevilgede tilskud til gennemførelse af projekter for sammenlagt t.kr. Med samlede budgetterede udgifter på t.kr. blev der budgetteret med en overførsel til 2014 på 27 t.kr. svarende til 1 % af årets udgifter. På baggrund af bestyrelsens beslutninger blev der udarbejdet et basisbudget for 2013, som blev sendt til Fødevareministeriet med henblik på godkendelse. NaturErhvervstyrelsen meddelte ved mail af 4. december 2012, at basisbudgettet var godkendt uden bemærkninger. I forhold til det godkendte budget for 2013 er tilskuddet til fondsadministration samt udgifterne til generel fondsadministration ikke indeholdt i seneste godkendte budget i oversigten over indtægter og udgifter i fondens årsregnskab. Dette som følge af, at NaturErhvervstyrelsen har godkendt, at indtægter og udgifter ved fondsadministration afholdt af Brancheudvalget for Frø ikke er en del af årsregnskabet. 4

5 Årsregnskabet for 2013 Frøafgiftsfondens årsregnskab for perioden 1. januar 31. december 2013 er udarbejdet efter reglerne i Bekendtgørelse nr september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Regnskabet viser en overførsel fra forrige periode på 203 t.kr. De realiserede indtægter fra produktionsafgifterne udgør t.kr. Tilskuddet fra Promilleafgiftsfonden for landbrug udgør t.kr. Frøafgiftsfondens samlede indtægter udgør dermed t.kr. i De samlede indtægter udviser en stigning på 248 t.kr. svarende til 6 pct. i forhold til det godkendte basisbudget. Stigningen skyldes højere indtægter fra produktionsafgifterne. Regnskabet viser, at fondens samlede bevillinger i 2013 udgør t.kr. mod budgetteret t.kr. Det skyldes, at Videncentret for Landbrug ikke har anvendt 145 t.kr. ud af bevillingerne på i alt t.kr. Udgifterne til fondsadministration i form af revisionsudgifter på 16 t.kr. er på niveau med budgettet. Fondens samlede udgifter udgør t.kr., hvilket giver en overførsel på 419 t.kr. til 2014 svarende til 11 % af årets udgift. Fonden er opmærksom på, at der er tale om en overførsel over 10 %. I basisbudgettet var der budgetteret med en overførsel på 27 t.kr. svarende til 1 % af udgifterne. Stigningen i overførslen skyldes dels højere indtægter fra produktionsafgifter end budgetteret og dels et mindre forbrug af 2013-bevillingerne end budgetteret. Videncentret for Landbrug har, som nævnt ovenfor, ikke fuldt ud anvendt de bevilgede tilskud i Fonden har imødekommet en ansøgning om genbevilling på 85 t.kr. med henblik på at gennemføre planlagte 2013-projektaktiviteter i Fondens anvendelse af midlerne i 2013 Frøafgiftsfonden har i 2013 ydet tilskud til 13 projekter inden for hovedformålene Forskning og forsøg, Rådgivning og Medfinansiering af initiativer under EU-programmer. Frøafgiftsfondens tilskudsmodtagere er Aarhus Universitet og Videncentret for Landbrug. Aarhus Universitet: Universitets samlede tilskud udgør t.kr. fordelt på otte projekter under hovedformålet Forskning og forsøg. Aarhus Universitet har fået en bevilling fra Fødevareministeriets Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram (GUDP) til projektet: 3030 i 2020 mere græsfrø med relativt mindre input. Tre projekter, som Frøafgiftsfonden har bevilget tilskud til i 2013: Projekterne Blomstring og frøsætning i almindelig rajgræs, Frøgræs en miljøvenlig afgrøde og N efterår og forår til rødsvingel, indgår som arbejdspakker i GUDP-projektet. Som følge heraf er der lavet et samlet tilskudsregnskab for de tre projekter under GUDP-titlen: 3030 i 2020 mere græsfrø med relativt mindre input. Aarhus Universitet har ligeledes fået en bevilling fra GUDP til projektet: En ny spinatfrø succes. Projektet: Verticillium - identifikation i jord indgår som en arbejdspakke i GUDP-projektet. Som følge heraf er der lavet et tilskudsregnskab for projektet med titlen: En ny spinatfrø succes. Videncentret for Landbrug, Planteproduktion: Videncentrets samlede tilskud udgør t.kr. fordelt på fem projekter, heraf to projekter under hhv. hovedformålet Rådgivning og Medfinansiering af initiativer under EU-programmer samt et projekt under hovedformålet Forskning og forsøg. I forhold til den samlede bevilling er der tale om et mindre forbrug på 145 t.kr. Det skyldes et mindre forbrug på to projekter samt forsinkelser i gennemførelse af et projekt. 5

