Friluftsliv i vadehavsområdet

Transkript

1 PILOTPROJEKT NATIONALPARK VADEHAVET Friluftsliv i vadehavsområdet beskrivelse af nuværende og potenielle muligheder for friluftslivet

2 Friluftsliv i vadehavsområdet beskrivelse af nuværende og potentielle muligheder for friluftslivet

3 Friluftsliv i vadehavsområdet beskrivelse af nuværende og potentielle muligheder for friluftslivet. Udgivet af Sønderjyllands og Ribe amter for Styregruppen i Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet, Udarbejdet af Sønderjyllands Amt, Miljøområdet og Ribe Amt, Teknik- & Miljøområdet. Udarbejdelse og trykning er finansieret af Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen samt Sønderjyllands og Ribe amter. Layout: Grafisk afdeling, Sønderjyllands Amt. Opsætning & tryk: Laursen Grafisk A/S, Tønder. Oplag: 400 eks. Forsidetegning: Hanne Ida Helstrup Knudsen Fotos: Fanø Turistbureau: side12, 20, 21, 55, 58, 59 Hans Hagge: side 47 Reno Lindberg: side 64 Peter Mølgaard/Als Foto: side 60, 67, 62-63, Ribe Amt: side 54 Anders Rydal Jensen: side10 Rømø Turistbureau: side11, 16-17, 22, 46, 66, Sønderjyllands Amt: side 4, 6, 15, 26, 27, 29, 38, 69, 71, 30-31, 40-41,43, 44, 45 Vadehavscentret: side 33, 42, 56 Rapporten kan hentes som pdf-fil på nationalparkprojektets hjemmeside:

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Sammenfatning 7 3. Overblik over love og regler med betydning for friluftslivet i Vadehavet Områder med færdselsforbud Jagt Fiskeri Sejlads på Vadehavet Sejlads på vandløbene Indsamling af muslinger, blomster m.m Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 12 Beskrivelse af eksisterende anlæg, faciliteter og muligheder for friluftsaktiviteter 4.1 Formidling af natur- og kulturhistorie Vandreruter, cykelruter og hundeskove Ridning P- og rastepladser Handicapfaciliteter Primitive overnatningspladser Badestrande og andre strandaktiviteter Gode steder til fugleobservationer Lyst- og fritidsfiskeri Sejlads i vadehavsområdet Golfbaner Friluftsaktiviteternes omfang og udførelse 32 Beskrivelse af aktiviteternes nuværende omfang og udvikling i løbet af de sidste 20 år 5.1 Gener og brugerkonflikter Flytællinger materiale og metode Friluftsaktiviteternes indbyrdes omfang Antallet af strandgæster m.m Løse hunde Windsurfing og strandsejlads Sejlads i Vadehavet Sejlads på vandløbene Roklubber Fiskeri Naturformidling og naturvejledning Jagt Områdets potentielle muligheder Vurdering af landskabets oplevelsesmuligheder ROS analyse Beskrivelse af klasserne Konklusion Klasseinddeling Formidlingsaktiviteternes fremtidige struktur, koordinering og udvikling Anbefalinger fra den lokale arbejdsgruppe Anbefalinger fra Naturvejlederordningens Rejsehold Konklusion Forslag til yderligere fremtidige aktiviteter, anlæg m.m Konklusion Litteraturliste Billag: Kortbilag Rejeseholdets rapport

5 4

6 Indledning 1 1. Indledning Baggrund Der er i Miljøministerens igangsættelsesbrev for Pilotprojektet Nationalpark Vadehavet lagt op til, at der skal gennemføres en række undersøgelser, som kan støtte pilotprojektet og siden hen eventuelt etablering af en nationalpark. Sønderjyllands og Ribe amter har indgået kontrakter med Styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet om at udføre undersøgelser for naturværdierne, analyse af friluftslivet og en landskabsanalyse, som bygger på amternes kompetencer inden for natur- og miljøområdet samt lokalkendskabet til vadehavsområdet. Den socioøkonomiske analyse laves på landsplan for alle 7 pilotprojekter, mens den Kulturhistoriske analyse for Vadehavet foretages af Fiskeri og Søfartsmuseet i Esbjerg. Miljøministeren skrev:»der lægges vægt på, at pilotprojekterne peger på løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling, som styrker varetagelsen af de kulturhistoriske interesser, og som fremmer befolkningens muligheder for at opleve naturen«. De udarbejdede rapporter belyser disse aspekter. De leverer dermed et omfattende baggrundsmateriale til Styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet som hjælp til Styregruppen til at træffe beslutning, om det skal indstilles til Miljøministeren, at der etableres en nationalpark i Vadehavet samt forslag til afgrænsning af en evt. nationalpark. Undersøgelsesområde Som undersøgelsesområde er valgt Det Trilaterale Samarbejdsområde, der er den del af Vadehavet, som de tre Vadehavslande Holland, Tyskland og Danmark har valgt at samarbejde om. Undersøgelsesområdet er udvidet til at omfatte hele den 3 km brede kystnærhedszone i de tilfælde, det er nødvendigt for den stærke sammenhæng mellem vand og land i Vadehavet og for at skabe det fornødne overblik. Udvidelsen skal sikre, at aktiviteter, anlæg og faciliteter, som ligger i umiddelbar tilknytning til området, også medtages i analyserne, da de i et vist omfang vil kunne have en påvirkning også indenfor Det Trilaterale Samarbejdsområde. I Danmark er dette vadehavsområdet inkl. øerne, afgrænset på fastlandet af Det Internationale Beskyttelsesområde udpeget efter internationale konventioner og EF-direktiver. Undersøgelse af friluftslivet De forskellige nationalparkpilotprojekter gennemføres i områder, der har store potentielle muligheder for friluftsliv og turisme, og der er fra Den Nationale Følgegruppe lagt vægt på, at de enkelte pilotprojekter peger på løsninger, der fremmer befolkningens muligheder for at opleve naturen. Undersøgelsen indeholder ikke en erhvervsmæssig turistanalyse, men fokuserer på friluftslivet og de friluftsaktiviteter både lokale og turisterne udøver. Undersøgelsen er sket i samarbejde med de forskellige relevante myndigheder og organisationer. Friluftsliv bruges som betegnelse for de mange forskellige udendørs aktiviteter, vi foretager os i vores fritid i naturen. I denne analyse er fokuseret dels på de nuværende muligheder, men også vurderet de potentielle muligheder i en evt. fremtidig nationalpark. Der er i vadehavsområdet et tæt samspil mellem natur og mennesket og årevise traditioner for forskellige / særlige aktiviteter som f.eks. jagt. Naturoplevelsen har en afgørende betydning for vores naturforståelse og dermed også for forståelsen af behovet for beskyttelse af natur og miljø. Naturen har desuden en meget vigtig funktion for vores velbefindende som»optankningssted«til den stressede hverdag. Det har været undersøgelsens formål at: skabe overblik over områdets eksisterende grundlag for friluftsliv mht. anlæg og faciliteter undersøge brugen heraf kortlægge udviklingen af visse fritidsaktiviteter gennem de seneste 20 år vurdere områdets potentielle muligheder i en eventuel fremtidig nationalpark, Dette er sket ved registrering af og indsamling af oplysninger om eksisterende faciliteter og anlæg samt beskrivelse af de menneskelige aktiviteter/friluftsaktiviteter i dag for at give et øjebliksbillede. Disse aktiviteter er sammenholdt med tidligere registreringer med henblik på at belyse udviklingen i den udstrækning, der har været tilgængelige data. Områdets potentielle muligheder er vurderet i forhold til naturens og landskabets potentielle oplevelsesmuligheder, behov for yderligere faciliteter og anlæg, samt hvordan formidlingen kan struktureres, koordineres og udvikles. 5

