Studieordning for kandidatuddannelse i journalistik cand.public.

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelse i journalistik cand.public. (linje A & B) Odense af 35

2 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastlagt af universitetet. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen i journalistik (linje A) fra og med 1. februar 2009, og for de studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen i journalistik (linje B) fra og med 1. september Studieordningen er godkendt den 15. marts Odense af 35

3 Indholdsfortegnelse: 1. UDDANNELSENS OVERORDNEDE FORMÅL KOMPETENCEBESKRIVELSE FOR KANDIDATUDDANNELSEN I JOURNALISTIK ERHVERVSRELEVANTE KOMPETENCER EFTER AFSLUTTET UDDANNELSE ADGANGSKRAV M.V. TIL LINJE A UDFYLDENDE ADGANGSBESTEMMELSER ANDEN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE CAND.PUBLIC.-A-LINJENS FORMÅL, LÆNGDE OG TITEL UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS LÆNGDE UDDANNELSENS TITEL UDDANNELSENS OPBYGNING CAND.PUBLIC.-A-LINJENS TILRETTELÆGGELSE M.V CAND.PUBLIC.-A-LINJENS OPBYGNING FAGSAMMENSÆTNING FAGSPECIALISERING SPECIALE Omfang og gruppearbejde Specialebehandling FAG- OG MÅLBESKRIVELSER TIDSFRIST FOR STUDIET Regler om studieaktivitet BEDØMMELSE STUDIESTRUKTUR VALG AF FAGSPECIALISERING Statskundskab med tilvalg i international politik Valgfri fagspecialisering EKSAMEN M.V. PÅ LINJE A BESTÅKRAV Eksamensvægt og gennemsnitsudregning PENSUMBESKRIVELSER ORDINÆR EKSAMEN REEKSAMEN SYGEEKSAMEN EKSAMENSBETINGELSER HJÆLPEMIDLER STAVE- OG FORMULERINGSEVNE EKSAMENSSPROGET INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET ANTAL EKSAMENSFORSØG EKSAMENSTIL- OG AFMELDING LYDOPTAGELSE AF MUNDTLIGE PRØVER KLAGER OVER EKSAMEN Odense af 35

4 6. ANDRE BESTEMMELSER FOR LINJE A REGLER OM MERIT KLAGE OVERGANGSREGLER KAPITLERNE 7-11 I DENNE STUDIEORDNING GÆLDER FOR B-LINJEN ADGANGSKRAV M.V. TIL LINJE B UDFYLDENDE ADGANGSBESTEMMELSER ANDEN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE CAND.PUBLIC.-B-LINJENS FORMÅL, LÆNGDE, TITEL OG INDHOLD UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS LÆNGDE UDDANNELSENS TITEL CAND.PUBLIC.-B-LINJENS TILRETTELÆGGELSE M.V CAND.PUBLIC.-B-LINJENS OPBYGNING FAGSAMMENSÆTNING SPECIALE Omfang og gruppearbejde Specialebehandling FAG- OG MÅLBESKRIVELSER TIDSFRIST FOR STUDIET Regler om studieaktivitet BEDØMMELSE STUDIESTRUKTUR EKSAMEN M.V. PÅ LINJE B BESTÅKRAV Eksamensvægt og gennemsnitsberegning PENSUMBESKRIVELSER ORDINÆR EKSAMEN REEKSAMEN SYGEEKSAMEN EKSAMENSBETINGELSER HJÆLPEMIDLER EKSAMENSSPROGET INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET ANTAL EKSAMENSFORSØG KLAGE OVER EKSAMEN ANDRE BESTEMMELSER FOR LINJE B REGLER OM MERIT KLAGE OVERGANGSREGLER Odense af 35

5 1. Uddannelsens overordnede formål Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for fagområdet samfundsvidenskab. Formålet med kandidatuddannelsen er: at udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og at kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 1 og 3 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Denne studieordning dækker to forskellige linjer af cand.public.-studiet, henholdsvis A-linjen og B- linjen. De to linjer sikrer at alle færdige kandidater har kombinationen af journalistisk faglighed med en fagspecialisering inden for et enkelt fagområde. Uddybende beskrivelser for A-linjen findes i kapitel 3.1 og B-linjen i kap Kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen i journalistik Efter endt uddannelse har den studerende opnået journalistiske generalist færdigheder kombineret med specialisering inden for et andet fagområde. Den studerende opnår viden om: - de teoretiske og metodiske kvalifikationer, der er nødvendige for at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele, og - at kombinere journalistiske metoder med fagområdets teoridannelser og metoder. - forberedelsen til et efterfølgende ph.d. studium. Odense af 35

