Friluftsliv i vadehavsområdet

Transkript

1 PILOTPROJEKT NATIONALPARK VADEHAVET Friluftsliv i vadehavsområdet beskrivelse af nuværende og potenielle muligheder for friluftslivet

2 Friluftsliv i vadehavsområdet beskrivelse af nuværende og potentielle muligheder for friluftslivet

3 Friluftsliv i vadehavsområdet beskrivelse af nuværende og potentielle muligheder for friluftslivet. Udgivet af Sønderjyllands og Ribe amter for Styregruppen i Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet, Udarbejdet af Sønderjyllands Amt, Miljøområdet og Ribe Amt, Teknik- & Miljøområdet. Udarbejdelse og trykning er finansieret af Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen samt Sønderjyllands og Ribe amter. Layout: Grafisk afdeling, Sønderjyllands Amt. Opsætning & tryk: Laursen Grafisk A/S, Tønder. Oplag: 400 eks. Forsidetegning: Hanne Ida Helstrup Knudsen Fotos: Fanø Turistbureau: side12, 20, 21, 55, 58, 59 Hans Hagge: side 47 Reno Lindberg: side 64 Peter Mølgaard/Als Foto: side 60, 67, 62-63, Ribe Amt: side 54 Anders Rydal Jensen: side10 Rømø Turistbureau: side11, 16-17, 22, 46, 66, Sønderjyllands Amt: side 4, 6, 15, 26, 27, 29, 38, 69, 71, 30-31, 40-41,43, 44, 45 Vadehavscentret: side 33, 42, 56 Rapporten kan hentes som pdf-fil på nationalparkprojektets hjemmeside:

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Sammenfatning 7 3. Overblik over love og regler med betydning for friluftslivet i Vadehavet Områder med færdselsforbud Jagt Fiskeri Sejlads på Vadehavet Sejlads på vandløbene Indsamling af muslinger, blomster m.m Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 12 Beskrivelse af eksisterende anlæg, faciliteter og muligheder for friluftsaktiviteter 4.1 Formidling af natur- og kulturhistorie Vandreruter, cykelruter og hundeskove Ridning P- og rastepladser Handicapfaciliteter Primitive overnatningspladser Badestrande og andre strandaktiviteter Gode steder til fugleobservationer Lyst- og fritidsfiskeri Sejlads i vadehavsområdet Golfbaner Friluftsaktiviteternes omfang og udførelse 32 Beskrivelse af aktiviteternes nuværende omfang og udvikling i løbet af de sidste 20 år 5.1 Gener og brugerkonflikter Flytællinger materiale og metode Friluftsaktiviteternes indbyrdes omfang Antallet af strandgæster m.m Løse hunde Windsurfing og strandsejlads Sejlads i Vadehavet Sejlads på vandløbene Roklubber Fiskeri Naturformidling og naturvejledning Jagt Områdets potentielle muligheder Vurdering af landskabets oplevelsesmuligheder ROS analyse Beskrivelse af klasserne Konklusion Klasseinddeling Formidlingsaktiviteternes fremtidige struktur, koordinering og udvikling Anbefalinger fra den lokale arbejdsgruppe Anbefalinger fra Naturvejlederordningens Rejsehold Konklusion Forslag til yderligere fremtidige aktiviteter, anlæg m.m Konklusion Litteraturliste Billag: Kortbilag Rejeseholdets rapport

5 4

6 Indledning 1 1. Indledning Baggrund Der er i Miljøministerens igangsættelsesbrev for Pilotprojektet Nationalpark Vadehavet lagt op til, at der skal gennemføres en række undersøgelser, som kan støtte pilotprojektet og siden hen eventuelt etablering af en nationalpark. Sønderjyllands og Ribe amter har indgået kontrakter med Styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet om at udføre undersøgelser for naturværdierne, analyse af friluftslivet og en landskabsanalyse, som bygger på amternes kompetencer inden for natur- og miljøområdet samt lokalkendskabet til vadehavsområdet. Den socioøkonomiske analyse laves på landsplan for alle 7 pilotprojekter, mens den Kulturhistoriske analyse for Vadehavet foretages af Fiskeri og Søfartsmuseet i Esbjerg. Miljøministeren skrev:»der lægges vægt på, at pilotprojekterne peger på løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling, som styrker varetagelsen af de kulturhistoriske interesser, og som fremmer befolkningens muligheder for at opleve naturen«. De udarbejdede rapporter belyser disse aspekter. De leverer dermed et omfattende baggrundsmateriale til Styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet som hjælp til Styregruppen til at træffe beslutning, om det skal indstilles til Miljøministeren, at der etableres en nationalpark i Vadehavet samt forslag til afgrænsning af en evt. nationalpark. Undersøgelsesområde Som undersøgelsesområde er valgt Det Trilaterale Samarbejdsområde, der er den del af Vadehavet, som de tre Vadehavslande Holland, Tyskland og Danmark har valgt at samarbejde om. Undersøgelsesområdet er udvidet til at omfatte hele den 3 km brede kystnærhedszone i de tilfælde, det er nødvendigt for den stærke sammenhæng mellem vand og land i Vadehavet og for at skabe det fornødne overblik. Udvidelsen skal sikre, at aktiviteter, anlæg og faciliteter, som ligger i umiddelbar tilknytning til området, også medtages i analyserne, da de i et vist omfang vil kunne have en påvirkning også indenfor Det Trilaterale Samarbejdsområde. I Danmark er dette vadehavsområdet inkl. øerne, afgrænset på fastlandet af Det Internationale Beskyttelsesområde udpeget efter internationale konventioner og EF-direktiver. Undersøgelse af friluftslivet De forskellige nationalparkpilotprojekter gennemføres i områder, der har store potentielle muligheder for friluftsliv og turisme, og der er fra Den Nationale Følgegruppe lagt vægt på, at de enkelte pilotprojekter peger på løsninger, der fremmer befolkningens muligheder for at opleve naturen. Undersøgelsen indeholder ikke en erhvervsmæssig turistanalyse, men fokuserer på friluftslivet og de friluftsaktiviteter både lokale og turisterne udøver. Undersøgelsen er sket i samarbejde med de forskellige relevante myndigheder og organisationer. Friluftsliv bruges som betegnelse for de mange forskellige udendørs aktiviteter, vi foretager os i vores fritid i naturen. I denne analyse er fokuseret dels på de nuværende muligheder, men også vurderet de potentielle muligheder i en evt. fremtidig nationalpark. Der er i vadehavsområdet et tæt samspil mellem natur og mennesket og årevise traditioner for forskellige / særlige aktiviteter som f.eks. jagt. Naturoplevelsen har en afgørende betydning for vores naturforståelse og dermed også for forståelsen af behovet for beskyttelse af natur og miljø. Naturen har desuden en meget vigtig funktion for vores velbefindende som»optankningssted«til den stressede hverdag. Det har været undersøgelsens formål at: skabe overblik over områdets eksisterende grundlag for friluftsliv mht. anlæg og faciliteter undersøge brugen heraf kortlægge udviklingen af visse fritidsaktiviteter gennem de seneste 20 år vurdere områdets potentielle muligheder i en eventuel fremtidig nationalpark, Dette er sket ved registrering af og indsamling af oplysninger om eksisterende faciliteter og anlæg samt beskrivelse af de menneskelige aktiviteter/friluftsaktiviteter i dag for at give et øjebliksbillede. Disse aktiviteter er sammenholdt med tidligere registreringer med henblik på at belyse udviklingen i den udstrækning, der har været tilgængelige data. Områdets potentielle muligheder er vurderet i forhold til naturens og landskabets potentielle oplevelsesmuligheder, behov for yderligere faciliteter og anlæg, samt hvordan formidlingen kan struktureres, koordineres og udvikles. 5

7 6

8 Sammenfatning 2 2. Sammenfatning I undersøgelsesområdet for Nationalpark Vadehavet er der gode muligheder for et varieret friluftsliv. Store dele af området er dog reguleret af»vadehavsfredningen«(bekendtgørelse nr. 135 af 17. februar 1998 om fredning og vildtreservat i Vadehavet), som medfører nogle restriktioner for friluftslivet. Der findes et stort udbud af forskellige former for naturvejledning, mange forskellige formidlingscentre med både kultur- og naturformidling, en del forskellige faciliteter samt mulighed for på egen hånd at udforske området. I undersøgelsesområdet er der stor forskel på antallet af brugere i de enkelte naturområder, hvor nogle områder stort set er ubenyttede, mens andre er meget benyttede. De mest udbredte aktiviteter i vadehavsområdet er at gå ture, bade og ligge ved stranden, men efterhånden er de mere pladskrævende aktiviteter som f.eks. at køre med strandsejler og kitebuggy blevet mere udbredte. I forbindelse med en tidligere undersøgelse på Rømø af bl.a. konflikter brugerne imellem svarede over halvdelen af de adspurgte, at de oplever gener som følge af løse hunde, slid på naturen, affald eller bilkørsel på stranden. Problemet med løse hunde bekræftes af observationer i forbindelse med nye tællinger af menneskers adfærd i vadehavsområdet, hvor det viser sig, at tallet er steget betydeligt siden 1980 erne. Som led i at vurdere de potentielle muligheder for friluftsliv i en nationalpark er undersøgelsesområdet inddelt i mindre enheder, som hver især afspejler de forskellige fysiske, sociale og forvaltningsmæssige parametre samt de mulige aktiviteter og oplevelser. Denne form for inddeling kan anvendes i forvaltningen af undersøgelsesområdet samtidig med, at den kan være med til at give brugerne oplysninger om de forskellige muligheder for friluftsliv. I en kommende nationalpark er der brug for en fælles koordinering af formidlingen og markedsføringen af området. I forbindelse med vurderingen af dette er der blevet afholdt en workshop med deltagelse af Naturvejlederordningens Rejsehold og bl.a. de lokale natur- og kulturformidlere. Der var enighed om behovet for en koordinering, men måden og graden af fælles organisering er der flere bud på. Rejseholdet skitserede følgende scenarier: 1. scenarium. Netværk og forpligtende faglige samarbejdsprojekter. 2. scenarium. En mærkningsordning med en række kriterier, institutionerne skal opfylde for at»komme under Nationalpark-vingerne«. 3. scenarium. Den kommende Nationalpark-administration påtager sig en koordinerende rolle vedr. formidlingen i Vadehavet. 4. scenarium. Et privat/offentligt driftsselskab står for formidlingsaktiviteter i nationalparken. Interessentskabet drives af stat, kommuner og turisterhverv. Rejseholdet anbefaler, at der arbejdes mod Scenarium 4, med etablering af et driftsselskab til at stå for formidling i Nationalparken. Rejseholdet anbefaler ligeledes, at en mærkningsordning, som skitseret i Scenarium 2, gennemføres uanset hvilken model der vælges for koordineringen. En fælles koordinering af udstillinger og formidlingscentre vil bl.a. gøre det muligt at arbejde med temaer, som vil kunne formidles på forskellige måder i de enkelte udstillinger og formidlingscentre. Sammen med den fælles formidlingsstrategi bliver der herved skabt en helhed i formidlingen af nationalparken. Det er vigtigt i en nationalpark at undersøge og overveje, hvilke aktiviteter og oplevelser, det er muligt at give de besøgende, og om der evt. er behov for nye aktiviteter kombineret med nye anlæg. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med evt. behov for yderligere beskyttelse for at undgå overbelastning af de vigtige naturområder. I analysen er særlig fokuseret på forbedring af naturoplevelserne i området i overensstemmelse med målsætningen for nationalparken. Et udbygget stisystem af vandre-, cykel- og rideruter kan være med til at kanalisere færdslen hen til områder, som vil kunne håndtere en øget færdsel, mens de mere sårbare områder kan friholdes. Desuden bør adgangsforholdene forbedres, så bl.a. mulighederne for at komme op og kigge og færdes på digerne øges. I forbindelse med et forbedret og sammenhængende stisystem, bør mulighederne for overnatning øges. Dette kan bl.a. ske gennem etablering af primitive overnatningspladser eller etablere»pilgrimslogier«i nedlagte landbrugsejendomme. 7

9 3. Overblik over love og regler med betydning for friluftslivet i Vadehavet Vadehavet har siden 1939, hvor de første vildtreservater blev oprettet ved Jordsand og Albuebugten på Fanø, været genstand for en stigende grad af beskyttelse og regulering. Udover naturbeskyttelsesloven, der bl.a. har til formål at sikre befolkningens adgang til at færdes og opholde sig i naturen, og andre generelle regler for færden i naturen, findes der i vadehavsområdet særlige regler i»vadehavsfredningen«(bekendtgørelse nr. 135 af 17. februar 1998 om fredning og vildtreservat i Vadehavet), der har betydning for friluftslivet. Med»Vadehavsfredningen«blev hele Vadehavet udenfor digerne fredet og udlagt som vildtreservat. Fredningen indeholder regler for færdsel, jagt og sejlads, der har stor betydning for friluftslivets udfoldelsesmuligheder samt for fiskeri af f.eks. blåmuslinger m.m., der er af mere erhvervsmæssig betydning. Fredningen dækker Vadehavet fra digekronen eller højeste daglige vandstandslinje i øst til en linje 3 sømil vest for den såkaldte basislinje, der strækker sig fra Skallingens sydspids mod syd et stykke vest for øerne. Mod nord går grænsen ved Blåvandshuk og i Ho Bugt, mens den mod syd udgøres af den dansk-tyske grænse. Afgrænsningen mod land går ved højeste daglige vandstandslinje eller digekronen. 3.1 Områder med færdselsforbud I følgende områder er al færdsel forbudt: i området mellem Skallingen og Langli samt på Langli i perioden 16. september 15. juli på landarealer ved Albuebugten på Fanø på Trinden og Keldsand øst for Fanø i slikgårdene omkring Låningsvejen til Mandø på den sydlige del af Koresand i områderne nord og syd for Rømødæmningen på Helm Odde syd for Havneby på Rømø i perioden 1. april 31. august på Lammelæger og Jordsand i Margrethe Kog syd for Vidåen, inklusive det fremskudte dige og vadefladerne syd for Højer Kanal. Der er dog adgang til en del af området langs diget ad bærmevejen fra Vidåslusen. Hunde Hunde må ikke medbringes på Skallingen eller i de områder på Langli og Helm Odde, hvor der er adgang en del af året. Dette gælder ikke hunde, der bruges til jagt eller sammendrivning af husdyr. Hunde skal normalt være i snor, når man færdes i naturen. På stranden kan hunden i visse områder, bl.a. på Rømø, løbe løs i vinterhalvåret, dvs. fra Det er dog en betingelse, at man har fuld kontrol over hunden. Motorkørsel Motorkørsel er kun tilladt på offentlige veje på Skallingen, på Mandø Ebbevej og Låningsvejen samt på dele af stranden på Fanø og Rømø. 8

10 Overblik over love og regler med betydning for friluftslivet i Vadehavet 3 Varde Esbjerg Skallingen Fanø Ribe Mandø Rømø Skærbæ Signaturforklaring Motorbåd tilladt hele året i vandløb Sejlads 15/5 til 31/12 i vandløb Sejlads hele året i vandløb Basislinjen Vildtreservat Sild Jagt fra opankret båd samt ved vadning tilladt Jagt tilladt i vildtreservatet Jagt på vandfugle forbudt Jagt på vandfugle forbudt Jagt og færdsel forbudt Jagt og færdsel forbudt Tønder Figur 3.1 Restriktioner for jagt og færdsel i Vadehavet 9

11 3.2 Jagt Som udgangspunkt er al jagt på svømme- og vadefugle forbudt, desuden er jagt på pattedyr forbudt i den sydlige del af Margrethe Kog. Jagt er dog tilladt på nogle afgrænsede arealer på Skallingen, Mandø og Rømø, på en del forlandsarealer mellem Tjæreborg og Ballum samt i den nordlige del af Margrethe Kog (fig. 3.1). Opsøgende motorbådsjagt er ikke tilladt, men jagt fra opankret båd samt ved vadning er tilladt vest for en nærmere defineret linje mellem øerne og Skallingen i perioden fra 1. oktober til 31. januar. I forbindelse hermed er det tilladt at anvende båd til opsamling samt eftersøgning og aflivning af vildt. 3.3 Fiskeri For fritidsfiskere gælder, udover de almindelige regler om fisketegn osv., også en række særlige regler for Vadehavet (Bekendtgørelse nr. 118 af om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og visse sydjyske vandløb). Nedgarn er ikke tilladt indenfor en nærmere bestemt linje mellem øerne, ligesom rusefiskeri kun er tilladt 1. juli 28. februar. Kasteruser (maks. 90 cm i forreste bøjle og maks. 40 mm masker i radgarnet) kan dog bruges hele året. Fiskeredskaber må maks. afspærre en tredjedel af render og priler, og nord for Låningsvejen til Mandø skal der bruges stopriste. Laks og ørred er i Vadehavet fredet fra 15. september 28. februar (i åerne 1. november 31. marts). Laks er fredet hele året i Ribe Å og Varde Å samt i Vadehavet nord for Mandø Låningsvej. For åerne gælder særlige bestemmelser angående udformning, opstilling og antal af ruser. Omkring åernes udløb gælder de almindelige fredningsbælter på 500 m. Disse er dog udvidet ved Varde Å, Sneum Å, Kongeåen, Brøns Å og Brede Å. 3.4 Sejlads på Vadehavet Bortset fra de områder, hvor der er generelle forbud mod færdsel, må der sejles i hele Vadehavet med sejlbåde og almindelige motorbåde. For sejlads med motordrevne fartøjer findes en generel hastighedsgrænse på 10 knob. Denne gælder dog ikke for sejlads i de afmærkede sejlrender gennem Grådyb til og fra Esbjerg, gennem Knudedyb til og fra Kammerslusen samt i Listerdyb til og fra Havneby. På vest-siderne af Skallingen, Fanø og Rømø må der indenfor en afstand af 300 m kun sejles vinkelret på kysten. Brætsejlads er kun tilladt i afmærkede områder ved Hvidbjerg Strand/Skallingen, langs vestkysten af Fanø og Rømø samt i Ho Bugt ud for Hjerting. Sejlads med vandski er tilladt i den afmærkede rende mellem Havneby og Lister Dyb. Desuden er der i år 2000 givet dispensation til motorbådssejlads med højere hastigheder end 10 knob og vandskisejlads langs kysten mellem Hjerting og Sjelborg. 3.5 Sejlads på vandløbene På de åer, som er udpeget til sejladsvandløb, kan man færdes i kanoer, kajakker og robåde. Sejladsen skal foregå under hensyntagen til naturen og andre brugere. Landgang, ophold og færdsel på bredderne er kun tilladt på særlige pladser, ligesom overnatning kun må finde sted på overnatningspladserne. På nogle vandløbsstrækninger er det tilladt at færdes i begge retninger, men generelt er det kun tilladt at sejle med strømmen. På de i tabel 3.1 nævnte strækninger må 10