7 6

8 Sammenfatning 2 2. Sammenfatning I undersøgelsesområdet for Nationalpark Vadehavet er der gode muligheder for et varieret friluftsliv. Store dele af området er dog reguleret af»vadehavsfredningen«(bekendtgørelse nr. 135 af 17. februar 1998 om fredning og vildtreservat i Vadehavet), som medfører nogle restriktioner for friluftslivet. Der findes et stort udbud af forskellige former for naturvejledning, mange forskellige formidlingscentre med både kultur- og naturformidling, en del forskellige faciliteter samt mulighed for på egen hånd at udforske området. I undersøgelsesområdet er der stor forskel på antallet af brugere i de enkelte naturområder, hvor nogle områder stort set er ubenyttede, mens andre er meget benyttede. De mest udbredte aktiviteter i vadehavsområdet er at gå ture, bade og ligge ved stranden, men efterhånden er de mere pladskrævende aktiviteter som f.eks. at køre med strandsejler og kitebuggy blevet mere udbredte. I forbindelse med en tidligere undersøgelse på Rømø af bl.a. konflikter brugerne imellem svarede over halvdelen af de adspurgte, at de oplever gener som følge af løse hunde, slid på naturen, affald eller bilkørsel på stranden. Problemet med løse hunde bekræftes af observationer i forbindelse med nye tællinger af menneskers adfærd i vadehavsområdet, hvor det viser sig, at tallet er steget betydeligt siden 1980 erne. Som led i at vurdere de potentielle muligheder for friluftsliv i en nationalpark er undersøgelsesområdet inddelt i mindre enheder, som hver især afspejler de forskellige fysiske, sociale og forvaltningsmæssige parametre samt de mulige aktiviteter og oplevelser. Denne form for inddeling kan anvendes i forvaltningen af undersøgelsesområdet samtidig med, at den kan være med til at give brugerne oplysninger om de forskellige muligheder for friluftsliv. I en kommende nationalpark er der brug for en fælles koordinering af formidlingen og markedsføringen af området. I forbindelse med vurderingen af dette er der blevet afholdt en workshop med deltagelse af Naturvejlederordningens Rejsehold og bl.a. de lokale natur- og kulturformidlere. Der var enighed om behovet for en koordinering, men måden og graden af fælles organisering er der flere bud på. Rejseholdet skitserede følgende scenarier: 1. scenarium. Netværk og forpligtende faglige samarbejdsprojekter. 2. scenarium. En mærkningsordning med en række kriterier, institutionerne skal opfylde for at»komme under Nationalpark-vingerne«. 3. scenarium. Den kommende Nationalpark-administration påtager sig en koordinerende rolle vedr. formidlingen i Vadehavet. 4. scenarium. Et privat/offentligt driftsselskab står for formidlingsaktiviteter i nationalparken. Interessentskabet drives af stat, kommuner og turisterhverv. Rejseholdet anbefaler, at der arbejdes mod Scenarium 4, med etablering af et driftsselskab til at stå for formidling i Nationalparken. Rejseholdet anbefaler ligeledes, at en mærkningsordning, som skitseret i Scenarium 2, gennemføres uanset hvilken model der vælges for koordineringen. En fælles koordinering af udstillinger og formidlingscentre vil bl.a. gøre det muligt at arbejde med temaer, som vil kunne formidles på forskellige måder i de enkelte udstillinger og formidlingscentre. Sammen med den fælles formidlingsstrategi bliver der herved skabt en helhed i formidlingen af nationalparken. Det er vigtigt i en nationalpark at undersøge og overveje, hvilke aktiviteter og oplevelser, det er muligt at give de besøgende, og om der evt. er behov for nye aktiviteter kombineret med nye anlæg. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med evt. behov for yderligere beskyttelse for at undgå overbelastning af de vigtige naturområder. I analysen er særlig fokuseret på forbedring af naturoplevelserne i området i overensstemmelse med målsætningen for nationalparken. Et udbygget stisystem af vandre-, cykel- og rideruter kan være med til at kanalisere færdslen hen til områder, som vil kunne håndtere en øget færdsel, mens de mere sårbare områder kan friholdes. Desuden bør adgangsforholdene forbedres, så bl.a. mulighederne for at komme op og kigge og færdes på digerne øges. I forbindelse med et forbedret og sammenhængende stisystem, bør mulighederne for overnatning øges. Dette kan bl.a. ske gennem etablering af primitive overnatningspladser eller etablere»pilgrimslogier«i nedlagte landbrugsejendomme. 7

9 3. Overblik over love og regler med betydning for friluftslivet i Vadehavet Vadehavet har siden 1939, hvor de første vildtreservater blev oprettet ved Jordsand og Albuebugten på Fanø, været genstand for en stigende grad af beskyttelse og regulering. Udover naturbeskyttelsesloven, der bl.a. har til formål at sikre befolkningens adgang til at færdes og opholde sig i naturen, og andre generelle regler for færden i naturen, findes der i vadehavsområdet særlige regler i»vadehavsfredningen«(bekendtgørelse nr. 135 af 17. februar 1998 om fredning og vildtreservat i Vadehavet), der har betydning for friluftslivet. Med»Vadehavsfredningen«blev hele Vadehavet udenfor digerne fredet og udlagt som vildtreservat. Fredningen indeholder regler for færdsel, jagt og sejlads, der har stor betydning for friluftslivets udfoldelsesmuligheder samt for fiskeri af f.eks. blåmuslinger m.m., der er af mere erhvervsmæssig betydning. Fredningen dækker Vadehavet fra digekronen eller højeste daglige vandstandslinje i øst til en linje 3 sømil vest for den såkaldte basislinje, der strækker sig fra Skallingens sydspids mod syd et stykke vest for øerne. Mod nord går grænsen ved Blåvandshuk og i Ho Bugt, mens den mod syd udgøres af den dansk-tyske grænse. Afgrænsningen mod land går ved højeste daglige vandstandslinje eller digekronen. 3.1 Områder med færdselsforbud I følgende områder er al færdsel forbudt: i området mellem Skallingen og Langli samt på Langli i perioden 16. september 15. juli på landarealer ved Albuebugten på Fanø på Trinden og Keldsand øst for Fanø i slikgårdene omkring Låningsvejen til Mandø på den sydlige del af Koresand i områderne nord og syd for Rømødæmningen på Helm Odde syd for Havneby på Rømø i perioden 1. april 31. august på Lammelæger og Jordsand i Margrethe Kog syd for Vidåen, inklusive det fremskudte dige og vadefladerne syd for Højer Kanal. Der er dog adgang til en del af området langs diget ad bærmevejen fra Vidåslusen. Hunde Hunde må ikke medbringes på Skallingen eller i de områder på Langli og Helm Odde, hvor der er adgang en del af året. Dette gælder ikke hunde, der bruges til jagt eller sammendrivning af husdyr. Hunde skal normalt være i snor, når man færdes i naturen. På stranden kan hunden i visse områder, bl.a. på Rømø, løbe løs i vinterhalvåret, dvs. fra Det er dog en betingelse, at man har fuld kontrol over hunden. Motorkørsel Motorkørsel er kun tilladt på offentlige veje på Skallingen, på Mandø Ebbevej og Låningsvejen samt på dele af stranden på Fanø og Rømø. 8