6 Den studerende opnår følgende kompetencer: - fagspecialisering inden for et journalistisk relevant akademisk fagområde efter eget valg, - at beherske alle journalistiske discipliner fra nyhedsstof til lange journalistiske formater, og samtidig er i stand til at basere dette på en akademisk faglighed, - at bygge sin journalistisk på forskning, videnskabelige metoder og resultater og forstå at omsætte dette i klart journalistisk formidlet form, Den studerende opnår færdigheder i: - at kombinere journalistiske metoder og teorier med fagområdets teoridannelser og metoder, - den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, der er nødvendige for at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele, og - at arbejde sikkert på et højt journalistisk håndværksmæssigt niveau og herunder behersker de avancerede journalistiske discipliner både researchmæssigt og fortælleteknisk, som gør sig gældende i featurestof og komplekse journalistiske fortællinger, 1.2 Erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse Efter afsluttet uddannelse har den studerende forståelse for medierne samt indsigt i og erfaring med journalistisk og videnskabelige teorier, metoder og formidlingsformer, så han/hun besidder kompetence til umiddelbart at kunne søge ansættelse i brede dele af mediebranchen eller arbejde som freelancejournalist indenfor undervisningssektoren samt i forskningsverdenen. Odense af 35

7 Kapitlerne 2-6 i denne studieordning gælder for A-linjen. 2. Adgangskrav m.v. til linje A Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Universitetet fastsætter, inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag og fagenes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 9 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Adgang til den såkaldte A-linje har den, som har bestået bacheloruddannelsen i journalistik eller afgangseksamen som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, jf. dog 2.1 og Udfyldende adgangsbestemmelser Det er en betingelse for uddannelsens påbegyndelse, at der ved ansøgningsfristens udløb er tilmeldt et minimum på 10 studerende. Hvis antallet af ansøgere overstiger 30, kan studienævnet vælge at lade optagelsen finde sted efter aftagende karaktergennemsnit. 2.2 Anden videregående uddannelse Ansøgere, som ikke har det krævede adgangsgrundlag, men som på grundlag af anden videregående uddannelse og journalistisk praksiserfaring skønnes at have de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsen kan optages, hvis der er ledige pladser. Studienævnet for Journalistik kan ansøges om optagelse, hvorefter der tages stilling i hvert enkelt tilfælde. Tilladelse kan betinges af, at én eller flere supplerende prøver bestås. Odense af 35

8 3. Cand.public.-A-linjens formål, længde og titel 3.1 Uddannelsens formål Formålet med cand.public.-a-linjen er udover de generelle retningslinjer for cand.public.-uddannelsen (kapitel 1) at understøtte de studerendes journalistiske færdigheder ved at bibringe dem et videnskabeligt grundlag. Det er således målet at give den studerende en specialisering med akademisk tyngde, at sikre integrationen mellem det fagligt-akademiske indhold og den journalistiske faglighed og i praksis, at muliggøre for den studerende at udnytte dette i et dialektisk forhold mellem akademisk input og journalistisk output. 3.2 Uddannelsens længde Kandidatuddannelsen i journalistik har en varighed svarende til på 2 år og modsvarer 120 ECTS (et studenterårsværk svarer til 60 ECTS). 3.3 Uddannelsens titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.public. (candidatus/candidata publicitatis) med tilvalg i "titlen på fagspecialiseringen". Eksempelvis "cand.public. med tilvalg i den offentlige sektors problemer". 3.4 Uddannelsens opbygning Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen: Journalistiske fag og emneområder udgør 30 ECTS, mens 60 ETCS, afhængig af den valgte fagspecialisering, udgøres af samfundsvidenskabelige eller humanistiske fagområder. Specialet, der integrerer det journalistiske og det akademiske fagområde, udgør 30 ECTS. Odense af 35

9 4. Cand.public.-A-linjens tilrettelæggelse m.v. Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års studier. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 6 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen: Journalistiske fag og emneområder udgør 30 ECTS, mens 60 ETCS, afhængig af den valgte fagspecialisering, udgøres af samfundsvidenskabelige eller humanistiske fagområder. Specialet, der integrerer det journalistiske og det akademiske fagområde, udgør 30 ECTS. 4.1 Cand.public.-A-linjens opbygning Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en måde, så den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modelopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Kandidatuddannelsen omfatter følgende: 1) Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point. 2) Valgfag på mindst -point. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om, at kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 21, 72 og 74 Odense af 35