12 Overblik over love og regler med betydning for friluftslivet i Vadehavet 3 der sejles hele året, bortset fra Kongeåen, hvor der kun må sejles i perioden 15/5 31/12. På de øvrige vandløbsstrækninger i Ribe Amt må der kun sejles fra solopgang til solnedgang. Der er fastsat kvoter for antallet af udlejningsfartøjer, og disse må, medmindre andet er gældende, kun benyttes i dagtimerne. Lodsejere må sejle ud for egen grund hele året også på vandløb, hvor sejlads ellers ikke er tilladt. 3.6 Indsamling af muslinger, blomster m.m. Det er tilladt med håndkraft at indsamle muslinger og sandorm til eget brug. På statens arealer er det tilladt at plukke blomster m.m. til eget brug. Indsamling på privatejede arealer kræver lodsejerens tilladelse. Sejlads med motor er tilladt på den nederste del af de større åer det drejer sig om Varde Å, Sneum Å (kun med dispensation), Ribe Å og Vidåen. Hastigheden skal altid tilpasses forholdene, og på alle strækninger gælder en maks. grænse på 3 eller 5 knob. Længerevarende fortøjning af motorbåde må kun finde sted ved bådebroer og i havne, og etablering af disse kræver særlig tilladelse. Oversigt over restriktioner for de nedre dele af sejladsvandløb med udmunding i Vadehavet Vandløb Strækning Tilladt tidsrum Tilladte fartøjer Varde Å Varde (jernbanebroen Ho Bugt) hele året kano, kajak, robåd, motorbåd Alslev Å Hjertingvej, Alslev Varde Å hele året kano, kajak, robåd Sneum Å Sneum Kirke Sneum Sluse hele året, motorbåd dog , kano, kajak, robåd, motorbåd med dispensation Kongeåen kano, kajak, robåd Ribe Vesterå Ribe Havn Kammerslusen hele året kano, kajak, robåd, motorbåd, sejlbåd Bredå Nr. Løgum udløb hele året kano, kajak, robåd Bredå Døde Arm hele året kano, kajak, robåd Vidå Lægan Vidå-slusen hele året kano, kajak, robåd, motorbåd Vidå m.m. opstrøms Lægan hele året kano, kajak, robåd Tabel

13 4. Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 4.1 Formidling af natur og kulturhistorie vadehavsområdet rummer i dag en hel række forskellige formidlingsfaciliteter, der spænder fra større besøgscentre og museer over naturvejledere til mindre ubemandede udstillinger med informationstavler opstillet i det fri (se også tabel s. 14). Det er ikke muligt at definere nogen klar afgrænsning mellem naturformidlingen og den kulturhistoriske formidling i området. De fleste af naturvejlederne arbejder både med formidling af naturen og kulturhistorien. En egentlig skelnen mellem disse emner er heller ikke relevant, da landskabet i Vadehavet og marsken er skabt i et samspil mellem naturen og mennesket. Det afspejler sig som nævnt i høj grad i formidlingen - nogle steder er det Vadehavets natur, plante- og dyreliv, som er i centrum, mens udgangspunktet andre steder er menneskets livsvilkår i marsken. Der er i området 11 forskellige aktører, som beskæftiger sig med forskellige former for naturvejledning, og den samlede indsats svarer til omkring 23 årsværk. Hertil kommer indsatsen fra forskellige foreninger (især Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening), der på ulønnet basis arrangerer ture. Der er et meget bredt udbud af arrangementer: fra Stæreovernatnings arrangementer med flere hundrede deltagere i busser og sælsafari med båd i Vadehavet over dragebygning, fugleture eller vandreture ved ebbe på den tørlagte havbund til naturskole-aktiviteter med en enkelt skoleklasse. Den mere»stationære«del af formidlingen spænder ligeledes bredt. Fra større museer med omfattende udstillinger til små steder, der kun formidler et enkelt emne. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg er med sine store udstillinger, akvarier og mere end gæster om året i en størrelsesorden for sig. Der er desuden meget informative udstillinger om Vadehavets kulturog naturhistorie f.eks. Vadehavscentret i Vester Vedsted og Tønnisgård på Rømø, og også de kulturhistoriske museer i Varde, Esbjerg, Ribe og Tønder har vadehavsområdets historie som en del af deres formidling. Der er mindre udstillinger, hvoraf nogle har gratis adgang ved Blåvand Naturcenter, på Mandø, Skallingen, Myrthuegård og ved Vidå-slusen. Endelig er der mange steder rundt omkring i området opstillet tavler med informationer om naturen i Vadehavet, reservatbestemmelser osv. I øjeblikket arbejder Sønderjyllands og Ribe amter sammen med Skov- og Naturstyrelsen på et forslag til standardisering af disse tavler, således at de får et mere ensartet udtryk men stadig med et indhold, der også beskriver lokale forhold. I forhold til naturformidlingen består den kulturhistoriske formidling i højere grad af stationære udstillinger/samlinger. Dog har f.eks. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg en stor frilandsafdeling, som i højsæsonen er levendegjort med forskellige aktiviteter, og Tønnisgård på Rømø arrangerer ture med kulturhistorisk indhold på lige linje med naturvejlederturene. Havneskolen i Esbjerg beskæftiger sig i særlig grad med formidling af nutidens forhold. 12

14 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 4 Skallingen " Esbjerg Varde Sneum Å Fanø Kongeå Ribe Ribe Å Mandø Rejsby Å Rømø " Brøns Å Skærbæk Brede Å Sild Vidå Signaturforklaring Naturvejleder Udstilling Undersøgelsesområde Tønder Figur 4.1. Museer og naturvejledere i undersøgelsesområdet. 13

15 Naturvejleder Lokalbefolkning Turister Lejrskolefaciliteter Skoletjeneste Udstilling Årsværk LOKALITET/AKTØR HOVEDMÅLGRUPPE EMNER OG AKTIVITETER Oksbøl Statsskovsdistrikt x x x x x 0,1-0,2- Naturvejlederaktiviteter, foldere og anden information om området. Vogterhuset på Skallingen x x x Udstilling om Skallingen. Myrthuegård x x x x x x 3 Udstillingen; Hvor å, hav og mennesker mødes og Vadehavet begynder. Formidling for: daginstitutioner, naturbørnehave, skoler, foreninger, kurser osv Esbjerg Kommunes Skoletjeneste x x x x 1,5 Skole/besøgstjenesteste relateret til Esbjerg havn, fiskeri og søfart. Fiskeri- og Søfartsmuseet x x x x x 7,5 Sælarium og saltvandsakvarium, udstillinger om livet i Vadehavet & Nordsøen og fiskeri & søfart, særudstillinger, skoletjeneste og naturvejledning Blåvand Naturcenter x x x x x x 1 Udstilling om områdets plante- og dyreliv samt geologi, naturvejlederture Naturvejleder Fanø x x x x Naturvejlederture på Fanø øens natur og kultur Fuglekøjerne på Fanø x x Restaureret fuglekøje og information om tidligere tiders brug. Naturudstillingen på Mandø x x Mandøs historie, plante- og dyreliv m.m. Vadehavscentret x x x x x 3 Naturen i Vadehavet & Marsken, stormflodsudstilling, tidevandsbassin,naturvejlederture. Tønnisgård x x x 2 Udstilling om Vadehavet og Rømøs natur og kulturhistorie, bunkersture, naturvejlederture, hestevognsture. Naturskolen v. Rømø Skole x x (x) Lejrplads Lindet Statsskovsdistrikt x x x x x 2 Naturskole- og naturvejlederaktiviteter, foldere og anden information om området Marsk- og Vadehavsudstillingen ved Vidå-slusen x x Udstilling om Margrethekogs tilblivelse samt områdets plante- og dyreliv. Højer Mølle- og Marsk museum x x x x Udstilling om Højer Mølle og livet i Tøndemarsken, ture om Vidåen, værfter og diger, Vestslesvigsk haveanlæg. Både og Bådfolk i Marsken x x x Fiskerliv ved Vidåen. Dansk Natursafari x x x 2 Stæreovernatningsture, Sælsafari m.m. Lokalbefolkning Turister Lejrskolefaciliteter Skoletjeneste Udstilling LOKALITET/AKTØR HOVEDMÅLGRUPPE EMNER OG AKTIVITETER Blåvand Museum x x x Egnens lokalhistorie Esbjerg Museum x x x x Byudstilling, oldtidsudstilling, ravmuseum Fanø Museum x x x Dagligliv for år siden Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling x x x Fanødragter og søfart Hannes Hus, Fanø x x x Dagligliv i en søfartsfamilie i 1800 tallet Sønderho Gamle Redningsstation x x x Redningsbåd og redningsvæsen Sønderho Mølle x x x Vindmølle fra 1895,»Sønderho-dagen«i juli Mandø Museum x x x Et sømandshjem for 100 år siden Kommandørgården på Rømø x x x Velstillet slægtsgård og søfartshjem fra tallet.»Rømø-dagen«i august Bevandingsmøllerne i Ballum Enge x x x Vindmøller til vanding af kreaturer i engene Markmandshuset, Ballum Enge x x x Vogterhus og værfter Tirpitz Stillingen x x x Atlantvolden under Anden Verdenskrig Blåvandshuk Egnsmuseum x x x Lokalhistorisk museum Blåvand Redningsbådsmuseum x x x Redningsbåd og Redningsvæsen Ravmuseet i Oksbøl x x x Alt om rav Museet for Varde By og Omegn x x x x Lokalhistorisk afdeling og kunstindustriel samling Den antikvariske samling/museet Ribes Vikinger x x x x Ribe fra oldtid til nyere tid Ribe Vikingecenter x x x x Ribe i vikingetiden levendegjort frilandsmuseum Skærbæk Museum x x x Egnsmuseum dagligliv og levevilkår de sidste 150 år Hjemsted Oldtidspark x x x x x Skærbækegnen i jernalderen frilandsmuseum Tabel 4.1 og 4.2 Formidling af natur og kultur i vadhavsområdet. 14

16 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet Vandreruter, cykelruter og hundeskove Vandreruter De eksisterende vandreruter i vadehavsområdet kan inddeles i to typer. Dels er der de lokale ruter, som er lagt an på kortere eller længere dagsture, dels de lange ruter beregnet på vandringer med overnatning undervejs. Ruter til kortere dagsture findes mange steder i vadehavsområdet. Det er især statsskovdistrikterne og amterne, men også nogle kommuner, der står bag disse ruter. De korte ruter kan være markerede i terrænet eller vist som turforslag på kort i foldere m.m. Tætheden af ruter er størst i de turistrige områder på øerne samt omkring Esbjerg. Blåvand Bække stien er en del af kyst til kyst-stien mellem Blåvand og Vejle, og dermed et eksempel på et længere ruteforløb med primitive overnatningspladser undervejs (se afsnit 4.6). I Esbjerg-området er der afmærket en rute langs kysten fra Varde Ådal og videre mod syd (Marbækstien). Deltagere fra forskellige institutioner i Ribe, Sønderjyllands og Ringkøbing Amt arbejder sammen med det nordtyske amt Karrharde på at etablere en vandrerute, der skal følge den gamle handelsvej, Drivvejen, som bl.a.studeprangerne brugte. Størstedelen af ruten løber længere inde i landet end nationalparkens undersøgelsesområde, men bl.a. omkring Ribe, hvor en del af studene blev udskibet, kommer den helt ud til kysten. Desuden vil der være forbindelser til vandreruter, der fører ind i undersøgelsesområdet f.eks. Markmandstien i Ballum Enge. 15

17 Tabel 4.3. Cykel-, vandre-, og rideruter i vadehavsområdet Rute navn Beskrivelse Type Længde Naturstien Varde-Blåvand (del af vandreruten fra Blåvand til Vejle Fra stranden og klitterne ved Blåvand gennem plantagerne og Varde Ådal vandre Ho Klitplantage Den østlige tur Klitplantage og udsigt over Skallingen vandre 4 Ho Klitplantage, Den vestlige tur Parabelklit, udsigtspunkt vandre 4 Ulfslo Klitplantage vandre Marbækområdet Flere forskellige ruter i Marbæk Plantage Marbækstien Vandresti fra Tarphagebroen v. Varde Å til Hjerting Klitturen, Fanø Klitlandskab med parabelklitter, klitsøer og kær vandre 3,5/1 Fuglekøjeturen, Fanø Klitter, klithede, marsk, Vadehavet, fuglekøjer og Annesdalbjerg vandre 5,5/3,5/2,5 Pælebjergturen, Fanø Klitplantage, klitlandskab med småsøer og kær, Pælebjerg vandre 4/3/1,5 Tvismark Plantage, Rømø Klithede, hedepleje, Klitplantage, Høstbjerg vandre Kirkeby Plantage, Rømø Klitplantager, klithede, tidligere vandreklitter, Spidsbjerg vandre Vråby Plantage, Rømø Klitplantage og Stagebjerg vandre Æ Markmandssti, Husum Enge Marskeenge, værfter, sommerdiger, bevandingsmøller og markmandshuset vandre/cykel 6,5 Tingdal plantage Sti for synshandicappede og kørestole vandre/køre Tur i Margrethe-Kog Det fremskudte dige, saltvandssøen og dens fugleliv vandre/cykel <8 Tur i Ny Frederikskog Marsklandskabet, kogenes dyre- fugle og planteliv, får og rekonstruerede fiskerhytter vandre 6 Tur i Rudbøl Kog Marskens landskab og fugleliv, grænsen vandre 4 Tur i Ubjerg Kog Marskens ældste og bedst bevarede bygninger, samt afvandingsarbejdet vandre 3 16

18 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 4 Cykelrute Den internationale cykelrute»nordsø-cykelruten,«passerer igennem vadehavsområdet. Nordsø-cykelruten er i alt km lang og består af cykelruter i Norge, Skotland, England, Holland, Tyskland og Danmark. Ruten udgøres i vadehavsområdet af den del af Vestkystruten, som løber fra Oksbøl til grænsen, flere steder ad bærmevejene på indersiden af diget. Ruten er markeret som national rute nr. 1. Desuden er der mange steder forbindelser til det omfattende net af lokale og regionale cykelruter. Hundeskove Hunde skal normalt være i snor når man færdes i naturen. I de særlige»hundeskove«kan hunden løbe løs hele året. Disse findes der fire af i undersøgelsesområdet: én i Fanø Plantage og tre på Rømø. 4.3 Ridning De fredelige forhold og den gode plads på Rømø og Fanø tiltrækker mange rideinteresserede, der her kan ride på flere afmærkede stier i klitplantagerne eller på strandene. Rideaktiviteterne har et særligt stort omfang på Rømø, fordi Rømødæmningen gør det nemmere og billigere at med bringe egen hest, og der findes flere hestepensioner på øen. Har man ikke selv hest, findes der to større aktører, Rømø Ranch og Kommandørgårdens Islændercenter, som tilbyder rideundervisning, turridning m.m. Der er også mulighed for at leje en hest og ride ud på egen hånd. I Fanø Klitplantage har Oksbøl Statskovsdistrikt etableret et sammenhængende system af ridestier på mere end 15 km. I Marbæk Plantage findes et ridestisystem på ca. 10 km. På Rømø findes et ridestisystem på ca. 6 km i Vråby og Kirkeby Plantager. I løbet af 2005 etableres yderligere 2 4 km ridesti i Tvismark Plantage. Der har været tanker fremme om at forbinde denne med de eksisterende ridestier. 17

19 Figur 4.2. Vandre- og cykelruter samt faciliteter for hundeejere og rideinteresserede!g "7 " " " " Esbjerg Varde "È!Í "7 " Ribe "È Signaturforklaring Vandrerute Cykelruter Vandretursfoldere i NP "È Hesteudlejer!G MTB-rute Vandrerute!Í hundeskov "7 lejrplads prim teltplads ridesti!í "È!Í " "È "7 Skærbæk Tønder 18

20 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet P-pladser og rastepladser Det samlede antal raste- og P-pladser er stort. Dels er der P-pladser ved områdets attraktioner m.m., dels er der anlagt mange pladser i direkte tilknytning til naturområder osv. På Skov- og Naturstyrelsens arealer findes der P-pladser ved alle facilliteter, og en meget stor del af disse er også udstyret med borde/bænke og toiletter. Det samme gælder de pladser, som amter og kommuner har anlagt ved deres faciliteter og langs de større veje i området. En anden mulighed, der benyttes af lokale og stedkendte turister, er de steder, hvor katastrofevejene fører ud til digerne. Katastrofevejene er placeret med jævne mellemrum ud fra digerne og forbinder bærmevejen på digernes inderside med det øvrige vejnet. Disse steder bruges typisk som udgangspunkt for en kort tur langs diget eller bare et kig udover Vadehavet. 4.5 Handicapfaciliteter Handicappedes muligheder for naturoplevelser i vadehavsområdet er mange men samtidig meget afhængige af den enkelte persons handicap og muligheder for transport, ledsagelse m.m. På Skov- og Naturstyrelsens friluftskort ( er der oplysninger om tilgængeligheden på alle de faciliteter, der er registreret på friluftskortene. Det drejer sig om adgang for barnevogne, kørestole med og uden ledsager, gangbesværede, svagtseende og placeringen af handicaptoiletter. Turistgruppen Vestjylland har i samarbejde med handicaporganisationer gennemført en vurdering og registrering af en hel række faciliteter i området. Registreringerne er udført efter et meget omfattende skema og giver en vurdering af, om den enkelte facilitet er egnet/delvis egnet/ikke egnet for henholdsvis syns- og hørehandicappede samt kørestolsbrugere med eller uden ledsager. Resultaterne af disse kan ses på www. visithandicapguide.com eller bestilles som brochure. Handicapguiden dækker alle dele af turistbranchen dvs. spise- og overnatningssteder, museer, naturområder osv. En del af grundlaget for tildelingen af Friluftsrådets Blå Flag er forskellige krav til handicappedes adgangsmuligheder til stranden, toiletforhold m.m., som skal være opfyldt. Lokalitet Handicaptoilet Adgang til strand Blåvand/Hvidbjerg Strand x x Toilet v. fyret og campingpladsen Fanø Vesterstrand x x x x Adgang via bil Lakolk Strand, Rømø x x x x x Adgang via bil Sønderstrand, Rømø x x x Adgang via bil Adgang til vandkant Handicapparkering Udsigtspunkt med handicapadgang Kommentarer I Tingdal Plantage, lige nord for Højer, har Sønderjyllands Amt anlagt en sti, som er specielt målrettet mod synshandicappede. Her findes informationstavler med blindeskrift, og det er muligt for blinde og svagtseende at færdes uden ledsager. Stien er også velegnet for kørestolsbrugere. Ved Rømø Fiskesø har man via fondsmidler fået anlagt platforme, som giver kørestolsbrugere adgang til vandkanten og dermed mulighed for at fiske selv. Tabel 4.4. Adgangsforhold for handicappede på strande i vadehavsområdet med Friluftsrådets Blå Flag 19