10 Overblik over love og regler med betydning for friluftslivet i Vadehavet 3 Varde Esbjerg Skallingen Fanø Ribe Mandø Rømø Skærbæ Signaturforklaring Motorbåd tilladt hele året i vandløb Sejlads 15/5 til 31/12 i vandløb Sejlads hele året i vandløb Basislinjen Vildtreservat Sild Jagt fra opankret båd samt ved vadning tilladt Jagt tilladt i vildtreservatet Jagt på vandfugle forbudt Jagt på vandfugle forbudt Jagt og færdsel forbudt Jagt og færdsel forbudt Tønder Figur 3.1 Restriktioner for jagt og færdsel i Vadehavet 9

11 3.2 Jagt Som udgangspunkt er al jagt på svømme- og vadefugle forbudt, desuden er jagt på pattedyr forbudt i den sydlige del af Margrethe Kog. Jagt er dog tilladt på nogle afgrænsede arealer på Skallingen, Mandø og Rømø, på en del forlandsarealer mellem Tjæreborg og Ballum samt i den nordlige del af Margrethe Kog (fig. 3.1). Opsøgende motorbådsjagt er ikke tilladt, men jagt fra opankret båd samt ved vadning er tilladt vest for en nærmere defineret linje mellem øerne og Skallingen i perioden fra 1. oktober til 31. januar. I forbindelse hermed er det tilladt at anvende båd til opsamling samt eftersøgning og aflivning af vildt. 3.3 Fiskeri For fritidsfiskere gælder, udover de almindelige regler om fisketegn osv., også en række særlige regler for Vadehavet (Bekendtgørelse nr. 118 af om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og visse sydjyske vandløb). Nedgarn er ikke tilladt indenfor en nærmere bestemt linje mellem øerne, ligesom rusefiskeri kun er tilladt 1. juli 28. februar. Kasteruser (maks. 90 cm i forreste bøjle og maks. 40 mm masker i radgarnet) kan dog bruges hele året. Fiskeredskaber må maks. afspærre en tredjedel af render og priler, og nord for Låningsvejen til Mandø skal der bruges stopriste. Laks og ørred er i Vadehavet fredet fra 15. september 28. februar (i åerne 1. november 31. marts). Laks er fredet hele året i Ribe Å og Varde Å samt i Vadehavet nord for Mandø Låningsvej. For åerne gælder særlige bestemmelser angående udformning, opstilling og antal af ruser. Omkring åernes udløb gælder de almindelige fredningsbælter på 500 m. Disse er dog udvidet ved Varde Å, Sneum Å, Kongeåen, Brøns Å og Brede Å. 3.4 Sejlads på Vadehavet Bortset fra de områder, hvor der er generelle forbud mod færdsel, må der sejles i hele Vadehavet med sejlbåde og almindelige motorbåde. For sejlads med motordrevne fartøjer findes en generel hastighedsgrænse på 10 knob. Denne gælder dog ikke for sejlads i de afmærkede sejlrender gennem Grådyb til og fra Esbjerg, gennem Knudedyb til og fra Kammerslusen samt i Listerdyb til og fra Havneby. På vest-siderne af Skallingen, Fanø og Rømø må der indenfor en afstand af 300 m kun sejles vinkelret på kysten. Brætsejlads er kun tilladt i afmærkede områder ved Hvidbjerg Strand/Skallingen, langs vestkysten af Fanø og Rømø samt i Ho Bugt ud for Hjerting. Sejlads med vandski er tilladt i den afmærkede rende mellem Havneby og Lister Dyb. Desuden er der i år 2000 givet dispensation til motorbådssejlads med højere hastigheder end 10 knob og vandskisejlads langs kysten mellem Hjerting og Sjelborg. 3.5 Sejlads på vandløbene På de åer, som er udpeget til sejladsvandløb, kan man færdes i kanoer, kajakker og robåde. Sejladsen skal foregå under hensyntagen til naturen og andre brugere. Landgang, ophold og færdsel på bredderne er kun tilladt på særlige pladser, ligesom overnatning kun må finde sted på overnatningspladserne. På nogle vandløbsstrækninger er det tilladt at færdes i begge retninger, men generelt er det kun tilladt at sejle med strømmen. På de i tabel 3.1 nævnte strækninger må 10

12 Overblik over love og regler med betydning for friluftslivet i Vadehavet 3 der sejles hele året, bortset fra Kongeåen, hvor der kun må sejles i perioden 15/5 31/12. På de øvrige vandløbsstrækninger i Ribe Amt må der kun sejles fra solopgang til solnedgang. Der er fastsat kvoter for antallet af udlejningsfartøjer, og disse må, medmindre andet er gældende, kun benyttes i dagtimerne. Lodsejere må sejle ud for egen grund hele året også på vandløb, hvor sejlads ellers ikke er tilladt. 3.6 Indsamling af muslinger, blomster m.m. Det er tilladt med håndkraft at indsamle muslinger og sandorm til eget brug. På statens arealer er det tilladt at plukke blomster m.m. til eget brug. Indsamling på privatejede arealer kræver lodsejerens tilladelse. Sejlads med motor er tilladt på den nederste del af de større åer det drejer sig om Varde Å, Sneum Å (kun med dispensation), Ribe Å og Vidåen. Hastigheden skal altid tilpasses forholdene, og på alle strækninger gælder en maks. grænse på 3 eller 5 knob. Længerevarende fortøjning af motorbåde må kun finde sted ved bådebroer og i havne, og etablering af disse kræver særlig tilladelse. Oversigt over restriktioner for de nedre dele af sejladsvandløb med udmunding i Vadehavet Vandløb Strækning Tilladt tidsrum Tilladte fartøjer Varde Å Varde (jernbanebroen Ho Bugt) hele året kano, kajak, robåd, motorbåd Alslev Å Hjertingvej, Alslev Varde Å hele året kano, kajak, robåd Sneum Å Sneum Kirke Sneum Sluse hele året, motorbåd dog , kano, kajak, robåd, motorbåd med dispensation Kongeåen kano, kajak, robåd Ribe Vesterå Ribe Havn Kammerslusen hele året kano, kajak, robåd, motorbåd, sejlbåd Bredå Nr. Løgum udløb hele året kano, kajak, robåd Bredå Døde Arm hele året kano, kajak, robåd Vidå Lægan Vidå-slusen hele året kano, kajak, robåd, motorbåd Vidå m.m. opstrøms Lægan hele året kano, kajak, robåd Tabel