6 Tilskuddet til projekt nr. 12 Gødningsstrategi blev ikke anvendt fuldt ud. Projektet blev forsinket på grund af det sene forår i 2013 (lang tid med frost, hvor gylleudbring ikke var lovlig/mulig). Det var derfor nødvendigt at ændre i forsøgsplanen, hvilket betød at de tidligste strategier ikke blev testet. Videncentret har fået genbevilget 85 t.kr. til Videncentret har ligeledes fået en bevilling fra GUDP til projektet: 3030 i 2020 mere græsfrø med relativt mindre input. Projektet: Forsøg med gødskning og planteværn i markafgrøder indgår som en arbejdspakke i GUDP-projektet. Som følge heraf er der lavet et tilskudsregnskab for projektet med titlen: 3030 i 2020 mere græsfrø med relativt mindre input. I den uafhængige revisors erklæring i Videncentrets tilskudsregnskab har revisoren medtaget en supplerende oplysning. Uden at modificere sin konklusion gør revisor opmærksom på, at der i Videncentrets tilskudsregnskab er indregnet omkostninger til ekstern konsulentbistand fra AgroTech A/S. Disse omkostninger er indregnet til markedspris. Revisoren skriver, at der pågår drøftelser mellem Videncentret og NaturErhvervstyrelsen, om AgroTech A/S levering af ydelser til Videncentret tilskudsmodtager skal foretages til kostpris eller markedspris. NaturErhvervstyrelsen har i den forbindelse foreløbigt tilkendegivet, at AgroTech A/S konsulentydelser skal leveres til tilskudsmodtager til kostpris, da man ikke betragter AgroTech A/S som ekstern konsulent. Videncentret har senest 31. januar 2013 afgivet høringssvar overfor NaturErhvervstyrelsen med opfordring til at spørgsmålet forelægges Europa Kommissionen. Der er ikke på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen modtaget svar herpå Der foreligger således ikke p.t. en endelig afklaring på spørgsmålet. De støttede projekter er fagligt omtalt i noterne til de supplerende oplysninger. Effektvurdering af udvalgte projekter i Frøafgiftsfonden Med henvisning til 21, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet har fonden vurderet effekten af 2 projekter, der er støttet i Forskningsprogram Frøavl Forskningsprogrammets overordnede formål var at undersøge effekter af forventede klimaændringer i relation til dyrkning af markfrø, samt at forbedre frøudbytte og produktkvalitet i mark og havefrø. Der er endvidere et væsentligt fokus på at udvikle og udbygge formidlingsaktiviteter. Aarhus Universitet vurderer, at de opnåede resultater i meget høj grad er i overensstemmelse med det forventede. Danmark er det betydeligste græs- og kløverfrø produktionsområde i EU og samtidig verdens største eksportør af græsfrø. Projektet har bidraget til at denne position fastholdes og udbygges gennem input og justering af kvælstofnormer, ny viden omkring vækstregulering i rajgræs, nye strategier for græsukrudtsbekæmpelse i frøgræs og ny viden om svampesygdommen Verticillium i spinat. Når udbytterne hæves vil en større del af den europæiske avl søge mod Danmark, idet enhedsomkostningen alt andet lige bliver mindre pr. produceret enhed. Et øget frøgræsareal i Danmark er til fordel for miljøet, idet græsfrømarker udleder mindre kvælstof (nitrat) til grundvandet end kornafgrøderne. Gennem hele projektet har der været en tæt kontakt med frøfirmaer og konsulenter via markvandringer og møder med præsentation af forsøgsresultater. Det har medført, at resultaterne ret hurtigt er blevet indarbejdet i rådgivningen til frøavlerne. Universitetet vurderer, at alle frøavlere i Danmark kan få gavn af projektets resultater. Endvidere er der gennemført et PhD-projekt omkring videndeling og formidling i forbindelse med Forskningsprogram Frøavl og i dette projekt er bl.a. udviklet hjemmesiden 6

7 hvor alle nye og tidligere forsøgsresultater præsenteres. Hjemmesiden kan tilgås af alle med interesse for frøavl. 2. Forbedring af dyrkningsprocesser for markfrø Projektets formål har været at udvikle forbedrede dyrkningsprocesser til en bæredygtig produktion af markfrø. De nye sortstyper inden for de enkelte arter har ændrede vækstfysiologiske egenskaber, og der er behov for fortsat at udvikle dyrkningsprocesserne under varierende forhold. For at sikre god frøkvalitet og højt udbytte samtidig med, at miljøbelastningen mindskes, er det vigtigt at minimere overskuddet af næringsstoffer, at optimere ukrudts- og sygdomsbekæmpelsen og brugen af vækstreguleringsmidler. Videncentret for Landbrug vurderer, at de opnåede resultater i meget høj grad er i overensstemmelse med det forventede. Resultaterne af årets forsøg understøtter tidligere års resultater og validerer data. En sådan validering er nødvendig for anvendelse af resultaterne i den direkte rådgivning. Årets resultater sikrer, at avlerne på et solidt fagligt grundlag kan optimere deres dyrkningsstrategi indenfor de afprøvede arter og dermed sikre det optimale udbytte i markfrø. Resultaterne sikrer, at beslutningerne kan træffes på et grundlag, der forebygger unødig indsats af hjælpemidler i planteavlen, både til gavn for miljøet og landmandens økonomi. Projektet har samtidig sikret, at den nyeste viden hele tiden er formidlet til frøsektoren, herunder til avlere og rådgivere, så der løbende har kunnet foretages en optimering af frøproduktionen. Projektet har understøttet en miljømæssig og økonomisk optimal indsats af såvel gødning som plantebeskyttelsesmidler og har bidraget til at afdække relevante faglige, økonomiske og teknologiske muligheder, som vil sikre det optimale og fuldt opdaterede beslutningsgrundlag i frøsektoren. Årets resultater viser, at frøarternes udbyttepotentiale ikke udnyttes fuldt ud i Danmark. Det kan delvis tilskrives de ret restriktive danske gødningsnormer, men også manglende viden om en optimal indsats af andre dyrkningsfaktorer som bekæmpelse af sygdomme og vækstregulering. Hvis frøavlen fortsat skal være konkurrencedygtig på verdensmarkedet og samtidig sikre avleren en indtjening, der kan matche alternative afgrøder i sædskiftet, er det vigtigt at danske udbytter følger udbytterne i de konkurrerende frøproducerende lande. Da der samtidigt såvel nationalt som internationalt er øget fokus på, at afgrøderne produceres på et bæredygtigt grundlag, er det vigtigt, at der hele tiden udvikles dyrkningsstrategier, der tilgodeser samspillet mellem miljø og optimal produktion. Her har dansk frøavl en førerposition, som skal fastholdes. Forsøgene bidrager i væsentlig grad til en forståelse af vigtige biologiske sammenhænge. Forståelsen af disse sammenhænge medvirker til at målrette indsatsen af hjælpestoffer, der sikrer en optimal udnyttelse af udbyttepotentialet i kg frø, sikrer kvaliteten via frøenes spireevne og sikrer, at der ikke bruges flere hjælpestoffer end højst nødvendigt. Når resultaterne formidles til og implementeres hos frøavlerne, medvirker det til at sikre Danmarks førerposition inden for frøproduktion på et bæredygtigt og konkurrencedygtigt grundlag, hvilket bidrager til at sikre en betydelig valutaindtjening til samfundet. Videncentret vurderer, at alle frøavlere i Danmark kan få gavn af projektets resultater. 7

8

9

10

11

12 Den uafhængige revisors erklæringer Til bestyrelsen i Frøafgiftsfonden Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Frøafgiftsfonden for regnskabsåret 1. januar 31. december 2013, der omfatter anvendt der omfatter anvendt regnskabspraksis, indtægter og udgifter, balance samt supplerende oplysninger. Årsregnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik samt bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. inden for jordbrugs- og fiskeriområdet. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for fondens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af fondens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 9

