Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Transkript

1 Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni 2012 (eksamensbevis) Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den juridiske bacheloruddannelse er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til i alt 180 ECTS (European Credit Transfer System). Stk. 2. Denne studieordning omfatter juras bacheloruddannelse semester på Aalborg Universitet, svarende til 150 ECTS. Stk. 3. Studieordningen er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Stk. 4. Studieordningen indeholder endvidere regler fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 (eksamensbekendtgørelsen). Uddannelsens betegnelse 2. Jurauddannelsens betegnelse er på dansk: Bacheloruddannelsen i jura, BA-jur. og på engelsk: Bachelor of Laws, LL.B Adgangskrav 3. Juras 1. semester hører under studieordningen for Det Samfundsvidenskabelige Basisår, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Optagelse på juras bacheloruddannelse forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af følgende specifikke adgangskrav: 1) Dansk: Niveau A 1

2 2) Engelsk: Niveau B 3) Historie, Idehistorie, International økonomi, Samfundsfag eller Samtidshistorie: Niveau B Stk. 2. Inden udgangen af 2. semester skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøve. Prøverne efter første årsprøve skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart (typisk 4. semester), for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk. 3. Har den studerende ikke bestået prøverne i overensstemmelse med stk. 2, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold 4. Bacheloruddannelsens semester hører under Studienævnet for jurauddannelserne ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsens faglige profil og formål 5. Bacheloruddannelsen har til formål at sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne udføre erhvervsfunktioner med juridisk indhold i virksomheder, institutioner og organisationer såvel i det private som i det offentlige. Stk. 2. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til optagelse på den juridiske kandidatuddannelse. 6. Uddannelsens formål betinger, at den studerende erhverver kundskaber og metodiske færdigheder indenfor de juridiske fagområders videnskabelige discipliner, herunder teori og metode. En bachelor i jura skal således gennem sin uddannelse opnå en bred faglig viden, samt de teoretiske og metodiske kvalifikationer, der gør den studerende i stand til, at: 1) håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge indenfor jura, og indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, 2) identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, 3) selvstændigt kunne identificere og formulere problemstillinger indenfor de juridiske fagområder, vælge relevante løsninger og begrunde disse, 4) fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret inden for uddannelsens juridiske fagelementer, 5) analysere og vurdere en juridisk argumentation, 6) vurdere, fortolke og formulere kontrakter under hensyntagen til relevante retsregler, 2

3 7) kunne formidle sin indsigt overfor både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt mundtlig og skriftligt sprog. Uddannelsens konstituerende fagelementer og valgfag 7. Den juridiske bacheloruddannelses semester består af i alt 150 ECTS konstituerende fagelementer fordelt på 3 moduler, hvoraf 120 ECTS omfatter uddannelsens obligatoriske juridiske fagelementer, og 20 ECTS omfatter juridiske valgfag. De juridiske valgfag fremgår af uddannelsens hjemmeside. Hvis studielederen finder faget relevant, kan studerende følge valgfag på andre uddannelser. Yderligere 10 ECTS omfatter et bachelorprojekt. stk. 2. Hvert semester indeholder en undervisningsmæssig belastning på 30 ECTS, der eksamineres ved udgangen af det pågældende semester. Stk.3. Mål og vurderingskriterier for de enkelte fags eksaminer offentliggøres på uddannelsens hjemmeside. Obligatoriske juridiske fagelementer og undervisningsaktiviteter 8. De obligatoriske juridiske fagelementer udgør i alt 120 ECTS, der fordeler sig på 3 moduler. Modulerne og de omfattede fagelementer samt deres semesterplacering og eksaminationsform fremgår af følgende skema: MODUL FAG ECTS SEM EKSAMEN Alment modul Juridisk metode, 5 3. Skriftlig 5-timers eksamen retslære og retshistorie Offentligretligtmodul Statsforfatningsret skriftlig 5-timers eksamen Forvaltningsret Skriftlig 5-timers eksamen Strafferet/straffeproces Skriftlig 5-timers eksamen EU-ret/Folkeret Skriftlig 5-timers eksamen Formueretligt- Modul Familie-/arveret Skriftlig 5-timers eksamen Formueret 1 Erstatningsret Skriftlig 5-timers eksamen Aftaleret (10 ECTS) + Mundtlig eksamen (10 ECTS) Formueret 2 Købsret Skriftlig 5-timers eksamen (10 ECTS) + Mundtlig Obligationsret I eksamen (10 ECTS) Indledende tingsret International Privatret Formueret 3 Obligationsret II Skriftlig 5-timers eksamen Konkursret/rekonstrukt ion Eksekutionsret Panteret (10 ECTS) + Mundtlig eksamen (10 ECTS) 3