13 4. Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 4.1 Formidling af natur og kulturhistorie vadehavsområdet rummer i dag en hel række forskellige formidlingsfaciliteter, der spænder fra større besøgscentre og museer over naturvejledere til mindre ubemandede udstillinger med informationstavler opstillet i det fri (se også tabel s. 14). Det er ikke muligt at definere nogen klar afgrænsning mellem naturformidlingen og den kulturhistoriske formidling i området. De fleste af naturvejlederne arbejder både med formidling af naturen og kulturhistorien. En egentlig skelnen mellem disse emner er heller ikke relevant, da landskabet i Vadehavet og marsken er skabt i et samspil mellem naturen og mennesket. Det afspejler sig som nævnt i høj grad i formidlingen - nogle steder er det Vadehavets natur, plante- og dyreliv, som er i centrum, mens udgangspunktet andre steder er menneskets livsvilkår i marsken. Der er i området 11 forskellige aktører, som beskæftiger sig med forskellige former for naturvejledning, og den samlede indsats svarer til omkring 23 årsværk. Hertil kommer indsatsen fra forskellige foreninger (især Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening), der på ulønnet basis arrangerer ture. Der er et meget bredt udbud af arrangementer: fra Stæreovernatnings arrangementer med flere hundrede deltagere i busser og sælsafari med båd i Vadehavet over dragebygning, fugleture eller vandreture ved ebbe på den tørlagte havbund til naturskole-aktiviteter med en enkelt skoleklasse. Den mere»stationære«del af formidlingen spænder ligeledes bredt. Fra større museer med omfattende udstillinger til små steder, der kun formidler et enkelt emne. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg er med sine store udstillinger, akvarier og mere end gæster om året i en størrelsesorden for sig. Der er desuden meget informative udstillinger om Vadehavets kulturog naturhistorie f.eks. Vadehavscentret i Vester Vedsted og Tønnisgård på Rømø, og også de kulturhistoriske museer i Varde, Esbjerg, Ribe og Tønder har vadehavsområdets historie som en del af deres formidling. Der er mindre udstillinger, hvoraf nogle har gratis adgang ved Blåvand Naturcenter, på Mandø, Skallingen, Myrthuegård og ved Vidå-slusen. Endelig er der mange steder rundt omkring i området opstillet tavler med informationer om naturen i Vadehavet, reservatbestemmelser osv. I øjeblikket arbejder Sønderjyllands og Ribe amter sammen med Skov- og Naturstyrelsen på et forslag til standardisering af disse tavler, således at de får et mere ensartet udtryk men stadig med et indhold, der også beskriver lokale forhold. I forhold til naturformidlingen består den kulturhistoriske formidling i højere grad af stationære udstillinger/samlinger. Dog har f.eks. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg en stor frilandsafdeling, som i højsæsonen er levendegjort med forskellige aktiviteter, og Tønnisgård på Rømø arrangerer ture med kulturhistorisk indhold på lige linje med naturvejlederturene. Havneskolen i Esbjerg beskæftiger sig i særlig grad med formidling af nutidens forhold. 12

14 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 4 Skallingen " Esbjerg Varde Sneum Å Fanø Kongeå Ribe Ribe Å Mandø Rejsby Å Rømø " Brøns Å Skærbæk Brede Å Sild Vidå Signaturforklaring Naturvejleder Udstilling Undersøgelsesområde Tønder Figur 4.1. Museer og naturvejledere i undersøgelsesområdet. 13

15 Naturvejleder Lokalbefolkning Turister Lejrskolefaciliteter Skoletjeneste Udstilling Årsværk LOKALITET/AKTØR HOVEDMÅLGRUPPE EMNER OG AKTIVITETER Oksbøl Statsskovsdistrikt x x x x x 0,1-0,2- Naturvejlederaktiviteter, foldere og anden information om området. Vogterhuset på Skallingen x x x Udstilling om Skallingen. Myrthuegård x x x x x x 3 Udstillingen; Hvor å, hav og mennesker mødes og Vadehavet begynder. Formidling for: daginstitutioner, naturbørnehave, skoler, foreninger, kurser osv Esbjerg Kommunes Skoletjeneste x x x x 1,5 Skole/besøgstjenesteste relateret til Esbjerg havn, fiskeri og søfart. Fiskeri- og Søfartsmuseet x x x x x 7,5 Sælarium og saltvandsakvarium, udstillinger om livet i Vadehavet & Nordsøen og fiskeri & søfart, særudstillinger, skoletjeneste og naturvejledning Blåvand Naturcenter x x x x x x 1 Udstilling om områdets plante- og dyreliv samt geologi, naturvejlederture Naturvejleder Fanø x x x x Naturvejlederture på Fanø øens natur og kultur Fuglekøjerne på Fanø x x Restaureret fuglekøje og information om tidligere tiders brug. Naturudstillingen på Mandø x x Mandøs historie, plante- og dyreliv m.m. Vadehavscentret x x x x x 3 Naturen i Vadehavet & Marsken, stormflodsudstilling, tidevandsbassin,naturvejlederture. Tønnisgård x x x 2 Udstilling om Vadehavet og Rømøs natur og kulturhistorie, bunkersture, naturvejlederture, hestevognsture. Naturskolen v. Rømø Skole x x (x) Lejrplads Lindet Statsskovsdistrikt x x x x x 2 Naturskole- og naturvejlederaktiviteter, foldere og anden information om området Marsk- og Vadehavsudstillingen ved Vidå-slusen x x Udstilling om Margrethekogs tilblivelse samt områdets plante- og dyreliv. Højer Mølle- og Marsk museum x x x x Udstilling om Højer Mølle og livet i Tøndemarsken, ture om Vidåen, værfter og diger, Vestslesvigsk haveanlæg. Både og Bådfolk i Marsken x x x Fiskerliv ved Vidåen. Dansk Natursafari x x x 2 Stæreovernatningsture, Sælsafari m.m. Lokalbefolkning Turister Lejrskolefaciliteter Skoletjeneste Udstilling LOKALITET/AKTØR HOVEDMÅLGRUPPE EMNER OG AKTIVITETER Blåvand Museum x x x Egnens lokalhistorie Esbjerg Museum x x x x Byudstilling, oldtidsudstilling, ravmuseum Fanø Museum x x x Dagligliv for år siden Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling x x x Fanødragter og søfart Hannes Hus, Fanø x x x Dagligliv i en søfartsfamilie i 1800 tallet Sønderho Gamle Redningsstation x x x Redningsbåd og redningsvæsen Sønderho Mølle x x x Vindmølle fra 1895,»Sønderho-dagen«i juli Mandø Museum x x x Et sømandshjem for 100 år siden Kommandørgården på Rømø x x x Velstillet slægtsgård og søfartshjem fra tallet.»Rømø-dagen«i august Bevandingsmøllerne i Ballum Enge x x x Vindmøller til vanding af kreaturer i engene Markmandshuset, Ballum Enge x x x Vogterhus og værfter Tirpitz Stillingen x x x Atlantvolden under Anden Verdenskrig Blåvandshuk Egnsmuseum x x x Lokalhistorisk museum Blåvand Redningsbådsmuseum x x x Redningsbåd og Redningsvæsen Ravmuseet i Oksbøl x x x Alt om rav Museet for Varde By og Omegn x x x x Lokalhistorisk afdeling og kunstindustriel samling Den antikvariske samling/museet Ribes Vikinger x x x x Ribe fra oldtid til nyere tid Ribe Vikingecenter x x x x Ribe i vikingetiden levendegjort frilandsmuseum Skærbæk Museum x x x Egnsmuseum dagligliv og levevilkår de sidste 150 år Hjemsted Oldtidspark x x x x x Skærbækegnen i jernalderen frilandsmuseum Tabel 4.1 og 4.2 Formidling af natur og kultur i vadhavsområdet. 14