13

14 Anvendt regnskabspraksis Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om administration og revision af promille - og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrug- og fiskeriområdet nr af 21. september Årsregnskabet er opdelt i et regnskab og en balance. I regnskabet er vist senest godkendte budget for 2013 og regnskabet for 2013 med angivelse af indtægter og udgifter fordelt på tilskudsmodtagerens aktiviteter. I efterfølgende note er vist anvendelse af tilskud modtaget fra Promilleafgiftsfonden. Indtægter Indtægter er periodiseret i fuldt omfang. Udgifter Bevilgede tilskud er udgiftsført i henhold til indkomne tilskudsregnskaber udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i Bekendtgørelse nr af 21. september 2010 om administration og revision af promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. indenfor jordbrugs- og fiskeriområdet. Tilgodehavende produktionsafgift Tilgodehavende produktionsafgift er optaget til nominel værdi. 11

15 Frøafgiftsfonden - Regnskab 2013 Seneste Afvigelse godkendt budget Relativ fordeling Beløb i kr. Regnskab 2013 (B-A/A) 2013 af B i % *100% (ej revideret) Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år ,9 0 2 Produktionsafgifter , Promillemidler ,4 0 Særbevilling og anden indtægt Renter Tilskud til fondsadministration 0 - I. Indtægter i alt UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt 0 0 0,0 - Forskning og forsøg i alt ,7-10 Produktudvikling i alt Rådgivning i alt ,5-9 Uddannelse i alt Sygdomsforebyggelse i alt Sygdomsbekæmpelse i alt Dyrevelfærd i alt Kontrol i alt Særlige foranstaltninger Medfinansiering af initiativer under EU-programmer ,9 72 II. Udgifter til formål i alt Fondsadministration - 5 Generel fondsadministration - Revisionsudgifter Bestyrelseshonorar III. Administration i alt IV. Udgifter i alt Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift

16 Frøafgiftsfonden - Regnskab 2013 Seneste Afvigelse godkendt budget Relativ fordeling Beløb i kr. Regnskab 2013 (B-A/A) 2013 af B i % *100% (ej revideret) Note A B C D V. Balance Aktiver i alt Diverse tilgodehavender: Tilskud Videncentret for Landbrug, ej anvendt i Syngenta, tilgodehavende produktionsafgifter 103 Likvide midler: Indestående i bank 202 Aktiver i alt 450 Skyldige omkostninger: Revision 15 Skyldig moms 16 Fondskapital: Overførsel til næste år 419 Passiver i alt 450 VI.Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Aarhus Universitet ,2 0 Videncentret for Landbrug, Planteproduktion ,8-9 VI. I alt

17 Noter til indtægter og udgifter Budget 2013 er fondens godkendte basisbudget. Note 0 Usikkerhed ved indregning og måling Fonden har ydet tilskud til Videncentret for Landbrug (VFL) på baggrund af modtaget tilskudsregnskab, hvori der er indregnet omkostninger til ekstern konsulentbistand. Konsulentbistanden, som er ydet af AgroTech A/S (dattervirksomhed af VFL) er faktureret af AgroTech A/S til VFL på markedsvilkår. Der pågår drøftelser mellem VFL (tilskudsmodtager) og NaturErhvervsstyrelsen, om hvorvidt AgroTech A/S og VFL skal betragtes som en samlet enhed, og omkostningerne dermed skal opgøres til AgroTech A/S kostpris, eller om AgroTech A/S anses for at være ekstern leverandør og dermed omkostningsføres i VFL til markedspris. NaturErhvervsstyrelsen har i den forbindelse foreløbigt tilkendegivet, at VFL skal omkostningsføre ydelserne til kostpris, idet NaturErhvervsstyrelsen betragter de to virksomheder som én samlet enhed. VFL har senest 31. januar 2013 afgivet høringssvar overfor NaturErhvervsstyrelsen med opfordring til, at spørgsmålet forelægges Europa Kommissionen. Der er ikke på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen modtaget svar herpå. Der foreligger således ikke en endelig afklaring, og tilskuddet er derfor indregnet og udbetalt i henhold til det modtagne tilskudsregnskab. Note 1. Overført fra forrige år. Overførslen fra 2012 var 203 t.kr. jf. fondens godkendte regnskab for Note 2. Produktionsafgifter Afgiftssats Afgiftsgrundlag Produktionsværdi af høsten i Promilleafgiftsfonden Produktionsafgifter i alt Promille mio. kr. t.kr Ordinært tilskud Der er anvendt til delvis dækning af følgende formål: Forskning og forsøg Medfinansiering af initiativer under EU-programmer Note 4. Generel fondsadministration Opgaverne vedrørende Fondens sekretariat og generelle omkostninger varetages af Brancheudvalget for Frø. Omkostningerne udgør 90 t.kr., som er finansieret af Brancheudvalget for Frø. Udgifter til generel fondsadministration er ikke finansieret af fondsmidler. Note 5. Bestyrelseshonorarer Fonden udbetaler ikke honorarer til bestyrelsen. 14

18 Supplerende oplysninger - Frøafgiftsfonden - Regnskab 2013 Beløb i 1000 kr. Senest godkendte budget 2013 (ej revideret) Regnskab 2013 Specifikation af anvendt statsstøtteregel VI. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere Aarhus Universitet i alt Forskning og forsøg 1. Forskningsprogram for frøavl Efterårsudlæg i renbestand - frøgræs i mere græsfrø med relativt mindre input (tidligere Blomstring og frøsætning i almindelig rajgræs, Frøgræs - en miljøvenlig afgrøde og N efterår og forår til rødsvingel) Øget udbud af herbicider til spinat og andre havefrøafgrøder Kvælstof til forårsafpudset rajgræs En ny spinatfrø succes (tidligere Verticillium - idenfikation i jord) Nedvisning og høst af almindelig rajgræs Bekæmpelse af væselhale og andre ukrudtsgræsser i frøgræs Blomstring og frøsætning i almindelig rajgræs Frøgræs - en miljøvenlig afgrøde N efterår og forår til rødsvingel 62 0 Forskning og forsøg i alt Videncentret for Landbrug, Planteproduktion i alt Rådgivning 9. Frøavlsrådgivning og - information , stk.1, 2) 10. Sortsundersøgelser , stk.1, 2) Rådgivning i alt Medfinansiering af initiativer under EU-programmer 11. Forbedring af dyrkningsprocesserne for markfrø Gødningsstrategi til økologisk rajgræs Medfinansiering af initiativer under EU-programmer i alt Forskning og forsøg i mere græsfrø med relativt mindre input (tidligere Forsøg m. gødskning og planteværn i markafgrøder) Gødningsstrategi til økologisk rajgræs Forskning og forsøg i alt