10 Uddannelsens konstituerende fag udgøres af fagene på første semester (30 ECTS) samt halvdelen af den studerendes valgfri fagspecialisering på 2. Og 3 semester (30 ECTS) samt specialet (30 ECTS). Studienævnet afgør hvilke af de valgfri fag, der betragtes som konstituerende. 4.2 Fagsammensætning Uddannelsen første semester består af tre seminarrækker: a. Akademisk håndværk (6 ECTS) b. Medier og politik (12 ECTS) c. Journalistisk filosofikum (12 ECTS) Uddannelsens andet og tredje semester rummer den studerendes fagspecialisering (60 ECTS). Uddannelsen afsluttes med et kandidatspeciale (30 ECTS). 4.3 Fagspecialisering Fagspecialiseringen omfatter 60 ECTS og kan finde sted inden for enten a. Statskundskab med tilvalg i den offentlige sektors problematik b. Statskundskab med tilvalg i international politik c. Kultur og religion d. Valgfri fagspecialisering. Vælger den studerende statskundskab med tilvalg i den offentlige sektors problematik, er fagene "Offentlig forvaltning" (15 ECTS) og "Almen organisation" (5 ECTS) obligatoriske. Derudover skal der vælges 40 ECTS kurser fra den til enhver tid gældende liste over valgfag til denne fagspecialisering også kaldet gryderet. Listen kan rekvireres hos uddannelseskoordinatoren for cand.public. linje A. Vælger den studerende statskundskab med tilvalg i international politik, er det obligatorisk at bestå fagene "Sammenlignende statskundskab" () samt "International politik og organisation" (10 ECTS). Derudover skal der vælges 40 ECTS kurser fra den til enhver tid gældende liste over valgfag til denne gryderet. Listen kan rekvireres hos cand.public.-a-uddannelseskoordinatoren. Vælger den studerende kultur og religion, er det obligatorisk at bestå "Kulturteori- og analyse" (10 ECTS) og enten "Religion og religionsrelaterede emner i Europa i fortid/nutid" () eller "Religion og religionsrelaterede emner uden for Europa i fortid/nutid" (). Derudover skal der vælges 40 ECTS kurser fra den til enhver tid gældende liste over valgfag til denne gryderet. Listen kan rekvireres hos cand.public.-a-uddannelseskoordinatoren. Vælger den studerende selv at sammensætte sit 2. og 3. semester som valgfrit tilvalg, påhviler det den studerende selv at sammensætte en fagkombination, der skal forhåndsgodkendes af Studienævn for Journalistik inden den studerende påbegynder 2. semesters studium. Studienævnet har vedtaget en række retningslinjer for, hvilke krav der stilles for, at et sådant valgfrit tilvalg kan godkendes. Disse retningslinjer er tilgængelige på uddannelsens hjemmeside. Odense af 35

11 4.4 Speciale Som led i kandidatuddannelsen udarbejdes et speciale, der bør afspejle både den studerendes fagspecialisering og den journalistiske dimension, idet specialet kan antage en af flere former: a. En teoretisk/empirisk baseret analyse af udvalgte journalistiske produkter. b. En eksemplifikation af et nyt koncept for formidling der tager teoretisk afsæt inden for den studerendes fagspecialisering. c. En analyse af journalistikken inden for den studerendes fagspecialisering. d. Et stykke research-tung journalistik der tager teoretisk afsæt inden for den studerendes fagspecialisering. Fælles for alle former for specialer er, at det færdige speciale skal modsvare en arbejdsindsats på 30 ECTS Omfang og gruppearbejde Specialet kan udarbejdes af en gruppe på maksimalt to studerende. Den enkelte studerendes bidrag skal dog kunne bedømmes individuelt. Specialet må have et omfang på maksimalt 80 sider a 2400 anslag inkl. noter, men ekskl. forside, indholdsfortegnelse, bilag, litteraturliste og resume. Ved gruppearbejde kan omfanget være det dobbelte Specialebehandling Den/de studerende afleverer specialet i minimum fire eksemplarer på centersekretariatet. Specialet bedømmes eksternt efter 7-trins-skalaen og kan kun bestås med karakteren 2 eller derover. Specialet forsynes med et resume på engelsk. Indholdet af resumeet indgår i vurderingen af specialet. Resumeet må højst udgøre to sider. Ved vurderingen af specialet indgår såvel akademisk, faglige som journalistiske hensyn. Begge dimensioner kan inddrages såvel i vejledningen som ved bedømmelsen. 4.5 Fag- og målbeskrivelser Fag- og målbeskrivelser (inkl. prøveformer) for de fagelementer, der udbydes af studienævn for journalistik opdateres årligt. Fag- og målbeskrivelserne er en del af studieordningen og beskriver det enkelte fag. Fag- og målbeskrivelserne indeholder oplysning om: Fagets danske og engelske titel. Hvilken campusby faget udbydes i. Fagets niveau (bachelor- eller kandidatfag). Det ansvarlige studienævn. Studienævnets godkendelsesdato. Hvornår faget sidst er opdateret. Fagansvarlig lærer. Ansvarligt institut. ECTS-point / årsværksværdi. De faglige forudsætninger (anbefalede, ikke påkrævede). Odense af 35