16 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet Vandreruter, cykelruter og hundeskove Vandreruter De eksisterende vandreruter i vadehavsområdet kan inddeles i to typer. Dels er der de lokale ruter, som er lagt an på kortere eller længere dagsture, dels de lange ruter beregnet på vandringer med overnatning undervejs. Ruter til kortere dagsture findes mange steder i vadehavsområdet. Det er især statsskovdistrikterne og amterne, men også nogle kommuner, der står bag disse ruter. De korte ruter kan være markerede i terrænet eller vist som turforslag på kort i foldere m.m. Tætheden af ruter er størst i de turistrige områder på øerne samt omkring Esbjerg. Blåvand Bække stien er en del af kyst til kyst-stien mellem Blåvand og Vejle, og dermed et eksempel på et længere ruteforløb med primitive overnatningspladser undervejs (se afsnit 4.6). I Esbjerg-området er der afmærket en rute langs kysten fra Varde Ådal og videre mod syd (Marbækstien). Deltagere fra forskellige institutioner i Ribe, Sønderjyllands og Ringkøbing Amt arbejder sammen med det nordtyske amt Karrharde på at etablere en vandrerute, der skal følge den gamle handelsvej, Drivvejen, som bl.a.studeprangerne brugte. Størstedelen af ruten løber længere inde i landet end nationalparkens undersøgelsesområde, men bl.a. omkring Ribe, hvor en del af studene blev udskibet, kommer den helt ud til kysten. Desuden vil der være forbindelser til vandreruter, der fører ind i undersøgelsesområdet f.eks. Markmandstien i Ballum Enge. 15

17 Tabel 4.3. Cykel-, vandre-, og rideruter i vadehavsområdet Rute navn Beskrivelse Type Længde Naturstien Varde-Blåvand (del af vandreruten fra Blåvand til Vejle Fra stranden og klitterne ved Blåvand gennem plantagerne og Varde Ådal vandre Ho Klitplantage Den østlige tur Klitplantage og udsigt over Skallingen vandre 4 Ho Klitplantage, Den vestlige tur Parabelklit, udsigtspunkt vandre 4 Ulfslo Klitplantage vandre Marbækområdet Flere forskellige ruter i Marbæk Plantage Marbækstien Vandresti fra Tarphagebroen v. Varde Å til Hjerting Klitturen, Fanø Klitlandskab med parabelklitter, klitsøer og kær vandre 3,5/1 Fuglekøjeturen, Fanø Klitter, klithede, marsk, Vadehavet, fuglekøjer og Annesdalbjerg vandre 5,5/3,5/2,5 Pælebjergturen, Fanø Klitplantage, klitlandskab med småsøer og kær, Pælebjerg vandre 4/3/1,5 Tvismark Plantage, Rømø Klithede, hedepleje, Klitplantage, Høstbjerg vandre Kirkeby Plantage, Rømø Klitplantager, klithede, tidligere vandreklitter, Spidsbjerg vandre Vråby Plantage, Rømø Klitplantage og Stagebjerg vandre Æ Markmandssti, Husum Enge Marskeenge, værfter, sommerdiger, bevandingsmøller og markmandshuset vandre/cykel 6,5 Tingdal plantage Sti for synshandicappede og kørestole vandre/køre Tur i Margrethe-Kog Det fremskudte dige, saltvandssøen og dens fugleliv vandre/cykel <8 Tur i Ny Frederikskog Marsklandskabet, kogenes dyre- fugle og planteliv, får og rekonstruerede fiskerhytter vandre 6 Tur i Rudbøl Kog Marskens landskab og fugleliv, grænsen vandre 4 Tur i Ubjerg Kog Marskens ældste og bedst bevarede bygninger, samt afvandingsarbejdet vandre 3 16

18 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 4 Cykelrute Den internationale cykelrute»nordsø-cykelruten,«passerer igennem vadehavsområdet. Nordsø-cykelruten er i alt km lang og består af cykelruter i Norge, Skotland, England, Holland, Tyskland og Danmark. Ruten udgøres i vadehavsområdet af den del af Vestkystruten, som løber fra Oksbøl til grænsen, flere steder ad bærmevejene på indersiden af diget. Ruten er markeret som national rute nr. 1. Desuden er der mange steder forbindelser til det omfattende net af lokale og regionale cykelruter. Hundeskove Hunde skal normalt være i snor når man færdes i naturen. I de særlige»hundeskove«kan hunden løbe løs hele året. Disse findes der fire af i undersøgelsesområdet: én i Fanø Plantage og tre på Rømø. 4.3 Ridning De fredelige forhold og den gode plads på Rømø og Fanø tiltrækker mange rideinteresserede, der her kan ride på flere afmærkede stier i klitplantagerne eller på strandene. Rideaktiviteterne har et særligt stort omfang på Rømø, fordi Rømødæmningen gør det nemmere og billigere at med bringe egen hest, og der findes flere hestepensioner på øen. Har man ikke selv hest, findes der to større aktører, Rømø Ranch og Kommandørgårdens Islændercenter, som tilbyder rideundervisning, turridning m.m. Der er også mulighed for at leje en hest og ride ud på egen hånd. I Fanø Klitplantage har Oksbøl Statskovsdistrikt etableret et sammenhængende system af ridestier på mere end 15 km. I Marbæk Plantage findes et ridestisystem på ca. 10 km. På Rømø findes et ridestisystem på ca. 6 km i Vråby og Kirkeby Plantager. I løbet af 2005 etableres yderligere 2 4 km ridesti i Tvismark Plantage. Der har været tanker fremme om at forbinde denne med de eksisterende ridestier. 17