19 Frøafgiftsfonden - Opgørelse over de seneste 5 regnskabsår Beløb i 1000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 INDTÆGTER: Overført fra forrige år Produktionsafgifter Promillemidler Særbevilling og anden indtægt Renter Tilskud til fondsadministration I. Indtægter i alt UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt Forskning og forsøg i alt Produktudvikling i alt Rådgivning i alt Uddannelse i alt Sygdomsforebyggelse i alt Sygdomsbekæmpelse i alt Dyrevelfærd i alt Kontrol i alt Særlige foranstaltninger Medfinansiering af initiativer under EU-programmer II. Udgifter til formål i alt Fondsadministration Generel fondsadministration Revisionsudgifter Bestyrelseshonorar III. Administration i alt IV. Udgifter i alt Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 1,0 10,8 4,2 6,1 11,2 V. Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Aarhus Universitet Videncentret for Landbrug Københavns Universitet Henrik Blixen-Fincecke Dansk Frøhandlerforening V. I alt

20 Noter til supplerende oplysninger regnskabet 2013 Note 1. Forskningsprogram frøavl Tilskudsmodtager: Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi Hovedformål: Forskning og Forsøg Projektets formål Forskningsprogrammets overordnede formål er at undersøge effekter af forventede klimaændringer i relation til dyrkning af markfrø, samt at forbedre frøudbytte og produktkvalitet i mark og havefrø. Der er endvidere et væsentligt fokus på at udvikle og udbygge formidlingsaktiviteter. Projektets aktiviteter Forskningsprogram frøavl består af følgende projekter: Klimaændringernes betydning for den fremtidige dyrkning af græs- og kløverfrø Klimaændringer optimal gødskning af frøgræsafgrøder Forbedret konkurrenceevne for frøsektoren - højere frøudbytter i almindelig rajgræs og strandsvingel Rent græsfrø til græsplæner og golfgreens Produktudvikling - grønsagsfrø til babyleaf produktion. Projektets resultater Projektet har leveret input til: fastsættelse af kvælstofnormer i græsfrøafgrøder ansøgninger om minor use af herbicider i frøafgrøder dyrkningsstrategi vedr. vækstregulering i græsfrøafgrøder dyrkningsstrategi vedr. ukrudtsbekæmpelse i græsfrøafgrøder dyrkningsstrategi vedr. sædskiftesygdomme i spinat. Forventede effekter Forskningsprogram frøavl i samarbejde med det udviklings- og demonstrationsarbejde, som gennemføres i Videncentret for Landbrug og frøbranchen, er baggrunden for den fremgang, der ses inden for både mark- og havefrøavl. Formidling og videndeling vedr. projektet Forsøgene er hvert år præsenteret ved sommer-markvandringer og vintermøder, hvor foreløbige resultater er gennemgået med repræsentanter fra markfrøbranchen, samt ved deltagelse i markvandringer/møder/kongresser og i nationale frøavlstidsskrifter samt på Note 2. Efterårsudlæg i renbestand - frøgræs Tilskudsmodtager: Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi Hovedformål: Forskning og Forsøg Projektets formål Stigende temperatur i efteråret giver længere etableringstid for frøgræs udsået i renbestand. Dermed kan der være mulighed for at etablere flere frøgræsarter i renbestand om efteråret, og for almindelig rajgræs, hvor det i forvejen er kendt praksis, kan det måske endda blive mere fordelagtigt end udlæg i vårbyg. Efterårsudlæg giver samtidig en større fleksibilitet i produktionen både for frøavleren og for firmaet. Projektets aktiviteter I markforsøg ved Forskningscenter Flakkebjerg de udvalgte græsarter etableret i intervaller af 20 dage i perioden 15/7-5/10. De udvalgte græsarter: Almindelig rajgræs plænetype, Esquire, Almindelig rajgræs fodertype (2n), Foxtrot, Almindelig rajgræs fodertype (4n), Prana, Hybrid rajgræs, Storm, Strandsvingel, Tomahawk, Festulolium, tidlig, Felopa, Festulolium, sen, Lofa, Rødsvingel, Maxima, Engsvingel, Senu Projektets resultater I 2011/12 blev etableringen vanskeliggjort af megen nedbør og kun de tre sene såtider blev etableret tilfredsstillende. Frøudbytter er bestemt på disse. I 2012/13 var etableringen tilfredsstillende, men grundet den hårde vinter var der en del udvintring af planter i de sene såtider, men forsøget er gennemført tilfredsstillende. Forsøget blev ikke anlagt i efteråret 2013, da det areal, vi havde fået tildelt til forsøget, var uegnet pga. rodukrudt. Næste udlæg foretages i efteråret