21 4.6 Primitive overnatnings pladser Mulighederne for overnatning på primitive overnatningspladser er koncentreret i den nordlige del af undersøgelsesområdet omkring Ho Bugt. Syd for Sneum Å findes der ingen overnatningspladser i selve undersøgelsesområdet, men der er ved Egebæk/Hviding syd for Ribe samt ved Skærbæk og Tønder overnatningspladser lige udenfor afgrænsningen. Større grupper som f.eks. skoleklasser, spejdere m.m. kan mod betaling bruge de veludstyrede lejrpladser, der findes i Fanø Klitplantage, ved Myrthuegaard nord for Esbjerg og ved Rømø Skole. Her er der også andre faciliteter og tilbud om forskellige aktiviteter, shelters m.m. Lokalitet toilet bålplads hund kan medbringes hest kan medbringes vand bad Ejer Ho Klitplantage x x x x x - SNS Oksby Klitplantage x x x x x - SNS Ho v. Vestergård x x x x x x privat Fiskesøen v. Boeng x x - - x - privat Pladsen v. Janderup Kirke x x - - x - privat Hyllerslev x x - - x x privat Myrtue x - - x - Esbjerg Kommune Tjæreborg x x - - x x privat Tabel 4.5. Primitive overnatningspladser i Pilotprojekt Nationalpark Vadehavets undersøgelsesområde (ifølge Badestrande og andre strandaktiviteter Badestrande De mest populære badestrande i vadehavsområdet er sandstrandene på Rømø (1.9 millioner besøg pr. år) og Fanøs vestside. Hvidbjerg Strand ved Blåvand ( besøg pr. år) og Hjerting Strand nær Esbjerg er også meget benyttede (besøgsantal opgivet i Jensen 2003). I resten af området bades der kun i meget begrænset omfang, især fordi Vadehavet er ekstremt fladvandet, og bunden oftest består af slikvader, som ikke indbyder til badning i samme grad som sandstrande (se fig. 4.3 s. 23). Til gengæld er vadehavsområdets sandstrande i en klasse for sig. Dette gælder især strandene på Rømø og Fanø, som er op til tre km brede, og hvor man kan køre i bil på stranden helt ned til vandkanten. Flere steder er der dog dels af hensyn til plante- og fuglelivet dels af hensyn til strandgæsterne, reguleringer af biltrafikken i form af bil- og eller færdselsfri områder. Friluftsrådets Blå Flag Følgende strande i vadehavsområdet har i 2004 fået tildelt det Blå Flag Sønderstrand, Rømø Lakolk Strand, Rømø Fanø Vesterstrand Blåvand/Hvidbjerg Strand FAKTA For at kunne blive tildelt det Blå Flag skal stranden leve op til en række minimumskrav indenfor: sikkerhed, miljøindsats og vandkvalitet, drift, service og faciliteter (herunder handicapfaciliteter) Blå Flag kampagnen arbejder for at beskytte og værne om hav- og kystmiljøet. Det sker ved at belønne strande og lystbådehavne, der gør en ekstra indsats for miljøet og for at højne stranden eller havnens standard. Desuden arbejder kampagnen for at oplyse om livet og miljøforhold langs kysten og i havet og dets betydning for mennesket. Det er Friluftsrådet, som er ansvarlig for uddelingen af Blå Flag i Danmark. 20

22 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 4 Andre strandaktiviteter Udover almindelig badning, boldspil m.m. byder de store flade sandstrande på Rømø og Fanø også på muligheder for andre aktiviteter som windsurfing, strandsejlads, drageflyvning og kørsel med kitebuggyer. Drageflyvning er nok den mest udbredte af disse strandaktiviteter. Der flyves med drager året rundt, når vejret er velegnet, men først og fremmest i sommerhalvåret, hvor antallet af besøgende på stranden er størst. Drageflyvning er ikke på samme måde som badning begrænset af temperaturen, og er derfor en vigtig del af de aktivitetsmuligheder, der er, når vejret ikke indbyder til badning. Interessen for drageflyvning spænder vidt. Mange badegæster medbringer drager, som de bruger en del af opholdet på stranden til at flyve med, men for andre er drageflyvningen mere eller mindre selve hovedformålet med opholdet på stranden. På Rømø og Fanø arrangeres der hvert år dragefestivaler, som tiltrækker mange entusiastiske drageflyvere og endnu flere tilskuere. Strandsejlads er en forholdsvis gammel sport. På Rømø fik man i 1950 erne tilladelse til at køre på en del af Sønderstrand, og i dag udgør strandsejlerområdet ca. 9 km 2 og er Europas største. I tilknytning til strandsejlerområdet arrangerer Rømø Strandsejlerklub regattaer og i sommerhalvåret også strandsejlerskole, hvor man kan leje en strandsejler og lære strandsejlads. Kitebuggy-området på Rømø Sønderstrand udgør ca. 6 km 2 og her arrangerer Dansk Parakart Klub jævnligt 21

23 løb m.m. Der er også muligheder for at gå i»buggyskole«og komme i gang med sporten under professionel overvågning. På Fanø findes også et afmærket område til strandsejlads/kitebuggyer, men det er noget mindre end områderne på Rømø ca. 3 km i længden og nogle hundrede meter i bredden. Når strandsejler/ kitebuggy-aktiviteterne er væsentlig større på Rømø i forhold til Fanø skyldes det dels, at arealerne på Rømø er væsentlig større, dels at man nemt og billigt kan køre til Rømø via dæmningen uden at skulle sejle med en færge. Ravsamling er en anden meget yndet strandaktivitet, både blandt turister og fastboende. Stranden ved Blåvandshuk er nok det mest benyttede område, men også på vestsiden af Fanø og Rømø samles der rav. Ravsamlingens intensitet varierer med årstiderne, dels efter hvor meget rav der skylles ind, dels efter hvor mange turister, der er i området. Ravsamlernes metoder og ihærdighed spænder fra den almindelige strandgæst, der under en spadseretur på stranden kigger lidt i vandkanten til den inkarnerede ravsamler, der med knallert og lygte afsøger store strækninger. I vadehavsområdet er der mindst fire dykkerklubber med i alt medlemmer, og området besøges også af dykkere fra andre dele af landet. Bl.a. er Havneby på Rømø en del brugt som udgangspunkt for dykkerture. Strandsejlere og Kitebuggyer FAKTA En strandsejler er et køretøj, den har en tohjulet bagaksel og et forhjul, men ingen bremser. Fremdriften kommer fra mast og sejl som på en lille jolle, og selve håndteringen af strandsejleren minder også mest om håndteringen af en jolle. En kitebuggy er som strandsejlere et trehjulet køretøj. Køreren sidder i en lille metalvogn med luftfyldte gummihjul og håndterer via m lange trækliner selve trækdragen, der mest af alt minder om en lille faldskærm Begge typer af køretøjer kan nå hastigheder på 100 km/t. 22

24 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 4 Varde Å Varde "!! Esbjerg Sneum Å!! Kongeå Ribe Å Ribe Rejsby Å! "! Brede Å Brøns Å Skærbæk Vidå Signaturforklaring Undersøgelsesområde Blå Flag Tønder! Brætsejlads Lokalitet i handicapguiden Badestrand! Strandsejler/kitebuggy Figur 4.3. Badestrande samt områder reserveret til windsurfing og strandsejlere/kitebuggyer, samt naturlokaliteter, hvor adgangsforhold for handicappede er vurderet i Handicapguiden ( 23

25 4.8 Gode steder til fugle observationer Vadehavet og marsken er et af Danmarks mest fuglerige områder og giver derfor mange muligheder for fugle- og naturoplevelser både for entusiastiske ornitologer og for mere almindeligt naturinteresserede. Området er stort, og der kan ses fugle mange steder, men alligevel er der en række lokaliteter, der er særligt gode og derfor også særligt benyttede. Kendetegnet for disse steder er, at der enten er en særlig koncentration af fugle, eller at der er særligt gode udsigtsforhold. En anden faktor kan også være, at man har mulighed for at se fuglene tæt på. Selvom der er mange fugle og fuglearter at se i Vadehavet, så kan det være svært for uøvede at kende fuglene, fordi afstandene ofte er forholdsvis store. For almindeligt fugleinteresserede findes der i dag ikke nogen samlet oversigt over de gode fuglesteder, eller hvor der aktuelt er noget særligt at se. Disse er henvist til den mere generelle naturinformation, som der er adgang til en del steder i området. Blandt de aktive feltornitologer sker der derimod en rig udveksling af observationer via mobiltelefoner, SMS og Internet. Der findes altså aktuel information, der konstant opdateres, om hvilke fugle der er at se, og hvor de er, men denne kan være vanskelig tilgængelig for uindviede. Et godt sted at starte er dog Turistgruppen Vestjylland arbejder i øjeblikket sammen med Dansk Ornitologisk Forening, Skjern-Egvad Museum, Ringkøbing, Ribe og Sønderjyllands amter, samt naturvejledere tilknyttet Fiskeri og Søfartsmuseet på at skabe et forum, hvor informationer om fuglesteder i det syd- og vestjyske bliver mere tilgængelige for en bredere kreds. Dette sker i sammenhæng med, at man vil tilbyde pakketure til fugleinteresserede. 4.9 Lyst- og fritidsfiskeri Mulighederne for kystfiskeri med stang er noget anderledes i Vadehavet i forhold til resten af landet. Ved de meget fladvandede kyststrækninger fiskes der stort set ikke. Men ved havneanlæg og hvor der er adgang til render og løb, kan der fiskes. De bedste steder for kystfiskeri findes i områdets nordlige del særlig mellem Hjerting og Myrthue, hvor der især fiskes efter havørreder. Esbjerg Havn har tidligere været meget benyttet til fiskeri efter multe, sild, makrel og ørred, men efter at havnen er blevet terrorsikret, er mulighederne stærkt begrænsede. I Vadehavsåerne er lakse- og ørredfiskeriet det fremherskende, men der fiskes også efter ål, gedder og andre ferskvandsfisk. Det er oftest foreninger, der har fiskeretten til åerne, og der kræves derfor enten medlemskab eller et dagkort, for at man kan fiske. Dagkortene kan købes mange steder, typisk vil turistbureauerne enten sælge fiskekort eller kunne henvise til et salgssted. Fiskeri med nedgarn er kun lovligt udenfor fredningslinjen, det vil i store træk sige vest for en linje fra Skallingen ned langs øerne. De forholdsvis store afstande fra fiskepladserne til havne- og anlægspladser samt de øgede krav til bådene, som skal kunne klare sejladsen på åbent hav, sætter sine begrænsninger for garnfiskeriet. I den indre del af Vadehavet fiskes der ål med ruser og i nogen grad også fladfisk. Dette fiskeri foregår spredt i hele området, hvor der er passende fangstmuligheder. 24

26 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 4 " Varde Esbjerg Ribe Skærbæk Signaturforklaring Undersøgelsesområde Fuglested Fugletårn golfbane Lystfiskeri Tønder Figur 4.4. Udvalgte fugle- og fiskesteder samt golfbaner i undersøgelsesområdet. 25

27 4.10 Sejlads i vadehavsområdet Lystbådehavne og anløbsbroer Der er i vadehavsområdet tre egentlige lystbådehavne, hvor det er muligt for almindelige lystsejlere at komme ind. Det er Esbjerg Havn, Nordby på Fanø og Havneby på Rømø. Herudover findes der fire havne/bådebrosanlæg beliggende oppe i åerne. Oftest er der her sluser eller broer, der begrænser mastehøjden på de både, der kan benytte anlægget. De fire havne er Varde Havn, havnene ved Ribe og Ribe Kammersluse samt i Vidåen ved Højer og Lægan. I forbindelse med havnene findes der de fleste steder sejlklubber med klubhus, slæbesteder, kran osv., ligesom der også er flere roklubber med klubhus, bådebro osv. (se også tabel 4.6). Desuden er der enkelte steder, hvor der (på mere eller mindre privat basis) er etableret små bådebroer eller opankringspladser. En del steder i åerne er der lodsejere, der har joller liggende fortøjet. Det drejer sig alt i alt om et begrænset antal både, f.eks. er der i Vidå-systemet inkl. Magisterkog og Rudbøl Sø tale om både. Vandløbssejlads De vandløbsstrækninger, hvor sejlads med kanoer, robåde osv. er tilladt, strækker sig langt udenfor un- Havn Antal bådepladser Faciliteter Ho Antal10 Faciliteter Mindre bådebro Varde Havn, Varde Å 50 Lystbådehavn til små sejlbåde, motorbåde & joller Varde Sejlklub Hjerting ca. 60 Ophalerplads for joller - Ho Bugts Sejlklub ca. 10 Opankrede joller/motorbåde Esbjerg Havn Lystbådehavn til sejlbåde, motorbåde & joller - Esbjerg Søsport Nordby, Fanø 70 Lystbådehavn til sejlbåde, motorbåde & joller Fanø Sejlklub Sønderho, Fanø få Opankrede jolle sejlrende kraftig tilsandet Ribe Havn ca. 200 Bådebroer til små sejlbåde motorbåde & joller - Ribe Sejlklub Bådebroer ved Kammerslusen, Hovedengen og Skibbroen Rømø Havn 50 Lystbådehavn til sejlbåde, motorbåde & joller Rømø Sejlklub - Blå Flag Højer Havn 109 Lystbådehavn/bådebroer til små sejlbåde, motorbåde og joller, Højer Bådklub Vidåen v. Lægan 73 Bådebroer til motorbåde & joller - Bådeklubben»Vidå«Tabel 4.6. Havnefaciliteter og bådebroer i vadehavsområdet. 26

28 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 4 dersøgelsesområdet for nationalparkprojektet. Men da vandløbene udmunder i Vadehavet, vil de sejlende, der tager hele turen ned af vandløbet, også bevæge sig gennem undersøgelsesområdet. Det er derfor naturligt også at beskrive forholdene i de øvre dele af vandløbene. Både Ribe og Sønderjyllands amter har udarbejdet informationsmateriale om sejlads på åerne. Ribe Amt har udgivet folderen»ta på sejltur«som indeholder de generelle regler og anvisninger for sejlads samt et oversigtskort over sejladsvandløbene. Nærmere information om regler og turbeskrivelser for de enkelte vandløb kan hentes på amtets hjemmeside Sønderjyllands Amt har udgivet en mere udførlig folder»sejle ned af åen i Sønderjylland«, der ud over generelle regler og anvisninger også indeholder beskrivelser og turforslag for de enkelte vandløb. På amtets hjemmeside kan man finde yderligere information om sejladsen og naturen langs åerne ( Da landgang, ophold og færdsel på bredderne kun må finde sted på udvalgte steder, er der langs sejladsvandløbene indrettet særlige raste- og overnatningspladser. Der er ikke nogen overnatningspladser indenfor undersøgelsesområdet, men der findes flere rastepladser. Udlejning af kanoer er reguleret efter et licenssystem, hvor hver enkelt udlejer har tilladelse til at udleje et bestemt antal kanoer til brug på en given vandløbsstrækning. På de vandløb, der udmunder i Vadehavet, er der for øjeblikket 12 udlejere, som i alt må udleje 210 kanoer (tab. 4.7). Brætsejlads Windsurfing må i hht. Vadehavsbekendtgørelsen kun finde sted i særligt afmærkede områder ved Blåvand/ Hvidbjerg Strand, ved Lakolk strand på Rømø og Rindby Strand på Fanø samt ved Hjerting. Kluborganiseret windsurfing findes i Esbjerg Surfklub en underafdeling af Ho Bugt Sejlklub, som har til huse ved Hjerting nord for Esbjerg. På det seneste er en ny form for»windsurfing«ved at vinde indpas nemlig kitesurfing. I stedet for et surfbræt med mast og sejl står kitesurferne på et fladt bræt og trækkes af en stor faldskærmslignede drage i stil med dem, der bruges til kitebuggyer. Sejlads med vandski og vandscootere/jetski Sejlads med vandski kræver hastigheder på mere end 10 knob og er som udgangspunkt ikke tilladt i Vadehavet. Fredningsbestemmelserne tillader dog sejlads med vandski i den afmærkede sejlrende fra Havneby på Rømø til Listerdyb. Herudover er det efter en dispensation også tilladt at stå på vandski i et område langs kysten nord for Esbjerg mellem Hjerting og Sjelborg. Brug af vandscootere/jetski er ikke tilladt i Vadehavet, men i den sydlige del af Esbjerg Havns område som ikke er underlagt Vadehavsfredningen er der udlagt en afmærket bane, hvor vandscootere må benyttes. Vandløbssystem Antal udlejningskanoer Varde Å systemet 45 Sneum Å 20 Kongeå 15 Ribe Å/Gram Å - systemet 65 Brede Å 25 Vidå-systemet 40 Tabel 4.7. Antallet af udlejningskanoer med licens til vandløbene i vadehavsområdet. 27

29 " Varde! " "! "! Esbjerg Skallingen " " # Fanø! " " Ribe Mandø Rømø! Skærbæk "! Signaturforklaring Sild! Brætsejlads " Lystbådehavn/bådebro! Vandski # jetski Motorbåd tilladt hele året Sejlads 15/5 til 31/12 Sejlads hele året " Tønder " Undersøgelsesområde Figur 4.5. Lystbådehavne og bådebroer samt områder til brætsejlads, vandski og vandscootere/jetski. 28