12 Kompetencebeskrivelse. Fagets indhold. Litteratur. Undervisningstidspunkt (efterår eller forår). Undervisningsform og -sprog. Eksamenstidspunkt. Eksamensbetingelser (opfyldes for at deltage i eksamen). Prøveform, intern eller ekstern bedømmelse samt 7-skala eller bestået/ikke bestået. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen. Eksamensformen samt pensum er altid den aktuelt gældende. Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studium, man er indskrevet på, med mindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra studienævnet for fag, som ikke udbydes under Studienævn for Journalistik. 4.6 Tidsfrist for studiet Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen efter, at den er påbegyndt. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Regler om studieaktivitet Der er ikke fastsat en tidsfrist for afslutning af kandidatstudiet, men i stedet gælder følgende regel om studieaktivitet: Indskrivningen bringes til ophør, hvis den studerende ikke har ladet sig indskrive som specialestuderende senest tre år efter afslutningen af første semester, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/uddannelseslederen. Orlovsperioder medregnes ikke. Inden treårs fristen opstår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på denne henvendelse efter, eller hvis den studerende udebliver fra tilbud om vejledning, bringes indskrivningen til ophør. 4.7 Bedømmelse For forårssemesteret 2009 gælder, at de tre journalistiske seminarer på 1. semester bedømmes internt efter 7-trins-skalaen. Odense af 35

13 Fra og med forårssemesteret 2010 gælder, at to af de tre journalistiske seminarer på 1. semester bedømmes internt efter 7-trins-skalaen. Det sidste journalistiske seminar på 1. semester bedømmes internt som Bestået/Ikke bestået. Derudover gælder, at studienævnet sikrer at mindst af de valgfri fag bedømmes med ekstern censur. Bedømmelsen i statskundskabsfagene følger de bedømmelsesregler, som fremgår af fagbeskrivelserne for statskundskabsuddannelsen. Bedømmelsen i fag inden for religion og kultur følger de bedømmelsesregler, som fremgår af fagbeskrivelserne for henholdsvis kultur og religion. Tilsvarende bedømmes fag under den valgfri fagspecialisering efter de regler, der gælder ved det studienævn, hvor fagene udbydes. Såfremt Studienævnet har godkendt meritoverførsel af fag gennemført eller bestået ved en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, meritoverføres disse med bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 4.8 Studiestruktur Valg af fagspecialisering Statskundskab med tilvalg i den offentlige sektors problematik Journalistik med fagspecialisering i statskundskab med tilvalg i den offentlige sektors problematik Forår, 1. semester Efterår, 2. semester Forår, 3. semester Efterår, 4. semester Akademisk håndværk (seminar) 6 ECTS Offentlig forvaltning 15 ECTS Valgfrit fag Medier og politik (samfundsvidenskabeligt seminar) 12 ECTS Journalistisk filosofikum (humanistisk seminar) 12 ECTS Almen organisation 5 ECTS Valgfrit fag Valgfrit fag Valgfrit fag Speciale 30 ECTS Odense af 35

14 4.8.2 Statskundskab med tilvalg i international politik Journalistik med fagspecialisering i statskundskab med tilvalg i international politik Forår, 1. semester Efterår, 2. semester Forår, 3. semester Efterår, 4. semester Akademisk håndværk (seminar) 6 ECTS Valgfrit fag International politik og organisation Medier og politik (samfundsvidenskabeligt seminar) 12 ECTS Journalistisk filosofikum(humanistisk seminar) 12 ECTS Valgfrit fag Valgfrit fag Sammenlignende statskundskab Valgfrit fag Speciale 30 ECTS Kultur og religion Journalistik med fagspecialisering i kultur og religion Forår, 1. semester Efterår, 2. semester Forår, 3. semester Efterår, 4. semester Akademisk håndværk (seminar) 6 ECTS Kulturteori og - analyse Valgfrit fag i kultur og religion Medier og politik (samfundsvidenskabeligt seminar) 12 ECTS Journalistisk filosofikum (humanistisk seminar) 12 ECTS *Religion og religionsrelaterede emner i Europa i fortid/nutid Valgfrit fag i kultur og religion *Der skal vælges minimum ét af kurserne. *Religion og religionsrelaterede emner uden for Europa i fortid/nutid Valgfrit fag i kultur og religion Speciale 30 ECTS Odense af 35