21 Noter til supplerende oplysninger regnskabet 2013 Forventede effekter Stigende temperatur i efteråret giver længere etableringstid for frøgræs udsået i renbestand. Dermed kan der være mulighed for at etablere flere frøgræsarter i renbestand om efteråret, og for almindelig rajgræs, hvor dette i forvejen er kendt praksis, er det relevant at undersøge, om etablering kan foretages senere end for øjeblikket anbefalet. Efterårsudlæg giver en større fleksibilitet i produktionen både for frøavleren og for firmaet. Formidling og videndeling vedr. projektet Forsøgene er hvert år præsenteret ved sommer-markvandringer og vintermøder, hvor foreløbige resultater er gennemgået med repræsentanter fra markfrøbranchen, samt ved deltagelse i markvandringer/møder/kongresser og i nationale frøavlstidsskrifter samt på Note i 2020 mere græsfrø med relativt mindre input (tidligere med titlerne: Blomstring og frøsætning i almindelig rajgræs, Frøgræs en miljøvenlig afgrøde og N efterår og forår til rødsvingel) Tilskudsmodtager: Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi Hovedformål: Forskning og Forsøg Aarhus Universitet indgår som samarbejdspartner i GUDP-projektet: 3030 i 2020 mere græsfrø med relativt mindre input. Projekterne: Blomstring og frøsætning i almindelig rajgræs, Frøgræs en miljøvenlig afgrøde og N efterår og forår til rødsvingel indgår som arbejdspakker i GUDP-projektet. 1. Blomstring og frøsætning i almindelig rajgræs Projektets formål Der skal genereres viden om udstrækningen af blomstring i småaks og aks af almindelig rajgræs, samt hvorledes dette påvirkes af klimatiske forhold. Vi vil undersøge, om dyrkningstiltag kan medvirke til at koncentrere blomstringsperioden, og hvilken betydning valg af høstmetode har i henholdsvis tvemodne og ensartet modnede afgrøder. Det forventes, at projektets resultater vil give en indikation og forslag til løsning af, hvorfor en stor del at de udviklede frø ikke høstes og dermed ikke kan genfindes i renvaren. I projektet undersøges blomstringsforhold i udvalgte sorter af almindelig rajgræs, og der søges udviklet en model for de klimatiske forholds indflydelse på blomstringsforløbet. Specifikt undersøges blomstringens udstrækning inden for det enkelte småaks og inden for den enkelte frøstand. Frøsætning og udviklingen af spiredygtige frø bestemmes, og endelig undersøges, hvordan afgrødens spildsomhed påvirkes af blomstringsperiodens udstrækning. Muligheder for at synkronisere blomstringen vil blive undersøgt dels gennem forskellige kulturtekniske foranstaltninger og dels gennem anvendelse af forskellige vækstregulerende midler og hormoner. Endelig undersøges forskellige høstmetoders egnethed i relation til udstrækning af blomstringsperioden. Der er i 2013 registreret skridnings- og blomstringstidspunkt i moderne danske sorter af almindelig rajgræs, samt i ældre danske sorter (rekvireret fra Nordisk Genbank) samt i sorter fra New Zealand. Til vækstsæson 2014 er udplantet en større samling af almindelig rajgræsplanter (2n), som repræsenterer et meget bredt udsnit af de områder, hvor almindelig rajgræs dyrkes. I klimakammer er den tidlige frøudvikling bestemt i tre sorter af almindelig rajgræs. Det forventes, at projektets resultater vil give en indikation og forslag til løsning af, hvorfor en stor del at de udviklede frø ikke høstes og dermed ikke kan genfindes i renvaren. Endvidere forventes, at projektets resultater vil understøtte frøavlerens valg af høsttidspunkt og metode. 2. Frøgræs en miljøvenlig afgrøde Universitet har i tidligere forsøg med mærket kvælstof (15N) kvantificeret udnyttelsen af tilført kvælstof i frø og halm fra første og andet års almindelig rajgræs, rødsvingel og hundegræs. Dermed har vi vist den potentielle mængde kvælstof, der kan udvaskes, dvs. den mængde der ikke optages og udnyttes i afgrøden. AU har udviklet en udvaskningsmodel for kvælstof (N-LES), der på baggrund af forsøgsresultater beregner kvælstofudvaskningen for en række afgrøder i Danmark, deriblandt frøgræs. Hvis man sammenholder vores 15N forsøgsresultater med N-LES modelberegningerne og fratrækker mængden af kvælstof, som tilføres frøgræsafgrøder, får man stadig et overskud af kvælstof, som må blive akkumuleret i jorden, stub og rødder, men det kan desværre ikke dokumenteres. For bedre at kunne påvise frøgræssernes positive miljøeffekt mangler der udvaskningsdata og jordprøver fra frøgræsafgrøder i intensivt dyrkede sædskifter. 18

22 Noter til supplerende oplysninger regnskabet 2013 Der er udvalgt marker med almindelig rajgræs og marker med rødsvingel. Markerne skal have varierende alder og være fra sædskifter, hvor frøgræs har været dyrket i flere år, og fra sædskifter, hvor frøgræs er en ny afgrøde. Der graves sugeceller ned i markerne i efteråret før første frøhøst, som tømmes efter en tilstrækkelig mængde nedbør, og der udtages jord- og planteprøver umiddelbart efter høst. Jord- og planteprøver analyseres for kvælstof og vandprøver analyseres også for fosfor. 3. N efterår og forår til rødsvingel Projektet vil bestemme optimal kvælstofmængde samt fordeling mellem efterår og forår i vækstreguleret rødsvingel. Resultaterne skal danne baggrund for indstilling af økonomisk optimalt kvælstofniveau i rødsvingel en art, hvor frøudbyttet gennem de seneste år er steget markant. Følgende sorter er undersøgt: Maxima og Mystic. Der er gennemført følgende behandlinger: Kvælstof efterår A. 30 kg N/ha umiddelbart efter dæksædshøst + 40 g N/ha ca. 1. oktober b. 70 kg N/ha Kvælstof forår x. 60 kg N/ha y. 100 kg N/ha z. 140 kg N/ha Formidling og videndeling vedr. projektet Forsøgene er hvert år præsenteret ved sommer-markvandringer og vintermøder, hvor foreløbige resultater er gennemgået med repræsentanter fra markfrøbranchen, samt ved deltagelse i markvandringer/møder/kongresser og i nationale frøavlstidsskrifter samt på Note 4. Øget udbud af herbicider til spinat og andre havefrøafgrøder Tilskudsmodtager: Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi Hovedformål: Forskning og Forsøg Projektets formål Der er et stort behov for at finde alternativer og supplement til de eksisterende herbicidmuligheder i havefrø, herunder især spinat, for at kunne fastholde positionen som verdens førende på området. Målet er gennem flere markforsøg at kunne øge de erfaringer og viden, der er opnået i screeningsforsøg i 2012, således at der de kommende år vil være basis for at kunne ansøge flere herbicidgodkendelser til mindre anvendelser indenfor havefrø. Projektets aktiviteter Der har i projektet været følgende aktiviteter: Forsøg med jordherbicider og jordherbicidkombinationer i spinat (2 forsøg med 15 forsøgsled, i alt 120 parceller) Forsøg med bladherbicidkombinationer i spinat (1 forsøg med 8 forsøgsled, i alt 32 parceller) Herbicidscreeningsforsøg i pak choi (25 forsøgsled, 100 parceller) Herbicidscreeningsforsøg i nyetableret timian (18 forsøgsled, 72 parceller) Projektets resultater I spinatforsøgene er det blevet bekræftet, at flere af de mest lovende produkter fra screeningerne i 2012, fortsat ser lovende ud. Det gælder især Venzar Flowable samt et helt nyt produkt BCP 222 H. Det er også vist, at bladsprøjtninger med phenmedipham kan forstærkes ved tankblanding med flere produkter eller færdigformulerede handelsprodukter, og der bør arbejdes videre med at forbedre effekten af bladsprøjtningerne i spinat. I pak choi er de mest lovende resultater fundet, hvor Command, Boxer og Lentagran WP har indgået, mens f.eks. phenmedipham, der i 2012 viste lovende resultater, har skadet for meget i 2013 forsøget. I nyetableret timian har især diflufenican i lav doseringer og phenmedipham vist de mest lovende resultater. Forventede effekter På baggrund af forsøgene i 2013 er diflufenican søgt godkendt til mindre anvendelse i nyetableret timian i lav dosering. På nuværende tidspunkt vides det ikke om der i 2014 vil blive søgt flere mindre anvendelser på baggrund af forsøgene i 19