30 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet Golfbaner I vadehavsområdet og det nærmeste opland findes i alt 9 golfbaner. Når banen på Rømø er færdigbygget vil halvdelen, dvs. fire baner, være beliggende inden for selv undersøgelsesområdet. Golfbaner i vadehavsområdet og oplandet I undersøgelsesområdet Blåvandshuk Golfklub v. Ho (18 huller) Esbjerg Golfklub v. Marbæk (27 - ) Fanø Vesterhavsbads Golfklub (18 - ) Rømø Golfpark* (27 - ) I oplandet Varde Golfklub (18 huller) Breinholtgård Golfklub v. Guldager (27 - ) Ribe Golfklub v. Varming (27 - ) Kaj Lykke Golfklub v. Bramming (18 - ) Tønder Golfklub v. Rørkær (18 - ) * Golfbanen på Rømø er under opførelse. FAKTA 29

31 30

32 31

33 5. Friluftslivets omfang, udførelse samt brugerkonflikter 5.1 Gener og brugerkonflikter Det er fælles for alle udøvere af friluftslivsaktiviteter i vadehavsområdet, at selve naturoplevelsen indgår som en større eller mindre del af selve aktiviteten. Det er langt fra sikkert, at den enkelte udøver er bevidst om dette forhold, men direkte adspurgt har det vist sig, at de fleste hurtigt kommer til den erkendelse. På Rømø har Sønderjyllands Amt i samarbejde med Forskningscentret for Skov & Landskab i 1995 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med titlen»natur og Turisme«(Kaae 1995). Et af resultaterne herfra viser, at mere end 60% af turisterne angiver stranden og den øvrige natur på øen samt muligheden for at opleve fred og ro som forhold, der har haft indflydelse på deres valg af Rømø som feriemål. Det samme gælder for de fastboende, når de skal angive forhold, der har betydning for deres valg af Rømø som bosted. Dette er sandsynligvis ikke noget, der er specielt for Rømø, men kan tænkes at være gældende for hele vadehavsområdet. Brugerkonflikter og gener Lokale (%) Turister (%) Slid på naturen Affald Løse hunde Støj Bilkørsel på stranden Andre turisters opførsel Trafikkøer Tabel 5.1. Brugerkonflikter og gener som de opfattes af henholdsvis lokale beboere og turister. Tallene angiver den andel, som føler sig generet af de angivne faktorer. Der er ikke gennemført undersøgelser af konflikter mellem udøvere af forskellige typer af friluftsaktiviteter for hele vadehavsområdet, men den førnævnte spørgeskema-undersøgelse fra Rømø (Kaae 1995) afdækker nogle af de konflikter, der kan tænkes at være potentielle i hele området. Over halvdelen af de adspurgte oplever gener som følge af løse hunde, slid på naturen, affald eller bilkørsel på stranden. Mere end en tredjedel oplever gener fra trafikkøer, støj og andres turisters adfærd. Der er en gennemgående tendens til, at en forholdsvis større andel af de fastboende oplever flere gener end turisterne. Dette gælder dels for direkte gener som støj, trafikkøer, løse hunde, affald og påtrængende turister, men også mere indirekte gener som f.eks. nedslidning af naturen. Omkring to tredjedele af de fastboende er enige eller meget enige i, at naturen i området belastes for meget af den nuværende (dvs. i 1995) turistmængde. Det samme gælder ca. halvdelen af turisterne. Både blandt fastboende og turister er der stor opbakning (80-95%) til, at turistudviklingen fremover skal ske under hensyntagen til naturen. Men der er knap så stor enighed om, at konsekvensen kan være en lukning af visse områder for færdsel. Tilslutningen til dette udsagn er størst (86-91%) blandt turister uden fast tilknytning til området, mens 78% af sommerhusejerne og kun 51 % af de fastboende er enige i dette. En tredjedel af de fastboende er uenige eller meget uenige i at hensyn til naturen bør kunne medføre færdselsbegrænsninger. Dette skal nok tages som et udtryk for, at der blandt de fastboende (i hele Vadehavs-området) generelt er en meget stor modstand mod indskrænkninger i mulighederne for at færdes i området. I denne sammenhæng eksisterer der altså et modsætningsforhold hos de fastboende mellem ønsket om at tage hensyn til naturen og mulighederne for at kunne færdes i den. Det er værd at bemærke, at det i undersøgelsen ikke er undersøgt, hvordan opbakningen ville være, hvis der var forskellige regler for fastboende og turister. F.eks. har beboerne på Mandø særlige rettigheder hvad angår fiskeri. Det er muligt at en væsentlig del af de fastboendes modstand mod adgangsreguleringer ville forsvinde, hvis der var mulighed for, at man i lokalsamfundet kunne beholde visse privilegier. Det er forholdsvis få adspurgte (mindre end 20%), som angiver at være direkte generet af forskellige friluftsaktiviteter som f.eks. windsurfing, kitebuggyer, strandsejlads osv. En del af årsagen hertil er sandsynligvis, at man på Rømø har lavet en del tiltag for at mindske disse konflikter. Bl.a. ved at reservere forskellige områder af stranden til bestemte aktiviteter. 32

34 Friluftslivets omfang, udførelse samt brugerkonflikter Flytællinger - Materiale og metode Siden 1980 har Danmarks Miljøundersøgelser løbende gennemført flytællinger af fugle i Vadehavet. Ved disse tællinger har man også registreret forskellige former for menneskelige aktiviteter i Vadehavet. Ved optællingernes start blev der lavet månedlige tællinger ved både høj- og lavvande, senere kun ved højvande og i de seneste år kun to gange årligt. Derfor blev der i forbindelse med Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet gennemført 6 ekstra tællinger, som skulle frembringe et sammenligningsgrundlag for en lignede række tællinger fra første halvdel af 1980 erne. Tællingerne er udført fra små fly i en flyvehøjde på m og med en fart på ca. 100 km/t. Der er kun talt på dage med en sigtbarhed på mere end 5 km og ved vindhastigheder mindre end 5 m/sek. Tællingerne tager 4-6 timer og påbegyndes ca. 2½ time før henholdsvis høj- eller lavvande. Optællingerne dækker Vadehavet fra Ho Bugt i nord til den dansk-tyske grænse i syd og fra digerne på fastlandet i øst til 3-4 km vest for øernes kystlinjer. Det er altså ikke hele Nationalpark-projektets undersøgelsesområde, som er dækket, men kun forlande og strandenge udenfor digerne samt strande, vadeflader og havområder. Stranden og havområdet langs Skallingens vestside op til Blåvandshuk er dog ikke dækket af flytællingerne. Som metode til sammenligning af de menneskelige aktiviteter i Vadehavet har flytællingerne visse begrænsninger. Der tælles kun i godt vejr og kun i dagtimerne omkring henholdsvis høj- eller lavvande. Det betyder, at aktiviteter, der foregår på andre tidspunkter, bliver underrepræsenteret i materialet. Det gælder f.eks. andejagt, som først og fremmest finder sted i morgen- og aftentimerne. Da der kun flyves ved vindstyrker under 5 m/sek., er tællingerne derfor også kun udtryk for de forskellige aktiviteters omfang på stille dage. Det betyder først og fremmest, at aktiviteter som f.eks. windsurfing, strandsejlads og kitebuggykørsel er underrepræsenterede, mens der f.eks. er talt forholdsvis flere badegæster. Formålet med disse tællinger er at give et fingerpeg om friluftsaktiviteternes udvikling de seneste 20 år. Derfor blev der i juli-oktober 2004 gennemført 6 ekstra flytællinger 3 ved lavvande og 3 ved højvande. 33

35 Til sammenligningsgrundlag er der herefter udvalgt et lignende sæt tællinger fra 80 erne. Dog med den forskel at der her indgår et større antal tællinger typisk 3-4 for hver af de tællinger, der er foretaget i I materialet indgår tællinger i juli november fra årene , samt Ved forskellige hensyn til tidspunkter m.m. er det forsøgt at fremskaffe det bedst mulige sammenligningsgrundlag. 5.3 Friluftsaktiviteternes indbyrdes omfang Til behandlingen af resultaterne har det været formålstjenligt at inddele registreringerne af de menneskelige aktiviteter i nogle overordnede hovedgrupper: Mennesker til fods, ridende, strandsejlere, lystsejlads, lystfiskeri og jagt. Den dominerende aktivitet er mennesker, som går tur, bader eller ligger på stranden. Disse aktiviteter udgør omkring 95% af det samlede antal registreringer, mens ingen af de resterende typer aktiviteter udgør en andel på mere end 2%. Friluftsaktiviteter i 1980'erne Mennesker på strandene 86,4% Mennesker i øvrige omr. 8,5% Strandsejlere >0,1% Lystsejlads 1,9% Windsurfere 0,9% Ridende på strand -% Lystfiskeri 1,4% Jagt 0,9% Figur 5.1. Fordelingen af udvalgte friluftsaktiviteter i Vadehavet i 1980 erne. Friluftsaktiviteter i 2004 Mennesker på strandene 85,8% Mennesker i øvrige omr. 10,8% Strandsejlere 1% Lystsejlads 0,9% Windsurfere 0,5% Ridende på strand 0,5% Lystfiskeri 0,1% Jagt 0,2% Figur 5.2. Fordelingen af udvalgte friluftsaktiviteter i Vadehavet i

36 Friluftslivets omfang, udførelse samt brugerkonflikter Antallet af strandgæster m.m. i Vadehavet Som ovenfor nævnt udgør mennesker, der går tur, bader eller ligger på stranden den altdominerende aktivitetsform nemlig omkring 95 %. Disse aktiviteter er størst på de vestvendte sandstrande på Fanø og Rømø samt på de bynære kyststrækninger ved Esbjerg og Hjerting, og udgør alene 86% af det samlede antal registrerede aktiviteter i Vadehavet. Antallet af mennesker på de mest benyttede strandområder varierer fra pr. tælling i 1980 erne og fra i I den resterende del af Vadehavet er tallene henholdsvis i 1980 erne og i Variationen er størst på de strande, hvor antallet af badegæster er meget vejrafhængigt. Generelt synes der dog at være en hvis sammenhæng mellem aktiviteten på strandene og i resten af Vadehavet. Set hen over den periode af året, der er dækket af denne undersøgelse, dvs. juli-oktober, er der en tydelig kulmination i juli-august, hvor især antallet af strandgæster er størst. Generelt er der registreret flere mennesker på kyster og vade ved tællingerne i 2004 i forhold til tællingerne i 1980 erne. Især er antallet af mennesker på dage med forholdsvis lave aktivitetsniveauer steget fra ca i 1980 erne til i Det kan være resultatet af en øget rekreativ udnyttelse af vadehavsområdet, men store variationer i materialet og det forhold, at tællingerne fra oktober 2004 blev foretaget henholdsvis i efterårsferien og på en søndag, gør det vanskeligt at konkludere med sikkerhed. Signaturforklaring Undersøgelsesområde Signaturforklaring Undersøgelsesområde Figur 5.3. Geografisk fordeling af personer på kyst og vade i 1980 erne. Cirkelstørrelsen angiver maks. antal pr. tælling. Figur 5.3. Geografisk fordeling af personer på kyst og vade i Cirkelstørrelsen angiver maks. antal pr. tælling. 35

37 5.5 Løse hunde Tællingerne viser, at problemet med løse hunde er vokset voldsomt de seneste 20 år. Hvor der i firserne maksimalt blev registreret 1-15 løse hunde pr. tælling, så er tallet i 2004 steget til Det vil sige, at hvor man i 1980 erne kunne møde 580 personer for hver løs hund, så er dette tal i 2004 faldet til 82, og der er dermed 7 gange så mange løse hunde som for 20 år siden. Det skal yderligere bemærkes, at der her kun indgår tal fra juli-september, hvor løse hunde ikke er tilladt på strandene. Løse hunde er en af de væsentligste brugerkonflikter i området. Dels udgør de særlig i yngletiden en fare for dyre- og fuglelivet, dels føler mange mennesker sig generet af dem. F.eks. angiver 80% af beboerne og 35-55% af turisterne på Rømø, at der er problemer med løse hunde (Kaae 1995). 5.6 Windsurfere og strandsejlads Ved tællingerne i firserne er der registreret op til 85 windsurfere, og på en tredjedel af tællingerne var antallet over 10. I 2004 er det maksimale antal 87, og på to ud af de seks tællinger når man over 10. Det ser altså ud til at windsurfer-aktiviteten i vadehavsområdet har været uændret de sidste 20 år. Der er ved flytællingerne ikke skelnet mellem strandsejlere og kitebuggyer, og derfor behandles de her samlet. Ved tællingerne i 80 erne er der i alt registreret 6 strandsejlere i antal af 1-2 pr. tælling. Dette er betydelig færre end i 2004, hvor der er registreret fra 2-91 strandsejlere pr. tælling. På 4 ud af de i alt 6 tællinger er der mere end 20 registreringer, og de to største er på henholdsvis 51 og 91. Det tyder altså på, at der har været en betydelig vækst i strandsejler/kitebuggy-aktiviteten de seneste 20 år. Det er muligt at væksten især er sket på kitebuggy-området, som er kommet frem i denne periode. Dette bekræftes yderligere ved besøg på stranden, hvor man får det indtryk at kitebuggy-kørerne tilhører den yngre»ekstremsports generation«på år, mens gennemsnitsalderen blandt strandsejlerne er noget højere, og man kan se udøvere med en alder omkring de 60 år. Konklusionerne vedrørende windsurfere og strandsejlere bør tages med et vist forbehold. Disse aktiviteter kræver vind af en vis styrke for at kunne udøves, og det største aktivitetsniveau ses på dage med vind på mere end de 5 m/sek., der maksimalt er fløjet i på tællingerne. Signaturforklaring Undersøgelsesområde Figur 5.5. Geografisk fordeling af løse hunde i perioden juli-september Cirkelstørrelsen angiver maks. antal pr. tælling. 36

38 Friluftslivets omfang, udførelse samt brugerkonflikter Sejlads i Vadehavet Det er primært motorbåde, som er aktive i vadehavsområdet. Det skyldes de naturgivne forhold med store meget lavvandede områder, som begrænser sejlads med kølbåde til dyb og render. Den meget kraftige strøm i render og dyb spiller også en rolle. Forholdet mellem sejl- og motorbåde er ca. 1:6 ved registreringerne af aktive både. Robåde udgør kun en meget lille del af de aktive både, men det er muligt at aktiviteten har været stigende. I 1980 erne blev der kun set robåde på 2 ud af de i alt 14 tællinger i materialet, mens det i 2004 var på 5 ud af de i alt 6 tællinger. Antallet af opankrede både ser ud til at være blevet reduceret lidt fra 1980 erne frem til i dag. I juli-september var antallet af opankrede både i 80 erne mod i Men den ældre del af materialet viser meget store udsving, som tyder på uregelmæssigheder i tællerutinerne. F.eks. blev der d. 27/ talt 748 opankrede både mod 239 d. 12/8 og 432 igen d. 14/9. Der er således en vis usikkerhed om, hvorvidt de observerede fald i antallet af opankrede både er reelt. Et fald kunne være forårsaget af de ændringer i jagtreglerne, som blev indført i Her blev bl.a. mulighederne for at drive havjagt og pramjagt kraftigt reduceret. Det kan have medført, at en væsentlig del af de både, der blev brugt til dette formål, er gået ud af brug. I de tællinger fra 2004 der viser, at der i sæsonen ligger både i Vadehavet, er ikke medtaget de både, der ligger i havnene bag digerne. Det drejer sig om ca. 75 både i Varde Havn, ca. 130 både ved Kammerslusen og ca. 100 både i Ribe Havn samt ca. 100 både i Vidåen ved Højer og ca. 75 ved Lægan, dvs. i alt ca. 480 både. Den største aktivitet med fritidsbåde ses i Grådyb tidevandsområde med både, der har udgangspunkt fra Esbjerg, Hjerting og Nordby. Der ses også en mindre men stadig betydelig aktivitet, som har udgangspunkt fra Ribe Kammersluse og Vidåslusen. I Juvre Dyb ses der kun undtagelsesvis fritidsbåde. 5.8 Sejlads på vandløbene Sejladsen på åerne i undersøgelsesområdet er ikke dækket af flytællingerne, men en undersøgelse udført i 1995 af Sønderjyllands Amt i Vidåen kan tjene som eksempel (Grøn 1997). Resultatet af denne undersøgelse viser, at sejlads med motorbåd er langt den hyppigste aktivitetsform. Således udgjorde motorbåde 69% af det samlede antal både, kanoer 13%, robåde 9%, kaproningsbåde 4%, kajakker 3% og sejlbåde 2%. Det er sandsynligt, at motorbådene dominerer på alle åerne i undersøgelsesområdet (hvor de er tilladte). Men der er grundlag for betydelige lokale variationer. F.eks. er antallet af robåde sandsynligvis forholdsvis højt i Vidåen, idet undersøgelsen også inkluderer Rudbøl Sø, hvor denne bådtype er væsentlig mere attraktiv end i de mere strømrige åløb. 5.9 Roklubber I vadehavsområdet findes 5 roklubber, som enten benytter Vadehavet eller de nedre dele af åerne. Varde, Ribe samt Tønder Roklubber benytter henholdsvis Varde Å, Ribe Vesterå og Vidåen til deres aktiviteter. Esbjerg og Fanø Roklubber er derimod aktive på selve Vadehavet. Antal Forening medlemmer Aktivitetsområde Varde Roklub 55 Varde Å, Karlsgårdeværket Tarphage-broen Esbjerg Roklub - Vadehavet Fanø Roklub - Vadehavet Ribe Roklub 125 Ribe Vesterå og enkelte ture på Vadehavet Tønder Roklub Vidåen, Tønder Rudbøl og ture til Højer Tabel 5.2. Medlemsantal og aktivitetsområde for roklubberne i vadehavsområdet. 37