15 4.8.4 Valgfri fagspecialisering Studerende med studiestart i 2009 kan vælge mellem de to nedenfor skitserede modeller: Journalistik med valgfri fagspecialisering Forår, 1. semester Efterår, 2. semester Forår, 3. semester Efterår, 4. semester Akademisk håndværk (seminar) 6 ECTS Medier og politik (samfundsvidenskabeligt seminar) 12 ECTS Journalistisk filosofikum (humanistisk seminar) 12 ECTS Valgfrit tilvalg 60 ECTS Speciale 30 ECTS For studerende med studiestart i 2010 og fremefter gælder nedenstående model: Journalistik med valgfri fagspecialisering Forår, 1. semester Efterår, 2. semester Forår, 3. semester Efterår, 4. semester Akademisk håndværk (seminar) 6 ECTS Medier og politik (samfundsvidenskabeligt seminar) 12 ECTS Journalistisk filosofikum (humanistisk seminar) 12 ECTS Valgfrit tilvalg 50 ECTS Selvstuderet område Speciale 30 ECTS Odense af 35

16 5. Eksamen m.v. på linje A For eksamen og udstedelse af eksamensbeviser gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 66 På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 Det kan fastsættes i studieordningen, at syge- eller omprøver har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 5.1 Beståkrav Kandidatuddannelsen er bestået, når der på hvert enkelt fag er opnået en karakter på 2 eller derover eller bedømmelsen Bestået Eksamensvægt og gennemsnitsudregning Fagenes vægt ved gennemsnitsberegning indregnes som her beskrevet: Journalistiske seminarer bedømt efter 7-trins-skalaen: Indregnes hver i eksamensgennemsnittet med vægten..1.0 Fag under fagspecialiseringen samt valgfag bedømt efter 7-trins-skalaen: Indregnes hver i eksamensgennemsnittet med vægten..1.0 Specialet: Indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten..1.0 Odense af 35

17 5.2 Pensumbeskrivelser Eksamenspensum udgives på internettet hvert semester. Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum. 5.3 Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener ved afslutningen af et undervisningsforløb, hhv. januar og juni. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. 5.4 Reeksamen Reeksamen (fornyet eksamen i samme termin) afholdes for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnene kan beslutte at afholde yderligere reeksamen i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Prøveform- og bedømmelsesform til reeksamen vil blive offentliggjort efter afmeldingsfristens udløb (cirka 4 dage før reeksamen). 5.5 Sygeeksamen Sygeeksamen, som typisk afholdes i forbindelse med næste ordinære eksamen eller reeksamen, bevilges af Studienævnet på grundlag af ansøgning vedlagt dokumentation for sygdommen, og eksamensforsøget for den ordinære eksamen annulleres. 5.6 Eksamensbetingelser Eksamensbetingelser, der er opfyldt før 1. ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et evt. nyt eksamensforsøg. 5.7 Hjælpemidler Hvis hjælpemidler er tilladt ved eksamen, betyder det bøger, noter, papirer, lommeregnere o.l.. Hjælpemidler, der kan kommunikere i og udenfor lokalet, og som kan virke forstyrrende: computere, printere, telefoner o. lign. må aldrig medbringes, med mindre det udtrykkeligt er anført i fagbeskrivelsen. I forbindelse med eksamen efter 1. semester gælder dog, at underviserne kan give tilladelse til at computere kan anvendes til præsentation ved den mundtlige eksamen, hvis dette er aftalt med underviserne. 5.8 Stave- og formuleringsevne Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særlig gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder. Relevant dokumenteret funktionsnedsættelse kan gøre, at der dispenseres fra denne bestemmelse. Odense af 35

18 5.9 Eksamenssproget Prøverne aflægges på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Universitetet kan fravige denne regel. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Interne eller eksterne prøver Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentligste områder, herunder kandidatspeciale. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Antal eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Universitetet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 26 Odense af 35

19 5.13 Eksamenstil- og afmelding Ved tilmelding af den studerende til et fagelement m.v., hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne. Universitetet fastsætter samtidig en frist for rettidig afmelding fra prøven. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal eksamensforsøg som påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Når universitetet har fastsat en afleveringsfrist for specialet, kan afmelding ikke finde sted, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist. Universitetet kan dispensere fra til- og frameldingsfristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 27 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Center for Journalistik tilmelder automatisk den studerende undervisningen på 1. semester og eksamen. For eksamenstilmelding ved alle øvrige fag gælder de bestemmelser som det fagansvarlige studienævn har vedtaget. Fristen for rettidig afmelding er ugedagen før en eksamen finder sted (skriftlige eksamener), en opgave udleveres (hjemmeopgaver) eller en eksamen påbegyndes (mundtlige eksameners 1. eksamensdag), dvs. hvis en eksamen eksempelvis afholdes en mandag, er sidste afmeldingsfrist mandagen før Lydoptagelse af mundtlige prøver Den studerende kan foretage lydoptagelse af egne mundtlige prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 28 Odense af 35

20 5.15 Klager over eksamen Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 37, 38 og 43 Odense af 35