23 Noter til supplerende oplysninger regnskabet For flere af de afprøvede midlers vedkommende afventes det dog, at de markedsføres i Danmark, idet der ikke kan søges mindre anvendelse før produkterne er på markedet. Formidling og videndeling vedr. projektet Der er i forbindelse med projektet afholdt to møder, dels en forsøgsbesigtigelser om sommeren, dels et møde om vinteren, hvor resultater og nye ideer er præsenteret og drøftet. På disse møder, der har været afholdt gennem mange år, er hele havefrøbranchen repræsenteret: Havefrøfirmaerne, havefrøavlerforeningen, Landbrug og Fødevarer, frøsektionen, Videncentret Skejby og AU Flakkebjerg. En rapport om forsøgene vil i løbet af foråret 2014 blive tilgængelig på internettet. Note 5. Kvælstof til forårsafpudset rajgræs Tilskudsmodtager: Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi Hovedformål: Forskning og Forsøg Projektets formål I projektet undersøges kvælstofbehovet i to sorter af rajgræs, som er forårsafpudset forud for vækstregulering. De visuelle resultater fra forsøgssæson 2012 tyder på, at reduktion af bladmassen i foråret øger effekten ved vækstregulering, hvilket forventes at have en positiv effekt på frøudbyttet. Resultaterne vil blive sammenholdt med øvrige erfaringer på området og danne baggrund for beregning og vurdering af det økonomisk optimale kvælstofniveau. Projektets aktiviteter Følgende sorter er undersøgt: Foxtrot og Glencar. Der er gennemført følgende behandlinger: kg N/ha ved vækststart ca. 1. april kg N/ha ved vækststart ca. 1. april + N tildelt efter fortyndingskurve kg N/ha ved vækststart ca. 1. april kg N/ha ved vækststart ca. 1. april + N tildelt efter fortyndingskurve 5. Afpudsning, 90 kg N/ha ved vækststart ca. 1. april + tildeling af N, som fraført 6. Afpudsning, 90 kg N/ha ved vækststart ca. 1. april + tildeling af N, som fraført + 30 N til Foxtrot og 45 N til Glencar 7. Afpudsning, 90 kg N/ha ved vækststart ca. 1. april + tildeling af N, som fraført + 60 N til Foxtrot og 90 N til Glencar Projektets resultater Forsøget har været gennemført to år, og tredje års udlæg er etableret til høst i Der er i 2013 opnået gode resultater ved at tilføre supplerende gødning på baggrund af vurdering af biomasse og kvælstofindhold. Mængden af supplerende kvælstoftildeling er beregnet ud fra kvælstof-fortyndingskurven, som er udviklet ved AU-Flakkebjerg. Forventede effekter I forbindelse med undersøgelser om anvendelse af vækstreguleringsmidlet Moddus i almindelig rajgræs tyder foreløbige resultater på, at effekt af Moddus afhænger af mængden af bladmasse i afgrøden på sprøjtetidspunktet. En måde at reducere bladmassen forud for behandling er en tidlig afpudsning i foråret. Imidlertid vil man på den måde fjerne en del af den forårsudbragte kvælstof, og afgrøden har dermed få behov for en supplerende tildeling. Projektets resultater skal danne baggrund for at bestemme behovet for supplerende kvælstof i forårsafpudset rajgræs til frø. Formidling og videndeling vedr. projektet Forsøgene er hvert år præsenteret ved sommer-markvandringer og vintermøder, hvor foreløbige resultater er gennemgået med repræsentanter fra markfrøbranchen, samt ved deltagelse i markvandringer/møder/kongresser og i nationale frøavlstidsskrifter samt på Note 6. En nyt spinatfrø succes (tidligere med titlen: Verticillium - identifikation i jord) Tilskudsmodtager: Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi Hovedformål: Forskning og Forsøg Projektets formål Projektet: Verticillium - identifikation i jord indgår som en arbejdspakke i GUDP-projekt: En ny spinatfrø succes. I projektet udvikles og afprøves forskellige metoder til bestemmelse af Verticillium i jord. Verticillium er en svampesygdom, som angriber spinat i det reproduktive stadie. Den spredes med frø, og endvidere kan svampens hvilelegemer overleve i 20