19 Figur 4.2. Vandre- og cykelruter samt faciliteter for hundeejere og rideinteresserede!g "7 " " " " Esbjerg Varde "È!Í "7 " Ribe "È Signaturforklaring Vandrerute Cykelruter Vandretursfoldere i NP "È Hesteudlejer!G MTB-rute Vandrerute!Í hundeskov "7 lejrplads prim teltplads ridesti!í "È!Í " "È "7 Skærbæk Tønder 18

20 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet P-pladser og rastepladser Det samlede antal raste- og P-pladser er stort. Dels er der P-pladser ved områdets attraktioner m.m., dels er der anlagt mange pladser i direkte tilknytning til naturområder osv. På Skov- og Naturstyrelsens arealer findes der P-pladser ved alle facilliteter, og en meget stor del af disse er også udstyret med borde/bænke og toiletter. Det samme gælder de pladser, som amter og kommuner har anlagt ved deres faciliteter og langs de større veje i området. En anden mulighed, der benyttes af lokale og stedkendte turister, er de steder, hvor katastrofevejene fører ud til digerne. Katastrofevejene er placeret med jævne mellemrum ud fra digerne og forbinder bærmevejen på digernes inderside med det øvrige vejnet. Disse steder bruges typisk som udgangspunkt for en kort tur langs diget eller bare et kig udover Vadehavet. 4.5 Handicapfaciliteter Handicappedes muligheder for naturoplevelser i vadehavsområdet er mange men samtidig meget afhængige af den enkelte persons handicap og muligheder for transport, ledsagelse m.m. På Skov- og Naturstyrelsens friluftskort ( er der oplysninger om tilgængeligheden på alle de faciliteter, der er registreret på friluftskortene. Det drejer sig om adgang for barnevogne, kørestole med og uden ledsager, gangbesværede, svagtseende og placeringen af handicaptoiletter. Turistgruppen Vestjylland har i samarbejde med handicaporganisationer gennemført en vurdering og registrering af en hel række faciliteter i området. Registreringerne er udført efter et meget omfattende skema og giver en vurdering af, om den enkelte facilitet er egnet/delvis egnet/ikke egnet for henholdsvis syns- og hørehandicappede samt kørestolsbrugere med eller uden ledsager. Resultaterne af disse kan ses på www. visithandicapguide.com eller bestilles som brochure. Handicapguiden dækker alle dele af turistbranchen dvs. spise- og overnatningssteder, museer, naturområder osv. En del af grundlaget for tildelingen af Friluftsrådets Blå Flag er forskellige krav til handicappedes adgangsmuligheder til stranden, toiletforhold m.m., som skal være opfyldt. Lokalitet Handicaptoilet Adgang til strand Blåvand/Hvidbjerg Strand x x Toilet v. fyret og campingpladsen Fanø Vesterstrand x x x x Adgang via bil Lakolk Strand, Rømø x x x x x Adgang via bil Sønderstrand, Rømø x x x Adgang via bil Adgang til vandkant Handicapparkering Udsigtspunkt med handicapadgang Kommentarer I Tingdal Plantage, lige nord for Højer, har Sønderjyllands Amt anlagt en sti, som er specielt målrettet mod synshandicappede. Her findes informationstavler med blindeskrift, og det er muligt for blinde og svagtseende at færdes uden ledsager. Stien er også velegnet for kørestolsbrugere. Ved Rømø Fiskesø har man via fondsmidler fået anlagt platforme, som giver kørestolsbrugere adgang til vandkanten og dermed mulighed for at fiske selv. Tabel 4.4. Adgangsforhold for handicappede på strande i vadehavsområdet med Friluftsrådets Blå Flag 19

21 4.6 Primitive overnatnings pladser Mulighederne for overnatning på primitive overnatningspladser er koncentreret i den nordlige del af undersøgelsesområdet omkring Ho Bugt. Syd for Sneum Å findes der ingen overnatningspladser i selve undersøgelsesområdet, men der er ved Egebæk/Hviding syd for Ribe samt ved Skærbæk og Tønder overnatningspladser lige udenfor afgrænsningen. Større grupper som f.eks. skoleklasser, spejdere m.m. kan mod betaling bruge de veludstyrede lejrpladser, der findes i Fanø Klitplantage, ved Myrthuegaard nord for Esbjerg og ved Rømø Skole. Her er der også andre faciliteter og tilbud om forskellige aktiviteter, shelters m.m. Lokalitet toilet bålplads hund kan medbringes hest kan medbringes vand bad Ejer Ho Klitplantage x x x x x - SNS Oksby Klitplantage x x x x x - SNS Ho v. Vestergård x x x x x x privat Fiskesøen v. Boeng x x - - x - privat Pladsen v. Janderup Kirke x x - - x - privat Hyllerslev x x - - x x privat Myrtue x - - x - Esbjerg Kommune Tjæreborg x x - - x x privat Tabel 4.5. Primitive overnatningspladser i Pilotprojekt Nationalpark Vadehavets undersøgelsesområde (ifølge Badestrande og andre strandaktiviteter Badestrande De mest populære badestrande i vadehavsområdet er sandstrandene på Rømø (1.9 millioner besøg pr. år) og Fanøs vestside. Hvidbjerg Strand ved Blåvand ( besøg pr. år) og Hjerting Strand nær Esbjerg er også meget benyttede (besøgsantal opgivet i Jensen 2003). I resten af området bades der kun i meget begrænset omfang, især fordi Vadehavet er ekstremt fladvandet, og bunden oftest består af slikvader, som ikke indbyder til badning i samme grad som sandstrande (se fig. 4.3 s. 23). Til gengæld er vadehavsområdets sandstrande i en klasse for sig. Dette gælder især strandene på Rømø og Fanø, som er op til tre km brede, og hvor man kan køre i bil på stranden helt ned til vandkanten. Flere steder er der dog dels af hensyn til plante- og fuglelivet dels af hensyn til strandgæsterne, reguleringer af biltrafikken i form af bil- og eller færdselsfri områder. Friluftsrådets Blå Flag Følgende strande i vadehavsområdet har i 2004 fået tildelt det Blå Flag Sønderstrand, Rømø Lakolk Strand, Rømø Fanø Vesterstrand Blåvand/Hvidbjerg Strand FAKTA For at kunne blive tildelt det Blå Flag skal stranden leve op til en række minimumskrav indenfor: sikkerhed, miljøindsats og vandkvalitet, drift, service og faciliteter (herunder handicapfaciliteter) Blå Flag kampagnen arbejder for at beskytte og værne om hav- og kystmiljøet. Det sker ved at belønne strande og lystbådehavne, der gør en ekstra indsats for miljøet og for at højne stranden eller havnens standard. Desuden arbejder kampagnen for at oplyse om livet og miljøforhold langs kysten og i havet og dets betydning for mennesket. Det er Friluftsrådet, som er ansvarlig for uddelingen af Blå Flag i Danmark. 20