21 6. Andre bestemmelser for linje A 6.1 Regler om merit Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlands uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 71 og Klage Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen kan af studerende indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen Overgangsregler Ovenstående kapitler i studieordningen (kap. 2-6) gælder for studerende optaget på cand.public.- uddannelsens linje A efter 1. december Studerende optaget før denne dato overføres til nærværende studieordning pr. maj Studerende optaget på uddannelsens 2006-ordning (eller tidligere) kan dog efter udtrykkelig ansøgning til studienævnet forblive indskrevet under tidligere studieordninger frem til udgangen af Odense af 35

22 Såfremt der er variation mellem i ECTS-værdierne mellem gammel og ny studieordning for linjefagenes ( Den offentlige sektors problematik, International politik, Kultur og religion ) obligatoriske moduler, reguleres differencen over valgfagsdelen. Odense af 35

23 Kapitlerne 7-11 i denne studieordning gælder for B-linjen. 7. Adgangskrav m.v. til linje B Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Universitetet fastsætter, inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag og fagenes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 9 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Adgang til den såkaldte B-linje har den, som har bestået en bacheloruddannelse med journalistik som tilvalgsfag, jf. dog 7.1 og Udfyldende adgangsbestemmelser Det er en betingelse for uddannelsens påbegyndelse, at der ved ansøgningsfristens udløb er tilmeldt et minimum på 10 studerende. Hvis antallet af ansøgere overstiger 30, kan studienævnet vælge at lade optagelsen finde sted efter aftagende karaktergennemsnit. 7.2 Anden videregående uddannelse Ansøgere, som ikke har det krævede adgangsgrundlag, men som på grundlag af anden videregående uddannelse og journalistisk praksiserfaring skønnes at have de fornødne forudsætninger for at gennemføre uddannelsen kan optages, hvis der er ledige pladser. Studienævnet for Journalistik kan ansøges om optagelse, hvorefter der tages stilling i hvert enkelt tilfælde. Tilladelse kan betinges af, at én eller flere supplerende prøver bestås. Odense af 35

24 8. Cand.public.-B-linjens formål, længde og titel 8.1 Uddannelsens formål Formålet med cand.public-b-linjen er udover de generelle retningslinjer for cand.public.-uddannelsen (kap 1) at de studerende skal arbejde med journalistik på et højt håndværksmæssigt niveau samtidig med at de undervises i akademiske fag, som bibringer et videnskabeligt grundlag. Det er således målet at give den studerende redskaberne til at udøve avanceret journalistik samtidig med, at der lægges vægt på akademisk tyngde, hvad der skal sikre integrationen mellem det fagligtakademiske indhold og den journalistiske faglighed og i praksis muliggøre, at den studerende udnytter dette i et dialektisk forhold mellem akademisk input og journalistisk output. 8.2 Uddannelsens længde Kandidatuddannelsen i journalistik har en varighed svarende til på 2 år og modsvarer 120 ECTS (et studenterårsværk svarer til 60 ECTS). 8.3 Uddannelsens titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.public. (Candidatus/candidata publicitatis). Odense af 35

25 9. Cand.public.-B-linjens tilrettelæggelse m.v. Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års studier. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 6 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, der er angivet og afgrænset i studieordningen: Journalistiske fag og emneområder udgør 40 ECTS, mens 20 ETCS udgøres af samfundsvidenskabelige eller humanistiske fagområder. Praktik eller udlandsophold udgør 30 ECTS. Specialet, der integrerer det journalistiske og det akademiske fagområde, udgør 30 ECTS. 9.1 Cand.public.-B-linjens opbygning Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en måde, så den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modelopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Kandidatuddannelsen omfatter følgende: 3) Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point. 4) Valgfag på mindst -point. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Universitetet kan i særlige tilfælde dispensere fra reglen om, at kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 21, 72 og 74 Odense af 35