4 Stk. 3. På uddannelsen anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, holdundervisning, skriftlige øvelsesopgaver, mundtlige øvelsesopgaver og miniprojekter. Stk. 4. På uddannelsens 2. semester, 3. semester og 4. semester skrives et miniprojekt. Dette miniprojekt har en varighed på 1 eller 2 uger. Denne varighed beskrives nærmere i de enkelte fagbeskrivelser. Eksamination af de obligatoriske fagelementer og undervisningsaktiviteter 9. Alle obligatoriske fagelementer afsluttes med en individuel mundtlig og/eller skriftlig eksamen, som anført i skemaet. Stk. 2. Der medvirker en ekstern censor ved eksaminationen, dog medvirker alene en intern censor udpeget af studielederen ved eksaminationen af fagene Juridisk metode, retslære og retshistorie. Stk. 3. For at bestå en eksamen skal den studerende mindst opnå karakteren 2 i henhold til 7-trinsskalaen. Stk. 4. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen 1. Stk. 5. Eksamenssproget er dansk Stk. 6. Miniprojekterne på uddannelsens 2. semester, 3. semester og 4. semester eksamineres med intern censur, og de bedømmes som bestået/ikke bestået. Beståelse af miniprojekterne er en betingelse for at kunne indlevere bachelorprojektet til bedømmelse. Valgfrie fagelementer 10. På 6. semester kan den studerende vælge fag med henblik på juridisk specialisering, svarende til i alt 20 ECTS. Stk. 2. Eksaminationsform og indhold af de valgfrie fagelementer fastlægges nærmere i fagbeskrivelsen for de udbudte valgfag. Stk. 3. På eksamensbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende eksamen 1. VALGFRIE FAG ECTS SEM. EKSAMEN FAGELEMENTER Juridisk valgfag De for årgangen mulige Eksamensformen for det valgfag fremgår af studiets Juridisk valgfag hjemmeside enkelte valgfag fremgår af fagbeskrivelsen Bachelorprojekt 11. På 6. semester udarbejder den studerende endvidere et bachelorprojekt, der afspejler hovedvægten i uddannelsen, svarende til 10 ECTS. Stk. 2. Den studerende skal i bachelorprojektet demonstrere sin evne til selvstændigt at arbejde med den juridiske metode ved på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger indenfor et afgrænset juridisk emne. 4

5 12. Den studerendes emnevalg skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter en afleveringsfrist for projektet og udpeger en vejleder til den studerende. Stk. 2. Bachelorprojektet kan udarbejdes såvel individuelt som i en gruppe med indtil 3 deltagere. Stk. 3. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resumeet skal være på mindst 1 og på højst 2 sider. BACHELORPROJEKT FAG ECTS SEM. EKSAMEN Bachelorprojekt Mundtlig eksamen Den juridiske bacheloruddannelses juridiske fagelementer Eksamination af bachelorprojektet 13. Bachelorprojektet afsluttes med en individuel mundtlig eksamen under medvirken af en ekstern censor. Evalueringen sker med udgangspunkt i projektet, men der kan inddrages for projektet relevante spørgsmål fra hele uddannelsens pensum. Stk. 2. Ved eksaminationer på grundlag af projekter udarbejdet i gruppe eksamineres hvert gruppemedlem individuelt. Stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå eksamen skal den studerende mindst opnå karakteren 2. Stk. 4. I bedømmelsen indgår en vurdering af den sproglige præstation i relation til ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed for så vidt angår den studerendes stave- og formuleringsevne. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 5. I bedømmelsen indgår endvidere en vurdering af det engelske resume. Stk. 6. På eksamensbeviset vægter bachelorprojektet dobbelt. Sygeeksamen og reeksamen 14. Fravær fra en eksamen på grund af sygdom tæller ikke som et anvendt eksamensforsøg, og den studerende kan deltage i en sygeeksamen, når den studerende kan dokumentere, at denne er eller har været forhindret i deltagelse i en eksamen på grund af sygdom. Stk. 2. Sygeeksamen afholdes som reeksaminationerne og placeres så vidt muligt samtidig med disse, jf Den studerende kan deltage i en reeksamen, når den studerende ikke har bestået den ordinære eksamen, en sygeeksamen eller en reeksamen. Dog kan den studerende kun indstille sig til en reeksamen to gange, idet den studerende højst har ret til tre eksamensforsøg i alt. 5