22 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 4 Andre strandaktiviteter Udover almindelig badning, boldspil m.m. byder de store flade sandstrande på Rømø og Fanø også på muligheder for andre aktiviteter som windsurfing, strandsejlads, drageflyvning og kørsel med kitebuggyer. Drageflyvning er nok den mest udbredte af disse strandaktiviteter. Der flyves med drager året rundt, når vejret er velegnet, men først og fremmest i sommerhalvåret, hvor antallet af besøgende på stranden er størst. Drageflyvning er ikke på samme måde som badning begrænset af temperaturen, og er derfor en vigtig del af de aktivitetsmuligheder, der er, når vejret ikke indbyder til badning. Interessen for drageflyvning spænder vidt. Mange badegæster medbringer drager, som de bruger en del af opholdet på stranden til at flyve med, men for andre er drageflyvningen mere eller mindre selve hovedformålet med opholdet på stranden. På Rømø og Fanø arrangeres der hvert år dragefestivaler, som tiltrækker mange entusiastiske drageflyvere og endnu flere tilskuere. Strandsejlads er en forholdsvis gammel sport. På Rømø fik man i 1950 erne tilladelse til at køre på en del af Sønderstrand, og i dag udgør strandsejlerområdet ca. 9 km 2 og er Europas største. I tilknytning til strandsejlerområdet arrangerer Rømø Strandsejlerklub regattaer og i sommerhalvåret også strandsejlerskole, hvor man kan leje en strandsejler og lære strandsejlads. Kitebuggy-området på Rømø Sønderstrand udgør ca. 6 km 2 og her arrangerer Dansk Parakart Klub jævnligt 21

23 løb m.m. Der er også muligheder for at gå i»buggyskole«og komme i gang med sporten under professionel overvågning. På Fanø findes også et afmærket område til strandsejlads/kitebuggyer, men det er noget mindre end områderne på Rømø ca. 3 km i længden og nogle hundrede meter i bredden. Når strandsejler/ kitebuggy-aktiviteterne er væsentlig større på Rømø i forhold til Fanø skyldes det dels, at arealerne på Rømø er væsentlig større, dels at man nemt og billigt kan køre til Rømø via dæmningen uden at skulle sejle med en færge. Ravsamling er en anden meget yndet strandaktivitet, både blandt turister og fastboende. Stranden ved Blåvandshuk er nok det mest benyttede område, men også på vestsiden af Fanø og Rømø samles der rav. Ravsamlingens intensitet varierer med årstiderne, dels efter hvor meget rav der skylles ind, dels efter hvor mange turister, der er i området. Ravsamlernes metoder og ihærdighed spænder fra den almindelige strandgæst, der under en spadseretur på stranden kigger lidt i vandkanten til den inkarnerede ravsamler, der med knallert og lygte afsøger store strækninger. I vadehavsområdet er der mindst fire dykkerklubber med i alt medlemmer, og området besøges også af dykkere fra andre dele af landet. Bl.a. er Havneby på Rømø en del brugt som udgangspunkt for dykkerture. Strandsejlere og Kitebuggyer FAKTA En strandsejler er et køretøj, den har en tohjulet bagaksel og et forhjul, men ingen bremser. Fremdriften kommer fra mast og sejl som på en lille jolle, og selve håndteringen af strandsejleren minder også mest om håndteringen af en jolle. En kitebuggy er som strandsejlere et trehjulet køretøj. Køreren sidder i en lille metalvogn med luftfyldte gummihjul og håndterer via m lange trækliner selve trækdragen, der mest af alt minder om en lille faldskærm Begge typer af køretøjer kan nå hastigheder på 100 km/t. 22

24 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 4 Varde Å Varde "!! Esbjerg Sneum Å!! Kongeå Ribe Å Ribe Rejsby Å! "! Brede Å Brøns Å Skærbæk Vidå Signaturforklaring Undersøgelsesområde Blå Flag Tønder! Brætsejlads Lokalitet i handicapguiden Badestrand! Strandsejler/kitebuggy Figur 4.3. Badestrande samt områder reserveret til windsurfing og strandsejlere/kitebuggyer, samt naturlokaliteter, hvor adgangsforhold for handicappede er vurderet i Handicapguiden ( 23

25 4.8 Gode steder til fugle observationer Vadehavet og marsken er et af Danmarks mest fuglerige områder og giver derfor mange muligheder for fugle- og naturoplevelser både for entusiastiske ornitologer og for mere almindeligt naturinteresserede. Området er stort, og der kan ses fugle mange steder, men alligevel er der en række lokaliteter, der er særligt gode og derfor også særligt benyttede. Kendetegnet for disse steder er, at der enten er en særlig koncentration af fugle, eller at der er særligt gode udsigtsforhold. En anden faktor kan også være, at man har mulighed for at se fuglene tæt på. Selvom der er mange fugle og fuglearter at se i Vadehavet, så kan det være svært for uøvede at kende fuglene, fordi afstandene ofte er forholdsvis store. For almindeligt fugleinteresserede findes der i dag ikke nogen samlet oversigt over de gode fuglesteder, eller hvor der aktuelt er noget særligt at se. Disse er henvist til den mere generelle naturinformation, som der er adgang til en del steder i området. Blandt de aktive feltornitologer sker der derimod en rig udveksling af observationer via mobiltelefoner, SMS og Internet. Der findes altså aktuel information, der konstant opdateres, om hvilke fugle der er at se, og hvor de er, men denne kan være vanskelig tilgængelig for uindviede. Et godt sted at starte er dog Turistgruppen Vestjylland arbejder i øjeblikket sammen med Dansk Ornitologisk Forening, Skjern-Egvad Museum, Ringkøbing, Ribe og Sønderjyllands amter, samt naturvejledere tilknyttet Fiskeri og Søfartsmuseet på at skabe et forum, hvor informationer om fuglesteder i det syd- og vestjyske bliver mere tilgængelige for en bredere kreds. Dette sker i sammenhæng med, at man vil tilbyde pakketure til fugleinteresserede. 4.9 Lyst- og fritidsfiskeri Mulighederne for kystfiskeri med stang er noget anderledes i Vadehavet i forhold til resten af landet. Ved de meget fladvandede kyststrækninger fiskes der stort set ikke. Men ved havneanlæg og hvor der er adgang til render og løb, kan der fiskes. De bedste steder for kystfiskeri findes i områdets nordlige del særlig mellem Hjerting og Myrthue, hvor der især fiskes efter havørreder. Esbjerg Havn har tidligere været meget benyttet til fiskeri efter multe, sild, makrel og ørred, men efter at havnen er blevet terrorsikret, er mulighederne stærkt begrænsede. I Vadehavsåerne er lakse- og ørredfiskeriet det fremherskende, men der fiskes også efter ål, gedder og andre ferskvandsfisk. Det er oftest foreninger, der har fiskeretten til åerne, og der kræves derfor enten medlemskab eller et dagkort, for at man kan fiske. Dagkortene kan købes mange steder, typisk vil turistbureauerne enten sælge fiskekort eller kunne henvise til et salgssted. Fiskeri med nedgarn er kun lovligt udenfor fredningslinjen, det vil i store træk sige vest for en linje fra Skallingen ned langs øerne. De forholdsvis store afstande fra fiskepladserne til havne- og anlægspladser samt de øgede krav til bådene, som skal kunne klare sejladsen på åbent hav, sætter sine begrænsninger for garnfiskeriet. I den indre del af Vadehavet fiskes der ål med ruser og i nogen grad også fladfisk. Dette fiskeri foregår spredt i hele området, hvor der er passende fangstmuligheder. 24