39 5.10 Fiskeri Lystfiskeri med stang er mindsket betydeligt fra 1980 erne til i dag. Ved tællingerne i 2004 er der registreret 2-6 kystfiskere pr. tælling, men kun i alt en fisker på vaden. Ved tællingerne i 1980 erne blev der talt op til 86 fiskere på vaderne og ca. 10 på kysten. Hvor fiskeriet for tyve år siden hovedsagelig foregik på vaderne, foregår det i dag især fra kysten. Antallet af registrerede ruser og net er faldet fra 1980 erne til i Det er især de større redskabstyper, bundgarn og pæleruser, som er faldet fra maksimalt 320 til omkring 50. Samtidig er der sket en betydelig stigning i antallet af kasteruser/nedgarn, fra nogle enkelte registreringer i 1980 erne til maksimalt 25 i Det er ikke muligt umiddelbart at sammenligne aktivitetsniveauerne for ruse/garnfiskeri med antallet af lystfiskere med stang. Dels fordi lystfiskere med stang kun kan registreres, når de er aktive, hvorimod ruser/garn også kan registreres, når ejeren ikke er tilstede. Dels har samme person mulighed for at opsætte flere ruser/garn. Derfor er det sandsynligt, at antallet af personer, der på årsbasis er aktive i Vadehavet som stangfiskere, er væsentligt større end antallet af garn/rusefiskere. Signaturforklaring Undersøgelsesområde Figur 5.6. Geografisk fordeling af net og ruser i Cirkelstørrelsen angiver maks. antal pr. tælling. 38

40 Friluftslivets omfang, udførelse samt brugerkonflikter Naturformidling og vejledning Antallet af deltagere i arrangementer med naturvejledere i vadehavsområdet har de seneste år ligget ret stabilt omkring pr. år, men er efter tilkomsten af en ny aktør i 2004 steget brat. Fordelingen af brugerne var i 2004 således: Blåvand Naturcenter Myrthuegård Esbjerg kommunes skoletjeneste Fanø Vadehavscentret Tønnisgård Naturcenter Dansk Natursafari Højer Mølle- og Marskmuseum Sønderjyllands Amt 140 Alt i alt giver det lige knap brugere i 2004! Hertil kommer deltagere på statsskovdistrikternes naturvejleder-arrangementer og deltagere i foreningsarrangementer. Så et realistisk bud på det samlede antal brugere af naturvejledning i vadehavsområdet i 2004 ligger nok et sted mellem og Antallet af årlige besøg på de naturudstillinger, hvor der tages entre, er Fordelt med: 5.12 Jagt Da en meget stor del af jagten i vadehavsområdet udøves som trækjagt i morgen- og aftentimerne, giver flytællinger i dagtimerne et forkert billede af denne aktivitets udførelse. Desuden er der med revisionen af Vadehavsbekendtgørelsen i 1992, dvs. i perioden mellem det første og andet sæt tællinger i denne undersøgelse, sket betydelige ændringer i grundlaget for jagtudøvelsen i Vadehavet. Bl.a. blev jagten på forlandet begrænset således, at der nu kun er jagt på et forholdsvis begrænset areal udenfor digerne. De ændringer, der er sket i jagten, er altså primært udtryk for ændringer i lovgivningen og dermed ikke et egentligt udtryk for ændrede holdninger/ønsker til jagtens udøvelse. Der er skrevet flere rapporter om jagten i Vadehavet (bl.a. Frikke & Lauersen 1994a&b), men grundlaget for disse er også forholdene før revisionen i Det har ikke været muligt at fremskaffe nyere oplysninger om jagtudøvelsen i Vadehavet. Men der er ingen tvivl om, at jagten stadig er en af de store friluftsaktiviteter i området, og at der fra udøvernes side vil være stor interesse for fortsat at sikre jagt-mulighederne i en evt. kommende nationalpark. Fiskeri- og Søfartsmuseet Vadehavscentret Tønnisgård Naturcenter Hertil skal lægges et væsentlig antal besøgende på de gratis udstillinger, der også findes flere steder i området. F.eks. regner man på Marsk- og Vadehavsudstillingen ved Vidå-slusen med besøgende om året. 39

41 40

42 41

43 6. Områdets potentielle muligheder 6.1 Vurdering af landskabets oplevelsesmuligheder ROS analyse Interessen for friluftsliv er stigende samtidig med, at ønsket om en større variation inden for friluftslivet også vokser. For at imødekomme disse ønsker er det nødvendigt at planlægge og forvalte friluftslivet. I et givet landskabsområde er det ikke muligt at opfylde alle brugeres forskellige ønsker til aktiviteter og oplevelser, da det vil medføre konflikter både brugerne imellem, men også i relation til naturbeskyttelse. En måde at imødekomme disse ønsker på er derfor at inddele landskabsområdet i mindre enheder, som hver især indeholder forskellige friluftsmuligheder i overensstemmelse med naturgrundlaget. Denne inddeling kan ske efter den amerikanske metode Recreation Opportunity Spectrum (forkortes ROS), som bl.a. er anvendt i amerikanske, canadiske og svenske landskabsområder og nationalparker. ROS-metoden inddeler landskabet i et antal klasser, som opstiller nogle kriterier og retningslinier for planlægningen og forvaltningen af friluftslivet. Samtidig lægger metoden op til en helhedsforvaltning, hvor andre arealanvendelser og interesser inddrages og tilgodeses. Hermed kan friluftslivet integreres med andre områder inden for ressourceforvaltning, idet kriterierne i de enkelte klasser er indikatorer på, at forholdene er acceptable. Effekten af eventuelle ændringer i forvaltningen af disse forhold kan derfor sammenlignes med kriterierne. Hermed bliver det muligt at identificere, hvordan friluftslivet påvirker andre ressourceområder, og hvordan disse påvirker friluftslivet. Dette giver bl.a. mulighed for at udvælge områder, hvor der er potentiale for at udbygge friluftslivet. ROS-metoden er med til at skabe en sammenhæng mellem forvaltningen på den ene side, og på den anden side brugernes ønsker, deres forventninger og brug af friluftsliv. I tillæg kan metoden være med til at formidle information om mulige friluftsaktiviteter i de enkelte naturområder. Hermed bliver det muligt for den enkelte bruger at opnå en høj kvalitet i friluftslivet, idet de har mulighed for at søge derhen, hvor de med størst sandsynlighed kan få opfyldt netop deres ønsker. Informationen kan desuden medvirke til at forhindre konflikter mellem brugere med forskellige ønsker. Den information, der fremkommer som følge af inddelingen af området i klasser, kan bl.a. benyttes til at sætte restriktioner for friluftsliv i visse områder, på baggrund af en detaljeret viden om naturen og dens tilstand i områderne. Omvendt kan denne viden også være med til at løse op for nogle restriktioner, der af forskellige årsager måske ikke længere er nødvendige. Disse tiltag vil gavne både natur og friluftsliv. 42

44 Områdets potentielle muligheder 6 Udgangspunktet for klasseinddelingen i Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet er en forudsætning om, at nationalparken skal indeholde forskellige muligheder for friluftsliv, så flest mulige ønsker tilgodeses. Det er specielt vigtigt at bevare de store uberørte naturområder, både af hensyn til naturen, men også af hensyn til de besøgende, som vil forvente at kunne opleve sådanne områder i en nationalpark. Der skal dog også være områder, hvor der er mange faciliteter, hvor man vil møde mange andre brugere, og hvor der er mulighed for de mere pladskrævende aktiviteter. I forbindelse med inddelingen er det vigtigt at tage hensyn til naturens bæreevne, så der sikres en balance mellem benyttelse og beskyttelse. Formål I undersøgelsesområdet anvendes ROS-metoden til at afdække friluftslivet i Vadehavet og de tilstødende områder. Når netop ROS-metoden er valgt, skyldes det, at den tidligere har været anvendt på større naturområder og nationalparker i udlandet, og at den kan være med til at give et billede af de nuværende oplevelsesmuligheder samt en vurdering af fremtidige muligheder. I tillæg vil ROS-analysen også kunne være med til at målrette den fremtidig forvaltning. Materiale Analysen er foretaget ved hjælp af kort, besigtigelse af området, data om friluftslivet og naturgrundlaget (se kapitel 4 og naturanalysen ) samt informationer om større anlæg som f.eks. vindmøller og højspændingsledninger. Desuden er der taget kontakt til lokale skovfogeder, naturvejledere, kommune- og amtsmedarbejdere. ROS-metoden for Nationalpark Vadehavet Den grundlæggende idé inden for ROS er, at et bredt udvalg af friluftsaktiviteter sikrer de bedste muligheder for kvalitet i friluftslivet og er medvirkende til, at flest mulige brugere får opfyldt deres ønsker om et kvalitetsrigt friluftsliv. I ROS er muligheder for friluftsliv karakteriseret ved tre forhold: omgivelser, aktiviteter og oplevelser, hvor omgivelser er en funktion af tre parametre: den fysiske, sociale og forvaltningsmæssige. Den fysiske parameter defineres som et naturområdes afstand fra lyde og andre tegn på mennesker samt mængden af menneskelige ændringer af miljøet som f.eks. veje, vindmøller, højspændingsmaster, faciliteter til friluftsliv og slitage. Den sociale parameter omfatter mængden og typen af kontakt mellem enkelte mennesker eller mellem grupper. Denne parameter giver en indikation af, hvor mange mennesker der benytter et naturområde, og hvor stor mødefrekvensen er mellem de enkelte brugere, hvilket har indflydelse på den sociale bæreevne. Den sociale bæreevne er den mængde brugere, et område kan bære over en given periode, uden at det forårsager uacceptable ændringer i miljøet eller i kvaliteten af brugernes friluftsliv. Den forvaltningsmæssige parameter giver et billede af forholdet mellem brugere og forvaltere. Den omfatter bl.a. den mængde og type af restriktioner og forvaltningstiltag, der påvirker brugernes aktiviteter og hermed mulighederne for friluftsliv. På baggrund af de tre forhold: omgivelser, aktiviteter og oplevelser er pilotprojektområdet inddelt i klasser. En klasse er i denne sammenhæng en afgrænset geografisk zone, der kan indtegnes på et topografisk kort. Der er ingen skarpe eller markerede grænser mellem klasserne i selve landskabet, men de tilbyder hver især forskellige friluftsmuligheder på baggrund af landskabsområdets naturgivne og øvrige fysiske forhold. I undersøgelsesomrdået arbejdes der med tre ROSklasser, mens der i den oprindelige amerikanske udgave er seks klasser. Denne forskel skyldes, at et tidligere arbejde med at tilpasse ROS-metoden til danske forhold, og efterfølgende test af den tilpassede metode, har vist, at tre klasser synes mest anvendelig (se rapport af Christiansen (2004)»Recreation Opportunity Spectrum Udvikling og afprøvning af en metode til planlægning og forvaltning af friluftsliv«). De tre klasser i den 43

45 tilpassede danske udgave betegnes I mennesketomt, II moderat besøgt og III meget besøgt. Hver klasse kan underinddeles f.eks. på baggrund af naturtyper eller antallet af besøgende. De indeholder som tidligere nævnt kriterier og retningslinier for forvaltningen. Inddelingen af landskabsområdet i de tre klasser er indtegnet på kort (se kortbilag). I denne inddeling er der taget hensyn til den økologiske bæreevne, mulige aktiviteter og oplevelser samt fredninger og andre restriktioner (mere detaljerede beskrivelser af klasserne i de efterfølgende afsnit 6.1.3). I ROS-analysen for undersøgelsesområdet er klasserne underinddelt efter antallet af besøgende. Specielt for de tre øer Fanø, Mandø og Rømø, er inddelingen særlig detaljeret, da der her forekommer et mere varieret besøgspres og naturgrundlag (se kortbilag). I den endelige inddeling af landskabsområdet er indtænkt fremtidige muligheder for friluftsliv, samt hvor en udvikling er mulig og ønskværdig, uden at naturens bæreevne overskrides. Samtidig er der også taget hensyn til, at der efter al sandsynlighed vil blive et større besøgspres i forbindelse med, at området får status som nationalpark. Mere information om ROS-metoden findes bl.a. i Clark & Stankey (1979), Forest Service (1982), Brown (1986), Koch & Canger (1986) og Manning (1999) Beskrivelse af klasserne Den anvendte danske udgave af ROS-metoden indeholder som nævnt tre klasser. Disse klasser kan underinddeles, og for undersøgelsesområdet er klasserne underinddelt efter antallet af brugere. Klasse I er underinddelt i to, klasse II er underinddelt i fire og klasse III er underinddelt i tre. Baggrunden for de forskellige antal underinddelinger er, at der inden for de enkelte klasser er stor forskel på, hvor mange der kommer i områderne, og på hvor store naturområder klassen dækker. Naturområderne i klasse I er f.eks. ikke lige så store i omfang som naturområderne i klasse II, og der er heller ikke så stor forskel på, hvor mange der kommer i naturområderne. Vurderingen af, hvor mange underinddelinger der er nødvendige, er sket på baggrund af rapporten»friluftsliv i 592 skove og andre naturområder«(jensen 2003). Desuden er mere detaljeret materiale fra denne rapport anvendt, hvilket har gjort det muligt at se for det enkelte naturområde, hvor hovedparten af de besøgende kommer. I tillæg har lokale forvaltere bidraget med oplysninger. Oplysningerne om antallet af besøgende udgør sammen med andre informationer om området grundlaget for inddelingen. Underklasserne er betegnet med bogstaver hvor a angiver de mindst besøgte områder, og de resterende bogstaverne b, c og d angiver en stigende besøgsintensitet. Områder med adgangsforbud dækker både adgangsforbudene på land og vand i forhold til Vadehavsbekendtgørelsen samt et militærområde på den nordlige del af Rømø. Klasse I, Mennesketomt Generelle kriterier i den anvendte danske ROS-metode Relativ stor afstand til veje, stier og lyde og dermed ingen støj i områderne. Generelt besværlige adgangsforhold og få eller ingen faciliteter. Naturen ligger forholdsvis urørt hen uden væsentlige menneskelige ændringer og påvirkninger og med lille slitage. Meget få møder med andre besøgende og meget begrænset forvaltning af områderne. Eksempler på aktiviteter kan være at gå ture, opleve natur, studere natur, sidde stille, indsamle f.eks. bær og svampe, sejle i kano og kajak, lystsejlads, fiske, fotografere og holde picnic. 44

46 Områdets potentielle muligheder 6 Gode muligheder for at opleve natur og kultur, stilhed, ensomhed samt fred og ro. Området er meget ekstensivt brugt med 0-29 besøgstimer pr. ha. pr. år. Kriterier i Nationalpark Vadehavet Ia: Besværlige adgangsforhold, relativ stor afstand til veje og lyde, stort set ingen faciliteter, kun nogle få og ikke afmærkede stier, få ændringer af omgivelserne i form af menneskelige aktiviteter eller slitage, meget få møder med andre og stort set ingen forvaltning af områderne. Eksempler på mulige aktiviteter i områderne er at gå ture, opleve natur og studere natur. Mulige oplevelser kan være naturoplevelser, stilhed, ensomhed samt fred og ro. Ib: Besværlige adgangsforhold, relativ stor afstand til veje og lyde, få faciliteter i form af stier, stort set ingen ændringer af omgivelserne eller slitage, få møder med andre og en lille forvaltning af områderne. Eksempler på mulige aktiviteter i områderne er at gå ture, opleve natur og studere natur. Mulige oplevelser kan være naturoplevelser, stilhed, ensomhed samt fred og ro. Forslag til fremtidig udvikling og forvaltning I denne klasse bør friluftslivet af hensyn til naturgrundlaget og de unikke oplevelsesmuligheder ikke udbygges med flere faciliteter eller flere besøgende. Klasse II, Moderat besøgt Generelle kriterier i den anvendte danske ROS-metode Områderne indeholder en del mindre veje, og støj kan forekomme. Adgangsforholdene kan være både gode og vanskelige. I klassen findes nogle faciliteter i form af f.eks. p-pladser, stier, afmærkede stier, ridestier, foldere, informationstavler og primitive lejrpladser. Ændringer af naturen i form af veje, højspændingsledninger og vindmøller, samt en visuel påvirkning fra anlæggene kan forekomme, mens slitagen er forholdsvis lille. Chancerne for at møde andre brugere er moderat, ligesom forvaltningen af områderne er moderat. Eksempler på mulige aktiviteter kan være at gå en tur, opleve natur, studere natur, sidde stille, ride, cykle, mountainbike, køre en tur, sejle i kano og kajak, lystsejlads, fiske og gå på jagt. Gode muligheder for at opleve natur og kultur, fred og ro, familiebånd og social kontakt. Antallet af besøgstimer er på pr. ha pr. år. Hedeområde på Rømø 45

47 Kriterier i Nationalpark Vadehavet IIa: Vanskelige adgangsforhold, lidt støj, få eller ingen faciliteter (stier, p-pladser, primitive overnatningspladser og foldere), menneskelige ændringer i form af vindmøller og højspændingsledninger, lille slitage, få møder med andre og stort set ingen forvaltning i områderne. Eksempler på mulige aktiviteter i områderne er at gå ture, opleve natur, studere natur, windsurfe og cykle. Mulige oplevelser kan være naturoplevelser og motion. IIb: Vanskelige adgangsforhold, lidt støj, få faciliteter (afmærkede stier, p-pladser, informationsskilte og foldere), menneskelige ændringer i form af vindmøller og højspændingsledninger, lille slitage, moderat antal møder med andre og moderat forvaltning af områderne. Eksempler på mulige aktiviteter i områderne er at gå ture, opleve natur, studere natur og cykle. Mulige oplevelser kan være natur- og kulturoplevelser, fred og ro og motion. IIc: Gode adgangsforhold, moderat støj fra andre besøgende, nogle faciliteter (afmærkede stier, ridestier, mountainbike ruter, p-pladser, toiletter, primitive overnatningspladser, informationstavler og foldere). Slitagen er lille, og antallet af møder med andre er moderat, dog vil der i perioder med meget besøgte naturvejlederture f.eks. stæreture ske en betragtelig stigning i antallet af besøgende i nogle af områderne. Forvaltning af områderne er moderat. Eksempler på mulige aktiviteter i områderne er at gå ture, opleve natur, studere natur, ride, cykle, mountainbike, lystsejlads samt sejle i kano og kajak. Mulige oplevelser kan være natur- og kultur oplevelser, fred og ro, social kontakt og motion. IId: Gode adgangsforhold, moderat støj fra andre besøgende, nogle faciliteter (afmærkede stier hvoraf en handicapvenlig, ridestier, p-pladser, toiletter, hundeskove, informationstavler og foldere), lille slitage, en del møder med andre og stigende forvaltning af områderne. Eksempler på mulige aktiviteter i områderne er at gå ture, opleve natur, studere natur, ride, mountainbike og bade. Mulige oplevelser kan være natur- og kulturoplevelser, fred og ro og social kontakt. Nationalparkområdet rummer gode muligheder for cykelture 46