6 Stk. 3. Såfremt den studerende kan godtgøre eksistensen af usædvanlige forhold, kan denne søge Studienævnet om dispensation til et fjerde og et femte eksamensforsøg. I vurderingen af, om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Studienævnet fastsætter nærmere regler herfor. Stk. 4. Universitetet kan undtagelsesvist give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. 16. Reeksamen og sygeeksamen afholdes som udgangspunkt på samme måde som den ordinære eksamen. Dog kan studielederen, når dette er særligt begrundet, tillade, at en studerende, der skulle reeksamineres skriftligt, i stedet reeksamineres ved en mundtlig eksamination. Stk. 2. Reeksaminer og sygeeksamen tilrettelægges særskilt for fag, hvor den ordinære eksamen er afholdt i ulige semestre/efterårssemester, til afholdelse senest i februar måned, mens første reeksamensforsøg for fag, hvor den ordinære eksamen er afholdt i lige semestre/sommersemestre, tilrettelægges reeksamen senest i august måned. Stk. 3. For fagelementer der indeholder projektforløb, tilrettelægges reeksamen snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Stk. 4. Herudover tilrettelægges reeksaminer og sygeeksaminer sammen med efterfølgende ordinære eksamen i det pågældende fag. Stk. 5. Studielederen kan, når dette er særligt begrundet, placere en reeksamen eller sygeeksamen uden for de sædvanlige eksamenstidspunkter. Afslutning af bacheloruddannelsen 17. Bacheloruddannelsen i jura skal være afsluttet senest 5 år efter den er påbegyndt. Dispensation 18. Studienævnet kan inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning i særlige tilfælde. Stk. 2. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6

7 Merit 19. Studienævnet kan træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller en udenlandsk uddannelsesinstitution. Eksamen og udstedelse af bachelorbevis 20 For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen) 2) Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen) 3) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen) Klage 21. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter det tidspunkt, hvor bedømmelsen er offentliggjort eller den dato, der er meddelt for offentliggørelse, såfremt dette er et senere tidspunkt. Stk. 2. Universitetets afgørelser kan videre indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til universitetet (fakultet), der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden en frist på mindst en uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer. Ikrafttræden og virkning 22. Denne studieordning er vedtaget af Studienævnet for jura den 17. juni 2009 og den er efterfølgende godkendt af dekanen. Stk. 2 Denne studieordning har fuldt ud virkning for studerende, der påbegynder deres 1. semester af bacheloruddannelsen august 2009 eller senere. Stk. 3. Denne studieordning har ligeledes virkning for studerende, der har påbegyndt deres studie i august For disse studerende gælder dog den ændring, at faget statsforfatningsret er placeret på 6. semester. Disse studerende har kun 1 valgfag. Disse studerende skal ikke skrive miniprojekt på 3. semester. 7

8 Stk. 4 Studerende, der har påbegyndt deres studie i august 2007, fortsætter på deres studieordning med efterfølgende dispensationer. Sidste gang der afholdes eksaminer efter denne studieordning er sommer Ændringer til studieordningen 23. Juridisk Studienævn besluttede på møde den 1. juni 2011 at ændre eksamen i alment modul fra skriftlig intern 3-døgnseksamen til 5 timers skriftlig intern eksamen med virkning for alle eksaminer afviklet efter den 1. september Pr. juni 2012 tilføjes eksamensbeviset fremadrettet følgende under bachelorprojektet: Bacheloren har bestået miniprojekter på bacheloruddannelsens 2., 3. og 4. semester. 8