24 Noter til supplerende oplysninger regnskabet 2013 jorden. Verticillium kan være meget tabsvoldende i spinat frøafgrøden, og endvidere kan den angribe andre afgrøder i sædskiftet. Projektets aktiviteter I projektet indsamles jord fra spinatfrøavlere, hvor der er mistanke om smitte med Verticillium sammen med en referencejordprøve fra et inficeret areal. Indledningsvis vil vi forsøge at etablere NIR analysemetoden, som umiddelbart synes at have et stort potentiale som hurtig-analysemetode. Endvidere etableres forsøg med test af forskellige indikatorplanter i semifield-anlæg, hvor vi har fået etableret en god metode til screening af jordsmitte, og endelig vil den beskrevne jordtest blive gennemført i væksthus. Resultaterne fra de tre testmetoder vil blive evalueret, og efterfølgende verificeres resultaterne ved efterfølgende dyrkning af en spinat frøafgrøde. Projektets resultater Der er i 2013 analyseret jordprøver fra aktuelle spinatfrø-marker. Disse prøver er indsamlet af de tre deltagende havefrøfirmaer. Analyse af jordene viste varierende forekomst af Verticillium, men der blev fundet jorden med et højt indhold. I de højt inficerede marker viste afgrøden symptomer på svampen og analyse af de høstede frø viste også en høj infektionsgrad. Aktiviteterne fortsætter. Forventede effekter I projektet testes tre metoder til undersøgelse af Verticillium i jord: Traditionel jordtest, anvendelse af indikatorplanter og NIR analyse. Der er beskrevet en metode til jordtest, hvor jord til undersøgelse tørres, formales og efterfølgende spredes på agar-plader. Efter inkubation i fire uger undersøges for kolonier af svampens mikrosklerotier. Testen er meget tidskrævende og langsommelig. En anden metode går ud på at anvende indikatorplanter, der udplantes i den jord, der skal undersøges. Efter en vis periodes vækst (afhængig af temperatur) undersøges indikatorplanten for symptomer. Denne metode er ikke så tidskrævende som jordtest, men den er langsommelig. En ny mulighed kunne være at anvende NIR til analyse for mikrosklerotier i jorden. Ved institut for Agroøkologi findes allerede stor ekspertise omkring anvendelse af NIR til analyse for kemiske indholdsstoffer i jord. Hvis det viser sig muligt, vil vi have en hurtig-metode til bestemmelse af forekomst af Verticillium i jord forud for indgåelse af kontrakt om spinatfrøavl. Formidling og videndeling vedr. projektet Forsøgene er hvert år præsenteret ved sommer-markvandringer og vintermøder, hvor foreløbige resultater er gennemgået med repræsentanter fra markfrøbranchen, samt ved deltagelse i markvandringer/møder/kongresser og i nationale frøavlstidsskrifter samt på Note 7. Nedvisning og høst af almindelig rajgræs Tilskudsmodtager: Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi Hovedformål: Forskning og Forsøg Projektets formål Forholdene omkring høst af almindelig rajgræs kan ofte være vanskelige med en kraftig gennemgroning af bundgræs til følge. Det er projektets formål at undersøge, om nedvisning med Roundup forud for høst påvirker frøudbytte og frøkvalitet. Projektets aktiviteter Der gennemføres forsøg med nedvisning med Roundup til forskellige tidspunkter forud for høst i to sorter af almindelig rajgræs (en småfrøet plænetype og en storfrøet fodertype). Nedvisningsgrad og gennemgroning af bundgræs registreres. Forud for høst indsamles frøprøver, som opdeles i modenhedsklasser inden analyse for spireevne og vigour. Endvidere bestemmes frøudbytte. Projektets resultater De gennemførte undersøgelser i 2013 viser, at frø på planter, som har været nedvisnet med Roundup, godt kan spire, men tilsyneladende er der en større risiko for dannelse af abnormale spirer. Undersøgelserne blev gennemført på planter i potteforsøg da nedvisningen af frøafgrøder i marken i 2013 gik meget hurtigt, og der var ingen gennemgroning af bundgræs. Under International Herbage Seed Groups workshop på New Zealand besøgte vi et ISTA akkrediteret labora- 21

25 Noter til supplerende oplysninger regnskabet 2013 torium, hvor man havde udført tilsvarende undersøgelser. Der var erfaringen, at frø fra nedvisnede afgrøder har en større risiko for produktion af abnormale spirer. Formidling og videndeling vedr. projektet Forsøgene er hvert år præsenteret ved sommer-markvandringer og vintermøder, hvor foreløbige resultater er gennemgået med repræsentanter fra markfrøbranchen, samt ved deltagelse i markvandringer/møder/kongresser og i nationale frøavlstidsskrifter samt på Note 8. Bekæmpelse af væselhale og andre ukrudtsgræsser i frøgræs Tilskudsmodtager: Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Agroøkologi Hovedformål: Forskning og Forsøg Projektets formål Projektets formål er at finde nye løsninger til bekæmpelse af ukrudtsgræsser i frøgræs. Projektets aktiviteter Striber af rødsvingel (cv. Maxima, Calliope, Valdora og Livesta), engrapgræs (cv. Miracle), strandsvingel (cv. Tomahawk) og hundegræs (cv. Amba) blev udlagt i vårbyg i foråret Efter høst af vårbyg blev der sået striber af enårig rapgræs, væselhale og alm. rapgræs ved siden af afgrødestriberne. Der er sprøjtet med Atlantis OD og Command CS i efteråret 2013 og foråret 2014 og med Reglone + Contact og Roundup Bio på to tidspunkter i løbet af vinteren. Hvert herbicid er udsprøjtet i to doseringer. Herbicideffekt er bedømt på ukrudtsgræsser og kulturgræsser gennem hele vækstsæsonen. Projektets resultater Projektet har vist nye muligheder for bekæmpelse af ukrudtsgræsser i frøgræs og samtidig afvist andre løsninger: Command CS kan anvendes til bekæmpelse af rapgræs i efteråret, men har ikke tilstrækkelig effekt på væselhale. Midlet er selektivt i rødsvingel, strandsvingel og hundegræs. Atlantis OD kan bekæmpe rapgræs i efteråret, men har ikke tilstrækkelig effekt over for væselhale. Atlantis ser ud til at være skånsom i hundegræs og rødsvingel. Vinterbehandling med Roundup giver god effekt på alle græsser også kulturgræsserne. Reglone giver nogen - men ikke tilstrækkelig effekt på ukrudtsgræsserne. Behandlingen kan ikke stå alene Yderligere forsøg med Command CS og Atlantis OD til fastlæggelse af optimal timing og dosering kan danne baggrund for at søge godkendelse til mindre anvendelse. Forventede effekter En godkendelse til mindre anvendelse af Command CS og Atlantis OD vil udvide spektret af herbicider til bekæmpelse af græsukrudt i frøgræs og bidrage til øget kvalitet af det høstede frø i form af en større renhed samt sparede renseomkostninger. Command CS er specielt interessant, fordi den har en anden virkemekanisme end de øvrige græsmidler, og anvendelse af midlet kan derfor mindske risikoen for resistensudvikling. Formidling og videndeling vedr. projektet Forsøget er fremvist ved frødag for konsulenter, besøg af Hollandske kollegaer, besøg af frøavlere fra Barenburg og firmadag. Resultaterne er præsenteret ved vintermøde for frøkonsulenter, Plantekongres 2014 og artikel i Frøavleren: Mathiassen S.K. (2013): Atlantis og Command lurer på græsukrudtet, Frøavleren, december Note 9. Frøavlsrådgivning og -information Tilskudsmodtager: Videncentret for Landbrug Hovedformål: Rådgivning Projektets formål Formålet med projektet har været at samle den nyeste inden- og udenlandske viden om avl af mark- og havefrø samt sikre, at informationerne blev formidlet til frøsektoren. Endvidere har projektet bidrage til, at de nødvendige plantebeskyttelsesmidler er til rådighed for frøavlerne, så de kan bekæmpe ukrudt og andre skadegørere. Projektets aktiviteter og resultater Der er i løbet af året indsamlet, bearbejdet og formidlet informationer om dyrkning af frø fra udenlandske og indenlandske rapporter, forsøg og artikler, samt været deltagelse i konferencer, seminarer mv. Der har været deltagelse i møder på Århus Universitet, Flakkebjerg, hvor de seneste forsøgsresultater er diskuteret. Disse resultater er, i det 22