26 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Uddannelsens konstituerende fag udgøres af de obligatoriske fag på 1. semester (20 ECTS), Praktik på 2. semester (30ECTS), Avanceret Journalistisk seminar på 3. semester () samt specialet (30 ECTS). 9.2 Fagsammensætning Uddannelsen første semester består af: a. Journalistisk håndværk (5 ECTS). Bedømmes med ekstern censur, 7-trins-skala. b. Mediesprog (5 ECTS). Bedømmes med ekstern censur, 7-trins-skala. Faget Mediesprog erstatter fra efteråret 2010 faget Journalistisk sprog og kommunikation (5 ECTS), som var gældende for efteråret 2009, Bedømt med ekstern censur, 7-trins-skala. c. Borger, velfærd og samfund (). Bedømmes med intern censur, 7-trins-skala. d. Valgfag () Uddannelsens andet semester rummer praktikophold på en medieinstitution/eller et udlandsophold ved journalistuddannelse på universitetsniveau. Uddannelsens tredje semester består af a. Avanceret journalistisk seminar (lange formater) (). Bedømmes med ekstern censur, 7- trins-skala. b. Medieteori og metode (). Bedømmes med intern censur, 7-trins-skala. c. Valgfag () 9.3 Speciale Som led i kandidatuddannelsen udarbejdes et speciale, der afspejler både den studerendes akademiske faglighed og den journalistiske færdighed. Specialet skal bestå af følgende elementer: a. Et stykke researchtung journalistik, der udgør 40 procent af specialet b. En teoretisk/empirisk analyse af emnet/temaet, som det journalistiske produkt tager afsæt i. Det skal udgøre 50 procent af specialet c. En analytisk rapport, der analyserer specialets journalistiske produkt, som udgør 10 procent af specialet. Det færdige speciale skal modsvare en arbejdsindsats på 30 ECTS Omfang og gruppearbejde Specialet kan udarbejdes af en gruppe på maksimalt to studerende. Den enkelte studerendes bidrag skal dog kunne bedømmes individuelt. Specialet må have et omfang på maksimalt 100 sider a 2400 anslag inkl. noter, men ekskl. forside, indholdsfortegnelse, bilag, litteraturliste og resume. Ved gruppearbejde kan omfanget være det dobbelte Specialebehandling Odense af 35

27 Den/de studerende afleverer specialet i minimum fire eksemplarer på centersekretariatet. Specialet bedømmes eksternt efter 7-trins-skalaen og kan kun bestås med karakteren 2 eller derover. Specialet forsynes med et resume på engelsk. Indholdet af resumeet indgår i vurderingen af specialet. Resumeet må højst udgøre to sider. Ved vurderingen af specialet indgår såvel akademisk faglige som journalistiske hensyn. Begge dimensioner kan inddrages såvel i vejledningen som ved bedømmelsen. 9.4 Fag- og målbeskrivelser Fag- og målbeskrivelser (inkl. prøveformer) for de fagelementer, der udbydes af studienævn for journalistik opdateres årligt. Fag- og målbeskrivelserne er en del af studieordningen og beskriver det enkelte fag. Fag- og målbeskrivelserne indeholder oplysning om: Fagets danske og engelske titel. Hvilken campusby faget udbydes i. Fagets niveau (bachelor- eller kandidatfag). Det ansvarlige studienævn. Studienævnets godkendelsesdato. Hvornår faget sidst er opdateret. Fagansvarlig lærer. Ansvarligt institut. ECTS-point / årsværksværdi. De faglige forudsætninger (anbefalede, ikke påkrævede). Kompetencebeskrivelse. Fagets indhold. Litteratur. Undervisningstidspunkt (efterår eller forår). Undervisningsform og -sprog. Eksamenstidspunkt. Eksamensbetingelser (opfyldes for at deltage i eksamen). Prøveform, intern eller ekstern bedømmelse samt 7-skala eller bestået/ikke bestået. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen. Eksamensformen samt pensum er altid den aktuelt gældende. Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studium, man er indskrevet på, med mindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra studienævnet for fag, som ikke udbydes under Studienævn for Journalistik. 9.5 Tidsfrist for studiet Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen efter, at den er påbegyndt. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5 Odense af 35

28 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Regler om studieaktivitet Der er ikke fastsat en tidsfrist for afslutning af kandidatuddannelsen. Der gælder dog følgende regel om studieaktivitet: Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende inden for de seneste to år ikke har været studieaktiv, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/studielederen. Orlovsperioder medregnes ikke i perioden. Ved manglende studieaktivitet forstås, at den studerende ikke inden for de seneste to år har aflagt eksamensforsøg eller bestået fag enten under eller forhåndsgodkendte fag ved andre studienævn. Inden to års fristen opstår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på denne henvendelse efter, eller hvis den studerende udebliver fra tilbud om vejledning, bringes indskrivningen til ophør. 9.6 Bedømmelse For uddannelsens obligatoriske fag, se kapitel 9.2. Valgfag bedømmes efter de regler, der gælder ved det studienævn, hvor fagene udbydes. Såfremt Studienævnet har godkendt meritoverførsel af fag gennemført eller bestået ved en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, meritoverføres disse med bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Odense af 35

29 9.7 Studiestruktur Efterår, 1. semester Forår, 2. semester Efterår, 3. semester Forår, 4. semester Journalistisk håndværk (seminar) 5 ECTS Valgfrit fag Mediesprog (seminar) 5 ETCS* Borger, velfærd og samfund (samfundsvidenskabeligt seminar) Valgfag Praktik eller udlandsophold 30 ECTS Avanceret journalistik Medieteori og metode Speciale 30 ECTS * Faget Mediesprog erstatter fra efteråret 2010 faget Journalistisk sprog og kommunikation (5 ECTS), som var gældende for efteråret Odense af 35