26 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 4 " Varde Esbjerg Ribe Skærbæk Signaturforklaring Undersøgelsesområde Fuglested Fugletårn golfbane Lystfiskeri Tønder Figur 4.4. Udvalgte fugle- og fiskesteder samt golfbaner i undersøgelsesområdet. 25

27 4.10 Sejlads i vadehavsområdet Lystbådehavne og anløbsbroer Der er i vadehavsområdet tre egentlige lystbådehavne, hvor det er muligt for almindelige lystsejlere at komme ind. Det er Esbjerg Havn, Nordby på Fanø og Havneby på Rømø. Herudover findes der fire havne/bådebrosanlæg beliggende oppe i åerne. Oftest er der her sluser eller broer, der begrænser mastehøjden på de både, der kan benytte anlægget. De fire havne er Varde Havn, havnene ved Ribe og Ribe Kammersluse samt i Vidåen ved Højer og Lægan. I forbindelse med havnene findes der de fleste steder sejlklubber med klubhus, slæbesteder, kran osv., ligesom der også er flere roklubber med klubhus, bådebro osv. (se også tabel 4.6). Desuden er der enkelte steder, hvor der (på mere eller mindre privat basis) er etableret små bådebroer eller opankringspladser. En del steder i åerne er der lodsejere, der har joller liggende fortøjet. Det drejer sig alt i alt om et begrænset antal både, f.eks. er der i Vidå-systemet inkl. Magisterkog og Rudbøl Sø tale om både. Vandløbssejlads De vandløbsstrækninger, hvor sejlads med kanoer, robåde osv. er tilladt, strækker sig langt udenfor un- Havn Antal bådepladser Faciliteter Ho Antal10 Faciliteter Mindre bådebro Varde Havn, Varde Å 50 Lystbådehavn til små sejlbåde, motorbåde & joller Varde Sejlklub Hjerting ca. 60 Ophalerplads for joller - Ho Bugts Sejlklub ca. 10 Opankrede joller/motorbåde Esbjerg Havn Lystbådehavn til sejlbåde, motorbåde & joller - Esbjerg Søsport Nordby, Fanø 70 Lystbådehavn til sejlbåde, motorbåde & joller Fanø Sejlklub Sønderho, Fanø få Opankrede jolle sejlrende kraftig tilsandet Ribe Havn ca. 200 Bådebroer til små sejlbåde motorbåde & joller - Ribe Sejlklub Bådebroer ved Kammerslusen, Hovedengen og Skibbroen Rømø Havn 50 Lystbådehavn til sejlbåde, motorbåde & joller Rømø Sejlklub - Blå Flag Højer Havn 109 Lystbådehavn/bådebroer til små sejlbåde, motorbåde og joller, Højer Bådklub Vidåen v. Lægan 73 Bådebroer til motorbåde & joller - Bådeklubben»Vidå«Tabel 4.6. Havnefaciliteter og bådebroer i vadehavsområdet. 26

28 Eksisterende anlæg og faciliteter for friluftslivet 4 dersøgelsesområdet for nationalparkprojektet. Men da vandløbene udmunder i Vadehavet, vil de sejlende, der tager hele turen ned af vandløbet, også bevæge sig gennem undersøgelsesområdet. Det er derfor naturligt også at beskrive forholdene i de øvre dele af vandløbene. Både Ribe og Sønderjyllands amter har udarbejdet informationsmateriale om sejlads på åerne. Ribe Amt har udgivet folderen»ta på sejltur«som indeholder de generelle regler og anvisninger for sejlads samt et oversigtskort over sejladsvandløbene. Nærmere information om regler og turbeskrivelser for de enkelte vandløb kan hentes på amtets hjemmeside Sønderjyllands Amt har udgivet en mere udførlig folder»sejle ned af åen i Sønderjylland«, der ud over generelle regler og anvisninger også indeholder beskrivelser og turforslag for de enkelte vandløb. På amtets hjemmeside kan man finde yderligere information om sejladsen og naturen langs åerne ( Da landgang, ophold og færdsel på bredderne kun må finde sted på udvalgte steder, er der langs sejladsvandløbene indrettet særlige raste- og overnatningspladser. Der er ikke nogen overnatningspladser indenfor undersøgelsesområdet, men der findes flere rastepladser. Udlejning af kanoer er reguleret efter et licenssystem, hvor hver enkelt udlejer har tilladelse til at udleje et bestemt antal kanoer til brug på en given vandløbsstrækning. På de vandløb, der udmunder i Vadehavet, er der for øjeblikket 12 udlejere, som i alt må udleje 210 kanoer (tab. 4.7). Brætsejlads Windsurfing må i hht. Vadehavsbekendtgørelsen kun finde sted i særligt afmærkede områder ved Blåvand/ Hvidbjerg Strand, ved Lakolk strand på Rømø og Rindby Strand på Fanø samt ved Hjerting. Kluborganiseret windsurfing findes i Esbjerg Surfklub en underafdeling af Ho Bugt Sejlklub, som har til huse ved Hjerting nord for Esbjerg. På det seneste er en ny form for»windsurfing«ved at vinde indpas nemlig kitesurfing. I stedet for et surfbræt med mast og sejl står kitesurferne på et fladt bræt og trækkes af en stor faldskærmslignede drage i stil med dem, der bruges til kitebuggyer. Sejlads med vandski og vandscootere/jetski Sejlads med vandski kræver hastigheder på mere end 10 knob og er som udgangspunkt ikke tilladt i Vadehavet. Fredningsbestemmelserne tillader dog sejlads med vandski i den afmærkede sejlrende fra Havneby på Rømø til Listerdyb. Herudover er det efter en dispensation også tilladt at stå på vandski i et område langs kysten nord for Esbjerg mellem Hjerting og Sjelborg. Brug af vandscootere/jetski er ikke tilladt i Vadehavet, men i den sydlige del af Esbjerg Havns område som ikke er underlagt Vadehavsfredningen er der udlagt en afmærket bane, hvor vandscootere må benyttes. Vandløbssystem Antal udlejningskanoer Varde Å systemet 45 Sneum Å 20 Kongeå 15 Ribe Å/Gram Å - systemet 65 Brede Å 25 Vidå-systemet 40 Tabel 4.7. Antallet af udlejningskanoer med licens til vandløbene i vadehavsområdet. 27

29 " Varde! " "! "! Esbjerg Skallingen " " # Fanø! " " Ribe Mandø Rømø! Skærbæk "! Signaturforklaring Sild! Brætsejlads " Lystbådehavn/bådebro! Vandski # jetski Motorbåd tilladt hele året Sejlads 15/5 til 31/12 Sejlads hele året " Tønder " Undersøgelsesområde Figur 4.5. Lystbådehavne og bådebroer samt områder til brætsejlads, vandski og vandscootere/jetski. 28