26 Noter til supplerende oplysninger regnskabet 2013 omfang det har været relevant, indskrevet i dyrkningsvejledningerne for de pågældende afgrøder. Ligeledes har der været deltagelse i en workshop i Australien og New Zealand, hvilket har resulteret i artikler i fagtidsskrifter, hvor forholdene for frødyrkning i Danmark og på New Zealand er sammenlignet. Der er udarbejdet og indsendt 30 ansøgninger og vejledninger i forbindelse med godkendelser til mindre anvendelse, så plantebeskyttelsesmidler fortsat vil kunne anvendes med størst mulig sikkerhed, både i forhold til afgrøden, men også i forhold til miljø og økonomi. Der er søgt og opnået dispensationer til anvendelse af ukrudtsmidlerne Asulox og Datura. Asulox er helt afgørende for den fortsatte dyrkning af spinat til frø i Danmark. Dispensation for anvendelse af Datura er søgt på grund af et akut opstået problem i persille og kørvel til frøproduktion. Der er holdt faglige indlæg på møder i de lokale frøavlerforeninger, og der har været deltagelse i markture for avlere og konsulenter i hele landet. Forventede effekter Projektet har sikret, at den nyeste viden hele tiden er formidlet til frøsektoren, herunder til avlere og konsulenter, så der løbende har kunnet foretages en optimering af frøproduktionen. Det har understøttet en miljømæssig og økonomisk optimal indsats af såvel gødning som plantebeskyttelsesmidler. På lignende vis har projektet bidraget til at afdække relevante faglige, økonomiske og teknologiske muligheder, som vil sikre det optimale og fuldt opdaterede beslutningsgrundlag i frøsektoren. Den opnåede dispensation for anvendelse af Asulox har stor betydning for frøproduktionen af spinat. Uden mulighed for at anvende Asulox i spinat vil det ikke være muligt at fortsætte denne produktion i Danmark. Dispensationen til Datura viser, at det kan være nødvendigt, og at det er muligt at reagere hurtigt på uventede problemer i små afgrøder og dermed sikre den fortsatte produktion. De opnåede godkendelser til mindre anvendelse af en række nye insektmidler i 2013 er helt afgørende for at undgå resistensproblemer i de små afgrøder ved at gøre det muligt for den enkelte avler at vælge det rette middel ud fra en resistensstrategi. Formidling og videndeling vedr. projektet Projektets resultater er afrapporteret via Videncentret for Landbrugs hjemmeside (under menupunktet om Videncentret > støttet af afgiftsfonde) Frøafgiftsfonden og på Desuden indgår informationerne i artikler i landbrugets tidsskrifter og fagblade. Der er i 2013 opnået 12 godkendelser til mindre anvendelse (afklaring vedr. øvrige ansøgninger forventes i 2014) og 2 dispensationer. Der er skrevet 16 artikler på LandbrugsInfo og tidsskriftet Frøavleren, og der er udarbejdet 9 dyrkningsvejledninger. Note 10. Sortsundersøgelsen Tilskudsmodtager: Videncentret for Landbrug Hovedformål: Rådgivning Projektets formål Formålet med Sortsundersøgelsen er, at frøsektoren for hver af frøafgrøderne kan sammenligne udbyttepotentialet i de enkelte sorter. Frøsektoren kan dermed anvende resultaterne fra Sortsundersøgelsen i forbindelse med afgrødeplanlægning og optimering af frøproduktionen. Projektets aktiviteter og resultater I projektet er Sortsundersøgelsen 2012 udarbejdet. Grundlaget har været en opgørelse af frøavlernes høstede udbytter af certificeret græs- og kløverfrø i Frøfirmaerne leverede data til Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, som har kontrolleret og bearbejdet det leverede datamateriale statistisk. Materialet er delt op i konventionelt og økologisk produceret frø. Der indgik kun sorter, der har været dyrket i mindst to år og på mindst fem marker hvert år. Dog indgik samtlige dyrkede sorter og alle marker i gennemsnittet for den enkelte frøafgrøde. For økologisk produceret frø var det alene det opnåede udbytte pr. ha pr. frøafgrøde, der er angivet, da materialet var for spinkelt til, at det kan opdeles på sorter. Forventede effekter Effekten af Sortsundersøgelsen 2012 vil være, at frøsektoren, på baggrund af et uvildigt beslutningsstøtteværktøj, vil kunne fastlægge sorts- og artsvalg med udgangspunkt i flere års dyrkning af de enkelte arter og sorter i de forskellige landsdele. Sortsundersøgelsen er dermed med til at understøtte, at frøsektoren kan optimere frøproduktionen. 23