48 Områdets potentielle muligheder 6 Forslag til fremtidig udvikling og forvaltning I denne klasse er der potentiale for at forbedre friluftsmulighederne i nogle af områderne. Dette kan ske ved anlæggelse af flere faciliteter f.eks. stier og p-pladser. Potentielle områder er stranden og baglandet ved Hjerpsted og i den nordlige del af Ho Bugt, hvor naturen begge steder vil kunne bære en stigning i antallet af besøgende. Klasse III, Meget besøgt Generelle kriterier i den anvendte danske ROS-metode Områderne i klasse III ligger tæt på veje, og der er en del støj, dog mest fra andre besøgende. Adgangsforholdene er gode, og områderne indeholder mange faciliteter f.eks. p-pladser, stier, afmærkede stier, ridestier, foldere, informationstavler, borde/bænke, bålpladser, toiletter og lejrpladser. Der kan forekomme menneskelige ændringer af naturen, og i tillæg er slitagen forholdsvis stor. I klasse III vil man møde mange andre brugere og opleve en stor grad af forvaltning. Eksempler på mulige aktiviteter kan være at gå ture, opleve natur, holde picnic, ride, mountainbike, sejle i kano og kajak, lystsejlads, windsurfe, køre i kitebuggy, være ved standen og bade. I tillæg kan der finde større arrangementer sted som f.eks. Skt. Hans og Grundlovsdag. Gode muligheder for at opleve social kontakt, familiebånd samt natur og kultur. Antallet af besøgstimer er på 300 eller flere pr. ha pr. år Kriterier i Nationalpark Vadehavet IIIa: Gode adgangsforhold, støj mest fra andre besøgende, nogle faciliteter (stier, afmærkede stier, p-pladser, informationstavler og foldere), nogen slitage, mange møder med andre og stor grad af forvaltning. Eksempler på mulige aktiviteter i områderne er at gå ture, opleve natur, studere natur, være ved stranden, bade og windsurfe. Mulige oplevelser kan være social kontakt, familiebånd, naturoplevelser, motion og fysisk udfordring. Typisk sommerdag på Rømø strand IIIb: Gode adgangsforhold, støj mest fra andre besøgende, mange faciliteter (stier, afmærkede stier, ridestier, p-pladser, toiletter, informationscentre, informationsskilte, grillpladser, primitive overnatningspladser, hytter og naturlegepladser), en del slitage, mange møder med andre og stor grad af forvaltning. Eksempler på mulige aktiviteter i områderne er at være ved stranden, bade, køre i kitebuggy, køre med strandsejler, at gå ture, opleve natur, studere natur og ride. Mulige oplevelser kan være social kontakt, familiebånd, naturoplevelser, motion og fysisk udfordring. IIIc: Gode adgangsforhold, støj mest fra andre besøgende, mange faciliteter (p-pladser, toiletter, foldere og hundeskove), stor slitage, mange møder med andre og stor grad af forvaltning. Eksempler på mulige aktiviteter i områderne er at være ved stranden, bade, windsurfe, køre i kitebuggy, køre med strandsejler, at gå ture, opleve natur og studere natur. Mulige oplevelser kan være social kontakt, familiebånd, naturoplevelser og fysisk udfordring. Forslag til fremtidig udvikling og forvaltning I denne klasse findes det højeste besøgstryk, og af hensyn til naturen og oplevelserne bør der kun satses på en begrænset udvidelse af friluftslivet. Det er samtidig vigtigt at prioritere forvaltningen af områderne højt for at sikre naturgrundlaget bedst muligt og for at opretholde en høj kvalitet af mulighederne for friluftsliv. 47

49 6.1.2 Konklusion Inddelingen af Vadehavet i klasser giver et overblik over de eksisterende og potentielle friluftsmuligheder. Disse oplysninger kan anvendes i den fremtidige forvaltning af området, idet der i de enkelte klasser opstilles nogle kriterier og retningslinier for forvaltningen. Hermed bliver det lettere at træffe beslutninger om forbedringer af forholdene for friluftslivet samt om beskyttelse af naturen ved f.eks. en spredning/kanalisering af aktiviteterne. Forvaltningen vil hermed kunne arbejde for, at flest mulige ønsker og behov tilgodeses samtidig med, at naturens bæreevne ikke overskrides. De informationer om områder, aktiviteter og oplevelser, der fremkommer i forbindelse med ROS-analysen kan også anvendes til at oplyse brugerne om, hvilke aktiviteter og oplevelser man kan forvente at finde i de enkelte naturområder. På den måde er det muligt at informere mere målrettet om mulighederne i vadehavsområdet samtidig med, at informationerne kan være med til at kanalisere brugerne hen, hvor det er ønskeligt og muligt i forhold til naturens bæreevne. Område 1 Signaturforklaring Klasser 48 Adgangsforbud IId Ia IIIa Ib IIIb IIa IIIc IIb Byzone IIc Sommerhusområde

50 Områdets potentielle muligheder Klasseinddeling I dette afsnit er de enkelte klasser i undersøgelsesområdet beskrevet og illustreret på de viste kortudsnit. Område 1 Klasse I, Mennesketomt Ia: Skast og Kogsbøl Mose mulighed for at opleve ensomhed. Sårbart naturområde. Ib: Område mellem Margrethe Kog og Jordsand stort set ingen sejlads i området og gode muligheder for at opleve ensomhed. Klasse II, Moderat besøgt IIa: Højer Kog, Møgeltønder Kog og område fra Højer op til Esbjerg Den sydlige del af området er et marskområde. Bag digerne fra Højer til Esbjerg går en cykelrute, og der er i området mulighed for jagt. Generelt er der udsigt til højspændingsledninger, vindmøller og bymæssig bebyggelse. IIb: Ny Frederikskog og Gammel Frederikskog marskområde med afmærkede stier og turbeskrivelser i folder. Godt område til at se på fugle. IIc: Vidå, Rudbøl Sø og Magisterkrogen i områderne er der gode muligheder for at se på fugle, og i den forbindelse er der en del stæreovernatnings arrangementer. Sejlads på Vidå og Rudbøl Sø og mulighed for at gå ture på digerne. IId: Det fremskudte dige og området bagved indtil Rudbøl Kog diget god udsigt ud over Vadehavet og marsken med gode muligheder for at gå ture og ride på diget (fra 1715). Tingdal Plantage plantagen ligger på Hjerpsted Bakkeø og har en del besøgende med 195 besøgstimer pr. ha pr. år. Her er en del faciliteter, specielt for handicappede, som bl.a. omfatter en blindesti. Område 2 (Kortudsnit s. 50) Klasse I, Mennesketomt Ia: Nørreland (Rømø) strandengsområde med meget få besøgende, få stier og besværlige adgangsforhold. Her er gode muligheder for at opleve ensomhed. Sønderland strandeng og Lådbjerg Hede (Rømø) standeng- og hedeområde med meget få besøgende, ingen stier og besværlige adgangsforhold. Her er gode muligheder for at opleve ensomhed og stilhed. Ib: Sønderland (Rømø) hedeområde med meget få besøgende, ingen stier, besværlige adgangsforhold og stort set upåvirket af menneskelige ændringer. Område langs vestsiden af diget (fra Vesterende Ballum til Vester Vedsted) på diget er der mulighed for at opleve ensomhed og samtidig er det et godt udsigtsområde for fugle og naturen generelt. Område mellem Helm Odde og Rømødæmningen og område nord for Rømø op til Mandø stort set ingen sejlads i området og gode muligheder for at opleve ensomhed. Gammel Mandø og sydlige del af øen meget få besøgende i området og derfor mulighed for at opleve ensomhed. Man kan bl.a. komme rundt på øen med traktor eller på en hest. Klasse II, Moderat besøgt IIb: Område omkring Lister Dyb, Havneby (Rømø) og Juvredyb sejlrende med trafik af fiskekuttere m.m. fra Havneby. Område omkring Misthusum marskland med diger. Afmærket sti og turbeskrivelse i folder. Området meget karakteristisk med værfter, marskenge og diger. Bilfrit område nord for Lakolk (Rømø) bilfrit strandområde med nogle besøgende samt gode muligheder for at gå ture og bade. Toftum (Rømø) hede- og agerområde med få faciliteter. Tvismark, Kirkeby og Østerby (Rømø) hovedsageligt agerområde med meget få faciliteter. Helm Odde og sydlige del af Sønderstrand (Rømø) adgangsforbud ved Helm Odde fra 1/4-31/8. 49

51 Gode muligheder for at se på fugle og gå ture ved stranden. IIc: Juvre Enge (Rømø) området er et godt udsigtspunkt for fugle, men der er også udsigt til militært øvelsesterræn. Langs diget går en cykelsti. Vråby Plantage (Rømø) statsejet klitplantage med nogle besøgende. I plantagen er en afmærket sti og ridestier. IId: Kirkeby Plantage (Rømø) statsejet klitplantage med en del besøgende. Her er en del faciliteter med bl.a. mærkede stier, ridestier og en hundeskov. Bilfrie område ved Sønderstrand (Rømø) statsejet bilfrit område af stranden med en del besøgende. Ingen faciliteter, men gode badeforhold. Mandø by og klitter området har en del besøgende og samtidig lidt problemer med slitage i klitterne. Gode muligheder for at se fugle og sæler. Klasse III, Meget besøgt IIIa: Tvismark Plantage (Rømø) statsejet plantage der med 196 besøgstimer pr. ha pr. år har mange besøgende. I plantagen er der afmærkede stier og god udsigt over hele øen. Windsurferområder ved Rømø, Fanø, Hjerting og Blåvand stor aktivitet af windsurfere. IIIb: Sønderstrand (Rømø) statsejet strandområde med mange besøgende. Der er gode adgangsforhold, idet det er tilladt at køre på stranden. I området er der mulighed for mere pladskrævende aktiviteter som kitebuggy og strandsejlads. Område 2 Signaturforklaring Klasser 50 Adgangsforbud IId Ia IIIa Ib IIIb IIa IIIc IIb Byzone IIc Sommerhusområde

52 Områdets potentielle muligheder 6 IIIc: Lakolk (Rømø) statsejet strandområde som har mange besøgende. Her er gode adgangsforhold, idet der må køres på stranden. Gode bademuligheder samtidig med at det er muligt at windsurfe eller ride en tur. Område 3 Klasse I, Mennesketomt Ia: Vestre Keldsand (Fanø) statsejet strandeng med meget besværlige adgangsforhold. På øen er der ingen stier eller faciliteter. Gode muligheder for at se fugle, da øen er en måge- og ternekoloni. Ib: Område nord for golfbane (Fanø) hede og klitområde med meget få besøgende, trampestier, besværlige adgangsforhold og stort set upåvirket af menneskelige ændringer. Havside Bjerge (Fanø) hedeområde med meget få besøgende, ingen stier, besværlige adgangsforhold og stort set upåvirket af menneskelige ændringer. Klasse II, Moderat besøgt IIb: Området ved Kammerslusen, Knudedyb op til Grådyb og Ho Bugt sejlrender ved Knudedyb og Grådyb. Ved Kammerslusen og Knudedyb er der en del fritidssejlads, mens Grådyb er stærkt trafikeret af store skibe til og fra Esbjerg Havn. I Ho Bugt er der ligeledes en del fritidssejlads. Søren Jessens Sand (Fanø) statsejet bilfrit strandområde med nogle besøgende. Gode muligheder for at gå ture og opleve stranden. Område 3 Signaturforklaring Klasser Adgangsforbud IId Ia IIIa Ib IIIb IIa IIIc IIb Byzone IIc Sommerhusområde 51

53 Kikkebjerg Plantage og tilstødende område (Fanø) statsejet plantage med fint udsigtspunkt. Områderne er beliggende i støjkonsekvensområde for skydebane, og der er udsigt til Esbjerg og vindmølleområde på Fanø. Ved Vesterhavsbadet ligger en golfbane. Rindby, Halen (Fanø) hede- og strandengsområde med besværlige adgangsforhold og få stier. Udsigt til højspændingsledninger og industri i Esbjerg. IIc: Gammeltoft Bjerge (Fanø) cykelsti langs hovedvejen. Udsigt til industri i Esbjerg. IId: Fanø Plantage, nordlig del statsejet plantage med en del besøgende. I plantagen er der gode adgangsforhold med en del stier og p-pladser. På landarealer ved Albuebugten ved Fanø Plantage er der adgangsforbud. Område syd for Sønderho + bilfrit område (Fanø) strand- og strandengsområder med en del besøgende. Stranden er bilfri og i hele området er der gode muligheder for at gå ture. Klasse III, Meget besøgt IIIa: Windsurferområde samt strand mod syd (Fanø) strandområde med mange besøgende. Udover gode bademuligheder er der også mulighed for at windsurfe. Gode adgangsforhold, idet det er tilladt at køre på stranden. IIIb: Området ved Vadehavscenteret, Kammerslusen attraktioner med mange besøgende. Omkring ebbevejen er der en del aktiviteter og ved Kammerslusen udgår en del sejlads, både til jagt (havjagt) og lystsejlads. Fanø Plantage, vestlig del en statsejet plantage der med 223 besøgstimer pr. ha pr. år har mange besøgende. I plantagen er der mange faciliteter f.eks. mærkede stier, en naturlegeplads samt en primitiv overnatningsplads. IIIc: Vesterhavsbad + strand mod syd (Fanø) strandområde som har mange besøgende og faciliteter i området. Gode adgangsforhold, idet der må køres på stranden. Gode bademuligheder og strandoplevelser. Område 4 Klasse I, Mennesketomt Ib: Skallingen, østlige side statsejet område med nogle af de største sammenhængende og mest uforstyrrede marskområder i Vadehavet. Her er meget få besøgende, ingen stier og besværlige adgangsforhold, men gode muligheder for at studere fugle og for at opleve ensomhed. Område fra vestsiden af Skallingen til Blåvandshuk stort set ingen sejlads i området og gode muligheder for at opleve ensomhed. Langli statsejet klitlandskab med op til 14 meter høje klitter, kun adgang til øen to måneder om året. Man har enten adgang til fods, med traktor eller med båd. Der er en del arrangerede ture rundt på øen. I perioden 16. september til 15. juli er der adgangsforbud (på Langli). Klasse II, Moderat besøgt IIa: Område fra Esbjerg til Varde Å Marbæksti langs med kysten og generelt gode adgangsforhold til kysten. Ved Hjerting er det tilladt at windsurfe og ved Marbæk Plantage ligger en golfbane. Generelt udsigt til og støj fra Esbjerg. Områder omkring Ho Bugt få faciliteter og besværlige adgangsforhold. Dog findes der flere primitive overnatningspladser. I området er der udsigt til en del menneskelige aktiviteter samt støj fra veje. Den vestlige del er beliggende i støjkonsekvensområde for forsvarets øvelsesområde. IIc: Varde Å en del sejlads på åen, både robåde og kanoer, med flere opankringspladser langs åen. Gode muligheder for at se fugle. Ho Klitplantage statsejet klitplantage med 40 besøgstimer pr. ha pr. år. Nogle faciliteter i form af afmærkede stier, toilet, parkeringspladser og en primitiv overnatningsplads. Nordlige del af plantagen 52

54 Områdets potentielle muligheder 6 er beliggende i støjkonsekvensområde fra forsvarets øvelsesområde. Oksby og Bordrup Plantage statsejede klitplantager med 38 besøgstimer pr. ha pr. år. Nogle faciliteter bl.a. afmærkede stier, toilet, primitiv overnatningsplads og mountainbikeruter. Beliggende i støjkonsekvensområde fra forsvarets øvelsesområde. IId: Skallingen, vestlige side statsejet område med 154 besøgstimer pr. ha pr. år. I området er der en del naturvejlederture samt muligheder for at køre på mountainbike langs indersiden af klitterne. I tillæg er der gode muligheder for at se fugle. Klasse III, Meget besøgt IIIb: Marbæk Plantage kommunalejet plantage som er intensivt benyttet med 1254 besøgstimer pr. ha pr. år. I plantagen er der mange faciliteter f.eks. afmærkede vandrestier, ridestier, en grillplads, toiletter og en primitiv overnatningsplads. IIIc: Blåvand meget intensivt benyttet strandområde med besøgstimer pr. ha pr. år. Gode adgangsforhold til området, som er beliggende i støjkonsekvensområde fra forsvarets øvelsesområde. Område 4 Signaturforklaring Klasser Adgangsforbud IId Ia IIIa Ib IIIb IIa IIIc IIb Byzone IIc Sommerhusområde 53

55 6.2 Formidlingsaktiviteternes fremtidige truktur, koordinering og udvikling Som beskrevet i kap. 4.1 er der på formidlingsområdet i dag 11 forskellige aktører, som beskæftiger sig med forskellige former for formidling med en samlet indsats på omkring 23 årsværk. Denne formidling spænder meget vidt fra store institutioner med mange formidlingstemaer og årsværk til mindre enheder, der formidler et enkelt tema. Landskabet i Vadehavet og marsken er skabt i samspil mellem natur og menneske. Det er alt sammen begreber, som er nødvendige i skabelsen af det»brand«, der skal markedsføre nationalparken. Samspillet mellem menneske og natur i Vadehavet afspejles allerede i dag i områdets formidling af natur og kultur. Nogle steder er det især naturens elementer som geologi, planter og dyr, der formidles, mens det andre steder er menneskets livsvilkår i marsken, der er udgangspunktet. Samtidig er Vadehavet Nordeuropas vigtigste lokalitet for rastende og trækkende vandfugle, som giver mulighed for fantastiske oplevelser for områdets besøgende. Turistpotentialet er væsentligt for det lokale engagement, men det er afgørende for den fremtidige succes, at nationalparkprojektet planlægges på en sådan måde, at de store naturværdier beskyttes samtidigt med at de gøres mere tilgængelige for publikum. Set i perspektivet af en mulig fremtidig nationalpark er det vigtig at vurdere, hvordan disse mange aktører kan samarbejde og koordinere deres mange aktiviteter, så gæsterne kan opfatte disse tilbud som en helhed. For at belyse disse muligheder blev der i forbindelse med friluftslivanalysen afholdt en workshop for Naturvejlederordningens Rejsehold, vadehavsområdets naturvejledere, museer, turistfolk og repræsentanter for de 2 amter. Workshoppen blev afholdt d januar 2005 på Kammerslusen, og yderligere materiale herfra findes i et notat. Rejseholdet har desuden udarbejdet et særskilt notat (se bilag til rapporten), og en mindre arbejdsgruppe bestående af 5 af områdets naturvejledere og repræsentanter fra de 2 amter har lavet en fælles anbefaling for en fremtidig struktur. Den følgende Der er gode muligheder for at se fugle ved Vadehavet 54