30 10. Eksamen m.v. på linje B For eksamen og udstedelse af eksamensbeviser gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 66 På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 Det kan fastsættes i studieordningen, at syge- eller omprøver har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 Studienævnets udfyldende bestemmelser: 10.1 Beståkrav Kandidatuddannelsen er bestået, når der på hvert enkelt fag er opnået en karakter på 2 eller derover eller bedømmelsen Bestået Eksamensvægt og gennemsnitsberegning Fagenes vægt ved gennemsnitsberegning indregnes som her beskrevet: Obligatoriske og valgfrie fag bedømt efter 7-trins-skalaen: Indregnes hver i eksamensgennemsnittet med vægten..1.0 Specialet: Indregnes i eksamensgennemsnittet med vægten..1.0 Odense af 35

31 10.2 Pensumbeskrivelser Eksamenspensum udgives på Internettet hvert semester. Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum Ordinær eksamen Ordinær eksamen fremgår af fagbeskrivelserne Reeksamen Reeksamen (fornyet eksamen i samme termin) afholdes for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnene kan beslutte at afholde yderligere reeksamen i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Prøveform- og bedømmelsesform til reeksamen vil blive offentliggjort efter afmeldingsfristens udløb (cirka 4 dage før reeksamen) Sygeeksamen Sygeeksamen, som typisk afholdes i forbindelse med næste ordinære eksamen eller reeksamen, bevilges af Studienævnet på grundlag af ansøgning vedlagt dokumentation for sygdommen, og eksamensforsøget for den ordinære eksamen annulleres Eksamensbetingelser Eksamensbetingelser, der er opfyldt før 1. ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et evt. nyt eksamensforsøg Hjælpemidler Hvis hjælpemidler er tilladt ved eksamen, betyder det bøger, noter, papirer, lommeregnere o.l.. Hjælpemidler, der kan kommunikere i og udenfor lokalet, og som kan virke forstyrrende: computere, printere, telefoner o.lign. må aldrig medbringes, med mindre det udtrykkeligt er anført i fagbeskrivelsen. I forbindelse med eksamen efter 1. semester gælder dog, at underviserne kan give tilladelse til at computere kan anvendes til præsentation ved den mundtlige eksamen, hvis dette er aftalt med underviserne Eksamenssproget Prøverne aflægges på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Universitetet kan fravige denne regel. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 5 Odense af 35

32 10.9 Interne eller eksterne prøver Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentligste områder, herunder kandidatspeciale. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen Antal eksamensforsøg Den studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Universitetet kan tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Universitetet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 26 Odense af 35

33 10.12 Eksamenstil- og afmelding Ved tilmelding af den studerende til et fagelement m.v., hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne. Universitetet fastsætter samtidig en frist for rettidig afmelding fra prøven. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal eksamensforsøg som påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. Når universitetet har fastsat en afleveringsfrist for specialet, kan afmelding ikke finde sted, og der er brugt et eksamensforsøg, hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist. Universitetet kan dispensere fra til- og frameldingsfristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 27 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Center for Journalistik tilmelder automatisk den studerende undervisningen på 1. semester og eksamen. For eksamenstilmelding ved alle øvrige fag gælder de bestemmelser som det fagansvarlige studienævn har vedtaget. På 3. semester tilmeldes den studerende undervisning efter aftale med Sekretariatet på Center for Journalistik. Fristen for rettidig afmelding er ugedagen før en eksamen finder sted (skriftlige eksamener), en opgave udleveres (hjemmeopgaver) eller en eksamen påbegyndes (mundtlige eksameners 1. eksamensdag), dvs. hvis en eksamen eksempelvis afholdes en mandag, er sidste afmeldingsfrist mandagen før Lydoptagelse af mundtlige prøver Den studerende kan foretage lydoptagelse af egne mundtlige prøver. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 28 Odense af 35

34 10.14 Klage over eksamen Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest to uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. En klage kan ikke resultere i en lavere bedømmelse end den oprindeligt givne. Jf. Eksamensbekendtgørelsen 37, 38 og 43 Odense af 35

35 11. Andre bestemmelser for linje B 11.1 Regler om merit Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlands uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 71 og Klage Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen kan af studerende indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen Overgangsregler Ovenstående kapitler i studieordningen (kap. 7-11) gælder for studerende optaget på cand.public.- uddannelsens linje B efter 1. december Studerende optaget før denne dato overføres til nærværende studieordning pr. maj Studerende kan dog efter udtrykkelig ansøgning til studienævnet forblive indskrevet under tidligere studieordninger frem til udgangen af Odense af 35