56 Områdets potentielle muligheder 6 beskrivelse afspejler diskussionerne og resultatet fra denne workshop. Én af naturformidlingens fornemmeste opgaver er at få modtageren til at komme fra oplevelsen over information til viden, indsigt og forståelsen for at ende med en fornyet visdom, som bl.a. er princippet i Fiskeri- og Søfartsmuseets formidlingspolitik. Alle deltagere har været enige om behovet for en koordinering, men måden og graden af fælles organisering er der flere bud på. Nedenfor følger anbefalingerne fra dels den lokale gruppe og dels Rejseholdet Anbefalinger fra den lokale arbejdsgruppe Der er behov for et øget samarbejde omkring formidling bl.a. for at kunne give den bedst mulige service og formidling for gæsterne. Der bør være en fælles målsætning for Vadehavet, en fælles formidlingsstrategi, en fælles organisation og et forpligtende samarbejde. Hvis formidling skal være en af de vigtigste punkter i nationalparken, skal der være både en statslig og kommunal finansiering og engagement, og der skal laves en fælles finansieringsmodel for formidlingen. Nationalparken skal have sin egen formidlingsorganisation med tilhørende feltenheder f.eks. Vidå Slusen (enheder hvor staten i dag er den overordnede organisator) kombineret med et samarbejde med de større eksisterende institutioner f.eks. Fiskeri- og Søfartsmuseet og Myrthuegård. Der skal være et nationalpark sekretariat, hvor midlerne kommer fra Staten og kommunerne. I direkte 55

57 tilknytning til dette sekretariat, dvs. nationalparkforvaltningen, placeres de institutioner, som i dag er under staten, f.eks. Marsk- og Vadehavsudstillingen ved Vidåslusen. Hele formidlingen kommer direkte fra nationalparken og medarbejdere lønnes af denne. De øvrige formidlingsinstitutioner deltager i et forpligtende samarbejde og idéudveksling. Institutionerne får tilskud til at formidle nationalparken gennem 5-10 årige kontrakter. Der kan evt. afsættes en pulje penge, som man kan søge til formidlingsprojekter, eller nationalparken kan tage kontakt til institutionerne, når der er opgaver, som skal løses. Der skal være et tæt samarbejde mellem formidlere og administration. De øvrige formidlingsinstitutioner kan knyttes tættere til nationalparken, efterhånden som flere af deres opgaver udføres for nationalparken. Nationalparkforvaltningen skal være af en hvis størrelse, som kan varetage de mange forskellige opgaver som f.eks. formidling, overvågning og monitering, der vil komme ind under nationalparken i forbindelse med en udpegning. Arbejdsgruppen anbefaler derfor følgende: 1. Der skal i nationalparken være en forvaltning med ansvar for bl.a. formidling og overvågning. 2. Nationalparkforvaltningen har det overordnede ansvar for konceptet for marketing af nationalparken og direkte og indirekte formidling af nationalparken. 3. Formidlingen af nationalparken opbygges på og i samarbejde med de institutioner/enheder, der allerede eksisterer i tilknytning til nationalparkområdet. 4. De eksisterende formidlingsinstitutioner fortsætter som uafhængige institutioner, men forpligtes overfor nationalparken gennem langsigtede driftskontrakter eller andre kortvarige kontrakter vedr. f.eks. udstillinger og undersøgelser. 5. Det er nationalparkforvaltningens ansvar at opbygge et forpligtende samarbejde/netværk mellem formidlingsinstitutioner i nationalparken. 6. Det forudsættes at nationalparkformidlingen finansieres af nuværende Stats-, amtslige og kommunale midler som i dag, samt af særlige nationalparkmidler fra f.eks. Stat og Friluftsrådet. Vadehavet rummer mange oplevelser for børn 56

58 Områdets potentielle muligheder Anbefalinger fra Naturvejlederordningens Rejsehold Fordele ved koordinering og strukturering Der er meget at vinde ved koordinering og strukturering af formidlingsindsatsen i området, både for de enkelte institutioner, for brugere af formidlingstilbud og for myndigheder. Der er en række fordele ved koordinering og strukturering, som kan gøre nogle typer af investeringer mulige og rentable medføre en professionalisering og rationalisering af en del af institutionernes markedsføring rettet til både lokale og besøgende skabe mulighed for job-bytteordninger skabe forum på de enkelte institutioner for faglig udvikling skabe en god platform for fælles udviklingsprojekter, både i idé- og udviklingsfasen og når der søges om penge til projekter løfte udviklingen af og tilbuddet om fælles programmer eller pakker for kunder/gæster på tværs af institutionerne (fx lejrskoler, besøgende familier) sikre mulighed for Vadehavets billet-net Formål med koordinering og strukturering Mange forskellige institutioner bidrager til en varieret og alsidig natur- og kulturformidling i vadehavsområdet. Temaer og målgrupper er mangfoldige. Nogle aktører er store og har tilknyttet en række årsværk, mens andre er små og drevet på frivillig basis. Formålene med koordinering og strukturering er at fremme samarbejde og udvikling både på de enkelte institutioner og for området som helhed at udvikle fælles strategi at danne netværk og operationalisere netværk mellem formidlingsinstitutionerne (her varetages fælles projekter, temadage, korte kurser mm.) sammen at sætte fokus på formidling at fremme mulighederne for unikke, autentiske og mangfoldige oplevelser af natur og kultur i området at skabe sammenhænge mellem de enkelte institutioners visioner, ønsker og mål og området som helhed at fremme mulighederne for at dyrke forskellige former for friluftsliv sikre adgangen til og beskyttelsen af natur og kulturmiljøer. sikre et forum for internationalt samarbejde skabe bedre muligheder for samarbejde mellem offentlige og private aktører Organisering scenarier for koordinering Rejseholdet skitserer 4 scenarier med en stigende grad af koordinering af formidlingen i nationalparken. 1. scenarium. Netværk og forpligtende faglige samarbejdsprojekter. 2. scenarium. En mærkningsordning med en række kriterier, institutionerne skal opfylde for at»komme under Nationalpark-vingerne«(model kan hentes bl.a. fra Norge s naturcentre i nationalparker). 3. scenarium. Den kommende Nationalpark-administration påtager sig en koordinerende rolle vedr. formidlingen i Vadehavet. 4. scenarium. Et privat/offentligt driftsselskab står for formidlingsaktiviteter i nationalparken. Interessentskabet drives af stat, kommuner og turisterhverv (model kan hentes fra Tyskland, hvor den praktiseres i den slesvig-holstenske del af Vadehavet). Uanset hvilket scenarium der vælges, vil det være en fordel at etablere et»vadehavets Natur- & Kulturformidlingsudvalg«. Udvalgets opgave bør være at sikre sammenhæng i formidlingen og en dynamisk udvikling af formidlingen, og udvalget bør besættes med repræsentanter for formidlingsinstitutionerne i området. Det kan eventuelt oprettes som et underudvalg under Nationalparkbestyrelsen. Uanset hvilken model, der vælges, vil der med fordel kunne ansættes en»koordinerende formidler«her. Denne skal med respekt for de enkelte formidlingsinstitutioners arbejde og formål koordinere formidlingstilbuddene og via Internet m.v. drage omsorg for, at der altid foreligger en samlet oversigt over de aktuelle formidlingstilbud i Nationalparken. En koordinerende naturvejleder vil desuden kunne påtage sig en række opgaver, bl.a. i forbindelse med de studiegrupper, der altid henvender sig til en nationalpark for at høre om parken og se denne. Den koordinerende naturvejleder kunne også have til opgave at arbejde som en»meta-naturvejleder«, ikke udføre opgaver for de 57

59 enkelte institutioner, men varetage de formidlingsopgaver, som ligger imellem institutionerne. I Vejle Ådal findes en række forskellige formidlingsinstitutioner, og her har der igennem de seneste år været udført et forsøg med en naturvejleder i en tilsvarende funktion. Parterne bag forsøget har netop besluttet at fortsætte de kommende 3 år. Scenarium 1 Et samarbejde stort set som det er i dag, som kan styrkes og udvikles ved: flere fælles faglige udviklingsprojekter (se afsnittet med ideer) en fælles formidlingskoordinator et fælles Natur- og kulturformidlingsudvalg Scenarium 2 En mærkningsordning som fx Blå Flag, der kan ses som et eksempel på én måde at koordinere og kvalitetssikre et fælles produkt. Naturcentrene i Norges nationalparker er underlagt et sæt kriterier en autorisation, der i grove træk handler om: centrets lokalisering finansiering mål og målgruppe formidlingsindhold og budskaber profil kompetence service, f.eks. åbningstid, bemanding, mm. samarbejde En tilpasset model kunne udvikles til formidlingsaktørerne i Vadehavet. De overordnede kriterier bør ikke være statiske, men jævnligt udvikles i takt med institutionernes og de besøgendes ønsker og behov. De autoriserede institutioner benytter et fælles logo/ mærke/symbol. Scenarium 3 Nationalpark-administration påtager sig en koordinerende rolle vedr. formidlingen i Vadehavet. Denne model indebærer som minimum, at Nationalpark-ad- Naturvejledertur 58

60 Områdets potentielle muligheder 6 Stranden rummer mange muligheder for aktiviteter ministrationen ansætter en koordinerende formidler med de opgaver, som er beskrevet herover. Et yderligere skridt kunne være at overføre nogle af de mindre formidlingsinstitutioner i området, bl.a. Udstillingen i Tøndermarsken, Vadehavscentret og Tønnisgård, til Nationalpark-administrationen allerede ved Nationalparkens etablering og herved etablere en egentlig»formidlingsenhed«i denne. Disse institutioner er i forvejen offentligt ejede og/eller drives overvejende for offentlige midler. Områdets større formidlingsinstitutioner som f.eks. Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg Museum og Myrthuegård kan tilslutte sig med de enheder, der beskæftiger sig med aktiviteter i naturen og ved kulturmiljøer/-minder. En anden indfaldsvinkel kan være, at de offentlige bevillingsydere beder om at de institutioner, der ønsker at modtage offentlige tilskud, indgår som en del af nationalparkens formidlingsenhed. Scenarium 4 Et privat/offentligt driftsselskab står for formidlingen. Driftsselskabet drives af stat, kommuner og turisterhverv. En kendt model (interessentskab), som mange kommuner har benyttet sig af gennem mange år, men den er ikke set før i danske formidlingssammenhænge. Som nævnt er modellen i denne sammenhæng hentet fra Tyskland, hvor den praktiseres i den slesvig-holstenske del af Vadehavet. Et sådant driftsselskab kan dels selv drive formidlingsinstitutioner, besøgscentre og naturvejledning, dels indgå samarbejdsaftaler med museer, andre institutioner etc. om f.eks. fælles markedsføring, fælles skoletjeneste etc. For kommunerne er der en fordel i, at de via f.eks. mere traditionelle naturskoleaktiviteter er med til at tiltrække udviklingen for f.eks. lejrskoletilbud, der igen kan fungere som rugekasse for formidlingstilbud rettet til besøgende børnefamilier. Alt i alt til glæde for både områdets fastboende og for turister, der besøger området over flere dage. 59

61 Ligesom i Scenarium 3 overføres nogle af de mindre formidlingsinstitutioner i området, bl.a. Udstillingen i Tøndermarsken, Vadehavscentret og Tønnisgård til driftsselskabet. Som nævnt i Scenarium 3, kan områdets større formidlingsinstitutioner som f.eks. Fiskeri og Søfartsmuseet, Esbjerg Museum og Myrthuegård tilslutte sig med de enheder, der beskæftiger sig med aktiviteter i naturen og ved kulturmiljøer/-minder. De forskellige scenarier kan anskues som en udviklingsproces over tid. Det betyder, at Scenarium 4 er gældende om måske 10 år og at vejen dertil går via Scenarium 1-3. Det er naturligvis muligt at kombinere elementer fra alle scenarier og skitsere et helt 5. Scenarium. Rejseholdet anbefaler, at der arbejdes mod Scenarium 4, med etablering af et driftsselskab til at stå for formidling i Nationalparken. Rejseholdet anbefaler ligeledes, at en mærkningsordning, som skitseret i Scenarium 2, gennemføres uanset hvilken model der vælges for koordineringen. En samlet formidlingsplan for Nationalpark Vadehavet Yderligere analyser og planlægningsarbejde er nødvendigt: Der bør udarbejdes en samlet formidlingsplan for hele Nationalpark Vadehav. Planen bør som udgangspunkt rumme en beskrivelse af de overordnede rammer for formidlingen. Den bør afspejle definitionen af Nationalpark Vadehav, hvor alle centrale elementer (naturtyper, kulturmiljøer osv.) bør formidles. Der bør være tilbud til alle målgrupper og muligheder for at opholde sig i området og opleve nye tilbud over flere dage. Alle formidlingsaktører bør kunne identificere sig med formidlingsplanen. Planen kan opbygges som skitseret herunder efter kinesisk-æske-princip. Formidlingsplan xx delelement Formidlingsplan for udstilling Formidlingsplan for naturcenter Samlet og overordnet formidlingsplan for hele Nationalparken Figur: strukturen i formidlingen i en Nationalpark 60

62 Områdets potentielle muligheder 6 Som et redskab til at drøfte om Nationalparken nu også rummer de aktiviteter, muligheder og tilbud, man overordnet ønsker at udbyde, må gennemføres en kortlægning og analyse. Dette arbejde kan også anvendes som et redskab til at drøfte arbejdsdelingen mellem formidlingsaktører. Kortlægning og analyse kan gennemføres som tabellen herunder indikere. Målgruppe Motivation Behov Formidl.metode Aktør Lokale skolebørn Analyse af om formidlingsindsatsen og formidlingstilbud er tilstrækkelige. Er der gode tilbud de steder, hvor der kommer mange gæster? Er besøgscentrene der, hvor folk kommer? Vidåslusen og Saltvandssøen er et eksempel på et sted, hvor formidlingen ikke har et tidsvarende indhold og karakter. Åbningstiderne er ikke dækkende for besøgende. Det er Rejseholdets indtryk, at samarbejdet mellem kulturinstitutionerne og naturvejlederne kan udbygges yderligere og samlet styrke formidlingen i Vadehavet.»In-situ-bevarelse«giver gode og oplagte muligheder for at museer formidler i landskabet og indgår samarbejde med fx naturvejlederne. Økomuseum-modellen kunne måske afprøves i nogle tilfælde. Museernes erfaringer med at opbygge udstillinger og drive forskning kan måske komme til gavn for naturvejlederne. Økonomi og drift Finansieringen af formidlingen forventes at være sammensat af følgende dele: Offentlige tilskud, herunder statslige og kommunale projekter støttet af fonde, konsulentopgaver, forskningsprojekter, partnerskaber, sponsorater, indtægter ved entré, m.v. Der er i dag stor forskel på, hvorledes den enkelte formidlingsaktørs finansiering er sammensat. Nogle institutioner finansierer en væsentlig del af driften via entré (op til 50% af driftsbudgettet), mens andre institutioner alene finansieres ved offentlige tilskud. De grundlæggende forskelle i finansieringen af formidlingsaktørernes drift vil sandsynligvis spille en væsentlig rolle når modellen for koordinering og strukturering vælges samt for de enkelte institutioners motivation for at indgå i en ny struktur. Ideer til fælles projekter mellem aktører Rejseholdet er opmærksomme på, at mange institutioner allerede arbejder sammen om en række udviklingsprojekter. Yderligere ideer er, kendte som mindre kendte: Identificer fælles temaer Det kan anbefales at gennemføre en analyse af, hvad en række aktører har til fælles (jf. projekt Pileland mellem Møn, Sydøst Sjælland og Skåne). Dette arbejde kan munde ud i fælles turisme- og formidlingstemaer så brede og rummelige som muligt. Alle aktører skal kunne identificere sig med et givet tema. Ideer:»Vand transporterer«,»vadehavet som spisekammer«,»spis landskabet«. Lokale fortællere eventuelt med drejebog Udover de»professionelle«formidlingscentre, museer og naturvejledere er der i området en række lokale fortællere, som kan tilføre formidlingen en høj kvalitet med den specielle vinkel, de bruger i deres formidling. Skjern-Egvad Museum har udviklet en model for inddragelse af lokale fortællere i arbejdet med formidlingen af Skjern Å området. Rejseholdet finder denne model anvendelig i Vadehavet. Skjern-Egvad Museum har sammen med Oxbøl Statsskovdistrikt etableret en gruppe af lokale turledere, som har de nødvendige kvalifikationer til at lave ture, som museet lægger navn til. Der arbejdes efter en drejebog, der er enighed om i begge institutioner, og den udleveres til turlederne. Drejebogen revideres hvert år, f.eks. for at inddrage resultater af nye undersøgelser, regelændringer osv. Turlederne fortæller hinanden om gode/dårlige erfaringer, således at der er tale om en reel erfaringsudveksling, hvor man kan lære af hinanden. Turledernes baggrund er i vid udstrækning deltagelse i den demokratiske proces i Skjern Å naturprojektet, og der er deltagere fra modstander- og tilhængerside af projektet. Internationalt samarbejde Et ben i det trilaterale Vadehavssamarbejde bør være formidling. Trækfugle trækker turister Turistgruppen Vestjyllands fugle formidlingsprojekt med udenlandske turister som målgruppe. Dette projekt blev igangsat i januar 2004 med folk fra Det Trila- 61

63 62 vadehavsområdet rummer mange spændende kulturhistoriske områder

64 63

65 terale Vadehavssamarbejde, Ringkøbing, Ribe og Sønderjyllands amter, blandt andet med støtte fra DOF. Formålet er at tiltrække natur- og fugleinteresserede turister fra bl.a. England, Tyskland og Sverige. Der skal udvikles turpakker til besøg i de bedste af områdets fuglelokaliteter, primært med naturvejlederne som turledere. Planlægningsarbejdet kan selvfølgelig foregå i samarbejde med de overnatningssteder, der tænkes inddraget i projektet. Vadehavet på langs fra Skallingen til Højer Udvikling af en vandre- og cykelsti gennem området fra nord til syd. Erfaringen viser, at ruter og faciliteter, der støtter friluftsliv og formidling, er centrale elementer i at skabe sammenhænge. Når et ruteforløb planlægges, skal man være opmærksom på, hvor der er mulighed for/mangler overnatnings- og andre faciliteter. Ruten kunne med fordel i vid udstrækning placeres på toppen af diget, således at de besøgende oplever diget og landskabet som en helhed (det har man i Tyskland og i Holland). Tænk i tillægsydelser Det er væsentligt, at der er formidlingstilbud og muligheder nok til, at besøgende kan bruge flere dage i Nationalpark Vadehavet. Det giver muligheder for en række»tillægsydelser«, som er en følge af flere dages ophold, dvs. kost og logi, mv. Er der tilstrækkeligt med muligheder giver det grobund for indtægter. Markedsføring En af de store muligheder ved et nationalparkprojekt er, at der etableres en fælles markedsføringsplan for hele vadehavsområdet. Der må udvikles et mærke eller symbol for Nationalpark Vadehavet. Denne markedsføring bør desuden satse på, at der sker en national markedsføring sammen med alle de øvrige nationalparkprojekter. Andre vigtige anbefalinger Statsskovdistrikterne Indenfor nationalparkområdet findes der i dag statsejede arealer, som administreres af 2 statsskovdistrikter. 64

66 Områdets potentielle muligheder 6 Dette forekommer upraktisk, da det hele tiden vil betyde dobbeltrepræsentation fra Skov- og Naturstyrelsens side overfor Nationalparkens administration. Det skal derfor foreslås, at statsskovdistrikternes grænser justeres i forbindelse med oprettelse af en nationalpark, således at alle Miljøministeriets arealer indenfor parken administreres af ét distrikt. Digernes betydning for formidling og friluftsliv Det anbefales, at digerne fremover inddrages mere aktivt end hidtil i formidlingen af Vadehavet og i friluftstilbudene i nationalparken. Digerne er fremragende til fugleobservationer, og der vil mange steder kunne etableres observationssteder uden at forstyrre fuglene. Der vil ligeledes mange steder kunne etableres friluftsfaciliteter på digerne til ophold, vandring og cykling Konklusion Fordelene ved samarbejde og koordinering af formidlingsaktiviteterne er som beskrevet mange og store. Etablering af en nationalpark kan være chancen og muligheden for at etablere dette samt at opbygge en organisering og struktur, der på sigt giver mulighed for en optimal platform for formidlingen i Vadehavet, både indenfor natur-og kulturformidlingen. Dette kan være med til at skabe ejerskab indenfor de mange formidlingsfacetter og være en del af det fælles brand og fælles markedsføring af Vadehavet. Det er også vigtigt at få de lokale erhverv inddraget i formidlingen, som i vadehavsområdet særlig er landbrug og fiskeri, for at øge forståelsen af erhvervets vilkår og samspil med naturgrundlaget. Det fornemmeste mål for natur- og kulturformidlingen er at få modtageren til at komme fra oplevelsen over information til viden, indsigt og forståelsen for at ende med en fornyet visdom. Dette mål vil være et vigtigt element i opbygningen af en nationalparks fremtidige formidling. Det vil også være vigtigt at sikre det lokale og særlig kommunernes fortsatte engagement i den fremtidige formidling og opbygning af nationalparkens formidlingscentre. Med udgangspunkt i resultaterne fra den i 6.2 nævnte workshop er der et yderligere og vigtigt ide- og grundmateriale til at arbejde videre med i en evt. fremtidig nationalpark. 6.3 Forslag til aktiviteter og anlæg Besøgende i en nationalpark har ofte en forventning om at finde et godt udbud af aktiviteter og faciliteter samt en rig og mangfoldig natur. For at bevare denne natur er det vigtigt at kanalisere færdslen hen, hvor naturen er mest robust og herigennem beskytte de mere sårbare naturområder. Friluftslivet og muligheder for naturoplevelser er en vigtig del af nationalparkens formål, men samtidig er det vigtigt at benyttelsen sker i overensstemmelse med beskyttelsen. Det er vigtigt at undersøge og overveje, hvilke aktiviteter og oplevelser det er muligt at give de besøgende, og om der evt. er behov for nye aktiviteter kombineret med nye anlæg. De følgende forslag er en kombination af ideer, som er fremkommet gennem arbejdet med friluftsliv i pilotprojektet, samt forslag drøftet i de fire arbejdsgrupper, der er nedsat i forbindelse med pilotprojektet. Fokus i forslagene drejer sig omkring en forbedring af naturoplevelserne i området i overensstemmelse med målsætningen for nationalparken. Der er derfor ikke set på en udbygning eller forbedring af de mere pladskrævende aktiviteter som f.eks. at køre i kitebuggy. Et udvidet stisystem Undersøgelsesområdet rummer i dag, som nævnt i kapitel 4, allerede en del vandreruter samt cykelruter. Vandreruterne ligger hovedsageligt i skovene/plantagerne, med nogle enkelte undtagelser som f.eks. Æ Markmandssti. I undersøgelsesområdet er der derfor et potentiale for at udbygge stisystemer, hvilket vil være til gavn for både lokalbefolkningen, der vil få forbedrede muligheder for at komme ud i hverdagen, men også for turismen. Stisystemet bør tage udgangspunkt i både eksisterende byer, landsbyer og sommerhusområder, men også ude i mindre naturområder, hvor der kan laves rundture. 65

67 Formidlingen langs stierne bør omfatte både kultur og natur. Stisystemet vil også kunne forbindes med andre ruter længere inde i landet. En mulig forbindelse er til f.eks. Drivvejen, der er ved at blive etableret i et fælles Nordsø-samarbejde. Ruten følger den gamle handelsvej, som bl.a. blev brugt til at drive stude på. Formålet er bl.a. at formidle historien og landskabet langs ruten. Et udbygget stisystem kan samtidig være med til at kanalisere færdslen hen til områder, som vil kunne håndtere en øget færdsel, mens de mere sårbare områder kan friholdes og slidtagen minimeres. Stisystemet bør desuden omfatte cykel- og rideruter. I forbindelse med formidlingen af stierne er det vigtigt at fokusere på mulighederne, og hvad man kan se frem for at fokusere så meget på restriktionerne. Forbedrede adgangsforhold I forbindelse med etablering af flere stier i nationalparken, bør adgangsforholdene også forbedres, så bl.a. mulighederne for at komme op og kigge og færdes på digerne øges. Digerne er gode til at få udsigt over Vadehavet fra og til fugleobservationer. Flere steder vil det være muligt at etablere observationssteder, som ikke vil forstyrre fuglene. I disse områder kan der opstilles skilte, som fortæller om flora, fauna og områdets historie, opstilles kikkerter, laves rastepladser med borde/bænke m.m., som er med til at give en større oplevelse og forståelse af Vadehavet. På nogle strækninger af diget, er det også muligt at etablere en egentlig sti. Etablering af en sti kræver dog, at der laves foranstaltninger, så digerne kan tåle færdslen. Sønderstrand på Rømø med udsigt til Sild 66

68 Områdets potentielle muligheder 6 Ad bærmevejene langs digerne er der i dag en cykelsti. Af hensyn til fårene i området er der flere steder langs vejen låger og færiste. Specielt lågerne kan være med til at hindre nogle i at benytte stierne, da de kan være vanskelige at håndtere for f.eks. ældre mennesker. En forbedring af gennemgangen ved låger og færiste, vil være med til at forbedre adgangsforholdene til cykelstien. Overnatningsmuligheder I forbindelse med et forbedret og sammenhængende stisystem, bør mulighederne for overnatning øges. Dette kan bl.a. ske gennem etablering af primitive overnatningspladser eller»pilgrimslogier«i nedlagte landbrugsejendomme. Her vil der være mulighed for at overnatte og lave mad. I tillæg kan der i disse logier også findes informationer om området. Landskabet i området er nogle steder meget specielt med diger og inddigede marskområder. Disse områder er meget egnskarakteristiske, og en formidling af dette specielle landskab samt af egnens historie, med de forskellige landbrugsmæssige udnyttelser af området, vil være oplagt i en nationalpark. Guidede ture I undersøgelsesområdet findes i dag et bredt udbud af guidede ture f.eks. sæl- og fugleture. Et område, som der er potentiale for at udbygge, er guidede ture med båd. Et tema på sådanne ture kan være sæler, hvor der sejles ud til sælkolonier. En anden form for bådture kan være mellem øerne, hvor der er mulighed for at komme i land på de enkelte øer. Disse bådture skal foregå, så områdets natur og dyreliv ikke belastes, f.eks. ved at sætte en grænse for antallet af udbydere. Fælles formidling og koordinering Sådanne grænser er noget et fremtidigt Nationalparksekretariat vil kunne koordinere. I sekretariatet vil det være muligt at samle og koordinere alle informationer om natur, kultur, guidede ture osv. Hermed dannes en mulighed for, at skabe en fælles formidlingsstrategi, samt en fælles koordinering af al information, herunder informationsskilte og foldere og af udbudet af guidede ture. En fælles formidlingsstrategi gør det muligt at opdatere informationer og foldere, så de hele tiden passer i forhold til sæsonen. Samtidig kan der udarbejdes fælles foldere, som giver informationer om f.eks. udbudet af guidede ture i hele området. Disse foldere vil, sammen med informationsskilte placeret forskellige steder i undersøgelsesområdet, give de samme informationer om området uanset, hvor man er (se også kapitel 6.2 om formidling). I forbindelse med udarbejdelsen af informationsskilte og foldere for området er det meget vigtig, at disse udformes på både dansk, tysk og engelsk for at øge brugervenligheden. En fælles koordinering af udstillinger og formidlingscentre vil bl.a. gøre det muligt at arbejde med temaer, som vil kunne formidles på forskellige måder i de enkelte udstillinger og formidlingscentre. Sammen med den fælles formidlingsstrategi bliver der herved skabt en helhed i formidlingen af nationalparken. 67

69 7. Konklusion I Miljøministerens udmelding til pilotprojekterne blev der lagt vægt på, at pilotprojekterne peger på løsninger, der udover styrkelse af naturen bl.a. fremmer befolkningens muligheder for at opleve naturen. På baggrund af analysens gennemgang af eksisterende aktiviteter og faciliteter samt forslag til områdets potentielle muligheder kan der drages følgende konklusioner. I undersøgelsesområdet for Nationalpark Vadehavet er der gode muligheder for et varieret friluftsliv. Store dele af området er reguleret af»vadehavsfredningen«(bekendtgørelse nr. 135 af 17. februar 1998 om fredning og vildtreservat i Vadehavet), som medfører visse restriktioner for færdsel. vadehavsområdet byder på en hel række af tilbud og faciliteter for friluftslivet. Aktiviteterne er allerede organiseret under hensyn til natur og mennesker med indretning af specielle områder til særlig potentielt konfliktskabende aktiviteter som f.eks. strandsejlads og windsurfing. Der er i dag ingen alvorlige brugerkonflikter, dog er antallet af løse hunde i sommerperioden vokset betydeligt gennem de sidste 20 år, hvilket er til gene for både turister og fastboende. Besøgende i en nationalpark vil have en forventning om at finde et godt udbud af aktiviteter og faciliteter samt en rig og mangfoldig natur. De mange besøgende vil samtidig have positive såvel som negative virkning på områdets natur og befolkning. De besøgende kommer i kortere perioder og vil vælge andre rejsemål, hvis området ikke længere lever op til deres forventninger. De lokale beboere skal derimod leve med konsekvenserne i dagligdagen. Det er derfor nødvendigt, at der tages hensyn til alle grupper ved etableringen af en nationalpark. Planlægning og strukturering af friluftslivets udfoldelsesmuligheder er et vigtigt værktøj til at sikre en kommende nationalparks fortsatte beståen og succes. Det er vigtigt at vurdere, hvilke aktiviteter og oplevelser det er muligt at give de besøgende, og særligt om der evt. er behov for nye aktiviteter eller anlæg for at forbedre naturoplevelserne i området i overensstemmelse med målsætningen for nationalparken. Sådanne anlæg vil også kunne hjælpe med til at flytte presset fra de sårbare naturområder til mere robuste områder for herigennem at undgå at naturen bliver nedslidt -»loved to death«. Analysens forslag til inddeling af Vadehavet i områder (ROS-klasser) giver et godt overblik over de eksisterende og potentielle friluftsmuligheder. Disse oplysninger kan anvendes i den fremtidige forvaltning af området, idet der i de enkelte klasser opstilles kriterier og retningslinier for forvaltningen. Det gør det lettere at træffe beslutninger om forbedringer af forholdene for friluftslivet samt om beskyttelse af naturen, hvorved flest mulige ønsker og behov tilgodeses samtidig med, at naturens bæreevne ikke overskrides. Informationerne om områder, aktiviteter og oplevelser kan også anvendes til at oplyse brugerne om, hvilke aktiviteter og oplevelser man kan forvente at finde i de enkelte naturområder. I undersøgelsesområdet er der et potentiale for at udbygge stisystemer, hvilket vil være til gavn for lokalbefolkningen, der vil få forbedrede muligheder for at komme ud i hverdagen, men også for turismen. Stisystemet kan tage udgangspunkt i eksisterende byer, landsbyer og sommerhusområder, såvel som i mindre naturområder, hvor der kan laves rundture. Adgangsforholdene kan også forbedres, så bl.a. mulighederne for at komme op og færdes og nyde udsigten på digerne øges. Udbygning af mulighederne for overnatning kan bl.a. ske gennem etablering af primitive overnatningspladser eller»pilgrimslogier«i nedlagte landbrugsejendomme. Fordelene ved samarbejde og koordinering af formidlingsaktiviteterne er mange og store. Etablering af en nationalpark kan være chancen og muligheden for at etablere et forbedret samarbejde samt opbygge en organisering og struktur, hvor også de nye kommuner vil kunne få en vigtig rolle. Det vil på sigt give mulighed for en optimal platform for formidlingen i Vadehavet, både indenfor natur- og kulturformidlingen. Ud over de professionelle formidlere er det også et vigtigt at inddrage lokale ildsjæle og områdets erhverv som landbrug og fiskeri. Det fornemmeste mål for natur- og kulturformidlingen er at få modtageren til at komme fra oplevelsen over information til viden, indsigt og forståelsen for 68

70 Konklusion 7 at ende med en fornyet visdom. Dette mål vil være et vigtigt element at bygge videre på i en nationalparks fremtidige formidling. En fælles koordinering af udstillinger og formidlingscentre vil bl.a. gøre det muligt at arbejde med temaer, som vil kunne formidles på forskellige måder i de enkelte udstillinger og formidlingscentre. Sammen med den fælles formidlingsstrategi bliver der herved skabt en helhed i formidlingen af nationalparken. Dette kan evt. tage udgangspunkt i nogle af de eksisterende netværk, f.eks. netværket mellem områdets formidlingscentre, Miljøministeriet og de 2 amter, som bl.a. har resulteret i et fælles sæt informationstavler for vadehavsområdet. Naturvejlederordningens Rejsehold anbefaler, at der over tid arbejdes mod et scenarium med etablering af et driftsselskab til at stå for formidlingen i Nationalparken. Rejseholdet anbefaler ligeledes, at en mærkningsordning gennemføres uanset hvilken model der vælges for koordineringen. Vadehavet er et af Europas vigtigste naturområder. Dets betydning som rasteplads er altafgørende for hundrede tusinder af fugle på træk mellem ynglepladser og vinterkvarterer. Alt sammen vigtige elementer i det»brand«som kan markedsføre nationalparken sammen med Vadehavets og marskens samspil mellem natur og menneske. 69

71 8 Litteratur 8. Litteraturliste Brown, P.J. (1986): About the Recreation Opportunity Spectrum System and Three Reports on the Application on that Technique for Recreation Planning and Management in Denmark. Skovog Naturstyrelsen, Sønderjyllands Amt og Forskningscenter for Skov & Landskab. Christansen, S. (2004): Recration Opportunity Spectrum udvikling og afprøvning af en metode til planlægning og forvaltning af friluftsliv. Ikke udgivet. Clark, R.N. & Stankey, G. (1979): The Recreation Opportunity Spectrum: A Framework for Planning, Managing and research. General Technical Report PNW-98, Pacific Northwest Forest and Range Experiment Station, USDA Forest Service, Seattle. Forest Service (1982): ROS, Users Guide: United States Department of Agriculture, Forest Service. Frikke, J. & Lauersen, K. (1994a): Forlandsjagt i Vadehavet. Med en analyse af betydningen for andefugle. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr Frikke, J. & Lauersen, K. (1994b): Jagt i Ballum-området. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr Grøn, P. (1997): Færdsel og friluftsliv i Magisterkogen, Rudbøl Sø og Vidå i Tøndermarsken i Sønderjyllands Amt. Jensen, F.S. (2003): Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder. Skovbrugsserien nr. 32, Skov & Landskab, Hørsholm. Kaae, B. (1995): Natur og Turisme. Projekt om de besøgendes og lokale beboeres holdninger til natur og turisme på Rømø. Forskningscentret for Skov & Landskab. Koch, N.E. & Canger, S. (1986): Marginaljorder og Miljøinteresser. Skovopbygning til glæde for friluftslivet Et arbejdsnotat. Miljøministeriets projektundersøgelser 1986, teknikerrapport nr. 8, Skov- og Naturstyrelsen. Laursen, K., Frikke, J. & Salvig, J. (1997): Vandfugle i relation til menneskelig aktivitet i Vadehavet med vurdering af reservatbestemmelser. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr Manning, R.E. (1999): Studies in Outdoor Recreation, Search and Research for Satisfaction, kap. 8. Second edition. Oregon State University Press, Corvallis. Østergaard, A. (2000): Friluftsliv. I: Holten-Andersen, J.; Christensen, H.S.; Pedersen, T.N. & Manninen, S. (2000). Dansk naturpolitik viden og vurderinger. Temarapport nr , Naturrådet. 70

72 71